VGS-beretning

Transkript

1 Vanløse Grundejersammenslutning VGS-beretning Vejbelysningen Bynet 2018 Skybrud P-zone på private fællesveje Affaldsbrugerforum Jordlægning af el Cykelruter De grønne områder Mangel på bestyrelsesmedlemmer Det er desværre en tendens, der fortsætter. Det frivillige arbejde i ejer-, andels- og grunderforeninger, hvor man aftjener sin værnepligt i det lokale fællesskab i en periode, er ikke den mest populære fritidsbeskæftigelse. Det var til at overse da man blot skulle stå for fastelavnsarrangementet eller vejfesten, men i dag sidder man med store arbejdsopgaver og et ansvar, der skræmmer de fleste langt væk. Det intereserer ikke de unge og børnefamilierne har rigeligt at se til, så det hænger ofte på det grå guld. Men også for den aldersklasse er der i dag andre fritidsinteresser, som lokker. Man ser derfor tit at der f.eks. aftales en delt formandsperiode mellem to personer eller - at man melder sig for en kort afmålt periode. I bydelenes grundejersammenslutninger har man det samme problem og Valby Grundejerforening har efter 110 års virke taget konsekvensen og nedlagt sig selv. Det har betydet at Valbys lokalforeninger i stor stil har meldt sig ind i Grundejeren.dk (Fællesforeningen af grundejerforeninger i København). Også i Brønshøj Grundejerforening skranter de og i Husum Grundejerforening er de uden formand og er inaktive. De eneste to aktive bydele er i øjeblikket Sundbyernes Grundejerfællesskab og Vanløse Grundejersammenslutning. De har begge det til fælles, at de også rummer ejer- og andelsboligforeninger på private fællesveje. Og de har kunnet levere kandidater især yngre kræfter - til paraplyorganisationernes bestyrelser. I Grundejeren.dk(Gdk), hvor Steen Lorenzen fra GF Vanløse Stationsby repræsenterer Vanløses medlemmer, er der pt. stor medlemstilgang og man runder nu 76 medlemsforeninger med godt 6000 grundejere. Og det har været effektivt når Københavns grundejere har talt med en stemme over for forvaltningen i sager som f. eks. trafikgener på de private fællesveje (Svanemøllekvarteret) ved større anlægsarbejder, som nu er taget op politisk. Ligeledes med tankerne om at beboerne på de private fællesveje skulle betale for vejbelysningen. Grundejeren.dk er blevet høringsberettiget - også i transportministeriet, hvorunder vejlovgivningen hører - og repræsenterer nu grundejerne i Københvns Kommunes nyligt oprettede affaldsbrugerforum. I VGS er det vigtigt at fortsætte bestyrelsesarbejdet for at kunne fremme grundejernes interesser i samarbejde med de øvrige bydele om fælles principielle sager og med forvaltning og Vanløse Lokaludvalg om de helt lokale sager. Vejbelysningen

2 Selv om mange politikere af forskellig observans er enige i at halvdelen af de københavnske private fællesveje burde være offentlige - idet de fungerer som sådan - bliver der de første mange år ikke gjort noget ved den sag. Det ville koste kommunerne en formue at overtage dem. Begrebet private fællesveje fastholdes altså ikke fordi ordningen nøvendigvis er rimelig hvad den måske var engang - men fordi kommunen ikke har økonomi til at overtage dem. I 1962 overtog kommunen betalingen af vejbelysningen, idet man mente at dette burde være fællesskabets opgave. Men da statsforvaltningen, på baggrund af en sag i Odense, udtalte at kommunal betaling for vejbelysningen kan være i strid med kommunalfuldmagten, øjnede mange kommuner chancen for ekstra indtægter. Ikke fordi det var rimeligt, men fordi man med loven i hånd kunne overdrage udgifterne for vejbelysningen til beboerne. Nu indså fornuftige politikere det uholdbare i, at belemre beboerne på de mere og mere trafikerede private fællesveje med denne ekstra skat. Så i forbindelse med en revision af privatvejsloven indføjede man, at kommunen kunne skønne om de skulle afholde udgiften på meget trafikerede veje. Også kriminalpræventive årsager eller æstetiske grunde kan bruges som argument for en kommunal betaling. Samtidig kom ændringerne i loven med krav om trafiktælling på meget befærdede fællesveje for at konstatere om megen færdsel berettiger en offentlig overtagelse, en delvis overtagelse af vejvedligeholdsudgiften eller en nedbringelse af trafikmængden. De københavnske politikere, der ikke mente at en forældet lovgivning burde bruges til at udskrive lysskatter til beboerne på private fællesveje, stod heldigvis fast da Teknik- og miljøborgmesteren ikke kunne stå for fristelsen til at vælte drifts- og anlægsudgifterne over på beboerne. De købehavnske grundejere protesterede kraftigt, og i BR (Borgerrepræsentationen) afviste et stort flertal da også denne lyse idé. Det udløste følgende udtalelse fra T&M-borgmesteren: Flertallet i BR er åbenbart til villa, Volvo og vovhund. Udtalelsen var selvfølgelig møntet på de godt parcelhusejere i København. At de private fællesveje også rummer flere hundredtusinde husstande i karréejendomme blev borgmesteren gjort bekendt med af grundejerrepræsentanter fra Københavns forskellige bydele ved foretrædet i Teknik- og Miljøudvalget. Selv om idéen led nederlag i København er man i andre kommuner i fuld gang med at sende regningen videre, og vi må nok efterhånden som riget fattes penge forberede os på, at idéen dukker op igen. Nu slipper vi for en lysafgift, men kommunen har ikke råd til nye lysmaster, hvorfor vi alligevel ikke får skiftet ret mange ud i forbindelse med jordlægningen af el. Men udskiftningen af samtlige armaturer med kviksølvbelysning til fordel for LED(lysdiode)belysning vil blive iværksat. Bynet 2018 Trafikplanen Bynet 2018 betyder for Vanløse en voldsom forøgelse af bustrafikken på bydelens veje. Med Flintholm Station som det store trafikknudepunkt skal flere tusind passagerer dagligt fragtes til S-tog og Metro. De sidste par år har trafikgruppen i Vanløse Lokaludvalg været inddraget i planlægningen for bustrafikken og har kunnet pege på flere uheldigheder, som siden er rettet til. Men hvad de mange busser kommer til at betyde for den øvrige trafik kan der kun gisnes om. Grundejerne, der har været repræsenteret i planlægningsarbejdet, har naturligvis frygtet en forøget trafik på småvejene, når busserne pludselig fylder mere på bl.a. Jernbane Allé, Jyllingevej, Vanløse Allé/Apollovej og ikke mindst Grøndals Park Vej. For at øge busfremkommeligheden på netop Grøndals Park Vej, er det foreslået at lukke for udkørsel hertil i bil fra Randbølvej. Det har rejst en proteststorm fra grundejerne i området, der påpeger at trafikken vil blive forøget drastisk på de nærliggende private fællesveje, der også virker som skoleveje for eleverne på Katrinedal Skole. Man protesterer også mod de foretagne trafiktællinger, som man mener er misvisende. I Teknik og Miljøudvalget har man, inden en behandling afspærringen på Randbølvej, udbedt sig en

3 rapport fra Via Trafik, som indtil nu ikke har været forelagt offentligheden eller de høringsberettigede parter. I VGS må vi fastholde kommunen på garantierne om, at hvis trafikken øges væsentligt skal forvaltningen foretage de fornødne indgreb til imødegåelse af trafikgenerne, såfremt man politisk beslutter at spærre for biludkørsel til Grøndals Park Vej. De vedtagne tiltag som bussvingbaner på f.eks. Jernbane Allé og Grøndals Parkvej betyder ekspopriation af privatområder og midlertidig inddragelse af yderligere områder til arbejdsvogne m.v. under arbejdet. Der bliver taget ca 1½ meter af Skaterbanen på Jyllingevej for at skaffe en vognbane ekstra, og på Vanløse Allé over for stationen inddrages en del af fortovsarealet til en yderligere vognbane. Parkeringen Vanløses placering i København med gode offentlige trafikforbindelser har betalingsring eller ikke udviklet sig til et pendlerparadis, hvor de private fællesveje oversvømmes af p-pendlere, der arbejder i byen eller ferierende, der tager metro til lufthavnen og parkerer i 2-3 uger. Vanløse Stationsby - med 1-2 minutters gang fra Flintholm Station blev hårdt ramt af pendlere og fik derfor, som forsøg, indført 2-timers begrænsning mellem 8 og 19 på hverdage. Beboerne blev udstyret med en gratis p-licens til egen vej, som fritager dem for p-begrænsningen. P-begrænsningen var vellykket, men flyttede pendlerparkeringen til de andre private fællesveje omkring Vanløse Station. De nu ramte foreninger har for længst søgt om den samme ordning, men har fået afslag, idet de erfaringen fra Vanløse Stationsby in mente - så blot flytter problemet videre til andre igen. Beskeden fra Teknik- og Miljøborgmesteren er derfor; hvis alle de private fællesveje omkring bymidten søger ordningen indført, således at problemet ikke eksporteres, kan den imødekommes. Foreningerne i bymidten er derfor i disse uger ved at forberede denne ansøgning. Der er dog visse problemer at løse, da beboerlicensen kun udstedes til beboere på private fællesveje og kun til den vej man bor på. Det betyder problemer for de grundejer- og boligforeninger, hvor nogle medlemmer bor på privatvejen og andre på en offentlig vej. De sidstnævnte - der indtil nu har parkeret på fællesvejene - kan ikke få en beboerlicens. Skybrud Skybruddet, der den 2. juli 2011 oversvømmede kloakkerne og skabte kaos i kældrene, blev det store samtaleemne blandt grundejerne. Lokaludvalget arrangerede i det følgende efterår et regnvandsmarked med efterfølgende konference i samarbejde med VGS. Den store interesse for emnet små 200 grundejere mødte op - fik både VGS og Lokaludvalget til at følge op på sagen. Kommunen afsatte forholdsvis små midler til skybrudsbekæmpelse, så man skal være fremme i skoene for at kunne være med i de store villakvarterer, hvor det ellers vil batte af noget med LAR(Lokal Afledning af Regnvand)-løsninger. Det forsøges lagt ind i lokaludvalgets forslag til næste fireårige bydelsplan, at komme med forslag til store fællesløsninger - mht. afledning af regnvand - ved at koordinerer kommunale tiltag med de private. Projekter Lokaludvalgets arbejdsgruppe og VGS samarbejder om flere projekter. I maj-juni gennemførte vi en undersøgelse af, hvor hårdt ramt husejerne var mht. ødelæggelser, vandstand, årsager (kloak/ grundvand/overfladevand) og om evt. planer for gardering mod fremtidige gentagelser. Ud af uddelte spørgeskemaer kom der udfyldte skemaer tilbage repræsenterende husstande. Der var en fin svarprocent fra alle de otte distrikter Vanløse var opdelt i men man var forskelligt ramt og det viser at bydelen ligger på en skråning som falder mod sydvest med små pukler undervejs, hvor vejvand ophobes. De foreløbige resultater er efter en gennemgang af standardspørgsmålene. Nu gennemgås de så for

4 de mange uddybende kommentarer, ønsker og idéer inden vi - som lovet destruerer skemaerne. Et andet projekt er 30 husejere på Bangsbo Plads, der nu starter med geologiske forundersøgelser for at finde den optimale fælles løsning, der på sigt skal udvides til hele Katrinedalskvarteret. Dette forprojekt støttes af Vanløse Lokaludvalg, Grundejeren.dk og Arb. Landsbank og selve hovedprojektet skal finansieres af fonde og forhåbentlig Kommunen, der samtidig vil få resultaterne fra den del af undersøgelserne, som måler på afgivelsen af forskellige tage og tagrendetypers uheldige stoffer i det opsamlede vand. Erfaringerne fra alle projekter samles løbende på en hjemmeside sammen med arbejdsgrupppens øvrige emner som fjernvarme, solceller, energibesparelser osv. Forslag til kommunen Lokaludvalgets arbejdsgruppe har foreslået at kommunen kigger på en række sager i Vanløse i fb. med skybrudsplanerne, som f.eks. en hævning af Grøndals Parkvej på det laveste sted, inddragelse 100 års grøften i park og på eng til vejafvanding og brug af det gamle vandforsyningsrør, der løber fra Krogebjergparken gennem bymidten. Kommunens eget pilotprojekt Kommunen har sat et projekt i gang ved Roshagevej og Ørhagevej ved Krogebjergparken i GF Kildeåens Haveby, og lige nord for Slotsherrensvej ved Møllebakken i GF Danas Have. Her lukkes på visse veje regnvandsbrønde og i stedet skal vejvandet ledes gennem rør til parken. Vandet sendes videre til et rensningsanlæg og derfra ud i Harrestrup Å. Energilån Vores sponsor på de grønne tiltag, Arbejdernes Landsbank (AL), følger vores arbejde med regnvandsløsninger, fjernvarmebrug, energiforbedringer, solceller osv., og vil lade erfaringerne trykke, når vi kommer så langt. Behovet for en fordelagtig finansiering af store fællesprojekter har vi talt med AL om, og mens der brygges løbende på en sådant finansiering lanceres der nu et særlig fordelagtigt lån til energiforbedringer for grundejere generelt og boligforeninger. Så det er en god idé at sammenligne sit eget tilbud med AL s, hvis man lige nu påtænker et grønt projekt. Affaldsservice Københavns Kommunes Brugerforum på husholdningsaffald holdt sit første egentlige møde den 20. august og blev til en indsigt i udrulningsforløbet af den kommunale affaldsservice med udliciteringer m.m. Det har ikke været nogen nem opgave, men de fleste vanskeligheder er nu overstået og tingene fungerer de fleste steder tilfredsstillende. Brugerforum blev også præsenteret for regnskab og bilag samt høringsudkast til ressource- og affaldsplan Dette vil der blive orienteret særskilt om. Taksterne stiger i For villaejere bliver det en gennemsnitlig stigning på 6% (ca. 100 kr.), hvilket skyldes en stigning i storskrald/haveaffald samt lidt på farligt affald og genbrugsstationer. Hos boligforeninger med mere end 30 boliger bliver stigningen på 13% (ca. 188 kr. pr. bolig) af samme årsag som parcelhusene plus de nye genbrugsordninger for plast, metal og el. Blandt Brugerforums repræsentanter fra LLO, FBK, ABF, SAB, Ejdf. Danmark og Grundejeren.dk var der almindelig tilfredshed med det første møde - og næste møde finder sted i foråret 2013, hvor forskellige temaer som f.eks. genbrugsordningerne tages op. Affaldsbeholdere Foranlediget af især rækkehuse har vi påpeget det smarte i en affaldsbeholder, hvor låget åbnes fra håndtagssiden så skraldemanden ikke skal vende de mange hundrede beholdere dagligt inden de trækkes ud. Vi havde det oppe i R98 og vender nu tilbage med emnet i kommunen, da det nybyggede Valby Haves hundreder af rækkehuse er blevet truet med ikke at få tømt beholderne såfremt håndtagene ikke vender ud ad. Der findes en lågtype, som har et låg i låget. Det vender som

5 det har gjort hele tiden, men med et ekstra låg, der åbnes i håndtagssiden. Den findes til 240 liters beholderen, men er kun produceret til 180 liter i et lille antal. Sidstnævnte bør fremstilles til de med trang plads på grunden så kan vi andre få den senere. Ellers skal rækkehusene udskifte deres beholdere til 240 liter med en udgift på 500 kr. om året fremover for øget beholdervolumen. Kunderne vil nok hellere beholde 180 litersspanden og betale et engangsbeløb for nyt et låg, hvis det er økonomien, der hindrer en løsning. Ikke alle boligforeninger er lige begejstrede for for den nye ordning med genbrugsbeholdere til plast, metal og elskrot. Den ofte sparsomme plads, der bruges til at forskønne gårdmiljøet, bliver fyldt op med en hel parade af spande. På Brugerforums temamøder vil der nok blive diskuteret heftigt om genbrugstanken. Boligselskabernes repræsentanter ønsker ordningens effektivitet og økonomi belyst. DONG s bombe under fortovet Som bekendt jordlægges alle elledninger i København i disse år og turen kommer til Vanløse i På DONG s hjemmeside kan man indtaste sit gadenavn og få oplyst tidspunktet for opgravningen. Man er i øjeblikket ved at grave sig gennem Brønshøj og fra Utterslevhøj GF forlyder det, at DONG s underentreprenører på gravearbejdet skal holdes under opsyn, hvis man vil sikrer sig at fortovet bliver retableret ordentligt. Vi har oplevet at fliserne lægges tilbage på den bare jord uden nogen form for bærelag. Og 10 forskellige mandskaber - på bare 3 km fortov som kun taler polsk og hvor DONG s og underentreprenøren Kemp og Lauritzen s eget tilsyn svigter, fortæller formanden Hans Bo Larsen. Grundejeren skal være til stede fra morgen til sen eftermiddag, hvis man vil sikre sig et fortov i mindst samme stand. Utterslevhøj mandsopdækkede arbejdet og tilkaldte forvaltningens tilsyn, hvilket hævede kvaliteten gevaldigt. I VGS har vi for længst ved et halvårsmøde gennemgået proceduren for opgravningerne med forvaltningen om de store krav og øget tilsyn. Men DONG er en gigant oven i købet ejet af brugerne som forvaltningen nok skal have hjælp fra foreningerne til at kunne styre. Det store eventyr for foreningernes kasserere - med nyoprettede fortove efter jordlægningen af el - var måske også for godt til at være sandt. DONG henvender sig til Grundejerne/foreningerne inden opgravningerne, hvor man sammen gennemgår fortovenes tilstand og optæller ødelagte fliser, der ikke må lægges tilbage. De udskiftede fliser skal grundejerne/foreningenerne selv betale. Cykelruter Den nye cykelsupersti fra Albetslund til Københavns city, der er blevet berømmet i amerikanske medier, blev måske åbnet lidt hurtigt. Det er jo kedeligt at den del, der løber gennem Vanløse ikke med rette kan kaldes en cykelsupersti. På Hyltebjerg Allé må cyklisterne køre på fortovet, da der ikke er plads på vejen pga. de mange parkerede biler. Disse forhold blev der gjort opmærksom på allerede inden åbningen af ruten. Nu har kommunen så besluttet at ekspropriere vejen - så der kan skabes mere trygge forhold for cyklisterne og dermed har kommunen overtaget forpligtelsen til at vedligeholde vejen. Beboerne på Hyltebjerg Allé har klaget, idet kommunen har begået procedurefejl ved bl. a. ikke at varsle ekspropriationen. I den sydlige del af Jernbane Allé plæderes der som bekendt for cykelstier, idet dette sidste stykke også bør iværksættes så der kommer cykelsti i hele Jernbane Allé. De grønne områder Lokaludvalgets Arbejdsgruppe for Natur og Miljø arrangerede i august i år en Åvandring (på cykel), hvor borgerne havde mulighed for at kommentere planerne for Krogebjergparken, Damhusengen og Grøndalsparken. Per Stengade er til stede ved årets generalforsamling og vil særskilt redegøre for disse planer samt den nye vandhandlingsplan.