Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013"

Transkript

1 Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 213

2 Profil af Greve-Solrød Provsti Maj 213 Greve-Solrød Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen er bestilt af Roskilde Stiftsråd. Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 24, 28 og 211 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende folkekirkemedlemsskab, provstistatistik for Greve-Solrød Provsti og stiftsstatistik for Roskilde Stift. Kirkestatistisk materiale fra Danmarks Statistik Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 9 Børnetallet Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse... 2 Folkekirkemedlemskab Kirkelige handlinger... 3 Til slut Side 3

4 Indledning N man som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at man ved så meget som muligt om sognet eller provstiet. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste demografiske tal fra Danmarks Statistik (211), som sogne og provstier også har adgang til i statistikbanken. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som man kan bruge til at blive klogere på befolkningen i provstiet. I provstiprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan provstiets befolkning var sammensat i 211. Tallene fra 211 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er inddraget de nyeste tal herfor (pr ) fra Danmarks Statistik. Normalt omfatter en provstiprofil også talsæt (tabel 1-7) fra 1996, 2, 24, 28 og 211. Det bemærkes, at Greve-Solrød Provsti først blev dannet i 27 af sogne, som tidligere hørte til i Køge Provsti. Der er derfor ikke nogle sognestatistiske data for provstiet tidligere end 28-tallene, men vi har konstrueret et talsæt for 24, som dækker de sogne, der er omfattet af provstiet. Det betyder, at diagrammer og tekst er baseret på tal fra og med 24 og fremefter. Hvad ang kirkestatistikken er det muligt at hente tal for samtlige fra 26 og frem, da de hentes på sogneniveau. Der vedlægges nøgletal for Danmark, stift, provsti og sognene i provstiet for 24, 28 og 211. Desuden vedlægges nøgletal for provstiets sogne for 2 og Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Relevante demografiske tal fra 211 for provstiets sogne vedlægges i skemaform bagerst i talmaterialet tillige med oversigter vedrørende folkekirkemedlemsskab 211, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger I forhold til skema 7 skal det bemærkes, at de fra statistikbanken oplyste tal flere steder giver anledning til at tro, at der kan være tale om fejl enten i indberetningerne eller fra Danmarks Statistiks side. Fx har Kirke Skensved Sogn mellem -3 konfirmationer ligt, undtagen i 21, hvor antallet er oppe på 55? Eller Karlslunde Strandsogn, der har mellem 4-7 konfirmationer ligt, men kun 1 i 29? Vi må derfor tage forbehold for fejl disse tal. Nøgletallene og skemaerne 1-7 kan være nøgleværktøjer, n I skal se på forskelle og ligheder mellem provstiets sogne. Vi håber, I f glæde af provstiprofilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 211 Greve-Solrød Provsti Danmark 1 Procent ,8 6,7 7,3 7,2 3,6 3, 4,7 7,4 8,8 8,2 6,5 6,3 7,7 7,4 4,4 5, Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i provstiet sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at andelen af børn op til 4 ligger omtrent på landsgennemsnittet, mens de øvrige børne- og ungegrupper op til 19 ligger et godt stykke over gennemsnittet. Provstiets andel af unge voksne mellem 2-34 ligger markant lavere end landsgennemsnittet. For så vidt ang de 2-29 ige svarer andelene kun til godt halvdelen af niveauet på landsplan. Blandt provstiets andele af voksne fra er der en pæn overvægt i forhold til landsgennemsnittet, mens andelene af 5-59 ige ligger lige omkring landstallene. Blandt den ældre del af befolkningen er der et stort overskud af 6-69 ige, andelen af 7-74 ige ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet, og der er et markant underskud af personer over 75. Samlet set viser diagrammet, at der er tale om et provsti, der har en stor børnegruppe med overvægt af større børn og unge, meget få unge voksne, en relativt stor voksengruppe især præget af yngre voksne mellem og en ældregruppe nogenlunde på niveau med landstallene, men med en overvægt af 6-69 ige i forhold til de 7 + ige. En lav andel af unge voksne mellem 2-34 er typisk for forstads- og landsogne generelt, fordi disse aldersgrupper ofte flytter nærmere deres uddannelsessted, som i de fleste Side 5

6 tilfælde er beliggende i større byer. Da Greve-Solrød Provsti omfatter en del land- og forstadssogne, ser vi altså også dette billede her. (Tabel 1) Side 6

7 Befolkningsudviklingen i provstiet Antal indbyggere Pr bor der personer i Greve-Solrød Provsti. I 24 havde provstiets sogne indbyggere, og der har således været en beskeden befolkningstilgang i løbet af de 7 på 369 personer, svarende til en fremgang på,5 %. I ovenstående diagram vises udviklingen i befolkningen siden 1996 opgjort i 16 aldersgrupper. I 24 var der i alt børn i aldersgrupperne mellem -14 i provstiets sogne. I perioden frem til 211 er antallet faldet lidt, og der er nu børn i disse aldersgrupper. Faldet svarer til, at der er blevet 6,7 % færre børn mellem -14 i provstiet i løbet af de 7. Antallet af -9 ige er faldet jævnt i perioden, mens der blandt de større børn mellem 1-14 samlet set er sket en lille stigning, udgjort af en større stigning i 28 og et mindre fald i 211. Antallet af børn og unge i aldersgruppen er steget ret pænt i hele perioden. I 24 var der personer i denne aldersgruppe, og i 211 er antallet steget til personer, hvilket svarer til en stigning på 3 %. Således udgør den samlede børnegruppe -19 i 211 i alt personer, og det er en stigning siden 24 på 167 personer. I 24 udgjorde børn og unge op til 19 i alt 26,9 % af den samlede befolkning, og i 211 er andelen 27, %. Med andre ord er provstiets børnegruppe steget en smule i antal, men udgør samme i andel som i 24. Antallet af unge voksne i aldersgruppen 2-24 har været nogenlunde stabilt i perioden , mens der har været en større tilbagegang blandt de ige. I 24 var der samlet personer i de to aldersgrupper. I 211 er dette tal faldet til personer, svarende til et fald på 24 %. I 24 udgjorde de unge voksne mellem % af befolkningen, men i 211 er andelen faldet til bare 11 %. Man må altså sige, at det er tyndet meget ud i provstiets unge voksne i løbet af de seneste 7 såvel i antal som andel. I gruppen af voksne i alderen har der været mange udsving og meget store forskelle i aldersgruppernes udvikling i perioden Antallet af ige er Side 7

8 faldet en hel del, antallet af 4-49 ige er steget pænt, antallet af 5-54 ige har haft en lille tilbagegang, mens antallet af er faldet markant. I 24 var der samlet set personer i de fem aldersgrupper og i 211 er antallet faldet til svarende til et fald på personer eller 7 %. Ser man på, hvor stor en befolkningsandel de voksne i alderen udgør, var det i 24 i alt 4 % af provstiets samlede befolkning, mens det i 211 er 37 %. Der har således været et fald såvel i antal som andel de seneste 7. Samtlige aldersgrupper fra 6 og opefter har oplevet fremgang i antal i perioden Antallet af 6-64 ige er steget med 9 %, ige med 72 %, 7-74 ige med 63 % og endelig er antallet af de over 75 ige steget med 33 %. I absolutte tal er der tale om, at den ældste del af provstiets befolkning er steget fra personer i 24 til personer i 211, hvilket svarer til en samlet stigning på 38 %. I 24 udgjorde ældregruppen i alt 18 % af den samlede befolkning, og i 211 er tallet steget til 25 %. Der er altså tale om et betydeligt større antal og en betydeligt større andel af ældre indbyggere i provstiet i 211 i forhold til befolkningen i provstiets sogne i 24. Sammenfattende giver ovenstående et billede af et provsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen er: Meget beskeden befolkningstilvækst på,5 % Lille stigning i antal af børn og unge -19, men fortsat samme andel som i 24. Stigningen er udgjort af fald i antallet af -14 ige, men en stor stigning af ige (+3 %). Børnegruppen har således skiftet fra at have overvægt af yngre børn til at have overvægt af ældre børn og unge. Samlet befolkningsandel i 211 = 27 % Nedgang blandt unge voksne 2-34, såvel i antal som andel, især blandt de ige(-24 %). Samlet befolkningsandel i 211 = 11 % Mange udsving i voksengruppen og en samlet nedgang (-7 %). Samlet befolkningsandel i 211 = 37 % Markant stigning i antallet af indbyggere i aldersgrupperne over 6 (+9 % til +72 %). I 24 udgjorde de 18 % af befolkningen. Befolkningsandel i 211 = 25 % (Tabel 1) Side 8

9 Indvandrere og efterkommere Andel af udlændinge i provstiet 211 1% 9% 8% 7% Indbyggere 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere I 211 er der 7,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere i den danske befolkning. I Greve- Solrød Provsti er 7, % af befolkningen indvandrere og 2,6 % er efterkommere af indvandrere. Der er således lidt færre indvandrere og en smule flere efterkommere af indvandrere i Greve-Solrød Provsti end i Danmark som helhed. I 24 var 8,7 % af indbyggere i provstiets sogne af udenlandsk oprindelse og i 211 er det 9,2 %, og der er således sket lille stigning i provstiets andel af udlændinge. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der provstier med bare omkring 3 % udlændinge, mens andre provstier har op til 3 % udlændinge. I absolutte tal var der i 24 i alt 5.91 personer med udenlandsk baggrund i provstiet, og i 211 er tallet vokset til Det er en fremgang på 698 personer, svarende til en stigning på 12 % i forhold til udgangspunktet. Der har altså været en fremgang af indvandrere og efterkommere i provstiets sogne i løbet af perioden. De vedlagte nøgletalsark i bilagsmaterialet giver et overblik over, hvilke sogne, som har de højeste andele af udlændinge i deres befolkning. I Greve-Solrød Provsti er det kun Kildebrønde Sogn, som har en meget høj andel udlændinge i befolkningen. Hele 21 % af sognets indbyggere er af udenlandsk herkomst. Alle øvrige sogne har en andel mellem 3 % - 8,8 %. Laveste andel af udlændinge findes i Tune Sogn med bare 3 %. Provstiets indvandrere findes især i aldersgrupperne 2-69, mens efterkommerne naturligt mest er at finde i aldersgrupperne -24. Side 9

10 Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at 3-4 % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. (Tabel 1) Side 1

11 Børnetallet Børnegangenes størrelse 211 Greve-Solrød Provsti Danmark Procentandel af børn ,9 4,9 5,4 5,6 6,2 6,3 6,2 6,3 6,6 6, 6,6 6,8 6,8 6,9 7, 7, På landsplan udgør børn op til 15 19,2 % af befolkningen. Blandt indbyggere i Greve- Solrød Provsti finder man 21,5 % børn op til 15, og provstiets andel af børn er altså noget højere end landsgennemsnittet. Det skal tilføjes, at Roskilde Stift generelt mere børnerigt end gennemsnitligt med 19,8 % børn i befolkningen. Set i forhold til, hvordan provstiets børn fordeler sig på de enkelte aldersgrupper, ligger gangene fra -3 og 9 under landsgennemsnittet. Årgangene 4-7 ligger alle meget tæt på landsgennemsnittet, mens der er overvægt i gangene 8 og Overordnet set er tale om et provsti med en børnegruppe, som har et lille underskud af små børn. Et kig på nøgletalsarket for 211 afslører, at der generelt set er en meget høj andel af børn i samtlige provstiets sogne med procentandele mellem 19,8 % - 22,8 %. De børnerigeste sogne i provstiet er Kr. Skensved Sogn med 22,8 % børn mellem -15 og Mosede Sogn med 22,7 %, mens Kildebrønde Sogn har den laveste procentandel børn i aldersgruppen med 19,8 %. Hele 6 af provstiets sogne har mere end 22 % børn i befolkningen. (Tabel 3) Side 11

12 Udviklingen i børnetallet i Antal børn Ovenfor ses udviklingen i antallet af børn i Greve-Solrød Provsti fra i absolutte tal. Pr er der børn mellem -15 i Greve-Solrød Provsti. I 24 var tallet , og der har således været en tilbagegang på 683 børn, svarende til et fald på 4,4 % siden udgangspunktet. I 24 udgjorde børnene 22,6 % af den samlede befolkning, hvilket er 1,1 % mere end i 211. Diagrammet viser, at der har været tilbagegang i samtlige gange fra -1 i hele perioden. Der er tale om en nogenlunde jævn fordeling af nedgangen gangene imellem med undtagelse af antallet af 9 ige, som er faldet noget mere end de øvrige gange. I alle gange fra har der været fremgang, især fra de 13 ige og fremefter. Det betyder, at der er sket en forskydning i børnegruppens sammensætning siden 24, hvor der var en lille overvægt i midtergruppen og nogenlunde ens antal små og store børn. Men i 211 har billedet ændret sig således, at der er blevet et klart overskud af store børn i provstiet og et klart underskud af små børn. Overordnet kan man altså sige, at udviklingen i børnetallet i Greve-Solrød Provsti har været faldende siden 24, og at provstiet er gået fra at have en lille overvægt af mellemstore børn til at have en børnegruppe med et underskud af børn fra -3 og et overskud af store børn (Tabel 3) Side 12

13 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i provstiet 211 Øvrige husstande 6% Enlige (-49) uden børn 9% Par med børn 28% Enlige (+5) uden børn 19% Enlige med børn 7% Par (-49) uden børn 4% Par (+5) uden børn 27% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og provstiet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse), og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Side 13

14 Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Greve-Solrød Provsti sig, hvad ang husstandstyper, klart fra landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande). I Greve-Solrød Provsti er hele 65 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at andelen af singlehusstande/enlige i provstiet på 35 % er betydeligt lavere end landsgennemsnittets 44 %. Det skal bemærkes, at kun 27 % af provstiets boliger er flerfamiliesboliger (etageejendomme el. lign), og boligmassens sammensætning har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i provstiet. Den største husstandstype i provstiet er par med børn med 28 % af husstandene, hvilket er 6 % mere end landsgennemsnittet. Den anden største husstandstype er par (+5) uden børn med 27 %, hvilket er også er 6 % mere end gennemsnitligt på landsplan. Børnefamilierne udgør 35 % af husstandene, hvilket er en del højere end landsgennemsnittet på 28 %. Den samlede andel af husstande med personer over 5 er på 46 %, hvilket er 2 % flere end på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Greve-Solrød Provsti er på 2,38 og til sammenligning er tallet 2,2 på landsplan. Samlet set er der tale om et provsti med en markant overvægt af parhusstande, få yngre (- 49) enlige, og en stor overvægt af børnefamilier. (Tabel 4) Side 14

15 Husstandsindkomster i Danmark 211 Høj indkomst 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i provstiet 211 Lav indkomst 12% Høj indkomst 32% Lav mellemindkomst 16% Høj mellemindkomst 21% Mellemindkomst 19% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Sammenligner man fordelingen i Greve-Solrød Provsti i de tilsvarende intervaller st det klart, at provstiet har en stor overvægt af husstande i gruppen Høj indkomst og dermed færre husstande i de lavere indkomstgrupper. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da parhusstande ofte har to indtægter, vil indtægterne i sådanne husstande forventeligt være højere end indtægterne i singlehusstande. Ser man nærmere på tabel 4 i talmaterialet, fremg det da også, at størstedelen af singlehusstandene ligger i de lavere indkomstgrupper, mens par med børn og parhusstande (+5 ) uden børn vejer tungt i den højeste indkomstgruppe. Side 15

16 Provstiets bruttomedianindkomst (den midterste husstandsbruttoindkomst for hele provstiet) er på kr. og dermed betydeligt højere end landsgennemsnittet på kr. Der er meget store forskelle i bruttomedianindkomsten sognene imellem. På nøgletalsarket for 211 ses det, at Mosede Sogn har langt den højeste bruttomedianindkomst med kr I fire af provstiets sogne ligger bruttomedianindkomsten på over kr. 6.. I den modsatte ende af skalaen finder man Kildebrønde Sogn med en bruttomedianindkomst på kr og Jersie Sogn med kr Det skal bemærkes, at selv i sognet med provstiets laveste bruttomedianindkomst, er denne højere end gennemsnittet på landsplan. I det hele taget er der tale om et provsti, hvor bruttomedianindkomsterne i sognene generelt ligger højt. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 211-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 2 % af befolkningen. Side 16

17 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i provstiet Antal personer Til ovenstående diagram skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Fraflyttede: Indvandrede: Udvandrede: Nettotilgang: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i provstiet Personer, som flytter fra provstiet til en adresse andetsteds i Danmark Personer, som flytter til provstiet fra udlandet Personer, som flytter fra provstiet til udlandet Befolkningstilgang = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til provstiet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. Flyttehyppigheden på landsplan i 211 er 11,2 %. I Greve-Solrød Provsti er flyttehyppigheden på blot 4,7 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes hvert 21., hvilket er en ekstremt statisk befolkning. I andre provstier kan flyttehyppigheden være helt op til 2 %. Unge mennesker flytter ofte meget, og på landsplan er flyttehyppigheden for personer under 3 på 19,1 %. I Greve-Solrød Provsti er de unge langt mindre mobile, og flyttehyppigheden her er blot på 7,7 %. I provstiet er der et lille fødselsoverskud, og sammen med et nogenlunde jævnt niveau af tilflyttede og fraflyttede samt flere indvandrede end udvandrede betyder det, at provstiet havde en befolkningstilgang i 211 på 267 personer, svarende til,4 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye personer, der er kommet til provstiet, og som kirken kunne have interesse i at henvende sig til. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Greve-Solrød Provsti i 211 fået nye indbyggere. (Tabel 2) Side 17

18 Pendlingen til og fra provstiet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er Natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på provstiets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. I Greve-Solrød Provsti er der i alt personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 66 % hver dag ud af provstiet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i provstiet for at arbejde. Det drejer sig om , svarende til 32 % af natbefolkningen. Det betyder, at provstiet har en dagbefolkning på personer. Der findes ingen oplysninger om, hvor provstiets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne, og de er derfor trukket ud af beregningen af provstiets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der kun med sikkerhed er personer fra natbefolkningen tilbage i Greve-Solrød Provsti i dagtimerne, svarende til 47 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at provstiet i dagtimerne i alle hverdage har en befolkning, hvoraf cirka halvdelen kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i provstiet gennem deres bopæl. Et kig på nøgletalsskemaet for 211 viser, at provstiet som helhed har en dagbefolkning på bare 59,5 %. Kun Karlslunde Sogn har væsentligt flere arbejdspladser end personer i natbefolkningen, hvilket ses ved, at dagbefolkningen er større end natbefolkningen (163 %). Mosede Sogn, Jersie Sogn og Karlslunde Strandsogn er med dagbefolkninger på 18-3 % nærmest er affolkede i dagtimerne. (Tabel 7) Side 18

19 Arbejdsstyrkens fordeling i provstiet 211 Nat befolkning Dag befolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser, inden for hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i Greve- Solrød Provsti er beskæftiget. Der er ikke den store forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i provstiet). Hvad ang dagbefolkningen er det største beskæftigelsesområde Handel og transport mv. med 28 % af provstiets arbejdspladser. Herefter følger Offentlig adm., undervisning og sundhed med 24 % og Erhvervsservice med 1 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder er begrænset. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde også Handel og transport mv. med 34 % af de beskæftigede. Herefter følger ligeså Offentlig adm., undervisning og sundhed med 28 % og Erhvervsservice med 1 % af arbejdspladserne. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænset. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed det største beskæftigelsesområde for både dag- og natbefolkning, fordi det er en meget omfattende kategori, der fx dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 19

20 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 211 Greve-Solrød Provsti Danmark 7 64,9 Procentandel af befolkningen over ,3 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle 1,9 Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere 15,1 Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere 32,9 Lønmodtagere - Øvrige 1,7 Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt 27,4 Permanent udenfor arbejdsmarkedet 2,2 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) 24,3 Heraf pensionister 5,2 Under uddannelse Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger Greve-Solrød Provsti et stykke over landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I provstiet tilhører 64,9 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 5,2 % af befolkningen, som er under uddannelse, hvilket er lidt lavere end niveauet på landsplan. Provstiet har et gennemsnitligt niveau af selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau, men mange flere lønmodtagere mellemste niveau. Andelen af øvrige lønmodtagere ligger præcis som gennemsnittet. Andelen af arbejdsløse er med 1,7 % noget lavere end landsgennemsnittet på 2,1 %. På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.), og i Greve-Solrød Provsti er det 24,3 %. Samlet set er der 27 %, som st permanent uden for arbejdsmarkedet i provstiet. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 2

21 Højeste fuldførte uddannelse 211 Greve-Solrød Provsti Danmark ,6 35 Procent af befolkningen over ,4 Grundskole 6,7 Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse 5,3 Kort videregående uddannelse 1,6 Mellemlang videregående uddannelse 5,7 Lang videregående uddannelse Ovenstående diagram viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser, ikke med i de pågældende kolonner, men i enten Grundskole eller Gymnasial uddannelse. Man tæller således først med i uddannelseskategorierne i det øjeblik, den pågældende uddannelse er fuldført. I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Greve-Solrød Provsti er denne andel stor, men langt under landsgennemsnittet. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse svarer nogenlunde til niveauet på landsplan, mens andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse er markant højere end landsgennemsnittet. I forhold til de videregående uddannelser har Greve-Solrød Provsti et større underskud af personer med lange videregående uddannelser og et lille underskud af personer med mellemlange videregående uddannelse. Samtidig ligger andelen af personer med korte videregående uddannelser nogenlunde på niveau med landstallene. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat-, læge-), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader: læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog m.fl. Side 21

22 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr er 79,1 %. En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten hvert normalt falder med ca.,5 %. Pr var medlemsprocenten 79,8 %, og det vil sige, at medlemsandelen er faldet med,7 % i det seneste. Det absolutte medlemstal er p.t. på personer ud af et samlet befolkningstal på indbyggere. Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift 1 95 Andele af befolkningen i procent Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 199, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. Københavns Stift har det hurtigst dalende medlemstal af alle med gennemsnitsfald på,8 % om et i de seneste 2, og pr er folkekirkemedlemsskabet helt nede på 61,6 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare 15 stå uden for folkekirken. Andre steder i landet g udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. landets højeste medlemsandel med 87,8 % og har gennem de seneste 2 oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med,3 % ligt. I Roskilde Stift er medlemsprocenten pr på 82,4 %, og stiftet har gennem de sidste 2 oplevet et gennemsnitligt fald i medlemsprocenten på,33 %. Men siden 211 er andelen faldet med,9 %, hvilket altså svarer til, at. stiftet de seneste 2 har oplevet et ligt fald i folkekirkemedlemsskabet på,45 %. Side 22

23 Folkekirkemedlemskabet i Greve-Solrød Provsti Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 211 Greve-Solrød Provsti Danmark 1 9 Procentandel af befolkningen Nedenstående tekst er baseret på medlemsoplysningerne for 211, idet detaljerede oplysninger for de nyere tal endnu ikke er udarbejdet af Danmarks Statistik. På landsplan er medlemsprocenten i pr på 8,4 %, mens den i Greve-Solrød Provsti er på 8,6 % og dermed en lille smule højere landsgennemsnittet. Sammenligner man som i diagrammet ovenfor provstiets andel af folkekirkemedlemmer med tallene på landsplan, ligger aldersgrupperne -19 en smule over landsgennemsnittet. Med undtagelse af aldersgruppen og aldersgrupperne over 7, som ligger under landsgennemsnittet, ligger alle øvrige aldersgrupper omtrent på niveau med landsgennemsnittet. Den relativt høje medlemsprocent blandt børn og unge viser, at det stadig hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Greve-Solrød Provsti. Provstiets samlede andel af medlemmer er faldet fra 82,8 % i 24 til 8,6 % i 211, altså et fald på 2,2 % procent over en periode på 7. Dette er svarer til et ligt fald i gennemsnit på,31 %, hvilket er betydeligt lavere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Kirkeministeriet opgør folkekirkemedlemsskabet hvert kvartal, og de nyeste tal fra ministeriet pr. 1. januar fra de seneste 5 er illustreret nedenfor. De viser et yderligere fald i medlemsprocenten i Greve-Solrød Provsti til 79,8 % pr. 1. januar 213. Siden er medlemsprocenten altså faldet med,8 %, svarende til,4 % ligt. Det lige fald i medlemsprocenten er altså forøget lidt de seneste 2. Side 23

24 N disse nye tal ikke er medtaget i diagrammerne i dette afsnit, skyldes det, at de kommer fra en anden del af Statistikbankens oplysninger og ikke er opgjort i aldersgrupper sådan som de tabeller, som denne analyse bygger på. Derfor kan man ikke umiddelbart bruge tallene til sammenligning i diagrammet på forrige side ,5 % 81, % 8,6 % 8,2 % 79,8 (Tabel 1) Side 24

25 Hvert sker der både ind og udmeldelser af folkekirken. Det skal bemærkes, at antallet af udmeldelser ikke omfatter frafald ved dødsfald, men er udtryk for reelle udmeldelser. Som det ses nedenfor, har Roskilde Stift som helhed har oplevet et kontinuerligt faldende antal indmeldelser, mens antallet af udmeldelser lå højt i 27, var faldende frem til 29 og herefter er steget igen. Der ses en markant stigning i antallet af udmeldelser i 212, hvilket er et landsdækkende fænomen. Ind- og udmeldelser i Roskilde Stift Indmeldelser Udmeldelser Personer Tallene for Greve-Solrød Provsti fra ses i nedenstående diagram. Provstiet har haft et faldende antal indmeldelser i perioden. Antallet af udmeldelser er steget en del i den viste periode med en stor stigning i 29, og som det ses også en stor stigning i antallet af udmeldelser i 212, hvor der har været næsten 5 % flere udmeldelser end i 211. Ind- og udmeldelser - Greve-Solrød Provsti Indmeldelser Udmeldelser Personer Side 25

26 Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund, man kommer fra. Derfor kigger vi nedenfor på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggere af udenlandsk herkomst. Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af dansk herkomst 211 Greve-Solrød Provsti Danmark 1 Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor mange indbyggere af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i Greve-Solrød Provsti. Her ses det, at det i høj grad fortsat hører til skik og brug i denne gruppe af befolkningen at være medlem af folkekirken. Blandt de -9 ige ligger medlemsprocenten lidt over landsgennemsnittet, mens andelen i samtlige øvrige aldersgrupper ligger lige omkring landsgennemsnittet. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i Greve-Solrød Provsti i 211 på 88,1 % og dermed meget tæt på de 88,2 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lidt lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i Greve-Solrød Provsti og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I Greve-Solrød Provsti ligger medlemskabet på 76,9 % blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4, og det er pænt over landsgennemsnittets 74,4 %. (Tabel 1) Side 26

27 Folkekirkemedlemsskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 211 Greve-Solrød Provsti Danmark Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Diagrammet ovenfor viser, hvor mange af provstiets indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 211. Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at en del af provstiets indvandrere/efterkommere kommer fra kulturer, hvor medlemskab af den danske folkekirke er naturligt. I det store hele ligger medlemsskabet blandt udlændingene i provstiet relativt tæt på landsgennemsnittet, og kun blandt de ældste udlændinge er medlemsskabet lavt i forhold til landstallene. I Greve-Solrød Provsti er 1,6 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 11, %. Det skal bemærkes, at man normalt regner med, at 3-4 % af alle indvandrere kommer fra kristne kulturer, men det er i den forbindelse væsentligt, at de færreste af de kristne indvandrere kommer fra kulturer med en evangelisk-luthersk kirke. Der kan derfor være langt flere kristne indvandrere i provstiet, end folkekirkemedlemsskabet giver udtryk for. (Tabel 1) Side 27

28 Det er også interessant at kigge på folkekirkemedlemsskabet i provstiets 11 forskellige sogne. Diagrammet nedenfor bygger på oplysningerne i nøgletalsarket for 211 i bilagsmaterialet og viser folkekirkemedlemsskabet i procent i hvert enkelt sogn. 1 Folkekirkemedlemsskabet i sognene - Greve-Solrød Provsti Procent Der er nogle udsving i medlemsskabsprocenten i provstiets sogne, og især stikker Kildebrønde Sogn ud med et lavt medlemskab på 69,7 %. Også i Kr. Skensved Sogn er folkekirkemedlemsskabet lavt med 77,2 %. Det lave medlemskab i disse sogne kan til dels forklares med, at de har provstiets højeste procentandele af udlændinge med hhv. 21 % og 8,8 % af befolkningen. Generelt er billedet i provstiet, at andelen af udlændinge i sognene hænger nært sammen med, hvor høj medlemsprocenten er. I Greve-Solrød Provsti har 7 ud af de 11 sogne en folkekirkemedlemsprocent på mindst 84 %. Højeste medlemsprocent findes i Tune Sogn, hvor 89, % af indbyggerne er medlem af folkekirken. Generelt er det sådan i Danmark, at et højt uddannelsesniveau ofte har sammenfald med et lavt medlemskab af folkekirken. Dette er ikke umiddelbart tilfældet for sognene i Greve- Solrød Provsti. (Nøgletal 211) Side 28

29 Diagrammet her nedenfor viser udviklingen i medlemskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. Udviklingen i medlemskabet af folkekirken i provstiet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer De vigtigste tendenser for udviklingen i medlemsskabsprocenten for provstiet er: Blandt de -4 ige har der været nogenlunde stabilitet indtil 211, hvor medlemsandelen er faldet en del. Niveauet af folkekirkemedlemsskab i aldersgruppen ligger i 211 på 7,3 % mod landstallets 67,7 % Blandt de 5-19 ige har medlemsskabet været meget stabilt i perioden og er endda steget en smule blandt de 1-19 ige. De unge voksne fra 2-24 oplevede et større fald i medlemsprocenten i 28, men har siden da ligget stabilt. De ige har haft større fald i hvert måle, og medlemsprocenten er faldet mellem 5-7 % i alle tre aldersgrupper siden 24. Det betyder en nedgang på gennemsnitligt,7-1, % ligt mod et gennemsnitligt fald i medlemsandelen for hele provstiets befolkning på bare,3 % Provstiets ældste indbyggere fra 65 og opefter ligger nogenlunde stabilt i perioden, hvilket er helt typisk for samfundets ældste borgere også på landsplan Generelt kan siges, at diagrammet viser, at faldet i medlemsprocenten især er udbredt blandt de unge voksne fra 2-39, mens de øvrige aldersgrupper er nogenlunde stabile eller blot oplever små fald i medlemsandelen. (Tabel 1) Side 29

30 Kirkelige handlinger I det nedenstående skal vi kigge på antallet af kirkelige handlinger i provstiet i perioden Tallene findes i bilagsmaterialets Skema 7, som tillige indeholder tilsvarende tal for samtlige sogne i provstiet. Dåbshandlinger - Greve-Solrød Provsti Fødte Døbte i kirke 1. 8 Antal Diagrammet ovenfor sammenligner antallet af fødte børn med antallet af dåbshandlinger samme, og det fremg, at såvel antallet af fødte som døbte er faldet en del i perioden. Der er desuden relativt store udsving i forhold til, hvor mange der er født og døbt de enkelte. Hvis man skal forsøge at sætte procentandel på dåben, er det nærliggende at sammenligne med antallet af fødte det pågældende og en sådan opstilling giver følgende resultat: Fødte Døbte Dåbsprocent 88 % 14 % 89 % 91 % 86 % 94 % 93 % Dåbsprocenten svinger som det ses meget op og ned med et absolut højdepunkt på 14 % i 27, mens dåbsprocenten 3 senere var på blot 86 %. Men denne beregningsmetode har da også nogle usikkerhedsmomenter: Det bemærkes, at i dette afsnit om Kirkelige handlinger måles der kun på en enkelt gang, nemlig dem, som blev født i det pågældende måle. Man ved ikke præcis, hvor mange af disse børn, der er omfattet af antallet af døbte i samme måle. Nogle af de ige kan fx Side 3

31 være født i det foregående, men døbes i måleet, nogle kan være født sent i måleet og bliver måske først døbt det efterfølgende. Nogle bliver måske først døbt langt senere i livet. Dermed er der en vis usikkerhed om, hvor mange af de fødte i det pågældende, der også døbes i det pågældende. Nogle af de døbte kan være født i et andet provsti, og er tilflyttere eller døbes i en af deres forældres barndomskirke. Dertil kommer, at antallet af døbte dækker alle døbte i måleet, og dermed også personer døbt fx i forbindelse med konfirmation eller senere i livet. Det er altså ikke muligt at give et faktuelt tal for, hvor mange af de døbte børn i det pågældende måle, der faktisk blev født i måleet, og dermed er ovenstående oversigt heller ikke at betragte som faktuel viden, men alene som et fingerpeg om dåbsprocentens udvikling. Det skal desuden bemærkes, at det altid vil give større udsving, n man måler på en meget lille gruppe, som det sker her i afsnittet om kirkelige handlinger, hvor der kun måles på en enkelt gang, og n der måles hvert. Der kan fx også være forskelle i, hvor mange børn, der fødes af dansk og udenlandsk herkomst det pågældende. I afsnittet om Folkekirkemedlemsskab måles folkekirkemedlemsskabet i aldersgrupper med 5 gange i hver. Fx dækker den første aldersgruppe alle børn, der var mellem -4 pr i måleet. Diagrammet på side 29 (tabel 1) indeholder faktuelle tal, da man præcis ved, hvor mange af disse børn, der var medlem af folkekirken pr i måleet. Her ser vi, at folkekirkemedlemsskabet pr blandt -4 ige faktuelt er på 7,3 %, selv om ovenstående skema viser en dåbsprocent på 94 % for det pågældende. Side 31

32 Nedenstående diagram viser udviklingen i øvrige kirkelige handlinger i perioden Kirkelige handlinger - Greve-Solrød Provsti Kirkelig velsignelser Vielser Konfirmerede Dødsfald Begravet/bisat m. præst Antal Antallet af kirkelige vielser i Greve-Solrød Provsti var i perioden på ca. 2 pr., men herefter er antallet faldet en smule og har i perioden ligget på mellem vielser om et. Antallet af kirkelige velsignelser har i alle ene været meget begrænset. Antallet af konfirmationer er stigende i perioden frem til 28. Der er så et fald i 29, hvorefter antallet af konfirmationer stiger igen frem til 211. Sammenligner man med diagrammet over børnetallets udvikling på side 12, og g ud fra, at børn i Greve-Solrød Provsti konfirmeres som14 ige, afviger konfirmationstallet en smule fra børnetallets udvikling. Således faldt antallet konfirmationer en del i 29, selvom antallet af 13 ige i 28 (som så burde konfirmeres i 29) er højere end antallet af 14 ige i 28. Og i 211 steg antallet af konfirmationer, selvom antallet af 11 ige i 28 (som forventeligt burde konfirmeres i 211) er noget lavere end antallet af 14 ige i 211. Der er således ikke rigtig noget mønster i udviklingen, men i diagrammet over medlemsskabet i aldersgrupper (s. 29) er det tydeligt, at medlemsprocenten blandt provstiets 1-14 ige har været stabilt i en række. Antallet af kirkelige begravelser svinger en del i den viste periode. I 26 blev 86 % af alle afdøde kirkeligt begravet, men i 211 er andelen faldet til 79 %, og i 212 atter steget til 83 %. (Skema 7) Side 32

33 Til slut Hermed videregives analysen af de statistiske data for provstiet. Vi håber, at analysen og det omfattende talmateriale vil give jer inspiration og være oplæg til samtale om provstiets kirkeliv samt til jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder i tallene eller analysen, er det vigtigt for både jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af uklarheder i materialet. Vi ønsker jer held og lykke med det forestående arbejde! Venlig hilsen Kirkefondet Side 33

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille

Læs mere

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014. X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996,

Læs mere

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013 Provstiprofil Tryggevælde Provsti 213 Profil af Tryggevælde Provsti Marts 213 Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts

Læs mere

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013 Provstiprofil Slagelse Provsti 213 Profil af Slagelse Provsti Maj 213 Slagelse Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen

Læs mere

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Profil af Falslev-Vindblæs Sogn Maj 2013 Falslev-Vindblæs Sogn Hobro-Mariager Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M.

Læs mere

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Profil af Lystrup Sogn Januar 2013 Lystrup Sogn Århus Nordre Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, januar

Læs mere

Sogneprofil X-strup Sogn 2014

Sogneprofil X-strup Sogn 2014 Sogneprofil X-strup Sogn 214 Profil af X-strup Sogn Maj 214 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 214 Kildemateriale:

Læs mere

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013

Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013 Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013 Profil af Nørrelands Sogn Februar 2013 Nørrelands Sogn Holstebro Provsti Viborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt B 2014

Distriktsprofil Distrikt B 2014 Distriktsprofil Distrikt B 214 Profil af Distrikt B - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt B - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt C 2014

Distriktsprofil Distrikt C 2014 Distriktsprofil Distrikt C 214 Profil af Distrikt C - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt C - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Provstiprofil Kolding Provsti 2014

Provstiprofil Kolding Provsti 2014 Provstiprofil Kolding Provsti 214 Profil af Kolding Provsti Marts 214 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts 214 Provstiprofilen

Læs mere

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014 Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015 Sogneprofil Avedøre Sogn 215 Profil af Avedøre Sogn Marts 215 Avedøre Sogn Rødovre-Hvidovre Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014 Køge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 214 Provstiprofilen er bestilt af Køge Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2015 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2015 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014 X-strup Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 214 Provstiprofilen er bestilt af X-strup Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2016 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2016 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk.

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk. X-købing Sogn ** Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2014 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik:

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Provstiprofil Næstved Provsti 2011

Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Profil af Næstved Provsti Juni 2011 Næstved Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni 2011 Kildemateriale:

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Befolkningssammensætning...3 Mobilitet og pendling...6 Børnetallet...9 Husstande og husstandsindkomster...11 Arbejdsstyrke

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015 Kristkirkens Sogn Sognet i tal Torsdag d. 24. september 2015 Statistikkens kilder CPR-registeret RAS den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik BUE Befolkningens uddannelse og erhverv BBR - Boligregisteret

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2013 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2013 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Analyse af Kristkirkens Sogn September 2015 Kristkirkens Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Sogneanalyse af et sogn i Danmark

Sogneanalyse af et sogn i Danmark Sogneanalyse af et sogn i Danmark Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2011 Demografisk analyse af Danmark 2011 - med kirkeligt perspektiv Tekst og redigering: Sille M. Fusager og Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Struer Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014 Budgetsamråd på Folkehjem Tirsdag d. 26. august 2014 Side 6 Side 9 Næste side: Muligheder, som menighedsrådene har Side 10 Udlændinge i sognene: Via www.menighedsraad.dk Til DAP (it-skrivebordet) Aabenraa

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere