Konjunkturregulering og visse udligningstekniske problemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturregulering og visse udligningstekniske problemer"

Transkript

1 Konjunkturregulering og visse udligningstekniske problemer Redegørelse fra det af indenrigsministeriet nedsatte udvalg vedrørende kommunernes finansiering BETÆNKNING NR Marts 1985

2 ISBN In bet. Eloni Tryk. København

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side: KAPITEL 1. UDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING SAMT BAGGRUNDEN FOR DET AKTUELLE ARBEJDE Udvalgets nedsættelse m.v Baggrunden for udvalgets aktuelle arbejde Betænkningens formål og disposition. 11 KAPITEL 2. KONJUNKTURREGULERING AF DEN KOMMUNALE ØKONOMI Indledning Budgetsamarbejdet siden De forventede vilkår for budgetsamarbejdet de nærmeste år Opgørelsen af det kommunale tilpasningsbehov Indledning Principper for opgørelsen af det kommunale tilpasningsbehov Modeller for fordelingen af en tilskudsregulering (tilskudsmodellen) Indledning, kommunespecifik vs.generel regulering Om beregningerne, definitionen af tilpasningsbehov Generelt om tilskudsreguleringen og den kommunale udligning Regulering inden for det gældende udligningssystem (beskatningsgrundlag, udgiftsbehov, indbyggertal) Regulering af tilskud uden for rammerne af det gældende udligningssystem Indledning Permanent reduktion efter vækst i beskatningsgrundlag Reduktion efter vækst i beskatningsgrundlag det første år 40

4 2.6. Nedsættelse af de kommunale skatter, kombineret med en tilsvarende forhøjelse af statsskatterne (skattemodellen) Udvalgets overvejelser Indledning Valget mellem skattemodel og tilskudsmodel Indledning Hensynet til en klar arbejdsdeling mellem stat og kommuner Hensynet til en effektiv styring af de samlede kommunale udgifter Hensynet til den enkelte kommunes økonomiske styring Skattemodellen uden bloktilskud og KAPITEL 3. OPGØRELSE AF UDGIFTSBEHOV OG BESKATNINGS- GRUNDLAG I UDLIGNINGEN Indledning AKF's Københavnerrapport Indledning Afgrænsning af undersøgelsen Generelt om de befolkningsmæssige, sociale og økonomiske forhold i Københavns kommune Københavnerrapportens sammenfattende vurdering Den anvendte metode Kontanthjælp Serviceydelser til ældre m.v Serviceydelser for børn og unge Sundhedsydelser Det psykiatriske sygehusvæsen Sammenfattende vurdering af AKF's rapport Særligt om finansieringen af bistandsområdet 105

5 3.5. Kriterier, datagrundlag og metode De behandlede kriterier Datagrundlag og udgiftsgrupper Metode Grundmodellen Resultaterne af udvalgets statistiske anailyser Arbejdsløshed Aldersafhængighed for kontanthjælp Kvinders erhvervsfrekvens Uddannelsessøgende Specielt om sygesikringsområdet Civilstand Dødelighed Sammenfatning af de statistiske analyser Talmæssig illustration af udvalgets overvejelser 142 KAPITEL 4. KORREKTION FOR REGIONALE FORSKELLE I PRIS- OG LØNNIVEAUET Indledning Den principielle baggrund for en pris- og lønkorrektion Udformningen af et geografisk pris- og lønindeks Konsekvenserne af de manglende prisoplysninger 155 KAPITEL 5. OMLÆGNING AF REFUSIONEN PÅ DE SOCIALE SERVICEOMRÅDER TIL GENERELLE TILSKUD Indledning Socialministerens bebudede lovforslag De kommunale organisationers synspunkter Konsekvensberegninger 165

6 BILAG. Bilag 1: Bi1ag 2; Bi1ag 3: Bilag 4: Bi1ag 5: Side: Henvendelse fra kommunerne på Lolland- Falster af 30. januar 1985 vedrørende konjunkturreguleringen i Brev til indenrigsministeren af 21. februar 1985 fra borgmestrene for de fem store provinsbyer 184 Henvendelse af 4. marts 1985 fra amtsrådene og kommuneforeningerne i Viborg, Ringkøbing og Nordjyllands amter vedrørende "Rapport om regional ulighed" 190 Henvendelser af 5. og 8. marts 1985 fra Københavns kommune 198 Virkningerne for kommunerne og amtskommunerne af en tilskudsregulering efter henholdsvis beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal 205 Bilag 6: Fremrykning af beskatningsgrundlag, regulering i 1985 og 1986 efter indkomststigning og overudligning 225 Bi1ag 7: Bi1ag 8: Bilag 9t Bilag 10: Bilag 11: Bi1ag 12: Bi1ag 13: Bi1ag 14: Bilag 15: og 1986 konsekvenser af forskellige reguleringsnøgler 228 Grundmodellen for kommuner og amtskommuner 248 Korrelationsmatricer for kommuner og amtskommuner 256 Den nye model for kommuner og amtskommuner 266 Konsekvenserne for kommuner og amtskommuner af nye kriterier m.v 275 Konsekvenserne for kommuner og amtskommuner af en lønkorrektion i udligningen på 60 pct 294 Den sociale finansieringsomlægning ved hjælp af et tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier 304 Konsekvenserne for kommuner og amtskommuner af en omlægning af finansieringen på de sociale serviceområder 323 Notat om beregning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af finansieringsomlægninger på de sociale serviceområder.. 343

7 - 7 - KAPITEL 1. UDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING SAMT BAG- GRUNDEN FOR DET AKTUELLE ARBEJDE Udvalgets nedsættelse m.v. Finansieringsudvalget blev nedsat ved indenrigsministeriets skrivelse af 3. marts Det hed i skrivelsen: "I årene efter kommunalreformen er der, som bekendt, gennemført en betydelig omlægning af opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne. I takt hermed har det kommunale finansieringssystem undergået vigtige ændringer, navnlig ved indførelsen af tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier, skattegrundlagstilskud og udligningsordningerne i hovedstadsområdet og landet som helhed. Disse reformer kan nu betragtes som så vidt gennemført, at der tegner sig et klart billede af de kommende års opgavefordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne. En samlet vurdering af finansieringssystemet er imidlertid ikke gennemført siden kommunalreformen. De ændringer, der er sket i systemet - navnlig indførelsen af tilskuds- og udligningssystemet - har bl.a. haft til formål at bidrage til gennemførelsen af omlægningerne af opgavefordelingen, og det er først nu, da denne som nævnt tegner sig klart, at en samlet vurdering af systemet er mulig. Vurderingen af finansieringssystemet findes mest hensigtsmæssigt at kunne ske i et embedsmandsudvalg under indenrigsministeriet med repræsentanter for de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner, finansministeriet (budgetdepartementet), ministeriet for skatter og afgifter, økonomiministeriet, miljøministeriet og indenrigsministeriet. Det er udvalgets opgave at vurdere kommunernes og amtskommunernes generelle finansieringsbehov, og hvorledes finansieringssystemet bør udformes i fremtiden under afvejning af de principielle hensyn, der bør indgå i vurderingen. Det følger heraf, at udvalget ikke skal behandle de specielle spørgs-

8 - 8 - mål om byrde- og opgavefordeling mellem staten og kommuner og amtskommuner, som endnu måtte stå tilbage at løse. Udvalget bør tage sit udgangspunkt i de generelle målsætninger om kommunaløkonomisk udligning og tættest mulig sammenhæng mellem dispositionsbeføjelse og økonomisk ansvar, der har været bærende for reformerne op igennem 1970'erne. Udvalget bør således vurdere, i hvilket omfang de enkelte finansieringskilder (tilskud, skatter, lån, takster m.v.) tjener til at gennemføre disse målsætninger og danner et hensigtsmæssigt grundlag for løsningen af de opgaver, som er henlagt til kommunerne og amtskommunerne. Med dette udgangspunkt bør udvalget belyse og tage stilling til de forskellige tanker om omlægning af finansieringssystemet, som er fremkommet i de senere år. Der tænkes her f.eks. på tankerne om delvis at lade de eksisterende tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier afløse af en udligningsordning efter udgiftsbehov og på den indflydelse, som udformningen af skattepolitikken måtte have på udligningen kommuner og amtskommuner imellem. Den (amts)kommunale økonomis vægt i den samlede offentlige økonomi med deraf følgende konsekvenser for udformningen af den økonomiske politik bør indgå i overvejelserne. Udvalget kan behandle spørgsmål i forbindelse med koordinationen af den offentlige budgetlægning. Endelig er det udvalgets opgave at videreføre de analyser af forskellene i de kommunale udgiftsbehov, der er udført af arbejdsgruppen om bloktilskud m.v., og at stille forslag om de ændringer i udligningen efter udgiftsbehov, som ny viden og statistik kan begrunde. Herunder bør udvalget analysere centerkommunernes og vækstkommunernes økonomiske problemer." Udvalget består aktuelt af: Fuldmægtig Bjørn Thomsen, Amtsrådsforeningen i Danmark Fuldmægtig Jens Bjørn Christiansen, Kommunernes Landsforening Konsulent Ib Jensen, Kommunernes Landsforening Kontorchef J.J. Egholm, Kommunernes Landsforening

9 _ 9 _ Kontorchef Gert Fischer, Københavns kommune Cheføkonom Søren Høgenhaven, Kommunernes Landsforening Kontorchef Marius Ibsen, indenrigsministeriet Afdelingschef Ivar Koed, Frederiksberg kommune Afdelingschef Otto Larsen, Amtsrådsforeningen i Danmark Kontorchef Anders Eldrup, budgetdepartementet, Fuldmægtig Lis Lauritsen, budgetdepartementet Fuldmægtig Henrik Pinholt, budgetdepartementet Kommitteret Jørgen Lotz, indenrigsministeriet (formand) Fuldmægtig Herbert Mariboe, miljøministeriet Konsulent Aksel Meyer, socialministeriet Fuldmægtig Lars H. Nielsen, ministeriet for skatter og afgifter Fuldmægtig Eigil Waagstein, Det økonomiske Sekretariat Udvalgets sekretariat har bestået af medarbejdere fra indenrigsministeriets 4. og 5. kommunekontor Baggrunden for udvalgets aktuelle arbejde. Folketinget vedtog den 13. december 1984 lov nr. 648, lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (ændring af tilskud for 1985). Med denne lov blev der bebudet et nyt princip for reguleringen af de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner - det såkaldte konjunkturreguleringsprincip. Under lovens behandling modtog folketingets kommunaludvalg en række henvendelser fra (amts)kommuner og kommunale organisationer, de fleste med en kritik af fordelingen af konjunkturreguleringen, medens enkelte kunne støtte fordelingsprincipperne. Reguleringen for tilskudsåret 1985 blev udformet som en a conto-regulering, idet udvalget blev pålagt at vurdere og stille forslag til en varig konjunkturregulering af kommunernes økonomi. Af bemærkningerne til det ovenfor omtalte lovforslag fremgår det, at udvalget herudover skal vurdere, om den rapport, der er blevet udarbejdet af Amtskommunernes og Kommuner-

10 nes Forskningsinstitut om de særlige sociale problemer i Københavns kommune, og som blev afleveret til indenrigsministeren den 1. februar 1985, giver anledning til forslag til generelle ændringer i udligningen. Endelig fremgår det, at udvalget skal belyse de kommunaløkonomiske konsekvenser af nogle nærmere specificerede modeller for omlægningen af refusionerne på de sociale serviceområder. Udvalget har modtaget en henvendelse fra kommunerne på Lolland-Falster, jfr. bilag 1, som viser, at de konjunkturbestemte tilpasningsbehov i disse kommuner i 1985 er mindre end de reduktioner i de generelle tilskud, som fulgte af den foreløbige fordeling for Som årsag hertil anføres, at det økonomiske opsving ikke har sat sit spor i erhvervslivet og indkomster på Lolland-Falster. Udvalget har behandlet dette problem i kapitel 2. De fem store provinsbykommuner har endvidere i et brev til indenrigsministeren af 21. februar 1985 peget på, at hovedparten af indkomstoverførslerne enten er helt lovbundne eller delvis lovbundne og stærkt konjunkturafhængige, hvorfor de finder, at en naturlig konsekvens må være, at staten refunderer alle indkomstoverførsler med 100 pct. Dette problem har Udvalget behandlet i kapitel 3. Brevet fra de fem kommuner er optrykt som bilag 2. Derudover har udvalget modtaget redegørelsen "Regional ulighed" fra amtsrådene og kommuneforeningerne i Viborg, Ringkøbing og Nordjylland. Følgeskrivelsen samt medfølgende pressemeddelelse er optrykt som bilag 3. Endelig har udvalget ved skrivelser af 5. marts 1985 og 8. marts 1985 fra Københavns kommune modtaget undersøgelse nr. 23 vedrørende "Københavnernes indkomster " samt et notat om de af Københavns kommune beregnede merbehov på det sociale og sundhedsmæssige område. Notatet og følgeskrivelserne er optrykt som bilag 4.

11 Disse rapporter m.v. er dog stillet udvalget til rådighed på et så fremskredent tidspunkt i arbejdet, at de ikke har kunnet indgå i udvalgets vurderinger og forslag Betænkningens formål og disposition. På den ovenfor beskrevne baggrund er det formålet med denne betænkning: at belyse og vurdere de kommunaløkonomiske virkninger af alternative metoder for en varig konjunkturregulering af kommunernes økonomi, at vurdere mulighederne for at foretage en opgørelse af de kommunale udgiftsbehov, som bedre afspejler kommunernes sande udgiftsbehov, samt at vurdere de kommunaløkonomiske konsekvenser af at gennemføre en finansieringsomlægning på de sociale institutions- og serviceområder. Betænkningen er disponeret som følger: I det følgende kapitel er der dels givet en beskrivelse af det hidtidige budgetsamabejde, dels foretaget en beskrivelse og vurdering af forskellige modeller til konjunkturregulering af kommunernes økonomi. Udvalget vurderer i kapitel 3 mulighederne for at indføre nye kriterier i opgørelsen af kommunernes objektive udgiftsbehov. Herefter vurderes i kapitel 4 mulighederne for og effekterne af at indføre en korrektion for forskellene i de regionale pris- og lønniveauer i de mellemkommunale udligningsordninger. Med udgangspunkt i de analyser, udvalget har beskrevet i kapitel 3 og 4, foretages der i kapitel 5 en belysning af de kommunaløkonomiske konsekvenser af en finansieringsomlægning på de sociale serviceområder. Det belyses ligeledes, hvilke muligheder der vil være for at afhjælpe en væsentlig del af de byrdefordelingsmæssige forskydninger, som omlægningen umiddelbart giver anledning til.

12 KAPITEL 2. KONJUNKTURREGULERING AF DEN KOMMUNALE ØKONOMI Indledning. Kommuner og amtskommuner administrerer ca. 45 pct. af de samlede offentlige udgifter (ekskl, pensioner, børnetilskud og sygedagpenge), beskæftiger ca. 70 pct. af de offentligt ansatte og udskriver 30 pct. af skatterne. Den kommunale sektors udgiftsniveau og skatteudskrivning er derfor af åbenbar betydning for den økonomiske politik. Siden kommunalreformen har det da også været erkendt, at de voksende kommunale dispositionsbeføjelser må følges op af et budgetsamarbejde mellem staten og kommunerne. Budgetsamarbejdet bygger på en enighed mellem kommuner og stat om, at det er folketingets og regeringens ansvar at fastsætte de overordnede økonomiske og politiske mål, men at den nærmere tilrettelæggelse af kommunernes indpasning i den økonomiske politik bør ske i et samarbejde mellem de kommunale organisationer og regeringen. Udvalget har i det følgende overvejet forskellige mulige udformninger af de kommende års generelle økonomiske samarbejde mellem staten og kommunerne med henblik på at definere grundlaget for et fortsat nært samarbejde om kommunernes bidrag til realiseringen af de økonomisk-politiske mål. Overvejelserne herom er disponeret på følgende måde: Indledningsvis redegøres kort for budgetsamarbejdets historie (afsnit 2.2). Dernæst skitseres de forventede vilkår for den kommunale økonomi de nærmeste år (afsnit 2.3). Endvidere redegøres for, hvorledes kommunernes konjunkturgevinst kan beregnes (2.4). På denne baggrund overvejes det, hvorledes det generelle økonomiske samarbejde kan udformes (afsnit 2.5 til 2.7).

13 Budgetsamarbejdet siden Budgetsamarbejdets historie siden 1970 kan inddeles i fire perioder: , , samt perioden siden Ad Sigtet med budgetsamarbejdet var i disse år først og fremmest at medvirke til en generel efterspørgselsbegrænsning samt at øge kommunernes selvfinansiering. Allerede i 1970 blev der fastsat regler for tilsynsrådenes godkendelse af kommunernes lånoptagelse; sigtet var at øge selvfinansieringsgraden og dermed mindske kommunernes belastning af kapitalmarkedet. Denne politik fortsattes i 1971/72 og 1972/73, hvor der blev fastsat egentlige lånerammer for hver enkelt kommune. Desuden henstillede regeringen og de kommunale organisationer i 1972/73, at de kommunale investeringer begrænsedes. Tilsvarende blev kommunerne opfordret til at udvise den størst mulige tilbageholdenhed med oprettelse af nye stillinger. Endelig blev - ved lov - fastsat et skatteloft, således at kommunerne som udgangspunkt højst måtte udskrive en vis procentdel af skatteudskrivningen for 1971/72. For budgetåret 1973/74 begrænsedes lånoptagelsen til 80 pct. af rammen for det foregående år, dog suppleret med en dispensationspulje. Desuden var fastsat - vejledende - investeringsrammer, ligeledes suppleret med en dispensationsmulighed og med visse undtagelsesbestemmeler. Herudover blev i april 1973 indført et midlertidigt stop for igangsættelse af nye offentlige bygge- og anlægsarbejder, gældende til 1. november 1973, senere forlænget til 1. oktober 1974, dog med en dispensationsadgang. Desuden henstilledes det, at den forbedrede likviditet, der skyldtes stoppet, anvendtes til henlæggelser snarere end til forøgelse af driftsudgifterne.

14 Investeringsrammerne, der fortsat var vejledende, blev - omend i en noget ændret udformning - også fastsat for 1974/ 75. Lånebegrænsningerne blev ligeledes videreført. Ad Også i denne periode søgte man at regulere væksten i den offentlige økonomi. Som følge af konjunkturomslaget fik arbejdsløshedsbekæmpelsen imidlertid - navnlig fra en mere fremtrædende plads i budgetsamarbejdet. Det besluttedes at ophæve bygge- og anlægsstoppet allerede pr. 15. august Lidt senere - september blev der stillet en yderligere dispensationsramme for investeringer til rådighed for kommuner med en særlig høj arbejdsløshed. Uanset at arbejdsløshedsbekæmpelsen nu havde fået en mere fremtrædende plads i den økonomiske politik, fastsattes der også for årene 1975/76 og 1976/77 både investerings- og lånerammer. I 1975/76 var anlægsarbejder med beskæftigelsesfremmende formål undtaget fra investeringsrammerne. Med henblik på at undgå kommunale skatteforhøjelser blev desuden foretaget en række ændringer i forskellige udbetalinger fra staten, hvilket skabte grundlag for en væsentligt forbedret kommunal likviditet. I budgetåret 1977 fastsattes investerings- og lånerammer med stort set samme indhold som året før. Midt i året blev investeringsrammerne dog først lempet og derefter helt afskaffet med henblik på at bedre beskæftigelsen. Heller ikke for 1978 fastsattes investeringsrammer. Derimod opretholdtes lånerammerne, der endog blev strammet en smule på grund af den betydelige likviditet, kommunerne havde opsamlet. Herudover blev kommunerne - ved lov - pålagt at afsætte et bestemt beløb til særlige foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. I 1978 vedtoges loven om arbejdstilbud til langtidsledige. Med virkning for 1979 blev lånerammerne strammet.

15 Reguleringen af de generelle tilskud, hvis omfang var vokset betydeligt i forbindelse med de gennemførte opgaveomlægninger, blev ændret i denne periode. I 1978 blev den automatiske regulering af tilskuddene efter den stedfundne udvikling i bruttofaktor indkomsten erstattet af en årlig regulering efter forhandling med de kommunale organisationer med udgangspunkt i den forventede pris- og lønudvikling i tilskudsåret. Ved denne lovændring indføjedes endvidere en bestemmelse om, at der ved tilskudsreguleringen kunne tages hensyn til den forventede udvikling i statens og kommunernes økonomi som helhed. Ad I 1979 fik betalingsbalancehensynet en mere fremtrædende plads i den økonomiske politik, samtidig med at en begrænsning af de offentlige udgifter igen blev et væsentligt politisk mål. Der blev på denne; baggrund i juni 1979 truffet aftale mellem regeringen og de kommunale organisationer om et flerårigt rammesystem, hvis sigte var gradvis at reducere væksten i den kommunale sektor (eller i al fald i de traditionelle dele af den). Samtidig opretholdtes og udbyggedes en række beskæftigelsesfremmende initiativer. De fastlagte rammer vedrørte den kommunale sektor som helhed, dvs. primærkommunerne henholdsvis amtskommunerne under ét, og måtte således i forhold til den enkelte kommune opfattes som vejledende. For 1980 omfattede aftalen følgende: Den reale stigning i udgifterne skulle begrænses til 3 pct. for den kommunale sektor som helhed, dog 1 1/2 pct. for amtskommunerne. Nye kommunale opgaver - bl.a. energi og beskæftigelse - blev holdt uden for denne ramme. Det samme gjaldt de helt lovstyrede områder: pensioner og børnetilskud. - Likviditetsforbruget skulle begrænses mest muligt og burde højst udgøre i alt 1 mia. kr.

16 I tilknytning hertil tilkendegav regeringen en vilje til at lempe de statslige standarder og normer, der måtte være hindrende for kommunernes mulighed for at styre udgiftsudviklingen. I den forbindelse opfordredes organisationerne til at udarbejde et katalog over mulige forslag til forbedring af styringsmulighederne. For 1981 fastsattes en generel udgiftsramme på 2 pct.'s real stigning, samt en begrænsning i forbruget af likvide aktiver. Til støtte for de kommunale råds gennemførelse af denne politik genemførte regeringen en række spareinitiativer svarende til ca. 1 3/4 mia. kr. i Disse initiativer bestod dels af konkrete statslige spareinitiativer i form af ændringer af love og regler, dels af henstillinger og vejledninger fra de enkelte sektorministerier. For 1982 var udgiftsrammen fastsat til 1 pct.'s real stigning. Siden Med regeringsskiftet i 1982 skete der i flere henseender et skift i den økonomiske politik. Bekæmpelsen af inflationen og ikke mindst underskuddet på statsbudgettet fik således højere prioritet. Mens budgetsamarbejdet i perioden var koncentreret om styringen af de kommunale udgifter har udviklingen siden 1982 været præget af, at styringen af indtægtssiden af den kommunale økonomi har fået en fremtrædende rolle i budgetsamarbejdet. Dette kommer således til udtryk ved inddragelsen af de kommunale skatteforhold i henstillingerne for den kommunale budgetlægning samt ved de betydelige nedsættelser af tilskuddene til kommunerne, som har fundet sted i perioden. Således gennemførtes i efteråret 1982, efter at budgetterne var lagt, en nedsættelse af tilskuddene fra og med 1983 med 3 mia. kr., samtidig med at de kommunale forskudsskattebeløb (tolvtedelsrater) blev beskåret som følge af den lavere pris- og lønudvikling. Beskæringerne af tilskuddene sigtede på en

17 tilsvarende reduktion af de budgetterede kommunale udgifter for 1983 og blev ledsaget af en spareplan, omfattende bl.a. lempelser af de statsligt fastsatte standarder og normer. I 1983 vedtoges en nedsættelse af tilskuddene med i alt 2,7 mia. kr., fordelt med 1,35 mia. kr. fra 1984 og yderligere 1,35 mia. kr. fra Henstillingen for den kommunale budgetlægning for 1984 gik ud på, at den kommunale sektor som helhed skulle holde skatten i ro. I foråret 1984 blev vedtaget en ændret regulering af tilskuddene til kommunerne, omfattende dels ændrede principper for kompensation over tilskuddene (det udvidede totalbalanceprincip) og dels en ændring af pris- og lønreguleringen af tilskuddene fra forventede, fremtidige til faktisk konstaterede pris- og lønstigninger. Denne ændring indebar en suspension af pris- og lønreguleringen af tilskuddene i 2 år, 1985 og Drøftelserne mellem regeringen og de kommunale organisationer i foråret 1984 af forudsætningerne for den kommunale økonomi i 1985, herunder den ændrede regulering af tilskuddene, mundede ud i følgende fællesudtalelse af 26. marts 1984: "Regeringen og de kommunale organisationer har i dag drøftet regeringens lovforslag om den kommunale økonomi. Der foreligger på det ændrede grundlag en forståelse om ordningerne. Der var enighed om, at de kommende års politik må have uændret aktivitetsniveau som målsætning. Med de forslag og forudsætninger, regeringen har fremlagt, foreligger der mellem regeringen og de kommunale organisationer enighed om, at dette mål kan nås ved uændret skat. De kommunale organisationer har lægt vægt på, at regeringen har givet tilsagn om, at hvis regeringens forudsætninger ikke holder, vil den i juni 1985 optage forhandlinger med de kommunale organisationer med henblik på, at der i løbet af 1985 kan ske en regulering af de generelle tilskud, som sikrer denne målsætning."

18 I december 1984 gennemførtes en a conto nedsættelse af tilskuddene fra og med 1985 med 4,5 mia. kr. Baggrunden for nedsættelsen var, at regeringen fandt, at vilkårene for den kommunale økonomi siden forårets drøftelser var blevet væsentligt forbedrede, således at det nu måtte forudses, at uændret aktivitetsniveau og uændrede skattesatser i kommunerne ville indebære en kommunal likviditetsforøgelse (overskud) på 4,5 mia. kr. i Målet om uændret aktivitetsniveau skønnedes således ved en tilskudsnedsættelse på 4,5 mia. kr. at kunne opnås ved uændrede skattesatser. Konklusion. Det fremgår af foranstående, kortfattede gennemgang af udviklingen i budgetsamarbejdet mellem staten og kommunerne, at der gennem årene er sket visse forskydninger i den vægt, som er tillagt de forskellige mål for den økonomiske udvikling, ligesom midlerne til indpasning af den kommunale økonomi heri har varieret. Den konkrete udformning af budgetsamarbejdet må også i fremtiden forventes at skifte karakter fra år til år, afhængigt af de mål, regeringen og folketinget sætter sig, og de midler, man vælger at bringe i anvendelse De forventede vilkår for budgetsamarbejdet de narmeste år. Under drøftelserne mellem regeringen og de kommunale parter i foråret 1984 var der, som det fremgår af den ovenfor citerede fællesudtalelse, enighed om, at de kommende års politik må have et uændret kommunalt aktivitetsniveau som målsætning. Der vil således i de kommende år skulle ske en tilpasning af kommunernes indtægter til finansieringen af nettodrifts- og anlægsudgifterne ved et uændret aktivitetsniveau i takt med ændringerne fra år til år i kommunernes økonomiske vilkår. Statens tilskud til kommunerne og de kommunale skatter udgør hovedkomponenterne i kommunernes samlede indtægter. Til-

19 pasningen af indtægterne til nettoudgifterne ved uændret aktivitetsniveau vil derfor kunne ske enten ved en regulering af tilskuddenes størrelse eller ved en regulering af de kommunale skattesatser. Regeringen har i forbindelse med ændringen af reguleringen af tilskuddene i foråret 1984 og den efterfølgende nedsættelse af tilskuddene i december 1984 tilkendegivet, at det i de kommende år gennem tilskudspolitikken må tilstræbes at sikre kommunerne mulighed for at holde uændret aktivitetsniveau ved uændrede kommunale skattesatser. Regeringen tillægger det i denne forbindelse særlig vægt at sikre, at det tiltagende økonomiske råderum i kommunerne, som den økonomiske udvikling i disse år indebærer, ikke omsætter sig i lavere kommunale skattesatser - med en deraf følgende forøgelse af købekraften i den private sektor - eller i et forøget kommunalt aktivitetsniveau. Det er derfor regeringens opfattelse, at budgetsamarbejdet i de kommende år må bringes i fastere rammer ved, at de årlige henstillinger for den kommunale økonomi understøttes ved tilpasninger af tilskuddene, som udformes på en sådan måde, at det sikres, at de kommunale nettoudgifter ved et uændret aktivitetsniveau vil kunne finansieres ved uændrede skattesatser - den såkaldte konjunkturregulering af tilskuddene. De kommunale organisationer har bl.a. i forbindelse med folketingsbehandlingen i december 1984 af tilskudsnedsættelsen fra 1985 tilkendegivet, at tilpasningen af de kommunale indtægter til nettoudgifterne ved uændret aktivitetsniveau må ske ved ændringer i de kommunale skattesatser. Budgetsamarbejdet i de kommende år vil ifølge dette synspunkt indebære en videreførelse af henstillingen om uændret aktivitetsniveau, suppleret med en henstilling om tilpasning af de kommunale skattesatser hertil. Budgetsamarbejdets vilkår i de nærmeste år må ses i sammenhæng med den forventede udvikling i kommunernes økonomi i disse år.

20 Såfremt de seneste års udviklingstendenser også vil gøre sig gældende i de kommende år, kan der forventes en fortsat vækst i den kommunale likviditet ("overskud") ved et uændret aktivitetsniveau og uændrede kommunale skattesatser. Størrelsen heraf skal i det følgende benævnes kommunernes tilpasningsbehov. En neutralisering af denne likviditetsvækst ved uændret aktivitet vil, som det er fremgået ovenfor, kunne ske ved en nedsættelse af tilskuddene til kommunerne (tilskudsmodellen) eller ved, at kommunerne nedsætter skattesatserne (skattemodellen). De to modeller er nedenfor overvejet i denne rækkefølge Opgørelsen af det kommunale tilpasningsbehov Indledning. Samspillet mellem konjunkturer og kommunalbudgetter er ingenlunde entydigt, og konjunkturernes virkninger udspiller sig i nogle tilfælde på en meget indirekte måde og ofte først over en længere tidsperiode. Dertil kommer, at også andre forhold påvirker kommunernes udgifter og indtægter, f.eks. kommunernes og statens budgetbeslutninger samt ændringer i lovgivningen. På indtægtssiden vil f.eks. en konjunkturopgang med stigende produktion og beskæftigelse betyde stigende indkomster hos borgerne og i virksomhederne. Men hvorledes denne indkomstfremgang påvirker udskrivningsgrundlaget og dermed kommunernes indtægter ved person- og selskabsbeskatningen må bero på udviklingen i fradragene, der ligger til grund for opgørelsen af de skattepligtige indkomster. Spørgsmålet er således, hvorledes samspillet er mellem konjunkturforløbet og ændringerne i omfanget af afskrivninger, rentefradrag m.v. Her må man se på erhvervsinvesteringerne, ejendomsomsætning, renteniveau o.a. Dertil kommer, at der fra år til år også sker ændringer i skatteyderantallet, som er demografisk bestemt og altså uafhængigt af konjunkturerne.

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning 2009/1 LSF 218 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2010-2654 Fremsat den 26. maj 2010 af indenrigs

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 71 Bilag 14 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Ændringsforslag til Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2009-10 Fremsat den 28. april 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Nedsættelse af grundskyldpromillen

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 163 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. september 2006 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2400-44 Sagsbeh.: MWP Fil-navn: L grundskyld produktionsjord

Læs mere

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2011. Det skal dog understreges,

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31 Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...

Læs mere

Tak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor.

Tak for din henvendelse den 3. marts Du har stillet tre spørgsmål vedrørende refusionsreform, som refereres og besvares nedenfor. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til: Cecilia Lonning-Skovgaard E-mail: Cecilia_Lonning-Skovgaard@br.kk.dk 10-03-2015 Sagsnr. 2015-0062128 Dokumentnr. 2015-0032849-1.

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Skatteudvalget L 104 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget L 104 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 104 Bilag 1 Offentligt 19. januar 2017 J.nr. 16-1729722 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Økonomioverblik på beskæftigelsesområdet Dette notat har til hensigt at forklare, hvordan finansieringen på beskæftigelsesområdet er skruet sammen og hvilke mekanismer

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg 1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten

Læs mere

Et nyt udligningssystem

Et nyt udligningssystem Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Januar 2004 Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

NOTAT. 2. budgetprognose Budget

NOTAT. 2. budgetprognose Budget NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk cavt@lejre.dk Dato: 22. august 2015 J.nr.: 2. budgetprognose Budget 2016-2019 På budgetseminar 1 den 24. april 2015

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :! # $$ $ %& '() *%&%& Side 1 af 32 Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende : # $$ $ %& '() *%&%& + '$ $$*&! "!#,%&#-.%/,%+..*&0 $" 1,%2* $*3 ',45! $ 43$.,6!0! 86,%91$6,%) $*$ 0$0)$- "3.0 #$,%-) $*$ 0$0)$& "3.0 #$,%%$.4.0,&:3

Læs mere