RA V N E N. Det Radikale Venstre i Nordjylland. Nummer 2 Maj Indhold:

Transkript

1 RA V N E N Det Radikale Venstre i Nordjylland Indhold: Redningsaktion Fogh og sandheden TEMA: Den anden vej - Velfærd - Folkeskolen - Velfærd i Nyborg Romtraktaten 50 år Wikipedia Trafikinvesteringer Sygehuse Kommuner & kredse - Frederikshavn - Hjørring - Brønderslev - Thy og Mors - Himmerland - Mariagerfjord Kampvalg Sebbelin + Grønning - Aalborg Henning Larsen Kalender - Sommerudflugt mm. Nummer 2 Maj 2007 Det Radikale Venstre i Brønderslev havde den 22. marts indbudt Marianne Jelved og Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard til debat om bl.a. uddannelsespolitk.

2 FRA REDAKTIONEN RAVNEN udgives af RAVN - Det Radikale Venstre i Nordjylland Redaktør Jørgen Harder (ansvarsh.) jharder@stofanet.dk I redaktionen: Dorthe Kræmmergaard dkr@pc.dk RU: Nana Sofia Hansen nanasofiahansen@hotmail.com Distribution Jens Christoffersen jens-ch@dadlnet.dk Tryk: Vester Kopi Oplag: 850 Indlæg sendes til jharder@stofanet.dk Næste nummer August 2007 Deadline: 1. juli eller efter aftale Kommende temaer: Sundhed & sygehuse Trafkinvesteringer Hjemmesider Følgegruppen Vagn Kvist, Bodil Sørensen Gustav Sieg Sørensen Bankkonto: En travl formand Vores nordjyske regionsformand har travlt. Peter Hvid Jensen sidder, som bekendt, i Radiorodet, som har mere end nok at gøre med at redde DR ud af krisen, uden helt at invalidere denne vigtige søjle i den danske kulturbygning. Ikke desto mindre har han også fundet kræfter til at kaste sig ud i en redningsaktion for dette vort nordjyske radikale blad, som for tiden bærer navnet RAVNEN. Efter at den gamle redaktør har varslet sin afgang, når det næste nummer er udkommet, har Peter Hvid forsøgt at skrabe et hold sammen, som vil føre bladet videre. En god håndfuld har meldt sig som (måske) interesserede. Dem har Peter Hvid indbudt til et møde i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30 tirsdag den 15. maj kl. 19. Men andre er mere end velkomne - kontakt Peter Hvid på , Formålet er at få afklaret bladets fremtid inden delegeretmødet den 21. maj. Lykkes det ikke, er dette det næstsidste nummer, og vi må fremover klare os med e-breve og med hjemmesiden /nordjylland. Hvis vi kan finde en web-redaktør. Og hvis medlemmerne kan finde ud af at bruge den. Efter deadline Den gamle redaktør Redaktionen af dette nummer sluttede den 7. maj en dag, som vil blive husket for Naser Khaders og Anders Samuelsens afsked med Det Radikale Venstre. Konsekvenserne er vanskelige at overskue. På Aalborg-foreningens bestyrelsesmøde samme aften berettede de aktive politikere om emsige journalister, som tilsyneladende med ringe held afsøgte Nordjylland for frafaldne radikale. Nordjyskes overskrift 8. maj: Khader får en kold skulder. Det radikale Nordjyllands formand, Peter Hvid, har meldt ud med støtte til Marianne Jelved. Og den radikale viceformand i Regionsrådet, har advaret mod højredrejningen, men samtidigt glædet sig over de nye alliancemuligheder, som kan vise sig på Christiansborg. Sikkert er det: Klimaet har ændret sig. Det bliver næppe agurketid i år. JH Side 2

3 Fogh og ''En ubekvem sandhed'' Tirsdag den 6. marts 2007 havde mennesker købt billetter til Arena Nord i Frederikshavn. Trækplasteret var Al Gore - tidligere vicepræsident i USA. En uges tid tidligere havde Al Gore været i Hollywood. Her vandt han en Oscar for sin dokumentarfilm ''En ubekvem sandhed''. Var Al Gores optræden i Hollywood og Frederikshavn ikke bare en forhenværende politikers krampagtige forsøg på at vende tilbage til rampelyset? Svaret er: desværre nej. Al Gores budskab er: ''Hvis vi ikke får stoppet udslippet af drivhusgasser, så bliver kloden ramt af global opvarmning.'' Der er desværre ikke tale om tom snak. Inden for 4 måneder har FN's klimapanel udgivet 3 videnskabelige rapporter, der bekræfter Al Gores budskab. Den første rapport blev udgivet i Paris en måned før Al Gores besøg i Nordjylland. Den anden rapport kom den 6. april, mens den tredje rapport blev udgivet i Bangkok den 4. maj (Store Bededag) i år. Året 2001 blev skrækkens år for klodens klima. I USA kom George W. Bush til magten. Hans første handling var at melde landet ud af ''Kyoto protokollen'', som præsident Bill Clinton havde tilsluttet sig 12. nov Her i Danmark kom Anders Fogh Rasmussen til magten i Under dække af kamp mod smagsdommerne stoppede Fogh med et snuptag udviklingen af alternativ energi. Fogh tvang ''Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi'' i Thy i knæ. Bush har brugt de sidste 6 år til at servicere sine venner i olieindustrien. I den samme periode har Anders Fogh udbredt Bjørn Lomborgs letkøbte teorier. Resultatet er, at Danmark og USA har mistet 6 år i kampen mod drivhusgasserne. Har vi radikale så været gode nok til at holde Anders Fogh fast på en ansvarlig klimapolitik? I ''Det kreative Danmark '', som vi gik til valg på 2005, fylder miljøet meget. Vi vil reducere CO 2 - udslippet fra transporten. Vi vil bevilge en milliard ekstra til vedvarende energi, så Danmark igen bliver verdensmester på dette område. Vi har fået 4 af punkterne fra ''Den anden Vej'' godt ud over rampen. Det er kendt, at vi vil fjerne Foghs asociale skattestop, erstatte Foghs sorte skole med en kreativ skole samt respektere vore indvandrere som den ressource, de er. På det seneste har vores tillidsreform været en succes. Derimod må vi indrømme, at punktet ''Danmark i verden'' stadig bliver mødt med spørgende blikke. Gustav Sieg Sørensen Bl.m.a. næstformand i Det Radikale Venstre i Nordjylland, RAVN skriver om Det kreative Danmark, Den anden vej og Tillidsreformen som indeholder en række sandheder, der er ubekvemme for Anders Fogh. En anden vej for Danmark er udmøntet i fem overskrifter: Vellykket integration Skattestoppet blokerer for en skattereform En anden vej for folkeskolen Et velfærdssamfund bygger på tillid og ansvar Danmark i verden Side 3

4 Tillidsreformen En tillidsreform - vejen til det kreative velfærdssamfund Det Radikale Venstre ønsker en tillidsreform af de kommunale institutioner, der løser vores velfærdsopgaver, så samfundet får en langt bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger, jobcentre, skoler og plejehjem. Vi kalder det en tillidsreform, fordi vores reform hviler på forudsætninger om tillid: en tillid til, at kommunalbestyrelsen kan opstille de rigtige rammer for institutionernes arbejde en tillid til at medarbejdernes faglighed og kompetencer gør regler og bureaukratiske rutiner overflødige en tillid til at borgerne kan formulere de krav og ønsker de har til institutionernes arbejde Læs mere på Igennem 20 år har det ellers ligget klart, at Danmark internationale hovedopgave er, at vise en global ansvarlighed, der kan bremse et sammenbrud af miljøet. Dette er hovedbudskabet i ''Vor fælles fremtid'', som ''Brundtland kommissionen'' under FN udgav allerede i Når det drejer sig om klimaet, fører Fogh-regeringen kun symbolpolitik. Efter et hårdt pres fra energi- og trafikordfører Martin Lidegaard og andre gode radikale er det lykkedes at få miljøminister Connie Hedegaard til at invitere klimatopmødet i 2009 til Danmark. Når vi kommer til det konkrete, giver regeringens samlede forslag til nedsættelse af det danske CO 2 - udslip desværre kun en lille reduktion. Denne nedsættelse er endda mindre end virkningen af det lille radikale delforslag om energisparepærer. Vi radikale har nogle gode profiler på miljøområdet. Jeg vil bare nævne Lone Dybkjær, der stoppede indførelsen af atomkraft, og nordjyske Elsebeth Gerner Nielsen, der i var formand for den danske Brundtland-kampagne. I modsætning til regeringens ligegyldighed og socialdemokraternes lunkenhed skal vi prioritere en bæredygtig klimapolitik. Vi skal vise, at vi mener noget med ''Danmark i verden''. ''Det kreative Danmark'' er et opgør med den ligegyldighed, der præger dansk miljøpolitik under Foghs regering. Vi radikale skal turde sige den ubekvemme sandhed både til en lunken Helle Thorning-Schmidt og til en ligeglad Anders Fogh Rasmussen. Med venlig hilsen Gustav Sieg Sørensen Det, der ikke blev plads til: Sygehusstrukturen Regionsrådets første halvår har været domineret af sygehusplanlægning. Regionsrådet satte sig det ambitiøse mål at ave en sygehusstruktur klar til godkendelse på mødet den 15. maj. Vagn Kvist, Radikal næstformand i Regionsrådet kæmper for de radikale mærkesager i sygehusstrukturen: - Bevare små sygehuse - De sygehusfunktioner, som skal være i Aalborg, skal samles på et sted helst på et nyt universitetshospital - Fuld lægeuddannelse på Aalborg Universitet - Barrierefrit samarbejde - Langsigtet planlægning med tid til at høre borgerne. Se det radikale høringssvar på /nordjylland Side 4

5 Velfærd og tillid Det er fortærsket at sige: If you can t work harder work smarter men i det kommunale Danmark er der nu noget om snakken. Fremtidens kommunale medarbejdere skal være endnu dygtigere og have endnu mere løbende uddannelse end i dag. Og politikere skal blive bedre til at blande sig udenom, hvordan medarbejderne udfører deres arbejde - så længe de udfører det tilfredsstillende og inden for rammerne. På Christiansborg skal politikerne holde op med at fare ud med bål og brand med generelle tiltag, når medierne graver en specifik og enestående hændelse frem fra eksempelvis en kommunal institution. Det er spild af ressourcer og binder medarbejderne op på alt for mange detaljer. En socialrådgiver på beskæftigelses-området bruger i gennemsnit 11 minutter i timen på at tale med borgere. Resten går med registrering, administration og interne møder. Det Radikale Venstres tillidsreform er derfor allerede nu et af de vægtigste elementer i partiets strategi. Både af hensyn til landet og af hensyn til (at tiltrække) de mange vælgere, der oplever et tungere og tungere åg af mistillid og centralisering fra den siddende regering og Socialdemokraterne på Christiansborg. Tendensen har i mange år været, at offentligt ansatte skal bruge stadig mere tid på at dokumentere, at de rent faktisk udfører deres job, og vel at mærke udfører det i den rækkefølge og med de redskaber, man har besluttet centralt. Jo mere tid der går med dokumentation, registrering, kontrol og alt muligt andet bureaukrati, jo mindre tid er der til, at den kommunalt ansatte kan yde den service, som vedkommende er uddannet og ansat til at udføre. Det betyder også, at når politikerne øger fokus på, at alting skal måles og kontrolleres, så bliver succeskriterierne for den enkelte institution, at klare sig godt på de faktorer, der bliver målt og kontrolleret. Helheden og de bløde værdier forsvinder. Virkeligheden trænger sig på og derfor er mangel på arbejdskraft et af de helt centrale politiske temaer i de kommende år. Derfor foreslår Det Radikale Venstre en skattereform og mange andre gode tiltag, men der er også meget at hente ved at give medarbejderne fred og ro til at udføre deres arbejde. Mindre effektiv arbejdstid per medarbejder medfører behov for flere medarbejdere til at udføre det samme arbejde. Mere tillid medfører bedre arbejdsmiljø, og som en ekstra bonus bliver det måske muligt at klare opgaverne med de færre medarbejdere der er til rådighed. I 72 af landets kommuner melder personaleafdelingerne allerede i dag til magasinet Danske Kommuner, at medarbejderne kræver højere løn, flere personalegoder mv. fordi det er tydeligt for enhver, at der er knaphed på personale i den offentlige sektor. Samtidig Tema: En anden vej Det Radikale Venstre ønsker en anden regering en regering, som går en anden vej end den, som V, K, DF og desværre også S er slået ind på. En anden vej for Danmark er udmøntet i fem overskrifter: Vellykket integration Skattestoppet blokerer for en skattereform En anden vej for folkeskolen Et velfærdssamfund bygger på tillid og ansvar Danmark i verden RAVNEN har bedt nordjyske folketingskandidater give deres bud på en anden vej. Daniel Nyboe Andersen skriver om det fjerde krav. Det Radikale Venstre har her i 2007 udbygget dette krav til et forslag om Tillidsreformen Se side 4 og Side 5

6 De nordjyske folketingskandidater skriver om Den anden vej Denne gang Daniel Nyboe Andersen Byrådsmedlem i Aalborg Folketingskandidat Medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse Fyrkildevej 68, 1. th Aalborg Øst Tlf.: / daniel@nyboeandersen.dk Hjemmeside: Blog: boe.dk/ mærker det nordjyske erhvervsliv allerede nu tendenserne, idet ca. hver fjerde virksomhed i Nordjysk Konjunkturbarometers panel allerede sidste år oplevede, at deres produktion blev hæmmet af mangel på arbejdskraft. Siden marts 2006 er antallet af ledige i hele Nordjylland faldet fra dengang til i marts Den offentlige sektor er altså i hård konkurrence med det private erhvervsliv om de samme medarbejdere, og med de store årgange der går på pension i de kommende år, er der et meget aktuelt behov for at udvikle den offentlige sektor. I kommunerne er en af udfordringerne, at vi som byrådsmedlemmer skal tilstræbe at blande os uden om processerne og koncentrere os om det vi i virkeligheden er bedst til: At sørge for de rigtige rammer og evaluere på gennemtænkte målsætninger, der på en gang sikrer at borgerne får den bedst mulige service og samtidig giver medarbejderne rum til at løse opgaverne med de redskaber de har i kraft af deres faglighed og kompetencer. Det bør være en selvfølge, at rammerne naturligvis bliver fastlagt i en eller anden form for dialog mellem politikere, medarbejdere og brugere. I den kommunale verden oplever jeg konkret, at det derfor blandt andet kan være værdifuldt med velgennemførte høringsrunder. Et af svarene på mange af fremtidens udfordringer er som nævnt at hæve det generelle uddannelsesniveau og sørge for løbende efterog videreuddannelse. Bedre uddannede medarbejdere kan træffe flere selvstændige beslutninger på et højere niveau, og bedre uddannede medarbejdere forventer derfor også en højere grad af frihed, selvbestemmelse og beslutningskompetence. Også af den grund er behovet for Det Radikale Venstres tillidsreform og opgøret med styring, kontrol og dokumentation af samtlige dele af et sagsforløb presserende. Hvis den offentlige sektor ikke kan tilbyde tilstrækkelige udfordringer og karrieremuligheder, er der et hungrende erhvervsliv, der står på spring til at overtage de bedste medarbejdere. Hvis du kender en overflødig regel, der medfører unødigt bureaukrati, kan du gå ind på og indsende den til Det Radikale Venstre. Det bedste forslag præmieres med tre flasker god rødvin. Indtil videre har vi offentliggjort 13 konkrete forslag. Daniel Nyboe Andersen Side 6

7 Folkeskolen Jeg havde nær fået kaffen galt i halsen den anden dag, da jeg slog op i min avis, og så overskriften: Velkommen til verdens bedste folkeskole Jeg tog mod til læse artiklen heldigvis, for overskriften var ironisk ment. Den fortalte om problemerne med lærermangel, kontroltyranni og bureaukratisk styring. Folkeskolen anno I mine ører lyder det ikke motiverende, hverken for folkeskolelærerne eller eleverne, og langt fra den vej Det Radikale Venstre ønsker for folkeskolen; nemlig en folkeskole fuld af engagement, tillid og kreativitet. Dvs. en folkeskole som vi forpligtiger, som vi stoler på, og som evner at få nye ideer og gennemføre dem. En folkeskole, som bygger på tillid til, at undervisningen tilrettelægges lokalt. Folkeskolen skal udfordre børns nysgerrighed, lære dem faglig stillingtagen og evnen til at tænke kreativt. Den skal styrke fagligheden, rummelighed, kreativitet og værdier, som eksempelvis socialt ansvar, vores ansvar for samfundet. Regeringen er glad for kontrol, som et kvalitetsstempel. Systematisering, individualisering, tests og offentliggørelser er vejen frem for den danske folkeskole. Tests og kontrol, som skal belyse problemer for den enkelte elev, og sikre at eleven får den nødvendige støtte. Vi skal sætte os for øje, at når regeringen fokuserer på test af kundskaber, så er det kontrol af viden om fortiden, og ikke fokus på elevernes udvikling som aktive, selvbestemmende og kreative mennesker. Jeg mener ikke kontrol er vejen. Og slet ikke, hvis der ikke er et formål med kontrollen altså udover kontrollen i sig selv. Faren ved at anvende kontrolsystemer og minimumskrav er, at fokus udelukkende rettes herimod, og ender med at blive maksimumkrav. Bare skolen/eleven klarer testen godt, så er alt jo godt. Fremtidens arbejdsmarked kræver medarbejdere, som kan andet og mere end det rent faglige. Der kræves medarbejdere, som skal kunne samarbejde på tværs af fag og kultur. De skal kunne arbejde kreativt. Kreativitet er ny viden, der giver evne til at få nye ideer, og gennemføre dem. Kreativitet er til morgendagen. Den anden vej Den Radikale vej ønsker en folkeskole, som ruster eleverne til fremtiden og den kreative udfordring. Eleverne skal kunne andet og mere end blot at besvare en test til ministerens tilfredshed. Tema: En anden vej Vi har bedt nordjyske folketingskandidater give deres bud på en anden vej. Karina Kroustrup skriver om det tredje krav. Vellykket integration Skattestoppet blokerer for en skattereform En anden vej for folkeskolen Et velfærdssamfund bygger på tillid og ansvar Danmark i verden Folketingskandidat i Aalborg Nord Flydedokken 15, 3. mf Aalborg krouer@webspeed.dk Side 7

8 Den Radikale vej ønsker en folkeskole, som er baseret på tillid og ansvar ikke på test og kontrol. Der er derfor brug for, at lærernes faglighed kommer i centrum. Vi skal have rummelighed til at have en folkeskole og nogle lærere, som syder af fagligt og menneskeligt engagement. Har vi råd til at lade være? Med venlig hilsen Karina Kroustrup Tema: En anden vej Bo Fink Folketingskandidat i Thy- Morsø-kredsen Et velfærdssamfund bygger på tillid og ansvar - og Whistleblowers Nyborg-sagen bør mane til eftertanke Sagen fra bostedet for udviklingshæmmede, Strandvænget i Nyborg bør både mane til eftertanke i det politiske system- og i medieverdenen. Der var noget galt på Strandvænget, men det offentlige kontrolsystem var ikke i stand til at registrere det. Kontrollen, der på papiret så fin ud, virkede ikke. Sagen blev så afdækket i medierne, men desværre på en kritisabel måde, nemlig i bedste hemmelige agentstil og med skjult kamera. I alle systemer vil der fra tid til anden opstå fejl, dårlige arbejdsvaner og rutiner. I Danmark har vi en stor offentlig velfærdssektor, som vi er glade for, og den virker gennemgående fremragende. Men indimellem går det galt. Når en sag kommer op, har vi privat, hjemme hos os, en stående gættekonkurrence om, hvad socialminister Eva Kjær Hansens første reaktion bliver på TV. Vi gætter altid på, at hun kræver en indberetning og mere ekstern kontrol, og vi bliver sjældent skuffede. Sådan er det med Fogh regeringen. Den er besat af kontrol og centralisering. Jeg synes, den med sin ledelsesstil i vores offentlige liv er ved at skabe noget, som jeg af mangel på bedre begreber vil kalde en østtysk (DDR)orden. DDR var præget af et hierarkisk rapporteringssystem og formaliseret kontrol, så overfladen så kunne se pæn ud, selvom virkeligheden ikke så godt ud. I stedet for mere kontrol er løsningen efter min opfattelse at vende pyramiden om. Forkerte arbejdsvaner og dårlige rutiner skal fanges på de enkelte arbejdssteder. Det handler om dialog mellem ledelse og medarbejdere på hver enkelt institution, om udvikling af institutionens værdier og dens virksomhedskultur. Det handler også om aktiv personalepolitik, som vedligeholder medarbejdernes motivation og som opretholder et højt uddannelsesniveau og som modvirker udbrændthed. I moderne private virksomheder gøres det på denne måde. Det kan det politiske system lære noget af. Side 8

9 Men hvad så, hvis det alligevel går galt. Vi har brug for en effektiv Whistleblower funktion, dvs. et indrapporteringssystem, hvor ansatte uden at frygte repressalier kan indberette fejl eller dårlig virksomhedskultur. Denne type indberetninger kendes i flyvningens verden, hvor det er med til at øge flysikkerheden. Fokus er blevet flyttet fra sanktioner og straf til forebyggelse af ulykker. Men sådan foregår det ikke social- og sundhedsvæsenet. Efter min vurdering er dette system ikke gearet til at indhente oplysninger om fejl og lære af dem.. Vejen frem kan være at udvikle en række havarikommissioner for forskellige institutionstyper, som der kan rapporteres til. Jeg håber, at det kun er i yderste nødsfald TV-stationerne vil gøre brug af journalistiske metoder med proforma ansættelser og skjult kamera. Skjult kamera kræver en næsten overmenneskelig etisk standard hos den involverede journalist, og de menneskelige omkostninger som betales af de portrætterede er ofte uhyrlige. TVmediet er fuldstændigt enøjet. Hvis man opholder sig tilstrækkeligt længe et sted og konsekvent klipper dårlige situationer ud, kan man få en hvilken som helst arbejdsplads til at se rædselsfuld ud. Som TV fungerer, bliver det uvægerligt gulvmedarbejderne, som kastes for ulvene, og som derfor betaler den højeste pris. Dertil kommer, at mediet i enestående grad frister politikerne til at stille op i kø for at kræve handling eller til at line op ved håndvasken for at vaske hænder. Principielt tager jeg derfor afstand fra denne type udsendelser. Jeg erkender dog, at det i helt ekstreme og sjældne situationer kan være nødvendigt at bruge den slags metoder. Jeg har ondt af de medarbejdere, der er blevet udstillede. De er ganske vist anonyme ude i landet, men jeg tror ikke de er det i Nyborg. Jeg må stille mig spørgsmålet, om hvor den virkelige fejl lå. Var det hos medarbejderne, som uomtvisteligt handlede forkert, eller var det hos amtet, eller Eva Kjer Hansen og regeringen, som har skabt nogle umulige arbejdsbetingelser på grund af dens fedteri? Bo Fink Biblioteket i Alexandria Et af verden syv vidundere var biblioteket i Alexandria i Ægypten fra tiden omkring Jesus fødsel. Det var grundlaget for den store innovation, vidensudvikling og fremdrift, der prægede den græske verden på dette tidspunkt. At man havde al viden på ét sted gjorde, at man fik udviklet den fælles viden om mangt og meget i hurtig takt. En af teorierne bag bibliotekets opståen er, at alle besøgende skulle aflevere de bøger og skriftruller, som de var i besiddelse af. Offent Lars Kalsen Projektleder, Cand. scient. & HD Brorsonsvej Pandrup Lars@Kalsen.dk Side 9

10 lige skrivere kopierede dem så, originalen blev anbragt i biblioteket, og kopien afleveret tilbage til den oprindelige ejer. Viden blev på denne måde gjort tilgængelig for alle, der ville forske videre i tingene. Læser man i et leksikon, står der om biblioteket: Dette var det berømte bibliotek i Alexandria, Alexandriana, uden tvivl det mest fremragende vidunder i den antikke verden. Her, i ti store sale, hvis udstrakte vægge var kantede med rummelige skabe, nummererede og forsynede med titler, forvaredes den uhyre mængde manuskripter indeholdende visdom, viden og information, samlet sammen af det hellenske geni. Hver af de ti sale var beregnet til at rumme en særskilt lærdomsgruppe, der omfattede de formodede ti afdelinger af den hellenistiske viden. Salene blev brugt af lærde til generelle undersøgelser, selv om der var mindre, separate rum til enkeltpersoner eller grupper, som foretog specielle studier. Hvad har vi i dag? Jo, der var gang i videnskaben dengang for mange år siden. Men hvad kan vi bruge det til i dag?. Ja, det sted, hvor viden i dag udvikles og deles, er på Internet. Det sker i et tempo, så vores universiteter med deres procedurer knap kan følge med. Det leksikon, Wikipedia, som jeg citerede ovenfor er faktisk beliggende på Internet, og det er produceret af millioner af frivillige mennesker jorden rundt. Alle kan bidrage med viden om deres interesseområde. Mange pensionister har kastet sig over opgaven med at indtaste artikler, fra de områder, som de kender til. Nu vil mange sige, at det må gå forfærdeligt galt, fordi mange vil indskrive deres mere eller mindre fejlagtige oplysninger. Men sådan er det ikke gået på grund af den procedure, der er lavet omkring systemet. Alle kan gå ind og rette i en artikel og herved korrigere for fejl og mangler, og det gør de i hobetal. Det Radikale Venstre i Wikipedia.dk Wikipedia findes i en engelsksproget udgave og i en dansk udgave samt selvfølgelig på en række andre sprog. Hvis man i den danske udgave f.eks. søger på Det Radikale Venstre, får man vores historie, selvom denne artikel nok kunne trænge til at blive rettet lidt til. Der er lavet undersøgelser om, hvor gode artiklerne er i Wikipedia. Det har faktisk vist sig, at troværdigheden er på højde med Encyclopedia Britannica, og så er Wikipedia endda løbende opdateret. Samarbejde mellem mennesker Nu er Wikipedia kun et af mange projekter, hvor mennesker over hele verden bidrager til et fælles projekt. Faktisk er der mange virksomheder, der har fundet ud af, at systemer, der kan understøtte Side 10

11 et sådant samarbejde mellem mennesker, er guld værd for dem. Megatrenden er i dag at åbne sine grænser mod omgivelserne og at lade kreative mennesker worldwide deltage i virksomhedernes produktudvikling eller produktionen. Det Radikale Venstre og de nye teknologier Men hvad skal det Radikale Venstre bruge dette til. Ja, jeg synes, at vi her i Nordjylland skal være med, f.eks. ved at bruge nogle af redskaberne, eller evt. arrangere et møde/konference, hvor nogle begavede personer, kom og fortalte om disse megatrends. På Christiansborg bør Folketingsgruppen have fokus på om ophavsretloven nu er skruet rigtigt sammen. Man kunne have den holdning, at når nogle vil bruge det fælles medie Internet til at profilere sig selv på, så må de også give lidt afkald på deres kopirettigheder. En for hård lovgivning vil nemlig lægge gift ud for, at vi alle kan bruge disse nye Internet-værktøjer til at udvikle Danmark, danske foreninger og de danske virksomheder. Fig. 1: Det Radikale Venstre i Wikipedia.dk Side 11

12 Fremtidens trafik i Nordjylland Vil du være med til at påvirke det radikale udspil om fremtidens trafikinvesteringer? Meld dig til Regionsgruppen og deltag i vores møder eller i vores debatforum på /nordjylland Kontakt Jørgen Harder på jharder@stofanet.dk I februar besøgte Martin Lidegaard Nordjylland, bl.a. Frederikshavn, hvor han drøftede vedvarende energi, og Hjallerup, hvor han diskuterede trafik og energi med Torsten Schack Pedersen, Venstre. Perspektivet var landspolitisk, så der var ikke tid til at komme til bunds i de nordjyske trafik-problemer. Derfor aftalte vi, at Martin skal komme tilbage til efteråret for at få en mere grundig debat. Et konkret formål med mødet til efteråret er at opstille en prioriteret liste over de nordjyske trafik-investeringer, der skal med inden for den ramme på 20 mia. kr. som er aftalt for de næste ti år. Se Martins Lidegaards oplæg nedenfor. Vi har lovet Martin, at det radikale Nordjylland vil opstille en liste over de investeringer, som vi finder vigtige. Forberedelsen foregår i Regionsgruppen og over hjemmesiden. Er du interesseret, kan du melde dig til Jørgen Harder på jharder@stofanet.dk.. Så bliver du tilmeldt Regionsgruppens debatforum på hvor der allerede ligger et par indlæg. Blandt de gamle travere er 3. Limfjordsforbindelse og nærbane, men der er også forslag om bedre vejforbindelse fra Aalborg til Mors og Thy, bedre færgeforbindelser. Og der er forslag, som kan være med til at finansiere anlæggene og dermed måske kan føre til at investeringsrammen udvides. Det er f. eks. road pricing og revision af lovbestemmelser om parkering. Jørgen Harder Martin Lidegaard Radikal ordfører for energi, trafik mmm. vil drøfte trafikinvesteringer Hvordan sikrer vi en effektiv, miljøvenlig og sikker trafik i fremtidens Nordjylland? Det er det enkle spørgsmål, som de radikale skal finde svar på i løbet af efteråret 2007, hvor folketingsgruppen har besluttet, at der skal laves et trafikalt udspil for regionen. Og måske er spørgsmålet ikke helt så enkelt. For over de næste femten år bør Danmark - på linie med resten af verden - reducere sit CO2-udslip markant. Det kan ganske enkelt ikke ske uden at tage fat på transportsektoren, der som den eneste sektor i landet har øget sit CO2-udslip drama- Side 12

13 tisk i de sidste tredive år. Hvis bare transportsektoren havde gjort som alle andre sektorer, ville vi i dag have et markant mindre CO2- udslip end i Besparelserne i transportsektoren skal først og fremmest findes ved at justere på afgifterne til fordel for miljøet - både når man køber sin bil, og når man kører i den. Det skal være markant billigere at købe miljøvenlige biler og dyrere at købe benzinslugerne. Og så skal den grønne ejerafgift fjernes og erstattes af road pricing, først for de tunge køretøjer og senere for personbilerne. Men CO2-reduktionen skal også findes ved at satse markant på mere effektiv og billig kollektiv trafik. Her er der især noget at hente i pendlingen til og fra de større byer, hvor der er et passagergrundlag for kollektiv trafik, og hvor der også er milliarder at spare i mindre trængsel på vejene. Det var præcis dette udgangspunkt, der førte til det første regionale udspil fra folketingsgruppen: "Sjælland på en time". Her var logikken, at ingen rejse med tog til København fra byer på Sjælland med mere end indbyggere måtte tage mere end en time, ligesom der skulle være mindst to tog i timen, helst tre. Kan man gøre noget tilsvarende i Nordjylland? Næppe. Men måske skulle vi overveje en letbane i og omkring Aalborg? Eller udbygge nærbanen? Eller opgradere banen mellem Aalborg og Århus? Måske er det i stedet mere rentabelt at satse massivt på hurtigbusser? Måske er der vejstrækninger, vi bliver nødt til at udbygge på rods af vores miljø målsætninger, fordi det aldrig vil kunne betale sig at lave kollektiv trafik på disse strækninger? Spørgsmålene er mange, og udfordringen bliver ikke mindre af, at vi i øjeblikket regner med at have i alt 20 milliarder kroner til rådighed til samtlige trafikinvesteringer i hele landet i de næste ti år. Det tal er opstået ved at tage den statslige investeringsramme, som vi har regnet med de sidste mange år; og fratrække de projekter, der allerede er besluttet. Derfor er der altså grænser for, hvor vildt vi kan tænke. I stedet skal vi tænke kreativt. For 6 mia. kr. har vi med "Sjælland på en time" reduceret rejsetiden fra de større byer på hele Sjælland til København med mellem 5% og 42%. Det er altså noget, der batter: Hvad skal vi i Nordjylland? Det håber jeg rigtigt mange radikale nordjyder har lyst til at diskutere, når jeg i efteråret besøger regionen med netop dette formål. Martin Lidegaard Side 13

14 Claus Brandt Rasmussen RAVNs kandidat til europaparlamentet og Anne Elizabeth Kamstrup Formand Radikal Ungdom Aalborg annekamstrup@yahoo.dk Fra Rom til Berlin og Nordjylland Vi har lige fejret Rom-traktatens 50 års fødelsesdag, og det blev fejret i Berlin. Berlin som for 62 år siden lå i ruiner, og for 18 år siden var delt af en mur, der symboliserede det delte Europa. Netop Berlin var for nyligt vært for fejringen af ideen og projektet, der i dag bærer navnet EU, og hvis motto er: Forenet i mangfoldighed. For det var historiens vingesus, vi alle kunne høre og læse i Frau Merkels tale. De store linier skal også tegnes op, så EU-debatten ikke kun bliver til krumme agurker og deslige. Det europæiske samarbejde har drevet af EF og EU gennem 50 år været garanten for fred, vækst og velstand for større og større antal europæiske lande og borgere, og i dag er 27 lande og knapt en halv mia. europæiske borgere en del af EU. Men med 50 år skal EU også selvreflektere, og det skete også på 50 års dagen. EU er endnu ikke blevet et åbent, demokratisk og folkeligt projekt, og det er vores store udfordring. Det er det, som er øverst på EU s dagsorden den næste tid. Tænkepausen er slut, og nu skal vi have traktatgrundlaget for de næste års EU samarbejde i orden. Vi skal have optegnet grundlinierne for de næste 50 års europæisk samarbejde. Dertil er det blandt andet nødvendigt med en ny traktat, der er retningslinje nummer et for det europæiske samarbejde. Det Radikale Venstres EU-arbejdsgruppe (EUX) har startet arbejdet for at få bragt EU på dagsordenen i Danmark, da vi de kommende par år både skal have en ny EU traktat samt valg til Europaparlamentet. I dette arbejde vil partiet også gerne involere det regionale og de lokale niveauer. Derfor vil vi gerne fortælle om, hvad vi vil gøre i Nordjylland for at involvere jer. Arbejdet gennemføres i samarbejde med Radikal Ungdom Aalborg, da det er vores erfaring, at hvis der skal deles materiale ud på gader og stræder, så er der ikke meget, der slår ung-radikal arbejdskraft - især ikke, hvis de har været involveret i hele processen. Derudover er der en række EUinteresserede ungradikale, der gerne vil hjælpe med at arrangere paneldebatter og oplægsholdere, der kan være med til at øge vores alles viden og hvæsse argumenterne. Det er også disse ungradikale, der er den nuværende baggrundsgruppe, men vi vil gerne have flere med i dette arbejde, og det er her I kommer ind. Vi kunne derfor godt tænke os, at de EU-interesserede RAVN er, der har lyst til at deltage i dette arbejde kontakter mig, så vi alle kan arbejde sammen om at få EU på den nordjyske dagsorden de kommende år, hvor det virkelig kommer til at tælle. Side 14

15 Det første arbejdsgruppemøde blev afholdt den 2. maj, og her blev følgende EU kalender udarbejdet. 6/6 EU og forfatningen 8/8 Danmark og forbeholdene 5/9 EU og Østeuropa (praktisk ting i forhold arrangementet) 10/10 Evaluering 7/11 Nej til Nej-siger Alle møder kl. 19 i Radikal Ungdom Aalborgs lokaler på Forchhammersvej 5, 1. sal. Oplæg og arrangementer 20/9 Radikal Ungdoms Europaudvalg fortæller om ungradikale EU-visioner 27/9 EU oplæg 4/10 Paneldebat på Hotel Phønix Claus Brandt Rasmussen og Anne Elizabeth Kamstrup Nordjylland giver Khader en kold skulder NORDJYSKE 8. maj Sundhedskonference: Børn for alt i Verden Den 22. maj løber det måske hidtil mest ambitiøse radikale projekt af stabelen, en sundhedskonference om Sundhedsfremme og forebyggelse i teori og praksis Sundhedsfremme og forebyggelse er med kommunalreformen blevet kommunernes ansvar. Kan fedmeepidemien bremses? Kan fysisk aktivitet fremmes, så omkostninger som følge af inaktivitet mindskes? Kan vi blive klogere på børns og unges vilkår i Danmark? Hænger sundhed og økonomi sammen? Kan vi ændre vaner og holdninger, så sund mad og fysisk aktivitet igen bliver en naturlig del af børns hverdag, både i skole, fritidsordninger og daginstitutioner? Konferencen giver flere konkrete bud på, hvordan politikere, institutionsledere, sundhedsplejersker, forældrebestyrelser, fagpersoner i skole, institution og idrætsforeninger kan gribe det an og dermed fremme sundheden. Oplægsholdere: Professor Per Schultz Jørgensen, tidligere formand for Børnerådet Professor Kjeld Møller Pedersen, Sundhedsøkonom, Syddansk Universitet Sundheds- og udviklingskonsulent Tommy J. Johnsen, medforfatter til bogen Sundhedsfremme i teori og praksis Projektledere Morten Kromann Nielsen og Kristian Mondrup fra Fynsprojektet Børn, mad og bevægelse Ordstyrer: Redaktør Søren Wormslev, Nordjyske Medier Konferencen holdes tirsdag d. 22. maj 2007, kl i Medborgerhuset, Rendsburggade 2, Aalborg Deltagerafgift: 250 kr. (inkl. forplejning) - Konferencen er overtegnet. Arrangør: Fokus Folkeoplysning og Det Radikale Venstre i Nordjylland. Side 15

16 Per Nielsen blev valgt som dirigent. Nyt fra kredse og kommuner 1. Frederikshavn-kredsen Torsten B. Jakobsen fortsætter som folketingskandidat Hans Jørgen Nygaard fortsætter som formand for Frederikshavn Kommuneforening Side 16 Frederikshavn og Læsø kommuner Indbyggertal 1. jan. 2007: = Frederikshavn Kommuneforening, der også repræsenterer Læsø holdt generalforsamling onsdag den 11. april i Skolegade 8, Frederikshavn. I sin beretning påpegede formanden Hans Jørgen Nygaard, at det forløbne år i høj grad har været præget af de store reformer på alle områder, lokalt har det betydet, at Frederikshavnskredsen og Sæby Lokalforening i samarbejde har dannet Frederikshavn Kommuneforening, som Læsø har valgt at tilslutte sig. I december var det så Regionens tur til at stifte en ny forening i det nye og større Region Nord, Hans Jørgen Nygaard konstaterede med tilfredshed, at medlemmerne i Frederikshavn Kommuneforening havde deltaget aktivt i regionsmøderne. Da Vagn Kvist blev valgt ind i Regionsrådet, blev der dannet en støttegruppe. Hans Jørgen Nygaard er med i denne gruppe, hvor det store emne har været den fremtidige sygehusstruktur, som skal vedtages af Regionsrådet i maj måned en efter de radikales mening meget forhastet afgørelse. Det Radikale Venstres regionsbestyrelse har lavet et høringssvar om sygehusstrukturen.. Det har været et turbulent år for Det Radikale Venstre, sagde Hans Jørgen Nygaard, Marianne Jelved som statsministerkandidat og de ultimative krav, har fået en negativ modtagelse, også pressen har været meget negativ og forsøgt at give DRV hele skylden for oppositionens splittelse, det ser dog ud til, at tilbagegangen nu er stoppet sagde formanden. Han understregede, at Den anden vej er et godt alternativ til regeringens politik, at det derfor er vigtigt, at holde fast i de 5 punkter, og jeg tror også, sagde formanden, at tillidsreformen vinder gehør i store kredse, idet regeringens Kontrol og Kontrakt-politik er en hån især mod offentligt ansattes faglighed. Jeg fornemmer, sagde han, at det er den rette kurs, der er lagt, når det er tillid i stedet for kontrol, der vægtes. På generalforsamlingen var der genvalg til Thorsten B. Jakobsen, som folketingskandidat, til formanden Hans Jørgen Nygaard, til Marianne Etheridge og Mette G. Andersen. Jørgen E. Pedersen ønskede ikke genvalg. Ny i bestyrelsen er Inger Lee.

17 Delegerede til Regionsforeningen: Hans Jørgen Nygaard, Ester Hjørne, Bodil Sørensen og Inger Lee Til Landsmødet: Hans Jørgen Nygaard, Mette G. Andersen, Jens Chr. Olesen og Torsten B. Jacobsen Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig således: Formand: Hans Jørgen Nygaard Næstformand Mette G. Andersen, Skagen, Kasserer Ejnar Amtoft, Frederikshavn Sekretær Ruth Christensen, Bestyrelsen i øvrigt: Marianne Etheridge, Inger Lee, Michael Schelde. RC + JH. 2. Hjørring-kredsen Hjørring Kommune Indbyggertal 1. jan. 2007: Ny Hjørring Kommuneforening holdt generalforsamling torsdag den 12. april kl på Vrå Højskole med Dorthe Kræmmergaard som dirigent.. Erik Rasmussen aflagde beretning og blev genvalgt som formand. Lars Rishøj, Peter Rasmussen og Niels Erik Simonsen blev genvalgt og Else Christensen nyvalgt til bestyrelsen. Suppleant: Jens Bech. Til at følge formanden i Regionsbestyrelsen genvalgtes Lis Skaaning med Niels Erik Simonsen som suppleant. Delegerede til RAVN: formanden + Annemarie + Else + Thomas + Jonna Til landsmødet 15.9: Formanden + Thomas + Anna + Heino Bestyrelsen til at finde den sidste. Marianne Jelved blev som så mange gange før genvalgt som folketingskandidat. Debatten drejede sig bl.a. om frit skolevalg, prioritering af små og store skoler samt samspillet mellem planstrategi og skolestruktur. Marianne Jelved fortsætter Erik Rasmusssen fortter som formand Side 17

18 3. Brønderslev-kredsen Vagn Kvist , Genvalgt som folketingskandidat i Brønderslev-kredsen Lars Schönberg-Hemme Aså Kredsformand i Brønderslev lars@koushede.dk Indbyggertal 1. jan. 2007: Brønderslev-kredsen holdt sin første ordinære generalforsamling i Jetsmarkhallen den 21. marts. Per Nielsen blev valgt som dirigent. Den konstituerede kredsformand, Lars Schönberg-Hemme blev genvalgt. Han repræsenterer også kredsen i Regionsbestyrelsen. Han fremhævede, at den nye forenings vigtigste opgave er at få valgt en repræsentant i Folketinget. Som Nordjyllands største kreds, skulle Brønderslev have gode muligheder. Det er muligt at kredsforeningen også kan blive et samarbejdsorgan for de to kommuneforeninger, sådan som de tidligere kredsforeninger Sæby og Fjerritslev var det. Men foreløbig skal de to kommuneforeninger, Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt, som jo er blevet meget store, finde deres egne ben. Bestyrelsen kom i øvrigt til at bestå af Jens Jørgen Guldberg Madsen (Brovst), Gunhild Bach Nielsen (Brovst), Niels Kristian Jensen (Pandrup), Øyvind Ottesen (Pandrup), og Ole Bokelund (Brønderslev). Suppleanter blev Marie Brander (Brovst) og Per Nielsen (Brønderslev). Bestyrelsen konstituerer sig 7. maj. De to kommuneforeninger skal fra 2008 bidrage med 70 kr. pr. medlem til kredsforeningen. Valgt som folketingskandidat blev Vagn Kvist, som indtil nytår var kandidat i den nu nedlagte Sæbykreds. I sit oplæg til generalforsamlingen tog Vagn Kvist udgangspunkt i det netop overståede årsmøde i Kommunernes Landsforening i Aalborg: Der skal leveres mere tillid, færre regler, færre indberetninger og mærkbare forbedringer i de vilkår, kommunalbestyrelserne har for at styre virksomheden, sagde KL s formand, Erik Fabrin, i sin tale ved Kommunernes Landsforenings møde i Aalborg. Det er netop hovedelementerne i Det Radikale Venstres forslag til tillidsreform. I talen kritiserede Erik Fabrin regeringens krav om centralt fastsatte kontrolregler og minimumstandarder for den kommunale service og andre detailkrav til, hvordan kommunerne skal indretter sig. Det Radikale Venstres leder Marianne Jelved bakker op om KL s synspunkt: Side 18

19 Siden 2001 er der kommet en sand lavine af bureaukratisering. Medarbejderne bruger mere og mere af deres arbejdstid til at registrere, hvad de gør. Til at skrive rapporter, dokumentere og kontrollere, at alle skrevne regler er overholdt og det presses ned over kommunerne, selvom kvalitet helt åbenlyst ikke garanteres ved, at politikere centralt forsøger at detailstyre, sagde Marianne Jelved fra Aalborg. Hun mener, at der skal nye spilleregler til, så der er frihed til at udvikle løsningerne i kommunerne, så de bliver individuelle. Det er opgaver, der ikke bare kan standardiseres, fordi løsningerne er afhængige af den konkrete borger, det konkrete barn, den konkrete elev og vil variere fra situation til situation. Det Radikale Venstre mener, at vores forslag til en tillidsreform vil være den bedste vej til at skabe gode resultater og gode velfærdsydelser. Vi tror, at det vil smitte af på de værdier, der præger vores samfund, hvis vi åbent bygger på tillid frem for på kontrol. Hvis vi forventer ansvar og faglighed i stedet for styring gennem centrale og detaljerede regler. Brønderslev Kommune Indbyggertal 1. jan. 2007: Brønderslev-Dronninglund Radikale Venstre holdt generalforsamling den 12. marts. Vagn Kvist blev valgt som dirigent. Ole Bokelund, som blev konstitueret som formand, da Hanne Svensmark forlod partiet, aflagde beretning. 31 januar blev der holdt et debatmøde på Idrætshøjskolen i Brønderslev med deltagelse af et bredt udsnit af politiske partier med emnet sygehuspolitik. Den 28. februar var der møde i Hjallerup Kulturhus, hvor Martin Lidegaard og Torsten Schack diskuterede trafik og energi for en lille sluttet kreds. Og den 22. marts er der planlagt et møde på Idrætshøjskolen, med Marianne Jelved og Venstres Tina Nedergaard, der vil diskutere skole, integration og social ulighed. Ole Bokelund takkede Vagn Kvist for hans interesse og for, at han havde bidraget med sin store erfaring. Og han takkede bestyrelsen for et godt samarbejde. Formanden udtrykte ønske om, at det vil være muligt at synliggøre RADIKALE synspunkter i lokaldebatten, og at der arbejdes for at køre en lokal spidskandidat/opstillingsliste i stilling hurtigst muligt. Generalforsamlingen enedes om at bevare de to gamle kommunenavne så foreningen i fremtiden hedder: BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND RADIKALE VENSTRE. Ole Bokelund Fortsætter som kommuneformand i Brønderslev hob@dlgnet.dk Side 19

20 Ole Bokelund blev genvalgt som formand. Lars Schönberg-Hemme og Per Nielsen blev valgt til bestyrelsen og Mogens Kent Nielsen og Sami Khalil blev suppleanter. Bent Christiansen blev revisor med Anders Majlund Christensen som suppleant. Brønderslevs delegerede til RAVN delegeretmøder 21. maj og i efteråret er: Ole Bokelund og Karen Tilma med Lars Schönberg- Hemme som suppleant Vagn Kvist informerede om arbejdet i regionen og forsamlingen debatterede sygehus og misbrug. Sami Khalil fortalte på baggrund af sit nylige besøg i Libanon, om situationen i landet og gav et billede af en meget vanskelig situation i Mellemøsten. Jens Jørgen Guldberg Madsen, Blev afløst som formand i Jammerbugt Kommune af Birthe Jensen Brovst, bj-scj@mail.dk Jammerbugt Kommune Indbyggertal 1. jan. 2007: Jammerbugt Kommunes Radikale venstrevælgerforening valgte på sin generalforsamling Birthe Jensen til ny formand. Valgt til bestyrelsen blev Øjvind Otte, Jacob Fonslev og Niels Christian Jensen. Til jobbet som revisor blev valgt Vagn Kvist. I sin beretning takkede afgående formand Jens Jørgen Guldberg kommunalbestyrelsesmedlem Gunhild Bach Nielsen for arbejdet i kommunalbestyrelsen. Herunder for det store arbejde med at skaffe indsigt i de mange komplicerede sagsområder. I beretningen fra byrådsarbejdet nævnte Gunhild Bach med bekymring de besparelser som nu presses ind over skoleområdet. Nævnt blev også forskellige spændende møderækker, hvor et af temaerne var Det åbne Land. For generalforsamlingen beskrev Gunhild Bach også sine tanker om Jammerbugt kommune med de gladeste børn. Generalforsamlingen drøftede også indsatsområder for at hverve nye medlemmer. Den nye forening er oprettet med baggrund i de 2 nu nedlagte vælgerforeninger i Pandrup og Brovst kommuner. Begge foreninger har været gennem en proces på 2 generalforsamlinger for at sikre en lovlig nedlæggelse. Hermed er en lokalhistorisk epoke slut og for vælgerforeningen i Brovst gælder det efter mere end 30 års virke. De gamle protokoller, hvor deltagerne i den første bestyrelse kan ses, vil nu blive overdraget til forsvarlig opbevaring. JJG Side 20