DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET FOR 293 LANGTIDSSYGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET FOR 293 LANGTIDSSYGE"

Transkript

1 Eggert Petersen Henrik Albeck DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR BEHANDLINGSRESULTATET FOR 293 LANGTIDSSYGE EN FORLØBSUNDERSØGELSE PÅ TRIVSELSPSYKOLOGISK GRUNDLAG Fat i fraværet rapport nr. 6 Institut for Trivsels- og Projekt Fat i Fraværet Livskvalitetsstudier ØrsøCentret Dronningensvej 19 Ørnsøvej Frederiksberg 8600 Silkeborg

2 Copyright: Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2000 Frederiksberg, og AOF s faglige skole, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg, 2001, Sats: Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier Tryk: Silkeborg Bogtrykkeri A/S, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg ISBN Februar 2005 Alle publikationer og øvrige oplysninger om projektet findes på og oplysninger om Instituttet findes på Mekanisk, fotografisk eller anden mangfoldiggørelse af nærværende og tidligere publikationer er tilladt med kildeangivelse. Kopiering må dog kun finde sted på institutioner, der har aftale med Copy-Dan. 2

3 Tidligere publikationer fra Fat i fraværet Eggert Petersen, Henrik Albeck, Gert Graversen og John Rosenstock. Behandlingsmiljø, Behandlingstrivsel, Behandlingsresultat En trivselsundersøgelse af 371 langvarigt sygdomsramte fra Gjern, Ikast, Silkeborg og Them. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg og Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2000 Frederiksberg Eggert Petersen, Henrik Albeck, Gert Graversen og John Rosenstock. Fra passiv til interaktiv behandling? Nogle hovedresultater fra Behandlingsmiljø, Behandlingstrivsel og Behandlingsresultat En trivselsundersøgelse af 371 langvarigt sygdomsramte. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg og Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2000 Frederiksberg Eggert Petersen, Chris Jensen, Henrik Albeck. Undersøgelse af trivsel, arbejdsmiljø og fravær hos Virksomhed A/S Undermiddelsted simuleret imod alle deltagende virksomheder. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg og Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Park Allé 105, 2100 København Ø Eggert Petersen, Chris Jensen, Henrik Albeck, Svend Kreiner. Trivsel, arbejdsmiljø, organisationskultur og fraværet på 25 virksomheder. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg, Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2000 Frederiksberg og Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Park Allé 105, 2100 København Ø Eggert Petersen, Chris Jensen, Henrik Albeck. Trivsel, arbejdsmiljø og fravær på Undermiddelsted, , simuleret. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg, Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2000 Frederiksberg og Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Park Allé 105, 2100 København Ø

4 4

5 Forord De undersøgelser, der ligger til grund for den efterfølgende publikation, er dele af forsøgsprojektet, Fat i fraværet, med hjemsted i Silkeborg og som refererer til Det Fælles Koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Galten, Gjern, Hammel, Ry, Silkeborg og Them. Projektets styregruppe består af centerleder Jørgen Thyde (formand), repræsentant for LO i Silkeborg-Them-Gjern-Ry; DA-konsulent i Århus Amt, Jens Albertsen, fra 1. juli 2003 Steen Høygaard; Frank Høy, personalechef i Silkeborg Kommune og Kia Roy, sekretær i Koordinationsudvalget, fra 1. maj 2004 Thor Jensen, formand for Koordinationsudvalget. Projektleder i forsøgsprojektet er Anders Iversen, AOF s Faglige Skole og forskningsleder, for de til forsøgsprojektet knyttede undersøgelser, er professor, dr. phil. Eggert Petersen. Undersøgelsesprojektet har indtil nu (jvf. liste over projektets publikationer på s. 3) dels bestået af undersøgelser af sygefraværet hos 1852 arbejdstagere på 25 arbejdspladser og dels af undersøgelser af 371 langvarigt sygemeldte i form af undersøgelser af to populationer på henholdsvis 41 langtidssyge samt 20 kommunale sagsbehandlere i 2000 og af 330 langtidssyge i Rapporten om de 371, der er resumeret i kap. 1 i nærværende publikation, danner basis for en geninterviewning i 2003 af 293 af de 330, der blev interviewet i Alle de langtidssyge og sagsbehandlerne er hjemmehørende i Silkeborg, Gjern, Ikast, Ry og Them kommune. Undersøgelsesgruppen i projektets forskellige faser har omfattet statistiker, civilingeniør Henrik Albeck; universitetslektor, cand.psych. Gert Graversen; udvælgelsesleder, cand. psych. John Rosenstock og undertegnede. Bachelor erne i socialvidenskab Tine Eefsen og Frida Jacobi Madsen har været forskningsmedarbejdere i undersøgelsen og sekretær Ingrid Graversen har formateret nærværende publikation, der er forfattet af undertegnede og Henrik Albeck. På Styre- og forskningsgruppens vegne vil jeg gerne takke de 371 sygemeldte og de 20 sagsbehandlere for deres deltagelse i undersøgelsen og Socialforvaltningen i de fem kommuner for velvillig assistance. Dataindsamlingen af de 330 i 2001 og 293 i 2003 er på basis af et af undertegnede udarbejdet interviewskema foretaget af Socialforskningsinstituttet. Undersøgelserne i første del er gennemført med støtte fra Socialministeriet, bevilling fra Den Sociale Sikringsstyrelse, 5. kontor af 2. oktober 2000 og af 12. juni 2001 og for nærværende undersøgelse fra Koordinationsudvalget med bevilling af 16. december 2002 og fra Beskæftigelsesministeriet med bevilling af 8. december Eggert Petersen 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Kapitel Undersøgelsens struktur Strukturerede interviews med 330 langtidssyge, De psykosociale behandlingsfaktorer og behandlingsresultatet Oplevede fremtidsudsigter Sammenfatning af undersøgelsen Kapitel Det almene formål Nærmere om metoden Undersøgelsens problemstillinger Undersøgelsespopulationen Biografiske forhold fordelt på sociale roller Sammenfatning af kapitlets vigtigste resultater Kapitel Problemstillingen i kapitel Spørgsmål og indekser, Udviklingen, Sammenfatning af afsnit Konklusion Kapitel Problemstillingen Analysen Sammenfatning Konklusion Kapitel Aktuel sygdom Patienternes syn på socialforvaltningen Patienternes syn på den lægelige behandling Syn på fremtiden Oversigt over resultaterne for personer i sygerolle Sammenfatning Kapitel Problemstillingen Analysemetoden i sammenhængsanalysen Samspilsanalyse Overblik over personfaktorers og behandlingsmiljøfaktorers relative betydning for behandlingsresultatet Rangordning af personfaktorer for sig og behandlingsmiljøfaktorer for sig Sammenfatning

8 Indholdsfortegnelse - fortsat Kapitel Hvilke undersøgelser indgår i undersøgelseskomplekset? Tværsnitsundersøgelsen, Anden tværsnitsundersøgelse, Afsluttende vurdering af resultaterne Sammenfatning af forklaringsanalysen Kapitel Hvad er kriteriet for et godt behandlingsresultat? Hvad er undersøgelsens hovedhypotese? Personfaktorernes betydning Det psykiske behandlingsmiljøs betydning Perspektivering: også behandlingssystemet må ændres Hvordan ændre behandlingssystemet? Tillæg til kapitel I.1. Generelt for det samlede behandlingssystem foreslås: I.2. Den lægelige del af behandlingssystemet: I.3. Den sociale del af behandlingssystemet: I.4. Arbejdsformidlingen: I.5. Arbejdspladserne i erhvervslivet og i det offentlige: Bilagsliste Bilag A Bilag B B.1. Hvad er trivsel og hvordan ytrer den sig? B.2. Kan man måle trivsel? Bilag C C.1. Tabeller til kapitel C.2. Tabellen til behandlingsresultatet i 2003 som funktion af plusvarianter for personfaktorer og behandlingsmiljøfaktorer i Referencer

9 Kapitel 1 Første tværsnitsundersøgelse, Undersøgelsens struktur Udgangspunktet for undersøgelsen er, at sygefraværet i en årrække har ligget relativt stabilt på, hvad der i 2005 svarer til ca heltidsstillinger årligt, men med en tendens til en stigning hos de langvarigt syge i de senere år. Det varierer meget fra sted til sted, fra job til job og fra kommune til kommune. Den samlede udgift for samfundet andrager ca. 43 mia. kr. pr. år, rent bortset fra de menneskelige lidelser. Undersøgelsens formål: Undersøgelsens overordnede formål er at hjælpe til med at forebygge sygefravær samt nedsætte sygefraværsperioden ved at afdække den medicinske, sociale og psykologiske baggrund for sygemelding. Undersøgelsens forløb: Formålet realiseres gennem et oplevelsesbaseret studie af langtidssygelighed. Som første led er foretaget en forundersøgelse, hvori beskrives de problemer, som 41 tilfældige personer med mere end 3 måneders sygelighed har ikke hvor udbredte disse sygdomsoplevelser er i samfundet eller i en given lokalitet. Dette gøres i en opfølgende interviewundersøgelse af 330 repræsentativt udvalgte personer med mere end 6 måneders sygelighed i Gjern-Ikast-Ry-Silkeborg og Them kommune. 93,5 % af de 353 personer, som fik henvendelse om deltagelse i undersøgelsen har indvilliget heri, hvilket vidner om en ekstraordinær stor interesse for at deltage. Desuden er der foretaget et studie af 20 ansatte i Socialforvaltningerne om deres syn på problemet med og hos de langvarigt syge. Som det vil blive vist, har disse studier afdækket en mangfoldighed af oplevede og afledede problemer som studeres, kategoriseres og analyseres på en række forskellige måder (jvf. publikationslisten, p. 3), og som vil blive sammenfattet i næste hovedafsnit. Det teoretiske grundlag for undersøgelserne er Eggert Petersens trivselsmodel, se bilag A og B Strukturerede interviews med 330 langtidssyge, Hvordan er de 330 personer? Undersøgelsesgruppen, der består af personer, der har været sygemeldt i mere end et halvt år, er ganske veluddannet med tyngdepunkt i midaldrende funktionærer/tjenestemænd og faglærte en tredjedel er ufaglærte. Tre fjerdedele er gift og 80 % har udearbejdende partnere. Kun en fjerdedel har hjemmeboende børn, oftest ét eller to. Der er således ikke tale om en undersøgelsesgruppe af sociale tabere eller en gruppe med væsentlig social slagside, den må aldersfordelingen taget i betragtning karakteriseres som liggende omkring gennemsnittet for den danske befolkning. Undersøgelsesgruppen består da også af personer, der har vist høj stabilitet i arbejdet, og 9

10 som, før de blev sygemeldt, gennemgående har trivedes godt, både i arbejdet og alment Hvad var deres lidelser? Sammenfattende må de 330 personer karakteriseres som stærkt sygdomsramte, med halvdelen sygemeldt i mere end 1 år og med hver sjette i mere end 2 år. Overraskende er det derfor, at kun hver tredje havde en lægeerklæring før sygemeldingen. Halvdelen blev sygemeldt på grund af sygdom og knapt hver tredje pga. ulykker, heraf 13 % arbejdsulykker, og hver sjette pga. nedslidthed. Sygemeldingen skyldtes oftest lidelse i bevægeapparatet, 1/3 en anden fysisk lidelse og i hver ottende tilfælde en psykisk lidelse. I knapt halvdelen af tilfældene kunne lidelsen helt eller delvist henføres til arbejdspladsen og med 13 % arbejdsulykker skyldes en væsentlig del af sygemeldingerne arbejdsforholdene Hvordan har de det? De sygeramtes livskvalitet er udtrykt ved, at godt halvdelen føler sig helt slået ud af sygdommen og har mange smerter, godt hver fjerde føler sig ofte stressede og hver ottende tager mange sove- eller nervepiller eller drikker en hel del. Et lignende antal synes, at omgivelserne er blevet meget negative. Deres aktuelle almene trivsel viser et voldsomt fald i forhold til deres almentrivsel før sygemeldingen, tre fjerdedele har på en femskala aktuelt angivet deres almentrivsel som dårlig (niveau 4-5). Alt i alt må de langtidssyges aktuelle trivsels- og livskvalitetssituation således siges at være klart dårlig Hvordan gik det så dem i deres behandling? De første behandlingsresultater er baseret på selvrapporterede resultater og fremgår af figurerne 1.1 og 1.2. Figur 1.1 viser, at ikke mindre end 60,9 % har rapporteret flere problemer siden sygemeldingen, medens 23,4 % har det uforandret og kun 15,7 % har fået færre problemer. Et tilsvarende mørkt billede fremgår af fig. 1.2 her ses, at sundhedstilstanden er blevet forværret, en tredjedel har det uforandret, medens sundhedstilstanden kun er blevet forbedret i hver femte tilfælde. Og disse resultater ændres ikke med stigende sygelængde. De er altså stabile for alle med en sygelængde på over ½ år, men er i øvrigt væsentligt større end i 41-materialet, hvor sygelængden er større en 3 måneder. En nærmere analyse viser, at det dårligste behandlingsresultat, som udtrykt ved de to størrelser, er konstateret, typisk hos en industriarbejder, der har fået en lidelse i bevægeapparatet gennem en ulykke på sit arbejde i en produktionsvirksomhed. Og det bedste behandlingsresultat er opnået hos de med psykiske lidelser hvilket kunne tyde på, at denne gruppe er mere modtagelig for sygemelding/behandling end øvrige kategorier. Da de psykiske lidelser er selvrapporteret, kunne der herudfra tænkes at foreligge en speciel mulighed for et forebyggende arbejde. 10

11 70 60 Figur 1.1. Selvrapporterede antal problemer i forhold til før sygemelding 60,9 Besvarelse 98,5 % 50 Figur 1.2. Selvrapporteret sundhedstilstand aktuelt i forhold til før sygemelding Besvarelse 98,2 % 45, ,0 Procent ,4 Procent , , Fået flere problemer Har det uforandret Fået færre problemer 0 Forbedret Uforandret Forværret Ændring i antal problemer Ændring i sundhedstilstand At de langtidssyges aktuelle trivsels- og livskvalitetssituation er dårlig, er ret beset ikke så overraskende. Det er det derimod, at godt 60 % har fået flere problemer, siden de blev sygemeldt og knapt halvdelen synes, at deres sundhedstilstand er forværret. At kun hver sjette har fået færre problemer og kun hver femte har en forbedret sundhedstilstand kan kun karakteriseres som et pauvert behandlingsresultat. Vi vil derfor betragte behandlingsresultatet mere indgående, set ud fra en anden metode De psykosociale behandlingsfaktorer og behandlingsresultatet En statistisk-psykologisk korrelationsanalyse viser, at 6 personfaktorer og 7 faktorer for behandlingsmiljøet spiller en rolle for behandlingsresultatet. Dette resultat foreligger ikke i form af en opgørelse af, hvorvidt de 330 langtidssyge er blevet helbredt, rent lægevidenskabeligt, men det er opgjort indirekte. Nemlig gennem fem sygelighedskriterier (kendetegn), der udsiger: jo kortere sygelængde, jo færre selvrapporterede problemer, jo bedre rapporteret sundhedstilstand, jo mindre negativ livskvalitet og jo bedre arbejdschancer, de langtidssyge selv synes de har des bedre er behandlingsresultatet. Det viser sig, at 6 faktorer ikke spiller nogen rolle for dette resultat, nemlig hjemstedskommunens art og størrelse, køn, faglig uddannelse, et udvidet lægeligt sundhedsbegreb, der omfatter livsstilslidelser og patienternes selvansvar påpeget af en 11

12 læge. Tilbage er der 13 psykosociale person- og behandlingsfaktorer, som har en sikker og efterprøvet statistisk sammenhæng med ét eller flere af de fem sygelighedstegn. Blandt personfaktorer påvises det, at patienternes alder, antal år i skole, tidligere erhvervsvirksomhed, tidligere sygdom samt deres lidelsers årsag, art og baggrund alle spiller en rolle også, når der tages hensyn til, at personerne har været ude for forskelligt behandlingsmiljø. Men det er ikke så bemærkelsesværdigt. Det ville især være mærkeligt, hvis lidelsens årsag, art og baggrund ikke spillede en rolle for behandlingsresultatet. Nej, det bemærkelsesværdige er for det første, at der er hele 6 faktorer for fortrinsvist det psykiske behandlingsmiljø, som viser en sikker sammenhæng med ét eller flere af de fem sygelighedstegn. For det andet, at disse sammenhænge holder, også når der tages hensyn til, at personerne er forskellige der bliver altså kontrolleret for de 6 personfaktorers indflydelse. Der konkluderes derfor, at de langtidssygemeldtes aktuelle almene trivsel, deres behandlingstrivsel i det lægelige og sociale system, om de har fået fuld besked om deres fremtid, om de har været lang tid på venteliste, og om de i det sociale system har fået foreholdt deres selvansvar for at komme godt igennem deres lidelse alle spiller en rolle for behandlingsresultatet som udtrykt ved de fem sygelighedskendetegn. Eller med andre ord er der på samspilsmodellens grund sandsynliggjort, at behandlingsmiljøet spiller en klar rolle for behandlingsresultatet, som udtrykkes ved de 5 sygelighedskriterier Oplevede fremtidsudsigter Undersøgelsen har altså påvist, at de langtidssygemeldte er i en overordentlig vanskelig situation de trives dårligt og har ringe livskvalitet, deres liv er fyldt med problemer, de føler deres sundhedstilstand som dårlig, de er utilfredse med væsentlige dele af den behandling, de får, især i det lægelige system. Men er der håb forude? Svaret må nærmest være benægtende. figur 1.3 viser, at kun hver fjerde regner med at komme tilbage i arbejde på fuld tid, et lignende arbejde på nedsat tid eller i lettere arbejde og næsten hver fjerde regner med at blive førtidspensioneret eller kommer slet ikke i arbejde igen. 12

13 Figur 1.4 viser, at de største arbejdsbarrierer for langtidssyge er at finde på arbejdspladserne. Der er bred enighed om, at der er meget begrænset muligheder for at få nedsat arbejdstid og lettere arbejde, og at de fleste arbejdspladser ikke er indstillet på at modtage folk, der har været syge gennem længere tid eller som aktuelt ikke kan arbejde 100 %. Mange i arbejde ser i øvrigt ned på folk, der har været langtidssyge. På det personlige plan angives alderen naturligvis at spille en rolle for at få arbejde igen, ligesom nedsat arbejdsevne, et langvarigt fravær fra arbejdet og manglende sprogfærdigheder i dansk også gør det. Langt størstedelen af de 330 langtidssyge, figur 1.5, må siges at være velmotiveret for at komme i arbejde igen, og 3/4 afviser da også, at økonomiske forhold skulle være en arbejdsbarriere. Alt i alt må der konkluderes, at de langtidssyges oplevede fremtidsmuligheder er særdeles ringe, og at dette først og fremmest ud over givne personlige forhold tilskrives forholdene på arbejdspladsen. Figur 1.3. Vurdering af arbejdschancer. Den sygemeldte tror, at han/hun kommer ,3 27,6 23,6 Procent "Ja-svar" ,5 8, tilbage i 2. tilbage i arbejdet på fuld tid arbejdet på nedsat tid 3. tilbage i arbejdet, men med lettere arbejde 4. bliver førtidspensioneret eller får efterløn 5. kommer slet ikke tilbage i arbejde 13

14 Figur 1.4. Oplevede arbejdsmuligheder. Når tidligere langtidssyge har svært ved at kunne komme i arbejde igen, skyldes det, at 100 Procent "Spiller stor rolle" ,2 78,9 76,4 73,0 42, der er begrænsede muligheder for at få lettere arbejde 2. de fleste arbejdspladser ikke er indstillet på, at modtage en, der har været syg længe 3. de heller ikke er meget for at modtage en, der ikke kan arbejde 100% 4. der er begrænsede muligheder for at få nedsat arbejdstid 5. der er begrænsede muligheder for at få en efteruddannelse i nærheden Figur 1.5. Arbejdsmotivation: Er du enig i, at 60 55,2 52, ,0 Procent "Høj trivsel" ,2 24, hjemmearbejde giver bedre familieliv 2. mange ser ned på syge 3. begge forældre må arbejde pga. dyre børneinstitutioner 4. du mister lysten til arbejde pga. lang sygdom 5. arbejde betaler sig ikke i forhold til sygedagpenge 14

15 1.5. Sammenfatning af undersøgelsen Sammenfattende har undersøgelsen vist: 1. at der ikke er tale om en undersøgelsesgruppe af sociale tabere eller en gruppe med væsentlig social slagside, men at gruppen aldersfordelingen taget i betragtning nærmest må karakteriseres som liggende omkring gennemsnittet for den danske befolkning, 2. at undersøgelsesgruppen desuden består af personer, der har vist høj stabilitet i arbejdet, og som, før de blev sygemeldt, gennemgående har trivedes godt, både i arbejdet og alment, 3. at halvdelen har været på venteliste i 6-12 måneder og hver sekstende mere end 13 måneder, og at tilfredsheden daler med voksende tid på venteliste, 4. at der især er utilfredshed med den måde, hvorpå lægerne har talt med patienterne om deres tilværelse, om den indflydelse de har haft på behandlingen og den information om deres sygdom, som de har modtaget, 5. at behandlingstrivslen bliver dårligere, jo længere patienterne har været syge og er dårligst hos de, der er sygemeldte pga. en ulykke, hos de der ikke har fået fuld besked om fremtiden og hos de, over for hvem en læge ikke har påpeget patientens selvansvar for sygdommens forløb, 6. at de langtidssyge kun i ret begrænset omfang har været ude for et lægeligt sygdomsbegreb, der relaterer til livsstilssygdomme, 7. at der i det sociale behandlingssystem er en god tilfredshed med de mere konkrete sider af sagsbehandler/klientkontakten, men mindre tilfredshed med samarbejdet og klar utilfredshed med muligheden for personlige samtaler, 8. at kun hver sjette patient rapporterer at have fået færre problemer, siden de blev sygemeldt og kun hver femte at have fået en bedre sundhedstilstand hvilket kun kan karakteriseres som et pauvert behandlingsresultat, 9. at det psykiske/psykosociale behandlingsmiljø er sandsynliggjort at have en selvstændig betydning uanset lidelsens årsag, art og baggrund for behandlingsresultatet, som udtrykt ved fem sygelighedskriterier, og 10. at de langtidssyges oplevede fremtidsmuligheder er særdeles ringe, og at dette først og fremmest ud over givne personlige forhold tilskrives forholdene på arbejdspladsen. 15

16 16

17 Kapitel 2 Efterundersøgelsens formål, metode og materiale 2.1. Det almene formål I undersøgelsen foretages en geninterviewning i efteråret 2003 af personerne i populationen fra 2001 om, hvorledes de nu oplever deres tilværelse, herunder den behandling de har fået; hvordan de har klaret sig siden det første interview i efteråret 2001, og hvorledes deres aktuelle sundheds- og trivselstilstand og sociale situation er specielt om hvor mange der er kommet i arbejde igen eller på anden måde er blevet resocialiserede, dvs. atter blevet medicinsk, socialt og psykologisk selvhjulpne. I afsnit 2.3 problematiseres dette almene formål nærmere Nærmere om metoden Metoden består altså i en geninterviewning 2 år efter det første interview af så vidt muligt det samme antal personer som i 2001 og på basis af det samme interviewskema, suppleret med en række nye spørgsmål. Undersøgelsen er altså i sin struktur en forløbsundersøgelse på basis af to tværsnitsundersøgelser, hvor gruppen af de konkrete enkeltpersoners besvarelser fra det første tværsnit sammenholdes med de samme personers besvarelser i det andet tværsnit. Spørgsmålene fra interviewene behandles enten som enkeltspørgsmål eller som indekser, f.eks. er et antal tilfredshedsspørgsmål samlet til et sammenfattende mål for trivsel, udtrykt på en intervalskala. Oftest anvendes hertil såkaldte Rasch-skaleringer, se 2002-publikationen, p Dataindsamlingen Dataindsamlingen er foretaget af SFI som telefoninterview på basis af et af Eggert Petersen udarbejdet interviewskema populationen bestod af 330 udvalgte personer over 18 år fra Gjern, Ikast, Ry, Silkeborg og Them. 293 eller 94,5 % af 310 mulige personer, som fik henvendelse om deltagelse, har indvilliget heri, hvilket vidner om en ekstraordinær stor interesse for undersøgelsen. Da Silkeborg kommune ofte regnes som et repræsentativt 1%-udsnit af Danmarks befolkning, kan populationen tilnærmelsesvis siges at være et udsnit af Danmarks befolkning. 17

18 2003-populationen fremgår af efterfølgende tabel: Tabel 2.1. Stikprøve 2003 Antal Andel Interview gennemført ,9% Interview delvist gennemført 2 0,6% Nægter 6 1,9% Sygdom 1 0,3% Bortrejst/hospital 3 1,0% Ikke truffet 6 1,9% Sprogvanskeligheder 1 0,3% I alt % Død Ej telefon 5 -- Stikprøve Af tabellen ses, at der af de 330 fra 2001-undersøgelsen er fundet adresser frem på 310, idet 15 er døde og 5 ingen telefon har. Af de 310 er interview gennemført i 291 tilfælde og i 2 tilfælde delvist gennemført, hvilket giver en gennemførselsprocent på 94,5 dette viser en overordentlig stor interesse i undersøgelsesgruppen i at deltage i geninterviewningen Interviewskema Interviewskemaet omfatter følgende spørgsmålsgrupper: I. Biografiske spørgsmål II. Tilværelsen siden sidste interview III. Tilværelsen nu, IV. Undervejs i forløbet: 1. Selvrapporterede problemer, sundhedstilstand og økonomisk status 2. Personernes tilbøjelighed til handleevne 3. Lægernes sundhedspolitik med hensyn til livsstilssygdomme 4. Patienternes syn på forvaltningen a. Behandlingstrivsel i det sociale system b. Medansvar 5. Psykisk livskvalitet a. Aktuel almentrivsel b. Psykosomatisk livskvalitet 18

19 V. Fremtiden 1. Fået fuld besked 2. Ønsker til fortsat behandling 3. Vurdering af egne fremtidsmuligheder VI. Arbejdsmotivation 1. Holdning til arbejde 2. Konkret arbejdsmotivation 2.3. Undersøgelsens problemstillinger Alment Undersøgelsen har to hovedproblemstillinger: A. at følge de langtidssyges tilværelse ved at sammenholde besvarelsen af de enkelte spørgsmål og de udregnede indekser (samlinger af spørgsmål) fra 2001 med tilsvarende i 2003 og derigennem konstatere, om der er sket en ændring eller en udvikling i de sygeramtes sociale, psykologiske, medicinske og miljømæssige forhold behandlingsmæssigt set, og B. at undersøge, om de sociale, psykologiske, medicinske og behandlingsmiljømæssige forhold, der i 2001-undersøgelsen på tværsnitsbasis blev påvist at have sammenhæng med sygeligheden, kan påvises at spille en rolle i en forløbsundersøgelse, Den første problemstilling fremgår ved at sammenholde spørgsmålsbesvarelser for 2001 og 2003, og den anden problemstilling fremgår af figur

20 Figur 2.1. Behandlingsmiljø, behandlingstrivsel og behandlingsresultat Problemstillingen i forløbsundersøgelsen Psykosomatisk livskvalitet (7) 8 behandlingsmiljøfaktorer Resignationstendens (4 sp.) Handleevne (4 sp.) 9 personfaktorer 6 biografiske faktorer 3 sygdomsfaktorer 5 faktorer for sundhedssystemet, 2 faktorer for socialsystemet, 1 for lægernes livsstilspraksis Selvrapporteret sygelængde Selvrap. antal problemer Selvrap. sundhedstilstand Psykosomatisk livskvalitet Selvvurderet arbejdschancer Arbejde Aktuel almentrivsel (11 sp.) Social rolle (4): 5 sygelighedsfaktorer: Pension Ledig Holdning til arbejde (4 sp.) Syg Syn på fremtiden Fuld besked (1 sp.) 8 Behandlingsønsker Egne arbejdschancer (1 sp.) Arbejdsmotivation (5 sp.) FORLØB 1. FASE MED 330 LANGTIDSSYGE > 6 mdr FASE MED 293 AF DE 330 LANTIDSSYGE 20

21 Præcisering af problemstillingen I fortsættelse af 2001-undersøgelsen antages det, at behandlingsresultatet anses, på én og samme tid, som værende bestemt af forhold i personen og forhold i behandlingen, altså: (1) BR = f ( PF, BF) Men for at dette ikke skal opfattes som en trivialitet, specificeres følgende ud fra figur 2.1: personforholdene fastlægges ved de 9 personfaktorer, behandlingsforholdene ved de 8 behandlingsfaktorer og de 5 sygelighedskriterier, alle for 2001 og behandlingsresultatet ved de 7 midterste faktorer i figur 2.1, altså social rolle (inklusive % i arbejdsrollen), aktuel almentrivsel med tilhørende copingformer: Handleevne og resignationstendens; psykosomatisk livskvalitet, arbejdsholdning og arbejdsmotivation. Det fremgår heraf, at behandlingsresultatet for 2003 ikke afgøres ud fra medicinske eller andre sundhedsvidenskabelige kriterier (f.eks. rask, delvis kureret, fortsat lidende eller syg o.l.), men ud fra en resocialiseringsmæssige rolle og psykologiske trivsels- og arbejdskriterier. Alle syv faktorer må imidlertid, ud fra en almen sundhedsvidenskabelig betragtning, anses som væsentlige kriterier for behandlingsresultatet, i den foreliggende situation som positive bivirkninger af en vellykket behandling. Det skal imidlertid fremhæves, at personfaktorerne for 2001 ud over 4 biografiske faktorer omfatter 3 egentlige sygelighedsfaktorer, nemlig lidelsens hovedårsag, art og baggrund, så sygdomsbetragtningen er med i problemstillingen. De 13 behandlingsfaktorer omfatter følgende faktorer: 5 faktorer for sundhedssystemet, 2 faktorer for det sociale system, 1 faktor for lægernes livsstilspraksis foruden 5 faktorer for behandlingsstatus 2001, nemlig selvrapporteret sygelængde, aktuelle problemer, sundhedstilstand, psykosomatisk livskvalitet og arbejdschancer. Her må igen fremhæves, at ingen af disse faktorer (bortset fra lægernes livsstilspraksis) direkte beskriver den medicinske behandling, men snarere eksternaliteterne ved denne behandling i form af patienternes oplevelse af behandlingen i sundheds- og socialsystemet eller rapportering af virkningen af den modtagne behandling. Sammenfattende kan man derfor sige, at de 13 behandlingsfaktorer er en måde til at beskrive det psykiske behandlingsmiljø på basis af patienternes oplevelser, rapporteringer og vurderinger. Begrebet det psykiske behandlingsmiljø, der introduceres i denne undersøgelse, kan paralleliseres til begrebet det psykiske arbejdsmiljø, om hvilket der er lavet mange undersøgelser 1. Ud fra den specificerede problemstilling (ved formel (1)) ses behandlingsresultatet både som bestemt af personforhold og behandlingsmiljøforhold hvilket vil blive effektueret i de efterfølgende kapitler. Som det imidlertid vil fremgå, samler interessen sig om at undersøge, hvilken rolle behandlingsmiljøforholdene spiller for behandlingsresultatet for givne personforhold, dvs. når man tager i betragtning, at de 293 langtidssyge har forskellige biografiske og sygdomsmæssige forudsætninger. 1 bl.a. Fat i Fraværets undersøgelse på 25 virksomheder, Eggert Petersen et al.,

22 2.4. Undersøgelsespopulationen Generelt Som det fremgår af afsnit omfatter 2003-undersøgelsen 293 af de 330 personer, der indgik i 2001-undersøgelsen eller 89 %. En sammenligning, ud fra biografiske kriterier, af de to udsnit, viser derfor forståelig nok ingen signifikante forhold populationen kan derfor karakteriseres på samme måde som 2001-populationen. Alt i alt er undersøgelsesgruppen på 293 personer ikke en undersøgelsesgruppe af sociale tabere eller personer med væsentlig social slagside, den må aldersfordelingen taget i betragtning nærmest karakteriseres som liggende omkring gennemsnittet for den danske befolkning. Vi vil herefter betragte et centralt spørgsmål for 2003-undersøgelsen, nemlig: hvorledes er undersøgelsesgruppen karakteriseret, rent aktuelt udfra en social betragtning Social situation, 2003 Tabel 2.2. Forsørgelsessituation, 2003 for de 293 personer, der i 2001 havde været sygemeldt i længere tid end seks måneder Andel Får førtidspension 31,7% Flexjob 14,3% Forsat syg 14,0% Har heldagsarbejde 13,0% På revalidering 6,8% Er arbejdsløs på dagpenge 6,8% Har deltidsarbejde 4,1% Ledighedsbeløb 3,4% Får kontanthjælp 2,4% Får efterløn 2,0% Lettere arbejde 1,4% Folkepension 0,0% Søjle total 100,0% Antal 293 Tabellen viser, at af de 293 langtidssyge i 2001, var de fleste i 2001 førtidspensionister, nemlig 31,7 %, dernæst følger personer i flexjobs med 14,3 % og næsten det samme antal er fortsat syge. 13,1 % har nu heldagsarbejde og 4,1 % deltidsarbejde. 6,8 % er på revalidering, og et lignende antal er arbejdsløse på dagpenge; personer på kontanthjælp og flere andre grupper ligger omkring 2 %. Hvordan skal man nu betragte dette, undersøgelsens første hovedresultat? Ud fra en almen samfundsbetragtning kan dette resultat kun siges at være endog særdeles pauvert, ja direkte dårligt i betragtning af, at kun 13 % igen er kommet i heldagsarbejde (og 4,1 % i arbejde på deltid). Også ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er konklusionen lige så negativ, idet 5 ud af 6 fortsat modtager offentlig støtte af den ene eller anden art. Anlægger man imidlertid en sundheds- og trivselsbetragtning er billedet noget mere nuanceret. Det må først og fremmest noteres som positivt, at kun 14 % fortsat er 22

23 syge, altså på sygedagpenge. 5/6 er således bragt ud af sygerollen. Og denne er, som beskrevet i 2002-publikationen, en særdeles negativ rolle fordi den tenderer til at holde personerne fast i en passiv afhængighed som behandlet person. Dette forhold sættes i relief af, at de 293 personer jo ikke kun har været syge i seks måneder, men at dette er et minimum, hvorfra variation i antal sygedage går helt op til flere år. Det må dernæst, ud fra en resocialiseringsbetragtning, anses som positivt, at ca. hver tredje er i positioner, der har et eller andet resocialiseringsaspekt, nemlig 14,3 % i flexjobs, 6,8 % på revalidering, et lignende antal på dagpenge og 3,4 % med ledigheds-beløb (dvs. personer, der venter på et flexjob eller resocialisering) samt 1,4 % der har lettere arbejde. Kun 2,4 % får kontanthjælp, og ingen har fået folkepension, men 2 % er på efterløn. Det billede, der tegner sig af de 293 personers sociale position 2 år efter, at de alle var på sygedagpenge, er derfor afhængig af, hvilken betragtning man anlægger. Ud fra en umiddelbar samfundsbetragtning, der ser tilbagevendelse til arbejdet som det primære resocialiseringsmål, tegner der sig dog et særdeles mørkt billede. Det er derfor velmotiveret at undersøge, om der kan kastes mere lys på dette billede. Resultatet fører naturligt til spørgsmålet om, hvad der er den psyko-sociale og sociomedicinske baggrund for dette mørke billede. Der tages herudfra ikke stilling til selve den medicinske behandling af de pågældende personers lidelse som sådan, men der spørges: Hvad er det for forhold i personerne og i behandlingsmiljøet, der er bestemmende for behandlingsresultatet? Da en række af de personmæssige forhold er givet på forhånd (f.eks. alder køn, skoleuddannelse o.l. samt den oprindelige diagnose) vil de kommende kapitler især søge at klarlægge, hvad det er for faktorer i det psykiske behandlingsmiljø, der spiller en rolle for behandlingsresultatet. Problemet er imidlertid metodisk en svær opgave, fordi der er tale om 12 kvalitativt forskellige positioner, der anskues ud fra en samspilsbetragtning. Skal den angivne problemstilling undersøges, er det derfor nødvendigt at sammenfatte positioner, der skønt kvalitativt forskellige kan samles under et overbegreb, der rummer forskellighederne inden for en meningsfuld helhed. Dette er gjort gennem rollebegrebet, hvorudfra de 12 positioner er sammenfattet i fire sociale roller, som vist i tabel 2.3. Tabel 2.3. Fordeling på sociale roller, 2003 A-rolle P-rolle L-rolle S-rolle Række total Antal Har heldagsarbejde 13,0% ,0% 38 Har deltidsarbejde 4,1% ,1% 12 Lettere arbejde 1,4% ,4% 4 Flexjob 14,3% ,3% 42 På revalidering 6,8% ,8% 20 Får efterløn -- 2,0% ,0% 6 Får førtidspension -- 31,7% ,7% 93 Er arbejdsløs på dagpenge ,8% -- 6,8% 20 Får kontanthjælp ,4% -- 2,4% 7 Ledighedsbeløb ,4% -- 3,4% 10 Forsat syg ,0% 14,0% 41 Søjle total 39,6% 33,8% 12,6% 14,0% 100,0% 293 Antal Besvarelse 100,0%. 23

24 Tabellen viser først, at 39,6 % er sammenfattet i en A-rolle, med 5 delroller der alle rummer et arbejdsmæssigt aspekt, gående fra heldagsarbejde til flexjob og revalidering, og som alle dermed fortsat kan siges at tilhøre arbejdsmarkedet. Den næste hovedrolle er P-rollen, der står for førtidspension, hvortil er medregnet efterlønsmodtagere, og som i alt omfatter 33,8 % og er i øvrigt karakteriseret ved at stå uden for arbejdsmarkedet. Dette er imidlertid ikke tilfældet med de to sidste roller, nemlig 12,6 % i L-rollen, dvs. ledige på dagpenge, kontanthjælp og ledighedsbeløb samt 14,0 % i S-rollen, dvs. syge på sygedagpenge. Begge disse grupper tilhører i princippet fortsat arbejdsmarkedet, og personerne her har da også i realiteten muligheden for igen at komme i arbejde. Alt i alt er der således 1/3, der definitivt nu er uden for arbejdsmarkedet, medens 2/3 fortsat tilhører arbejdsmarkedet, heraf er 40 % i en egentlig A-rolle. Den anvendte gruppering kan således siges at give god mening, arbejdsmarkedspolitisk set, alligevel kan der være grund til at spørge, om de 4 grupper også giver psykologisk mening. At dette er tilfældet fremgår af de efterfølgende to diagrammer. Diagram 2.1. Aktuel almentrivsel fordelt på sociale roller 1,2 Høj Rasch-værdi ~ Høj Aktuel almentrivsel 1,0 Aktuel almentrivsel [rasch] 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2 A-rolle P-rolle L-rolle S-rolle Der er signifikant forskel henover alle roller; p < 0,02. A- mod S-rollen; p < 0,002. A- mod L-rollen; p < 0,04. A- mod P-rollen er ikke signifikant. Besvarelse 98,0%. I diagram 2.1 er vist gennemsnittet af de 293 personers aktuelle almentrivsel, grupperet i de fire hovedroller. Denne trivsel er målt gennem 11 tilfredshedsspørgsmål med en række aktuelle, sociale og personlige forhold, sammenfattet i en skala (en såkaldt intervalskala) ud fra en Rasch-model (afsnit 2.2). Herved fremkommer en personparameter, der udtrykker personens generelle tendens til at udtrykke tilfredshed gennem de 11 spørgsmål og tages som udtryk for personens aktuelle almentrivsel. Diagrammet viser, at den gennemsnitlige almentrivsel for personer i de fire sociale roller fordeler sig lineært og ækvidistant i de 4 roller med den signifikant højeste trivsel i A-gruppen og den signifikant laveste i S-gruppen og med de to andre roller sig- 24

25 nifikant forskellige herfra. Dette betyder, at man på trivselsmæssigt grundlag kan beskrive de fire kvalitativt forskellige roller på kvantitativt grundlag gennem den foretagne trivselsmåling. Der er herigennem givet en understøttelse af, at sammenfatningen af de 12 undergrupper i de fire sociale roller ikke alene giver mening ud fra en arbejdsmarkedsbetragtning, men også ud fra en psykologisk betragtning. Et noget lignende billede fremgår af diagram 2.2, der viser Holdning til arbejdet, der også er en Rasch iansk personparameter, der afbildes på en skala ud fra fire spørgsmål (Eggert Petersen et al, 1994) holdningen for de fire roller er dog ikke lineær, men falder i tre niveauer, hvor der kun er signifikant forskel på øverste og laveste niveau. Diagram 2.2. Holdning til arbejdet fordelt på sociale roller Høj Rasch-værdi ~ Positiv Holdning til arbejdet 0,6 Holdning til arbejdet [rasch] 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4 A-rolle P-rolle L-rolle S-rolle Der er ingen signifikant forskel henover rollerne: p er non signifikant. Dog giver A- mod S-rollen; p < 0,04. Besvarelse 89,1% Konklusion Ud fra den anlagte argumentation på arbejdsmarkeds- og resocialiseringsmæssig grundlag samt ud fra de empiriske studier kan det konkluderes, at sammenfatningen af de 12 sociale positioner i 4 sociale roller er såvel socialt som psykologisk meningsfyldt. Problemstillingen i det efterfølgende vil derfor være at undersøge, hvorledes personerne i disse fire sociale roller og ikke i de 12 positioner kan karakteriseres ud fra undersøgelsens spørgsmål og indekser. Der vil dog ved afgørende forhold, specielt i kapitel 6, også blive set på, hvorledes procenten af personer i arbejde er karakteriseret i forhold til øvrige grupper. Ved siden af denne undersøgelsesmetodiske problemstilling er det i sig selv af almen interesse, at A-gruppen ikke alene har den højeste trivsel, men også den mest positive holdning til arbejde, medens de vedvarende syge ligger dårligst. Sygerollen er, som også påvist i første bind af undersøgelsen, altså en trivselsmæssigt belastende rolle. Bemærkelsesværdigt er i øvrigt, at førtidspensionisterne rent trivselsmæssigt nok lig- 25

26 ger bedre end de ledige, men tilsvarende dårligere end de, som er i arbejde eller har en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet Biografiske forhold fordelt på sociale roller De efterfølgende tabeller er bygget op på samme måde og viser fordelingen af et givent biografisk forhold på de fire sociale roller. Tabel 2.4 viser eksempelvis, at der nok er lidt flere mænd end kvinder, der ligger i A- gruppen og i P-gruppen modsat i L- og S-gruppen. En statistisk test viser dog, at disse forskelle ikke er store nok til at kunne tillægges statistisk betydning, være signifikante, da sandsynlighedsværdien p ikke er mindre end (<) 0,05, men kun < 0,26. Anderledes ser det ud i tabel 2.5, hvor p < 0,00001 og denne tabel viser således på statistisk holdbart grundlag, 1) at der procentvis er færre i A-gruppen med voksende alder (52,3 % - 41,5 % - 24,5 %), 2) medens der er flere i P-gruppen med voksende alder (12,9 % - 37,2 % - 52,0 %). Derimod er der ikke systematisk aldersforskel i L- og S-grupperne. Ud fra denne metodik gennemgås øvrige biografiske forhold i bilag C.1. Der påvises her kun statistisk holdbare sammenhæng ved alder, skolelængde og civilstand. Tabel 2.4. Køn Mand Kvinde Række Total A-rolle 42,5% 37,3% 39,6% P-rolle 36,2% 31,9% 33,8% L-rolle 8,7% 15,7% 12,6% S-rolle 12,6% 15,1% 14,0% Søjle total 100,0% 100,0% 100,0% Antal p < 0,26. Besvarelse 100,0%. Tabel 2.5. Alder Række total A-rolle 52,5% 41,5% 24,5% 39,6% P-rolle 12,9% 37,2% 52,0% 33,8% L-rolle 14,9% 7,4% 15,3% 12,6% S-rolle 19,8% 13,8% 8,2% 14,0% Søjle total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal p < 0, Besvarelse 100,0%. 26

27 Tabel 2.6. Antal år i skole Række total A-rolle 25,8% 43,4% 51,6% 39,6% P-rolle 49,5% 25,7% 28,1% 33,8% L-rolle 9,7% 15,4% 10,9% 12,6% S-rolle 15,1% 15,4% 9,4% 14,0% Søjle total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal p < 0,003. Besvarelse 100,0%. Tabel 2.6 viser, at i A-gruppen vokser antallet med stigende skolelængde (25,8 % - 43,4 % - 51,6 %), medens der i P-gruppen er flere med kort end med længere skoleuddannelse. L- og S rollen viser ikke markante forhold. Tabel 2.7. Erhvervsmæssige stilling før sygemelding Special Funktionær Selvstændig Række Andre + faglært arbejder + tjenestemand + hustruer total A-rolle 39,1% 37,7% 50,0% 40,0% 39,6% P-rolle 35,9% 36,8% 29,2% 20,0% 33,8% L-rolle 9,4% 14,2% 16,7% 17,1% 12,6% S-rolle 15,6% 11,3% 4,2% 22,9% 14,0% Søjle total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal p < 0,36. Besvarelse 100,0%. Tabel 2.8. Civilstand Gift Tidl. gift Aldrig gift Række total A-rolle 43,2% 26,8% 33,3% 39,6% P-rolle 33,3% 35,7% 33,3% 33,8% L-rolle 13,1% 10,7% 13,3% 12,6% S-rolle 10,4% 26,8% 20,0% 14,0% Søjle total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal p < 0,05. Besvarelse 100,0%. Tabellen viser, af der i A-gruppen er relativt flere gifte end enlige, medens der i S- gruppen er relativt færre gifte. I P- og L-grupperne er der ingen markante forskelle. De øvrige analyser og tabeller er vist i bilag C.1. 27

28 Konklusion om biografiske forhold Undersøgelsen har således vist, at de sociale grupper kun adskiller sig fra hinanden ved tre biografiske forhold, nemlig vedr. alder, skolelængde og civilstand, som følger: 1. A-gruppen, der især består af yngre personer med højere skoleuddannelse, og som er gifte, 2. P-gruppen, der især består af ældre med lavere skoleuddannede, og 3. L- og S-gruppen, der ikke adskiller sig særlig på de tre biografiske forhold, bortset fra at S-gruppen har relativt færre gifte. Eller med andre ord, må personerne i A-gruppen siges at være den alders- og uddannelsesmæssigt og socialt bedst stillede gruppe. I øvrigt har kun 5 % af de 293 skiftet kommune fra 2001 til Populationen kan derfor karakteriseres som geografisk stabil Sammenfatning af kapitlets vigtigste resultater Efterundersøgelsens formål er at konstatere, hvorledes 330 personer, der har været sygemeldte i mere end 6 måneder, og som blev interviewet i 2001, har klaret sig et passende tidsrum senere. Dette realiseres gennem en geninterviewning af de personer, der var med i 2001-undersøgelsen, og som kunne spores i 2003, og som indvilligede i en geninterviewning. Det viste sig at være 293 personer, eller 94,5 % af de 330 personer, et deltagerantal der vidner om stor interesse for undersøgelsen undersøgelsen er følgelig en forløbsundersøgelse, og der er som basis herfor udformet en problemstilling (figur 2.1) og et interviewskema, omfattende supplerende spørgsmål til spørgsmålene fra 2001-undersøgelsen. Problemstillingen er specificeret i en model, hvor behandlingsresultatet ses som værende bestemt af 1) en personfaktor, konkretiseret i 7 forhold i personen, herunder 3 spørgsmål, der beskriver lidelsernes årsag, art og baggrund, samt 2) en behandlingsmiljøfaktor, konkretiseret i 12 behandlingsmiljø-faktorer, der tilsammen kan siges at beskrive det psykiske behandlingsmiljø, et begreb der introduceres med denne undersøgelse. De 293 tidligere langtidssyges sociale forhold beskrives ved deres forsørgelses-situation i Det viser sig, at den hyppigste udgang af behandlingen er at blive førtidspensioneret, hvilket sker i 31,7 % af tilfældene, 14 % er fortsat syge, medens kun 13 % igen er kommet i heldagsarbejde og 4,1 % i deltidsarbejde de øvrige er i forskellige mellemformer, jvf. tabel 2.2. Og dette må ud fra en almen samfundsbetragtning siges at være et dårligt og særdeles utilfredsstillende resultat. Ud fra en resocialiseringsbetragtning må det dog anses som positivt, at ca. hver sjette er i en position, der muliggør en resocialisering, nemlig 6,8 % på revalidering, et lignende antal på dagpenge og 3,4 % på ledighedsbeløb (dvs. de venter på flexjob eller 28

29 revalidering). Og ud fra en sundheds- og trivselsbetragtning er det ligeledes positivt, at kun 2,4 % er på kontanthjælp, medens 15,6 % har flexjob eller lettere arbejde. Billedet, der tegnes af de tidligere langtidssyges sociale situation 2 år senere er således et mørkt billede, dog med visse positive træk. Under alle omstændigheder fører dette resultat naturligt til spørgsmålet om, hvad der er den psyko-sociale og socio-medicinske baggrund for dette mørke billede. Der tages herudfra ikke stilling til selve behandlingen af de pågældende personers lidelse som sådan, men der spørges: Hvad er det for forhold i personerne og i behandlingsmiljøet, der er bestemmende for behandlingsresultatet? Og da en række af de personmæssige forhold er givet på forhånd vil de kommende kapitler især søge at klarlægge, hvad det er for faktorer, i det psykiske behandlingsmiljø, der spiller en rolle for behandlingsresultatet. For at kunne foretage overskuelige statistiske analyser af baggrunden for det komplekse billede, er de 12 positioner i tabel 2.2 inddelt i fire sociale roller. Herefter er der 39,6 %, der er i en eller anden form for arbejdsrolle, 33,8 % er blevet førtidspensioneret, 12,6 % er ledige og 14 % er fortsat syge, jvf. tabel /3 er således definitivt gået ud af arbejdsmarkedet, medens 2/3 har en mere eller mindre aktiv position på dette marked. Det påvises dernæst, at den gennemsnitlige almentrivsel for de fire sociale roller (diagram 2.1) fordeler sig proportionalt og entydigt på de fire roller med A-gruppen med den signifikant højeste trivsel, herefter følger P-gruppen, så L-gruppen og til sidst S- gruppen. Et stort set lignende billede fremgår af holdningen til arbejde (diagram 2.2). Arbejdsgruppen har således ikke alene den højeste trivsel, men også den mest positive holdning til arbejde, medens de vedvarende syge ligger dårligst. Sygerollen er, som påvist i første bind af undersøgelsen, således en trivselsmæssigt belastende rolle. Bemærkelsesværdigt er i øvrigt, at førtidspensionisterne rent trivselsmæssigt nok ligger bedre end de ledige, men klart tilsvarende dårligere end de, som er i arbejde eller har en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammenfatningen af de 12 undergrupper i de fire sociale roller giver således både mening ud fra en arbejdsmarkedsbetragtning og ud fra en psykologisk betragtning. De vil derfor danne grundlaget for analysen i de efterfølgende kapitler; der vil dog også blive set på, hvad der karakteriserer personerne i arbejde specielt i kapitel 6. I indeværende kapitels sidste afsnit påvistes det: 1. at A-gruppen især består af yngre med højere skoleuddannelse og gifte personer, 2. at P-gruppen især består af ældre med lavere skoleuddannelse, 3. at L- og S-grupperne ikke adskiller sig med hensyn til alder, skolelængde og civilstand fra A- og P-gruppen, og 4. at kun 5 % af de 293, der var langtidssyge i 2001 har skiftet kommune fra 2001 til

30 30

31 Kapitel 3 Udviklingen i psykologiske variabler Problemstillingen i kapitel 3-5 Den analysemæssige problemstilling er i denne del af undersøgelsen primært at foretage en sammenligning af besvarelserne af de enkelte spørgsmål i 2001 med besvarelserne i 2003, sekundært at præsentere de spørgsmålsbesvarelser, der kun foreligger for året 2003, for der igennem at beskrive om der er sket ændringer af de deltagende personers psykologiske situation. Den første undersøgelse fra 2001 omfatter 330 personer, og heraf er 293 geninterviewede i 2003 og danner basis for det efterfølgende. Alle i 2001 havde været sygemeldt i mere end 6 måneder, og herefter er der i tidsrummet 2001 og 2003 sket en udvikling, så gruppen nu kan inddeles efter deres forsørgelsessituation i 12 grupper. Disse er i kapitel 2 sammenfattet i fire rollegrupper for de, der er 1) i arbejde, 2) førtidspensioneret, 3) ledige og 4) fortsat syge. Og dette gør naturligvis analysen af udviklingen mere kompliceret end analysen af 2001-materialet (Eggert Petersen et al., 2002). I indeværende kapitel foretages en præsentation af resultater, der vedrører hele materialet, altså alle 4 rollegrupper under et. I kapitel 4 foretages en sammenligning af resultater for hver af de fire rollegrupper for de samme spørgsmål som i kapitel 3. Og i kapitel 5 betragtes specielt forholdene for de, som stadig er syge. Fremstillingen i indeværende kapitel falder i to afdelinger. I første afdeling behandles de spørgsmål, der kun har observationer fra i For at få et sammenligningsgrundlag anvendes her 1803 repræsentativt udvalgte danskeres besvarelse af de samme spørgsmål i 1994 fra Danskernes trivsel og livskvalitet under krisen (Eggert Petersen et al., 1996). I anden afdeling omtales de spørgsmål, for hvilke der findes observationer i både 2001 og Samlet behandles interviewpersonernes aktuelle: 1. psykosociale situation og sundhedstilstand, 2. almentrivselstilstand, 3. psykosomatiske livskvalitet, 4. handleformer, dvs. handleevne og resignationstendens, 5. arbejdsholdning, 6. arbejdsmotivation og 7. lægernes livsstilspraksis. 31

Nogle hovedresultater fra DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE

Nogle hovedresultater fra DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE Eggert Petersen Henrik Albeck Nogle hovedresultater fra DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE EN FORLØBSUNDERSØGELSE 2001-2003 PÅ TRIVSELSPSYKOLOGISK GRUNDLAG

Læs mere

Et godt psykisk behandlingsmiljø sætter flere i arbejde

Et godt psykisk behandlingsmiljø sætter flere i arbejde Fat i Fraværet Ørnsøvej 5-7 ØrnsøCentret 8600 Silkeborg Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier Dronningensvej 19 2000 Frederiksberg 08.05.07 Nogle hovedtræk fra undersøgelsen: Et godt psykisk behandlingsmiljø

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

Resumé af forløbsundersøgelsen, 2000-2005 af DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR. BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE ii,

Resumé af forløbsundersøgelsen, 2000-2005 af DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR. BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE ii, Projekt Fat i fraværet i (se fodnote) 25. februar 2005 Resumé af forløbsundersøgelsen, 2000-2005 af DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE ii, Af Eggert

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

EN OPSKRIFT PÅ MINDRE FRAVÆR

EN OPSKRIFT PÅ MINDRE FRAVÆR November 25 EN OPSKRIFT PÅ MINDRE FRAVÆR En interventions-undersøgelse 22-24 af trivsel, psykosocialt arbejdsmiljø og fraværet i 16 virksomheder Fat i fraværet - rapport nr. 9 Copyright ( ): Institut for

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Daruplund er et beskæftigelsetilbud for 18-25 årige psykisk og socialt skrøbelige, match 2 borgere, og nomeret til 40 årspladser.

Daruplund er et beskæftigelsetilbud for 18-25 årige psykisk og socialt skrøbelige, match 2 borgere, og nomeret til 40 årspladser. Opgørelse over resultater i 2012 for Daruplund og Jobpoint Resultater for Daruplund 2012 Resultatkrav 1: 40 årspersoner Daruplund er et beskæftigelsetilbud for 18-25 årige psykisk og socialt skrøbelige,

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Socialforvaltningens sygefraværspolitik Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

En forløbsundersøgelse af 330 langtidssyge 2001-2003-2006. på trivselspsykologisk grundlag

En forløbsundersøgelse af 330 langtidssyge 2001-2003-2006. på trivselspsykologisk grundlag ET GODT PSYKISK BEHANDLINGSMILJØ SÆTTER FLERE I ARBEJDE En forløbsundersøgelse af 330 langtidssyge 2001-2003-2006 på trivselspsykologisk grundlag FiF-rapport nr. 11 1 Kolofon Copyright ( ): Institut for

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere Indhold: 1. Indledning... 2 2.1 Metode...2 2. Resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Omfanget af sygedage...5 3.2 Holdninger til arbejdspladsen...7 3.3 Holdninger til arbejdet...10 3.4 Arbejde på trods af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk 2 Indhold 1. Resumé af undersøgelsen 1.1 Om undersøgelsen 1.2 Hovedproblemstillinger 2. Hvad betyder en sjælden

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted.

Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted. Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller Maglegårdsvej 15 4000 Roskilde Telefon 46 34 86 00 Telefax 46 34 86 86 www.roskildebomi.dk e-mail: bomi@bomi.roskilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013 8 15. maj 2014 FORORD Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner.

Læs mere

Konjunkturundersøgelse 2012 Del 2: Forventninger til 2012 og 2013. Resumé: Om analysen. HORESTA har i maj/juni 2012 gennemført en omfattende

Konjunkturundersøgelse 2012 Del 2: Forventninger til 2012 og 2013. Resumé: Om analysen. HORESTA har i maj/juni 2012 gennemført en omfattende Økonomisk analyse fra HORESTA September 2012 Konjunkturundersøgelse 2012 Del 2: Forventninger til 2012 og 2013 Om analysen HORESTA har i maj/juni 2012 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere