LO-dokumentation. H v e r v n i ng s t r æ f

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LO-dokumentation. H v e r v n i ng s t r æ f"

Transkript

1 LO-dokumentation H v e r v n i ng s t r æ f Odense Congress Center 20. til 21. november 2000

2 LO-dokumentation hvervningstræf ISSN: Varenr: 2118 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark, november 2000 Oplag: 600 stk. Forsidefoto: Stefan Fallgren/Billedhuset/2 maj Produktion: Jydsk Centraltrykkeri Papir: Scandia 2000, 240g./100g. Layout: LO s grafiske værksted Sat med: Officina Sans og New Century Schoolbook 10/13

3 I LO-dokumentation hvervningstræf Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering af Morten madsen, Økonomisk-juridisk afdeling I analysen ses der nærmere på lønmodtagernes faglige organisering med baggrund i dels en ny undersøgelse, "Ansættelses- og organisationsforhold 2000", der er gennemført i samarbejde med Socialforskningsinstituttet, dels tidligere undersøgelser. Fokuspunkter i analysen er udviklingen i den faglige organisering, rekrutteringspotentialet for LO-forbundene og sammenhængen mellem fagforenings- og a-kassemedlemskab. Fagbevægelsens rekrutteringsgrundlag af Morten Madsen, Økonomisk-juridisk afdeling I analysen belyses dels organiseringen af det danske arbejdsmarked, dels på de ikke-organiserede lønmodtageres forhold til fagforeningen - nærmere betegnet om de tidligere har været medlem af en faglig organisation, begrundelser for ikke at være medlemmer, om de er blevet tilbudt medlemskab samt deres holdning til fagforeningen som institution. Den Kristlige Fagbevægelse - en vellykket illusion af Steen Scheuer, Handelshøjskolen i København Med baggrund i Den Kristlige Fagbevægelses (DKF) medlemsfremgang redegøres der for DKF's historiske baggrund, opbygning og struktur samt medlemsudviklingen. Analysen bygger på offentligt tilgængeligt materiale. Medlemmer i bevægelse af Morten Madsen, Økonomisk-juridisk afdeling Med baggrund i undersøgelser af medlemmernes forhold til fagforeningen fra henholdsvis 1992 og 2000 belyses holdningen til fagforeningen som institution, fagforeningens måde at fungere på, deltagelse i det faglige arbejde samt vægtningen af fagforeningens opgaver.

4

5 Ansættelses- og organisationsforhold 2000 Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering Morten Madsen, LO s samfundsøkonomiske sektion Tendenser i den faglige organisering LO-forbundene har de senere år samlet set haft faldende medlemstal. Siden 1994, hvor medlemstallet toppede, har LO-forbundene haft en tilbagegang på omkring Denne tilbagegang opvejes i nogen grad af medlemsfremgange i de faglige organisationer udenfor LO - først og fremmest FTF- og ACorganisationerne (Danmarks Statistik 2000:46). Alligevel har der de senere år været en svagt faldende tendens i organisationsprocenten på arbejdsmarkedet, idet arbejdsstyrken har været voksende samtidig med, at antallet af organiserede har været stagnerende eller faldende. Beregninger foretaget på baggrund af de medlemstal organisationerne årligt indberetter til Danmarks Statistik og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik viser, at organisationsprocenten i perioden 1996 til 1999 er faldet fra 83,6 til 82,5 pct., samt at L O s dækningsgrad i perioden 1995 til 1999 er reduceret fra 58,1 til 56,2 pct. (Madsen 2000:40-1). Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering I Side 5

6 Selvom tilbagegangen umiddelbart kan syne begrænset, er tendensen alligevel bekymrende og har da også resulteret i, at man i LO-forbundene har opprioriteret indsatsen for at hverve nye medlemmer. I f.eks. Tyskland har udviklingen bidt sig fast - organisationsprocenten er her faldet med knapt 10 procentpoint, fra 34,0 til 24,1, i perioden 1979 til 1997 (Ebbinghaus 2000:324-5). Spørgsmålet er hvorfor LO-forbundene i disse år har medlemstilbagegang og faldende dækningsgrad. Det er der umiddelbart flere hypoteser om: (1) LO-fo r b u nde ne taber me d l e m me r fordi de unge i dag har nok i sig selv og ikke kan se nytten af at være medlem af en fagforening I fagbevægelsens egenforståelse har man vanskeligt ved at få fat i ungdommen, og i dette rekrutteringsproblem ligger en af hovedforklaringerne på de senere års konstante medlemstilbagegang. En undersøgelse omhandlende de privatansatte lønmodtagere fra 1994 d o k u m e n t e r e r, at fagbevægelsen ikke på det generelle niveau har vanskeligheder med at rekruttere de unge årige - blandt funktionærerne og de faglærte arbejdere er organisationsgraden blandt de årige privatansatte lønmodtagere på niveau med de ældre. Kun blandt de ikke-faglærte arbejdere viste der sig at være en signifikant lavere faglig organisering blandt de unge sammenlignet med de ældre privatansatte ikke-faglærte (Scheuer 1996:176-8). Men det kan jo se anderledes ud i dag, hvor medlemstilbagegangen er sat ind. (2) LO-fo r b u nde nes me d l e ms t i l b a gegang skyldes forskydninger i erhvervsstrukturen De forskydninger i erhvervsstrukturen, der naturligt følger overgangen fra industri- over servicesamfundet mod videnssamfundet, rammer LO-fagbevægelsen. Konkret er det opfattelsen, at mens de gamle hovedbrancher såsom fremstillingsvirksomhed har stolte traditioner for faglig organisering, står det anerledes til blandt vækstbrancerne privat forretningsservice og handel (se f.eks. Danmarks Statistik 2000:45; Madsen 2000:36). Især de nye virksomheder indenfor IT - dvs. indenfor branchen privat forretningsservice - udgør en udfordring i forhold til organisering og o v e r e n s k o m s t d æ k n i n g. En anden ændring i erhvervsstrukturen i de senere år, der har konsekvenser for organisering, er udlicitering af offentlige serviceop- Side 6 I LO-dokumentation hvervningstræf

7 gaver til private virksomheder. De offentligt ansatte er nemlig generelt kendetegnet ved at være bedre organiserede end de privatansatte lønmodtagere (Madsen 2000:36). (3) Det stige nde udda n ne l s e s n i v e a u betyder, at LO-forbundene mister terræn i forhold til de de øvrige faglige organisationer Selvom organisationsstrukturen på det danske arbejdsmarked ikke er karakteriseret ved entydige princ i p p e r, er det alligevel sådan, at LO-forbundene alt andet lige vil tabe medlemsandele til FTF- og AC-organisationerne, hvis der er et stigende uddannelsesniveau i samfundet - og vel at mærke lønmodtagerne er beskæftigede i jobs, der matcher deres uddannelsesniveau. At uddannelsesniveauet er stigende, er der ingen tvivl om (Danmarks Statistik 2000:39) - derimod er der tvivl om forholdet mellem uddannelse og faglig organisering. Tidligere analyser har vist, at jo længere uddannelse lønmodtagerne har, jo lavere er den faglige organisering (Scheuer 1996:175), hvilket betyder, at et stigende uddannelsesniveau måske nok vil resultere i en lavere LO-dækningsgrad, men ikke nødvendigvis modsvarende stigninger i FTF s og særligt A C s dækningsgrader. (4) Lønmodtagere der ikke har en fast t i l k ny t n i ng til arbejdsma r ke det - de såkaldt atypiske ansatte - er vanskelige at organisere Både herhjemme og internationalt er de såkaldt atypiske ansatte et fænomen, man i disse år interesserer sig for. I fagbevægelsen er man nervøs for, at de lønmodtagergrupper, der ikke har en traditionel fast hel- eller deltidsansættelse ikke er fagligt organiserede på grund af den løsere tilknytning til arbejdspladsen - måske endog løsere tilknytning til sektoren og/eller branchen og dermed vanskeligt ved at passe sig ind i forhold til en enkelt fagforening. (5) Det er blevet for dyrt at være fagligt organiseret - efterlønskontingentet og lavere værdi af fra dra get fo r faglige kontingenter har fået folk til at overveje den fa g l ige del af me d- lemskabet Kontingentets størrelse nævnes ofte som et hovedproblem i relation til medlemstilbagegangen og særligt vanskelighederne ved at organisere lønmodtagergrupper, der er individualister - ikke mindst de unge - eller som er beskæftiget på arbejdspladser uden traditioner for faglig organisering. Der er en udbredt frygt for, at indførelse af efterlønskontingentet i forbindelse Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering I Side 7

8 med efterlønsreformen i 1999 betyder, at medlemmerne når de overvejer deres situation i forhold til efterlønnen vurderer deres samlede faglige medlemskab og måske vælger fagforeningen fra. Resultatet kunne altså være medlemstilbagegang. På lidt længere sigt kunne en udvikling i retning af, at den faglige del af medlemskabet fravælges, udfordre det tætte bånd, der historisk set har været - og især i LO-fagbevægelsen er - mellem fagforening og a-kasse. Med henblik på at blive klogere på disse spørgsmål og medlemsudviklingen generelt i årene fremover, har LO taget initiativ til gennemførelse af undersøgelsen A n s æ t- telses- og organisationsforhold Udover den faglige organisering fokuserer undersøgelsen ligeledes på lønmodtagernes løn- og a n s æ t t e l s e s v i l k å r, herunder overenskomstdækningen. Det er hensigten at gennemføre undersøgelsen hvert andet år, således at udviklingstendenserne kan følges over tid. Det er ikke alle (1-6) myter eller teorier undersøgelsen kan be- eller afkræfte, men undersøgelsen kan levere et input og være et helt grundlæggende værktøj i forhold til LO-fagbevægelsens indsatser for at hverve nye medlemmer såvel som udvikle organisationen i almindelighed. I analysen belyses lønmodtagernes faglige organisering, og ligesom de listede problemstillinger i relation til LO-forbundenes aktuelle medlemssituation (1-6) søges indkredset, via følgende hovedpunkter: organisationsprocenten på arbejdsmarkedet som helhed og LO s dækningsgrad, differentieringer i den faglige organisering, sammenligning med tidligere gennemførte undersøgelser, LO-forbundenes tilnærmede organisationsprocenter, samt lønmodtagernes tilknytning til arbejdsløshedskasserne. Datamaterialet Datamaterialet - Ansættelses- og organisationsforhold er indsamlet og oparbejdet af Socialforskningsinstituttet (SFI Survey) for LO igennem telefoninterviews. Interviewingen er foregået i perioden maj til august Undersøgelsens population er lønmodtagere og selvstændige uden ansatte (medhjælpende ægtefæller indgår ikke), der er fyldt 18 år men ikke 60 år. Side 8 I LO-dokumentation hvervningstræf

9 Tabel 1: Lønmodtagerne fordelt på hovedorganisation, forbund uden for hovedorganisation eller ikke-organiserede, 2000 (pct. og antal) Procent Konfidensinterval Antal LO 48 ± FTF 16 ±3 761 AC 7 ±3 350 LH 3 ±3 148 Udenfor 5 ±3 246 Uoplyst forbund (incl. ved ikke ) 2 ±3 60 I alt Organiserede lønmodtagere i alt 82 ± Ikke-organiserede lønmodtagere i alt 18 ±1 875 I alt Kilde: Ansættelses- og organisationsforhold For at kunne indfri ambitionerne med undersøgelsen, har der fra L O s side været stillet krav om, at det endelige datamateriale skulle indeholde svar fra minimum lønmodtagere og selvstændige uden ansatte, hvilket skulle muliggøre, at der kan gennemføres statistisk sikre analyser selv ved detaljerede underopdelinger af materialet. Bruttostikprøven, der blev udtrukket fra CPR-registret af Danmarks Statistik, var på p e r s o n e r, hvoraf der ikke kunne findes telefonnummer på p e r s o n e r, 24 var flyttet til udlandet og 1 var afgået ved døden. Den reducerede stikprøve omfattede således personer, hvoraf der er opnået interview med personer - svarende til en besvarelsesprocent på 76. For en nærmere redegørelse for datamaterialet henvises til bilag 1. Organisationsprocent og dækningsgrad anno 2000 I det følgende belyses den faglige organisering på det danske arbejdsmarked - nærmere betegnet ses der på organisationsprocenten og hovedorganisationernes dækningsgrader. Organisationsprocenten angiver andelen af fagforeningsmedlemmer i procent af de potentielle medlemmer, altså beskæftigede og ledige lønmodtagere, mens dækningsgraden udtrykker en organisations - f.eks. LO s - andel af samtlige beskæftigede og ledige lønmodtagere. Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering I Side 9

10 Undersøgelsen bekræfter, at der på det danske arbejdsmarked er en udbredt faglig organisering. Tager man k o n f i d e n s i n t e r v a l l e t 1 i betragtning, viser undersøgelen, at pct. af lønmodtagerne er medlemmer af en faglig organisation, jf. tabel 1. LO er den dominerende hovedorganisation med en dækningsgrad på 48 pct., FTF organiserer 16 pct. af lønmodtagerne, og AC 7 pct. Det fremgår ligeledes af tabellen, at omkring 5 pct. af lønmodtagerne er medlemmer af organisationer, der står udenfor hovedorganisationerne, herunder Den Kristelige Fagbevægelse der organiserer omkring 3 pct. af samtlige lønmodtagere. Differentieringer i den faglige organisering Det er kendt fra tidligere undersøgelser - bl.a. Scheuer 1996 og Madsen at flere faktorer indvirker på lønmodtagernes faglige organisering. De forestillinger om årsagerne til LO-forbundenes aktuelle medlemssituation, der indledningsvis blev skitseret, indikerer at faktorer såsom lønmodtagernes alder, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet (ansættelsen), virksomhedens alder, s e k t o r- og branchetilhør har betydning for den faglige organisering. Ved siden af disse kan også køn, arbejdsstilling og virksomhedsstørrelse have betydning. Tabellerne 2 og 3 tegnes der et billede af, hvilke lønmodtagere der er medlemmer af en faglig organisation (organisationsprocenten) samt blandt hvilke lønmodtagergrupper, LO-forbundene står stærkt (dækningsgraden). I selve analysen kommenteres der altovervejende på organisationsprocenten. A l der: De under 30-årige er ge ne re l t dårligst organiserede I tråd med hypotesen er de under 30-årige lønmodtagere kendetegnet ved at have en signifikant (dvs. at forskellen også eksisterer, når der tages højde for den statistiske usikkerhed) lavere organisationsgrad end lønmodtagerne fra 30 år eller derover. Blot 69 pct. af de unge er således medlem af en faglig organisation. Tabellen viser også, at for såvidt angår LO s dækningsgrad skiller de unge sig ikke ud fra de ældre lønmodtagere - om dette 1 Konfidensintervallet angiver det procentinterval indenfor hvilket den reelle procentandel med 95 pct. s sandsynlighed ligger. F.eks. er organisationsprocenten med 95 pct. s sandsynlighed mellem 81 og 83 pct. Side 10 I LO-dokumentation hvervningstræf

11 Tabel 2: Org a n i s a t i o n s p rocent for lønmodtagere og LO s dækningsgrad, fo r- delt på køn, alder, arbejdsstilling, erhve r vsuddannelse og stillingsnive a u, 2000 (pct. og antal) Organisationsprocent LO s dækningsgrad Pct. Konf.int. Antal Pct. Konf.int. Antal Alle 82 ± ± Køn: Mænd 80 ± ± Kvinder 83 ± ± Alder: Under ± ± ± ± Over ± ±3 962 Arbejdsstilling: Ikke-faglært 79 ± ±3 816 Faglært 90 ± ±3 684 Funktionær 82 ± ± Arbejdsløs 74 ± ±6 227 Erhvervsuddannelse: Ingen 70 ± ± Specialarbejderuddannelse 75 ± ±12 60 Erhvervsuddannelse 87 ± ± Kort videregående 84 ± ±4 461 Mellemlang videregående 88 ± ±3 751 Lang videregående 74 ± ±2 518 Stillingsniveau: Millitært arbejde 81 ± ±10 42 Ledelse på øverste plan 64 ± ±5 225 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 83 ± ±2 641 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 81 ± ±3 915 Kontorarbejde 83 ± ±4 575 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 79 ± ±3 859 Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 78 ± ±14 50 Håndværkspræget arbejde 90 ± ±3 608 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde 90 ± ±4 307 Andet arbejde 76 ± ±4 510 Kilde: Ansættelses- og organisationsforhold Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering I Side 11

12 b e t y d e r, at LO-forbundene ikke har særlige problemer i forhold til de unge, kan man med denne fordeling imidlertid ikke sige noget om. I realiteten kunne det være, at en større andel blandt de under 30- årige lønmodtagere er beskæftiget på LO-området end blandt de ældre lønmodtagere. Dette undersøges nærmere senere. U dda n nelsesniveau: Lønmo dt a ge re uden udda n nelse og lønmo dt a ge re med en lang videregående uddannelse er dårligst organiserede Lønmodtagerne med erhvervsuddannelse, kort videregående og mellemlang videregående uddannelse - har alle organisationsprocenter på 84-87, mens lønmodtagere uden erhvervsuddannelse (inklusiv specialarbejderuddannelse) og lønmodtagerne med den længste uddannelsesbaggrund har organisationsprocenter på Ikke overraskende er LO s dækningsgrad højest blandt lønmodtagerne med og uden erhvervsuddannelse. Det er umiddelbart vanskeligt med analysen at be- eller afkræfte forestillingen om, at det stigende uddannelsesniveau vil betyde, at LOfagbevægelsen mister medlemsandele. På den ene side betyder stigningen i uddannelsesniveauet færre lønmodtagere uden kompetencegivende uddannelse - og da netop denne gruppe har den laveste grad af organisering, vil det alt andet lige betyde en øget organisering. På den anden side er det spørgsmålet, om ikke det stigende uddannelsesniveau kommer især FTF-organisationerne og i nogen grad AC-organisationerne til gode fremfor LO. Noget kunne tyde på det, idet der som et led i det stigende uddannelsesniveau er en generel tilbagegang i antallet og andelen af lønmodtagere med erhvervsuddannelse, mens der er vækst i antallet og andelen af lønmodtagere med f.eks. en mellemlang videregående uddannelse (jf. Danmarks Statistik 2000:39ff). Forestillingen om, at et stigende uddannelsesniveau resulterer i tilbagegang for LO-forbundene til fordel for FTF og AC kan altså i nogen udstrækning bekræftes. A ns æ t t e l s e / g rad af tilkny t n i ng: Ansættelsen eller mangel på samme har stor betydning for medlemskab af en faglig organisation De midlertidligt ansatte, der alt i alt udgør 9 pct. af arbejdsstyrken, har en signifikant lavere organisationsprocent end de fastansatte - lavest ligger dog den nye gruppe på arbejdsmarkedet - de selvbeskæftige- Side 12 I LO-dokumentation hvervningstræf

13 de - der er kendetegnet ved hverken at være selvstændige eller lønmodtagere (i analysen operationaliseret selvstændige uden ansatte). Blot en tredjedel af de selvbeskæftigede er medlemmer af en fagforening. Det betyder, at en arbejdsmarkedsudvikling i retning af markant flere atypiske ansættelser som midlertidligt ansatte (vikarer, åremålsansatte, projektansatte og lignende) og selvbeskæftigede vil alt andet lige resultere i faldende organisationsprocent. Aktuelt udgør disse to grupper omkring 13 pct. af alle erhvervsaktive (midlertidligt ansatte 9 pct. og selvbeskæftigede 4 pct.), men der er ikke noget sikker viden om, hvorvidt grupperne vokser eller bliver mindre. Sektor: De privatansatte ligger lavest Som forventet er der relativt stor forskel på organisationsprocenten blandt de offentligt- og privatansatte, idet de privatansatte har den laveste organisationsprocent. Det skal dog bemærkes, at de offentligt ansattes organisationsprocent ikke er der er 10 pct. til fuld dækning, hvilket nok er overraskende for mange, idet der er en tendens til, at man betragter den offentlige sektor som fuldstændig gennemorganiseret. Der er stadig noget at komme efter! Frygten for, at udlicitering af offentlige serviceopgaver til private udbydere på længere sigt kan medføre lavere organisering er med forskellen på privatansatte og offentligt ansatte bekræftet. B ra nc he: Ha ndel og privat fo r re t- ningsservice ligger lavest Som frygtet i forhold til forventninger er der både indenfor handelsbranchen og privat forretningsservice sammen med landbruget en væsentligt lavere organisationsprocent end i de øvrige brancher. Ikke overraskende er det de offentlige brancher såsom administration og velfærdsinstitutioner, der ligger i top. Virksomhedens alder: På det generelle niveau er der ingen signifikante forskelle Når man ser på arbejdsmarkedet som helhed kan analysen altså ikke bekræfte en forventning om, at lønmodtagere på ældre virksomheder har en højere grad af faglig organisering end lønmodtagerne på de nyere virksomheder. Ser man på organisering og arbejdspladsens alder i henholdsvis den private og offentlige sektor er der heller ingen tegn på, at de nye arbejdspladser har en lavere organisationsgrad end de ældre. Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering I Side 13

14 Tabel 3: Organisationsprocent for lønmodtagere (og selvbeskæftigede i variablen ansættelse ) og LO dækningsgrad, fordelt på ansættelse, sektor, branche, arbejdspladsens størrelse og alder, 2000 (pct. og antal) Organisationsprocent LO s dækningsgrad Pct. Konf.int. Antal Pct. Konf.int. Antal Ansættelse: Fastansat 82 ± ± Midlertidlig ansat 70 ± ±5 425 Selvbeskæftiget 33 ± ±2 229 Sektor: Privat 77 ± ± Offentlig 90 ± ± Branche: Primær (landbrug m.v.) 69 ± ± Fremstilling 81 ± ± Bygge og anlæg 86 ± ±5 262 Handel m.v. 68 ± ±5 433 Transport 86 ± ±6 192 Penge og finans 81 ± ±4 211 Offentlig administration 90 ± ±5 351 Undervisning 87 ± ±3 344 Velfærdsinstitutioner 90 ± ±3 958 Øvrige service (forretningsservice m.v.) 72 ± ±4 666 Arbejdspladsens størrelse: 1-10 ansatte 78 ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ±5 422 Over 1000 ansatte 77 ± ±8 132 Arbejdspladsens alder: ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ± ±7 193 Kilde: Ansættelses- og organisationsforhold Side 14 I LO-dokumentation hvervningstræf

15 Alt i alt må man om de refererede resultater i forbindelse med sektor, branche og virksomhedernes alder sige, at analysen alt andet lige bekræfter hypotesen om, at ændringer i erhvervsstrukturen til fordel for brancher som privat forretningsservice og handel samt udlicitering af offentlige serviceopgaver til private udbydere er ensbetydende med faldende organisationsprocent. Herudover viser tabellerne: Køn: Kvinder og mænd har samme o rg a n i s a t i o n s p rocent. S e l v o m kvinder umiddelbart har en lidt højere organisationsprocent end mænd, må organisationsprocenten siges at være på samme niveau, idet forskellen på 3 procentpoint ikke er statistisk signifikant, jf. konfidensintervallet. Også med hensyn til LO s dækningsgrad ligger kvinder og mænd på samme niveau. Arbejdsstilling: Faglærte arbejdere har den højeste org a n i s a t i o n s p rocent. Ikke færre end 90 pct. af de faglærte arbejdere er fagligt organiserede - de ikke-faglærte ligger på niveau med funktionærerne. Sammenligner man organisationsprocenten med LO s dækningsgrad fremgår det, at stort set samtlige organiserede ikke-faglærte er LO-medlemmer, mens langt størstedelen af de organiserede funktionæransatte er medlemmer i organisationer udenfor LO. S t i l l i n g s n i veau: Toplederne er markant dårligst org a n i s e re d e. F o r d e- lingen på stillingsniveau er ovennævnte resultater taget i betragtning ikke overraskende - toplederne (højt uddannede funktionæransatte) har lavest organisationsgrad. Lønmodtagere tilknyttet L O s kerneområder såsom håndværkspræget arbejde samt procesog maskinoperatørarbejde har den højeste faglige organisering. V i r ks o m h e d s s t ø r relse: Ingen sammenhæng med org a n i s a t i o n s p ro c e -n t e n. Det er ellers forestillingen i fagbevægelsen, at den faglige organisationsgrad er højere, desto flere ansatte der er på arbejdspladsen. Men det kan altså ikke bekræftes. Ser man på sammenhængen mellem virksomhedsstørrelse og organisationsgrad på henholdsvis offentlige og private v i r k s o m h e d e r, er der tilsyneladende heller ikke nogen sammenhæng. Heller ikke når man kontrollerer for virksomhedernes ejerform - om det er en selvstændig virksomhed eller en del af en koncern - er der nogen sammenhæng mellem organisationsprocent og arbejdspladsens størrelse. Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering I Side 15

16 Tabel 4: Udvikling i organisationsprocent, 1976, 1979, 1982, 1994, 1999 og 2000 (pct./antal) * 2000 Alle lønmodtagere 74/ / / / /4760 Arbejdsstilling: Arbejder Funktionær Sektor: Privat / Offentlig Note: *Data er indsamlet vinteren Kilde: Scheuer 1984: 141, Scheuer 1996:169, LO s velfærdsdatabase 1999, Ansættelses- og organisationsforhold Sammenligninger med tidligere undersøgelser Organisationsprocenten er blevet målt i flere tidligere surveyunders ø g e l s e r. I tabel 4 nedenfor er sammenlignelige undersøgelser siden 1976 listet. Det fremgår, at den faglige organisering har været stigende frem til 1982 for derefter at falde fra 1999 til Scheuers undersøgelse fra 1994, der udelukkende omfatter den private sektor, kunne indikere, at den samlede organisationsprocent på dette tidspunkt har været endnu højere end i og 1995-undersøgelserne på grund af den høje organisatiosgrad for de privatansattes vedkommende (88 pct.). Dette bekræftes i nogen grad af systematiske beregninger af organisationsprocenten ud fra arbejdsmarkedsregisteropgørelser samt de medlemstal de faglige organisationer årligt indberetter til Danmarks Statistik. I disse beregninger har organisationsprocenten på det danske arbejdsmarked været stigende helt frem til 1996, hvorefter organisationsprocenten har været jævnt faldende (Madsen 2000:40). Fokuseres der alene på den seneste udvikling fra 1999 til 2000, kan det konstateres, at faldet i organisationsprocent fra 85 til 82 pct. lige akkurat er statistisk signifikant. Det samme gælder faldet i organisationsgraden blandt arbejderne i perioden. Det skal understreges, at og 2000-undersøgelsen er fuldt sammenlignelige - tallene fra 1999-undersøgelsen omhandler også årige lønmodtagere. Yderligere sammenligninger af og 2000-undersøgelsen viser, Side 16 I LO-dokumentation hvervningstræf

17 Tabel 5: Offentligt og privatansattes organisationsprocent, fordelt på arbejdsstilling, 1999 sammenlignet med 2000 (pct. og antal) 1999* 2000 Offentlig Privat Offentlig Privat Pct. K.i. Antal Pct. K.i. Antal Pct. K.i. Antal Pct. K.i. Antal Arbejder 93 ± ± ± ± Funktionær 94 ± ± ± ± Note: *Data er indsamlet vinteren Kilde: LO s velfærdsdatabase 1999 og Ansættelses- og organisationsforhold Tabel 6: Hovedorganisationernes dækningsgrader, 1999 sammenlignet med 2000 (pct. og antal) 1999* 2000 Procent Konf.int. Antal Procent Konf.int. Antal LO 53 ± ± FTF 13 ± ±3 761 AC 8 ± ±3 350 LH 3 ± ±3 148 Udenfor 8 ± ±3 246 Uoplyst forbund ±4 60 I alt 86 ± ± Note: *Data er indsamlet vinteren Kilde: LO s velfærdsdatabase 1999 og Ansættelses- og organisationsforhold at arbejdernes faldende organisationsgrad kun er statistisk holdbar for arbejderne i den private sektor, jf. tabel 5. Faldet blandt de offentligt ansatte arbejdere er på 8 procentpoint, men altså ikke signifikant. Faldet i de privatansatte arbejderes organisationsgrad er mindre - nemlig 7 procentpoint - men til gengæld signifikant. Blandt de offentligt og privatansatte funktionærer er der ingen signifikante ændringer fra 1999 til Sætter udviklingen sig igennem på hovedorganisationsniveau? Dette spørgsmål belyses i tabel 6, der viser lønmodtagernes tilknytning til hovedorganisationer i undersøgelsen og 2000-undersøgelsen. LO s dækningsgrad er faldet 5 procentpoint, mens FTF s dækningsgrad er steget med 3 procentpoint i perioden. Ingen af disse forskelle er imidlertid statistisk sikre, hvorfor man må konkludere, at den negative udvikling blandt Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering I Side 17

18 Tabel 7: Organisationsprocent og LO s dækningsgrad, fordelt på alder, 1999 sammenlignet med 2000 (pct. og antal) * Organisationspct. LO s dækningsgr. Organisationspct. LO s dækningsgr. Pct. K.i. Antal Pct. K.i. Antal Pct. K.i. Antal Pct. K.i. Antal Under 30 år 70 ± ± ± ± ± ± ± ± Over ± ± ± ±3 962 I alt 86 ± ± ± ± Note: *Data er indsamlet i vinteren Kilde: LO s velfærdsdatabase 1999 og Ansættelses- og organisationsforhold de privatansatte arbejdere ikke for alvor er slået igennem på hovedorganisations niveau endnu. Tilbage står at se på, om de unge er et særligt problem for LO-forbundene. På det generelle niveau er resultaterne fra velfærdsundersøgelsen, der er gennemført i vinteren 1998/99 nærmest fuldstændig identiske, men der er interessante forskelle i forhold til LO s dækningsgrad. Fra 1998/99 til 2000 er der nemlig sket et fald i dækningsgraden blandt de under 30-årige lønmodtagere, jf. tabel 7. Nedgangen i dækningsgrad fra 56 pct. til 48 pct. er ikke signifikant, men beregninger af LO-dækningsgrad blandt de under 30-årige lønmodtagere baseret på medlemstal og arbejdsstyrkestatistikken fra Danmarks Statistik underbygger, at LO-forbundene organiserer en stadig mindre andel af de under 30-årige lønmodtagere. Sammenfattende gælder det, at LO-forbundene tilsyneladende har vanskeligheder med at organisere de unge lønmodtagere. Det ser imidlertid ikke ud til, at de unges generelle organisationsprocent er faldende, hvorfor de nødvendigvis må melde sig ind i faglige organisationer udenfor LO. Og derfor er der formentlig en sammenhæng med hypotesen omhandlende stigende uddannelsesniveau og medlemstab. Den tilnærmede organisationsprocent Analyserne har hidtil vist mønstre og udviklinger i den generelle organisationsprocent samt i LO s dækningsgrad - ikke mindst i medlemshvervningsperspektiv er det Side 18 I LO-dokumentation hvervningstræf

19 imidlertid interessant at tegne et billede af LO-forbundenes organisationsprocent. Det vil sige se på, hvor stor en procentdel der er medlemmer af et givent forbund af de lønmodtagere, der alt andet lige burde være det - og dermed også antyde rekrutteringspotentialet. Eftersom fagbevægelsen i Danmark er kendetegnet ved ikke at være struktureret efter faste og entydige principper, er det ikke nogen helt nem opgave at fastlægge forbundenes organisationsprocent. Afgrænsningen mellem de respektive forbunds organisationsområder er særdeles kompleks - nogle forbund rekrutterer efter fag, andre efter uddannelse, andre efter branche/industri og endelig er der de såkaldte generelle forbund. Derfor er det nødvendigt at anvende en mere hypotetisk metode til bestemmelse af forbundenes og hovedorganisationernes rekrutteringspotentiale (jf. også Scheuer 1996:186ff). Der konstrueres med andre ord en såkaldt tilnærmet organisationsprocent med henblik på at belyse, hvorledes de ikke-organiserede lønmodtagere fordeler sig på LOforbund og hovedorganisationer - og dermed blotlægge, hvor mange potentielle medlemmer forbund og hovedorganisationer har. Den tilnærmede organisationsprocent beregnes ved hjælp af, dels de organiserede lønmodtageres angivelse af hvilket forbund, de er medlem af, dels de ikke-organiseredes svar på følgende to spørgsmål: Hvis de besluttede Dem for at melde Dem ind i en fagforening eller faglig organisation, hvilken tror De da, det kunne være? H v i l ken fa g fo re n i ng er ko l l e ge r ne medlem af? Hvis flere fa g fo re n i nge r, så vælg den, som flest er medlem af. Af de 875 lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening, svarer 515 på spørgsmålet om, hvilken fagforening de eventuelt ville melde sig ind i, ligesom 127 svarer på spørgsmålet om hvor deres kolleger er organiseret. 233 personer - svarende til omkring en fjerdel af de ikke-organiserede og knap 5 pct. af samtlige lønmodtagere i undersøgelsen - har ikke besvaret de to spørgsmål, der benyttes i fastlæggelsen af den tilnærmede organisationsprocent. Dette betyder, at de tilnærmede organisationsprocenter generelt er en smule for høje. Den samlede organisationsprocent er ifølge undersøgelsen 82, mens den tilnærmede organisationsprocent er 85 - altså 3 procentpoint højere. Fratrækkes disse 3 pro- Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering I Side 19

20 Tabel 8: Hovedorganisationernes tilnærmede organisationsprocent, 2000 (pct. og antal) Medlem Ikke medl: Hvis melde Ikke melde sig ind: Tilnærmet sig ind så Men kolleger er medlem organisationsprocent Antal Antal Antal Pct. Konf.int. Skøn, pct. LO ± FTF ± AC ± LH ± Udenfor ± I alt /4436 ± Kilde: Ansættelses- og organisationsforhold centpoint, og tages der højde for konfidensintervallet får man en tilnærmet organisationsprocent på pct., jf. kategorien skøn. Det fremgår af tabel 8, at LO og FTF har de højeste tilnærmede organisationsprocenter - AC og ikke mindst de faglige organisationer udenfor hovedorganisationerne ligger noget lavere. LH er ikke signifikant forskellig fra LO og FTF, men ikke signifikant forskellig fra A C. I tabel 9 er LO-forbundenes tilnærmede organisationsprocent vist. De forbund, der omfatter mindre end 25 respondenter, er det på grund af den statistiske usikkerhed ikke relevant at beregne organisationsprocenter for. Det skal igen understreges at disse tilnærmede organisationsprocenter er omkring 3 procentpoint for høje. HK s tilnærmede organisationsprocent er eksempelvis formentlig 78 fremfor 81, hertil kommer konfidensintervallet på ±3 procentpoint, hvilket samlet set bet y d e r, at HK s tilnærmede organisationsprocent ligger mellem 75 og 81. Set i et rekrutteringsperspektiv er det væsenligt at bemærke, at den tilnærmede organisationsprocent ikke alene kan benyttes som indikator for, hvor mange potentielle medlemmer et givent forbund har. For det første kan der være potentielle medlemmer, der aktuelt er medlem i organisationerne udenfor - typisk DKF, der på undersøgelsestidspunktet organiserede over 3 pct. af samtlige organiserede. For det andet kan der være potentielle medlemmer i konkurrerende faglige organisationer. Dette vil især være tilfældet for forbund med brede organisationsområder uden entydige uddannelsesmæssige adgange f.eks. HK s område, Side 20 I LO-dokumentation hvervningstræf

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Stigende overenskomstdækning Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgiver

Stigende overenskomstdækning Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgiver LO s nyhedsbrev nr. 20/ 2000 Indholdsfortegnelse Stigende overenskomstdækning................. 1 Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

LO-DOKUMENTATION LO-DOKUMENTATION. Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering. Medlemmer i bevægelse 1992-2000

LO-DOKUMENTATION LO-DOKUMENTATION. Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering. Medlemmer i bevægelse 1992-2000 Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO-DOKUMENTATION Hvervningstræf den 20. til 21. november 2000 I dette særnummer af LO-dokumentation

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2013 MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i december 2013 2.014.100 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I juni 2015 var der lidt over 2.022.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Januar 2012 Indhold Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår... 1 Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked...

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sladder

Det siger FOAs medlemmer om sladder FOA Kampagne & Analyse Januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om sladder I oktober 2008 gennemførte FOA en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om blandt andet sladder på arbejdspladsen.

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Østjylland

Pressemeddelelse fra RAR Østjylland Pressemeddelelse fra RAR Østjylland Ledigheden faldt med 1.382 fra april 2014 til april 2015. Det svarer til et fald på 7,4%. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Østjylland er steget med 2.754 fra februar

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Stigning i arbejdsløsheden i august

Stigning i arbejdsløsheden i august Arbejdsløsheden i august 2016 Den 29. september 2016 Stigning i arbejdsløsheden i august Antallet af arbejdsløse steg med 1.400 fuldtidspersoner fra juli 2016 til august 2016, så bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Marts 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere