Fem lokale historier. fodspor

Transkript

1 Fem lokale historier I frivillighedens fodspor Årsberetning for frivilligcentrene i København 2014

2 02 Mod stærkere fællesskaber Alle mennesker bør have chancen for at bidrage og føle sig som en del af et fællesskab. Det skaber værdi for den enkelte og bidrager til et inkluderende samfund. Frivilligcentrene i København har valgt at årsberetningen i 2014 skal fokusere på, hvordan frivilligcentrene bidrager til at der skabes lokale udfoldelsesmuligheder for udsatte borgere. Øget tilgængelighed til civilsamfundets fællesskaber understøtter den enkelte borgers trivsel og kan på samme tid sikre en bred mangfoldig deltagelse i løsningen af samfundets udfordringer. Frivilligcentrene er samlingspunkt for civilsamfundsaktiviteter i lokalområderne. Vi samarbejder med mange forskellige aktører om at udvikle nye, lokale og innovative tiltag og vi understøtter ligeværdige samarbejdsrelationer på tværs af sektorer. Derfor er frivilligcentrene den legitime partner, som ved hjælp af netværk og indsigt kan være med til at skabe en sammenhængende indsats til gavn for lokalområdernes udsatte borgere. Årsberetningen giver med fem lokale historier indblik i frivilligcentrenes forskellige indsatser. Den indeholder desuden en opgørelse af vores samlede aktiviteter i Flere af årsberetningens historier viser eksempler på, hvordan lokalt tværgående samarbejde bruges til at engagere forskellige mennesker i frivilligt arbejde og lokalsamfundets fællesskaber. Rigtig god læsning Vi har lokaler på frivilligcentret til vores materialer og til afholdelse af vores netværksmøder. Det understøtter vores arbejde med kvalitetsstrik til væresteder, krisecentre, nat og dagcaféer og til hjemløse. Tove Henriksen, De Urokkelige Strikkere

3 03 04 Fra bruger til frivillig på Vesterbro Første skridt på vejen Jeg har fået troen på mig selv igen. Så enkelt formulerede Helle Axelsen det, da hun blev spurgt om, hvad hun har fået ud af at være frivillig. Meget er sket siden Helle i januar 2014 sad og græd i mødelokalet på Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby. Arbejdsrelateret stress og manglende tro på egne evner havde slået benene væk under den 58-årige forhenværende plejehjemsmedarbejder. Heldigvis skulle 2014 vise sig at blive året, hvor Helle fik sit gode humør igen. En ændret selvopfattelse Frivilligcentret har oplevet et stigende antal henvendelser fra borgere som Helle, der på trods af forskellige personlige udfordringer ønsker at yde en frivillig indsats, som har en positiv betydning for andre. Derfor har frivilligcentret haft fokus på at hjælpe psykisk sårbare mennesker i gang med frivilligt arbejde igennem projektet Det første skridt. En række borgere med vidt forskellige baggrunde og udfordringer er blevet matchet med lokale frivillige foreninger. Helle er en af dem, og det har ændret hendes forståelse af sig selv fra modtager til giver. Muligheden for at bruge sine kompetencer og være en del af et fællesskab i en frivillig forening har ændret hendes selvopfattelse. Og den spirende tro på, at hun er mere og andet end udsat har udgjort det første skridt på vejen mod bedring. Men nu tænker jeg mere; jeg forsøger, jeg tør godt og jeg kan godt. Helles første skridt Helle var bange for, at de kommende udfordringer ville give et tilbagefald. Men hun fik fortalt hvad hun gerne ville lave og hvilke forventninger hun havde til den forening, som hun potentielt skulle være frivillig i. Frivilligcentret brugte kendskabet til de lokale foreningers aktiviteter og arbejdsområder til at finde et sted, hvor Helle kunne bidrage med sine kompetencer. Hun blev matchet med Samvirkende Menighedsplejere i Valby, hvor hun siden har fungeret som besøgsven og løbende har fået tildelt flere ansvarsposter. - Min motivation for at komme i gang var stor, men samtidig så godt pakket ind, for jeg troede ikke på mig selv. Men nu tænker jeg mere; jeg forsøger, jeg tør godt og jeg kan godt. Forløbet har givet Helle troen på egne evner tilbage. Helle har ovenikøbet mod på nye udfordringer og er derfor i færd med at uddanne sig til frivillig ambassadør i den landsdækkende kampagne En af os som har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom. Frivilligcenter Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby har udgivet et metodehæfte til foreninger, som ønsker at arbejde med psykisk sårbare som frivillige. Kontakt frivilligcentret, hvis du gerne vil have et eksemplar tilsendt.

4 14 06 Mødestedet på Hyltebjerggård Fællesskab i Vanløse for alle Mødestedet skal fungere som et værn mod ensomhed og social udstødelse Jeg vil gerne arbejde et sted, hvor det handler om menneskelige relationer, og hvor jeg har mulighed for at gøre en forskel i kraft af den jeg er. Et arbejde, som ikke er påtvunget krav af en myndighed, men giver mening både på et menneskeligt og et personligt plan, fortæller 51-årige Lars. Hans største ønske for sit job er, at komme i en aktivering, hvor han kan se et godt formål med sit arbejde. Lars hører ad omveje om aktivitets- og frivilligcenter Hyltebjerggård i Vanløse, og at man her er i færd med opstarten af et nyt værested i et samarbejde mellem Hyltebjerggård og Vanløse Lokaludvalg. Lystfiskerforeningen Søhesten Mødestedet skal fungere som et værn mod ensomhed og social udstødelse, og Lars praktik er koncentreret omkring etableringen af stedet og selve opstarten. Herudover arbejder Lars andre steder på Hyltebjerggård, lige fra at hjælpe de unge på kollegiet til at løse problemer i caféen på Hyltebjerggård. En dag kommer een fra hjemmeplejen og spørger om Mødestedet kan arrangere fisketure, der kan engagere de mænd, som sidder hjemme i sofaen og måske trænger til et indspark og nyt fællesskab. Den ligger lige til højrebenet, for Lars er passioneret lystfisker, og sammen med personalet på Hyltebjerggård får han hurtigt etableret Lystfiskerforeningen Søhesten. Metoden er først at arrangere en billig kuttertur på havet. Lars er tovholder på dagen og sørger for, at alle mand får en super tur og kommer godt i land. På turen får alle information om den nyetablerede forening. Foreningen har i dag 16 medlemmer og fast program med månedlige fisketure. Når man gør en forskel Til spørgsmålet om hvordan man kan gøre en forskel for andre mennesker, svarer Lars. Det handler om at skabe nogle gode tilbud for folk, som de har lyst til at være med omkring, og nogle hyggelige og trygge rammer, som man kan lide at være i. Så man giver folk nye muligheder, så de ikke bare sidder derhjemme og drikker øl og ser fjernsyn dagen lang. At man giver folk mulighed for at mødes på kryds og tværs, så man får glæde af hinanden. Lars oplevelse af forløbet omkring sin praktik i Mødestedet nu nogle måneder senere er, at der allerede er sket mange nye tiltag på stedet med bl.a. engelsk samtalegruppe, mindfulness og ungedag og han siger Hvor er der sket meget. Mødestedet er et sted i udvikling. Mine to børn er den største gave i livet Lars er 51 år og blev misbruger allerede som ung teenager. Jeg har haft mange skiftende jobs og pladser og jeg har aldrig kunnet fastholde særligt meget. Første gang jeg er fuld, er jeg 12 år, og siden hen udvikler det sig til alt muligt andet. De sidste seks år er jeg også på heroin. Ja, helt paradoksalt, da jeg bliver far, bliver jeg også heroinmisbruger. Og selvom heroinen er forfærdelig, er det nok også det, der får mig til at stoppe med det hele. For jeg ønskede at være en ansvarsfuld far, siger Lars, som nu har været stof- og alkoholfri i fem år og otte måneder. Mine to børn er den største gave i livet. Lars er fortsat som frivillig på Mødestedet og er nu næstformand i fiskeriforeningen, desuden er Lars efter endt praktik på Hyltebjerggård i gang med en uddannelse som misbrugsrådgiver.

5 07 08 Netværkssaloner på Amager Samarbejdsplatform for inklusionen af socialt udsatte Frivilligcenter Amager arrangerede to netværkssaloner i 2014 for at skabe opmærksomhed omkring udsatte voksne borgere og øge mulighederne for samarbejde mellem de lokale aktører som arbejder med denne målgruppe. Baggrunden for initiativet var at der på Amager er velfungerende netværk omkring børn, unge og ældre, mens netop socialt udsatte og isolerede voksne er et område, hvor der mangler en tværgående platform for civile organisationer og offentlige institutioner. Til hver netværkssalon var der inviteret en oplægsholder med særlig indsigt i området for at sætte gang i debat og tanker hos deltagerne. Samskabelse er vejen frem for bedre løsninger Ved den første salon var det den sociale entreprenør Erik Thorsted, der talte om hvordan vi sammen kan løfte de helt store udfordringer i vores samfund: Der er milliarder at spare, viser både CBS og svenske beregninger. Og en masse livskvalitet at forbedre, hvis frivillige organisationer, offentlige myndigheder og det private erhvervsliv går sammen i løsninger, der skal skabe mere velfærd. Erik Thorsted har som direktør i Fonden for Socialt Ansvar selv vist vejen gennem projekter som Natteravnene, Bydelsmødrene og senest Familieiværksætterne. Ved den anden salon var det psykiater og forkæmper for socialt udstødte Preben Brandt, der talte om den sociale ulighed i en moderne storby som København: Samfundet og især storbyerne splittes i stigende grad op. Mennesker, der lever med tunge sociale problemer, skubbes væk fra visse områder og bliver dermed ikke bare socialt, men også fysisk marginaliserede. Han lagde samtidig op til diskussion af hvordan vi udnytter hinandens ressourcer bedre. Møde på tværs af fagligheder Deltagerne til netværkssalonerne kom fra kommunale enheder, kirkelige organisationer, foreninger, projekter og private virksomheder. Fælles for dem var at de enten arbejder direkte med eller har interesse i målgruppen udsatte voksne. Begge saloner gav muligheder for spørgsmål, debat og netværk. Det viste sig hurtigt at den sammensatte deltagergruppe havde forskellige indgangsvinkler og erfaringer, som både kunne bidrage til og nuancere debatten. Der blev især diskuteret, hvordan man kan øge kendskabet til hinandens arbejde, undgå at pege fingre af hinandens fagligheder og i stedet få arbejdet for det fælles mål. Den sidste halve time af hver netværkssalon var afsat til tapas og lidt rødvin. Og her blev der udvekslet flere synspunkter, idéer og kontaktoplysninger. Sisse Thomsen, projektansvarlig hos Lejerbo Amager udtaler: Jeg deltog i netværkssalonen med Preben Brandt, og finder konceptet yderst vigtigt og relevant for vores faglighed og netværk på tværs. Netværkssalonen forstærker fremtidigt samarbejde og netværk på tværs af sociale projekter og faglige profiler. Hvilket jeg på sigt mener, kan skabe fuldt udbytte af kompetencer, faglighed og sociale indsatser. Frivilligcentrene ser det netop som en vigtig opgave at danne netværk, så lokale aktører bliver opmærksom på hinandens tilbud og der dermed skabes bedre muligheder for samarbejde og bedre udfoldelsesmuligheder for de socialt udsatte grupper. Inklusion på dagsordenen Der planlægges nye netværkssaloner om socialt udsatte voksne i 2015 og det er tanken at der på sigt etableres et egentligt netværk som kan bruges til oplysning om hinandens arbejde, erfaringsudveksling og samarbejde. Det er målet at få samskabelse og inklusion på dagsordenen og at der fra netværket vokser nye initiativer som frivilligcentret kan være med til at facilitere.

6 2014 i tal Frivilligcenter Vesterbro/ Kgs. Enghave/Valby har hjulpet 137 borgere med at finde et frivilligt arbejde i Lokaleudlån 19 lokaleudlån om dagen eller 6916 på ét år betyder at foreninger og borgere har faste rammer og et tilholdssted til afvikling af aktiviteter, møder og netværksarrangementer. Hyltebjerggård danner blandt andet ramme om en række anonyme grupper: ACA, AA, CA. Som anonymt fællesskab uden medlemsregistrering, er der udsving i vores økonomiske formåen. Derfor bidrager det i høj grad til mødets tryghed og stabilitet at Hyltebjerggård tilbyder os husly for en symbolsk betaling, så vores fokus kan være på at dele erfaring, styrke og håb med hinanden, uanset om fremmødet er lille eller større. Pia H., ACA-møde tirsdag, Hyltebjerggård. (ACA - Voksne Børn af Alkoholikere og andre dysfunktionelle familier) Formidling af frivilligt arbejde I 2014 har 272 personer henvendt sig til frivilligcentrene for at få hjælp til at finde et sted at blive frivillig. Frivilligcentrene formidler frivilligt arbejde på mange forskellige måde. Dels holder vi oplæg på skoler, institutioner og til frivillighedsevents, hvor vi kommer i tale med mennesker, som gerne vil høre om mulighederne for at lave frivilligt arbejde. Dels tager vi imod de mange forskellige mennesker, der henvender sig i frivilligcentrene. Formidlingen tilpasses den enkelte borgers behov således, at alle får den hjælp de har brug for i forsøget på at finde det helt rigtige frivillige arbejde. Hyltebjerggård har udlånt lokaler 624 gange i Frivilligcenter EnergiCenter Voldparken har afholdt 25 synliggørelsesaktiviteter i Rådgivning af foreninger En af de kerneydelser, som frivilligcentrene tilbyder, er rådgivning af foreninger og borgere. Vi støtter i forbindelse med ideudvikling, fundraising, synliggørelse, rekruttering af frivillige, frivilligpleje, mm. og bidrager således til, at det bliver nemt at opstarte og videreudvikle en idé, et projekt eller en forening. Frivilligcenter SR-Bistand har afholdt 62 rådgivningsmøder med borgere og foreninger i Tallene viser de samlede aktiviteter for frivilligcentrene i København Synliggørelse af frivillighed Frivillig fredag, lokale arrangementer og foreningsdage. frivilligcentrene arrangerer årligt en lang række aktiviteter med det formål at synliggøre det frivillige arbejde. I 2014 afholdt frivilligcentrene i København 133 synliggørende aktiviteter. Frivilligcenter EnergCenter Voldparken har for eksempel medvirket til afholdelse af et frivilligt økologisk folkekøkken med over 180 gæster pr. gang. Den nationale frivillighedsdag Frivillig fredag afholdes den sidste fredag i september hvert år. Dagen markerer og anerkender frivillighed og er en opfordring til alle arbejdspladser, foreninger, organisationer, skoler og borgere om at være frivillige for en dag. I 2014 var EnergiCenter Voldparken, som frivilligcentret indgår i, nomineret til Årets Partnerskabspris Frivilligcenter Amager har afholdt 10 kurser og netværksarrangementer i Kurser og netværk Frivilligcentrene er stedet hvor foreninger, projekter, borgere, institutioner og kommunale medarbejdere mødes for at blive klogere på frivilligheden, finde nye samarbejdspartnere og dele erfaringer på tværs. Der blev i 2014 afholdt kurser og netværksarrangementer omkring vidt forskellige emner som fundraising, åben skole, idéudvikling, bestyrelsens ansvar, konflikthåndtering, motivation af frivillige, inklusion, samskabelse og kulturmøde. Arrangementerne er med til at skabe større sammenhængskraft, mere innovation og stærkere dynamik i lokalsamfundet.

7 11 12 På EnergiCenter Voldparken har lokale frivillige stiftet Aktivitetsforeningen. Foreningen vil gøre det let for frivillige at starte aktiviteter. Det skal være hurtigt, nemt og sjovt for frivillige i Brønshøj-Husum at komme i gang med nye aktiviteter. Frivillige der vil starte en aktivitet kan komme ind fra gaden med en idé og starte op i et lokale på EnergiCenter Voldparken næste dag. I Aktivitetsforeningen melder hvert enkelt medlem sig ind under foreningen. Den enkelte aktivitet fungerer som et Aktivitetsforeningen på EnergiCenter Voldparken Det skal være sjovt at være frivillig hold under Aktivitetsforeningen. Dermed undgår medlemmerne vedtægter, regnskaber og andre administrative procedurer, der kan være barrierer for at starte nye initiativer. I Aktivitetsforeningen samles vi om aktiviteter. Det skal være sjovt. Vi skelner ikke mellem om de er ensomme ældre, har en depression eller på anden vis er kategoriseret som socialt udsat. Hos os er de medlemmer. Vi står med åbne arme for alle, der er klar til at gøre en frivillig indsats. Fokus er vores mange spændende aktiviteter, siger bestyrelsesmedlem i Aktivitetsforeningen, Boliana Thomsen. Tid til sjov Frivilligcenter EnergiCenter Voldparken støtter bestyrelsen i Aktivitetsforeningen, blandt andet gennem rådgivning, kurser og hjælp til administrative opgaver som kan være bøvlede for frivillige. I samarbejde skabes rammer for de frivillige i Aktivitetsforeningen, så de har tid til det der er sjovt og giver mening. Aktivitetsforeningen har 12 faste ugentlige aktiviteter med gymnastik, Vi skelner ikke mellem om de er ensomme ældre, har en depression eller på anden vis er kategoriseret som socialt udsat. Hos os er de medlemmer fodbold, sang, dans, lektiecafé m.m. Derudover har de startet et økologisk folkekøkken, der på en sæson har samlet over spisende gæster fra lokalområdet. For nogle af holdene under Aktivitetsforeningen gælder det, at de med tiden har vokset sig store og stiftet deres egen forening. Boliana har, foruden at være aktiv i bestyrelsen, et afspændingshold i Aktivitetsforeningen. Her er der både velfungerende borgere og psykisk sårbare unge. Deltagerne glæder sig hver gang til at komme til afspænding. Min fornemmelse er, at det i lige så høj grad handler om at komme ud blandt andre borgere og være en del af et fællesskab. Vores erfaring er, at når vi samles omkring en aktivitet, som gør folk glade, så kommer de igen næste gang. Og når de kommer igen begynder de langsomt at tage medejerskab over vores aktivitet og medvirke til at løfte frivillige opgaver. Aktivitetsforeningen samler på tværs Indtil videre har en bred gruppe af frivillige med vidt forskellig baggrund startet nye aktiviteter under Aktivitetsforeningen. Der er ældre, unge og børnefamilier med både ressourcestærk og ressourcesvag baggrund. De mødes alle på tværs af forskellige baggrund. Og selvom udgangspunktet ikke er socialt arbejde, har det i flere tilfælde vist sig at være en underliggende effekt ved flere af aktiviteterne i Aktivitetsforeningen. Vi har ikke nogen socialt udsatte i Aktivitetsforeningen, i den forstand. Vi har en masse børn, unge og ældre som er med i et fællesskab omkring fælles spilleregler, hvad enten de går til rap, møder, håndbold, backgammon og patchwork og som mødes i vores folkekøkken. Vi er alle med til at løfte i flok. Og vi ved, at de alle sammen går herfra med et smil på læben og det er den bedste sociale indsats, som vi kan lave, siger Lars Søndergaard, formand for Aktivitetsforeningen.

8 14 14 Én indgang Nyt tilbud for sårbare borgere i Nordvest og Bispebjerg FriNoVa henvender sig til mennesker med psykisk sårbarhed i alderen 18-35, samt deres pårørende og netværk. Projektet startede i januar 2014 og løber foreløbig til slutningen af Samarbejdspartnere: Forebyggelsescenter Nørrebro, Hjemmevejlederne, VIVIL jobformidling for sindslidende, Bedre psykiatri, en forening for pårørende, Vendepunktet LAP og Frivilligcenter SR-Bistand. Det kan være mere end vanskeligt at manøvrere i den store organisation Københavns Kommune, og særdeles vanskeligt for mennesker med psykisk sårbarhed eller sindslidelser. Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest har i samarbejdet med Frivilligcenter SR-Bistand etableret FriNoVa. Et tilbud, der skal gøre det nemmere for psykisk sårbare at være borgere i København. Den rette hjælp på rette tid Det er målet for FriNoVa, at målgruppen ikke skal rende fra Herodes til Pilatus i det kommunale system. - FriNoVa arbejder på tværs af forvaltningerne i kommunen, med Region Hovedstaden og sammen med frivillige organisationer for at hjælpe borgeren bedst og hurtigst muligt, fortæller Camilla Roed Simpson, projektleder i FriNoVa. Den rette hjælp på rette tid har mange fordele. Den kan her og nu forhindre en forværring af borgernes situation, på kort sigt forbedre deres hverdag og endelig forebygge fremtidige tilbagefald. Målet er i sidste ende at give brugerne udfoldelsesmuligheder, der skal hjælpe dem med at få det ønskede liv. Konceptet bag FriNoVa er at kunne tilbyde én indgang. Altså ét sted hvor borgeren kan henvende sig for at få rådgivning, støtte og vejledning i at få de mest relevante tilbud i det offentlige hjælpesystem og i det lokale civilsamfund. Tilbuddet kræver involvering af mange lokale aktører, og netop de mange aktører med hver deres ekspertise inden for et specifikt fagområde, er Frivilligcenter SR-Bistand har været aktiv deltager i tilblivelsen af FriNoVa. en styrke ved FriNoVa. Frivillige med brugerbaggrund Frivilligcenter SR-Bistand har været aktiv deltager i tilblivelsen af FriNoVa, og har nu et samarbejde, hvor frivilligcentrets frivillige socialrådgiver og jurist kommer ud til FriNoVa én dag hver anden uge. Samarbejdet vil blive udbygget løbende, når behovet for andre af Frivilligcenter SR-Bistands tilbud bliver efterspurgt. Derudover får FriNoVa konsulentbistant og sparring i forhold til organisering af de frivillige i projektet. - Frivilligcenter SR-Bistand blev inviteret af FriNoVa til at være med til at forme FriNoVa i foråret, og vi var ikke i tvivl om, at vi skulle være med. En væsentlig del af konceptet er, at brugerne skal møde frivillige, der selv har brugerbaggrund, og derfor kan hjælpe med at finde de rigtige tilbud på baggrund af egen erfaring, fortæller Lenette Ea Vacher, centerleder i Frivilligcenter SR-Bistand, og fortsætter, Konceptet én indgang er genialt. Det er der brug for. Et af Frivilligcenter SR-Bistands formål er at fremme frivilligheden, og derfor er det naturligt for frivilligcentret at støtte op omkring et projekt som FriNoVa, der primært skal drives af frivillige. Det, at det er frivillige med brugerbaggrund, er kun en ekstra motivation for frivilligcentret, da vi i 2015 gerne vil sætte større fokus på at få denne gruppe til at lave mere frivilligt arbejde. - Vi indgik et samarbejde med Frivilligcenter SR-Bistand, da de ud over at kunne tilbyde vores brugere rådgivning af social og juridisk karakter, kan rådgive os i arbejdet med frivillige, og i særdeleshed med frivillige med brugerbaggrund, fortæller Camilla Roed Simpson.

9 15 Deltagelse for alle Artiklerne i denne årsberetning viser eksempler på hvordan frivilligcentrene i København skaber udfoldelsesmuligheder for udsatte borgere. Adgangen til lokale fællesskaber styrkes af frivilligcentrene, hvilket skaber værdi på såvel borger- som samfundsniveau. Som det fremgår af denne årsberetning arbejder frivilligcentrene i København med et bredt frivillighedsbegreb, hvori alle borgers ressourcer tillægges værdi. Der er tale om strategisk prioriterede indsatser, som kræver et økonomisk grundlag, godt lokalkendskab og en faglig indsigt i hvordan frivillighed og engagement understøttes på relevante måder. Frivillighedsundersøgelsen som er udkommet i 2014 viser blandt andet, at andelen af borgere som udfører frivilligt arbejde i stigende grad udgøres af højt uddannede med fuldtidsbeskæftigelse og relativ stor indkomst. Med udgangspunkt i denne skævridning har Frivilligrådet opfordret det danske foreningsliv til at se udsatte borgere som en frivillig ressource, der blandt andet skaber værdi for borgere i lignende livssituationer. I frivilligcentrene ønsker vi at støtte op om dette fokus og vil også i fremtiden gøre det nemt for borgere med vidt forskellige baggrund at deltage i frivilligt arbejde, udvise engagement og blive en del af et fællesskab.

10 Daghøjskolens frivilligkorps er i løbet af de seneste syv år vokset fra 38 frivillige til 70 frivillige, og denne udvikling skyldes i høj grad vores samarbejde med frivilligcentret. Desuden har vi stor glæde af de foredragsaftener og seminarer, som frivilligcentret afholder for de frivillige. - Jeanne Christoffersen, Leder af Daghøjskolen for førtids- og folkepensionister

11 Frivilligcenter EnergiCenter Voldparken Kobbelvænget 65, st Brønshøj T: E: Aktivitets- og frivilligcenter Hyltebjerggård Linde Allé Vanløse T: E: Frivilligcenter SR-Bistand Tagensvej 70, 1. sal 2200 København N. T: E: Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby Lyrskovgade 4, 2. sal København V T: E: Info@frivilligcentervsv.dk Frivilligcenter Amager Sundholmsvej København S T: E: info@frivilligcenteramager.dk