Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 2. semester, BP2:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2. Hus: 19.1 Projekttitel: Motivation til frivillighed Projektvejleder: Lars Petersen Gruppenr.: 9 Fulde navn Studienr. Amalie Helmbo Hansen Pernille Dyrholm Sheila Rasmussen Sofie Withøft Hansen Sonja Theresa Udengaard Christensen Stine Lynge Mathisen Anslag i alt (eksklusiv bilag): Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side. 1 af 80

2 Fastholdelse af frivillige 2 af 80

3 Indholdsfortegnelse 1. Emne Problemfelt Afgrænsninger Problemformulering Arbejdsspørgsmål Projektdesign Klarlægning af Folkekirkens Nødhjælp og Nutid Folkekirkens Nødhjælp En af underafdelingerne i Nødhjælpens Ungdom, Nutid Metode Tværvidenskabelig tilgang Metodologi Vidensproduktion Brug af case Metodisk tilgang og kvalitetsvurdering af empiri Spørgeskemaundersøgelser Observationsstudier Interviews Hvorfor har vi brugt den narrative analytiske tilgang? Opsummering af metode Begrebsafklaring Frivillighed Frivilligt arbejde Motivation Flyvskhed Teori Velfærdsstaten, der blev til konkurrencestaten Motivation og engagement (de frivillige selv og organisationerne) Den tredje idealtype Frivillig koordinering, strukturering, ledelse Frivillig koordinering og struktur Strukturel fastholdelse af de frivillige Magtstrukturer - Peter Bachrach, Morton Baratz og Steven Lukes Opsummering af teori Kritik af teori Konkurrencestaten Idealtyper for frivillighed og Ulla Habermann Frivillig strategi, fastholdelse og struktur Magtteori af 80

4 8. Analyse Analyse af interviewpersonernes motivationsfaktorer Flygtighed Fleksibilitet Socialt sammenhold Engagement Selvrealisering og udvikling Individualisme og egoisme Altruistiske motiver Opsummering Analyse af strukturen i Nutid med udgangspunkt i lydhørhed over for den frivillige Opsummering af analyserne Diskussion Fordele og ulemper ved de ansættelsesændringerne i Nutid De tre løsningsforslag, der fremmer de frivilliges motivation Første løsningsforslag: Udvikling af en frivilligpolitik- og strategi Andet løsningsforslag: Tilføjelser til indhold i teammøderne Tredje løsningsforslag: Oprettelse af et nyt team, Idéteamet Opsummering af diskussionen Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Tidsskrifter Webadresser af 80

5 1. Emne Frivillighed og den frivillige sektor har en markant betydning, og får generelt meget opmærksomhed i det danske samfund. Der er stor fokus på at hjælpe omverdenen, og skabe et solidarisk samfund, hvor man hjælper de svage, hvilket ikke kun gælder inden for vores eget lands grænser, men i lige så høj grad i tredjeverdenslande (Boje, 2013:661). Men spørgsmålet er, om de nuværende udviklinger i samfundet, stemmer overens med, hvad den frivillige sektor kræver af deres frivillige? Og om udviklingen af frivilligheden afhænger af de frivillige organisationers handlinger, eller om det er de frivillige selv, der skaber den form for frivillighed, de ønsker at agere indenfor? 2. Problemfelt Vi har valgt at fokusere på frivillighed, da det er en vigtig del af det danske samfund. Dette kan fx ses, da begrebet den frivillige sektor, er blevet udviklet, og i dag fungerer som et supplement til den offentlige og den private sektor. Den frivillige sektor bliver også kaldt for den civile sektor, hvilket afspejler betydningen af borgerinddragelsen i det arbejde der udspiller sig her (Ibsen m.fl., 2008:9). Frivillighed foregår inden for forskellige områder, og er ofte repræsenteret af store organisationer som fx Folkekirkens Nødhjælp. Disse organisationer og frivillighed generelt er det, som Robert Putnam har forsøgt at definere, ud fra samfundets mængde af forskellige kapitaler. Han mener, at høj social kapital bidrager til et velfungerende samfund, og er med til at nedbringe kriminalitet, mistillid og korruption, og sikrer social deltagelse i politiske sager. Han definerer social kapital som træk ved en social organisation, som tillid, normer og netværk, der er med til at binde individerne sammen og dermed handle mere effektivt. Han mener at social kapital, og i hvor høj grad et samfund er i besiddelse af en høj social kapital, hænger sammen med dens socioøkonomiske forhold, som uddannelse, sundhedsforhold og økonomisk velstand (Boje, 2013: ). Det er altså i høj grad frivillighed, der er med til at binde et samfund sammen, og skabe sammenhængskraft mellem borgerne. Dette betyder samtidig også, at man må forvente, at udviklingen af nye statstyper, har indflydelse på frivilliges værdier. Da den danske statstype har ændret sig fra en velfærdsstat, til en konkurrencestat, vil vi derfor undersøge om dette påvirker den frivilliges motivationsfaktorer til at tilslutte sig en frivillig organisation. Det er denne motivation, vi 5 af 80

6 ønsker at undersøge for at klarlægge de frivilliges tilhørsforhold til det frivillige arbejde. I den forbindelse klargøres, hvilke udfordringer der kan eksistere mellem de frivillige og den frivillige organisationen i konkurrencestaten. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en case, hvormed vi vil afdække de valgte problemstillinger, og herudfra drage paralleller til samfundsmæssige tendenser inden for frivilligheden. Den valgte case er den frivillige café, Nutid, der hører under Folkekirkens Nødhjælps underafdeling Nødhjælpens Ungdom. Vi har gennem kontakt til Nutid, fundet frem til, at caféen har oplevet en række kommunikative og strukturelle problemer i forhold til de tilknyttede frivillige. Vi vil undersøge, hvad der ligger bag problematikkerne, som Nutid oplever, og samtidig forsøge at finde frem til løsninger, der kan afhjælpe caféen. Det vil i denne sammenhæng være centralt at undersøge, de frivilliges motivation for at være frivillig i Nutid, for med disse svar at finde ud af om der eksisterer et fælles grundlag blandt dem. På den måde vil det blive gjort synligt, hvilke værdier og aspekter af det frivillige arbejde, man skal prioritere for at fastholde nuværende frivillige. Her bliver det samtidig relevant at analysere den nuværende organisationsstruktur, for at kunne klarlægge, om strukturen kan optimeres, så man fremmer et bedre og mere stabilt team af frivillige. Den problematik der findes i Nutid, er opstået da mange af de frivillige ikke opfylder Nutids krav. Disse krav udspecificeres i den frivilliges kontrakt, hvilket bl.a. indebærer, at tage tre vagter om måneden (bilag 1, 10:15). Denne problematik vil vi gerne kortlægge, ved at undersøge grunden til, hvorfor de frivillige har valgt at være frivillige. Har de frivillige valgt Nutid, for at udvide deres netværk, få ekstra fyld til CV et, eller skyldes det et behov for et fast holdepunkt, hvor de føler de er til nytte over for andre mennesker? Er der en forenelig sammenhæng mellem frivillighed i dag, og den måde mennesket, gennem konkurrencestatens rammer, lever på? 2.1. Afgrænsninger I vores projekt undersøger vi de frivillige bag baren i Nutid. Der tages ikke videre stilling til de andre afdelinger i caféen (som HR-, PR-, Event- og Økonomiteamet og Ledergruppen), da det beskrives via vores interview med studentermedhjælperen Gitte, at der særligt er et problem med at få de frivillige i baren til at dække vagtplanen (bilag 1, 18:09). Dette betyder, at vi beskæftiger os med en bestemt slags frivillige. Formålet med de frivilliges arbejde (at skabe profit i caféen) hjælper nødlidende, som de frivillige ikke selv er i kontakt med - 6 af 80

7 modsat frivillige i fx idrætsforeninger, hvis arbejde udspiller sig i tæt kontakt med de mennesker, som arbejdet er rettet mod. Et af karakteristikaene bag de frivillige, der undersøges i Nutid, er at de primært tilhører en yngre målgruppe. Derfor skal vores projekt, og særligt vores løsningsforslag, rettes mod den yngre befolkningsgruppe. Nutid er en dansk café, det betyder endvidere, at vi har afgrænset os til kun at undersøge danske frivillige Problemformulering Hvordan sikres fastholdelse af frivillige i en frivillig organisation som Nutid i den danske konkurrencestat? Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke motivationsfaktorer er der at finde hos de frivillige i Nutid? 2. Hvorledes påvirker den gældende struktur i Nutid, lydhørheden over for de frivillige? 3. Hvilke organisatoriske forudsætninger skaber konkurrencestaten, for at optimere fastholdelsen af de frivillige? 7 af 80

8 2.3. Projektdesign Hvordan sikres fastholdelse af frivillige i en frivillig organisation som Nutid i den danske konkurrencestat? Frivillighed i konkurrencestaten Fastholdelse af frivillige i Nutid Hvilke motivationsfaktorer er der at finde hos de frivillige i Nutid? Hvorledes påvirker den gældende struktur i Nutid, lydhørheden over for de frivillige? Hvilke organisatoriske forudsætninger skaber konkurrencestaten, for at optimere fastholdelsen af de frivillige? Med afsæt i Lesley Hustinx og Frans Lammertyns teori om frivillige idealtyper, samt Ulla Habermanns analyse af frivillige, vil vi se på, hvilke motivationsfaktorer der er gældende for de frivillige i Nutid. Vi tager her udgangspunkt i forskellige teorier om struktur og ledelse af frivillige organisationer, samt Peter Bachrach, Morton Baratz og Steven Lukes teorier om magtstruktur. Disse skal forsøge at belyse, hvordan lydhørheden i Nutid er et produkt af strukturen og de frivilliges indgangsvinkel til Nutid. Vi har her forsøgt at sammenligne forskellige fastholdelses strategier, med vores analyse af de frivilliges motivation, og sat disse i forhold til samfundsdiskursen der indbefatter konkurrencestaten Vi har gennem en analyse af vores interviewpersoner, fundet frem til, at de frivillige i Nutid, i højere grad er motiverede ud fra den refleksive/ny frivillige idealtype, frem for af den arbejdsmarkedsorie nterede idealtype, der ellers inkludere konkurrencestatens forudsætninger. Analysen af Nutids struktur set fra de barfrivilliges synspunkt, samt fra ledelsens synspunkt har vist, at der er en vis uoverensstemmelse mellem de forventninger, Nutid har til de frivilliges deltagende aktivitet, og de (overvejende) refleksive frivilliges egne muligheder og behov for at deltage aktivt. 8 af 80 Vi har erkendt, at konkurrencestaten ikke direkte har påvirkning på de frivillige, men derimod på de frivillige organisationer bl.a. gennem ændringer til virksomhedsprægede forhold i Nutid. Derudover har vi udarbejdet tre løsningsforslag til Nutid, der skal afhjælpe deres problem med at fastholde frivillige i Nutid.

9 3. Klarlægning af Folkekirkens Nødhjælp og Nutid I det følgende afsnit vil vi klarlægge baggrunden for den case vi undersøger, ved at redegøre for historien og opbygningen i Nutid. Herudover redegøres for moderorganisationen, Folkekirkens Nødhjælp, og dermed organisationens formål med arbejdet og værdierne bag den frivillige café som undersøges Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er grundlagt af den danske folkekirke. Organisationen er en del af det internationale samarbejde ACT (Action by Churches Together), som er en af verdens femte største NGO'er, og samtidig den største inden for nødhjælps- og udviklingsarbejde. ACT arbejder især med, at forbedre forholdene for mennesker, der udsættes for krise-/katastrofesituationer som naturkatastrofer og krig (Noedhjaelp.dk: Om os: Hvem er vi, set d ). Dette gør man ved at helbrede og lindre nød, opbygge institutioner og opdrage til demokrati. FKN s overordnede formål er, at forbedre forholdene for verdens fattigste, hvorfor FKN opererer meget i bl.a. Asien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika (Noedhjaelp.dk: Om os: Hvem er vi, set d ). Organisationen er selvstændig, og arbejdet finansieres ved indsamlinger, bidrag fra private, virksomheder, forskellige fonde m.fl. (Noedhjaelp.dk: Om os: Hvem er vi, set d ). Ifølge FKN, kan man afhjælpe fattigdom gennem nødhjælp, men man kan ikke stoppe det. Det er gennem udviklingsarbejde, hvor man arbejder med hjælp til selvhjælp, at man bl.a. kan stoppe fattigdom i det lange løb. Her hjælpes de fattige til at erhverve sig kompetencer, der øger deres chancer på fx arbejdsmarkedet. Fortalerarbejde 1 er ligeledes med til at sætte fokus på de fattiges dårlige vilkår, og forsøger at ændre på strukturer i et givent samfund, for at fremme humanitære rettigheder (Noedhjaelp.dk: Om os: Globalt og lokalt, set d ) En af underafdelingerne i Nødhjælpens Ungdom, Nutid Nutid hører, som café, under organisationen FKN, og endvidere under ungdomsafdelingen for FKN, kaldet Nødhjælpens Ungdom (NU). Nutid er en nonprofit drevet café, der ligger på Sct. Pederstræde i København K. Caféen åbnede d. 14. september 2012, og har siden da haft stigende 1 Fortalerarbejde skal forstås som den støtte, FKN giver mennesker i fattigdom ved at tale for demokrati og menneskerettigheder, og dermed håndhæve den enkeltes rettigheder. Dette er værdier, der er forsøgt videregivet i de samfund, hvor FKN optræder (Noedhjaelp.dk: Om os: Globalt og lokalt, set d ). 9 af 80

10 succes (bilag 1, 26:58). Ud fra vores spørgeskemaundersøgelse fandt vi, at gennemsnitsalderen i Nutid ca. er 24 år, og at de fleste frivillige (20 ud af 30) er studerende i hverdagslivet (bilag 2, spørgeskemaundersøgelse, svar på spørgsmål 1 (Hvad er din alder?) og 4 (Hvad er din nuværende beskæftigelse?). Nutid blev startet af en gruppe unge mennesker, der besluttede sig for at forsøge at skabe en frivillig café på linje med andre frivillige caféer såsom Mellemrummet (Mellemfolkeligt Samvirke). Før Nutid startede op, lå der en genbrugsbutik i lokalerne, som også hørte under FKN, men da denne havde økonomiske problemer, blev den lukket. Nu stod man med tomme lokaler, og dermed så man muligheden for at starte et nyt projekt. Nutid er opbygget således, at der øverst i hierarkiet er Ledergruppen. Ledergruppen kendetegnes som en slags bestyrelse, hvor repræsentanterne på demokratisk vis bliver valgt ind i denne gruppe. Men som udgangspunkt er medlemmerne af Ledergruppen de tilbageværende bagmænd, der var med til at starte Nutid op, og ud over disse er der en repræsentant fra hver underafdeling i Nutid. Sidestillet med Ledergruppen har FKN ansat en studentermedhjælper, som er ansvarlig for den daglige drift af Nutid. Studentermedhjælperen er ansat til 7,5 timer om ugen, men bruger langt mere tid, og kan derfor også anses som frivillig (bilag 1, 01:18). Under Ledergruppen og studentermedhjælperen findes på nuværende tidspunkt fem underafdelinger/-teams. Disse fungerer sidestillet med hinanden, og indbefatter PR-afdelingen, HRafdelingen, Eventteamet, Barteamet og Økonomiteamet. PR-afdelingen står for al reklame og promovering af Nutid; det er her der bliver gjort opmærksom på kommende begivenheder og anden kontakt med omverdenen. HR-afdelingen stod, indtil for nylig, for al kontakt med og etablering af nye frivillige, samt håndteringen af de frivilliges opstartsforløb. Nu står de udelukkende for at arrangere sociale aktiviteter for de frivillige. Derudover er der Barteamet, som er opdelt i fire underteams. Disse underteams har hver især en supervisor, der er ansvarlig for koordineringen af teamet og ansættelser af nye frivillige og har ansvar for ca. ti frivillige (bilag 1, 04:04). Slutteligt findes Økonomiteamet der i tæt samarbejde med den regnskabsansvarlige i FKN, der holder styr på Nutids overordnede årsregnskab og koordinering af økonomien (bilag 1, 08:13 samt bilag 3). Mindre beslutninger, bliver truffet i de individuelle teams, uden Ledergruppen eller med studentermedhjælperens samtykke, mens større beslutninger om visioner, værdier og strategier 10 af 80

11 bliver truffet af Ledergruppen. De individuelle teams har dermed meget ansvar, og et frit rum, til selv at skabe Nutid som de frivillige ønsker (bilag 1, 06:54). Nutid har siden opstarten i 2011, oplevet en konstant økonomisk fremgang, og stigende interesse fra både brugerne af caféen og antallet af frivillige, der ønsker at arbejde i Nutid. Dette har skabt en del kommunikative og koordinerings vanskeligheder for Nutid, da bl.a. HR gruppen ikke har været i stand til, at tage lige godt hånd om alle barfrivillige. Derfor er der langsomt kommet en laissez faire holdning til at tage tre vagter om måneden, hvilket er pålagt de frivillige bag baren. Dette har man forsøgt ændret ved en omstrukturering af rekrutteringsprocessen (bilag 1, 18:09). Før var rekrutteringsprocessen opbygget således, at de interesserede blev inviteret til et informationsmøde på Nutid, hvor en HR-medarbejder holdte et oplæg omkring Nutid. Derefter var der mulighed for at stille spørgsmål, og til sidst skrev de interesserede under på en frivilligkontrakt. Efterfølgende sørgede HR-afdelingen for at kontakte de opskrevne, og sætte dem på deres første vagt. Dette var som regel med en erfaren frivillig, som kunne sørge for oplæringen. Denne proces viste sig dog meget uholdbar, da kvaliteten af de frivillige der blev rekrutteret til informationsmøderne var meget svingende, samt at den efterfølgende første vagt, ikke altid kom til at foregå sammen med en erfaren frivillig, og derfor foregik der ikke altid en decideret oplæring. Når de frivillige ikke fik tilstrækkelig oplæring og introduktion, mistede de ofte interessen for, at være en del af Nutid, og det førte til problemer med at udfylde vagtplanen (bilag 1, 15:01). Derfor har Nutid foretaget en omstrukturering i rekrutteringsprocessen gældende fra april Denne omstrukturering omfatter, at de interesserede frivillige i første omgang indsender en motiveret ansøgning. Supervisorerne i de forskellige teams gennemgår disse ansøgninger, og indkalder de frivillige der findes relevante til en jobsamtale. Hvis ansøgeren og supervisoren opnår enighed om ansættelse, bliver ansøgeren tilknyttet en buddy, der står for at bistå den nye frivillige i oplæringsprocessen. På den måde bliver den frivilliges opstart i Nutid altså mere struktureret, og der er ikke samme risiko som før, for at den nye frivillige bliver sat forkert ind i arbejdet, eller bliver tabt pga. manglende struktur. En anden fordel ved den nye rekrutteringsproces er, at hvis den frivillige på noget tidspunkt ikke lever op til sin kontrakt, så har supervisorerne mulighed for at indkalde til samtale, og følge op på de aftaler, der blev indgået under jobsamtalen (bilag 1, 20:23). 11 af 80

12 Man kan således se en bevægelse fra en organisation, der er kendetegnet ved en løs struktur og svage autoriteter til en struktur, der i højere grad er præget af den private sektors struktur, hvilket er tendenser, der kan være forårsaget af værdierne i konkurrencestaten (se skema over idealtyper i teoriafsnittet, under kategorien organisationen ). Vi vil uddybe disse tendenser løbende i projektet. Når man indgår i et team i Nutid, forventes det, at man deltager i teammøder, hvor man opdateres om ændringer i caféen og eventuelle målsætninger drøftes. I hvert barteam holdes der en gang om måneden et teammøde, hvor vagtplanen fastlægges for den kommende måned. Nutid holder også to gange om måneden nogle uformelle arrangementer for de frivillige, som de kalder frivillige hyggeaftener, her er der fokus på, at de frivillige kan samles, spille spil og lære hinanden at kende (bilag 1, 23:33). Ud over de arrangementer der bliver holdt kun for de frivillige, er der også events og arrangementer der fast hver måned bliver afholdt for gæsterne på Nutid. Det indbefatter bl.a. Fri Scene, hvor man kan få lov at stille op som et skjult talent. Heraf ses fx Open Mic, hvor komikere, poeter og andre kunstner, kan afprøve deres materiale foran et publikum. Derudover er der en række uformelle arrangementer såsom salsaaften, øl- og vinsmagning, loppemarked og lignende. Der har særligt været en stigende interesse fra Nutids gæster, om at få flere arrangementer af denne karakter, og Nutid lægger derfor mange kræfter i, at sørge for at de bliver afholdt. 4. Metode Dette afsnit skal være med til at give et indblik i de overvejelser, der er blevet gjort ang. valg af metodiske tilgange. Samtidig skal det klarlægge hvordan de metodiske tilgange hænger sammen, og vurdere kvaliteten af projektets resultater Tværvidenskabelig tilgang Studieordningens krav til dette 2. semesterprojekt var, at vi skulle arbejde tværvidenskabeligt. Dette har vi valgt at gøre ved at inddrage de tre discipliner sociologi, politologi og virksomhedsstudier (som vi dog ikke er blevet undervist i). Sociologi begrænser sig til at undersøge individet som frivillig; politologi begrænser sig til at undersøge projektet problemstilling på et statslig niveau med magtstrukturer; virksomhedsstudier begrænser sig til at undersøge organisationsteoretiske faktorer. Sociologi kommer til udtryk i vores teoriafsnit omhandlende motivationsfaktorer for frivillige. 12 af 80

13 Politologi kommer til udtryk i vores brug af begrebet konkurrencestaten og teorierne om magt. Virksomhedsstudier kommer til udtryk i teoriafsnittet omhandlende strukturering og organisering af en frivillige organisation. Sociologiske og politologiske teorier og begreber bruges i vores to analyser og teorier fra virksomhedsstudier, politologi og sociologi bruges i diskussionen. Med information fra de indsamlede interviews, så vi det nødvendigt at udarbejde en tredje idealtype, den arbejdsorienterede idealtype af frivillige. Denne tredje idealtype er udarbejdet på baggrund af dele af vores sociologiske teori omhandlende de to idealtyper: den refleksive og den kollektive, men samtidig afspejler den, den frivillige der opererer i en konkurrencestat. Dermed blev vores teori om denne idealtype påvirket af politologisk teori. Med denne baggrund vil vi derfor argumentere for, at vi arbejder interdisciplinært. Idealtypen bliver nemlig brugt i første analyse til at anskue de frivillige, som vi har interviewet. Altså har vi arbejdet interdisciplinært, fordi vi har taget udgangspunkt i en disciplin (sociologi) og videreudviklet teorier i en anden disciplin (politologi) (Enevoldsen:2012:31-36) Metodologi Vi har gennem vores projekt synliggjort, hvilke motiver man må fokusere på, for at fastholde frivillige i en frivillig organisation. Dette har vi gjort ved at tage udgangspunkt i egne analyser af det indsamlede empiriske materiale, hvilket afspejler en induktiv analysestrategi. Men da vi ikke fandt dette tilstrækkeligt, har vi herefter inddraget teori som vi fandt relevant, for at forklare hvad der bestemmer motiverne bag frivillighed, og hvordan man som organisation imødekommer disse bedst. Vi har altså søgt at belyse bagvedliggende mekanismer på de fænomener, der optræder i empirien. Ved at inddrage dette led, ændres analysestrategien til abduktion (Olsen m.fl., 2013: ). Egentlig startede vi med at have et ønske om, at arbejde induktivt, men da vi ikke fandt de svar, vi ønskede gennem den indsamlede empiri, valgte vi løbende at inddrage teori, som kunne komplementere dette. Derudover har vi primært brugt en kvalitativ analysestrategi, hvilket også betyder at generalisérbarheden af resultaterne, ikke har været det grundlæggende formål med undersøgelsen, men derimod har ønsket været at udlede generelle pointer ud fra den inddragede case og den udarbejde idealtype (Olsen m.fl., 2013: ) Vidensproduktion I vores vidensproduktion benytter vi os af flere forskellige tilgange. Det gør vi for, at kunne besvare vores problemformulering på den bedste måde. I vores afsnit om frivillighed i Danmark og afsnittet 13 af 80

14 om Nutid, bruger vi derfor en deskriptiv tilgang, for på den måde bedst muligt at kunne afdække konkret viden (Olsen m.fl., 2013:188). I vores analyseafsnit, hvor vi behandler den indsamlede empiri, og forsøger at give et bud på, hvilke motivationsfaktorer de frivillige har i Nutid, samt hvordan strukturen er med til at påvirke den magt der udspiller sig i Nutid, bruger vi en eksplanativ tilgang. Det gør vi, fordi vi søger at forklare årsagssammenhænge mellem, hvilken motivation de frivillige har, og hvordan det kan påvirke Nutid (Olsen m.fl., 2013: ). Ligeledes er der årsagssammenhænge mellem, hvordan den frivillige er, og hvordan de kan blive påvirket af strukturen, og magten den skaber. I vores sidste afsnit, hvor vi diskuterer konkrete løsningsforslag på problemerne i Nutid, bruger vi en eksplorativ tilgang, fordi vi vil forsøge at give forskellige bud på, hvad Nutid konkret kan gøre for at optimere deres struktur for at sikre trofaste og glade frivillige (Olsen m.fl., 2013: ) Brug af case Vi har i vores projekt valgt at gøre brug af en case. Dette har vi valgt, da en case kan være behjælpelig med at simplificere et abstrakt spørgsmål, samt bidrage med eksempler på en generel samfundstendens (Olsen m.fl., 2013:152). Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i en frivillig café (Nutid), da vi gerne vil undersøge, hvad der motiverer frivillige generelt i samfundet. Ved at tage udgangspunkt i Nutid, kan vi undersøge, hvad der motiverer Nutids frivillige og derved udlede generelle tendenser om frivillige i Danmark. Da Nutid stadig er en forholdsvis ny café, omkring de to år, kan man argumentere for, at vores brug af Nutid giver et vagt, eller anderledes billede af frivillighed, end hvad vi kunne have fået hos fx FKN s ældre foreninger. Her ville udfaldet af frivillige muligvis være anderledes. Samtidig med det, kan det formodes, at de frivillige ikke ville fremstå lige så flyvske, hvis caféen havde været etableret i længere tid. Vi kan derfor kritisere vores case for at være et nyt projekt, der kan give os et forkert billede af frivillige i dag Metodisk tilgang og kvalitetsvurdering af empiri I følgende afsnit gennemgås den metodiske tilgang af vores empiri i projektet. Heraf følger spørgeskemaundersøgelser, observationsstudier, interviews og brug af narrativ analyse. Sideløbende vil vi kvalitetsvurdere vores empiri. 14 af 80

15 Spørgeskemaundersøgelser I arbejdet med casen har vi indledningsvist valgt at undersøge de frivillige i Nutid via spørgeskemaundersøgelser. Dette kvantitative element i vores projekt skulle give os et generelt indblik i, hvem de frivillige er. Således ville spørgeskemaundersøgelserne vise tendenser, som kunne være interessant viden for os i et videre forløb, hvor vi ønskede at gennemføre kvalitative interviews. Spørgeskemaundersøgelserne hjalp os til at finde frem til vores interviewpersoner, hvilket var det primære formål med disse (Olsen m.fl., 2013:227). De hjalp endvidere med at vise generelle tendenser, som vi ikke ville have haft indblik i, hvis vi udelukkende skulle have baseret vores projekt på kvalitativ empiri, i form af interviews og observationsstudier. Der var 31 ud af personer, der arbejder på Nutid, som svarede. Antallet af de frivillige tager et stort spring altså 60 til 80 fordi der er 60 frivillige bag baren, men ca. 80 frivillige i alt (bilag 1, 18:09). Da vi lavede spørgeskemaundersøgelsen, ønskede vi, at undersøge frivillige inden for de forskellige teams. Men da undersøgelsen var afsluttet, besluttede vi os for udelukkende, at fokusere på de barfrivillige, da problemerne i caféen primært var udledt fra disse teams. Derfor er resultatet af spørgeskemaundersøgelserne også præget af den resterende del af Nutids frivillige. Men da vi stort set ikke har valgt at gøre brug af spørgeskemaundersøgelsernes resultater i projektet, mener vi ikke, at dette kan få en betydning, eller konsekvens for kvaliteten af vores projekt. De resultater, som vi bruger (såsom aldersgennemsnit mm.) mener vi er brugbare, da disse er helt faktuelle informationer, som ikke illustrerer personlige holdninger. På den ene side, kan det menes, at spørgeskemaundersøgelserne giver os mulighed for, at generalisere om Nutids frivillige, da 39 % af de frivillige besvarede vores spørgeskemaundersøgelse, og at denne store andel dermed kan menes, at repræsentere de resterende frivillige (der ikke besvarede undersøgelsen). På den anden side kan det menes, at spørgeskemaundersøgelserne ikke giver os mulighed for at generalisere, fordi man kan argumentere for, at det måske kun er én bestemt slags frivillig, der har valgt, at deltage i undersøgelsen Observationsstudier Vi har valgt at gøre brug af observationsstudier i vores undersøgelse af Nutid, fordi de skal hjælpe os til at forstå arbejdet i caféen. For vores projekt er det interessant at se, hvordan stemningen er blandt de frivillige (Olsen m.fl., 2013:223). 15 af 80

16 Vi udarbejdede flere observationsstudier i vores undersøgelse af Nutid. Heraf observerede vi bl.a. passivt caféen og baren, og aktivt hjalp vi til bag baren i arbejdet som frivillig. Disse observationsstudier har dog ikke vist sig relevante for vores videre arbejde. Dog har vores passive observationsstudie af et teammøde vist sig at være interessant for vores projekt. Vi valgte at lave observationsstudiet til teammødet, fordi vi ønskede at opleve stemningen i de frivillige teams. Stillede nogle sig i baggrunden, og forsøgte at komme uden om de tre obligatoriske vagter? var der grupperinger? Eller snakkede alle sammen? Hvordan var det umiddelbare forhold til den daglige leder og supervisoren osv. Når man foretager observationsstudier, er det vigtigt at være bevidst om, hvilken rolle man selv indtager i situationen, da man bevidst eller ubevidst kan påvirke den/de observerede i en bestemt retning eller til en bestemt handling (Raudaskoski m.fl., 2010:88). Observanten sad med rundt om bordet, men deltog ikke aktivt på noget tidspunkt, eller sagde noget. Det kan diskuteres, om det var en dårlig beslutning, da det kan have påvirket de frivillige, til at agere på en anden måde, end hvad de ellers ville have gjort, fordi de synes det var mærkeligt, at der sad en ved bordet, der ikke deltog i samtalen. Man kunne i stedet have siddet i et hjørne af rummet, så man klart indikerede, at man ikke skulle være en del af mødet, men kun observere, og på den måde fjerne fokus fra en selv. Denne tilgang kan dog også medføre, at de observerede føler sig overvåget, og derfor bliver bevidste om deres opførsel. Vi har dermed især benyttet observationsstudiet til at give en gennemgående forståelse for de frivilliges arbejdsforhold både socialt og arbejdsmæssigt Interviews Det følgende afsnit vil klargøre vores fremgangsmåde i forhold til vores udførte interviews. Vi vil gennemgå vores valg af interviewpersoner og interviewform, udarbejdelse og brug af interviewguide og interviewkontrakt, brug af ansigt til ansigt-interviews, udførsel af informerende interviews med ledende frivillige, og livsverden interviews med barfrivillige, og interviewerens rolle Valg af interviewpersoner Vi har i vores projekt udvalgt de interviewede ud fra deres besvarelser i vores udsendte spørgeskemaer. Vores udvælgelse af disse interviewpersoner var hovedsageligt baseret på 16 af 80

17 forskelligheder. Vi ønskede at finde frivillige, der havde forskellige holdninger til caféen, for på den måde at få en nuanceret billede af den frivillige, der arbejder i Nutid. Derfor har vi set på, hvad de frivillige har svaret til spørgsmålene om, hvorfor de har valgt at arbejde på Nutid. Vi har set på spørgsmålet om, de opfylder deres kontrakt, og vi har kigget efter egen vurdering af deres arbejdsindsats. Vi havde ikke et stort udvalg af interviewpersoner, da der kun var få, der gav samtykke til at lade sig interviewe, men vi synes alligevel, at vi interviewede fire meget forskellige frivillige. Det er vigtigt at være bevidst om, at når man vælger nogle personer ud fra et spørgeskema, har man allerede en bestemt forforståelse af personen, og det kan have påvirket vores interview, og de spørgsmål vi stillede i en bestemt retning. Det kan også være, at vi i vores udvælgelse af interviewpersoner har overset nogen ellers relevante frivillige, da vi fra starten lagde os fast på, hvilke kriterier vi ville gå ud fra Interviewform Vi valgte at udføre semistrukturerede interviews. I denne form for interviews forløber interviewet som en interaktion mellem forskerens spørgsmål, hvoraf nogle er planlagte, og derved skrevet ned i interviewguiden på forhånd, og nogle afhænger af interviewpersonens svar (Brinkmann m.fl., 2010:36). Denne form sørgede både for, at vi ville komme igennem de ønskede områder, og skabte samtidig mulighed for spontan åbenhed over for ukendte informationer, som ville kunne give andre perspektiver på Nutid (Brinkmann m.fl., 2010:36). Vi mener, at denne interviewform fungerer bedst i vores undersøgelse, da vi som undersøgere ser nogle bestemte faktorer, som vi mener, kan påvirke de frivillige. Med de strukturerede spørgsmål sørger vi for at komme igennem disse faktorer. Med de ikke-strukturerede spørgsmål giver vi interviewpersonen mulighed for at vise os, at der også kan være andre påvirkende faktorer i problemet Udarbejdelse af interviewguide I arbejdet med vores interviews har vi arbejdet med to forskellige interviewtyper. Begge er opstillet i en teksttabel (Brinkmann m.fl., 2010:38). Denne skulle hjælpe os til at inddele vores strukturerede emner i bokse, således at interviewene ville foregå i en form for kronologisk rækkefølge, hvor hverken vi selv eller den interviewede ville blive forvirret undervejs. Endvidere skulle disse bokse hjælpe os til at sikre, at vi ikke overså, eller gik glip af vigtige informationer grundet et rodet 17 af 80

18 interview. Boksene opstillede forskerspørgsmål, som vi derefter omformulerede til dagligdags sprogbrug, altså dermed simple interviewspørgsmål, som ville kunne forstås af alle, da de relaterer sig til den interviewedes livsverden. Samtidig findes de simple interviewspørgsmål også i forskellige slags, da man både kan bruge indledende spørgsmål, opfølgende spørgsmål, sonderende spørgsmål, specificerende spørgsmål, direkte spørgsmål, projektive spørgsmål, strukturerende spørgsmål, tavshed og fortolkende spørgsmål (Brinkmann m.fl., 2013:41-42). Disse forskellige former for interviewspørgsmål bidrager med hver deres goder. Vi har i vores interview brugt lidt af dem alle. Vi har i alle interviews, med de frivillige i baren, begyndt med det indledende spørgsmål hvorfor startede du med at arbejde på Nutid?, for at de roligt kunne indlede en normal samtale, hvorfra der sker en progression. Således søgte vi også, at skabe trygge rammer omkring samtalen Interviewkontrakt Inden påbegyndelserne af vores interviews, udarbejdede vi en interviewkontrakt, så vi kunne indgå en aftale med interviewpersonen. Denne kontakt gav interviewpersonen mulighed for at kræve at gennemlæse transskriberingen, afholde projektet fra at blive udgivet på Roskilde Universitets Bibliotek, og mulighed for at blive anonymiseret via pseudonavn. Vi kan ikke give fuldkommen anonymitet, da interviewpersonernes baggrund er relevant i vores projekt, og det derfor er gennemskueligt hvem de frivillige er, hvis man har kendskab til Nutid i forvejen. Derfor tilbød vi netop kun anonymitet i form af navneskift. Nogle valgte at være anonyme, og derfor har vi valgt at give interviewpersonerne pseudonavne Ansigt til ansigt- interview I dette projekt har vi valgt at lave ansigt til ansigt-interviews (Brinkmann, m.fl., 2010:30), da vi fandt den menneskelige interaktion meget vigtigt. Det var vigtig for os, at vi kunne se interviewpersonernes mimik mens de talte, så vi kunne opfange deres følelser om det talte. Samtidig mente vi, at det ville forbedre de trygge rammer omkring den frivillige, da ansigt til ansigt-metoden ville kunne få den interviewede til at føle, at vedkommende ville kunne dele mere fortrolige oplysninger med os, fordi han/hun ville kunne se intervieweren an, og også se, hvordan der blev reageret på svar. 18 af 80

19 Informerende interviews Da vi startede undersøgelsen af Nutid, ønskede vi at skabe et overblik over, hvordan Nutid er bygget op i forskellige afdelinger, og hvad baggrunden var for caféens opstart. Derfor foretog vi to informerende interviews med hhv. studentermedhjælperen, som står for den daglige drift, og med et medlem fra Ledergruppen, som var med til at starte caféen op. Interviewet med sidstnævnte blev ikke nødvendigt i vores arbejde med projektet. Interviewene indeholdt spørgsmål der var rettet mod, hvem vi skulle interviewe, da de to interviewede havde hvert deres arbejdsområde. Interviewene gav os indblik i, hvordan cafeen er struktureret i forhold til hhv. ledelse og afdelinger. Da det ikke var deres rolle som frivillige, vi spurgte til, men helt konkret hvordan cafeen fungerer, vurderede vi, at deres svar var anvendelige, som baggrund til at forklare Nutids struktur. Vi har dog kun valgt at inddrage det informerende interview med studentermedhjælperen, da vi fandt det andet interview overflødigt. Man kan argumentere for, at disse to interviews er livsverdens interviews, da de handler om de to interviewedes hverdag i Nutid, og hvordan de agerer i den (Brinkmann m.fl., 2010:31). Man kan dog også argumentere for, at det ene interview med studentermedhjælperen er et eliteinterview, da hun som leder, netop arbejder med at udvikle strukturen, som vi var særligt interesserede i, da vi snakkede med hende. Men da hun ikke er en ekspert på pågældende område, vil vi ikke direkte kategorisere dette interview som et elite interview (Kvale m.fl., 2009:167) Livsverdensinterview af frivillige Med vores fire interviewpersoner har vi valgt at lave livsverdensinterview (Brinkmann m.fl., 2010:31). Dette skyldes at de frivillige blev spurgt om, hvordan de opfattede Nutid, og hvad der motiverede dem i deres arbejde, således at deres svar blev farvet af deres opfattelse af verden. De interviewede kan have haft et ønske om at fremstå på en bestemt måde, eller holde meninger tilbage, fordi de ikke ville give et dårligt indtryk af deres arbejdsindsats. Derfor var det vigtigt for os, at have en kritisk tilgang til vores transskriberede interview og sammenligne det, med de oplysninger vi havde fra det informerende interview. Vi vurderede at deres svar er pålidelige, da de fx blev spurgt ind til, om de tog alle deres vagter, og de alle sagde, at det gjorde de ikke altid, noget som ellers kunne sætte dem i et dårligt lys. Vi synes godt, vi kan bruge deres svar til sammenligning, da vi stillede de samme spørgsmål til alle fire. Vi forsøgte at stille objektive og 19 af 80

20 ikke ledende spørgsmål, men da en af de interviewede udviste meget nervøsitet, kan det havde medført, at intervieweren har hjulpet den interviewede igennem nogle af spørgsmålene - men det var det, vi vurderede, ville være bedst i situationen, og vi synes ikke det gjorde interviewet mindre relevant, så længe vi havde en kritisk tilgang. Det viste sig samtidig også, at tre ud af de fire interviewpersoner som vi interviewede, kunne opfattes som minoriteter i Nutid. Det betyder, at der i vores projekt udvises stor utilfredshed med en majoritet i Nutid (de studerende). Dette kan hjælpe os med at se på, hvorvidt der er et problem med minoritet/majoritet på Nutid. Men samtidig er det ikke godt for projektet, at vi ikke har fået interviewet flere fra majoriteten (ud over den ene, som vi har interviewet), da deres syn ville være interessant at undersøge. Man kan argumentere for, at et interview med to studerende og to ikkestuderende havde været ideelt, så vi kunne få en tydeligere profil på de frivillige. Vi synes dog stadig, at vores interviews er tilstrækkelige, og kan bruges som grundlag for vores analyse Interviewerens rolle Det er vigtigt at have for øje, at interaktionen mellem interviewer og interviewperson er afgørende for den viden, man opnår. Den rolle som intervieweren påtager sig, er altafgørende for de svar man får. Hvis man som interviewer er lyttende, vil den interviewede formulere sine beretninger med egne ord. Hvis man som interviewer derimod er meget aktiv, kan det medføre, at den interviewede ofte argumenterer og forsvarer sine begrundelser (Brinkmann m.fl., 2010:33). I vores projekt har interviewsituationerne været med både forskellige interviewer og interviewpersoner. Vi har, som udgangspunkt, gennemført interviewene med to interviewere og en interviewperson. På denne måde har der været en lyttende og en aktiv interviewer; den aktive/spørgende har ikke været specielt aggressiv, da spørgsmålene ofte har været åbne, og dermed har den interviewede snakket meget af tiden, og hvis der har været nogle punkter som synes uopklaret, er der blevet spurgt ind til disse. Vi har, som interviewere, forsøgt at bruge forskellige virkemidler. Heraf bl.a. at sørge for at inkludere stille pauser, efter interviewpersonen er blevet færdig med at tale, eller inden interviewpersonen er gået i gang med at besvare spørgsmålet, således at den interviewede får mulighed for, at reflektere over sit svar. Ligeledes har vi prøvet at undgå pauser, for at se, hvilken effekt dette gav til interviewsituationen. Det kan have påvirket, at interviewpersonen taler 20 af 80

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Bilag. Interview med Anker Mikkelsen. Briefing

Bilag. Interview med Anker Mikkelsen. Briefing Bilag Interview med Anker Mikkelsen Briefing Er det i orden vi optager interviewet? Det interview, vi skal begynde på om lidt, er en vigtig del af den undersøgelse, vi er i gang med at lave om, hvordan

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere