Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser"

Transkript

1 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bergman NJ, Linley LL, Fawcus SR Randomized controlled trial of skin-to-skin contact from birth versus conventional incubator for physiological stabilization in to 2199-gram newborns Acta Paediatr Jun;93(6): Checkliste udfyldt af: Ragnhild og Anne 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?. Hud-mod-hud til præmature/lavvægtige straks efter fødslen. 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult?. Ikke signf. Forskel: interventionsgruppen havde lidt lavere FV og GA (Hvilket kunne stille i-gruppen dårligere)., computerbaseret 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Nej, ikke børn og mødre og behandler, men analysen/forsker var blindet.. SCRIP-score udviklet til dette studie 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 18/21 og 13/14 (SCRIP). Mange blev ikke rekrutteret, men der er redegjort for, at det ikke er systematisk bias., baseline og outcomes mht overflytning til NICU og exceedede parametre blev analyseret på SCRIP kun på Ej beskrevet. Færre inkluderede fra sted 2, med flere i interventionsgruppen. 1

2 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.4 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe?, mere cariorespiratorisk stabile og færre exceedede parametrer (som i hovedsagen var tp og lidt BS), for de større præmature børn >31 uger GA. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.1 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3.2 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? HMH de første 6 timer pp vs. Servo-kuvøse SCRIP: puls, RF, SAT Exceeded parameter: BS, TP, apnø, desaturation deltog = gennemførte =31 SCRIP. Interventionen havde positiv effekt, begge dele Præmature og lavvægtige gram 2 hospitalers fødeafdeling Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). 2

3 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Maastrup R., Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SB, Hallum K, FrandsenA, Kyhnaeb A, Svarer I, Hallström I: Breastfeeding Progression in preterm Infants Is Influencede by Factors in Infants, Mothers and Clinical Practice: The Results of a National Cohort Study with High Breastfeeding Initiation Rates Tidsskrift, år: PLOS one, 2014: 9 (9) e1-e14. Checkliste udfyldt af: nne Weis 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.11 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.12 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1.13 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1 abstract og s. 2 - Aims 1 Kohorte beskrevet s. 3 samt tabel 1 s. 6. Samme gruppe indgår forskelligt i forskellige eksponeringer 1 (6) der er ikke redegjort for de ikke deltagende familier dette ikke muligt pga selvrapportederede data. Ingen grund til at tro, at de adskiller sig fra den inkluderede kohorte ikke deltagere og frafald under 20% 1.14 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.15 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 6 2 Redegjort for at signifikant færre mødre til ekstremt tidligt fødte børn deltog ved udskrivelsen samt drop out v spsk 2 havde flere mødre lavere uddannelse. Generelt meget lavt frafald men ikke beregnet Er der en sammenligning af eksponeringsstatus for gennemførende deltagere og de, der udgik? 5 ikke muligt pga selvrapporterede data. Vurdering 1.17 Er målene (outcomes) klart definerede? 2 lidt uklar formulering med registrering af hudmod-hud initiering på 5 forskellige tidspunkter i den initiale definition af outcomes 1.18 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 5 3

4 1.19 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? 1.20 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 1.21 Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 1.22 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.23 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? 2 der kunne være en risiko for, at forskeres egen indstilling til brug af sut samt initiering af hud mod hud kontakt kunne påvirke vurderingen. Data er dog pålideligt rapportede i tabeller og figurer. 2 der anvendes selv-udviklede spørgeskemaer til selv-rapportede data. Risiko for recall bias. Nogle data kunne i stedet være indsamlede fra barnets journal ex. respirator dage, cpap dage, vægt, GA, moders alder 2 og begrænsninger ved metoden er diskuteret i diskussionsafsnit. 6 1 s. 3 nederst 4 øverst statistik 1.24 Er der anvendt ens databehandling i de 1 forskellige grupper? 1.25 Er der anført sikkerhedsintervaller? Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.27 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.5 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at minimere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.6 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.7 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? 1 s4, Factors associated with PMA at establishment of exclusive breastfeeding 1 tabel 3 ++ ja ja 4

5 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.10 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Gestationsalder, postmenstuel alder, hud-mod-hud kontakt, vægt, amme-milepæle, respirator behandling cpapbehandling, brug af sut, indlæggelse af mor, demografiske data for mødre, 3.11 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Hud-mod-hud kontakt, post-menstruel alder ved 3.12 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponeredegruppe) Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? 3.14 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3.15 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)? Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). ammemilepæle, ammefrekvens efter udskrivelse 1221 mødre og 1488 børn Procenter (RR?) Mødre til børn født før 37 GA indlagt i neonatalafdeling, der ønsker at amme og deres børn Nationalt fra 21 afdelinger i Danmark Nej SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Chwo MJ, Anderson GC, Good M, Dowling DA, Shiau SH, Chu DM. A randomized controlled trial of early kangaroo care for preterm infants: effects on temperature, weight, behavior, and acuity J Nurs Res Jun;10(2): Checkliste udfyldt af: Anne og Ragnhild 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.28 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?, 1t x 3 HMH s effekt på temp, adfærd, vægttab, indl-længde (og vægtstigning efter uger) 5

6 1.29 Blev forsøgspersonerne randomiseret? 1.30 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.31 Var randomiseringen (allokeringen) skjult?, computer minimized 1.32 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.33 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.34 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 1.35 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Nej. Formentlig ikke blindet forsker, ingen opl., men øretermometrer er ikke ligeså valide som rectal, vi er dog i tvivl om de måler konsekvent for lavt/højt (så OK), eller med større variation (for så er det måske ikke OK). 100% 1.36 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.37 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Ingen dropout. (kun dropout til vægt efter 14 og 28 dage, som vi ikke medtager i vores brug af resultater) Et center 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.8 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.9 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.10 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.11 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Ej blindet Tror ikke termometret er bias, så temperatur ej påvirket af bias. Adfærd manuelt registreret med synlig intervention, kan behandler være biased i registreringen på trods af, at behandler er oplært og kappa 0,89?, ugers 6

7 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.17 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3.18 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.19 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.21 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.22 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.25 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). HMH 3 timer i alt dagen efter fødslen. Temperaturforskelle, adfærd, vægt Interventionen er gavnlig for tp og adfærd P-værdier, lidt om variation (som må formodes at være SD), men ingen CI. Nyfødte Præmature Barsel (ikke neonatal) Et Øretermometer som validt instrument, men forfatterne beskriver SfR Checkliste 4: Casekontrolundersøgelser Feldman R, Weller A, Sirota L, Eidelman AI. Skin-to-Skin contact (Kangaroo care) promotes self-regulation in premature infants: sleep-wake cyclicity, arousal modulation, and sustained exploration. Dev Psychol Mar;38(2): Checkliste udfyldt af: Anne og Ragnhild 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 7

8 1.38 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? Undersøge effekten af HMH på adfærd og søvn under indlæggelsen Udvælgelse af deltagere 1.39 Er syge (cases) og kontrolpersoner taget fra sammenlignelige populationer? 1.40 Er de samme eksklusionskriterier anvendt for både syge (cases) og kontrolpersoner? 1.41 Hvor stor er deltagelsesprocenten i hver gruppe (cases og kontrolpersoner)? 146 børn deltog med KMC og obs v. 32 og 40 PMA. Drop out til 3 og 6 mdr, men de analyser anvender vi ikke som faktorer i den kliniske retningslinje 1.42 Sammenlignes deltagere og ikke-deltagere for at klarlægge ligheder og forskelle? 1.43 Er cases klart definerede og adskilte fra kontrolpersoner? 1.44 Er det tydeligt bevist, at kontrolpersoner ikke er cases? Vurdering 1.45 Er der taget forholdsregler for at forhindre kendskab til evt. primær eksponering, der kan påvirke vurderingen af cases? 1.46 Er eksponeringsstatus vurderet på en troværdig og velbegrundet måde? Ej relevant Confounding 1.47 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? statistik 1.48 Er der anvendt ens databehandlingsmetoder i de forskellige grupper? 1.49 Er der anført sikkerhedsintervaller? 1.50 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.51 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Ingen multivariate analyser Nej 8

9 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF STUDIET 2.12 I hvilken grad var undersøgelserne tilrettelagt for at minimere risikoen for bias eller confounding, og for at etablere en årsagssammenhæng mellem eksponeringsstatus og virkning? Anfør ++, + eller Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.14 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN ++, stabile præamture børn ude af respiratorbeh., stadig kuvøse-behov 3.26 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? 3.27 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? 3.28 Hvor mange patienter deltog i studiet? (behandlings- /kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.30 Hvad karakteriserer populationen? (køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). KMC min 1 time/dagen i 14 dage, mean 26,6 timer i alt. Adfærdsobservation og søvn Forskellen i andel af tid i forskellige søvn-og adfærdsstadier. KMC har positiv effekt Præm, middelklasseforældre 2 storbyhospitaler i Israel 3.32 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). 9

10 SfR Checkliste 4: Casekontrolundersøgelser Feldman R, Weller A, Sirota L, Eidelman AI. Testing a family intervention hypothesis: the contribution of mother-infant skin-to-skin contact (kangaroo care) to family interaction, proximity, and touch. J Fam Psychol Mar;17(1): Checkliste udfyldt af: Anne og Ragnhild 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.52 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Effekt af hmh på forældre-barn interaktion Udvælgelse af deltagere 1.53 Er syge (cases) og kontrolpersoner taget fra sammenlignelige populationer? 1.54 Er de samme eksklusionskriterier anvendt for både syge (cases) og kontrolpersoner? 1.55 Hvor stor er deltagelsesprocenten i hver gruppe (cases og kontrolpersoner)? 1.56 Sammenlignes deltagere og ikke-deltagere for at klarlægge ligheder og forskelle? 1.57 Er cases klart definerede og adskilte fra kontrolpersoner? 1.58 Er det tydeligt bevist, at kontrolpersoner ikke er cases? Vurdering 1.59 Er der taget forholdsregler for at forhindre kendskab til evt. primær eksponering, der kan påvirke vurderingen af cases? 1.60 Er eksponeringsstatus vurderet på en troværdig og velbegrundet måde? 12/146 drop out v. 3 mdr og yderligere 14, hvor far ikke deltog i video adskilte sig ikke. Ej relevant Confounding 1.61 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? statistik 1.62 Er der anvendt ens databehandlingsmetoder i de forskellige grupper? 10

11 1.63 Er der anført sikkerhedsintervaller? 1.64 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.65 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? SD men drop out ikke beskrevet pr gruppe, så CI kan ikke regnes sikkert ud. Nej,ingen multivariate analyser Nej 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF STUDIET 2.15 I hvilken grad var undersøgelserne tilrettelagt for at minimere risikoen for bias eller confounding, og for at etablere en årsagssammenhæng mellem eksponeringsstatus og virkning? Anfør ++, + eller Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.17 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN ++ Vi har svært ved at vurderer de psykologiske instrumenter, men interventionen er OK Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? 3.34 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? 3.35 Hvor mange patienter deltog i studiet? (behandlings- /kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.37 Hvad karakteriserer populationen? (køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). KMC min 1 time/dagen i 14 dage, mean 26,6 timer i alt. Psykologiske tests Psykologiske tests, KMC er godt for udviklingen af forældre-barnrelationen Præm, middelklasseforældre 2 storbyhospitaler i Israel Nej, Vi ved ikke om resultaterne er klinisk signifikante, da vi ikke kender de psykologiske tests 11

12 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Flacking R, Ewald U, Wallin L. Positive effect of kangaroo mother care on long-term breastfeeding in very preterm infants. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs Mar-Apr;40(2): Checkliste udfyldt af: Anne og Ragnhild INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier 1.66 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?. At undersøge brugen af KMC og sammenhæng med amning 1-6 mdr korr alder i et land med høj ammefrekvens. UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.67 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? Eksponeringen er ikke ja/nej, men mængde hudmod-hun.kontakt. Mor-barn-par med lægnere vs. kortere HMH er ikke sammenlignet, men VPI/PI som var ammede/ikke ammede ved forskellige aldre er sammenlignet med mean antal minutter HMH 1.68 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start? 1.69 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.70 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 1.71 Er der en sammenligning af eksponeringsstatus for gennemførende deltagere og de, der udgik? Opgivet i mean minutter pr. dag, ikke som ja/nej Ej relevant 4-6% af de meget præmature VPI udgik, 1-3% af de andre præmature (PI) udgik Nej Vurdering 1.72 Er målene (outcomes) klart definerede?, minutter pr dag HMH 1.73 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 1.74 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? 1.75 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig?? Nej, men varigheden af HMH burde være rapporteret med median (range). 12

13 1.76 Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 1.77 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.78 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? Nej Der er testet for faktorer hos børn og mødre, men ikke udført justerede analyser. statistik 1.79 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? 1.80 Er der anført sikkerhedsintervaller? 1.81 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.82 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Nej, ingen multivariate analyser Ej relevant 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.18 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at minimere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.20 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.40 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? + Der er risiko for, at mødre som er positive overfor KMC også er det overfor amning. Drop-out lille, overvejende KMC talt i minutter under hele indlæggelsen 3.41 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? 3.42 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponeredegruppe) Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? KMC-minutter og amning 300: 103 very preterm preterm Amning jo længere hmh, des flere VPT ammet v 1, 2, 5, og 6 mdr 13

14 3.44 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3.45 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. Præmature børn Fire neonatalafdelinger fra fire svenske regioner 3.46 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Gathwala G, Singh B, Singh J. Effect of Kangaroo Mother Care on physical growth, breastfeeding and its acceptability. Trop Doct Oct;40(4): Epub 2010 Jul 28. Checkliste udfyldt af: 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.83 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.84 Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? undersøge om brug af KMC til lavvægtige børn vil forbedre fysisk vækst, amning og accept af KMC to grupper 50/50 efter randomiceringstabel, 1.85 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.86 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? 110 børn til start - > 50 tilbage i kontrol 50 i KMC Randomiseringstabel 1.87 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.88 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? Forsøgtpersonerne er jo åbenlyse men der står ikke om forsker/analyse er blindet Vækst. Amning. OM KMC er acceptabelt er målt v spørgeskema og rapporteret sufficient 14

15 1.89 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? KMC-mor er måske mere på afd., Kontrolmor besøger sit barn hvad betyder det? 1.90 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.91 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.92 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.21 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? Der var et frafald på 10 men en restgruppe 50/50. Frafaldet er ikke regnet med. Gad vide om der er rekrutteret 10 mere, så der er lige mange i hver gruppe, eller om det er tilfældigt. Frafald ikke med-analyseret, de figurerer ikke Kun ét undersøgelsessted + Var der restriktioner i kontrolmødres adgang til deres barn? 2.23 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.24 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Væksten er ikke under indflydelse af restriktioner for mor, men ammevarighed kunne være Det er statistisk significant at vægtøgning, længde og hovedomfang er større i KMCgruppen end kontrolgruppen (p < 0,05) og flere bliver ammet eksklusivt i 3 måneder. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.47 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3.48 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.49 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). KMC imod kontrolgruppen Vægt, længe og hovedomfang samt højere ammefrekvens hos KMC 50/50 15

16 3.50 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.51 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.52 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.55 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Bedre fysiologiske stabilitet Kun p-værdier, ingen CI. 100 lavvægtige Præmature børn < 1800 g Neonatology division of the department of pediatricts at Pt BD Sharma PGOMS Rohtak, India 1 Nej kun positive effekter af KMC forbedre fysisisk vækst, ammefrekvens og er en meget accepteret af mor. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Hake-Brooks SJ, Anderson GC. Kangaroo care and breastfeeding of mother-preterm infant dyads 0-18 months: a randomized, controlled trial. Neonatal Netw May-Jun;27(3): Checkliste udfyldt af: Anne og Ragnhild 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier 1.93 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.94 Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Undersøge effekten af max 5 dages HMH på amning af præmature børn GA Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 16

17 1.96 Var randomiseringen (allokeringen) skjult?, computer minimization method (stratificeret efter mange parametre) Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.98 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.99 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Nej (blinding uklar iflg. Ahmed review det må være analysen??) In keeping with the KC method, nurse reseacher assisted mothers with initial BF exp, taught, encouraged Interventionsgr. Har fået hjælp til den første amning 36/ /32 (er de 68 mødre fra et andet studie på 100, som ønskede at amme). 2 kontrolmødre trak sig inden data collection 36/ /32 (er de 68 mødre fra et andet studie på 100, som ønskede at amme). 2 kontrolmødre trak sig inden data collection. (Ahmed: incomplete outcome data adressed) Ej rapporteret 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.25 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.27 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.28 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Hvis Interventionsgruppen har fået mere ammestøtte, så skyldes de forbedrede ammeoutcomes en hel pakke og ikke kun HMH. HMH er oftest en pakke. Amning er altid selvrapporteret. Overvejende ja, fordi interventionen er en pakke. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.56 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Tidlig, forlænget HMH, mean 4,5 timer dagligt i max 5 dage 17

18 3.57 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.58 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.60 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.61 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.64 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Graden af eksklusiv amning Ammescore. Højere ved KMC Nej. Mener også at man skulle anvende nonparametrisk test. Præm NICUs i USA, en storby og en mere landlig 2 Ikke rapporteret om der er forskel i outcome på de to afd. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Nagai S, Yonemoto N, Rabesandratana N, Andrianarimanana D, Nakayama T, Mori R. Long-term effects of earlier initiated continuous Kangaroo Mother Care (KMC) for low-birth-weight (LBW) infants in Madagascar. Acta Paediatr Dec;100(12):e241-7 Checkliste udfyldt af: Anne og Ragnhild 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?, kontinuerlig KMC påbegyndt før/efter 24 t Blev forsøgspersonerne randomiseret? 18

19 1.105 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)?, forsker blindet, genindlæggelser og amning 29/37 og 26/36, men grupperne er stadig ens på baselinedata efter dropout. Nej, kun børn med data på secundary outcome. Et 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.29 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.31 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.32 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + De har sammenlignet grupper igen efter drop out, så det påvirker ikke resultat i samme grad. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.65 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Kontinuerlig KMC påbegyndt før/efter 24 t, mean 20,5 og 31,5 time pp 19

20 3.66 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.67 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.69 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.70 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.73 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Amning (geninglæggelser) Amning v 6 mdr, Flere er eksklusivt ammet v 6 mdr, når KMC er påbegyndt tidligt Præmature <2500 gram Universitetshospital Madagascar Et Om 11 timers forskel i starttid kan have effekt 6 måneder efter (spørger Anne) SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Kangaroo Mother Care in very low birth weight infants. Ramanathan K, Paul VK, Deorari AK, Taneja U, George G. Indian J Pediatr Nov;68(11): Checkliste udfyldt af: Ragnhild og Anne 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Undersøgelse af HMHs effekt på amning og vægtøgning ved minimum 4 t/d Blev forsøgspersonerne randomiseret? 20

21 1.115 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Nej. KMC-gruppe var mere syge (mere CPAP, IPPV og O2) (dvs. KMC-gruppen var dårligere og alligevel bliver outcome bedre) Table of random numbers - unclear Nej, Amning og vægt 28/33 drop out: 3 early discharge, 2 mor syg. Kun 28 randomiseret. Ingen lost Et 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.33 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.35 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.36 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? + Randomisering skjult?, Interventionsgruppen havde dårligere respiratorisk tilstand fra start, og dette blev der justeret for., præmature børn < 1500 gram 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.74 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? HMH 21

22 3.75 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.76 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.78 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.79 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? Amning, vægtøgning (indl. Længe) Ammelængde og vægtøgning er positivt påvirket af HMH Præmature børn < 1500 g, stabile Neonatal Indien En 3.82 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Suman RP, Udani R, Nanavati R Kangaroo mother care for low birth weight infants: a randomized controlled trial. Indian Pediatr n;45(1): Checkliste udfyldt af: Anne og Ragnhild 1. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?, KMC vs. Conventional care.. Simpel randomisering med forsejlede kuverter. 22

23 1.125 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Nej, KMC var lidt dårligere stillet i vægt, GA, og alder v inrollering, men det vurderes ikke klinisk signifikant. Kontrolgruppe består af flere (men ikke signifikant flere 37 % mod 27 %) terme børn, som derfor må være SGA, og med større risiko for lavt BS, forsejlede kuverter Forsøgspersoner og behandler ej blindet (interventionens natur). Der står intet om forsker og behandleren v follow-up. RF, Tp, BS:. Har mailet og fået svar. 103/108 og 103/112 (for analyser på fysiske parametre: Tp, apnø og BS) Nej, se tal ovenfor Kun en lokalisation 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.37 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. Konsekutiv udvælgelse, sygeste ekskluderet, Mht. monitorering og registrering af de fyssiske parametre har vi mailet til forfatteren Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.39 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.40 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Interventionsbørnene kan få mere opmærksomhed og flere målinger (Howthorn-effekt), hypotermi, hypoglycæmi og apnø vil i mindre grad blive overset, (men børnene har signifikant færre ikke flere), præmature og lavvægtige børn <2.000 gram. 23

24 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.83 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3.84 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.85 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen) Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.87 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.88 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.91 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Hud-mod-hud kontakt mean 13,5 t/dag Andel af børn med hypoglycæmi, hypotermi og apnø. 103 og 103 Andelen. Færre negative events for KMC-børn P-værdier men ingen confidensintervaller (men sammenligner klinisk signifikante forskelle i andele) Lavvægtige nyfødte børn Født på det deltagende hospital 1 Mange timer hud-mod-hud har stor positiv effekt på de fysiske parametre, men monitoreringen er ikke klart bekrevet. 24

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje om hud-mod-hudkontakt mellem præmature børn og deres forældre CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 14.april 2015 Revisionsdato: 14. oktober 2017 Udløbsdato: 13.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje

Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Neonatalklinikken, Rigshospitalet Aanne Vinther og Ragnhild Måstrup,

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daroiche et al; Chlorhexidine Alcohol versus Povidone-Iodide for Surgical-Site Antisepsis,. Tidsskrift,

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7 - checklister SfR Checkliste 2:Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Suiter et al. Effects of cuff deflation and one-way tracheostomy speaking valve placement on swallow physiology

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Gary et al. Home-based exercise improves functional performance and quality of life in women with diastolic heart failure Tidsskrift,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

Fordele ved amning præmature børn. Amning udfordres bl.a. af. Hvad er problemet? Formål med ammeundersøgelsen. En spørgeskemaundersøgelse

Fordele ved amning præmature børn. Amning udfordres bl.a. af. Hvad er problemet? Formål med ammeundersøgelsen. En spørgeskemaundersøgelse Ragnhild Måstrup, ph.d. Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatalklinikken Rigshospitalet Hud-mod-hud-kontakt og medindlæggelse af moderen i danske neonatalafdelinger Resultater fra

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Publikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants

Publikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants Breastfeeding of preterm infants Associated factors in infants, mothers, and clinical practice RAGNHILD MÅSTRUP. FACULTY OF MEDICINE, LUND UNIVERSITY 2014 Publikationer Afhandling: http://lup.lub.lu.se/record/4431661

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Det fokuserede

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors Tidsskrift, år: Journal

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie

Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie Titel: Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie Juni 2013 Forfatter Marianne Thusgaard Vejleder Martin Bach Jensen Introduktion: Dødeligheden hos kræftpatienter i

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 12. september, 2005 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden

Læs mere

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I

Læs mere

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge

Læs mere

Ekstremt præmature børn tolererer hud-mod-hudkontakt i de første leveuger

Ekstremt præmature børn tolererer hud-mod-hudkontakt i de første leveuger Fagbladet Sygeplejerskens videnskabeligt bedømte artikler Jette Bagh, rske, cand.cur., fagredaktør Evy Ravn, rske, cand.scient.soc., fagredaktør videnskab Denne artikel har været publiceret på engelsk

Læs mere

Vurdering. Bilag 4: Checklister

Vurdering. Bilag 4: Checklister Bilag 4: Checklister SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Apolone G, Corli O, Negri E, Mangano S, Montanari M, Greco MT; Cancer Pain Outcome Research Study Group (CPOR SG) Investigators,

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

1: 2 2: 6 3: 9 4: F-VAS... 11 5: VAS... 12 6: RMQ... 13 7: GSES...

1: 2 2: 6 3: 9 4: F-VAS... 11 5: VAS... 12 6: RMQ... 13 7: GSES... Indholdsfortegnelse Bilag 1: DOSIS-guide... 2 Bilag 2: Udfyldt litteraturvurdering... 6 Bilag 3: Protokol... 9 Bilag 4: F-VAS... 11 Bilag 5: VAS... 12 Bilag 6: RMQ... 13 Bilag 7: GSES... 14 Bilag 8: Juridiske

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning? TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Stratificerede analyser Dødsstraf-eksempel Betyder morderens farve noget for risikoen for dødsstraf? 1 Dødsstraf-eksempel: data Variable: Dødsstraf

Læs mere

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

Amning af sent præmature børn

Amning af sent præmature børn Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Dansk kvalitetsdatabase for nyfødte

Dansk kvalitetsdatabase for nyfødte Dansk kvalitetsdatabase for nyfødte Et offentligt register der etableres som led i kvalitetsudvikling v. Ragnhild Måstrup, Kristina Garne Holm og Charlotte Barsballe-Rasmussen Definition: En kvalitetsindikator

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409) Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)

Læs mere

Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008

Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008 Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008 Forudsætninger for amning af præmature børn Baggrund Etablering af adækvat mælkeproduktion Positive orale oplevelser Lejring Mælkevejen i punktform Uddybning

Læs mere