Velkommen til jer alle velkommen til endnu en generalforsamling i Selveje Danmark.

Transkript

1 Bestyrelsens beretning ved formand Emil Tang Velkommen til jer alle velkommen til endnu en generalforsamling i Selveje Danmark. Jeg synes, at jeg helt indledningsvist vil sige Vi er i gang og det går faktisk rigtig fint. Det er nu næsten 3 år siden, at vi etablerede Selveje Danmark, og det har synes jeg været 3 rigtig spændende år. Det har været spændende, at følge den udvikling vi har været inde i, spændende at følge den politiske proces, som har påvirket vores verden, og spændende at lære rigtig mange af jer der sidder her i dag at kende. Når I ser jer omkring i dag, så kan det selvfølgelig være lidt svært at se at vi som organisation er i vækst. For faktisk er det jo bare Jon, der sidder her. Men vi er i udvikling, og netop i denne tid ser vi frem til, at to nye kollegaer starter i sekretariatet, hvor de sammen med Jon skal fortsætte den udvikling. Det bliver Julie Thaysen og Kåre Skarsholm. Hvis I lige vil rejse jer op. Julie kommer fra en spændende stilling i Socialdemokraternes sekretariat på Christiansborg og Kåre fra en stilling som leder af Frelsens Hærs selvejende organisationer. Jeg glæder mig meget til I begge starter den 1. oktober, og til jer begge Velkommen til. Vi vil i bestyrelsen naturligvis understøtte det arbejde. Jeg vil faktisk allerede her på hele bestyrelsens vegne benytte lejligheden til at sige tak for den indsats, der har været lagt i sekretariatet, og for de resultater vi har opnået. Det vil jeg komme tilbage til for, hvad er det, vi har nået det seneste år? Årsdagen I april måned afviklede vi vores første årsdag. Det gjorde vi på Munkebjerg i flotte omgivelser. Vi var næsten 100 deltagere, og målet var delt. For det første ville vi sætte fokus på det at arbejde med værdier, og hvad det betyder at være en værdidrevet organisation, som vi jo alle er. Jeg synes selv, det var spændende at høre Ole Thyssen, der med stor energi satte ord på det med værdier og deres betydning, og Stinne Bosse der vinklede til socialøkonomien. Jeg synes også det var fint, at vi fik lejlighed til at blive mere konkrete i gruppearbejdet. 1

2 For det andet ville vi skabe et sted, hvor vi kan mødes og på tværs af organisationer tale sammen. Det kan vi selvfølgelig også når vi holder kurser og lignende, men som I nok også alle ved, så er vi alle travle mennesker og suser afsted, så snart det er slut. På årsdagen havde vi middag, jazz i baren og overnatning. Det gav på en helt anden måde mulighed for at mødes og tale sammen. Vi har drøftet det i bestyrelsen, og vi er blevet enige om, at vi gentager succesen til næste år. Jeg kan afsløre, at det bliver den april, og vi holder fast i Munkebjerg. Så til jer alle vil jeg bare sige Sæt kryds i kalenderen i april, så ses vi på Munkebjerg Og så de andre møder og netværk Vi har også haft fokus på meget andet end årsdagen. Mange af jer har sikkert deltaget i møder i vores ledelsesnetværk og mødt bl.a. Sten Hildebrandt i vores bestyrelsesnetværk og Lars Kolin, eller nogle af de andre møder vi gennem året har afholdt som temamødet omkring fripleje, som vi afholdte i Strib, og hvor mere end 80 mennesker deltog. Vi vil i det kommende år fortsat have fokus på udviklingen af vores netværk og kurser. Det er bestyrelsens oplevelse, at det er centralt, at vi som forening både kan skabe en samlet branche, for at sikre en ordentlig varetagelse af vores politiske interesser, men i høj grad også for at sikre at vi som område gennem netværk og sparing med hinanden kan være med til at udvikle vores respektive organisationer. Allerede nu ved vi, at direktør i Nordea Fonden Henrik Lehmann Andersen og Stine Bosse vil deltage i vores ledernetværk, og vi har inviteret administrerende direktør Maria Rønn til at deltage en dag i vores bestyrelsesnetværk. Desuden har vi om godt en uge kursus om ledelse på Djursland, og senere i år vil vi sammen med Center for Frivilligt Socialt Arbejde afholde et kursus om nudging som forandringsredskab. Mange af jer her var også på vores årsdag sidste år. Her kan det være I sad og konstaterede, at de nordiske sprog til tider kan være lidt vanskelige at forstå. En ting som jeg forstod i den forbindelse var, at vi i de Nordiske lande har en række organisationer, der på mange måder minder om os selv ligesom de sikkert også på en del områder er forskellige. Det er vores klare opfattelse, at den måde vi i Norden arbejder med velfærd i et tæt samspil mellem non-profit sektoren og det offentlige, 2

3 er en mode, der går igen på tværs af de nordiske lande. Vi vil derfor i slutningen af januar sammen med vores nordiske kollegaer søge at afholde en fælles konference for non-profit området i norden. Det vil være en konference, der i vid udstrækning er målrettet jer eller os. Det vil den gøre ved på den ene side at sætte fokus på perspektiverne i hele non-profit området og på den anden side ved at skabe rum for, at vi kan mødes på tværs af organisationer og lande. Jeg vil i den forbindelse gerne lige sætte nogle flere ord på, hvorfor vi arbejder med det nordiske. Selveje som organisationsform er ikke kun et dansk fænomen, sådan har man traditionelt arbejdet i hele norden. Vi har altså en fælles historie og en række fælles udviklingstræk. Samtidig er de forskellige lande i norden gået lidt forskellige veje i deres håndtering af samspillet mellem det offentlige og de selvejende organisationer. For eksempel har man i Sverige skabt en situation, hvor en stor del af opgaverne i dag bliver løst af store profit organisationer. Det skaber en masse problemer, men det kan være vanskeligt at gøre noget ved dem nu. I Danmark står vi også over for udfordringer, og her er også politikere, der peger på Sverige og siger Se hvordan de har løst udfordringerne. Gennem det nordiske samarbejde bliver vi klar over, hvilke problemer den udvikling har skabt og kan dermed løfte den viden i den danske debat. Så en langt større indsigt i hvordan man arbejder i norden, kan ruste os afgørende i vores egen nationale dialog. Hertil kommer noget andet meget vigtigt. Nemlig at der ligger et kæmpe potentiale i et langt tættere samspil mellem de selvejende organisationer på tværs af landene i norden. Så lad det blot være endnu en opfordring til os alle om, at være nysgerrige på det der foregår uden for Danmark ikke kun det der ligger langt væk men også det der ligger tæt på. Politik Hvis vi et øjeblik zoomer ind på de forskellige områder i Selveje Danmark, så har der også været aktiviteter på flere områder gennem året. På beskæftigelsesområder er det endelig lykkes at få etableret en dialog med Kriminalforsorgen. Vi har i Danmark en kæmpe udfordring i forhold til resocialisering af tidligere indsatte. Det er en opgave, som tidligere har ligget i Kriminalforsorgen 3

4 indtil løsladelsen, hvorefter den er overgået til kommunerne. Mange er desværre blevet tabt i det skifte. Vi mener, at vi i Selveje Danmark har en række aktører, der netop forstår at gå ind i den proces og skabe en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Derfor er det rigtig spændende, at vi nu efter en længere proces har fået en god, spændende og fremadrettet dialog med Kriminalforsorgen. Hvad det ender i, ved vi ikke endnu, men alene det at vi nu har dialogen er et skridt i den rigtige retning. På det beskæftigelsesområde har vi også set vedtagelse af en helt afgørende reform. En reform der vil kunne slå igennem også i forhold til det sociale område i bred forstand. Det er refusionsreformen. En ændring af den refusion som kommunerne modtager fra staten i forhold til mennesker uden for arbejdsmarkedet. Her har man fjernet en del af refusionen for de mennesker, der har været ledige i et år eller mere. Det kommer til at ændre afgørende ved motivationen i kommunerne i forhold til den gruppe. Man kan sige, at det måske betyder, at man vil gøre mere for gruppen, men desværre vil resultatet nok kunne blive, at man gør mere, for de der lige er blevet ledige, med farer for at nogen af de meget svage grupper på en måde afskrives. Vi ved det endnu ikke helt, men det er selvfølgelig et område, vi skal følge nøje fremover, da konsekvenserne kan være så store. Så er der hele det sociale område. Her har indsatsen i år dels handlet om den fortsatte implementering af tilsynsreformen. Der har løbende vist sig en række problemer som problemerne omkring forståelsen af, hvad en koncern er for en størrelse, og om hvorvidt man kan drive botilbud i almene boliger. Det er spørgsmål, der rejser sig, når de nye regler møder praksis, og vi arbejder i dialog med såvel ministeriet og de 5 tilsyn på at finde løsninger. Og det er helt afgørende, at vi finder netop løsninger. Årsagerne til det er selvfølgelig flere. For det første trives vi selvfølgelig alle bedst i et konstruktivt og velfungerende samspil med tilsynsmyndighederne. Et velfungerende tilsyn og en velfungerende tilbudsportal er også forudsætningen for de løsninger, vi i dialog med Dansk Erhverv har fundet i forhold til de kommende konkurrence regler. Her har vi for eksempel udarbejdet en model, der betyder, at kommunerne vil kunne opfylde deres pligt til konkurrenceudsættelse gennem anvendelse af tilbudsportalen. Det er en metode, der vil sparer en lang række bosteder og opholdstilbud mod at skulle 4

5 indgå i rækker af udbudsrunder, men også en model der forudsætter tilstedeværelsen af en velfungerende tilbudsportal. Her vil jeg også gerne lige stoppe op og sende en tak til Dansk Erhverv. Dansk Erhverv har gennem de sidste år aktivt været med til at sikre os en platform for vores politiske arbejde. Vi kunne ikke have opnået det samme, hvis vi havde stået alene. På ældreområdet har den lovgivningsmæssige indsats primært stået i friplejens tegn. Det har været en lang og hård proces, hvor vi fra starten har stået stejlt over for kommunerne. Det har været kampen værd, også selvom jeg godt ved, at der fortsat er centrale udeståender. De handler om kommunernes beregning af egne omkostninger og spørgsmålet om konsekvenserne af den ændrede statsgaranti. Når det så er sagt, så skal man huske på at kommunerne anført af KL gik ind i kampen omkring fripleje med det formål enten at få ordningen helt sløjfet eller som minimum at få sikret kommunalbestyrelsen en vetoret mod etablering af friplejeboliger i kommunen. De fik ingen af de dele, til gengæld har vi fået åbnet området op, fjernet kravet om genudbud, og synes jeg, fået indført nogle sikkerhedsklausuler i lovgivningen i form af en følgegruppe, en klageadgang og transparens i kommunernes beregninger. Så alt i alt et flot resultat, selvom der som sagt stadig er tidsler. Et andet område der særligt er fremherskende på ældreområdet, selvom det også spiller ind mange andre steder, er frivillighed. Der er i kommunerne i dag stadig stigende fokus på netop frivillighed og inddragelsen af frivillige i arbejdet. Det er ikke et emne kommunerne tager op for deres blå øjnes skyld, men fordi kommunerne ser at frivillighed kan være med til at løse nogle af de strukturelle udfordringer på velfærdsområdet. Jeg tror personligt, det bliver vanskeligt for kommunerne at skabe det moment, der er en forudsætning for samspillet med frivillige. De kan gøre det i enkelte sager, men helt overordnet tror jeg det bliver vanskeligt. Her står vi som selvejende og med at solidt fodfæste i civilsamfundet anderledes. Jeg tror, vi skal være meget aktive i vores samspil med frivillige og således gå foran, fremfor at føle at vi spændes bag vognen og lader kommunerne føre vejen. Frivillighed bliver et område, vi i de kommende år skal have fokus på i Selveje Danmark. Ikke fordi vi er frivillige organisationer for det er vi ikke, men fordi vi har forudsætningerne for at samarbejde med de frivillige. 5

6 Vi har også en helt anden sag på ældreområdet. Det er en sag, der faktisk lige så godt kunne handle om andre grupper end ældre, men nu er det tilfældigvis bare behandlingen af de ældre, der er i fokus. Den sag handler om den ekstreme langsommelighed i Statsforvaltningens behandling af klagesager. Selveje Danmark indbragte i 2013 en sag omkring ulovlig visitering af ældre i Ringkøbing Skjern Kommune for Statsforvaltningen. I august 2015 påbegyndte Statsforvaltningen behandlingen af sagen. Det er naturligvis helt uacceptabelt at borgere må vente så længe på at få behandlet deres sag. Det har vi påpeget i debatindlæg og direkte over for næstformanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Det vil vi fortsat have fokus på, for det er en sag, der berører alle dele af velfærdsområdet. Jeg vil nu springe helt over til noget andet, et spring der også viser det spænd, vi som organisation rummer. Socialøkonomi. Vi er alle faktisk socialøkonomiske virksomheder, og det er lykkes os at få det forklaret over for vores omverden med en sådan grad af tydelighed, at Selveje Danmark er udpeget som ét af kun 9 medlemmer i det af den tidligere regering nedsatte Råd for Socialøkonomiske Virksomheder. Det er en plads, der sikrer, at vi som organisation kan fastholde en fokus på bredden i socialøkonomi at det ikke kun handler om iværksætteri og virksomhedsetablering, men også om den store gruppe af veletablerede og veldrevne socialøkonomiske virksomheder som man finder på hele velfærdsområdet. Det er endnu lidt uklart, hvad den nye regering vil med området. Jeg vil anbefale alle de af jer, der er socialøkonomiske virksomheder, at lade jer registrere. Det vil give jer retten til at kalde jer Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, og jo flere der bruger og tager det skridt jo større betydning vil det kunne få. Fremtiden Hvad skal vi sætte fokus på det kommende år? Det er naturligvis et helt centralt spørgsmål. I forbindelse med vores etablering udarbejdede bestyrelsen sammen med sekretariatet en handleplan vi kaldte Den er tidligere blevet præsenteret, og den har i realiteten ligget til grund for Selveje Danmark i hele vores etableringsperiode. Som I også godt kan høre, så lakker det mod enden for den plan, og vi kan vel heller ikke blive ved med at påstå, at vi er i en etableringsperiode. 6

7 Faktisk tror jeg, at jeg vil benytte lejligheden i dag til at erklære etableringsperioden for afsluttet. Vi er faktisk i fuld gang. Vi har i dag en velfungerende brancheforening, og vi er ved at have slået vores navn fast. Er vi så nået i mål, kan man spørge sig selv. Svaret er Nej vi er ikke i mål, og måske kommer man aldrig helt i mål for hver gang man løser en sag, finder nye veje eller møder nye medlemmer. Der dukker nye sager, veje og potentielle medlemmer op. Vi er i mål så langt som til at sige, at vi nu kan sige, at det netop er disse nye mål, veje, og medlemmer vi ser. Derfor skal vi også have lagt en ny strategi, der tager højde for denne nye situation. Den proces har bestyrelsen sat i gang, og det er mit mål at vi inden udgangen af 2015 vil kunne præsentere organisationen for den strategi, der skal føre os videre ind i den næste fase af Selveje Danmarks liv. Når det så er sagt, så er det samtidig meget vigtigt for mig at understege, at visionen fortsat er den samme. Vi vil skabe og udvikle den samlende centrale organisation for alle de selvejende non-profit organisationer på velfærdsområdet. Hverken mere eller mindre. Ved siden af det arbejde vil vi naturligvis fortsat have fokus på de politiske dagsordner. Fra 1. oktober vil vi, som jeg nævnte indledningsvis, have to nye kollegaer om bord. Dermed har vi styrket sekretariatet med en person. Jeg ved, at målet fremover vil være, at den ekstra ressource vil blive brugt til at styrke vores eksterne kommunikation, fastholde vores medlemsfokus og have en person, der aktivt påtager sig de opgaver, der knytter sig særligt til beskæftigelsesområdet og socialøkonomi. Jeg ville i dag gerne pege på konkrete områder, som vil være i regeringens fokus det kommende år. Faktisk mangler vi stadig at se de store udspil fra regeringen på de forskellige velfærdsområder. Mere generelt har der dog i regeringsoplægget været fokus på frit valg, sundhed for de ældre og en indsats overfor socialt udsatte børn. Hvad det konkret vil udmønte sig i, mangler vi fortsat at se. Vi kan så for vores eget vedkommende sætte fokus på vores politiske dagsorden. Den har, både før og efter valget, handlet om retvisende transparente priser. Om de problemer, der kommer af at kommunerne på en række områder ikke har et 7

8 ordentligt retvisende billede af, hvilke omkostninger der knytter sig til driften af egne tilbud. Den problemstilling er rejst overfor såvel regeringen som de partier, der må formodes at have interesse i et mere jævnbyrdigt forhold mellem det offentlige og det ikke-offentlige. Vi er slet ikke i mål endnu, men det er mit indtryk, at flere og flere politikere har fået øjnene op for netop den problemstilling. Det er jo et vigtigt første skridt i retningen mod et fremtidigt politisk initiativ. Inden jeg slutter helt af, vil jeg også gerne rette en stor tak til tre personer som har været vigtige i etableringen af Selveje Danmark. Det er tre afgående bestyrelsesmedlemmer. For det første Charlotte Bill, der relativt kort tid efter afholdelsen af generalforsamlingen i 2014 skiftede arbejde og forlod MDI, der siden har skiftet navn til FOBU. Så tak til Charlotte. Så er det Jesper Maarbjerg, formand for Fonden Mariehjemmene. Jesper har siddet i bestyrelsen siden etableringen af Selveje Danmark, og før det i bestyrelsen for OSI. Jesper har nu valgt at trække sig, og jeg vil derfor takke ham for hans kæmpe indsats for hele selvejet i Danmark. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne sige tak til Jens Anton Pedersen, bestyrelsesmedlem i friplejehjemmet Nordstjernen. Jens Anton har også været med hele vejen, og da Charlotte for et lille års tid siden trådte ud af bestyrelsen, var Jens Anton hurtig til at takke ja. Så også en kæmpe tak for din indsats, Jens Anton. Lad os give dem alle en stor hånd, og så ved jeg, at Jon vidst har en lille ting til jer som tak for indsatsen. Når alt det er sagt, så vil jeg faktisk også meget gerne sige tak til hele den øvrige bestyrelse. Jeg oplever, at I alle engageret har bidraget til udviklingen af Selveje Danmark, og jeg ser frem til et godt og spændende samarbejde med jer det kommende år. Det samme kan jeg sige til sekretariatet. Tak for en fin indsats og så ved jeg godt, at den sidste tid har været lidt svær. Sådan er det, når man fra at gå fra to ansatte til tre, ender med at gå fra to til en i en periode. Så kan der være en del at se til. Jeg føler mig overbevist om, at vi med Kåre og Julie har fundet to personer, der sammen med Jon kan bygge videre på en i forvejen rigtig spændende og god organisation. 8

9 Sidst, men ikke mindst, tak til alle jer der er kommet her i dag. Til alle vores fantastiske medlemmer uden jer var der slet ikke noget Selveje Danmark. 9