Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Transkript

1 Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014

2 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er at medvirke til: et lavere udslip af drivhusgasser en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Medlemsbaseret: ca. 100 medlemmer hvoraf 1/3 virksomheder, 1/3 forskere og 1/3 civilsamfund Finansieret af fonde

3 Hvor er vi på vej hen? Politisk enighed om max 2 graders temperaturstigning frem til 2100 Med de nuværende reduktionsforpligtelser har vi kurs mod ca. 4 grader Hvis vi fortsætter med business as usual går vi mod ca. 6 grader De klimaforandringer vi ser nu skyldes 0,8 grader Illustration: David Roberts, Grist.org

4 Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Realdania bad CONCITO om at evaluere det aktuelle regelsæt for klimatilpasning. Naturstyrelsen bifaldt projektet, men deltog ikke Gennemført sommeren 2014 for at give indspil til evaluering af Vandsektorloven Konklusionerne er alene CONCITOs

5 Metode Cases generelle udfordringer anbefalinger Semistrukturerede interviews: KL, Danva, Forsyningssekretariatet Kommuner og Spildevandsselskaber CONCITOs klimatilpasningsgruppe (forskere og rådgivere)

6 Generelle konklusioner Samarbejdet mellem kommuner og spildevandsselskaber fungerer godt Merværdibegrebet er anerkendt Der er politisk opbakning til klimatilpasning stort set Processen og arbejdsdelingen er besværlig (og ny) Forsyningssekretariatet et mindre irritationsmoment

7 Overordnede udfordringer Takst finansiering / skattefinansiering Vand har traditionelt ikke været stramt lovreguleret Vand er ét kredsløb, men det reguleres af forskellige regelsæt Sammenhængen mellem regnvand, havvand og grundvand er ikke håndteret i klimatilpasningslovgivningen Klimatilpasning bør have et langsigtet perspektiv

8 Principielle spørgsmål Udskillelse af vandselskaber: Ikke hensigtsmæssigt for klimatilpasningsindsatsen: Både takstfinansiering og skattefinansiering i de fleste projekter det sætter en besværlig dagsorden Den klare adskillelse mellem selskab og kommune er vævet sammen igen. Rollerne bør blive klarere defineret med kommunen som myndighed og spildevandsselskabet Også et spørgsmål om fordelingspolitik og demokrati!

9 2 slags penge Bureaukratisk kontrol: Forsyningssekretariatet Omkostning til afledning af regnvand Bl.a rekreative omkostninger Spildevands takster Kommuneskat Borgere Demokratisk kontrol: Kommunalvalg

10 2 slags vand Regnvand: Forebyggelse af oversvømmelser dækkes solidarisk efter vandforbrug Havvand: Forebyggelse af oversvømmelser dækkes af de, der har en direkte nytte Rimeligt??

11 Når skaden er sket Er den enkelte borger ansvarlig uanset klimatilpasning Borgeren Forsikrings selskab (Kommunen)

12 Samarbejde kommune selskab og private Man får ofte 2 projektledere på sammen projekt og det er uhensigtsmæssigt. Hvem tager ansvaret for evt. budgetoverskridelse o.l. Kompetencen til at udføre arbejdet ligger ofte i selskabet Mange kommuner ønsker at selskabet skal være projektleder og kontraktholder på arbejderne. Særligt projekter på privat grund (andelsforeninger, almennyttige boliger, private fællesveje..) giver anledning til problemer

13 Uklar definition af vej, vandløb og rekreativ områder Er en vej også et parkeringsareal? Hvornår er et vandløb et spildevandsteknisk anlæg? Nogle vandløb skifter rolle og behandles forskelligt i forskellige kommuner Regnvandsbassin på rekreative arealer på privat grund er det LAR /spildevandsteknisk anlæg/ klimatilpasning på rekreativt område.

14 75% fra % finansiering har kun presset få projekter igennem Det var planlagt at indsende mange aftaler i efteråret 2014 for at kunne takstfinansiere 100% - Hofor snakker fx om 500 projekter, Frederiksberg forsyning 200! Andre kommuner regner med at gå i stå med implementering nu (Holbæk, Tårnby)

15 Finansiering Projekter fordyres fordi selskabet ikke kan afskrive på anlæg de ikke ejer (er testet hos skat uden helt sikkert resultat) Selskabernes indtægter momses, men momsen kan ikke afløftes når bidraget betales videre til kommunen Forskel på tidsperspektiv i lån og afskrivningshorisont

16 Kontrol af økonomisk effektivitet Udskillelse af selskaber har søgt at skabe markedslignende vilkår for vandområdet, men der er ikke noget marked! Forsyningssekretariatet kan ikke vurdere om projekter er fornuftige. De kontrollerer alene formalia. Det bør være kommunen som myndighed der sikrer at projekterne er samf. øk. og teknisk fornuftige.

17 Vedligehold Vedligehold er helt afgørende for en løsnings effektivitet ved voldsomme vandmængder Den, der vedligeholder skal have interesse i kvalitet mht. vandafledning (ikke altid tilfældet hos vej & park) Må aftales individuelt

18 Spildevandsplan - klimatilpasningsplan Spildevandsplanen er en plan for udbygning og renovering af kloaknettet i kommunen Miljøbeskyttelselsesloven - hverdagsregn og spildevand Klimatilpasningsplan er en plan for indsatsen mod oversvømmelser som følge af ændret klima (regn) Planloven - ekstremregn Men det er i det samme kloaksystem og på overfladen, at regnvandet skal håndteres Det bør samles til én plan med en klar definition af serviceniveau

19 De særligt udsatte boliger Der er boliger, der oversvømmes igen og igen (få) Forholdet mellem serviceniveau/ansvar for afledning på egen grund efterlader en stor regning / risiko hos boligejeren kommunen bør have mulighed for at gøre en særlig indsats overfor uheldigt placerede huse

20 Samarbejdsmodel - forslag Kommunen 2. Fastlægge serviceniveau 4. Krav til klimatilpasningsprojekter: udformning, tidsplan, involvering 6. Godkende projektet 9. Tinglyse afledningseffekten Fællesskab 1. Analyse: serviceniveau og økonomi 7. Aftale finansiering og vedligeholdelse Spildevandsselskab 3. Nødvendige projekter hvor og hvor meget vand 5. Projektering af den hydrauliske del 8. Udføre arbejdet

21 Samarbejde på denne måde Lade projektejerskabet følge finansieringen: klarer udfordringer med moms og skat klarer udfordringer på privat grund holder udførelsen hvor kompetencen er stærkest et klart ansvar for hele det hydrauliske system hos spildevandsselskabet et klart myndighedsansvar hos kommunen fastholder Forsyningssekretariatets kontrol af taksternes anvendelse

22 Øvrige anbefalinger aftalen om 25% skattefinansiering fra 2016 vil sænke hastigheden i klimatilpasningen bør afskaffes klare og fleksible definitioner af hvad takstmidler kan anvendes til der skal etableres en praksis, så effekten af overflade løsninger fastholdes fx en kantstenshøjde forsinkelse hos Forsyningssekretariatet undgås ved at begrænse kontrollen og skabe klarere definitioner der bør skabes værktøjer, så kommunerne kan afvikle uheldigt placerede huse Hygiejniske regler for vand på overfladen

23 Cases Gladsaxe idrætsplads (rekreativ, oprindelig ordning) Gladsaxevej (vej oprindelig ordning) Lindevangsparken Frederiksberg (fælles projekt nye regler) Molktesvej Frederiksberg (LAR på boligforenings græsplæne) Helenavej, Frederiksberg (permeabel belægning) Den franske skole/domus Vista, Frederiksberg (Private aktører) Slusen, Århus (Kommunen styrer nye regler vedigehold) Lystrup Århus, (6 projekter til hver i et samlet projekt) Hjørring midtby (veje nye regler) Kalvemose å, Holbæk (dobbeltprofil på åen, nye regler på finansiering) Amager Landevej, Tårnby (nye regler) Kagså, Hvidovre (å som spildevandsteknisk anlæg gamle regler) Guldborgsund Køge