Forslag til: Byudviklingsplan. for. Storvorde/Sejlflod
|
|
- Cecilie Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til: Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod
2 Debat om: forslag til Ny Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod - Kommuneplantillæg nr Forslaget til ny Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod er et resultat af en længere proces, hvor borgere og interessegrupper har deltaget i workshops, fyraftensmøder mv. Byudviklingsplanen er en del af et samlet kommuneplantillæg, der også består af en række nye kommuneplanrammer, ændrede kommuneplanrammer, ændrede kommuneplanretningslinier, en Redegørelse samt en Miljørapport. Byrådet har godkendt det samlede forslag til kommuneplantillæg den 28. september 2015 Eventuelle kommentarer til forslaget kan indtil den 2. december 2015 sendes til Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby eller helst på mail: plan.udvikling@aalborg.dk. September 2015 Har du spørgsmål, kan du kontakte Planlægger, Mette Kristoffersen på mail: mette.kristoffersen@aalborg.dk. 2
3 Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Storvorde er en af oplandsbyerne til Aalborg, der skal supplere og understøtte Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo. Storvorde vurderes sammen med Sejlflod at have et særligt potentiale for vækst set i lyset af de store nye udviklingsprojekter i det østlige Aalborg fx Letbane, Aalborg Universitet, nyt Universitetshospital m.v. Det skal være rart at være borger i Storvorde/Sejlflod, uanset hvor man er i livet. Derfor skal Byudviklingsplanen skabe optimale rammer for det gode hverdagsliv for borgerne i Storvorde-/Sejlflod-området. Byudviklingsplanen skaber rummelighed til ca nye borgere. De nye borgere skaber grundlag for øget handel samt øget offentlig og privat service, der er indarbejdet i helhedsplanen, så funktionerne bidrager mest muligt til skabelsen af byliv. Storvorde Sejlflod 3
4 Identitet og sammenhængskraft Storvorde var oprindelig en landsby. Senere (1883) blev den stationsby, og i dag er den bosætningssatellit til Aalborg. Sejlflod er en gammel jernalderlandsby med rødder helt tilbage til 300-tallet. Identitet Storvorde og Sejlflod opfattes som en samlet helhed. Storvorde er den moderne by, der vækster og leverer indkøbsmuligheder, fritidstilbud, offentlige og private servicetilbud mv. til hele Storvorde-/ Sejlflod-området. Sejlflod er landsbyen, hvor landsbykarakteren fastholdes i den gamle bydel. Storvorde og nabobyen Klarup er bevidst fastholdt som selvstændige bysamfund, der ikke ønskes sammenvokset. Kulturværdier og fredninger Storvorde og Sejlflod kirker ligger som kulturhistoriske monumenter. Der er rejst fredninger på de omkringliggende arealer begge steder. Sejlflod Kalkgrav er et fredet område mellem Storvorde og Sejlflod. Gudumlunds Fabrikker er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. De værdifulde kulturværdier skal sikres og bevares, da de er med til at fortælle byernes historie og give området en helt særlig karakter og identitet. Byernes historie og det karakteristiske landskabstræk omkring Sejlflod Kridtø er med til at give området en helt særlig karakter og identitet. Storvorde Kirke er fra ca tallet, hvor skibet blev bygget. Koret fra 1300-tallet, mens tårnet er opført sidst i middelalderen. Sejlflod Kirkes skib og kor er opført i 1200-tallet, mens våbenhus og tårn er fra senmiddelalderen. Begge kirker er udført i romansk stil. Formålet med fredningen af sejlflod Kalkgrav er at sikre den tidligere kalkgrav som vokseplads for planten Stor Gyvelkvæler, der lever som snylteplante på roden af Stor Knopurt. Kulturmiljøet Gudumlunds Fabrikker består af fabrikssøen ved Gudumholm samt de tilstødende kanaler. Lindenborg Å, der var en del af det industrielle miljø, har fungeret som transportvej for udførsel af færdigvarer først ved direkte indsejling af skibe og senere ved omlastning til skibe fra pramme. 4
5 Storvorde og Sejlflod i landskabet Storvorde og Sejlflod ligger på randen mellem Sejlflod Kridtø og det flade forland mod Limfjorden. De lavtliggende områder i Limfjordslandet og det lave område ved Lindenborg Å skal friholdes for bebyggelse. Ny bebyggelse skal fortrinsvis ligge på morænebakkerne, og 5 m højdekurven (vist med blå på kortet) definerer en princippiel grænse mellem bebyggelsen og det flade forland. Ny bebyggelse skal holdes i randen af morænebakken, da der er stærke drikkevandsinteresser under helle kridtøen. Den markante kystskrænt skal indgå som et identitetsskabende element i den kommende byudvikling. Den er i dag markeret af beplantning, som er med til at give Storvorde/Sejlflod en grøn ryg. Klarup Storvorde Sejlflod Kridtø Storvorde Limfjordslandet Storvorde ligger på nord-/østsiden af Sejlflod Kridtø. Sejlflod ligger syd herfor, presset op mod bakkeøens skråning. Byernes struktur knytter sig til de landskabelige forudsætninger, og fra boligområderne på bakkeøen er der en flot udsigt med lange kik ud over fjorden og engene. Bebyggelsen i Storvorde og Sejlflod ligger på kanten af morænebakken og er med til at fremhæve bakkeøen. Sejlflod Områderne omkring Limfjordslandet og det lave område ved Lindenborg Å ligger så lavt, at de vil være udfordret af de globale klimaforandringer med stigende grundvandsspejl, øget nedbør, mere vand i vandløbene og stigende havvandsstand, hvilket gør områderne uegnede som byvækstområder. Målet om at fastholde ny bebyggelse på morænebakkerne og friholde de lavtliggende områder for bebyggelse har derfor et dobbeltsigte, der både tilgodeser landskabs- og klimainteresser. Lindenborg Å 5
6 Det gode hverdagsliv Et godt hverdagsliv kræver medborgerskab og lokale løsninger. Det gode hverdagsliv skabes ikke kun for borgerne men også af borgerne. Storvorde og Sejlflod skal være byer, hvor borgerne har noget at være stolte af og noget at være sammen om. Den levende by Medborgerskab er en forudsætning for at skabe en levende by. Det er derfor vigtigt at borgerne i Storvorde og Sejlflod føler et fælles ansvar for at løfte de to byer. Byliv skabes af mennesker, der har noget at være sammen om. Familielivet sættes i fokus ved, at der skabes et velfungerende samspil mellem byernes hverdagsfunktioner: boliger, institutioner, fritid, rekreation, indkøb m.v. Det er intentionen at fremtidssikre Storvorde og Sejlflod som attraktive levende byområder, hvor det er muligt for de travle familier at få familielivet til at hænge sammen på en overkommelig måde. Det sikres både ved, at skabe sammenhæng og samspil mellem byens hverdagsfunktioner og ved samtidig at sikre nem og hurtig tilgængelighed til de funktioner, der skal findes udenfor nærområdet - typisk i storbyen Aalborg, i uddannelsesmiljøerne og på de store arbejdspladser. Attraktive mødesteder Aktivitetsskabende funktioner med store kundestrømme opfattes som store drivere for skabelsen af byliv, og de skal derfor placeres og indrettes med omtanke, så de understøtter hinanden og skaber attraktive mødesteder. Mødestederne skal være vedkommende, anvendelige og tilgængelige for alle og tilbyde mulighed for fysisk aktivitet, leg, rekreation, fred og socialt samvær. Byens byrum og inventar skal indrettes fleksibelt og kunne anvendes til mange forskellige funktioner. Multifunktionalitet skal medvirke til at skabe nye synergier og nye fællesskaber. Storvorde og Sejlflod skal signalere venlighed, imødekommenhed og sociale muligheder. Det handler om at skabe byliv med sjæl og mødesteder, der besøges af mange forskellige mennesker. Tilstedeværelsen af andre borgere er i sig selv et signal om, at her er der værd at være. Den fyldte restaurant og den næsten tomme restaurant formidler to helt forskellige budskaber. Aktivitetsskabende funktioner med store kundestrømme kan fx være dagligvarebutikker, institutioner, fritidsaktiviteter m.v. Med stor omtanke vil det være muligt at fremme det gode hverdagsliv, hvor ikke kun mulighederne for fysisk aktivitet øges, men hvor social interaktion og kulturel udveksling også fremmes. Indretning af byens rum og mødesteder skal tilgodese såvel klima og natur som sundhed og trivsel. 6
7 Bosætning og boligformer Byfortætning prioriteres frem for byspredning. Energi- og ressourceeffektivt byggeri skal være med til at fremtidssikre boligerne. Storvorde og Sejlflod skal sammen kunne tilbyde en mangfoldighed af forskellige boformer, der passer til forskellige livssituationer. Klimaudfordringer samt fokus på bæredygtighed og ressourceknaphed gør, at det er sund fornuft at satse på byfortætning frem for byspredning. Opbrud i de traditionelle familiemønstre vil præge fremtidens boligmarked. Der bliver stadigt flere enlige og flere sammenbragte familier. Det traditionelle parcelhus, der er målrettet kernefamiliens behov, er derfor under pres. En af fremtidens store udfordringer indenfor bosætning er at finde et kvalificeret bæredygtigt supplement til det traditionelle parcelhus. Fremtidens udbud af boliger skal også tage højde for den ændrede demografiske udvikling i Danmark med flere ældre, færre unge og flere, der bevidst vælger at bo alene. Flere ældre vil gerne flytte fra parcelhuset til en mindre bolig tættere på byens servicetilbud, men de vil ofte gerne forblive i nærmiljøet, hvor netværket findes. Dette ønske modsvarer også i høj grad singlernes behov. Det betyder, at byerne skal kunne tilbyde nye alternative boformer, der tilgodeser de ældre borgeres og singlernes behov og samtidig muliggør helt nye samarbejdsløsninger omkring serviceudbuddene. 7
8 Udvikling og omdannelse Der skabes rummelighed til ca. 560 nye boliger i Storvorde/Sejlflod. Nye boliger giver nye borgere, og nye borgere er grundlaget for udvikling af den offentlige og private service i Storvorde. Byernes funktioner Storvorde skal kunne tilbyde en bred mangfoldighed af byfunktioner til såvel nuværende som kommende borgere. Erhvervene i Storvorde skal fortrinsvis være lokalt forankrede, og det vil fortsat være nødvendigt for mange at pendle ud af byen til arbejde. Landsbyen Sejlflod skal kunne rumme alle de funktioner, der er med til at skabe landsbyliv: store gårde, gamle huse, diskret indpassede enfamilieshuse, offentlige funktioner (kirke), service, mindre værksteder m.v. Storvorde har i kraft af nærheden til Aalborg, god infrastruktur, varieret serviceudbud samt tilstrækkeligt befolkningsunderlag et særligt potentiale for byvækst, der skal udnyttes og understøtte Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo. Vækstpotentialet rummer ud over den almindelige befolkningsfremskrivning en forventet afsmittende effekt af urbaniseringsbølgen (vandringen fra land mod by) samt en afsmittende effekt fra de store projekter i det østlige Aalborg, bl.a. Letbanen og det nye Universitetshospital. Storvorde Bymidte Hovedparten af Storvordes butikker og servicetilbud findes i området ved Stationsvej og Rødhøjvej der er udpeget som bymidten i Storvorde. Byens offentlige service samt sports-, kultur- og fritidsfunktioner ligger som perler på en snor langs Tofthøjvej og danner en Bykerne. Området ved det gl. Rådhus inddrages i bymidten, så området kan omdannes til butikker og andre byfunktioner i samspil med det eksisterende butiksområde. Handel og service skal samles i Storvordes bymidte, så synergier og fornemmelsen af byliv opstår. Offentlig service og fritidsaktiviteter skal placeres indenfor bykernen og indrettes så de bidrager mest muligt til skabelse af byliv. Der skal skabes bedre forbindelse mellem Bymidten og Tofthøjvej. Bykerne Bykerne Tidligere Rådhus Bymidte Storvorde bymidte er afgørende for Storvorde-/Sejlflodområdets udvikling i såvel økonomisk forstand som i social og kulturel forstand. Bymidten spiller en vigtig rolle som samfundsdannende rum, fordi den kan være uformelt samlingssted, hvor mennesker på uforpligtende måde kan mødes, samtale, reflektere og ytre sig. Bymidten er byens/områdets visitkort. Dagligvarebutikker kan være særlige drivere for skabelse af byliv på grund af deres store kundestrømme. Derfor er der særlig stor opmærksomhed på placering og indretning af dagligvarebutikker, så de er med til at skabe byliv. 8
9 Nye boligområder 1. Arealet nordvest for Rødageren inddrages til boligformål. 2. Potentiel mulighed for udstykning/ omdannelse af eksisterende landejendom ved Vestermarksvej. 3. Realisering af gældende lokalplan ved Meldgaardshave. 4. Området vest for Skrænten udlægges til boligområde. 5. Indretning af nyt boligområde på bakken vest for Tofthøjvej. 6. Mulighed for ændring af anvendelsen fra erhvervsformål til boligformål. 4 Sikring til skoleudvidelse 5 Fredning Skrænt 6 Perspektivområde Området ligger op ad skråningen og kan give mulighed for ca. 200 fine udsigtsgrunde. Den stejle stigning gør, at vejbetjeningen af området er en udfordring. 2. Den eksisterende landejendom ved Vestermarksvej ligger i byzone og kan, såfremt det på sigt ønskes, omdannes og udstykkes til op mod 16 tæt-lav boliger. 3. Området ved Meldgaardshave er omfattet af en gældende lokalplan for tæt-lav boligbebyggelse, der kan udnyttes til ca. 16 tæt-lav boliger. 4, Vest for Skrænten kan der indrettes et boligområde med ca. 20 boliger. 5. Området på bakken vest for Tofthøjvej er et nyt boligområde, der ligger på kanten af Sejlflod Kridtø og gennemskæres nord-syd af en stejl skrænt. Arealet er stærkt skrånende, hvilket både giver god mulighed for attraktive udsigtsgrunde, men samtidig stiller særlig krav til vejbetjeningen af området. Det nye område deles i et område ovenfor skrænten, der orienteres mod Storvorde, og et område nedenfor skrænten, der opfattes som en del af landsbyen Sejlflod. Hele området ligger tæt på de centrale byfunktioner i Storvorde og muliggør op mod 295 nye tæt-lav boliger og parcelhuse. Skovrejsningsom råde 4 Perspektivområde Såfremt området omdannes fra erhverv til bolig kan der indrettes lige fra 6-20 boliger. 9
10 Udvikling og omdannelse Erhverv Storvorde har et eksisterende erhvervsområde til let erhverv ud mod Engvej samt et industriområde ud mod Egensevej. Erhvervsområderne har rummelighed til at kunne opsuge den løbende efterspørgsel for en lokal erhvervsudvikling. I Sejlflod kan der fortsat etableres mindre virksomheder, værksteder, service mv., som naturligt kan indpasses i landsbymiljøet Erhvervsområde mod Engvej Erhvervsområde mod Egensevej 10
11 Grønne og rekreative kvaliteter Storvorde/Sejlflod har et stærkt forgrenet net af interne grønne forbindelser, der sikrer god mulighed for rekreation og aktivitet. De interne forbindelser er koblet op mod de store rekreative værdier i nærområderne. Grønne forbindelser Nærheden til Limfjorden og Lindenborg Å er helt unik, og borgerne skal sikres bedre adgang til de kvaliteter, der findes ved vandet. De interne grønne områder i Storvorde og Sejlflod skal sikres til rekreation, fritidsaktiviteter og mødesteder for områdets borgere. Kvaliteterne i skovområderne og ved den tidligere grusgrav ved Storvorde/Sejlflod på toppen af bakkeøen skal åbnes for borgerne, og der skal etableres bedre adgang for borgerne. De grønne og rekreative kvaliteter skal tilgodese såvel klima og natur som sundhed og trivsel. Skov Lindenborg å Områderne skal forbindes og desuden kobles op mod de grønne og rekreative kvaliteter, der findes umiddelbart udenfor byen. Der skal sikres en grøn forbindelse mellem Storvorde og Sejlflod. Bakken sydvest for byerne udgør afgrænsningen til det åbne land. Bakken skal udvikles med stedskendt natur og plantes til med skov, hvor det er muligt. Skov Grøn kile Storvorde og Sejlflod er omgivet af værdifulde nærrekreative arealer med meget forskellige kvaliteter. Limfjorden ligger indenfor en afstand af 2 km fra Storvorde, og der findes allerede en direkte stiforbindelse til fjorden. Mod øst løber Lindenborg Å i et grønt forløb helt ud til Limfjorden, og på morænebakkens skråning umiddelbart vest for de nyere boligområder i Storvorde ligger et attraktivt naturområde med eksisterende skov og fredet overdrev. Midt i alle herlighederne ligger Børnehaven Troldhøj. Mod vest skal der sikres en grøn kile og økologisk forbindelse fra byerne op til naturområdet ved Kirkebakken i Sejlflod. Skovrejsningsområde Økologisk forbindelse Grøn kile 11
12 Mobilitet Der skal sikres gode forbindelser i Storvorde/Sejlflod, der kan håndtere borgernes transportbehov mere bæredygtigt og gøre det mere attraktivt at tage bus eller cykel og på sigt Letbanen. Målet er færre bilkøer og god adgang til indkøb, service, fritidsfunktioner og arbejdspladser. Overordnet infrastruktur Trafikken i Storvorde er overordnet set bygget op omkring Storvordevej, Vandværksvej og Engvej i øst-/ vestgående retning og Tofthøjvej i nord-/sydgående retning helt til Sejlflod. Disse veje fungerer som fordelingsveje for byens mere lukkede vejsystem. Kollektiv trafik Letbanen, der er klar i 2021, har endestation ved det nye Universitetshospital. Det skal gøres nemt for borgerne i Romdrup/Klarup at veksle mellem forskellige transportformer - cyklen, bilen eller den kollektive trafik (Smart Mobilitet). Overordnede veje Der skal være særlig fokus på at gøre det nemt at blive transporteret Eks. busruter til Letbanens standsningssted og videre Der skal skabes kollektive trafik-forbindelser og stiforbindelser, der sikrer god adgang for borgerne i Storvorde/Sejlflod til det kommende Universitetshospital og til den kommende Letbane, der får endestation ved Universitetshospitalet. En god forbindelse med muligt skift til Letbane ved Universitetshospitalet vil give borgerne en fremtidssikret, bæredygtig, smidig og hurtig adgang til de centrale byfunktioner i Aalborg Midtby, hvilket på sigt vil aflast Tofthøjvej og afbøde trængselsproblemerne ved udkørslerne fra området til Egensevej. Stiforbindelser Vi skal have flere til at bruge cyklen. Cyklen skal være det foretrukne transportmiddel til de interne ture i Storvorde/Sejlflod. De nye boligområder i byen skal kobles op på det eksisterende sammenhængende stinet. For at sikre bedre adgang til det nye Universitetshospital og den kommende Letbane er der planlagt en forgrening fra Klarup Banesti over mod Hadsund Landevej. Overordnet stinet I Storvorde findes et findes forgrenet stinet, der dels forbinder boligområderne med de grønne områder og byens institutioner, handel m.v. og dels forbinder Storvorde/ Sejlflod med omverdenen. Det sammenhængende stinet i Storvorde/Sejlflod-området er vigtig for at borgerne kan få deres hverdagsliv til at hænge sammen på en hurtig, nem og overkommelig måde. Cyklen skal være førstevalg til de interne ture og desuden skaffe nem adgang til den kollektive trafik på sigt Letbanen, så en mindre del af borgernes transportbehov skal dækkes med bil. 12
13 Egensevej Engvej Planlagt rekreativ sti Rekreativ sti Storvordevej Banesti Vandværksvej Egensevej Banesti Tofthøjvej 13
14 Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby tlf ,
Velkommen til borgermøde i Godthåb
Velkommen til borgermøde i Godthåb Velkommen v/ Rådmand Hans Henrik Henriksen Godthåb Samråd v/ Poul Tradsborg Byudviklingsplanen, byudviklingsprojekt og lokalplan for Døsebækparken v/ Lise Overby Nørgård
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereByudviklingsplan. for. Romdrup/Klarup
Byudviklingsplan for Romdrup/Klarup Byudviklingsplan for Romdrup/Klarup - Kommuneplantillæg nr. 7.009 Byudviklingsplanen for Romdrup/Klarup er et resultat af en længere proces, hvor borgere og interessegrupper
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereK O M M U N E P L A N
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013
Læs mereMobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST
Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 7.009 Byudviklingsplan for Romdrup/Klarup Aalborg Byråd godkendte den 28. september
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereVision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være
VISION 2 0 1 2 Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være Visionen for Favrskov Kommune fastlægger de overordnede pejlemærker for den kommunale servicevirksomhed og beskriver de rammer, som
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereHøje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:
NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv
Læs mereGistrup Samråd. Borgermøde den 23. maj Gistrup 2025
Gistrup Samråd Borgermøde den 23. maj 2018 Gistrup 2025 Oplandsbyer med særligt potentiale Frejlev, Svenstrup, Godthåb, Vadum, Vestbjerg, Vodskov, Vester Hassing, Klarup, Storvorde, Nibe og Hals er oplandsbyer
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereIdéer og input fra dialogmøder
Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange
Læs mere* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen
At bo i Løjt * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard
Læs mereForslag. Udviklingsplan for. Klovborg
Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne
Læs mereVi vil en kommuneplan - vil du?
Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereBevaringsværdige bygninger
07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby
Læs mereBEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps
BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET
Læs mereHVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)
HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) marts 2016 Esplanaden 8C, 4. tv DK 1263 København K Tlf. +45 3318 6180 www.schonherr.dk HVISSINGE ØST - OMRÅDET Side 2 Glostrup Kommune, Bebyggelse i Hvissinge
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat. Byudviklingsplan Gistrup.
Punkt 6. Godkendelse af opsamling på fordebat. Byudviklingsplan Gistrup. 2018-024168 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes et forslag til en
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereForslag Byudviklingsplan. Vodskov. december 2017
Forslag Byudviklingsplan Vodskov december 2017 Indhold Baggrunden for byudviklingsplan Byudvilingsplan Identitet og sammenhæng Det gode hverdagsliv Udvikling og omdannelse Grønne og rekreative kvaliteter
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Planstrategi Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Planredegørelse Bilag Forslag til Hovedstruktur 2013 - en Fysisk Vision for Aalborg Kommune Aalborg Byråd godkendte den
Læs mereER DU VILD MED GIVSKUD?
ER DU VILD MED? Givskud er på det mentale Danmarkskort, lokalt, regional måske enda globalt, på lige fod med Legoland i Billund og gravhøjene i Jelling. Får Givskud nok ud af denne favorable situation?
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereVi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019
Vi udvikler VEJGAARD sammen Borgermøde om byudvikling, 21. maj 2019 DEBAT 26. april - 29. maj 2019 19:00 Velkomst ved Rådmanden 19:10 Præsentation af temaer til debat 19:20 Oplæg, Samrådets arbejdsgrupper
Læs mereREFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereForslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse
Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereByrådscentret 27-02-2012
NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereLandområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.
Nye boliger ved Ho Bugt Opgavebeskrivelse Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Hvordan kunne det se ud, hvis vi i stedet
Læs mereCampus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden
Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereBæredygtighedsstrategi
Bæredygtighedsstrategi 2016-20 Bæredygtighedsstrategiens vision: Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives! Økonomi / Stærk Social / Trivsel Miljø / Grønt Bæredygtighedsstrategiens
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereUdkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne
Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereByudviklingsplan Hals. Hals Skole 25. september 2018
Byudviklingsplan Hals Hals Skole 25. september 2018 Program Kl. 19 - Velkomst Rådmand Hans Henrik Henriksen Ulla Larsen Hals Samråd Byudviklingsplanen Byplanlægger Alex Tolstrup Omdannelse af Østpieren
Læs mereBomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling
Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereUDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereLETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN
LETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN FORSIDEBILLEDE: LETBANE I BERN PÅ DENNE SIDE : BILLEDE FRA LETBANE I MULHOUSE ANALYSE - FUNKTIONELLE
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune
ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 8.008 Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Aalborg Byråd godkendte den 17.
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.023 for Nordhavnen i Nørresundby Den 10. november 2014 er kommuneplantillæg
Læs mereNyt indhold i forslag til Kommuneplan 13
Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger
Læs merefællesskab København
fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i
Læs mereInspiration til Visionproces
Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereBest case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi
Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:
Læs mereInfrastruktur, forslag til forandringer:
Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et
Læs mere4.5 Nye boligområder og områder til off. formål
4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereNyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
Læs mereFORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN
FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereAABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD
AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling
Læs mere4. Rammeområderne for Tune Bydel
4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav
Læs mere