Konjunkturregulering og visse udligningstekniske problemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konjunkturregulering og visse udligningstekniske problemer"

Transkript

1 Konjunkturregulering og visse udligningstekniske problemer Redegørelse fra det af indenrigsministeriet nedsatte udvalg vedrørende kommunernes finansiering BETÆNKNING NR Marts 1985

2 ISBN In bet. Eloni Tryk. København

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side: KAPITEL 1. UDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING SAMT BAGGRUNDEN FOR DET AKTUELLE ARBEJDE Udvalgets nedsættelse m.v Baggrunden for udvalgets aktuelle arbejde Betænkningens formål og disposition. 11 KAPITEL 2. KONJUNKTURREGULERING AF DEN KOMMUNALE ØKONOMI Indledning Budgetsamarbejdet siden De forventede vilkår for budgetsamarbejdet de nærmeste år Opgørelsen af det kommunale tilpasningsbehov Indledning Principper for opgørelsen af det kommunale tilpasningsbehov Modeller for fordelingen af en tilskudsregulering (tilskudsmodellen) Indledning, kommunespecifik vs.generel regulering Om beregningerne, definitionen af tilpasningsbehov Generelt om tilskudsreguleringen og den kommunale udligning Regulering inden for det gældende udligningssystem (beskatningsgrundlag, udgiftsbehov, indbyggertal) Regulering af tilskud uden for rammerne af det gældende udligningssystem Indledning Permanent reduktion efter vækst i beskatningsgrundlag Reduktion efter vækst i beskatningsgrundlag det første år 40

4 2.6. Nedsættelse af de kommunale skatter, kombineret med en tilsvarende forhøjelse af statsskatterne (skattemodellen) Udvalgets overvejelser Indledning Valget mellem skattemodel og tilskudsmodel Indledning Hensynet til en klar arbejdsdeling mellem stat og kommuner Hensynet til en effektiv styring af de samlede kommunale udgifter Hensynet til den enkelte kommunes økonomiske styring Skattemodellen uden bloktilskud og KAPITEL 3. OPGØRELSE AF UDGIFTSBEHOV OG BESKATNINGS- GRUNDLAG I UDLIGNINGEN Indledning AKF's Københavnerrapport Indledning Afgrænsning af undersøgelsen Generelt om de befolkningsmæssige, sociale og økonomiske forhold i Københavns kommune Københavnerrapportens sammenfattende vurdering Den anvendte metode Kontanthjælp Serviceydelser til ældre m.v Serviceydelser for børn og unge Sundhedsydelser Det psykiatriske sygehusvæsen Sammenfattende vurdering af AKF's rapport Særligt om finansieringen af bistandsområdet 105

5 3.5. Kriterier, datagrundlag og metode De behandlede kriterier Datagrundlag og udgiftsgrupper Metode Grundmodellen Resultaterne af udvalgets statistiske anailyser Arbejdsløshed Aldersafhængighed for kontanthjælp Kvinders erhvervsfrekvens Uddannelsessøgende Specielt om sygesikringsområdet Civilstand Dødelighed Sammenfatning af de statistiske analyser Talmæssig illustration af udvalgets overvejelser 142 KAPITEL 4. KORREKTION FOR REGIONALE FORSKELLE I PRIS- OG LØNNIVEAUET Indledning Den principielle baggrund for en pris- og lønkorrektion Udformningen af et geografisk pris- og lønindeks Konsekvenserne af de manglende prisoplysninger 155 KAPITEL 5. OMLÆGNING AF REFUSIONEN PÅ DE SOCIALE SERVICEOMRÅDER TIL GENERELLE TILSKUD Indledning Socialministerens bebudede lovforslag De kommunale organisationers synspunkter Konsekvensberegninger 165

6 BILAG. Bilag 1: Bi1ag 2; Bi1ag 3: Bilag 4: Bi1ag 5: Side: Henvendelse fra kommunerne på Lolland- Falster af 30. januar 1985 vedrørende konjunkturreguleringen i Brev til indenrigsministeren af 21. februar 1985 fra borgmestrene for de fem store provinsbyer 184 Henvendelse af 4. marts 1985 fra amtsrådene og kommuneforeningerne i Viborg, Ringkøbing og Nordjyllands amter vedrørende "Rapport om regional ulighed" 190 Henvendelser af 5. og 8. marts 1985 fra Københavns kommune 198 Virkningerne for kommunerne og amtskommunerne af en tilskudsregulering efter henholdsvis beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal 205 Bilag 6: Fremrykning af beskatningsgrundlag, regulering i 1985 og 1986 efter indkomststigning og overudligning 225 Bi1ag 7: Bi1ag 8: Bilag 9t Bilag 10: Bilag 11: Bi1ag 12: Bi1ag 13: Bi1ag 14: Bilag 15: og 1986 konsekvenser af forskellige reguleringsnøgler 228 Grundmodellen for kommuner og amtskommuner 248 Korrelationsmatricer for kommuner og amtskommuner 256 Den nye model for kommuner og amtskommuner 266 Konsekvenserne for kommuner og amtskommuner af nye kriterier m.v 275 Konsekvenserne for kommuner og amtskommuner af en lønkorrektion i udligningen på 60 pct 294 Den sociale finansieringsomlægning ved hjælp af et tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier 304 Konsekvenserne for kommuner og amtskommuner af en omlægning af finansieringen på de sociale serviceområder 323 Notat om beregning af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af finansieringsomlægninger på de sociale serviceområder.. 343

7 - 7 - KAPITEL 1. UDVALGETS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING SAMT BAG- GRUNDEN FOR DET AKTUELLE ARBEJDE Udvalgets nedsættelse m.v. Finansieringsudvalget blev nedsat ved indenrigsministeriets skrivelse af 3. marts Det hed i skrivelsen: "I årene efter kommunalreformen er der, som bekendt, gennemført en betydelig omlægning af opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne. I takt hermed har det kommunale finansieringssystem undergået vigtige ændringer, navnlig ved indførelsen af tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier, skattegrundlagstilskud og udligningsordningerne i hovedstadsområdet og landet som helhed. Disse reformer kan nu betragtes som så vidt gennemført, at der tegner sig et klart billede af de kommende års opgavefordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne. En samlet vurdering af finansieringssystemet er imidlertid ikke gennemført siden kommunalreformen. De ændringer, der er sket i systemet - navnlig indførelsen af tilskuds- og udligningssystemet - har bl.a. haft til formål at bidrage til gennemførelsen af omlægningerne af opgavefordelingen, og det er først nu, da denne som nævnt tegner sig klart, at en samlet vurdering af systemet er mulig. Vurderingen af finansieringssystemet findes mest hensigtsmæssigt at kunne ske i et embedsmandsudvalg under indenrigsministeriet med repræsentanter for de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner, finansministeriet (budgetdepartementet), ministeriet for skatter og afgifter, økonomiministeriet, miljøministeriet og indenrigsministeriet. Det er udvalgets opgave at vurdere kommunernes og amtskommunernes generelle finansieringsbehov, og hvorledes finansieringssystemet bør udformes i fremtiden under afvejning af de principielle hensyn, der bør indgå i vurderingen. Det følger heraf, at udvalget ikke skal behandle de specielle spørgs-

8 - 8 - mål om byrde- og opgavefordeling mellem staten og kommuner og amtskommuner, som endnu måtte stå tilbage at løse. Udvalget bør tage sit udgangspunkt i de generelle målsætninger om kommunaløkonomisk udligning og tættest mulig sammenhæng mellem dispositionsbeføjelse og økonomisk ansvar, der har været bærende for reformerne op igennem 1970'erne. Udvalget bør således vurdere, i hvilket omfang de enkelte finansieringskilder (tilskud, skatter, lån, takster m.v.) tjener til at gennemføre disse målsætninger og danner et hensigtsmæssigt grundlag for løsningen af de opgaver, som er henlagt til kommunerne og amtskommunerne. Med dette udgangspunkt bør udvalget belyse og tage stilling til de forskellige tanker om omlægning af finansieringssystemet, som er fremkommet i de senere år. Der tænkes her f.eks. på tankerne om delvis at lade de eksisterende tilskud efter objektive udgiftsbehovskriterier afløse af en udligningsordning efter udgiftsbehov og på den indflydelse, som udformningen af skattepolitikken måtte have på udligningen kommuner og amtskommuner imellem. Den (amts)kommunale økonomis vægt i den samlede offentlige økonomi med deraf følgende konsekvenser for udformningen af den økonomiske politik bør indgå i overvejelserne. Udvalget kan behandle spørgsmål i forbindelse med koordinationen af den offentlige budgetlægning. Endelig er det udvalgets opgave at videreføre de analyser af forskellene i de kommunale udgiftsbehov, der er udført af arbejdsgruppen om bloktilskud m.v., og at stille forslag om de ændringer i udligningen efter udgiftsbehov, som ny viden og statistik kan begrunde. Herunder bør udvalget analysere centerkommunernes og vækstkommunernes økonomiske problemer." Udvalget består aktuelt af: Fuldmægtig Bjørn Thomsen, Amtsrådsforeningen i Danmark Fuldmægtig Jens Bjørn Christiansen, Kommunernes Landsforening Konsulent Ib Jensen, Kommunernes Landsforening Kontorchef J.J. Egholm, Kommunernes Landsforening

9 _ 9 _ Kontorchef Gert Fischer, Københavns kommune Cheføkonom Søren Høgenhaven, Kommunernes Landsforening Kontorchef Marius Ibsen, indenrigsministeriet Afdelingschef Ivar Koed, Frederiksberg kommune Afdelingschef Otto Larsen, Amtsrådsforeningen i Danmark Kontorchef Anders Eldrup, budgetdepartementet, Fuldmægtig Lis Lauritsen, budgetdepartementet Fuldmægtig Henrik Pinholt, budgetdepartementet Kommitteret Jørgen Lotz, indenrigsministeriet (formand) Fuldmægtig Herbert Mariboe, miljøministeriet Konsulent Aksel Meyer, socialministeriet Fuldmægtig Lars H. Nielsen, ministeriet for skatter og afgifter Fuldmægtig Eigil Waagstein, Det økonomiske Sekretariat Udvalgets sekretariat har bestået af medarbejdere fra indenrigsministeriets 4. og 5. kommunekontor Baggrunden for udvalgets aktuelle arbejde. Folketinget vedtog den 13. december 1984 lov nr. 648, lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (ændring af tilskud for 1985). Med denne lov blev der bebudet et nyt princip for reguleringen af de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner - det såkaldte konjunkturreguleringsprincip. Under lovens behandling modtog folketingets kommunaludvalg en række henvendelser fra (amts)kommuner og kommunale organisationer, de fleste med en kritik af fordelingen af konjunkturreguleringen, medens enkelte kunne støtte fordelingsprincipperne. Reguleringen for tilskudsåret 1985 blev udformet som en a conto-regulering, idet udvalget blev pålagt at vurdere og stille forslag til en varig konjunkturregulering af kommunernes økonomi. Af bemærkningerne til det ovenfor omtalte lovforslag fremgår det, at udvalget herudover skal vurdere, om den rapport, der er blevet udarbejdet af Amtskommunernes og Kommuner-

10 nes Forskningsinstitut om de særlige sociale problemer i Københavns kommune, og som blev afleveret til indenrigsministeren den 1. februar 1985, giver anledning til forslag til generelle ændringer i udligningen. Endelig fremgår det, at udvalget skal belyse de kommunaløkonomiske konsekvenser af nogle nærmere specificerede modeller for omlægningen af refusionerne på de sociale serviceområder. Udvalget har modtaget en henvendelse fra kommunerne på Lolland-Falster, jfr. bilag 1, som viser, at de konjunkturbestemte tilpasningsbehov i disse kommuner i 1985 er mindre end de reduktioner i de generelle tilskud, som fulgte af den foreløbige fordeling for Som årsag hertil anføres, at det økonomiske opsving ikke har sat sit spor i erhvervslivet og indkomster på Lolland-Falster. Udvalget har behandlet dette problem i kapitel 2. De fem store provinsbykommuner har endvidere i et brev til indenrigsministeren af 21. februar 1985 peget på, at hovedparten af indkomstoverførslerne enten er helt lovbundne eller delvis lovbundne og stærkt konjunkturafhængige, hvorfor de finder, at en naturlig konsekvens må være, at staten refunderer alle indkomstoverførsler med 100 pct. Dette problem har Udvalget behandlet i kapitel 3. Brevet fra de fem kommuner er optrykt som bilag 2. Derudover har udvalget modtaget redegørelsen "Regional ulighed" fra amtsrådene og kommuneforeningerne i Viborg, Ringkøbing og Nordjylland. Følgeskrivelsen samt medfølgende pressemeddelelse er optrykt som bilag 3. Endelig har udvalget ved skrivelser af 5. marts 1985 og 8. marts 1985 fra Københavns kommune modtaget undersøgelse nr. 23 vedrørende "Københavnernes indkomster " samt et notat om de af Københavns kommune beregnede merbehov på det sociale og sundhedsmæssige område. Notatet og følgeskrivelserne er optrykt som bilag 4.

11 Disse rapporter m.v. er dog stillet udvalget til rådighed på et så fremskredent tidspunkt i arbejdet, at de ikke har kunnet indgå i udvalgets vurderinger og forslag Betænkningens formål og disposition. På den ovenfor beskrevne baggrund er det formålet med denne betænkning: at belyse og vurdere de kommunaløkonomiske virkninger af alternative metoder for en varig konjunkturregulering af kommunernes økonomi, at vurdere mulighederne for at foretage en opgørelse af de kommunale udgiftsbehov, som bedre afspejler kommunernes sande udgiftsbehov, samt at vurdere de kommunaløkonomiske konsekvenser af at gennemføre en finansieringsomlægning på de sociale institutions- og serviceområder. Betænkningen er disponeret som følger: I det følgende kapitel er der dels givet en beskrivelse af det hidtidige budgetsamabejde, dels foretaget en beskrivelse og vurdering af forskellige modeller til konjunkturregulering af kommunernes økonomi. Udvalget vurderer i kapitel 3 mulighederne for at indføre nye kriterier i opgørelsen af kommunernes objektive udgiftsbehov. Herefter vurderes i kapitel 4 mulighederne for og effekterne af at indføre en korrektion for forskellene i de regionale pris- og lønniveauer i de mellemkommunale udligningsordninger. Med udgangspunkt i de analyser, udvalget har beskrevet i kapitel 3 og 4, foretages der i kapitel 5 en belysning af de kommunaløkonomiske konsekvenser af en finansieringsomlægning på de sociale serviceområder. Det belyses ligeledes, hvilke muligheder der vil være for at afhjælpe en væsentlig del af de byrdefordelingsmæssige forskydninger, som omlægningen umiddelbart giver anledning til.

12 KAPITEL 2. KONJUNKTURREGULERING AF DEN KOMMUNALE ØKONOMI Indledning. Kommuner og amtskommuner administrerer ca. 45 pct. af de samlede offentlige udgifter (ekskl, pensioner, børnetilskud og sygedagpenge), beskæftiger ca. 70 pct. af de offentligt ansatte og udskriver 30 pct. af skatterne. Den kommunale sektors udgiftsniveau og skatteudskrivning er derfor af åbenbar betydning for den økonomiske politik. Siden kommunalreformen har det da også været erkendt, at de voksende kommunale dispositionsbeføjelser må følges op af et budgetsamarbejde mellem staten og kommunerne. Budgetsamarbejdet bygger på en enighed mellem kommuner og stat om, at det er folketingets og regeringens ansvar at fastsætte de overordnede økonomiske og politiske mål, men at den nærmere tilrettelæggelse af kommunernes indpasning i den økonomiske politik bør ske i et samarbejde mellem de kommunale organisationer og regeringen. Udvalget har i det følgende overvejet forskellige mulige udformninger af de kommende års generelle økonomiske samarbejde mellem staten og kommunerne med henblik på at definere grundlaget for et fortsat nært samarbejde om kommunernes bidrag til realiseringen af de økonomisk-politiske mål. Overvejelserne herom er disponeret på følgende måde: Indledningsvis redegøres kort for budgetsamarbejdets historie (afsnit 2.2). Dernæst skitseres de forventede vilkår for den kommunale økonomi de nærmeste år (afsnit 2.3). Endvidere redegøres for, hvorledes kommunernes konjunkturgevinst kan beregnes (2.4). På denne baggrund overvejes det, hvorledes det generelle økonomiske samarbejde kan udformes (afsnit 2.5 til 2.7).

13 Budgetsamarbejdet siden Budgetsamarbejdets historie siden 1970 kan inddeles i fire perioder: , , samt perioden siden Ad Sigtet med budgetsamarbejdet var i disse år først og fremmest at medvirke til en generel efterspørgselsbegrænsning samt at øge kommunernes selvfinansiering. Allerede i 1970 blev der fastsat regler for tilsynsrådenes godkendelse af kommunernes lånoptagelse; sigtet var at øge selvfinansieringsgraden og dermed mindske kommunernes belastning af kapitalmarkedet. Denne politik fortsattes i 1971/72 og 1972/73, hvor der blev fastsat egentlige lånerammer for hver enkelt kommune. Desuden henstillede regeringen og de kommunale organisationer i 1972/73, at de kommunale investeringer begrænsedes. Tilsvarende blev kommunerne opfordret til at udvise den størst mulige tilbageholdenhed med oprettelse af nye stillinger. Endelig blev - ved lov - fastsat et skatteloft, således at kommunerne som udgangspunkt højst måtte udskrive en vis procentdel af skatteudskrivningen for 1971/72. For budgetåret 1973/74 begrænsedes lånoptagelsen til 80 pct. af rammen for det foregående år, dog suppleret med en dispensationspulje. Desuden var fastsat - vejledende - investeringsrammer, ligeledes suppleret med en dispensationsmulighed og med visse undtagelsesbestemmeler. Herudover blev i april 1973 indført et midlertidigt stop for igangsættelse af nye offentlige bygge- og anlægsarbejder, gældende til 1. november 1973, senere forlænget til 1. oktober 1974, dog med en dispensationsadgang. Desuden henstilledes det, at den forbedrede likviditet, der skyldtes stoppet, anvendtes til henlæggelser snarere end til forøgelse af driftsudgifterne.

14 Investeringsrammerne, der fortsat var vejledende, blev - omend i en noget ændret udformning - også fastsat for 1974/ 75. Lånebegrænsningerne blev ligeledes videreført. Ad Også i denne periode søgte man at regulere væksten i den offentlige økonomi. Som følge af konjunkturomslaget fik arbejdsløshedsbekæmpelsen imidlertid - navnlig fra en mere fremtrædende plads i budgetsamarbejdet. Det besluttedes at ophæve bygge- og anlægsstoppet allerede pr. 15. august Lidt senere - september blev der stillet en yderligere dispensationsramme for investeringer til rådighed for kommuner med en særlig høj arbejdsløshed. Uanset at arbejdsløshedsbekæmpelsen nu havde fået en mere fremtrædende plads i den økonomiske politik, fastsattes der også for årene 1975/76 og 1976/77 både investerings- og lånerammer. I 1975/76 var anlægsarbejder med beskæftigelsesfremmende formål undtaget fra investeringsrammerne. Med henblik på at undgå kommunale skatteforhøjelser blev desuden foretaget en række ændringer i forskellige udbetalinger fra staten, hvilket skabte grundlag for en væsentligt forbedret kommunal likviditet. I budgetåret 1977 fastsattes investerings- og lånerammer med stort set samme indhold som året før. Midt i året blev investeringsrammerne dog først lempet og derefter helt afskaffet med henblik på at bedre beskæftigelsen. Heller ikke for 1978 fastsattes investeringsrammer. Derimod opretholdtes lånerammerne, der endog blev strammet en smule på grund af den betydelige likviditet, kommunerne havde opsamlet. Herudover blev kommunerne - ved lov - pålagt at afsætte et bestemt beløb til særlige foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. I 1978 vedtoges loven om arbejdstilbud til langtidsledige. Med virkning for 1979 blev lånerammerne strammet.

15 Reguleringen af de generelle tilskud, hvis omfang var vokset betydeligt i forbindelse med de gennemførte opgaveomlægninger, blev ændret i denne periode. I 1978 blev den automatiske regulering af tilskuddene efter den stedfundne udvikling i bruttofaktor indkomsten erstattet af en årlig regulering efter forhandling med de kommunale organisationer med udgangspunkt i den forventede pris- og lønudvikling i tilskudsåret. Ved denne lovændring indføjedes endvidere en bestemmelse om, at der ved tilskudsreguleringen kunne tages hensyn til den forventede udvikling i statens og kommunernes økonomi som helhed. Ad I 1979 fik betalingsbalancehensynet en mere fremtrædende plads i den økonomiske politik, samtidig med at en begrænsning af de offentlige udgifter igen blev et væsentligt politisk mål. Der blev på denne; baggrund i juni 1979 truffet aftale mellem regeringen og de kommunale organisationer om et flerårigt rammesystem, hvis sigte var gradvis at reducere væksten i den kommunale sektor (eller i al fald i de traditionelle dele af den). Samtidig opretholdtes og udbyggedes en række beskæftigelsesfremmende initiativer. De fastlagte rammer vedrørte den kommunale sektor som helhed, dvs. primærkommunerne henholdsvis amtskommunerne under ét, og måtte således i forhold til den enkelte kommune opfattes som vejledende. For 1980 omfattede aftalen følgende: Den reale stigning i udgifterne skulle begrænses til 3 pct. for den kommunale sektor som helhed, dog 1 1/2 pct. for amtskommunerne. Nye kommunale opgaver - bl.a. energi og beskæftigelse - blev holdt uden for denne ramme. Det samme gjaldt de helt lovstyrede områder: pensioner og børnetilskud. - Likviditetsforbruget skulle begrænses mest muligt og burde højst udgøre i alt 1 mia. kr.

16 I tilknytning hertil tilkendegav regeringen en vilje til at lempe de statslige standarder og normer, der måtte være hindrende for kommunernes mulighed for at styre udgiftsudviklingen. I den forbindelse opfordredes organisationerne til at udarbejde et katalog over mulige forslag til forbedring af styringsmulighederne. For 1981 fastsattes en generel udgiftsramme på 2 pct.'s real stigning, samt en begrænsning i forbruget af likvide aktiver. Til støtte for de kommunale råds gennemførelse af denne politik genemførte regeringen en række spareinitiativer svarende til ca. 1 3/4 mia. kr. i Disse initiativer bestod dels af konkrete statslige spareinitiativer i form af ændringer af love og regler, dels af henstillinger og vejledninger fra de enkelte sektorministerier. For 1982 var udgiftsrammen fastsat til 1 pct.'s real stigning. Siden Med regeringsskiftet i 1982 skete der i flere henseender et skift i den økonomiske politik. Bekæmpelsen af inflationen og ikke mindst underskuddet på statsbudgettet fik således højere prioritet. Mens budgetsamarbejdet i perioden var koncentreret om styringen af de kommunale udgifter har udviklingen siden 1982 været præget af, at styringen af indtægtssiden af den kommunale økonomi har fået en fremtrædende rolle i budgetsamarbejdet. Dette kommer således til udtryk ved inddragelsen af de kommunale skatteforhold i henstillingerne for den kommunale budgetlægning samt ved de betydelige nedsættelser af tilskuddene til kommunerne, som har fundet sted i perioden. Således gennemførtes i efteråret 1982, efter at budgetterne var lagt, en nedsættelse af tilskuddene fra og med 1983 med 3 mia. kr., samtidig med at de kommunale forskudsskattebeløb (tolvtedelsrater) blev beskåret som følge af den lavere pris- og lønudvikling. Beskæringerne af tilskuddene sigtede på en

17 tilsvarende reduktion af de budgetterede kommunale udgifter for 1983 og blev ledsaget af en spareplan, omfattende bl.a. lempelser af de statsligt fastsatte standarder og normer. I 1983 vedtoges en nedsættelse af tilskuddene med i alt 2,7 mia. kr., fordelt med 1,35 mia. kr. fra 1984 og yderligere 1,35 mia. kr. fra Henstillingen for den kommunale budgetlægning for 1984 gik ud på, at den kommunale sektor som helhed skulle holde skatten i ro. I foråret 1984 blev vedtaget en ændret regulering af tilskuddene til kommunerne, omfattende dels ændrede principper for kompensation over tilskuddene (det udvidede totalbalanceprincip) og dels en ændring af pris- og lønreguleringen af tilskuddene fra forventede, fremtidige til faktisk konstaterede pris- og lønstigninger. Denne ændring indebar en suspension af pris- og lønreguleringen af tilskuddene i 2 år, 1985 og Drøftelserne mellem regeringen og de kommunale organisationer i foråret 1984 af forudsætningerne for den kommunale økonomi i 1985, herunder den ændrede regulering af tilskuddene, mundede ud i følgende fællesudtalelse af 26. marts 1984: "Regeringen og de kommunale organisationer har i dag drøftet regeringens lovforslag om den kommunale økonomi. Der foreligger på det ændrede grundlag en forståelse om ordningerne. Der var enighed om, at de kommende års politik må have uændret aktivitetsniveau som målsætning. Med de forslag og forudsætninger, regeringen har fremlagt, foreligger der mellem regeringen og de kommunale organisationer enighed om, at dette mål kan nås ved uændret skat. De kommunale organisationer har lægt vægt på, at regeringen har givet tilsagn om, at hvis regeringens forudsætninger ikke holder, vil den i juni 1985 optage forhandlinger med de kommunale organisationer med henblik på, at der i løbet af 1985 kan ske en regulering af de generelle tilskud, som sikrer denne målsætning."

18 I december 1984 gennemførtes en a conto nedsættelse af tilskuddene fra og med 1985 med 4,5 mia. kr. Baggrunden for nedsættelsen var, at regeringen fandt, at vilkårene for den kommunale økonomi siden forårets drøftelser var blevet væsentligt forbedrede, således at det nu måtte forudses, at uændret aktivitetsniveau og uændrede skattesatser i kommunerne ville indebære en kommunal likviditetsforøgelse (overskud) på 4,5 mia. kr. i Målet om uændret aktivitetsniveau skønnedes således ved en tilskudsnedsættelse på 4,5 mia. kr. at kunne opnås ved uændrede skattesatser. Konklusion. Det fremgår af foranstående, kortfattede gennemgang af udviklingen i budgetsamarbejdet mellem staten og kommunerne, at der gennem årene er sket visse forskydninger i den vægt, som er tillagt de forskellige mål for den økonomiske udvikling, ligesom midlerne til indpasning af den kommunale økonomi heri har varieret. Den konkrete udformning af budgetsamarbejdet må også i fremtiden forventes at skifte karakter fra år til år, afhængigt af de mål, regeringen og folketinget sætter sig, og de midler, man vælger at bringe i anvendelse De forventede vilkår for budgetsamarbejdet de narmeste år. Under drøftelserne mellem regeringen og de kommunale parter i foråret 1984 var der, som det fremgår af den ovenfor citerede fællesudtalelse, enighed om, at de kommende års politik må have et uændret kommunalt aktivitetsniveau som målsætning. Der vil således i de kommende år skulle ske en tilpasning af kommunernes indtægter til finansieringen af nettodrifts- og anlægsudgifterne ved et uændret aktivitetsniveau i takt med ændringerne fra år til år i kommunernes økonomiske vilkår. Statens tilskud til kommunerne og de kommunale skatter udgør hovedkomponenterne i kommunernes samlede indtægter. Til-

19 pasningen af indtægterne til nettoudgifterne ved uændret aktivitetsniveau vil derfor kunne ske enten ved en regulering af tilskuddenes størrelse eller ved en regulering af de kommunale skattesatser. Regeringen har i forbindelse med ændringen af reguleringen af tilskuddene i foråret 1984 og den efterfølgende nedsættelse af tilskuddene i december 1984 tilkendegivet, at det i de kommende år gennem tilskudspolitikken må tilstræbes at sikre kommunerne mulighed for at holde uændret aktivitetsniveau ved uændrede kommunale skattesatser. Regeringen tillægger det i denne forbindelse særlig vægt at sikre, at det tiltagende økonomiske råderum i kommunerne, som den økonomiske udvikling i disse år indebærer, ikke omsætter sig i lavere kommunale skattesatser - med en deraf følgende forøgelse af købekraften i den private sektor - eller i et forøget kommunalt aktivitetsniveau. Det er derfor regeringens opfattelse, at budgetsamarbejdet i de kommende år må bringes i fastere rammer ved, at de årlige henstillinger for den kommunale økonomi understøttes ved tilpasninger af tilskuddene, som udformes på en sådan måde, at det sikres, at de kommunale nettoudgifter ved et uændret aktivitetsniveau vil kunne finansieres ved uændrede skattesatser - den såkaldte konjunkturregulering af tilskuddene. De kommunale organisationer har bl.a. i forbindelse med folketingsbehandlingen i december 1984 af tilskudsnedsættelsen fra 1985 tilkendegivet, at tilpasningen af de kommunale indtægter til nettoudgifterne ved uændret aktivitetsniveau må ske ved ændringer i de kommunale skattesatser. Budgetsamarbejdet i de kommende år vil ifølge dette synspunkt indebære en videreførelse af henstillingen om uændret aktivitetsniveau, suppleret med en henstilling om tilpasning af de kommunale skattesatser hertil. Budgetsamarbejdets vilkår i de nærmeste år må ses i sammenhæng med den forventede udvikling i kommunernes økonomi i disse år.

20 Såfremt de seneste års udviklingstendenser også vil gøre sig gældende i de kommende år, kan der forventes en fortsat vækst i den kommunale likviditet ("overskud") ved et uændret aktivitetsniveau og uændrede kommunale skattesatser. Størrelsen heraf skal i det følgende benævnes kommunernes tilpasningsbehov. En neutralisering af denne likviditetsvækst ved uændret aktivitet vil, som det er fremgået ovenfor, kunne ske ved en nedsættelse af tilskuddene til kommunerne (tilskudsmodellen) eller ved, at kommunerne nedsætter skattesatserne (skattemodellen). De to modeller er nedenfor overvejet i denne rækkefølge Opgørelsen af det kommunale tilpasningsbehov Indledning. Samspillet mellem konjunkturer og kommunalbudgetter er ingenlunde entydigt, og konjunkturernes virkninger udspiller sig i nogle tilfælde på en meget indirekte måde og ofte først over en længere tidsperiode. Dertil kommer, at også andre forhold påvirker kommunernes udgifter og indtægter, f.eks. kommunernes og statens budgetbeslutninger samt ændringer i lovgivningen. På indtægtssiden vil f.eks. en konjunkturopgang med stigende produktion og beskæftigelse betyde stigende indkomster hos borgerne og i virksomhederne. Men hvorledes denne indkomstfremgang påvirker udskrivningsgrundlaget og dermed kommunernes indtægter ved person- og selskabsbeskatningen må bero på udviklingen i fradragene, der ligger til grund for opgørelsen af de skattepligtige indkomster. Spørgsmålet er således, hvorledes samspillet er mellem konjunkturforløbet og ændringerne i omfanget af afskrivninger, rentefradrag m.v. Her må man se på erhvervsinvesteringerne, ejendomsomsætning, renteniveau o.a. Dertil kommer, at der fra år til år også sker ændringer i skatteyderantallet, som er demografisk bestemt og altså uafhængigt af konjunkturerne.

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.

Læs mere

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen NOTAT Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen I det følgende redegøres der nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i tilskudsmodellen med hensyn til udviklingen i kommunernes skattegrundlag,

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud

Kommunal udligning og generelle tilskud Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne.

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. HVIDOVRE KOMMUNE Central- og Kulturforvaltningen Økonomisk Afdeling/PEJ 3. august 2011 Foreløbigt notat BUDGETFORSLAG 2012-2015 -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. STATUS PÅ BUDGETLÆGNINGEN FOR

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 NOTAT Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Udarbejdet af økonomi den 19. juni 2014 Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2015... 4 Indledning... 4 De overordnede økonomiske

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr.

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr. Renter Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2015 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 2.496.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg

Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg December 2005 Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Endvidere oversender jeg pressemeddelelse vedr. L 65, der er udsendt i dag.

Endvidere oversender jeg pressemeddelelse vedr. L 65, der er udsendt i dag. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Folketingets Kommunaludvalg Dato: 2. december 2010 Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: DEPPHO Sags nr.: 1005128

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk Design: Schultz Grafisk

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

Budgetnotat August 2015

Budgetnotat August 2015 1. Indledning Budgetnotat August 2015 Budgetnotatet sammenfatter det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for 2016-19 og giver et overblik over de problemer og handlingsmuligheder, der skal afklares

Læs mere

Betænkning nr. 1316 Kommunale erhvervsskatter og udligning

Betænkning nr. 1316 Kommunale erhvervsskatter og udligning Betænkning nr. 1316 Kommunale erhvervsskatter og udligning Rapport fra arbejdsgruppen om eventuel inddragelse af selskabsskat og dækningsafgift i udligningen INDENRIGSMINISTERIET Juli 1996 Betænkning nr.

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere