De første erfaringer med den nye danske standard DGNB. Nikolaj Hertel Bestyrelsesformand, Green Building Council Denmark

Transkript

1

2 De første erfaringer med den nye danske standard DGNB Nikolaj Hertel Bestyrelsesformand, Green Building Council Denmark

3 Program (1) : Velkomst : PensionDanmark satser på bæredygtigt byggeri v. Mogens Muff : En offentlig bygherre investerer i fremtiden v. Niels Sloth : KPMG forretningsmodellen for certificering v. Niels Erik Borgbo : Den totaløkonomiske model i praksis v. John Sommer og Jacob Ilsøe : Pause og networking Nikolaj Hertel December 2013

4 Program (2) : Forventninger til fremtidens byggeri v. Dorte Nøhr Andersen : Planerne for udvikling af nye kriteriesæt v. Mikael Koch : Frokost : Erfaring med DGNB i praksis Case 1: Sundhedshuse i Nordjylland v. Henrik Staun Case 2: Københavns Miljøcenter v. Jørn Kiesslinger Nikolaj Hertel December 2013

5 Program (3) : Overrækkelse af DGNB certifikater og plaketter v. Mette Qvist : Visioner for et grønnere København v. Morten Kabell : Afslutning v. Nikolaj Hertel : Kage og networking Nikolaj Hertel December 2013

6 Green Building Council Denmark Stiftet 12. april 2010 En uafhængig, non profit-organisation Repræsenterer hele den danske byggeog ejendomsbranche Udveksler viden og information Udvikler og tilpasser værktøjer til certificering af bygningers bæredygtighed Påvirker lovgivningen Nikolaj Hertel December 2013

7 Målgrupper Investorer, bygherrer (private og offentlige) Rådgivere (ingeniører og arkitekter) Byggemateriale industrien Forretningspartnere (banker, revisorer) Foreninger Studerende Nikolaj Hertel December 2013

8 Medlemsaktiviteter Uddannelse kurser DGNB konsulent, DGNB auditor og opdatering af DGNB International LCA og LCC Gå - hjem møder med bæredygtigt fokus Facilitering af faglige netværk Nikolaj Hertel December 2013

9 Green Building Council og tal 191 medlemmer 170 DGNB konsulenter 11 DGNB auditors 7 DGNB auditors (bydele) Kontor- og erhvervsbygninger Præ-certificeringer: 11 Certificeringer: 9 Boliger over 6 enheder (pilotfase) Præ-certificeringer: 9 Certificeringer: 2 Renoveringer: 1 Nikolaj Hertel December 2013

10 God fornøjelse! Nikolaj Hertel December 2013

11 Program (1) : Velkomst : PensionDanmark satser på bæredygtigt byggeri v. Mogens Muff : En offentlig bygherre investerer i fremtiden v. Niels Sloth : KPMG forretningsmodellen for certificering v. Niels Erik Borgbo : Den totaløkonomiske model i praksis v. John Sommer og Jacob Ilsøe : Pause og networking Nikolaj Hertel December 2013

12 Green Building Council 10. december 2013 Bæredygtigt byggeri Mogens Muff

13 Investeringsstrategi De yngre har fået flere aktier. De ældre flere alternativer og højrenteobligationer Pct Danske stats- og realkreditobligationer Indeksobligationer 60 Aktier og Private Equity Erhvervs- og Emerging Market-obligationer Stabile alternativer (Ejendomme og Infrastruktur) 0 Alder

14 Investeringsmål - ejendomme mia mia. Nuværende Forventet 5 0 Mia

15 Fordeling af investeringer 21% 71% 8% Boliger Retail Erhverv

16 PensionDanmarks fokusområder for erhvervsejendomme Placering infrastruktur, bil bus tog metro letbane Fleksibilitet domicil/flerbruger Energiforbrug nyt byggeri 2020 Indeklima Totaløkonomi drift og vedligehold

17 Certificering? Green Building

18 Pointsystem Guld 80% Sølv 65% Bronze 50%

19 BREEAM Certificering Ledelse Vand Energi Materialer Sundhed og trivsel Transport Pointsystem Outstanding 85 % Excellent 70 % Very good 55 % Good 45 % Pass 30 % Affald Arealforbrug og økologi Forurening

20 LEED Certificering Main credit categories Sustainable sites credits encourage strategies that minimize the impact on ecosystems and water resources. Water efficiency credits promote smarter use of water, inside and out, to reduce potable water consumption. Energy & atmosphere credits promote better building energy performance through innovative strategies. Pointsystem Platinum 80 point Gold 60 point Silver 50 point Certified 40 point Materials & resources credits encourage using sustainable building materials and reducing waste. Indoor environmental quality credits promote better indoor air quality and access to daylight and views.

21 Certificering? Green Building

22 Hvorfor så certificere? De 5 vigtigste grunde: 1. Fremtidssikring af bygninger 2. Fokus på bæredygtighed og energirigtigt byggeri fra start til slut 3. Der bliver en styret proces 4. Det er målbart 5. Bygningen får et kvalitetsstempel

23 Buddingevej 272, Søborg m2 DGNB - sølv

24 FN-Byen, Nordhavn m2 LEED-platinum ATP, By & Havn, PensionDanmark

25 Portland Towers, Nordhavn m2 DGNB - sølv ATP, PFA, PensionDanmark

26 NCC Company House, Gladsaxe m2 DGNB - sølv

27 MT Højgaard A/S, Søborg m2 DGNB - sølv

28 Nordea domicil, Ørestad m2 Leed - Platinum Nordea, Lægernes Pensionskasse, PensionDanmark

29 Spørgsmål? Tak Mogens Muff

30 Program (1) : Velkomst : PensionDanmark satser på bæredygtigt byggeri v. Mogens Muff : En offentlig bygherre investerer i fremtiden v. Niels Sloth : KPMG forretningsmodellen for certificering v. Niels Erik Borgbo : Den totaløkonomiske model i praksis v. John Sommer og Jacob Ilsøe : Pause og networking Nikolaj Hertel December 2013

31 De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Kontorchef Niels Sloth

32 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger Nybyggeri og renovering DGNB som redskab Certificering af bygninger

33 3 Region Nordjylland som virksomhed Sundhedsområdet Universitetshospital 3 sygehuse 18 sociale institutioner Handicapområdet, hjerneskadeområdet, kommunikationsområdet, misbrugsområdet, socialpsykiatriområdet, sikret institution Regional Udvikling Uddannelse og kompetence, erhverv og innovation, Vækstforum, råstoffer, jordforurening, trafik, kultur, turisme og oplevelser, internationalt samarbejde

34 4 Region Nordjylland som KlimaRegion Region Nordjylland underskrev i december 2010 en forpligtende klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Målet er en årlig reduktion i CO 2 e udledningen med to procent frem mod Dokumenteres i årlige CO 2 e regnskaber.

35 5 Drift af bygninger Ejer og driver m 2 + lejemål på 49 adresser Energiforbrug i bygninger udleder ton CO 2 e Professionel drift af bygninger og tekniske anlæg med fokus på energi og miljø. Energiledelse, miljøstyring, Energi Mærknings Ordningen Fokus på udledninger

36 6 Drift af bygninger Udfordringer med giftige stoffer som PCB, asbest Risiko for oversvømmelser Minimere energiforbrug Minimere vandforbrug Driftsvenligt byggeri Robusthed i forhold til forandringer - Fleksibilitet APV - gode vilkår for de ansatte Tilgængelighed for patienter og pårørende

37 Nybyggeri og renovering Sundhedsområdets anlægsramme er på 260 mio. kr. og udledning på tons CO 2 e Specialsektorens anlægsramme 95 mio. kr. og tons CO 2 e Anlægsaktiviteter med fokus på 2015 og 2020 BR krav Klimavenlige anlægsaktiviteter

38 8 Nybyggeri og renovering Højere produktivitet Fokus på komfort og indeklima forbedrer produktiviteten, dagslys, ventilation, luftkvalitet, opvarmning Bygningens livscyklus konstruktion, byggematerialer, brug, vedligeholdelse, ombygning, nedbrydning Lavere driftsudgifter til energi el, vand, varme mv.

39 9 DGNB som redskab MILJØ Grundens beskaffenhed arkæologi, forurening, oversvømmelse, nedsivning af regnvand Arealanvendelse fælles med andre fælles P-arealer Reduktion af energiforbrug Reduktion af vandforbrug Ingen giftige stoffer i byggerier PCB, asbest ØKONOMI Totaløkonomi Økonomisk forsvarlige løsninger

40 10 DGNB som redskab SOCIAL Gode vilkår for de ansatte og brugere med et godt indeklima, gode lydforhold og god tilgang af dagslys Anvendelige udearealer for brugere Sikkerhed og adgangskontrol FUNKTIONALITET Tilgængelighed Fleksibilitet Arkitektur Kunst

41 11 DGNB som redskab TEKNISK UDFØRELSE Driftsvenligt byggeri og tekniske installationer Støj og lydisolering af bygning og anlæg PROCES Medarbejderes medvirken ved planlægning af byggerier IKT bekendtgørelsen Kvalitetssikringscirkulæret Lean Construktion Sikre byggepladser uden arbejdsulykker, gode samarbejdsforhold på byggepladsen - BygSol

42 12 DGNB som redskab OMRÅDE Lokalisering af institution / aktivitet Naboskab vores påvirkning i lokalområdet Tilgængelighed med offentlig transport Kollektiv forsyning el, vand, naturgas og varme

43 13 Certificering af bygninger Regionen skal reducere CO 2 e udledningen med 2 % pr. år LCA indarbejdes i regionens klimaregnskab Certificeringen gør byggeriets målsætning målbar Muliggør skærpede energikrav 2020 Får dokumentation for kvaliteten Sammenhæng mellem anlæg og drift Opkvalificering af byggeerhvervet Demonstrationsprojekter for SmartCityDK Nordjylland som first mover

44 14 Certificering af bygninger Sundhedshus Hurup Thy og Pandrup certificeret i 2013 Sundhedshus Sæby - certificeres i 2014 Brønderslev Sundhedshus - certificeres i boliger på Sødisbakke, Mariager er med i pilotfasen for DGNB boliger 2014 Sygehus Vendsyssel facaderenovering DGNB eksisterende bygninger 2015 Sygehus Vendsyssel projektkonkurrence i 2014 forventes af være med i pilotfasen for DGNB hospitaler

45 15 Evaluering Hurup DGNB ordningen virker som sund fornuft Kommer projektet i udbud igen vil prisen være den samme Tidligt fokus på processer har medført tidsbesparelse i udførelsen Merarbejdet i projekteringen har ikke givet tidsbesparelse i udførelsen Der er ikke informationsmateriale om DGNB til brug for håndværkere Materialeleverandører og trælaster har ikke den nødvendige dokumentation der mangler EPD. - Environmental Product Declaration

46 16 Evaluering Pandrup Kommer projektet i udbud igen vil prisen være den samme Tidligt fokus på, hvad der giver flest point Frustrerende med mange tidlige valg Tidlige valg er en af årsagerne til succes Svært at skaffe dokumentation Anvendelsen af træ under byggeriet vægter forskelligt

47 Spørgsmål?

48 Program (1) : Velkomst : PensionDanmark satser på bæredygtigt byggeri v. Mogens Muff : En offentlig bygherre investerer i fremtiden v. Niels Sloth : KPMG forretningsmodellen for certificeringn v. Niels Erik Borgbo : Den totaløkonomiske model i praksis v. John Sommer og Jacob Ilsøe : Pause og networking Nikolaj Hertel December 2013

49 KPMG - forretningsmodellen for certificering Niels Erik Borgbo statsaut. revisor

50 Nyt hovedsæde - Flintholm Vi er et af de store revisions- og rådgivningshuse i Danmark Indledende overvejelser om nyt hovedsæde til medarbejdere Vedtagelse af byggeprojekt 2008 Samarbejdsaftale og totalentreprise med MT Højgaard a/s 2008/09 MT Højgaard a/s' aflevering af hovedsæde december 2011 Kontor kvm - kælder kvm = kvm Byggepris i mio.kr.: Grundkøb + fee + miljø 250 Totalentreprise 850 Byggerenter 75 Rådgivere og kunst 25 Byggepris i alt KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative (KPMG International), a Swiss entity. All rights reserved. 1

51 KPMG - forretningsmodellen for certificering Hvorfor? - Fordi det er nødvendigt! Den måde vi lever på kræver 3 planeter i 2050 Befolkningstilvækst på 2 milliarder inden 2050 (fra 7 mia til 9 mia. 2050) Mellemklassen stiger fra 1 til 4 milliarder I = P x A x T I = Miljøpåvirkning (Global opvarmning) P = Befolkningstal Stiger A = Velstand (Materielle goder) Stiger T = Teknologisk miljøbelastning Falder Vi valgte at certificere vores domicil, fordi vi gerne vil bidrage til løsningen 2013 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative (KPMG International), a Swiss entity. All rights reserved. 2

52 Erfaringer med byggeriet - optimalt indeklima, udtryk, lyd, lys og luft Livgivende arkitektur og kunst God akustik Fine dagslysforhold Vi arbejder stadig med energiforbrug og teknik Det er svært for os at få styr på sammenhængen imellem DGNB's beregningsmodel og det aktuelle forbrug 2013 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative (KPMG International), a Swiss entity. All rights reserved. 3

53 Konklusion Investering i vedvarende energi Investere - så bygningen over tid producere mere energi end brugerne aftager Adfærdsstyring Teknologisk og psykologisk adfærdsstyring Kvinder skal på med slips om vinteren grad) 2013 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative (KPMG International), a Swiss entity. All rights reserved. (5 % reduktion pr. Mænd skal gå i lårkort om sommeren (3 % reduktion pr. grad) Investere i nye teknologiske løsninger Overhedningsfjerner Lysstofrør til LED-lyskilder Regnvandsindvinding til wc + vanding Grønne tage, grønne facader, grønne stikkontakter Grundvandskøling/-varme 4

54 Afslutning Eftertanker Forhindringerne for hensigtsmæssige energiinvesteringer er bl.a.: Virksomhedernes manglende lyst til at investerer stort med lang horisont - der kommer nok snart nogle bedre løsninger - og kan vi låne pengene Bankernes muligheder for at låne penge ud til langsigtede energiforbedringer uden "objektiv" sikkerhed (Det offentlige) Mulighederne for at fremme ovenstående Etablere et samlet politisk pres for lån af penge til langsigtede energiforbedringer 2013 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative (KPMG International), a Swiss entity. All rights reserved. 5

55 Kontakt Niels Erik Borgbo Partner

56 Denne præsentation indeholder alene en generel gennemgang af et emne, som KPMG efter aftale kan yde nærmere rådgivning om. Selvom fejl og mangler i præsentationen er forsøgt undgået, kan KPMG ikke påtage sig noget ansvar for dispositioner, som foretages uden vores forudgående rådgivning KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative (KPMG International), a Swiss entity. All rights reserved. The KPMG name, logo and cutting through complexity are registered trademarks or trademarks of KPMG International.

57 Program (1) : Velkomst : PensionDanmark satser på bæredygtigt byggeri v. Mogens Muff : En offentlig bygherre investerer i fremtiden v. Niels Sloth : KPMG forretningsmodellen for certificeringn v. Niels Erik Borgbo : Den totaløkonomiske model i praksis v. John Sommer og Jacob Ilsøe : Pause og networking Nikolaj Hertel December 2013

58 Den totaløkonomiske model i praksis Crowne Plaza John Sommer, salgsdirektør 10. december mth.dk 9. december 2013

59 Økonomi er en væsentlig parameter i bæredygtigt byggeri 2 9. december 2013

60 I de dominerede systemer herunder DGNB handler totaløkonomi om: TCO Total Cost of Ownership herunder minimering af: 1. Driftsomkostninger rengøring, vinduespudsning mv. 2. Vedligeholdelsesomkostninger 3. Byggeomkostninger 4. Energiomkostninger 3 9 December 2013

61 I min verden handler totaløkonomien i bæredygtighed om mere end TCO total omkostnings optimering. Det handler i højere og højere grad om det nogen kalder NEB Non Economic Benefit NEB-erne er i allerhøjeste grad er Economic Benefits. Derfor adresseres disse først Traditionelle eksempler på totaløkomisk optimering. 4 9 December 2013

62 For samfundet handler det om, at Bæredygtigt byggeri er en forudsætning for en bæredygtigt fremtid % af energiforbruget i EU-landene Deutsche Bank Research % af EU s CO 2 udslip Deutsche Bank Research % af materialeforbrug i verden SBI % af den totale affaldsmængde i Danmark EU kommissionen udgør en væsentlig del af vores formue mia. kr. i DK alene Hvidbog for Renovering GI og Bygherreforeningen december 2013

63 For os mennesker handler det om livskvalitet Winston Churchill December december 2013

64 De største gevinster ved bæredygtigt byggeri er de produktivitets- og helbredsmæssige gevinster 7 9. december 2013

65 Derfor influerer bæredygtighed også positivt på markedsværdien Frank Hovorka - Caisse des Dépôts ved Nordic GBC konference 2012 Dutch Green Building Council December 2013

66 Derfor skal vores eget nye Domicil Der opføres i samarbejde med Pension Danmark DGNB Sølv certificeres 9 9 December 2013

67 Konkrete eksempler på totaløkonomisk optimering 10 mth.dk 20. september 2012

68 Eksempel 1: Nordstjerneskolen i Frederikshavn september 2012

69 Bæredygtighed og totaløkonomi var i fokus fra starten, idet bygherren bl.a. ønskede Et godt indeklima En robust bygning Godt dagslys og frit udsyn Højisoleret klimaskærm Opfyldelse lavenergiklasse 2015 (41 kwh/m 2 pr. år) med passive tiltag Opfyldelse af lavenergiklasse 2020 med solceller m Integration af tiltag i undervisningen 12 9 December 2013

70 Totaløkonomien havde stor betydning for bygningens udformning Stjerne formen sikrede bl.a. daglys og udsyn Rum med behov for varmt brugsvand og meget ventilation blev grupperet tæt kernen Energitab cirkulationsledning kwh/m2 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Længde på cirkulationsledning september 2012

71 Tidligt i dialogfasen blev der derfor udarbejdet Be10, BSim, dagslysberegninger. Indeklima klasse A 800 PPM Bæredygtighed afvejninger førte til klasse B 900 PPM Det resulterede i: Besparelser på anlæg, kanaler, drift mv. Reduceret risiko for tørre slimhinder mv september 2012

72 Eksempel 2: KPMG s domicil på Frederiksberg december 2013

73 KPMG s domicil er et fantastisk byggeri med Gode akustiske forhold - I auditorier - Åbne rum - Reception mv. Gode dagslysforhold God totaløkonomi Fleksibel indretning Flot arkitektur og fin kunst uden at være prangende Et positivt indvirkning på nærmiljøet 16 9 December 2013

74 KPMG s domicil stillede også store krav til innovation Facaden skulle afskærme direkte sollys og sikre dagslys Dagslys i alle rum Bygningens energiforbrug skulle minimeres Høj komfort og funktionaliteten 17 9 December 2013

75 Derfor var KPMG s domicil en god test på det nye danske bæredygtighed system - DGNB 100% 90% 80% GOLD 70% 60% 50% SILVER BRONZE 40% 30% 20% 10% 0% Ecological Quality Economical Quality Sociocultural & Functional Quality Technical Quality Quality of the Process Quality of the Building Quality of Location september 2012

76 Eksempel 3: Valby Maskinfabrik september 2012

77 LCC betragtninger sikrede det rigtige valg BR 08 BR 10 BR 15 BR ,5 Pris og tillæg i mio. kr ,8 156,8 2,7 159,5 3,6 163,1 Bygningsdel BR 08 BR 10 BR 15 BR 20 Vinduer 1,8 1,5 0,9 0,9 Isolering Facader 0,3 0,13 0,13 0,13 Ventilation 2,1 1,8 1,2 1,2 Solceller m m 2 Årlig besparelse Simpel tilbagebetalingstid Kr Kr Kr ,3 år 13 år 23 år september 2012

78 Eksempel 4: Sundhedscentret i Hurup december 2013

79 Hurup første sølv certificerede sundhedshus i Danmark med guld på totaløkonomi State of the Art - byggeri Udført i lavenergiklasse 2020 Projektet blev front loaded med viden pga. DGNB krav Afleveret før tid med nul fejl og mangler GOLD SILVER BRONZE 22 9 December 2013

80 Ordet til Jacob 23 9 December 2013

81 1 Danish Green Building Council Totaløkonomi & DGNB Jacob Ilsøe Copyright Copyright, 2012 Grontmij A/S 2011 OLT Rigshospitalet, København

82 Indhold og hovedbudskaber 2 At tænke langsigtet er god økonomi Der er meget fin sammenhæng mellem bæredygtighed og god totaløkonomi Vi skal tænke i helheder og komme hele vejen rundt om de problemstillinger vi støder på Vi skal kapitalisere og indarbejde de fordele der ligger i såkaldte Non Energy Benefits altså fordele der f.eks. ikke kan måles på en el- eller varmemåler Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

83 Hvorfor totaløkonomi: m2 kontorhus Idé og projekt Udførelse I drift og aflevering FM Økonomi 0,1 1 FM: 3 (30 år) Kontorhus: m 2 Plan og projekt: 10 %: Opførelse m.m.: x : FM i 30 år: 3 x opførelse: Løn i 30 år: 400 x x 30: Plan og projekt - drift & brug: + 10 %: FM = - 10 %: Trivsel/produktivitet = + 5 %: 15 mio. kr. 150 mio. kr. 450 mio. kr mio. kr. 1,5 mio. kr. 45 mio. kr. 240 mio. kr. 300 mio. kr.

84 DGNB bæredygtighedscertificering 4 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

85 DGNB bæredygtighedscertificering 5 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

86 6 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

87 7 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

88 8 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

89 9 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

90 10 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

91 11 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

92 12 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

93 Commissioning et godt værktøj! Case: DTU management Master thesis Besparelse: 40 procent i elforbrug

94 Fjernvarme og kompressorkøling sammenlignet med et grundvandskøle- og varmeanlæg (ATES) 14 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

95 Rengøring af atrium Servicebro eller lift 15 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

96 Rengøring af atrium Servicebro eller lift 16 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

97 Temperatur og produktivitet 17 Man producerer mindre hvis man føler sig kold eller varm -Nøgletal: For hver grad temperaturen falder reduceres produktiviteten med 0,37 % For hver grad temperaturen stiger reduceres produktiviteten med 0,46 % Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

98 Ventilation og produktivitet 18 Produktivitet: højere ved mere luft Sygefravær: lavere ved mere luft Eksempel 1: 4 sygedage ved 5 l/s per person Eksempel 2: 2 dage med 20 l/s per person Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

99 Grontmij varm kontoretage - Eksempel på simulering af indeklima Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

100 Installation af ventilation og køling 20 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

101 21 Copyright, Grontmij A/S 2011 OLT

102 22 Tak for opmærksomheden Jacob Ilsøe Copyright Copyright, 2012 Grontmij A/S 2011 OLT Rigshospitalet, København

103 : Pause og networking Nikolaj Hertel December 2013

104 Program (2) : Forventninger til fremtidens byggeri v. Dorte Nøhr Andersen : Planerne for udvikling af nye kriteriesæt v. Mikael Koch : Frokost : Erfaring med DGNB i praksis Case 1: Sundhedshuse i Nordjylland v. Henrik Staun Case 2: Københavns Miljøcenter v. Jørn Kiesslinger Nikolaj Hertel December 2013

105 FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS BYGGERI DORTE NØHR ANDERSEN VICEDIREKTØR ENERGISTYRELSEN

106 DANSK BYGGERI ANNO 2013 Byggeriets udfordringer Globalisering Ressourcekrise Visionen for fremtidens danske byggeri Gearet til international konkurrence via effektivitet, innovation og evnen til at levere på den grønne efterspørgsel.

107 FREMTIDENS BYGGEPOLITIK Regeringen ønsker at udvikle en ny byggepolitik Vækst, produktivitet og arbejdspladser i byggesektoren Sunde bygninger af en høj kvalitet til en fornuftig pris Fremme udviklingen af en bæredygtig byggesektor

108 HVORDAN HÆNGER BÆREDYGTIGHED OG Byggesektoren står for: BYGGERIET SAMMEN? 42 % af energiforbruget i EU 20-35% af de væsentligste skader på miljøet i EU40 % af 40 % af materialeforbruget i verden 39 % af den samlede affaldsmængde i Danmark Mennesker i den vestlige verden opholder sig 90 % af tiden i bygninger Fremtidige prognoser for udviklingen i byggeriet: De næste 40 år forventes der at blive skabt samme mængde infrastruktur og byggeri, som der er til dags dato. Frem til 2030 forventes middelklassen at vokse til 3 mia. mennesker

109 AFKOBLING AF VÆKST FRA ENERGIFORBRUG: % % -19% GDP, fixed prices CO2-emissions, adjusted Gross energy consumption, adjusted

110 ENERGIEFFEKTIVITET I BYGGERIET HAR LEVERET 160 Opvarmning af boliger Index 1975 = Opvarmet areal Endeligt opvarmning per m

111 FRA FOKUS PÅ ENERGIEFFEKTIVT BYGGERI TIL HELHEDSSYN PÅ BÆREDYGTIGHED I Dansk styrkeposition på energieffektivt byggeri er resultat af samspil mellem: Langsigtede politiske målsætninger Ambitiøse energikrav Omstillingsparate og fremadsynede virksomheder

112 FRA FOKUS PÅ ENERGIEFFEKTIVIT BYGGERI TIL HELHEDSSYN PÅ BÆREDYGTIGHED II Fremme kendskab til holistisk tilgang til bæredygtighed Supplering/sammenkobling af krav vi i dag stiller i bygningsreglementet Tilgængelighed, indeklima og energieffektivitet

113 STATUS FOR REGERINGENS INDSATS FOR AT FREMME BÆRDYGTIGHED Regeringen har fremsat: Ressourcestrategi med fokus på genanvendelse af bl.a. byggeaffald Politisk aftale om forskningsreserven for 2014 igangsætter et Innovatorium til bygningsrenovering, der skal udvikle og dokumentere bæredygtige og omkostningseffektive renoveringsløsninger Regeringen vil fremsætte: Byggepolitisk strategi med initiativ til fremme af bæredygtighed i byggeriet Energirenoveringsstrategi Ny arkitekturpolitik med fokus på kvalitet, bæredygtighed, klimaudfordringer og vækst.

114 TAK FOR ORDET

115 Program (2) : Forventninger til fremtidens byggeri v. Dorte Nøhr Andersen : Planerne for udvikling af nye kriteriesæt v. Mikael Koch : Frokost : Erfaring med DGNB i praksis Case 1: Sundhedshuse i Nordjylland v. Henrik Staun Case 2: Københavns Miljøcenter v. Jørn Kiesslinger Nikolaj Hertel December 2013

116 Planerne for udvikling af nye kriteriesæt Mikael Koch, bestyrelsesmedlem og formand for kriterieudvalget

117 Vision Udbrede bæredygtighed i byggebranchen Skabe forudsætninger for den danske byggebranche bliver ledende inden for bæredygtigt byggeri på det internationale marked Mikael Koch December 2013

118 Mission Forbedre bæredygtigheden inden for byggeriet og det omgivende miljø ved: radikalt at ændre bygningers projektering, design, renovering og vedligeholdelse at arbejde efter et fælles målbart certificeringssystem Mikael Koch December 2013

119 Kriteriesæt for bygningstyper Kontor- og erhvervsbygninger Boliger over 6 enheder Hospitaler Bydele Eksisterende bygninger Skoler og institutioner? Vilhelm Lauritzen Arkitekter Mikael Koch December 2013

120 Formål med tilpasning Hvis muligt Tilpasse til danske regelsæt, standarder og politiske indsatser på området Smidiggøre certificeringsprocessen så den så vidt muligt følger dansk praksis Lundgaard & Tranberg Mikael Koch December 2013

121 Bedømmelse Miljømæssig kvalitet 22,5% Økonomisk kvalitet 22,5% Social og funktionel kvalitet 22,5% Teknisk kvalitet 22,5% Procesmæssig kvalitet 10% Områdets kvalitet Mikael Koch December 2013

122 Certificering guld, sølv og bronze 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% Mikael Koch December 2013

123 DGNB INTERNATIONAL DGNB DENMARK Mikael Koch December 2013

124 DK-GBC Bestyrelse Kriterie-gruppe Mikael Koch Ida Garre Harpa Birgisdottir Charlotte Micheelsen Michael Pedersen Redaktion Lone Hedegaard Mortensen / Lau Raffnsøe Teknikgruppe Materialer og LCA Teknikgruppe Energi og vand Teknikgruppe Indeklima Teknikgruppe Økonomi EKJ Ninkie Bendtsen Cowi Linda Høibye Kalk og Tegl Tommy Bisgaard SBi Klaus Hansen Rockwool Anders Ulf Clausen Velux Lone Feifer SHL Torsten Sack-Nielsen SBi Søren Aggerholm Arkitema Lars Kvist Cowi Morten Buus Isover Susanne Højholt Rambøll Niels Radisch Aarhus kommune Karen M. H. Madsen DTU Geo Clausen Grontmij Carl Bro Christoffer Borgwardt Delta Dan Hoffmeyer SBi Asta Logadottir Window Master Lennart Østergaard White Charlotte Falstrup ATPE Thomas Anfinn Joensen SBi Kim Haugbølle MT Højgaard John Sommer Rambøll Kristian Buur Rockwool Jens Rahbek D&S Juliane Münch CFMøller Gonzalo Guddat Region Syd Poul Andersen Teknikgruppe Proces AA Vibeke Grupe Larsen Niras Karoline Geneser NCC Svend Mertz EKJ Morten Zimmermann SBi Claus Bech MOE Henning Backe BechBruun Jesper Kaltoft Teknikgruppe Omgivelser NS Marie Lindberg Tefre Cobe Rune Boserup Jacobsen MOE Bente Mortensen CF Møller Mette Nymann KWOL Knud W.Ø. Larsen Teknikgruppe Design og disponering Alectia Per S Monby Niras Anne Sønderskov Nielsen Mtre Anne Sarto HLA Signe Kongebro AOA Ole Andersen Mikael Koch December 2013

125 Arbejdsproces Stor afhængighed af frivillighed Offentlige invitationer til deltagelse i teknikgrupper Organisering af input Afprøvning i pilotfase Oversættelse af manualer til dansk 3XN Arkitekter Mikael Koch December 2013

126 Status for udviklingen af kriteriesæt Pilotfase for boliger over 6 enheder i gang. Markedsversion maj 2014 Tilpasning af hospitalskriterier i gang. Anden runde sættes i gang primo Indkaldelse til teknikgrupper for bydele primo Eksisterende bygninger? smidt hammer lassen architects Mikael Koch December 2013

127 Tilpasningsforløb for boliger over 6 enheder Tilpasning: 15. maj oktober 2013 Pilotfase: 22. oktober april 2014 Certificeringer: Pilotprojekter, maj 2014 Dansk markedsversion: Ca. juli-september 2014 Mikael Koch December 2013

128 Status for boligtilpasning Pilotfase er i gang Første workshop afholdt 22. oktober 2013 Præsentation for deltagende bygherrer 21. november 2013 Anden workshop planlagt 16. december 2013 Tredje og sidste workshop medio februar 2014 Deltagere 12 DGNB konsulenter Mikael Koch December 2013

129 Deltagere i pilotfase for boliger over 6 enheder Præ-certificeringer 9 projekter Certificeringer 2 projekter Renoveringer 1 projekt Bygherrer: private, regioner, kommuner og almene boligselskaber Pandrup Sundhedshus Mikael Koch December 2013

130 Plan for hospitaler Arbejde med den tyske markedsversion Tilpasning november 2013 marts 2014 Pilotfase maj oktober 2014 Indkaldelse, teknikgruppemøder Teknikgruppemøder og tilpasning Styregruppemøder Forberedelse af pilotfase Pilotfase 2014 Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Mikael Koch December 2013

131 Struktur for hospitalstilpasning Samme fremgangsmåde som for tilpasning af Kontorbygninger i Boliger i 2013 Fremgangsmåde Teknikgrupper eksperter indenfor alle områder af bæredygtigt byggeri som DGNB dækker Redaktør som styrer processen og laver endelig manual baseret på teknikgruppernes arbejde Pilotfase, hvor kriterier afprøves og justeres Hospitaler Tilføje hospitalseksperter i teknikgrupper Brug af styregruppe Mikael Koch December 2013

132 Relevante emner og kompetencepersoner Repræsentanter fra bygherre Personer (arkitekter og ingeniører) med lang erfaring på hospitalsprojekter Totaløkonomi for hospitaler Sikkerhedskrav i relation til bygningens udformning (både patienter, ansatte og besøgende) Helende arkitektur Akustik og lydisoleringskrav på hospitaler Visuel komfort, dagslys, belysning Bygningens fleksibilitet overfor omstrukturering og ombygninger Vandforbrug på hospitaler Procesenergi på hospitaler Udearealer Rengøringsbehov, design med fokus på optimering af rengøringsbehov Projekt forberedelse, proces Mikael Koch December 2013

133 Struktur Styregruppe - Repræsentanter fra regionerne - Evt. nøglerådgivere, særlige eksperter i hospitalsbyggeri Xx xx Xx xx Xx xx Xx xx Xx xx Xx xx Xx xx Mikael Koch December 2013

134 Teknikgrupper for hospitalstilpasning Proces Vibeke Grube Larsen VGLCPH Karoline Geneser Niras Svend Mertz NCC Morten Zimmermann EKJ Ida Garre Rambøll Pernille Hedehus MTH Martin Maribo aarhus arkitekterne Claus Bernthsen Region Sjælland Slagelse Ann Bergithe Broch Region Hovedstaden Omgivelser Mikkel Suell Henriques NS Rune Boserup Jacobsen Cobe Bente Mortensen Green project Knud W.Ø. Larsen KWOL Jesper Ole Jensen SBi Thomas Leerberg Rambøll Hans Husted Hansen Region Nordjylland Energi og vand Søren Aggerholm SBi Lars Kvist Arkitema Peter Hesselholt MOE Peter Noyé Niras Mads Kristoffersen Region Sjælland - Roskilde Kaj Hyldgaard Olsen Region Nordjylland Økonomi Kim Haugbølle SBi John Sommer MT Højgaard Kristian Buur Rambøll Jens Rahbek Rockwool Juliane Münch COWI Steffen E. Maagaard MOE Kristian L. Sørensen Middelfart Kommune Tommy Laugesen Region Syddanmark - Nyt OUH Niels Ougaard Region Sjælland USK Materialer og LCA Linda Høibye Tommy Bisgaard Anders Ulf Clausen Martha Lewis Lisbet Poll Hansen Ninkie Bendtsen Helle Lundsgaard Hansen Jan Schipull Kauschen Karin Schou Henrik Simonsen Redaktører Lone Mortensen Lau Raffnsøe COWI Kalk og Tegl Rockwool HLA Rambøll Alectia NNE Pharmaplan KADK Region Hovedstaden Region Midtjylland SBi DK-GBC Indeklima Arsen Melikov Dan Hoffmeyer Asta Logadottir Gitte Thorup Tranholm Charlotte Falstrup Thomas Anfinn Joensen Thomas Witterseh Anne Iversen Anne Marie Lund Stig Halvard Tofteberg Ole Valentin Sørensen Maj Seligmann Design og disponering Per S Monby Jørn Kiesslinger Knud W.Ø. Larsen Julie Linke Bank Sidse Grangaard Anders Lendager Lone Sigbrand Jørgen Serup Lars Loft Reuter Bettina Wittengren Helle Vinaa DTU BYG Delta SBi Window Master White ATP Ejendomme TI HLA Philips Denmark Region Midtjylland Region Nordjylland NAUH Region Hovedstaden Glostrup Alectia CCO KWOL Arkitema SBi Lendager SBi Region Midtjylland Region Syddanmark - Nyt OUH Region Nordjylland Region Hovedstaden Mikael Koch December 2013

135 Bæredygtige hospitaler vigtige emner Vandforbrug på hospitaler (TG: Energi og vand) Procesenergi på hospitaler (TG: Energi og vand) Totaløkonomi for hospitaler (TG: Økonomi) Helende arkitektur (TG: Design og disponering) Udearealer (TG: Design og disponering) Akustik og lydisoleringskrav på hospitaler (TG: Indeklima) Visuel komfort, dagslys, belysning (TG: Indeklima) Sikkerhedskrav i relation til bygningens udformning (både patienter, ansatte og besøgende) (TG: Design og disponering) Bygningens fleksibilitet i forhold til omstrukturering og ombygninger (TG: Design og disponering, samt Økonomi) Rengøringsbehov, design med fokus på optimering af rengøringsbehov (TG: Design og disponering) Projekt forberedelse, proces (TG: Proces) Mikael Koch December 2013

136 Pilotfase Foreslået struktur Periode på ca. 6 måneder Behov for mindst 5-7 projekter i forskellige faser Kriterier afprøves på workshops for auditors på pilotprojekter Mulig tilpasning af kriterier under pilotfase Pilotfase afslutter ved certificering af projekter (præ-certificering eller endelig certificering) Spørgsmål hvorledes dette passer ind i hospitalsprojekternes tidsplaner? Afslutning Certificering af pilotprojekter Feedback fra hospitalsprojekterne og regionerne Udarbejdelse af markedsversion til brug for kommende projekter Mikael Koch December 2013

137 Status for hospitalstilpasning 6 teknikgruppemøder afholdt i uge 47 og 48 Proces Materialer og LCA Indeklima Design og disponering Omgivelser Energi og vand Teknikgruppen for økonomi afventer 1. møde Afventer kriterium fra Tyskland (LCC) Møde indkaldes når kriteriet modtages Mikael Koch December 2013

138 Tak for i dag! Mikael Koch December 2013

139 Program (2): Frokost Nikolaj Hertel December 2013

140 Program (2) : Forventninger til fremtidens byggeri v. Dorte Nøhr Andersen : Planerne for udvikling af nye kriteriesæt v. Mikael Koch : Frokost : Erfaring med DGNB i praksis Case 1: Sundhedshuse i Nordjylland v. Henrik Staun Case 2: Københavns Miljøcenter v. Jørn Kiesslinger Nikolaj Hertel December 2013

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163 CERTIFICERING AF MILJØCENTER - KMC NORDHAVN Det første DGNBcertificerede hus i Nordhavn

164 Jørn Kiesslinger arkitekt maa DGNB-auditor.

165 CCO - arkitektur + bæredygtighed GREEN LIGHTHOUSE Danmarks første CO 2 -neutrale offentlige byggeri. Byggeherre: Københavns Universitet BØRNEHAVEN SOLHUSET Danmarks første daginstitution, der er bygget som Active House. Byggeherre: Hørsholm Kommune MILJØCENTER NORDHAVN Det første DGNB-certificerede hus i Nordhavn. Byggeherre: By & Havn DGNB - bronze DGNB - bronze LEED - gold DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

166 Det nye jorddepot i Nordhavn TUBORG HAVN NORDHAVN opfyldning MILJØCENTER NY KRYDSTOGTS- & CONTAINERKA J ØSTERBRO DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

167 Det nye jorddepot i Nordhavn DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

168 Det nye jorddepot i Nordhavn MILJØCENTER Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

169 Visionen om Nordhavn - fremtidens bæredygtige by Masterplan for Nordhavn - COBE DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

170 Projektets parter bygherre bruger bygherrerådgiver ingeniør arkitekt entreprenør DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

171 Certificeringens parter bygherre bruger DGNB - team bygherrerådgiver + ingeniør arkitekt entreprenør DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

172 Formål med projektets certificering For Københavns Kommune er det vigtigt, at vi nu har bevis på, at Kamelen er et bæredygtigt byggeri. Det har ikke ændret bygningen som sådan, men det har rent markedsføringsmæssigt fået en kæmpe betydning, og understreger at KMC er helt i front, når det drejer sig om bæredygtighed og miljø. Citat: Ann Birgitte Sørensen - Center for Miljø, KMC Nordhavn DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

173 Kamelen DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

174 Husets placering Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

175 Husets program Miljøcentret huser en administration, mandskabsbygning, værksteder, depot og garage. Bygningens arealer er m², heraf 775 m² til administrations- og mandskabsbygning. Byggeprogrammet samles i et sammenhængende byggeri. Garage Kontorbygning Uopvarmet Værksted Depot Opvarmet Værksted DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

176 Bygningens udformning Den rektangulære bygningskrop forskydes, for at danne ankomst- og opholdsnicher. Samtidig skabes læ langs den vindblæste facade. Garage Opvarmet Værksted Uopvarmet Værksted Kontorbygning Depot DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

177 Bygningens udformning Taggeometrien tilpasses rumkravene for de enkelte funktioner i byggeprogrammet. Kontorbygning Garage Opvarmet Værksted Uopvarmet Værksted Depot DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

178 Bygningens ydre skal og møbel Garage Opvarmet Værksted Uopvarmet Værksted Kontorbygning Depot DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

179 Plandisponering Hovedindgang 2 Foyer 3 Showroom 4 Køkken 5 Bad / Omklædning 6 Møbeldepot 7 Teknikrum 8 Stillerum 9 Opbevaring Lab 10 Opholdsområde 11 Åbentrumskontor 12 Enkeltkontor 13 Kantine m. tekøkken 14 Tagterrasse 15 Garage 16 Affaldsrum 17 Værkstedshal (uopvarmet) 18 Værkstedshal (opvarmet) 19 Lager 1. sal Stueplan DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

180 Rumlighed og dagslysforhold Foto: Adam Mørk Foto: Adam Mørk Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

181 Samspil mellem inde og ude Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

182 Vision om bæredygtighed ved projektopstart GRØNT TAG LED BELYSNING UDE AREALER MED LÆKROGE OG UDSIGT SOLCELLER LAVENERGIINSTALLATIONER GENANVENDELIGE MATERIALER ENERGI + LYSE RUM REGNVANDSOPSAMLING GRØNNE SOCIALE RUM JORDVARME SUNDT INDEKLIMA VARMEGENANVINDING DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

183 Projektets bæredygtige tiltag Energidiagram GRØNT TAG forsinker regnvandet og aflaster dermed kommunens kloaksystem, ved kraftig nedbør. SOLCELLER Solceller på sydvendte tagflader sikre energiforsyning til bygningen. OVENLYSVINDUER Placering af ovenlys giver optimeret dagslys i kontorarealerne. Herved spares energi for elektrisk lys i dagtimerne. Sydvendte tagvinduer sikrer passiv solvarme i måneder med meget lav sol. KLIMASKÆRM høj isoleret klimaskærm med lave lambda værdier. Akustikregulerende lofter BELYSNING KONTOR Lysarmatur med lysstyring og dagslysregulering. SOLFANGERE placeret på sydvendte tagflader tæt ved teknikrum. Dobbelt rumhøjde forbedrer forhold for opblandingsventilation og giver rumlig forbindelse imellem etagerne. FACADEVINDUER placeres i forhold til udsyn samt optimering af dagslys. Vindues rammen vinkles og giver et bredere dagslysfelt i lokalet. Facaden i cotenstål arbejder med naturen i området, ved påvirkning af vejr og vind dannes et beskyttende rustlag. Det støv, som vil lægge sig på facaden, bliver dermed en del af facadens rå udtryk i rød-brune nuancer. Ved brug af strækmetal minimeres stålforbruget. Opblandingsventilation med varmegenanvending TERMO AKTIV MASSE Gulv og vægge i beton stabiliserer indetemperatur via tunge bygningsdele. PERFORERET GIPSPLADER perforeret gipsplader bidrager til at forbedre det akustiske indeklima for personalet. BELYSNING SHOWROOM Lysarmatur med lysstyring og dagslysregulering. AKUSTIKREGULERING Showroom akustikreguleres vha. gardin, akustikloft og gulvtæppe. DØGN OG SÆSON LAGRING Buffertank lagrer solvarmen i korte perioder, hvor jordvarme lagrer solvarmen over længere perioder. INDVENDIGE TRÆER optager CO2, binder kulstof og frigiver ilt. PLANTEVÆG Plantevægen er akustikregulerende samt optager CO2, binder kulstof og frigiver ilt. SOLAR COMPLETE VARMESYSTEM Varme fra solfangere og varmepumpe benyttes til brugsvand og opvarmning af bygningen. DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

184 Energikoncept Bygningen er selvforsynende pga. den manglende fjernvarmeforsyning. 140 m² solcellepaneler til el-produktion. 10 m² solfangeranlæg til varmeproduktion Eget jordvarmeanlæg og termoaktivedæk. Bygningens optimerede dagslysforhold reducerer kraftigt energiforbruget til kunstlys i bygningen. Bygningen indfrier ønsket om et bæredygtigt nulenergi byggeri. Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

185 Projektets grønne elementer - det grønne tag Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

186 Projektets grønne elementer - den grønne foyer Foto: Adam Mørk Foto: Adam Mørk Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

187 De sociale rum - foyer og showroom Foto: Adam Mørk Foto: Adam Mørk Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

188 De sociale rum - tagterrasserne Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

189 Certificeringsproces DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

190 Certificeringsproces DGNB-DK lancering DGNB screening aflevering af dokumentation nov 12 DGNB certificering projektering udførelse feb 11 maj 11 sep 11 feb 12 jun 12 maj 13 opstart myndighedsprojekt udbud byggestart aftalegrundlag overdragelse / ibrugtagning DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

191 Certificeringsproces DGNB-certificeringsforløb møde 1 DGNB screening møde 2 statusmøde møde 3 statusmøde møde 4 evalueringsmøde Kamelens certificering blev under hele forløbet evalueret i et åbent og bredt forum: Formidling og diskussion af DGNB-system Erfaringsudveksling Evaluering af resultater Fælles reference som grundlag for fremtidige certificeringer DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

192 Certificeringsresultat DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

193 Certificeringsresultat 5 kategorier og deres vægning miljømæssig kvalitet 22.5 % procesmæssig kvalitet 10 % DGNB et holistisk system 22.5 % økonomisk kvalitet teknisk kvalitet 22.5 % 22.5 % social kvalitet DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

194 Certificeringsresultat Resultater i de 5 kategorier miljømæssig kvalitet 78.5 % procesmæssig kvalitet 40.2 % 69.3 % DGNB certificeringsresultat 60.4% 64.7% 60.1 % 61.8 % økonomisk kvalitet 80% - gold 65% - sølv 50% - bronze 35% - minimum teknisk kvalitet social kvalitet DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

195 Certificeringsresultat Tildeling af bronze, sølv eller guld gives efter følgende m Samlet pointsum Minimum point i hver kvalitet Certifikat Resultater i de 5 kategorier miljømæssig kvalitet Fra 50% 35% bronze Fra 65% 50% sølv Fra 80% 65% guld 78.5 % procesmæssig kvalitet 40.2 % 69.3 % DGNB certificeringsresultat 60.4% 64.7% 60.1 % 61.8 % økonomisk kvalitet DGNB evalueringsmatricen Evalueringsmatricen, der danner grundlag for vurderingen af side i en let forkortet version. 80% - gold 65% - sølv 50% - bronze 35% - minimum teknisk kvalitet social kvalitet DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

196 Certificeringsresultat Resultater i de 41 kriterier miljømæssig kvalitet procesmæssig kvalitet DGNB certificeringsresultat 17 økonomisk kvalitet teknisk kvalitet social kvalitet DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

197 Miljømæssig Kvalitet (11 kriterier) Kriterium omfatter: Livscyklusvurdering LCA Materialer - toxiciteter Materialer - certificeret træ Vandforbrug Arealbehov 01 miljømæssig kvalitet Resultat: 78,5 % Kriterieoversigt: procesmæssig kvalitet Kriterium 01: GLOBAL WARMING POTENTIAL (GWP) 70,0% (LCA) Kriterium 02: OZONE DEPLETION POTENTIAL (ODP) 70,0% (LCA) Kriterium 03: PHOTOCHEMICAL OZONE CREATION POTENTIAL 70,0% (LCA) Kriterium 04: ACIDIFICATION POTENTIAL (AP) 70,0% (LCA) Kriterium 05: EUTROPHICATION POTENTIAL (EP) 70,0% (LCA) Kriterium 06: LOCAL ENVIROMENT IMPACT 50,0% Kriterium 08: SUSTAINABLE USE OF RESOURCES / WOOD 0,0% Kriterium 10: NONRENEWABLE PRIMARY ENERGY DEMAND 80,0% (LCA) Kriterium 11: TOTAL PRIMARY ENERGY DEMAND AND 100,0% (LCA) PROPORTION OF RENEWABLE PRIMARY ENERGY Kriterium 14: DRINKING WATER DEMAND AND 50,0% WASTEWATER VOLUME Kriterium 15: LAND USE 75,0% LCA-beregninger udgør 13% af hele certificeringen! teknisk kvalitet DGNB certificeringsresultat social kvalitet økonom kvalit DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

198 LCA diagram Global opvarmning - Fordeling over hele bygningens levetid (50 år) GWP [kg CO2-Equiv.] DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

199 Certificeringsresultat Eksempler hvor bygningen opnåede gode resultater Indeklima og målinger - de fortagede luftmålinger viste meget lave formaldehydkoncentrationer. Showroom er offentlighedsrelateret og kan bruges til forskellige formål. De to rummelige tagterrasser inviterer til udendørs ophold i vindbeskyttet miljø. Husets grønne tagflader tilbageholder regnvand og bidrager til mikroklimaet og biodiversiteten. KMC Nordhavns robuste bygningsdesign sikrer en lang levetid og lavt vedligholdelse. Solfanger, solceller og jordvarme indgår som vedvarende energikilder i bygningens energikoncept. Akustik- og plantevæggen sørger for god akustik i det dobbelthøje foyer. Planterne og træerne bidrager til et godt indeklima. DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

200 Konklusion DGNB er langt mere end et evalueringsværktøj, men i særlig grad et proces- og styringsværkstøj. Kom tidlig i gang og implementer DGNB fra helt fra start! Godt og målrettet samarbejde imellem alle involverede parter er afgørende! Metodefriheden er en af DGNB s styrker. Udfordrer og udnyt den! Lad os samle erfaringerne og videreudvikle DGNB-DK! DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

201 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

202 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

203 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

204 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

205 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

206 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

207 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

208 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

209 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

210 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

211 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

212 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

213 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

214 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

215 Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

216 TAK! Foto: Adam Mørk DGNB certificering - Miljøcenter i Nordhavn

217 Program (3) : Overrækkelse af DGNB certifikater og plaketter v. Mette Qvist : Visioner for et grønnere København v. Morten Kabell : Afslutning v. Nikolaj Hertel : Kage og networking Nikolaj Hertel December 2013

218 Overrækkelse af certifikater og plaketter Mette Qvist, Sekretariatschef i Green Building Council

219 Certificeringer

220 Buddinge Port Bygherre: Sophienberg Ejendomsudvikling Arkitekt: schmidt hammer lassen Ingeniør: MOE Entreprenør: Myhlenberg Auditor: Peter Hesselholt, MOE

221 Pandrup Sundhedshus Bygherre: Region Nordjylland Arkitekt: Arkinord Ingeniør: Orbicon Entreprenør: Lund & Staun Auditor: Carina Hedevang, Rambøll

222 Hurup Sundhedshus Bygherre: Region Nordjylland Arkitekt: Christensen & Rottbøll Ingeniør: Grontmij Entreprenør: MT Højgaard Auditor: Jacob Ilsøe, Grontmij

223 Præ-certificeringer

224 Company House Vallensbæk Bygherre: NCC Property Development Arkitekt: Arkitema Ingeniør: Rambøll, Alectia og Rønslev Andersen Entreprenør: NCC Auditor: Carina Hedevang, Rambøll

225 Zenith III Bygherre: NCC Property Development Arkitekt: Aarhus Arkitekterne Ingeniør: COWI Entreprenør: NCC Konsulent: Juliane Muench, COWI

226 DGNB Auditor Beviser

227 DGNB Auditorer Jørn Kiesslinger, Christensen & Co Arkitekter Jacob Ilsøe, Grontmij