Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013

Transkript

1 Provstiprofil Tryggevælde Provsti 213

2 Profil af Tryggevælde Provsti Marts 213 Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts 213 Provstiprofilen er bestilt af Roskilde Stiftsråd. Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28 og 211 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende folkekirkemedlemsskab, provstistatistik for Tryggevælde Provsti og stiftsstatistik for Roskilde Stift. Kirkestatistisk materiale fra Danmarks Statistik Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 9 Børnetallet Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse... 2 Folkekirkemedlemskab Kirkelige handlinger Til slut Side 3

4 Indledning N man som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at man ved så meget som muligt om sognet eller provstiet. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste demografiske tal fra Danmarks Statistik (211), som sogne og provstier også har adgang til i statistikbanken. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som man kan bruge til at blive klogere på befolkningen i provstiet. I provstiprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan provstiets befolkning var sammensat i 211. Tallene fra 211 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er inddraget de nyeste tal herfor (pr ) fra Danmarks Statistik. Provstiprofilen indeholder også provstiets talsæt for ene 1996, 2, 24, 28 og 211, og på baggrund af disse tal præsenterer vi i flere diagrammer et billede af den befolkningsudvikling, som provstiet har gennemgået i løbet af 15. I den forbindelse bemærkes det, at der i alle talsæt før 28 ikke er medtaget tal for Øde Førslev Sogn, Terslev Sogn, Haslev Sogn, Freerslev Sogn, Teestrup Sogn og Bråby Sogn, som overgik til Tryggevælde Provsti i 27 i forbindelse med de nye provstigrænser. Det betyder også, at diagrammer og tekst er baseret på tal eksklusiv disse sogne indtil 24, hvorefter de seks sogne er omfattet af talmaterialet. Vedrørende tabel 2 findes denne kun for 28 og 211. Det skyldes, at de gamle statistikker ikke kan måle til- og fraflytninger over provstigrænsen, men måler samtlige flytninger sket over alle sognegrænserne i provstiet. Der vedlægges desuden nøgletal for Danmark, stift, provsti og sognene i provstiet for 1996, 2, 24, 28 og 211. Der er også vedlagt separate nøgletal for Øde Førslev Sogn, Terslev Sogn, Haslev Sogn, Freerslev Sogn, Teestrup Sogn og Bråby Sogn for 1996, 2 og 24. Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Relevante demografiske tal fra 211 for provstiets sogne vedlægges i skemaform bagerst i talmaterialet tillige med oversigter vedrørende folkekirkemedlemsskab 211, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger Nøgletallene og skemaerne 1-7 kan være nøgleværktøjer, n I skal se på forskelle og ligheder mellem provstiets sogne. Vi håber, I f glæde af provstiprofilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 211 Tryggevælde Provsti Danmark Procent ,3 6,1 6,5 6,6 3,8 3,2 5,1 6,8 7,8 8, 7,5 7, 7,7 6,8 4,5 7, Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i provstiet sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at andelen af børn op til 4 ligger en smule under landsgennemsnittet, mens andelene af resten af børne- og ungegrupperne op til 19 ligger lidt over gennemsnittet på landsplan. Provstiets andel af unge voksne mellem 2-29 ligger markant under landsgennemsnittet, og andelene af 3-34 ige ligger en del lavere i Tryggevælde Provsti end på landsplan. Der er med andre ord et stort underskud af unge voksne i provstiet. Andelen af voksne fra ligger også en smule under landsgennemsnittet, mens alle øvrige voksengrupper 4-59 ligger klart over landstallene. I den ældre del af befolkningen er der et stort overskud af 6-69 ige, mens andelen af ige ligger en smule over landsgennemsnittet. Samlet set viser diagrammet, at der er tale om et provsti, der har få små børn, et pænt højt niveau af større børn, meget få unge voksne, en stor voksengruppe og en ældregruppe noget større end gennemsnitligt. En lav andel af unge voksne mellem 2-34 er typisk for forstads- og landsogne generelt, fordi disse aldersgrupper ofte flytter nærmere deres uddannelsessted, som i de fleste tilfælde er beliggende i større byer. Da Tryggevælde Provsti i stort omfang udgøres af landsogne, ser vi altså også dette billede her. (Tabel 1) Side 5

6 Befolkningsudviklingen i provstiet Antal indbyggere Pr bor der personer i Tryggevælde Provsti. I 1996 havde provstiet indbyggere, og der har således været en befolkningstilgang på i alt personer, svarende til en fremgang på 45 % i løbet af 15 s perioden. Det må siges at være en markant stigning i befolkningstallet! Forklaringen skal foruden almindelig befolkningstilvækst findes i, at der i 27 blev lagt seks nye sogne ind under Tryggevælde Provsti, nemlig Øde Førslev, Terslev, Haslev, Freerslev, Teestrup og Bråby Sogne. De seks sogne har pr tilsammen indbyggere, og man kan derfor gå ud fra, at godt og vel 85 % af provstiets befolkningstilvækst kan tilskrives befolkningen i disse sogne. Det skal bemærkes, at Haslev Sogn alene har indbyggere. I ovenstående diagram vises udviklingen i befolkningen siden 1996 opgjort i 16 aldersgrupper. De markante stigninger, som er sket i langt de fleste aldersgrupper, må især tilskrives befolkningen fra de seks nye sogne, der blev en del af provstiet i 27. I 1996 var der 9.48 børn og unge i aldersgrupperne mellem -19 i Tryggevælde Provsti. I perioden frem til 211 er antallet steget markant og der er nu børn og unge i disse aldersgrupper. Antallet af -4 ige er svagt nedadgående i perioden frem til og med 24 og stiger herefter meget i 28, men følges af en mindre tilbagegang i 211. De 5-9 ige har oplevet pæne stigninger frem til 24, hvorefter man ser den forventede store stigning i 28 og et ganske svagt fald i 211. Den største fremgang finder man blandt de 1-14 ige, som havde pæne stigninger i perioden frem til 28, hvorefter antallet steg markant. I 211 ses et svagt fald i antallet. Blandt de ige var antallet i 1996 og 24 nogenlunde identisk, selv om der havde været et mindre fald i 2. I 28 ses den forventede markante stigning, som følges af en yderligere om end mindre stigning i 211. Siden 1996 er den samlede gruppe af børn og unge -19 steget med 49 %. I 1996 udgjorde børn og unge op til 19 i alt 24,1 % af den samlede befolkning, og i 211 er andelen steget en smule til 24,5 %. Med andre ord er provstiets børnegruppe steget meget i antal, mens andelen stort set er uforandret i 211. Side 6

7 Antallet af unge voksne i aldersgruppen 2-24 var i tilbagegang i perioden fra , men pæn fremgang i perioden betyder, at aldersgruppen med nu personer ligger lidt højere end udgangspunktet. De unge voksne mellem har som den eneste aldersgruppe i provstiet oplevet en tilbagegang i antal siden 1996, hvor der var personer i aldersgruppen. I 211 er dette tal faldet til 1.84 personer, svarende til et fald på -15 % i samme periode, hvor langt de fleste øvrige aldersgrupper er gået frem med næsten 5 %. Blandt de 3-34 ige var der i 24 en smule tilbagegang, men en pæn vækst i 28 og et efterfølgende fald i 211 udjævner stort set udviklingen, og i 211 er aldersgruppen stort set status quo i forhold til i Samlet set er der blevet 3 personer færre i de tre aldersgrupper siden 1996, hvor de unge voksne mellem 2-34 udgjorde i alt 17,7 % af befolkningen. I 211 er andelen faldet til bare 12,1 % og man må sige, at det er tyndet meget ud i provstiets unge voksne i løbet af de seneste 15. Antallet af ige har været i stor fremgang i den viste periode. I 1996 var der samlet set personer i de fem aldersgrupper og i 211 er antallet steget til , svarende til en stigning på personer eller 45 %. Den mindste stigning er sket blandt de ige og den største blandt de ige. Ser man på, hvor stor en befolkningsandel de voksne i alderen udgør, var det i 1996 i alt 3,4 % af provstiets samlede befolkning, mens det i 211 er 3,3 %. Vægten af denne gruppe er altså, trods en massiv fremgang i antal, stort set uforandret i løbet af de 15. Samtlige aldersgrupper fra 6 og opefter har oplevet store fremgange i antal med konstante stigninger i hele perioden. Antallet af 6-64 ige er steget med 125 %, ige med 12 %, 7-74 ige med 61 % og endelig er antallet af de over 75 ige steget med 56 %. I absolutte tal er der tale om, at den ældste del af provstiets befolkning er steget fra 7.98 personer i 1996 til personer i 211, hvilket svarer til en samlet stigning på 87,8 %. I 1996 udgjorde gruppen af over 6 ige i alt 2,4 % af den samlede befolkning, og i 211 er tallet steget til 26,3 %. Der er tale om en betydeligt større andel af ældre indbyggere i provstiet i 211 end tidligere. Sammenfattende giver ovenstående et billede af et provsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen er: Stor stigning i antallet af indbyggere som helhed (+ 45 %). Næsten 85 % af væksten kan tilskrives de seks nye sogne, som blev en del af provstiet i 27 Stor fremgang i antallet af børn og unge op til 19 (+ 49 %) med stigning i alle aldersgrupper, dog mest markant stigning i antallet af børn og unge Stort set ingen udvikling i børnegruppens andel af den samlede befolkning Meget lille tilbagegang i antallet af unge voksne 2-34 ige (- 3 personer), men markant nedgang i andel af befolkningen fra 17,6 % i 1996 til 12,1 % i 211. Aldersgruppen er den eneste i provstiet, som har haft tilbagegang i 15 s perioden! Stort set uforandret andel af voksne ml trods markant stigning i antal på 45 % Side 7

8 Markant stigning i antallet af indbyggere over 6 (mellem +56 % til +125 %). I 1996 udgjorde de 2,4 % af befolkningen i 211 udgør ældregruppen 26,3 % (Tabel 1) Side 8

9 Indvandrere og efterkommere Andel af udlændinge i provstiet 211 1% 9% 8% 7% Indbyggere 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere I 211 er der 7,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere i den danske befolkning. I Tryggevælde Provsti er 3,6 % af befolkningen indvandrere og,7 % er efterkommere af indvandrere. Der er således væsentligt færre indvandrere og efterkommere af indvandrere i provstiet end i Danmark som helhed. I 1996 var 1,5 % af provstiets indbyggere af udenlandsk oprindelse og i 211 er det 4,2 %. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der provstier med helt op til 3 % udlændinge. I absolutte tal var der i 1996 i alt 575 personer med udenlandsk baggrund i provstiet, og i 211 er tallet vokset til Antallet er altså mere end firdoblet, men dog fra et meget lavt udgangspunkt. Der har altså været en fremgang af indvandrere og efterkommere i provstiets sogne i løbet af 15-s perioden. De vedlagte nøgletalsark i bilagsmaterialet giver et overblik over, hvilke sogne, som har de højeste andele af udlændinge i deres befolkning. Det er faktisk kun i Varpelev Sogn, at man kan tale om en gennemsnitlig andel af udlændinge i befolkningen. Her er 1,2 % af en befolkning på 245 personer af udenlandsk afstamning. Her udover er der kun fire sogne, som har en andel på over 6 % udlændinge og langt de fleste sogne ligger mellem 2-5 % udlændinge i befolkningen. I den rigtig lave ende finder man Vemmetofte Sogn med blot 1 % udlændinge og Spjellerup Sogn, Tureby Sogn og Endeslev Sogn med alle hver 1,9 % udlændinge. Provstiets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 1 og opefter, mens efterkommerne naturligt mest er at finde i aldersgrupperne -24. Side 9

10 Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at 3-4 % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. (Tabel 1) Side 1

11 Børnetallet Børnegangenes størrelse 211 Tryggevælde Provsti Danmark ,6 6, 6,1 6,3 6,4 6,1 6,1 6,6 6,4 6,5 6,7 7,1 6,9 7,6 Procentandel af børn ,8 4, På landsplan udgør børn op til 15 19,2 % af befolkningen. Blandt Tryggevælde Provstis indbyggere finder man 19,4 % børn op til 15, og provstiets andel af børn er altså lidt højere end landsgennemsnittet. Det skal tilføjes, at Roskilde Stift generelt er mere børnerigt end gennemsnitligt med 19,8 % børn i befolkningen. Set i forhold til, hvordan Tryggevælde Provstis børn fordeler sig på de enkelte aldersgrupper, ligger gangene fra -2 under landsgennemsnittet. Årgangene 3-8 og 1-11 ligger alle meget tæt på landsgennemsnittet, mens der er overvægt i gangene 9 og Overordnet set er tale om et provsti med en nogenlunde jævnt fordelt børnegruppe, dog med et lille underskud af helt små børn og et lille overskud af de største børn. Et kig på nøgletalsarket for 211 afslører, at der er temmelig store procentuelle forskelle på andelen af børn sognene imellem. De børnerigeste sogne i provstiet er Himlingøje Sogn med 25,4 % børn mellem -15, Alslev Sogn med 23,5 % og Varpelev Sogn med 23,3 %. Derimod har Roholte Sogn blot 12,6 % børn mellem -15, Ll. Heddinge har 13,2 % og Vemmetofte 13,5 %. (Tabel 3) Side 11

12 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Ovenfor ses udviklingen i antallet af børn i Tryggevælde Provsti fra i absolutte tal. Pr er der børn mellem -15 i Tryggevælde Provsti. I 24 var tallet 8.295, og der har således været en fremgang på børn, svarende til en stigning på 33,6 % siden udgangspunktet. En del af disse børn må pegnes at være bosat i provstiets seks nye sogne. I 24 udgjorde børnene 2,1 % af den samlede befolkning og i 211 er andelen faldet en smule til 19,4 %. Diagrammet viser en relativt stabil børnegruppe, der ud over en markant tilvækst i antallet i 28 er uden de helt store udsving, og der er i dag som i 24 et lille underskud af små børn i alderen -2, en nogenlunde jævn gruppe børn i alderen 3-11 og et lille overskud af ige. Overordnet kan man altså sige, at trods en stigning i antallet af børn fra -15 i perioden fra , udgør børnene i dag en lidt mindre andel af befolkningen end tidligere. Desuden viser diagrammet, at provstiet i hele perioden har haft et lille underskud af helt små børn og en overvægt af de største børn. (Tabel 3) Side 12

13 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i provstiet 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 8% Par med børn 24% Enlige (+5) uden børn 23% Enlige med børn 6% Par (+5) uden børn 27% Par (-49) uden børn 5% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og provstiet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer single-husstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Side 13

14 Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Tryggevælde Provsti sig, hvad ang husstandstyper, en smule fra landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande) I Tryggevælde Provsti er 63 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der er en noget lavere andel singlehusstande/enlige i provstiet end gennemsnitligt på landsplan, nemlig 37 % mod landstallets 44 %. Det skal bemærkes, at blot 14 % af provstiets boliger er flerfamiliesboliger (etageejendomme el. lign) og boligmassens sammensætning har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i provstiet. Den største husstandstype i provstiet er par (+5) uden børn med 27 % af husstandene, hvilket er 6 % mere end landsgennemsnittet. Den anden største husstandstype er par med børn med 24 % af husstandene tæt fulgt af enlige (+5) med 23 %. Børnefamilierne udgør 3 % af husstandene, hvilket er en del højere end landsgennemsnittet på 28 %. Den samlede andel af husstande med personer over 5 er på 5 %, hvilket er 6 % mere end på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Tryggevælde Provsti er på 2,28 og til sammenligning er tallet 2,2 på landsplan. Samlet set er der tale om et provsti med mange parhusstande, mange børnefamilier, få yngre husstande (-49) og mange husstande med beboere over 5. (Tabel 4) Side 14

15 Husstandsindkomster i Danmark 211 Høj indkomst. 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst. 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i provstiet 211 Høj indkomst 23% Lav indkomst 16% Lav mellemindkomst 18% Høj mellemindkomst 24% Mellemindkomst 19% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man fordelingen i Tryggevælde Provsti i de tilsvarende intervaller st det klart, at provstiet har en overvægt af husstande i gruppen Høj indkomst og Høj mellemindkomst, og dermed færre husstande i de lavere indkomstgrupper. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da parhusstande ofte vil have to indtægter, vil indtægterne i sådanne husstande forventeligt være højere end indtægterne i singlehusstande. Ser man nærmere på tabel 4 i talmaterialet, fremg det da også, at størstedelen af singlehusstandene ligger i de lavere indkomstgrupper, mens børnefamilierne og parhusstande (+5 ) uden børn vejer tungt i den højeste indkomstgruppe. Side 15

16 Provstiets bruttomedianindkomst (den midterste husstandsbruttoindkomst for hele provstiet) er på kr. og dermed noget højere end landsgennemsnittet på kr. Der er meget store forskelle i bruttomedianindkomsten sognene imellem. På nøgletalsarket for 211 ses det, at Vråby Sogn har langt den højeste bruttomedianindkomst med kr Sognet har blot 315 indbyggere, 32 % af husstandene udgøres af børnefamilier og der er kun 19 % pensionister. I 11 af provstiets sogne ligger bruttomedianindkomsten på over kr. 5.. I den modsatte ende af skalaen finder man Vemmetofte Sogn med en bruttomedianindkomst på og Faxe Sogn med kr Fælles for de to sogne er en meget høj andel af pensionister på hhv. 29 % og 32 %. I alt 8 af provstiets sogne har en lavere bruttomedianindkomst end gennemsnitligt på landsplan. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 211-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 2 % af befolkningen. Side 16

17 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i provstiet Antal personer Til ovenstående diagram skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Fraflyttede: Indvandrede: Udvandrede: Nettotilgang: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i provstiet Personer, som flytter fra provstiet til en adresse andetsteds i Danmark Personer, som flytter til provstiet fra udlandet Personer, som flytter fra provstiet til udlandet Befolkningstilgang = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til provstiet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. Flyttehyppigheden på landsplan i 211 er 11,2 %. I Tryggevælde Provsti er flyttehyppigheden på blot 5, %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes hvert 2., hvilket er en ekstremt statisk befolkning. I andre provstier kan flyttehyppigheden være helt op til 2 %. Unge mennesker flytter ofte meget og på landsplan er flyttehyppigheden for personer under 3 på 19,1 %. I Tryggevælde Provsti er de unge langt mindre mobile og flyttehyppigheden er blot på 9 %. I provstiet er der et lille fødselsunderskud og sammen med færre tilflyttede end fraflyttede, men dog flere indvandrede end udvandrede, betyder det, at provstiet havde en befolkningsafgang i 211 på 73 personer, svarende til -,1 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye personer, der er kommet til provstiet og som kirken kunne have interesse i at henvende sig til. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Tryggevælde Provsti i 211 fået nye indbyggere! (Tabel 2) Side 17

18 Pendlingen til og fra provstiet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er Natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på provstiets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. Samtlige tal omfatter Tryggevælde Provsti som det ser ud i dag, altså medregnet de seks nye sogne! I Tryggevælde Provsti er der i alt personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 5 % hver dag ud af provstiet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i provstiet for at arbejde. Det drejer sig om 5.18 personer, svarende til 18 % af natbefolkningen. Det betyder, at provstiet har en dagbefolkning på personer. Der findes ingen oplysninger om, hvor provstiets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne og de er derfor trukket ud af beregningen af provstiets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der kun med sikkerhed er personer fra natbefolkningen tilbage i Tryggevælde Provsti i dagtimerne, svarende til 7 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at provstiet i dagtimerne i alle hverdage har en befolkning, hvoraf næsten 2/3 kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i provstiet. Et kig på nøgletalsskemaet for 211 viser, at Varpelev Sogn, Faxe Sogn og Tureby Sogn med dagbefolkninger mellem % af natbefolkningen er de sogne i provstiet med flest arbejdspladser i forhold til befolkningens størrelse, mens Endeslev Sogn, Lyderslev Sogn og Tnby Sogn med dagbefolkninger på % nærmest er affolkede i dagtimerne. (Tabel 7) Side 18

19 Arbejdsstyrkens fordeling i provstiet 211 Nat befolkning Dag befolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser, inden for hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i Tryggevælde Provsti er beskæftiget. Der er ikke den store forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i provstiet). Hvad ang dagbefolkningen er langt det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning og sundhed med 32 % af provstiets arbejdspladser. Herefter følger Handel og transport mv. med 23 %, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 14 % og Bygge og anlæg med 11 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde også Offentlig adm., undervisning og sundhed med 27 % af de beskæftigede. Herefter følger ligeså Handel og transport mv. med 24 %, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 11 % og Bygge og anlæg med 1 % af arbejdspladserne. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed det største beskæftigelsesområde for både dag- og natbefolkning, fordi det er en meget omfattende kategori, der fx dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 19

20 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 211 Tryggevælde Provsti Danmark ,9 7,8 1,1 35,3 2,3 61,5 3,2 2,6 27, 5,4 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Procentandel af befolkningen over 15 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger Tryggevælde Provsti meget tæt på landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I provstiet tilhører 61,5 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 5,4 % af befolkningen, som er under uddannelse, hvilket er lidt lavere end niveauet på landsplan. Set i forhold til landstallene, har provstiet et nogenlunde gennemsnitligt niveau af selvstændige og lønmodtagere på mellemste niveau, men et lille underskud af lønmodtagere på højeste niveau. Andelen af øvrige lønmodtagere ligger noget over landsgennemsnittet. Andelen af arbejdsløse er med 2,3 % en smule højere end landsgennemsnittet på 2,1 %. På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.) og i Tryggevælde Provsti er det 27, %. Samlet set er der 3,2 %, som st permanent uden for arbejdsmarkedet i provstiet. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 2

21 Højeste fuldførte uddannelse 211 Tryggevælde Provsti Danmark , 37,2 Procent af befolkningen over Grundskole 4,3 Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse 4,3 Kort videregående uddannelse 1,7 Mellemlang videregående uddannelse 3,5 Lang videregående uddannelse Ovenstående diagram viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser ikke med i de pågældende kolonner, men i enten Grundskole eller Gymnasial uddannelse. Man tæller først med i uddannelseskategorien i det øjeblik den pågældende uddannelse er fuldført. I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Tryggevælde Provsti har mange flere end gennemsnitligt grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, men mere markant er det meget store overskud af personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse ligger derimod under landsgennemsnittet. I forhold til de videregående uddannelser har Tryggevælde Provsti en nogenlunde gennemsnitlig andel af personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser, mens andelen af personer med lange videregående uddannelser ligger langt under landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat-, læge-), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader: læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog m.fl. Side 21

22 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr er 79,1 %. En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten hvert normalt falder med ca.,5 %. Pr var medlemsprocenten 79,8 %, og det vil sige, at medlemsandelen er faldet med,7 % i det seneste. Det absolutte medlemstal er p.t. på personer ud af et samlet befolkningstal på indbyggere. Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift 1 95 Andele af befolkningen i procent Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 199, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. Københavns Stift har det hastigst dalende medlemstal af alle med gennemsnitsfald på,8 % om et i de seneste 2, og pr er folkekirkemedlemsskabet helt nede på 61,6 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare15 stå uden for folkekirken. Andre steder i landet g udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. landets højeste medlemsandel med 87,8 % og har gennem de seneste 2 oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med,3 % ligt. I Roskilde Stift er medlemsprocenten pr på 82,4 %, og stiftet har gennem de sidste 2 oplevet et gennemsnitligt fald i medlemsprocenten på,33 %. Men siden 211 er andelen faldet med,9 %, hvilket altså svarer til, at. stiftet de seneste 2 har oplevet et ligt fald i folkekirkemedlemsskabet på,45 %. Side 22

23 Folkekirkemedlemskabet i Tryggevælde Provsti Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 211 Tryggevælde Provsti Danmark 1 9 Procentandel af befolkningen > Nedenstående tekst er baseret på medlemsoplysningerne for 211, idet detaljerede oplysninger for de nyere tal endnu ikke er udarbejdet af Danmarks Statistik. På landsplan er medlemsprocenten i pr på 8,4 %, mens den i Tryggevælde Provsti er på 86, % og dermed et langt over landsgennemsnittet. Sammenligner man som i diagrammet ovenfor provstiets andel af folkekirkemedlemmer med tallene på landsplan, ligger alle aldersgrupper fra -54 over landsgennemsnittet, mens aldersgrupperne ligger omtrent på niveau med gennemsnittet. Den høje medlemsprocent blandt børn og unge viser, at stadig hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Tryggevælde Provsti. Provstiets samlede andel af medlemmer er faldet fra 9 % i 1996 til 86, % i 211, altså et fald på 4 % procent over en periode på 15. Dette er svarer til et ligt gennemsnitligt fald på,27 %, hvilket er betydeligt lavere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Kirkeministeriet opgør folkekirkemedlemsskabet hvert kvartal og de nyeste tal fra ministeriet pr. 1. januar fra de seneste 5 er illustreret nedenfor. Her ses bl.a. et yderligere fald i medlemsprocenten i Tryggevælde Provsti til 85, % pr. 1. januar 213. Siden er medlemsprocenten altså faldet med 1, %, svarende til,5 % ligt. Det lige fald i medlemsprocenten er altså forøget betragteligt de seneste 2. Side 23

24 N disse nye tal ikke er medtaget i diagrammerne i dette afsnit, skyldes det, at de kommer fra en anden del af Statistikbankens oplysninger og ikke er opgjort i aldersgrupper sådan som de tabeller, som denne analyse bygger på. Derfor kan man ikke umiddelbart bruge tallene til sammenligning i diagrammet på forrige side ,7 % 86,3 % 86, % 85,5 % 85, % (Tabel 1) Side 24

25 Hvert sker der både ind og udmeldelser af folkekirken. Det skal bemærkes, at antallet af udmeldelser ikke omfatter frafald ved dødsfald, men er udtryk for reelle udmeldelser. Som det ses nedenfor, har Roskilde Stift som helhed har oplevet et kontinuerligt faldende antal indmeldelser, mens antallet af udmeldelser lå højt i 27, var faldende frem til 29 og herefter er steget igen. Der ses en markant stigning i antallet af udmeldelser i 212, hvilket er et landsdækkende fænomen. Ind- og udmeldelser i Roskilde Stift Indmeldelser Udmeldelser Personer Tallene for Tryggevælde Provsti fra ses i nedenstående diagram. Provstiet har haft et faldende antal indmeldelser i hele perioden. Antallet af udmeldelser er steget en del i den viste periode og som det ses, har der i også i Tryggevælde Provsti været en markant stigning i antallet af udmeldelser i 212, hvor der har været næsten 6 % flere udmeldelser end i 211. Ind- og udmeldelser - Tryggevælde Provsti Indmeldelser Udmeldelser Personer Side 25

26 Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund, man kommer fra. Derfor kigger vi nedenfor på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggere af udenlandsk herkomst. Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af dansk herkomst 211 Tryggevælde Provsti Danmark Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor mange indbyggere af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i Tryggevælde Provsti. Her ses det, at det fortsat hører til skik og brug i denne gruppe af befolkningen at være medlem af folkekirken. I stort set samtlige aldersgrupper ligger medlemsprocenten omtrent på højde med landsgennemsnittet. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i Tryggevælde Provsti i 211 på 89 % mod 88,2 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lidt lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i Tryggevælde Provsti og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I Tryggevælde Provsti ligger medlemskabet på 79,2 % blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4, og det er langt over landsgennemsnittets 74,4 %. (Tabel 1) Side 26

27 Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 211 Tryggevælde Provsti Danmark Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Diagrammet ovenfor viser hvor mange af provstiets indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 211. Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at der i forhold til landsgennemsnittet er en højere andel af provstiets indvandrere/efterkommere, som kommer fra kulturer, hvor medlemskab af den danske folkekirke er naturligt. For aldersgrupperne under 34 ligger medlemsskabet omtrent på landsgennemsnittet og blandt aldersgrupperne over 45 er medlemsandelen over landstallene. I Tryggevælde Provsti er 17,8 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 11, %. Det skal bemærkes, at man normalt regner med, at 3-4 % af alle indvandrere kommer fra kristne kulturer, men det er i den forbindelse væsentligt, at de færreste af de kristne indvandrere kommer fra kulturer med en evangelisk-luthersk kirke. Der kan derfor være langt flere kristne indvandrere i provstiet, end folkekirkemedlemsskabet giver udtryk for. (Tabel 1) Side 27

28 Det er også interessant at kigge på folkekirkemedlemsskabet i provstiets 37 forskellige sogne. Diagrammet nedenfor bygger på oplysningerne i nøgletalsarket for 211 i bilagsmaterialet og viser folkekirkemedlemsskabet i procent i hvert enkelt sogn. 1 Folkekirkemedlemsskabet i sognene - Tryggevælde Provsti Procent Folkekirkemedlemsskabet i sognene - Tryggevælde Provsti Procent Der er nogle udsving i medlemsskabsprocenten i provstiets sogne, og især stikker Vråby Sogn, Varpelev Sogn og Vemmetofte Sogn ud med et for provstiet lavt medlemskab på mellem 76,5-78,1 %. Det lave medlemskab i disse sogne kan til dels forklares med, at Varpelev Sogn har en høj andel udlændinge, Vemmetofte Sogn har en meget høj andel Side 28

29 unge og Vråby Sogn har provstiets højeste medianindkomst. Disse tre sager ses ofte i sammenhæng med et lavt medlemskab. Generelt er det sådan i Danmark, at et højt uddannelsesniveau ofte har sammenfald med et lavt medlemskab af folkekirken. Dette er også tilfældet for flere sogne i Tryggevælde Provsti. I Tryggevælde Provsti har 22 ud af de 37 sogne en folkekirkemedlemsprocent på mindst 85 % og det er med til at trække medlemsprocenten godt opad. Højeste medlemsprocent findes i Ulse Sogn, hvor 91,5 % af indbyggerne er medlem af folkekirken. (Nøgletal 211) Side 29

30 Diagrammet her nedenfor viser udviklingen i medlemskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. Udviklingen i medlemskabet af folkekirken i provstiet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer De vigtigste tendenser for udviklingen i medlemsskabsprocenten for provstiet er: Blandt de -4 ige har der været nogenlunde stabilitet frem til 28, hvor medlemstallet faldt en smule og efterfølgende frem til 211 været nogenlunde stabilt igen. Niveauet af folkekirkemedlemsskab i aldersgruppen ligger i 211 på 77, % mod landstallets 67,7 % Stor stabilitet i medlemsandelen blandt de 5-19 ige De unge og voksne i aldersgrupperne fra 2-39 har oplevet relativt store fald i medlemsprocenten i perioden. Eksempelvis var medlemsandelen blandt de ige i 1996 på 93, %, men i 211 er andelen faldet til 84,8 % Blandt provstiets voksne i alderen 4-54 har medlemsandelen i perioden været nogenlunde stabil med enkelte små fald. Der i mod er medlemsskabet faldet relativt meget blandt de ige, hvor medlemsprocenten i aldersgrupperne hver især er faldet mellem 6,5 %- 7,7 % For aldersgrupperne over 7 gælder det, at der har været fin stabilitet i medlemsskabet i hele perioden Side 3

31 Generelt kan siges, at diagrammet tydeligt viser, at faldet i medlemsprocenten ikke er et fænomen isoleret til en enkelt aldersgruppe, men gør sig gældende såvel blandt yngre voksne og midaldrende. Det er interessant, at medlemsskabsandelen for de 2-69 ige i 211 er nogenlunde jævnt, hvorimod der i 1996 var et større udsving aldersgrupperne imellem (Tabel 1) Side 31

32 Kirkelige handlinger I det nedenstående skal vi kigge på antallet af kirkelige handlinger i provstiet i perioden Tallene findes i bilagsmaterialets Skema 7, som tillige indeholder tilsvarende tal for samtlige sogne i provstiet. Dåbshandlinger - Tryggevælde Provsti Fødte Døbte i kirke Antal Diagrammet ovenfor sammenligner antallet af fødte børn med antallet af dåbshandlinger samme. Det fremg, at antallet af fødte og døbte er faldet markant, men at de to tal følger hinanden ganske tæt. Hvis man skal forsøge at sætte procentandel på dåben, er det nærliggende at sammenligne med antallet af fødte det pågældende og en sådan opstilling giver følgende resultat: Fødte Døbte Dåbsprocent 95,6 % 98,5 % 99,5 % 12,8 % 96,4 % 97,2 % 12,7 % Dåbsprocenten er efter denne udregningsmetode meget høj og svinger blot en smule med et absolut højdepunkt på 12,8 % i 29, mens dåbsprocenten 2 senere i 211 var på 97,2 %. Men denne beregningsmetode har nogle usikkerhedsmomenter: Det bemærkes, at i dette afsnit om Kirkelige handlinger måles der kun på en enkelt gang, nemlig dem, som blev født i det pågældende måle. Man ved ikke præcis, hvor mange af disse børn, der er omfattet af antallet af døbte i samme måle. Nogle af de ige kan fx være født i det foregående, men døbes i måleet, nogle kan være født sent i måleet og Side 32

33 bliver måske først døbt det efterfølgende. Nogle bliver måske først døbt langt senere i livet. Dermed er der en hvis usikkerhed om, hvor mange af de fødte i det pågældende, der også døbes i det pågældende. Nogle af de døbte kan være født i et andet provsti, og er tilflyttere eller døbes i en af deres forældres barndomskirke. Dertil kommer, at antallet af døbte dækker alle døbte i måleet, og dermed også personer døbt fx i forbindelse med konfirmation eller senere i livet. Det er altså ikke muligt at give et faktuelt tal for, hvor mange af de døbte børn i det pågældende måle, der faktisk blev født i måleet, og dermed er ovenstående oversigt heller ikke at betragte som faktuel viden, men alene som et fingerpeg om dåbsprocentens udvikling. Det skal desuden bemærkes, at det altid vil give større udsving, n man måler på en meget lille gruppe, som det sker her i afsnittet om kirkelige handlinger, hvor der kun måles på en enkelt gang, og n der måles hvert. Der kan fx også være forskelle i, hvor mange børn, der fødes af dansk og udenlandsk herkomst det pågældende. I afsnittet om Folkekirkemedlemsskab måles folkekirkemedlemsskabet i aldersgrupper med 5 gange i hver. Fx dækker den første aldersgruppe alle børn, der var mellem -4 pr i måleet. Diagrammet på side 31 (tabel 1) indeholder faktuelle tal, da man præcis ved, hvor mange af disse børn, der var medlem af folkekirken pr i måleet. Her ser vi, at folkekirkemedlemsskabet pr blandt -4 ige faktuelt er på 77, %, selv om ovenstående skema viser en dåbsprocent på 97,2 % for det pågældende. Side 33

34 Nedenstående diagram viser udviklingen i øvrige kirkelige handlinger i perioden Kirkelige handlinger - Tryggevælde Provsti Kirkelig velsignelser Vielser Konfirmerede Dødsfald Begravet/bisat m. præst 6 5 Antal Antallet af kirkelige vielser i Tryggevælde Provsti var i 27 på 224 og dette er det højeste antal vielser i provstiet i den række, som er præsenteret her. I 212 er antallet af vielser lavest med 114, mens 211 bød på 126 vielser. Antallet af kirkelige velsignelser har i alle ene været meget begrænset. Antallet af konfirmationer er svingende i hele perioden. Sammenligner man med diagrammet over børnetallets udvikling på side 13, og g ud fra, at børn i Tryggevælde Provsti konfirmeres som14-ige, burde antallet af konfirmationer være steget i 29 i forhold til et før, da der er flere 13 ige (= konfirmation i 29) end 14 ige i 28. I 21 faldt antallet af konfirmationer også trods et væsentligt højere antal 12-ige i 28 (= konfirmation i 21). Det tyder altså på, at flere fravalgte konfirmationen i 29 og 21. Til gengæld ligger antallet af konfirmationer i 211 forhold til antallet af 11-ige i 28 (= konfirmation i 211) på nogenlunde samme niveau som i 28. Antallet af kirkelige begravelser ligger meget jævnt i den viste periode. I 26 blev 88 % af alle afdøde kirkeligt begravet, i 211 er andelen ligeså 88 % og i 212 er andelen faldet til 86,3 %. (Skema 7) Side 34

35 Til slut Hermed videregives analysen af tallene og oplægget til samtale om provstiets kirkeliv, forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder i tallene eller analysen, er det vigtigt for både jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af uklarheder i materialet. Vi ønsker jer held og lykke med det forestående arbejde! Venlig hilsen Kirkefondet Side 35