Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 2. semester, BP2:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2. Hus: 19.1 Projekttitel: Motivation til frivillighed Projektvejleder: Lars Petersen Gruppenr.: 9 Fulde navn Studienr. Amalie Helmbo Hansen Pernille Dyrholm Sheila Rasmussen Sofie Withøft Hansen Sonja Theresa Udengaard Christensen Stine Lynge Mathisen Anslag i alt (eksklusiv bilag): Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side. 1 af 80

2 Fastholdelse af frivillige 2 af 80

3 Indholdsfortegnelse 1. Emne Problemfelt Afgrænsninger Problemformulering Arbejdsspørgsmål Projektdesign Klarlægning af Folkekirkens Nødhjælp og Nutid Folkekirkens Nødhjælp En af underafdelingerne i Nødhjælpens Ungdom, Nutid Metode Tværvidenskabelig tilgang Metodologi Vidensproduktion Brug af case Metodisk tilgang og kvalitetsvurdering af empiri Spørgeskemaundersøgelser Observationsstudier Interviews Hvorfor har vi brugt den narrative analytiske tilgang? Opsummering af metode Begrebsafklaring Frivillighed Frivilligt arbejde Motivation Flyvskhed Teori Velfærdsstaten, der blev til konkurrencestaten Motivation og engagement (de frivillige selv og organisationerne) Den tredje idealtype Frivillig koordinering, strukturering, ledelse Frivillig koordinering og struktur Strukturel fastholdelse af de frivillige Magtstrukturer - Peter Bachrach, Morton Baratz og Steven Lukes Opsummering af teori Kritik af teori Konkurrencestaten Idealtyper for frivillighed og Ulla Habermann Frivillig strategi, fastholdelse og struktur Magtteori af 80

4 8. Analyse Analyse af interviewpersonernes motivationsfaktorer Flygtighed Fleksibilitet Socialt sammenhold Engagement Selvrealisering og udvikling Individualisme og egoisme Altruistiske motiver Opsummering Analyse af strukturen i Nutid med udgangspunkt i lydhørhed over for den frivillige Opsummering af analyserne Diskussion Fordele og ulemper ved de ansættelsesændringerne i Nutid De tre løsningsforslag, der fremmer de frivilliges motivation Første løsningsforslag: Udvikling af en frivilligpolitik- og strategi Andet løsningsforslag: Tilføjelser til indhold i teammøderne Tredje løsningsforslag: Oprettelse af et nyt team, Idéteamet Opsummering af diskussionen Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Tidsskrifter Webadresser af 80

5 1. Emne Frivillighed og den frivillige sektor har en markant betydning, og får generelt meget opmærksomhed i det danske samfund. Der er stor fokus på at hjælpe omverdenen, og skabe et solidarisk samfund, hvor man hjælper de svage, hvilket ikke kun gælder inden for vores eget lands grænser, men i lige så høj grad i tredjeverdenslande (Boje, 2013:661). Men spørgsmålet er, om de nuværende udviklinger i samfundet, stemmer overens med, hvad den frivillige sektor kræver af deres frivillige? Og om udviklingen af frivilligheden afhænger af de frivillige organisationers handlinger, eller om det er de frivillige selv, der skaber den form for frivillighed, de ønsker at agere indenfor? 2. Problemfelt Vi har valgt at fokusere på frivillighed, da det er en vigtig del af det danske samfund. Dette kan fx ses, da begrebet den frivillige sektor, er blevet udviklet, og i dag fungerer som et supplement til den offentlige og den private sektor. Den frivillige sektor bliver også kaldt for den civile sektor, hvilket afspejler betydningen af borgerinddragelsen i det arbejde der udspiller sig her (Ibsen m.fl., 2008:9). Frivillighed foregår inden for forskellige områder, og er ofte repræsenteret af store organisationer som fx Folkekirkens Nødhjælp. Disse organisationer og frivillighed generelt er det, som Robert Putnam har forsøgt at definere, ud fra samfundets mængde af forskellige kapitaler. Han mener, at høj social kapital bidrager til et velfungerende samfund, og er med til at nedbringe kriminalitet, mistillid og korruption, og sikrer social deltagelse i politiske sager. Han definerer social kapital som træk ved en social organisation, som tillid, normer og netværk, der er med til at binde individerne sammen og dermed handle mere effektivt. Han mener at social kapital, og i hvor høj grad et samfund er i besiddelse af en høj social kapital, hænger sammen med dens socioøkonomiske forhold, som uddannelse, sundhedsforhold og økonomisk velstand (Boje, 2013: ). Det er altså i høj grad frivillighed, der er med til at binde et samfund sammen, og skabe sammenhængskraft mellem borgerne. Dette betyder samtidig også, at man må forvente, at udviklingen af nye statstyper, har indflydelse på frivilliges værdier. Da den danske statstype har ændret sig fra en velfærdsstat, til en konkurrencestat, vil vi derfor undersøge om dette påvirker den frivilliges motivationsfaktorer til at tilslutte sig en frivillig organisation. Det er denne motivation, vi 5 af 80

6 ønsker at undersøge for at klarlægge de frivilliges tilhørsforhold til det frivillige arbejde. I den forbindelse klargøres, hvilke udfordringer der kan eksistere mellem de frivillige og den frivillige organisationen i konkurrencestaten. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en case, hvormed vi vil afdække de valgte problemstillinger, og herudfra drage paralleller til samfundsmæssige tendenser inden for frivilligheden. Den valgte case er den frivillige café, Nutid, der hører under Folkekirkens Nødhjælps underafdeling Nødhjælpens Ungdom. Vi har gennem kontakt til Nutid, fundet frem til, at caféen har oplevet en række kommunikative og strukturelle problemer i forhold til de tilknyttede frivillige. Vi vil undersøge, hvad der ligger bag problematikkerne, som Nutid oplever, og samtidig forsøge at finde frem til løsninger, der kan afhjælpe caféen. Det vil i denne sammenhæng være centralt at undersøge, de frivilliges motivation for at være frivillig i Nutid, for med disse svar at finde ud af om der eksisterer et fælles grundlag blandt dem. På den måde vil det blive gjort synligt, hvilke værdier og aspekter af det frivillige arbejde, man skal prioritere for at fastholde nuværende frivillige. Her bliver det samtidig relevant at analysere den nuværende organisationsstruktur, for at kunne klarlægge, om strukturen kan optimeres, så man fremmer et bedre og mere stabilt team af frivillige. Den problematik der findes i Nutid, er opstået da mange af de frivillige ikke opfylder Nutids krav. Disse krav udspecificeres i den frivilliges kontrakt, hvilket bl.a. indebærer, at tage tre vagter om måneden (bilag 1, 10:15). Denne problematik vil vi gerne kortlægge, ved at undersøge grunden til, hvorfor de frivillige har valgt at være frivillige. Har de frivillige valgt Nutid, for at udvide deres netværk, få ekstra fyld til CV et, eller skyldes det et behov for et fast holdepunkt, hvor de føler de er til nytte over for andre mennesker? Er der en forenelig sammenhæng mellem frivillighed i dag, og den måde mennesket, gennem konkurrencestatens rammer, lever på? 2.1. Afgrænsninger I vores projekt undersøger vi de frivillige bag baren i Nutid. Der tages ikke videre stilling til de andre afdelinger i caféen (som HR-, PR-, Event- og Økonomiteamet og Ledergruppen), da det beskrives via vores interview med studentermedhjælperen Gitte, at der særligt er et problem med at få de frivillige i baren til at dække vagtplanen (bilag 1, 18:09). Dette betyder, at vi beskæftiger os med en bestemt slags frivillige. Formålet med de frivilliges arbejde (at skabe profit i caféen) hjælper nødlidende, som de frivillige ikke selv er i kontakt med - 6 af 80

7 modsat frivillige i fx idrætsforeninger, hvis arbejde udspiller sig i tæt kontakt med de mennesker, som arbejdet er rettet mod. Et af karakteristikaene bag de frivillige, der undersøges i Nutid, er at de primært tilhører en yngre målgruppe. Derfor skal vores projekt, og særligt vores løsningsforslag, rettes mod den yngre befolkningsgruppe. Nutid er en dansk café, det betyder endvidere, at vi har afgrænset os til kun at undersøge danske frivillige Problemformulering Hvordan sikres fastholdelse af frivillige i en frivillig organisation som Nutid i den danske konkurrencestat? Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke motivationsfaktorer er der at finde hos de frivillige i Nutid? 2. Hvorledes påvirker den gældende struktur i Nutid, lydhørheden over for de frivillige? 3. Hvilke organisatoriske forudsætninger skaber konkurrencestaten, for at optimere fastholdelsen af de frivillige? 7 af 80

8 2.3. Projektdesign Hvordan sikres fastholdelse af frivillige i en frivillig organisation som Nutid i den danske konkurrencestat? Frivillighed i konkurrencestaten Fastholdelse af frivillige i Nutid Hvilke motivationsfaktorer er der at finde hos de frivillige i Nutid? Hvorledes påvirker den gældende struktur i Nutid, lydhørheden over for de frivillige? Hvilke organisatoriske forudsætninger skaber konkurrencestaten, for at optimere fastholdelsen af de frivillige? Med afsæt i Lesley Hustinx og Frans Lammertyns teori om frivillige idealtyper, samt Ulla Habermanns analyse af frivillige, vil vi se på, hvilke motivationsfaktorer der er gældende for de frivillige i Nutid. Vi tager her udgangspunkt i forskellige teorier om struktur og ledelse af frivillige organisationer, samt Peter Bachrach, Morton Baratz og Steven Lukes teorier om magtstruktur. Disse skal forsøge at belyse, hvordan lydhørheden i Nutid er et produkt af strukturen og de frivilliges indgangsvinkel til Nutid. Vi har her forsøgt at sammenligne forskellige fastholdelses strategier, med vores analyse af de frivilliges motivation, og sat disse i forhold til samfundsdiskursen der indbefatter konkurrencestaten Vi har gennem en analyse af vores interviewpersoner, fundet frem til, at de frivillige i Nutid, i højere grad er motiverede ud fra den refleksive/ny frivillige idealtype, frem for af den arbejdsmarkedsorie nterede idealtype, der ellers inkludere konkurrencestatens forudsætninger. Analysen af Nutids struktur set fra de barfrivilliges synspunkt, samt fra ledelsens synspunkt har vist, at der er en vis uoverensstemmelse mellem de forventninger, Nutid har til de frivilliges deltagende aktivitet, og de (overvejende) refleksive frivilliges egne muligheder og behov for at deltage aktivt. 8 af 80 Vi har erkendt, at konkurrencestaten ikke direkte har påvirkning på de frivillige, men derimod på de frivillige organisationer bl.a. gennem ændringer til virksomhedsprægede forhold i Nutid. Derudover har vi udarbejdet tre løsningsforslag til Nutid, der skal afhjælpe deres problem med at fastholde frivillige i Nutid.

9 3. Klarlægning af Folkekirkens Nødhjælp og Nutid I det følgende afsnit vil vi klarlægge baggrunden for den case vi undersøger, ved at redegøre for historien og opbygningen i Nutid. Herudover redegøres for moderorganisationen, Folkekirkens Nødhjælp, og dermed organisationens formål med arbejdet og værdierne bag den frivillige café som undersøges Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er grundlagt af den danske folkekirke. Organisationen er en del af det internationale samarbejde ACT (Action by Churches Together), som er en af verdens femte største NGO'er, og samtidig den største inden for nødhjælps- og udviklingsarbejde. ACT arbejder især med, at forbedre forholdene for mennesker, der udsættes for krise-/katastrofesituationer som naturkatastrofer og krig (Noedhjaelp.dk: Om os: Hvem er vi, set d ). Dette gør man ved at helbrede og lindre nød, opbygge institutioner og opdrage til demokrati. FKN s overordnede formål er, at forbedre forholdene for verdens fattigste, hvorfor FKN opererer meget i bl.a. Asien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika (Noedhjaelp.dk: Om os: Hvem er vi, set d ). Organisationen er selvstændig, og arbejdet finansieres ved indsamlinger, bidrag fra private, virksomheder, forskellige fonde m.fl. (Noedhjaelp.dk: Om os: Hvem er vi, set d ). Ifølge FKN, kan man afhjælpe fattigdom gennem nødhjælp, men man kan ikke stoppe det. Det er gennem udviklingsarbejde, hvor man arbejder med hjælp til selvhjælp, at man bl.a. kan stoppe fattigdom i det lange løb. Her hjælpes de fattige til at erhverve sig kompetencer, der øger deres chancer på fx arbejdsmarkedet. Fortalerarbejde 1 er ligeledes med til at sætte fokus på de fattiges dårlige vilkår, og forsøger at ændre på strukturer i et givent samfund, for at fremme humanitære rettigheder (Noedhjaelp.dk: Om os: Globalt og lokalt, set d ) En af underafdelingerne i Nødhjælpens Ungdom, Nutid Nutid hører, som café, under organisationen FKN, og endvidere under ungdomsafdelingen for FKN, kaldet Nødhjælpens Ungdom (NU). Nutid er en nonprofit drevet café, der ligger på Sct. Pederstræde i København K. Caféen åbnede d. 14. september 2012, og har siden da haft stigende 1 Fortalerarbejde skal forstås som den støtte, FKN giver mennesker i fattigdom ved at tale for demokrati og menneskerettigheder, og dermed håndhæve den enkeltes rettigheder. Dette er værdier, der er forsøgt videregivet i de samfund, hvor FKN optræder (Noedhjaelp.dk: Om os: Globalt og lokalt, set d ). 9 af 80

10 succes (bilag 1, 26:58). Ud fra vores spørgeskemaundersøgelse fandt vi, at gennemsnitsalderen i Nutid ca. er 24 år, og at de fleste frivillige (20 ud af 30) er studerende i hverdagslivet (bilag 2, spørgeskemaundersøgelse, svar på spørgsmål 1 (Hvad er din alder?) og 4 (Hvad er din nuværende beskæftigelse?). Nutid blev startet af en gruppe unge mennesker, der besluttede sig for at forsøge at skabe en frivillig café på linje med andre frivillige caféer såsom Mellemrummet (Mellemfolkeligt Samvirke). Før Nutid startede op, lå der en genbrugsbutik i lokalerne, som også hørte under FKN, men da denne havde økonomiske problemer, blev den lukket. Nu stod man med tomme lokaler, og dermed så man muligheden for at starte et nyt projekt. Nutid er opbygget således, at der øverst i hierarkiet er Ledergruppen. Ledergruppen kendetegnes som en slags bestyrelse, hvor repræsentanterne på demokratisk vis bliver valgt ind i denne gruppe. Men som udgangspunkt er medlemmerne af Ledergruppen de tilbageværende bagmænd, der var med til at starte Nutid op, og ud over disse er der en repræsentant fra hver underafdeling i Nutid. Sidestillet med Ledergruppen har FKN ansat en studentermedhjælper, som er ansvarlig for den daglige drift af Nutid. Studentermedhjælperen er ansat til 7,5 timer om ugen, men bruger langt mere tid, og kan derfor også anses som frivillig (bilag 1, 01:18). Under Ledergruppen og studentermedhjælperen findes på nuværende tidspunkt fem underafdelinger/-teams. Disse fungerer sidestillet med hinanden, og indbefatter PR-afdelingen, HRafdelingen, Eventteamet, Barteamet og Økonomiteamet. PR-afdelingen står for al reklame og promovering af Nutid; det er her der bliver gjort opmærksom på kommende begivenheder og anden kontakt med omverdenen. HR-afdelingen stod, indtil for nylig, for al kontakt med og etablering af nye frivillige, samt håndteringen af de frivilliges opstartsforløb. Nu står de udelukkende for at arrangere sociale aktiviteter for de frivillige. Derudover er der Barteamet, som er opdelt i fire underteams. Disse underteams har hver især en supervisor, der er ansvarlig for koordineringen af teamet og ansættelser af nye frivillige og har ansvar for ca. ti frivillige (bilag 1, 04:04). Slutteligt findes Økonomiteamet der i tæt samarbejde med den regnskabsansvarlige i FKN, der holder styr på Nutids overordnede årsregnskab og koordinering af økonomien (bilag 1, 08:13 samt bilag 3). Mindre beslutninger, bliver truffet i de individuelle teams, uden Ledergruppen eller med studentermedhjælperens samtykke, mens større beslutninger om visioner, værdier og strategier 10 af 80

11 bliver truffet af Ledergruppen. De individuelle teams har dermed meget ansvar, og et frit rum, til selv at skabe Nutid som de frivillige ønsker (bilag 1, 06:54). Nutid har siden opstarten i 2011, oplevet en konstant økonomisk fremgang, og stigende interesse fra både brugerne af caféen og antallet af frivillige, der ønsker at arbejde i Nutid. Dette har skabt en del kommunikative og koordinerings vanskeligheder for Nutid, da bl.a. HR gruppen ikke har været i stand til, at tage lige godt hånd om alle barfrivillige. Derfor er der langsomt kommet en laissez faire holdning til at tage tre vagter om måneden, hvilket er pålagt de frivillige bag baren. Dette har man forsøgt ændret ved en omstrukturering af rekrutteringsprocessen (bilag 1, 18:09). Før var rekrutteringsprocessen opbygget således, at de interesserede blev inviteret til et informationsmøde på Nutid, hvor en HR-medarbejder holdte et oplæg omkring Nutid. Derefter var der mulighed for at stille spørgsmål, og til sidst skrev de interesserede under på en frivilligkontrakt. Efterfølgende sørgede HR-afdelingen for at kontakte de opskrevne, og sætte dem på deres første vagt. Dette var som regel med en erfaren frivillig, som kunne sørge for oplæringen. Denne proces viste sig dog meget uholdbar, da kvaliteten af de frivillige der blev rekrutteret til informationsmøderne var meget svingende, samt at den efterfølgende første vagt, ikke altid kom til at foregå sammen med en erfaren frivillig, og derfor foregik der ikke altid en decideret oplæring. Når de frivillige ikke fik tilstrækkelig oplæring og introduktion, mistede de ofte interessen for, at være en del af Nutid, og det førte til problemer med at udfylde vagtplanen (bilag 1, 15:01). Derfor har Nutid foretaget en omstrukturering i rekrutteringsprocessen gældende fra april Denne omstrukturering omfatter, at de interesserede frivillige i første omgang indsender en motiveret ansøgning. Supervisorerne i de forskellige teams gennemgår disse ansøgninger, og indkalder de frivillige der findes relevante til en jobsamtale. Hvis ansøgeren og supervisoren opnår enighed om ansættelse, bliver ansøgeren tilknyttet en buddy, der står for at bistå den nye frivillige i oplæringsprocessen. På den måde bliver den frivilliges opstart i Nutid altså mere struktureret, og der er ikke samme risiko som før, for at den nye frivillige bliver sat forkert ind i arbejdet, eller bliver tabt pga. manglende struktur. En anden fordel ved den nye rekrutteringsproces er, at hvis den frivillige på noget tidspunkt ikke lever op til sin kontrakt, så har supervisorerne mulighed for at indkalde til samtale, og følge op på de aftaler, der blev indgået under jobsamtalen (bilag 1, 20:23). 11 af 80

12 Man kan således se en bevægelse fra en organisation, der er kendetegnet ved en løs struktur og svage autoriteter til en struktur, der i højere grad er præget af den private sektors struktur, hvilket er tendenser, der kan være forårsaget af værdierne i konkurrencestaten (se skema over idealtyper i teoriafsnittet, under kategorien organisationen ). Vi vil uddybe disse tendenser løbende i projektet. Når man indgår i et team i Nutid, forventes det, at man deltager i teammøder, hvor man opdateres om ændringer i caféen og eventuelle målsætninger drøftes. I hvert barteam holdes der en gang om måneden et teammøde, hvor vagtplanen fastlægges for den kommende måned. Nutid holder også to gange om måneden nogle uformelle arrangementer for de frivillige, som de kalder frivillige hyggeaftener, her er der fokus på, at de frivillige kan samles, spille spil og lære hinanden at kende (bilag 1, 23:33). Ud over de arrangementer der bliver holdt kun for de frivillige, er der også events og arrangementer der fast hver måned bliver afholdt for gæsterne på Nutid. Det indbefatter bl.a. Fri Scene, hvor man kan få lov at stille op som et skjult talent. Heraf ses fx Open Mic, hvor komikere, poeter og andre kunstner, kan afprøve deres materiale foran et publikum. Derudover er der en række uformelle arrangementer såsom salsaaften, øl- og vinsmagning, loppemarked og lignende. Der har særligt været en stigende interesse fra Nutids gæster, om at få flere arrangementer af denne karakter, og Nutid lægger derfor mange kræfter i, at sørge for at de bliver afholdt. 4. Metode Dette afsnit skal være med til at give et indblik i de overvejelser, der er blevet gjort ang. valg af metodiske tilgange. Samtidig skal det klarlægge hvordan de metodiske tilgange hænger sammen, og vurdere kvaliteten af projektets resultater Tværvidenskabelig tilgang Studieordningens krav til dette 2. semesterprojekt var, at vi skulle arbejde tværvidenskabeligt. Dette har vi valgt at gøre ved at inddrage de tre discipliner sociologi, politologi og virksomhedsstudier (som vi dog ikke er blevet undervist i). Sociologi begrænser sig til at undersøge individet som frivillig; politologi begrænser sig til at undersøge projektet problemstilling på et statslig niveau med magtstrukturer; virksomhedsstudier begrænser sig til at undersøge organisationsteoretiske faktorer. Sociologi kommer til udtryk i vores teoriafsnit omhandlende motivationsfaktorer for frivillige. 12 af 80

13 Politologi kommer til udtryk i vores brug af begrebet konkurrencestaten og teorierne om magt. Virksomhedsstudier kommer til udtryk i teoriafsnittet omhandlende strukturering og organisering af en frivillige organisation. Sociologiske og politologiske teorier og begreber bruges i vores to analyser og teorier fra virksomhedsstudier, politologi og sociologi bruges i diskussionen. Med information fra de indsamlede interviews, så vi det nødvendigt at udarbejde en tredje idealtype, den arbejdsorienterede idealtype af frivillige. Denne tredje idealtype er udarbejdet på baggrund af dele af vores sociologiske teori omhandlende de to idealtyper: den refleksive og den kollektive, men samtidig afspejler den, den frivillige der opererer i en konkurrencestat. Dermed blev vores teori om denne idealtype påvirket af politologisk teori. Med denne baggrund vil vi derfor argumentere for, at vi arbejder interdisciplinært. Idealtypen bliver nemlig brugt i første analyse til at anskue de frivillige, som vi har interviewet. Altså har vi arbejdet interdisciplinært, fordi vi har taget udgangspunkt i en disciplin (sociologi) og videreudviklet teorier i en anden disciplin (politologi) (Enevoldsen:2012:31-36) Metodologi Vi har gennem vores projekt synliggjort, hvilke motiver man må fokusere på, for at fastholde frivillige i en frivillig organisation. Dette har vi gjort ved at tage udgangspunkt i egne analyser af det indsamlede empiriske materiale, hvilket afspejler en induktiv analysestrategi. Men da vi ikke fandt dette tilstrækkeligt, har vi herefter inddraget teori som vi fandt relevant, for at forklare hvad der bestemmer motiverne bag frivillighed, og hvordan man som organisation imødekommer disse bedst. Vi har altså søgt at belyse bagvedliggende mekanismer på de fænomener, der optræder i empirien. Ved at inddrage dette led, ændres analysestrategien til abduktion (Olsen m.fl., 2013: ). Egentlig startede vi med at have et ønske om, at arbejde induktivt, men da vi ikke fandt de svar, vi ønskede gennem den indsamlede empiri, valgte vi løbende at inddrage teori, som kunne komplementere dette. Derudover har vi primært brugt en kvalitativ analysestrategi, hvilket også betyder at generalisérbarheden af resultaterne, ikke har været det grundlæggende formål med undersøgelsen, men derimod har ønsket været at udlede generelle pointer ud fra den inddragede case og den udarbejde idealtype (Olsen m.fl., 2013: ) Vidensproduktion I vores vidensproduktion benytter vi os af flere forskellige tilgange. Det gør vi for, at kunne besvare vores problemformulering på den bedste måde. I vores afsnit om frivillighed i Danmark og afsnittet 13 af 80

14 om Nutid, bruger vi derfor en deskriptiv tilgang, for på den måde bedst muligt at kunne afdække konkret viden (Olsen m.fl., 2013:188). I vores analyseafsnit, hvor vi behandler den indsamlede empiri, og forsøger at give et bud på, hvilke motivationsfaktorer de frivillige har i Nutid, samt hvordan strukturen er med til at påvirke den magt der udspiller sig i Nutid, bruger vi en eksplanativ tilgang. Det gør vi, fordi vi søger at forklare årsagssammenhænge mellem, hvilken motivation de frivillige har, og hvordan det kan påvirke Nutid (Olsen m.fl., 2013: ). Ligeledes er der årsagssammenhænge mellem, hvordan den frivillige er, og hvordan de kan blive påvirket af strukturen, og magten den skaber. I vores sidste afsnit, hvor vi diskuterer konkrete løsningsforslag på problemerne i Nutid, bruger vi en eksplorativ tilgang, fordi vi vil forsøge at give forskellige bud på, hvad Nutid konkret kan gøre for at optimere deres struktur for at sikre trofaste og glade frivillige (Olsen m.fl., 2013: ) Brug af case Vi har i vores projekt valgt at gøre brug af en case. Dette har vi valgt, da en case kan være behjælpelig med at simplificere et abstrakt spørgsmål, samt bidrage med eksempler på en generel samfundstendens (Olsen m.fl., 2013:152). Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i en frivillig café (Nutid), da vi gerne vil undersøge, hvad der motiverer frivillige generelt i samfundet. Ved at tage udgangspunkt i Nutid, kan vi undersøge, hvad der motiverer Nutids frivillige og derved udlede generelle tendenser om frivillige i Danmark. Da Nutid stadig er en forholdsvis ny café, omkring de to år, kan man argumentere for, at vores brug af Nutid giver et vagt, eller anderledes billede af frivillighed, end hvad vi kunne have fået hos fx FKN s ældre foreninger. Her ville udfaldet af frivillige muligvis være anderledes. Samtidig med det, kan det formodes, at de frivillige ikke ville fremstå lige så flyvske, hvis caféen havde været etableret i længere tid. Vi kan derfor kritisere vores case for at være et nyt projekt, der kan give os et forkert billede af frivillige i dag Metodisk tilgang og kvalitetsvurdering af empiri I følgende afsnit gennemgås den metodiske tilgang af vores empiri i projektet. Heraf følger spørgeskemaundersøgelser, observationsstudier, interviews og brug af narrativ analyse. Sideløbende vil vi kvalitetsvurdere vores empiri. 14 af 80

15 Spørgeskemaundersøgelser I arbejdet med casen har vi indledningsvist valgt at undersøge de frivillige i Nutid via spørgeskemaundersøgelser. Dette kvantitative element i vores projekt skulle give os et generelt indblik i, hvem de frivillige er. Således ville spørgeskemaundersøgelserne vise tendenser, som kunne være interessant viden for os i et videre forløb, hvor vi ønskede at gennemføre kvalitative interviews. Spørgeskemaundersøgelserne hjalp os til at finde frem til vores interviewpersoner, hvilket var det primære formål med disse (Olsen m.fl., 2013:227). De hjalp endvidere med at vise generelle tendenser, som vi ikke ville have haft indblik i, hvis vi udelukkende skulle have baseret vores projekt på kvalitativ empiri, i form af interviews og observationsstudier. Der var 31 ud af personer, der arbejder på Nutid, som svarede. Antallet af de frivillige tager et stort spring altså 60 til 80 fordi der er 60 frivillige bag baren, men ca. 80 frivillige i alt (bilag 1, 18:09). Da vi lavede spørgeskemaundersøgelsen, ønskede vi, at undersøge frivillige inden for de forskellige teams. Men da undersøgelsen var afsluttet, besluttede vi os for udelukkende, at fokusere på de barfrivillige, da problemerne i caféen primært var udledt fra disse teams. Derfor er resultatet af spørgeskemaundersøgelserne også præget af den resterende del af Nutids frivillige. Men da vi stort set ikke har valgt at gøre brug af spørgeskemaundersøgelsernes resultater i projektet, mener vi ikke, at dette kan få en betydning, eller konsekvens for kvaliteten af vores projekt. De resultater, som vi bruger (såsom aldersgennemsnit mm.) mener vi er brugbare, da disse er helt faktuelle informationer, som ikke illustrerer personlige holdninger. På den ene side, kan det menes, at spørgeskemaundersøgelserne giver os mulighed for, at generalisere om Nutids frivillige, da 39 % af de frivillige besvarede vores spørgeskemaundersøgelse, og at denne store andel dermed kan menes, at repræsentere de resterende frivillige (der ikke besvarede undersøgelsen). På den anden side kan det menes, at spørgeskemaundersøgelserne ikke giver os mulighed for at generalisere, fordi man kan argumentere for, at det måske kun er én bestemt slags frivillig, der har valgt, at deltage i undersøgelsen Observationsstudier Vi har valgt at gøre brug af observationsstudier i vores undersøgelse af Nutid, fordi de skal hjælpe os til at forstå arbejdet i caféen. For vores projekt er det interessant at se, hvordan stemningen er blandt de frivillige (Olsen m.fl., 2013:223). 15 af 80

16 Vi udarbejdede flere observationsstudier i vores undersøgelse af Nutid. Heraf observerede vi bl.a. passivt caféen og baren, og aktivt hjalp vi til bag baren i arbejdet som frivillig. Disse observationsstudier har dog ikke vist sig relevante for vores videre arbejde. Dog har vores passive observationsstudie af et teammøde vist sig at være interessant for vores projekt. Vi valgte at lave observationsstudiet til teammødet, fordi vi ønskede at opleve stemningen i de frivillige teams. Stillede nogle sig i baggrunden, og forsøgte at komme uden om de tre obligatoriske vagter? var der grupperinger? Eller snakkede alle sammen? Hvordan var det umiddelbare forhold til den daglige leder og supervisoren osv. Når man foretager observationsstudier, er det vigtigt at være bevidst om, hvilken rolle man selv indtager i situationen, da man bevidst eller ubevidst kan påvirke den/de observerede i en bestemt retning eller til en bestemt handling (Raudaskoski m.fl., 2010:88). Observanten sad med rundt om bordet, men deltog ikke aktivt på noget tidspunkt, eller sagde noget. Det kan diskuteres, om det var en dårlig beslutning, da det kan have påvirket de frivillige, til at agere på en anden måde, end hvad de ellers ville have gjort, fordi de synes det var mærkeligt, at der sad en ved bordet, der ikke deltog i samtalen. Man kunne i stedet have siddet i et hjørne af rummet, så man klart indikerede, at man ikke skulle være en del af mødet, men kun observere, og på den måde fjerne fokus fra en selv. Denne tilgang kan dog også medføre, at de observerede føler sig overvåget, og derfor bliver bevidste om deres opførsel. Vi har dermed især benyttet observationsstudiet til at give en gennemgående forståelse for de frivilliges arbejdsforhold både socialt og arbejdsmæssigt Interviews Det følgende afsnit vil klargøre vores fremgangsmåde i forhold til vores udførte interviews. Vi vil gennemgå vores valg af interviewpersoner og interviewform, udarbejdelse og brug af interviewguide og interviewkontrakt, brug af ansigt til ansigt-interviews, udførsel af informerende interviews med ledende frivillige, og livsverden interviews med barfrivillige, og interviewerens rolle Valg af interviewpersoner Vi har i vores projekt udvalgt de interviewede ud fra deres besvarelser i vores udsendte spørgeskemaer. Vores udvælgelse af disse interviewpersoner var hovedsageligt baseret på 16 af 80

17 forskelligheder. Vi ønskede at finde frivillige, der havde forskellige holdninger til caféen, for på den måde at få en nuanceret billede af den frivillige, der arbejder i Nutid. Derfor har vi set på, hvad de frivillige har svaret til spørgsmålene om, hvorfor de har valgt at arbejde på Nutid. Vi har set på spørgsmålet om, de opfylder deres kontrakt, og vi har kigget efter egen vurdering af deres arbejdsindsats. Vi havde ikke et stort udvalg af interviewpersoner, da der kun var få, der gav samtykke til at lade sig interviewe, men vi synes alligevel, at vi interviewede fire meget forskellige frivillige. Det er vigtigt at være bevidst om, at når man vælger nogle personer ud fra et spørgeskema, har man allerede en bestemt forforståelse af personen, og det kan have påvirket vores interview, og de spørgsmål vi stillede i en bestemt retning. Det kan også være, at vi i vores udvælgelse af interviewpersoner har overset nogen ellers relevante frivillige, da vi fra starten lagde os fast på, hvilke kriterier vi ville gå ud fra Interviewform Vi valgte at udføre semistrukturerede interviews. I denne form for interviews forløber interviewet som en interaktion mellem forskerens spørgsmål, hvoraf nogle er planlagte, og derved skrevet ned i interviewguiden på forhånd, og nogle afhænger af interviewpersonens svar (Brinkmann m.fl., 2010:36). Denne form sørgede både for, at vi ville komme igennem de ønskede områder, og skabte samtidig mulighed for spontan åbenhed over for ukendte informationer, som ville kunne give andre perspektiver på Nutid (Brinkmann m.fl., 2010:36). Vi mener, at denne interviewform fungerer bedst i vores undersøgelse, da vi som undersøgere ser nogle bestemte faktorer, som vi mener, kan påvirke de frivillige. Med de strukturerede spørgsmål sørger vi for at komme igennem disse faktorer. Med de ikke-strukturerede spørgsmål giver vi interviewpersonen mulighed for at vise os, at der også kan være andre påvirkende faktorer i problemet Udarbejdelse af interviewguide I arbejdet med vores interviews har vi arbejdet med to forskellige interviewtyper. Begge er opstillet i en teksttabel (Brinkmann m.fl., 2010:38). Denne skulle hjælpe os til at inddele vores strukturerede emner i bokse, således at interviewene ville foregå i en form for kronologisk rækkefølge, hvor hverken vi selv eller den interviewede ville blive forvirret undervejs. Endvidere skulle disse bokse hjælpe os til at sikre, at vi ikke overså, eller gik glip af vigtige informationer grundet et rodet 17 af 80

18 interview. Boksene opstillede forskerspørgsmål, som vi derefter omformulerede til dagligdags sprogbrug, altså dermed simple interviewspørgsmål, som ville kunne forstås af alle, da de relaterer sig til den interviewedes livsverden. Samtidig findes de simple interviewspørgsmål også i forskellige slags, da man både kan bruge indledende spørgsmål, opfølgende spørgsmål, sonderende spørgsmål, specificerende spørgsmål, direkte spørgsmål, projektive spørgsmål, strukturerende spørgsmål, tavshed og fortolkende spørgsmål (Brinkmann m.fl., 2013:41-42). Disse forskellige former for interviewspørgsmål bidrager med hver deres goder. Vi har i vores interview brugt lidt af dem alle. Vi har i alle interviews, med de frivillige i baren, begyndt med det indledende spørgsmål hvorfor startede du med at arbejde på Nutid?, for at de roligt kunne indlede en normal samtale, hvorfra der sker en progression. Således søgte vi også, at skabe trygge rammer omkring samtalen Interviewkontrakt Inden påbegyndelserne af vores interviews, udarbejdede vi en interviewkontrakt, så vi kunne indgå en aftale med interviewpersonen. Denne kontakt gav interviewpersonen mulighed for at kræve at gennemlæse transskriberingen, afholde projektet fra at blive udgivet på Roskilde Universitets Bibliotek, og mulighed for at blive anonymiseret via pseudonavn. Vi kan ikke give fuldkommen anonymitet, da interviewpersonernes baggrund er relevant i vores projekt, og det derfor er gennemskueligt hvem de frivillige er, hvis man har kendskab til Nutid i forvejen. Derfor tilbød vi netop kun anonymitet i form af navneskift. Nogle valgte at være anonyme, og derfor har vi valgt at give interviewpersonerne pseudonavne Ansigt til ansigt- interview I dette projekt har vi valgt at lave ansigt til ansigt-interviews (Brinkmann, m.fl., 2010:30), da vi fandt den menneskelige interaktion meget vigtigt. Det var vigtig for os, at vi kunne se interviewpersonernes mimik mens de talte, så vi kunne opfange deres følelser om det talte. Samtidig mente vi, at det ville forbedre de trygge rammer omkring den frivillige, da ansigt til ansigt-metoden ville kunne få den interviewede til at føle, at vedkommende ville kunne dele mere fortrolige oplysninger med os, fordi han/hun ville kunne se intervieweren an, og også se, hvordan der blev reageret på svar. 18 af 80

19 Informerende interviews Da vi startede undersøgelsen af Nutid, ønskede vi at skabe et overblik over, hvordan Nutid er bygget op i forskellige afdelinger, og hvad baggrunden var for caféens opstart. Derfor foretog vi to informerende interviews med hhv. studentermedhjælperen, som står for den daglige drift, og med et medlem fra Ledergruppen, som var med til at starte caféen op. Interviewet med sidstnævnte blev ikke nødvendigt i vores arbejde med projektet. Interviewene indeholdt spørgsmål der var rettet mod, hvem vi skulle interviewe, da de to interviewede havde hvert deres arbejdsområde. Interviewene gav os indblik i, hvordan cafeen er struktureret i forhold til hhv. ledelse og afdelinger. Da det ikke var deres rolle som frivillige, vi spurgte til, men helt konkret hvordan cafeen fungerer, vurderede vi, at deres svar var anvendelige, som baggrund til at forklare Nutids struktur. Vi har dog kun valgt at inddrage det informerende interview med studentermedhjælperen, da vi fandt det andet interview overflødigt. Man kan argumentere for, at disse to interviews er livsverdens interviews, da de handler om de to interviewedes hverdag i Nutid, og hvordan de agerer i den (Brinkmann m.fl., 2010:31). Man kan dog også argumentere for, at det ene interview med studentermedhjælperen er et eliteinterview, da hun som leder, netop arbejder med at udvikle strukturen, som vi var særligt interesserede i, da vi snakkede med hende. Men da hun ikke er en ekspert på pågældende område, vil vi ikke direkte kategorisere dette interview som et elite interview (Kvale m.fl., 2009:167) Livsverdensinterview af frivillige Med vores fire interviewpersoner har vi valgt at lave livsverdensinterview (Brinkmann m.fl., 2010:31). Dette skyldes at de frivillige blev spurgt om, hvordan de opfattede Nutid, og hvad der motiverede dem i deres arbejde, således at deres svar blev farvet af deres opfattelse af verden. De interviewede kan have haft et ønske om at fremstå på en bestemt måde, eller holde meninger tilbage, fordi de ikke ville give et dårligt indtryk af deres arbejdsindsats. Derfor var det vigtigt for os, at have en kritisk tilgang til vores transskriberede interview og sammenligne det, med de oplysninger vi havde fra det informerende interview. Vi vurderede at deres svar er pålidelige, da de fx blev spurgt ind til, om de tog alle deres vagter, og de alle sagde, at det gjorde de ikke altid, noget som ellers kunne sætte dem i et dårligt lys. Vi synes godt, vi kan bruge deres svar til sammenligning, da vi stillede de samme spørgsmål til alle fire. Vi forsøgte at stille objektive og 19 af 80

20 ikke ledende spørgsmål, men da en af de interviewede udviste meget nervøsitet, kan det havde medført, at intervieweren har hjulpet den interviewede igennem nogle af spørgsmålene - men det var det, vi vurderede, ville være bedst i situationen, og vi synes ikke det gjorde interviewet mindre relevant, så længe vi havde en kritisk tilgang. Det viste sig samtidig også, at tre ud af de fire interviewpersoner som vi interviewede, kunne opfattes som minoriteter i Nutid. Det betyder, at der i vores projekt udvises stor utilfredshed med en majoritet i Nutid (de studerende). Dette kan hjælpe os med at se på, hvorvidt der er et problem med minoritet/majoritet på Nutid. Men samtidig er det ikke godt for projektet, at vi ikke har fået interviewet flere fra majoriteten (ud over den ene, som vi har interviewet), da deres syn ville være interessant at undersøge. Man kan argumentere for, at et interview med to studerende og to ikkestuderende havde været ideelt, så vi kunne få en tydeligere profil på de frivillige. Vi synes dog stadig, at vores interviews er tilstrækkelige, og kan bruges som grundlag for vores analyse Interviewerens rolle Det er vigtigt at have for øje, at interaktionen mellem interviewer og interviewperson er afgørende for den viden, man opnår. Den rolle som intervieweren påtager sig, er altafgørende for de svar man får. Hvis man som interviewer er lyttende, vil den interviewede formulere sine beretninger med egne ord. Hvis man som interviewer derimod er meget aktiv, kan det medføre, at den interviewede ofte argumenterer og forsvarer sine begrundelser (Brinkmann m.fl., 2010:33). I vores projekt har interviewsituationerne været med både forskellige interviewer og interviewpersoner. Vi har, som udgangspunkt, gennemført interviewene med to interviewere og en interviewperson. På denne måde har der været en lyttende og en aktiv interviewer; den aktive/spørgende har ikke været specielt aggressiv, da spørgsmålene ofte har været åbne, og dermed har den interviewede snakket meget af tiden, og hvis der har været nogle punkter som synes uopklaret, er der blevet spurgt ind til disse. Vi har, som interviewere, forsøgt at bruge forskellige virkemidler. Heraf bl.a. at sørge for at inkludere stille pauser, efter interviewpersonen er blevet færdig med at tale, eller inden interviewpersonen er gået i gang med at besvare spørgsmålet, således at den interviewede får mulighed for, at reflektere over sit svar. Ligeledes har vi prøvet at undgå pauser, for at se, hvilken effekt dette gav til interviewsituationen. Det kan have påvirket, at interviewpersonen taler 20 af 80

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Roskilde Universitet Frivillighed et samarbejdsparadoks 2. Semesterprojekt Juni 2013 Abstract

Roskilde Universitet Frivillighed et samarbejdsparadoks 2. Semesterprojekt Juni 2013 Abstract Abstract Volunteerism A collaboration paradox The purpose of the project is to illustrate how the paradigm of the competitive state affects the public sector s political ambitions for the voluntary sector

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere