De tre vigtige forhold i begyndelsen: (i) En god udtale, (ii) en god udtale og ikke mindst (iii) en god udtale
|
|
- Hedvig Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 1 De tre vigtige forhold i begyndelsen: (i) En god udtale, (ii) en god udtale og ikke mindst (iii) en god udtale Motivation og autentisk sproganvendelse er nok de vigtigste tilegnelsesfaktorer overhovedet. Af mange grunde er det således, at hvis din udtale ikke er endog meget kvalificeret får du ikke rigtigt chancer for at komme i gang med at bruge sproget. Og det er ødelæggende for motivationen. Derfor den kategoriske kapiteloverskrift. Introduktion og udtalekursus Din udtale skal nu være helt på plads. Hvis den ikke er det, må du vente med at gå i gang med dette kapitel og vende tilbage til de fire forelæsninger og øvelserne endnu en gang. Vær enormt selvkritisk med din udtale. Alle andre vil nemlig køre dine fejl meget tydeligere end dig selv. Jeg ved faktisk hvad jeg taler om af personlig erfaring, for selv om jeg nu har talt grønlandsk fremmedsprog i mange år på et niveau, der får de fleste til at tabe pusten, er der den dag i dag stadigvæk masser af grønlændere, der kommenterer det forhold, at min udtale er lidt afvigende. Så lad være med at hvile på laurbærrene efter dine første successer. Øv dig hele tiden på alle tænkelige måder i alle tænkelige situationer, og gør det i mange timer. Øv dig ved at memorere og udtale ordene højt, når du går hen ad vejen, når du venter på bussen, når du står og fisker. Og du kan, når du sidder hjemme i stuen og ser Qanorooq eller hører grønlandsksproget radio, papegøje enkeltord eller enkeltlyd efter. De daglige vejrudsigter i KNR er gode eksempler på velegnet undervisningsmateriale for motiverede elever: De er enkle at papegøje efter, og man opnår samtidig sikkerhed i store dele af Grønlands geografi. Forresten gør det i denne forbindelse ikke så meget, hvis du ikke forstår de ord, du gentager. Og brug din grønlandsklærer, hvis du har en sådan, brug dine grønlandske venner, syng nogle grønlandske sange. Kort sagt: Leg med de for dig nye grønlandske enkeltlyd, med rytme og med tone og tryk så meget det overhovedet er muligt. Endelig skulle du måske overveje i en periode at udskifte sengebordsromanen med nogle bøger om Grønland og grønlandsk. Først og fremmest skal du have læst de indledende kapitler af grammatikken, men du kan også læse noget oversat litteratur eller nogle generelle introduktioner til Grønland. Gloser til første kapitel Lær følgende gloser, tilhæng og endelser udenad. Husk ALTID rækkefølgen: først fra grønlandsk til dansk, derefter fra dansk til grønlandsk, og husk altid også at udtale ordene højt aamma også akisooq dyr ateq et navn ateqar- at hedde illu et hus ilinniartip- at undervise nogen kalaaleq - *kalaa(l)liq en grønlænder kalaallisut på grønlandsk Per Langgård p. 1
2 najugaq -*najug(k)aq najugaqarnuliaq qallunaaq sulitaanna uanga Tilhæng en bopæl at bo en kone en dansker at arbejde han/ hun/ den/ det (tidligere nævnte) jeg N og Vb i forbindelse med tilhæng og endelser betyder hhv. nomen/ navneord og verbum/ udsagnsord N+MIU en N-beboer N-QAR at have N Vb-SSA at Vb-e fremtidigt N-U at være N Endelser i første kapitel N{+ga} navneord, som er min/ mit N{±mi} navneord i lokalis "i/ på N" N{±mik} navneord i instrumentalis "med N" Vb{+vassi} verbum 1 i indikativ 2 1.ental-2.flertal "jeg - Jer" Vb{+vuŋa} verbum i indikativ 1.ental "jeg" Vb{+vuq} verbum i indikativ 3. ental "han/ hun/ den/ det" Efterhæng (også kaldet tilhængspartikler) +LI +LU men og Lytte/ forstå/ gentage stykke 1 Nu kommer det første lytte/ forstå/ gentage stykke. Dem kommer der mange af. De skal bruges efter overskriftens indbyggede anvisning: Det er bedst, hvis du her i begyndelsen så meget som muligt undlader at læse teksten. Gør i stedet følgende: 1. Aflyt teksten og forstå ordene. 2. Nedskriv dem på et stykke papir. 3. Kontroller, at din afskrift er korrekt ved at sammenligne med teksten. 4. Forstå konstruktionerne. 5. Afspil teksten påny, men nu således, at du højt gentager hver sætning. Hej, uanga Per Langgårdimik ateqarpunga. Kalaallisut ilinniartissavassi. Uanga Esbjergimiuuvunga. Finlandimi najugaqarpunga Nuummili sulivunga. Aamma nuliara qallunaajuvoq. Taanna Gentoftemiuuvoq. Hej, uanga Tikamik ateqarpunga. Kalaaliuvunga. Aamma uanga kalaallisut ilinniartissavassi. Nuummiuuvunga Nuummilu najugaqarpunga. Lidt teori Plustegnet før tilhæng som +MIU og grammatiske endelser som {+vuq} betyder, at tilhæng og endelser bare sættes til stammen uden videre, medens minustegn som i -SSA og -QAR betyder, at tilhæng og endelser spiser stammens sidste konsonant, (hvis ellers der er sådan en). Det er derfor det hedder Qaqortoq+MIU Qaqortormiu men Qaqortoq-U{+vuq} Qaqortuuvoq. ± betyder, at tingene er lidt mere komplicerede. Fx {±mi}, hvor det ikke er endelsens egenskaber, men derimod stammens, der 1 verber kaldes undertiden 'udsagnsord' på dansk. 2 indikativ kaldes undertiden 'fremsættemåde' på dansk. Per Langgård p. 2
3 bestemmer om konsonanten spises eller ej. De 4 første lydregler Du skal allerede her i første lektion lære at beherske nogle lydregler for at kunne forstå de processer, der er på spil i stykket og i øvelserne. C 1 C 2 C 2 C 2 : Det drejer sig om reglen C 1 C 2 C 2 C 2 jf i Grammatikken 3. Reglen siger, at når to forskellige konsonanter mødes udtales den første på samme måde som den sidste. Ex: /Nuuk+mi/ Nuummi 'i Nuuk' /Upirnavik+MIU/ Upernavimmiu 'en Upernavikborger' V åben / [qr]: Og reglen V åben, når den følges af /q/ eller /r/ jf A skal altså udtales som A i Arne, U som Å i Århus og I i retning af E i 'herre' når de følges af /q/ eller /r/. Ex: /suli+vuŋa/ sulivunga 'jeg arbejder' vs. /suli+vuq/ sulivoq 'han arbejder' /atiq-u+vuq/ atiuvoq 'det er et navn' vs. /atiq-qar+vuq/ ateqarpoq 'han hedder' qg og rg r: Endvidere reglen qg eller rg r, som altså siger, at når et q eller et r følges af et g fusionerer de to lyd til eet og kun eet r. Ex: /nuliaq+ga/ nuliara 'min kone' [vlgr] ustemt, når lang: Endelig er der en regel, der siger, at når /v/, /l/, /g/ og /r/ bliver lange, bliver de samtidig ustemte. Det er derfor *rr ændres til qq, at *gg ændres til kk, at ll og rl udtales [ɬɬ], samt at to v-er udtales [pp] og skrives rp eller pp. 4 Ex: /suli+vuq/ sulivoq 'han arbejder' /atiqar+vuq/ ateqarpoq /ilinniartip+vassi/ ilinniartippassi De første endelser {+vuŋa} og {+vuq} er grammatiske endelser, der fortæller os, at det aktuelle ord er et intransitivt verbum i modus indikativ ( 6.4) med grundled i hhv. 1. person og 3. person. {+vassi} fortæller os, at det aktuelle ord er et transitivt verbum med grundleddet 'jeg' (1. person) og genstandsleddet 'I' (2. person flertal). {+ga} er en endelse på et navneord, der "ejes" af mig - 'min N'. {±mi} er endelsen på et ubøjet navneord i kasus lokalis. Lokalis svarer ca. til danske forholdsordsforbindelser af typen 'i N' og 'på N'. Ex illumi ('i et hus'), kalaallimi ('hos en grønlænder'), najukkami ('i en bolig'), Nuummiumi ('hos en Nuukborger') {±mik} er endelsen for et navneord i kasus instrumentalis. Instrumentalis svarer somme tider til danske forholdsordsforbindelser af typen 'med N', men ofte tjener instrumentalis en rent grammatisk funktion sådan som tilfældet er i dagens tekst. Den vanskelige instrumentalis Når instrumentalis bruges i betydningen 'midlet til at' eller 'måden hvorpå' er den ganske let at forstå. Men hvad den laver i sammenhænge som Perimik ateqarpunga kan være vanskeligt at indse uden at tænke ganske abstrakt, så hermed en kompliceret forklaring: Fordi vi har en række tilhæng, der som N-QAR så at sige "pakker N ind" i et verbum 3 Husk, at C er en forkortelse for enhver konsonant og V tilsvarende enhver vokal. 4 Reglen er ikke fuldt dækkende med denne formulering, for afstemningen kan i bestemte kontekster falde lidt anderledes ud. Det vender vi tilbage til senere i bogen. Per Langgård p. 3
4 (ateqarpunga betyder jo element for element nærmest 'jeg navnehar') må sproget nødvendigvis have en måde at sige lidt yderligere om det "indpakkede" N. Som i eksemplet, hvor vi skal kunne udsige, at den ateq, vi snakker om, nærmere bestemt er ateq'en Per. Det er instrumentalis, der har funktionen at fortælle os, at bemeldte ord viser hen til et "indpakket" N. Her er et andet eksempel: 'Et hus' hedder illu og 'dyr' hedder akisooq. Så hedder 'Jeg har et hus' illoqarpunga. Hvis jeg nu vil udtrykke, at 'jeg har et dyrt hus' må jeg altså få akisooq til at pege på det "indpakkede" illu. Det gør vi som sagt med {±mik}, så det hedder altså Akisuumik illoqarpunga. Læsevejledning Det er en kendt sag, at det i begyndelsen er meget vanskeligt at indlære nye gloser. De ligner ikke noget, vi kan forbinde dem med, og mange af de informationer, der skal indlæres, er oven i købet abstraktioner i form af tankestreger, ordklassekoder eller plusser og minusser som i et ord som ilinniartip-. Der er næsten ingen mennesker, der kan indlære på den måde. På den anden side ved vi også af dårlig erfaring, at studenter, der har indlært hele ord af typen ilinniartippaa 5, har store problemer med at komme videre fra opslagsformerne og få sat tilhæng og andre endelser på hurtigt nok til at sproget kan bruges i praksis. I dette valg mellem pest og kolera har vi vurderet, at indlæring af døde ord, der blokerer indlæringen ud over et alt for elementært begynderniveau, er et større onde end bøvlet med at lære at leve med abstraktionerne. Så her er en køreplan for hvordan, du kan arbejde med gloser, tilhæng og endelser. Trin 1: Du læser gloser mv. igennem et par gange for at forstå dem og kunne nikke genkendende til dem, men ikke for at lære dem i denne fase. Du må gerne lade gloselisten være slået op, mens du aflytter dagens tekststykke. Trin 2: Du arbejder dig gennem læsestykket og teoriafsnittene. Trin 3: Nu er du klar til at indlære gloserne efter modellen herunder Trin 4: Kom gennem øvelserne. Husk at det er lydfilerne det primært drejer sig om. Det er gennem dem du frem for noget får supereffektiv undervisning. De skrevne ø- velser er kun tænkt som en nødløsning, når det bliver alt for svært. Trin 5: Kør teksten igen uden at bruge gloselisterne. Gloseindlæring en manual, du ikke kommer udenom Indlæring sker samtidig med træning i brugen af de 9 generelle lydregler, af hvilke du foreløbig har set de 4. På grønlandsk er der nemlig meget, meget få ord, der anvendes mange gange i præcis den form, du indlærer den i. Ord ændrer sig hele tiden med nye endelser og nye kombinationer af tilhæng. Det at lære grønlandsk er derfor ensbetydende med at kunne genkende og kunne generere de enkelte stammer i uendeligt mange former. Først når du kan det, har du tilegnet dig en glose. Derfor skal variationerne indtænkes allerede i indlæringsfasen. Vi tager dagens nyheder fra en kant af: aamma betyder også. Det er hverken et navneord (N) eller et verbum (Vb) så ingen af dagens tilhæng eller endelser kan komme på tale i forbindelse med aamma. Det kan derimod de to efterhæng, så dem sætter vi på /aamma+lu/ /aammalu/: aammalu betyder og også /aamma+li/ /aammali/: aammali betyder men også Nu gentager du de 3 ord aamma, aammalu og aammali og deres danske betydninger 5 Traditionelt anfører man transitive verber med grundled i 3. person ental og genstandsled også i 3. person ental. ilinniartippaa betyder altså han underviser ham Per Langgård p. 4
5 et antal gange til de falder naturligt. Derefter er du klar til næste ord. akisooq betyder dyr. Bemærk, at der hverken står et dyr eller at være dyr. Så er det hverken et navneord (N) 6 eller et verbum (Vb) så ingen af dagens tilhæng eller endelser kan komme på tale i forbindelse med akisooq. Det kan derimod igen de to efterhæng, så dem sætter vi på /akisuuq+lu/ /akisuuqlu/: akisoorlu betyder og dyr /akisuuq+li/ /akisuuqli/: akisoorli betyder men dyr Nu gentager du de 3 ord akisooq, akisoorlu og akisoorli og deres danske betydninger et antal gange til de falder naturligt. Derefter er du klar til næste ord. ateq betyder et navn. Det er altså et navneord, så det kan du sætte endelserne N{+ga}, N{±mi} samt N{±mik} på og bagefter kan vi selvfølgelig også sætte de to efterhæng på samtlige 4 ord /atiq+ga/ /atira/: atera betyder mit navn /atiq+mi/ /atiqmi/: atermi betyder i navnet /atiq+mik/ /atiqmik/: atermik betyder med navn /atiq+ga+lu/ /atiralu/: ateralu betyder og mit navn /atiq+ga+li/ /atirali/: aterali betyder men mit navn /atiq+mi+lu/ /atiqmilu/: atermilu betyder og i navnet /atiq+mi+li/ /atiqmili/: atermili betyder men i navnet /atiq+mik+lu/ /atiqmiklu/: atermillu betyder og med navn /atiq+mik+li/ /atiqmikli/: atermilli betyder men med navn Men du er langt fra færdig endnu, for også under tilhængene finder du et par stykker, der hører til i navneordenes verden, nemlig N+MIU, N-QAR- og N-U-. Af disse danner de to sidste verber, så dem må vi altså samtidig finde passende endelser til. Blandt dagens endelser finder vi kun to, det giver mening af anvende sammen med N- QAR og N-U, nemlig Vb{+vuŋa} og Vb{+vuq}. /atiq+miu/ /atiqmiu/: atermiu betyder det, der hører navnet til /atiq+miu-mi/ /atiqmiumi/: atermiumi betyder i det, der hører navnet til /atiq+miu-mik/ /atiqmiumik/: atermiumik betyder med det, som hører navnet til /atiq-qar+vuŋa/ /atiqarvuŋa/: ateqarpunga betyder jeg har et navn /atiq-qar+vuq/ /atiqarvuq/: ateqarpoq betyder han har et navn /atiq-u+vuŋa/ /atiuvuŋa/: atiuvunga betyder jeg er et navn 7 /atiq-u+vuq/ /atiuvuq/: atiuvoq betyder det er et navn Foreløbig har du altså produceret 10 forskellige ord, der alle begynder med ateq. De kan alle sammen yderligere få +LU og +LI på, så du har altså 30 ord at gøre godt med. Og faktisk har du langt fra udtømt kombinationsmulighederne endnu, trods de meget få brikker, du foreløbig har at flytte rundt med. Dels kunne du jo gå videre med de ord, som tilhængene har gjort til verber og danne ord som /atiq-qar-ssa+vuq/ /atiqassavuq/: ateqassavoq han skal hedde og du kunne sætte N-QAR og N-U til de nye navneord, du dannede med N+MIU og oven i købet sætte et eller flere Vb-tilhæng bagefter, så du får ord som /atiq+miu-u-ssa+vuq/ /atiqmiuussavuq/: atermiuussavoq det vil være noget, der er iboende i navnet. Endelig kan du jo sætte +LU og +LI efter ethvert af de efterhånden mange ord, du har dannet. Summa summarum: Du vil meget hurtigt nå op på flere snese nye ord uden at anstrenge dig nævneværdigt, og når du først har dannet dem, udtalt dem højt på grøn- 6 Dette er faktisk ikke helt korrekt, for akisooq er faktisk et navneord. Men det tilhører en bestemt klasse af navneord, der nærmest modsvarer danske tillægsord, og som kun i visse henseender opfører sig som andre navneord 7 Indrømmet det er en underlig betydning med netop denne endelse, men mon ikke det trods alt kunne tænkes i fx et eventyr eller en drøm??? Per Langgård p. 5
6 landsk og samtidig fortalt dig selv hvad de betyder på dansk, vil du efterhånden være helt sikker på, at ateq betyder et navn og hvad meget vigtigere er, vil du efter få u- gers gloseindlæring efter disse retningslinier have opnået det, at de svære lydregler før du ser dig om vil være barnemad, således at indlæringen af de næste gloser bliver mange gange hurtigere end indlæringen af de første. Vi tager et eksempel mere. Blandt dagens gloser optræder også ilinniartip- at undervise nogen. Det er et verbum lige som de tre øvrige verber, du foreløbig har set, men det er alligevel lidt for sig selv, fordi det kun kan bruges sammen med et genstandsled.den eneste af den slags endelser, du foreløbig har lært, er Vb{+vassi} ( jeg indikativ Jer ). Så den bruger du både på glosen og på de ord, du kan danne af de tilhæng, du kender. Her i lektion 1 har du foreløbig kun stiftet bekendtskab med Vb- SSA: /ilinniartip+vassi/ /ilinniartippassi/: ilinniartippassi Jeg underviser Jer /ilinniartip-ssa+vassi/ /ilinniartissavassi/: ilinniartissavassi Jeg skal undervise Jer Men efterhængene kan du sætte på, så det gør du! Således: /ilinniartip+vassi+lu/ /ilinniartippassilu/: ilinniartippassilu Og jeg underviser Jer /ilinniartip+vassi+li/ /ilinniartippassili/: ilinniartippassili Men jeg underviser Jer /ilinniartip-ssa+vassi+lu/ /ilinniartissavassilu/: ilinniartissavassilu Og jeg skal undervise Jer /ilinniartip-ssa+vassi+li/ /ilinniartissavassili/: ilinniartissavassili Men jeg skal undervise Jer En specialitet Spredt i de følgende lektioner vil der forekomme afsnit, der som dette er skrevet med lidt mindre typer. Det vil hver gang dreje sig om det principielt samme, nemlig detaljer, du sikkert undrer dig lidt over. Det er væsentligt, at du forstår dem så godt, at du ikke bliver forvirret, når du møder dem, men det er måske knap så vigtigt, at du selv kan producere dem. Der er tale om detaljer, så du bliver nok forstået selv om du forsynder dig mod dem. Det er således, at der højst kan være 2 ens vokaler ved siden af hinanden. Så når som her N-U tilføjes til en stamme med en lang vokal som i qallunaaq-u{+vuq}, skulle det altså blive til *qallunaaavoq med 3 a-er. Det må vi ikke. Derfor indskydes et lille /j/, som ikke betyder noget. Dets eneste funktion er at holde vokalerne adskilte så vi ikke får flere vokaler ved siden af hinanden, end sprogets regler tillader. Den endelige form bliver altså qallunaajuvoq. Og en principielt ligegyldig detalje, som du alligevel er nødt til at forholde dig bevidst til I gennemgangen af dagens gloser dannede vi bl.a. formen ateqassavoq og vi kan allerede nu ubesværet danne yderligere snesevis af verber, hvori Vb-SSA indgår. Desværre vil der næsten med garanti ske det, at du vil blive rettet, når du siger ordet ateqassavoq og blive fortalt, at det hedder ateqassaaq. Det er korrekt nok i forbindelse med netop endelsen {+vuq} og 4 andre endelser, men jeg skal alligevel på det indstændigste anbefale dig at fremture i din "fejl" og blive ved med at danne ordene helt regelret. Der findes nemlig specielt for dette tilhæng en helt specifik regel, der ændrer 5 af de ca. 400 mulige endelser, der kan sættes efter Vb-SSA, en smule. Bemærk, at denne regel altså IKKE gælder de ca. 395 andre endelser, der opfører sig totalt normalt. Fx ilinniartip-ssa+vassi, der som forventet bliver til ilinniartissavassi. Problemet er bare, at denne meget specifikke og ret beset ligegyldige regel gælder ved netop de ordformer, der traditionelt undervises i først. At forsøge at lære denne specialitet her i begyndelsesfasen er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg kunne selvfølgelig have valgt at lære dig reglen nu, men så ved jeg af bitter erfaring, at du vil få enorme problemer med at få Vb-SSA ind i dit gloseforråd som en produktiv størrelse og jeg ved at du vil komme til at bruge oceaner af kræfter på at lade være med at Per Langgård p. 6
7 bruge reglen fra de 5 endelser på de 395 endelser, hvor den altså ikke skal anvendes. Det er kort sagt totalt ukvalificeret og kortsigtet pædagogik at lære dig en lille detalje, som ikke engang er meningsforstyrrende, på bekostning af en af de hyppigst forekommende konstruktioner, der overhovedet findes på grønlandsk. Så fortsæt bare trygt med at sige Vb-ssavunga og Vb-ssavoq. Det er fuldt forståeligt og absolut korrekt. Det lyder bare barnligt, hvilket er en ringe pris at betale for aktivisere en hel central del af det grønlandske sprog. Der vil iøvrigt ske det, at du på lidt længere sigt helt automatisk vil komme til at bruge også de 5 former korrekt efterhånden som du bruger sproget i din dagligdag. Per Langgård p. 7
Breve og materialer til kopiering
Breve og materialer til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder,
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereFORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau
FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal
Læs mereLærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereGenerelle Strategier
Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2015/2016 Institution Silkeborg Business College, Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Merkantil Spansk C Dorte Rathcke Holm Eux2a15-2spaC Oversigt
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereBASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd
BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER 19 1 GENEREL INDFØRING Velkommen ordlæsekursus. Her skal I lære nogle strategier til at læse ord, I ikke kender forhånd. I skal være smarte og bruge strategier, når I ser
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereEin Kuscheltier. Om forløbet. Niveau 5. klasse. Varighed 3-4 lektioner
Ein Kuscheltier Niveau 5. klasse Varighed 3-4 lektioner Om forløbet Forløbet Ein Kuscheltier har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om Laura, der ønsker sig et kæledyr. Hun overtaler sine forældre
Læs mereflertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne
9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Sprogligt fokus (Fase 1) Jeg kan forstå og bruge engelske høflighedsudtryk.
English every day Eleven kan efterligne hyppige ord og fraser / Eleven har viden om de hyppigste ord og fraser. Eleven kan afkode hyppige engelske ord med billedstøtte / Eleven har viden om ordbilleder,
Læs mereIn a dark, dark Town
In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,
Læs mereHerefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.
1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs mereSOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30
SOUL BODY FUSION Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30 Velkommen til dig, der skal være med til Soul Body Fusion de 5 tirsdage i marts. Jeg har lavet denne manual så du sammen med den tilhørerende
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mere18 High Street. Forløbet er tilrettelagt således, at det henvender sig til 4.-5. klasse, da tekstmængden er begrænset og opgaverne forenklede.
18 High Street Niveau 4. klasse Varighed 8-10 lektioner Om forløbet Forløbet 18 High Street tager udgangspunkt i et hus, hvor eleverne møder to forskellige familier. De får et indblik i de forskellige
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mere27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen
artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mere8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 3 HVS 8500-003-43 FEB 2011 Lektion 3: Kontrol og prøver Lektionsplanens opbygning Din første lektionsplan Har du forslag til ændringer i dette
Læs mereDen vigtigste og bedste gave
LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 6 Den vigtigste og bedste gave Ugens tekst og referencer: Matt 1,21-23. Den Store Mester, kap. 1. Huskevers: I dag er der født jer en frelser. (Luk 2,11) Hovedformålet er,
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereLæselandet 2. Brugervejledning. mikrov.dk
Læselandet 2 Brugervejledning 1 mikrov.dk Indhold LÆSELANDET ORD OG SÆTNINGER 3 STYRING 3 MENUEN 4 INDSTILLINGER 5 BRUGERPROFIL TILPAS PROGRAMMET TIL BRUGEREN 6 RESULTAT 7 INDSTILLINGER I ØVELSERNE 8 KNAPPER
Læs merePædagogiske læreplaner
- en kort introduktion til programmet Pædagogiske læreplaner med værktøjet RiskMinder. - Se evt. den tilhørende video på www.rmlink.dk Hvad siger loven..? Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk
Læs mereøger bevidsthed om indlæringsprocessen
Ditte Gadegaard og Lucas Ruiz, forfattere IT øger bevidsthed om indlæringsprocessen Ægteparret Ditte Gadegaard og Lucas Ruiz er forfattere på de spanske Systime-udgivelser Espacios og La Lengua de las
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereÅrsplan for 4. a i engelsk 2011-12
Årsplan for 4. a i engelsk 2011-12 Velkommen tilbage til et nyt år med engelsk! Hermed information om hvad der skal ske i det nye skoleår. Nogle af tingene er genkendelige fra sidste år, men der kommer
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereRenlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03
Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereÅrsplanen for Børnehaveklassen 2015/16
Årsplanen for Børnehaveklassen 2015/16 Nord-Vest Privatskole er en skole med flest børn af irakisk og libanesisk herkomst. Vi bestræber os på, at udviklede de tosprogede børns danske og arabiske sprog
Læs mereVejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015
Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mere2. Årgangs Uge Om DIGTE. Mariannes værksted om Halfdans ABC. www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0
2. Årgangs Uge Om DIGTE Mariannes værksted om Halfdans ABC www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0 Skriv versene her A B C D E TEGN HER www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 1 Skriv versene her _ F
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mere16. december (3-4år)
16. december (3-4år) Knud Nis skal også lære at skrive. Julemanden skriver hvert år sedler til børnene med deres navne på. Opgaven til 16. december Kan du finde bogstaverne i dit navn? Prøv at skriv ovenpå
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereDet sprogpædagogiske kørekort 2012/2013. Modul 9: Rettelse af kursistopgaver (Del 1)
Det sprogpædagogiske kørekort 2012/2013 Modul 9: Rettelse af kursistopgaver (Del 1) Christoph Schepers Indhold I Ret opgaver i Word Markér fejl i farver (nemt og hurtigt).. Brug Words egne retteværktøjer:
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mere517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang
517.4.09 36. årgang Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - og dagtilbud Børn stresser En leder undrer sig På vej fra den ene institution til den anden snakker vi om bygninger og veje. De to arkitektstuderende
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereLæreplan for tysk. Signalement af faget
Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereBegynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL
Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereEvaluering DA 2013-14. Dansk. Karin Tychsen
Evaluering DA 2013-14 Dansk Karin Tychsen Undervisningen har fulgt årsplanen. Begge årgange har været med i bogstavindlæringen og alle er godt i gang med både at læse og skrive. De bøger eleverne læser,
Læs merePjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016
Pjece - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden Skolestart - august 2016 Kære forældre Et ny og spændende kapitel i dit barns liv starter i forbindelse med den kommende skolestart. Der er meget
Læs mereSkoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING
Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur
Læs mereDet gode læseforløb. Opfølgning..
Det gode læseforløb Opfølgning.. Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det? Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor
Læs mereSubstantivernes former
Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose
Læs mereForudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereÅrsplan engelsk 1. klasse 2017/18
Årsplan engelsk 1. klasse 2017/18 Hovedvægten i engelskundervisningen i 1. klasse lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Undervisningen tilrettelægges
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereGRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N 9-1 2 Å R
GRISEN ARTHUR - T I L M Å L G R U P P E N 9-1 2 Å R Storyline af Helle Bennedsen INDHOLDSFORTEGNELSE Historien: Grisen Arthur Værksted Modellervoks, Klodser. Natur Bladkranse, Bålmad. Medier Fotografering
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 27 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge27_sund_stærk.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 27 l Sund og stærk Hipp har lige
Læs mereOpgaver til En dødssyg ven - af Daniel Zimakoff
En dødssyg ven læs den før din kollega! Viborg, september 2010 Som dansklærer i overbygningen (7. 9. årgang) har jeg ingen problemer med at finde bøger til de sidste to år, men til syvende klasse kniber
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mere