Oxford Research A/S, januar arbejde Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oxford Research A/S, januar 2013. arbejde 2009-2012. Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors"

Transkript

1 Oxford Research A/S, januar 2013 Slutevaluering af arbejde Røde Kors integrations- Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors Forfatter: nmi Sidst gemt: :30:00 Sidst udskrevet: :30:00

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Kapitel 1. Resume... 6 Kapitel 2. Røde Kors integrationsaktiviteter Aktivitetsbegrebet og typologier Aktiviteter i de seks case-afdelinger Opsamling og anbefalinger Kapitel 3. Organisering og samarbejder Organiseringen Afdelingernes samarbejde med eksterne aktører De frivillige i Røde Kors integrationsarbejde Opsamling og anbefalinger Kapitel 4. Resultater og virkninger Resultater Relationsopbygning Fællesskab Kompetencer og viden Virkninger Social progression Medborgerskab Opsamling og anbefalinger Kapitel 5. Metode Dataindsamling Databehandling Bilag 1: Forandringsteori

3 Forord Oxford Research har i efteråret 2012 gennemført en evaluering af Røde Kors frivillige integrationsindsats. Evalueringen er gennemført i samarbejde med Røde Kors med henblik på at afdække betydningen af Røde Kors frivillige integrationsindsats. Derudover har evalueringen fokuseret på at støtte Røde Kors i at opbygge yderligere evalueringskompetencer inden for den frivillige integrationsindsats. Evalueringen viser, at Røde Kors integrationsindsats bygger på virkemidler og frivillige, som kan gøre en forskel for brugeren. Det handler om at blive mødt af et andet menneske, som ikke repræsenterer systemet i form af udlændingemyndigheder og kommunen, og som kan understøtte tilegnelsen af dansk sprog og kultur, hjælpe med praktiske gøremål mv. Indsatsen virker bedst i de tilfælde, hvor den interne organisering i afdelingen fungerer godt, og hvor der er et konstruktivt samarbejde med kommunen. Det giver mulighed for en tidlig og koordineret integrationsindsats i lokalsamfundet. Oxford Research vil gerne udtrykke en stor tak til de mange brugere og frivillige i de 13 udvalgte Røde Kors afdelinger. Vi er blevet mødt med stor åbenhed og interesse for at deltage i arbejdet med at undersøge betydningen af det frivillige integrationsarbejde for brugerne. Samtidig skal der lyde en stor tak til landskontoret i Røde Kors for et godt forløb og samarbejde omkring evalueringen. God læsning. På vegne af Oxford Research A/S, januar 2013 Nina Middelboe, chefanalytiker Frederik Grønfeldt, chefanalytiker 3

4 Indledning Røde Kors frivillige integrationsarbejde er pr forankret i 58 ud af de 220 lokale Røde Kors-afdelinger. Via en indsats fra omkring 800 frivillige når Røde Kors i Danmark ud til ca flygtninge og indvandrere med en lang række af forskelligartede aktiviteter. Det overordnede formål er bl.a. at forebygge isolation og ensomhed blandt flygtninge og indvandrere 1. Til integrationsindsatsen har Røde Kors siden 2002 modtaget økonomisk støtte fra satspuljen under Social- og Integrationsministeriet. I perioden har Røde Kors modtaget et fast årligt sats-puljetilskud på 3 mio. DKK til integrationsarbejdet. For hvert af årene er der udarbejdet en statusrapport, og i forbindelse med bevillingens udløb har Røde Kors ønsket en evaluering af integrationsindsatsen anno I den forbindelse har Røde Kors anmodet Oxford Research om bistand til at: Gennemføre en evaluering med fokus på virkningen af Røde Kors integrationsindsats for brugerne Bidrage til at opbygge evalueringskapacitet i Røde Kors i forhold til dokumentation og læring af integrationsarbejdet. Ifølge evalueringens kommissorium er formålet med evalueringen at afdække resultater og virkninger af integrationsindsatsen og bidrage med anbefalinger til, hvordan Røde Kors frivillige integrationsindsats fremadrettet kan forbedres. Evalueringen er gennemført i perioden august-november Evalueringstilgang Som led i ønsket om at styrke evalueringskapaciteten har Oxford Research drøftet og udviklet evalueringsdesignet i samarbejde med Røde Kors. Evalueringen er inspireret af virkningsevalueringsmodellen 2. Det centrale omdrejningspunkt er her, at de forventede sammenhænge mellem indsatser og resultater, kaldet forandringsteorien, beskrives forud for evalueringen og derefter testes empirisk. Et særligt karakteristikum er endvidere, at konteksten for den evaluerede indsats inddrages i og ses som afgørende for vurderingen af indsatsens resultater. Forandringsteorien, der strukturerer evalueringen, har fokus på virkningen af den frivillige integrationsindsats i form af brugernes sociale progression og medborgerskab. Som skridt på vejen hertil opererer forandringsteorien med resultater i form af opbygning af relationer, fællesskab samt kompetencer og viden. Blandt de mest centrale kontekstfaktorer for Røde Kors integrationsindsats er den lokale organisering, brugertyper, samarbejdet med eksterne parter mv. Evalueringen relaterer således resultater og virkninger af Røde Kors 1 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats 2 Virkningsevaluering har rødder i den amerikanske evalueringstradition for teoribaseret evaluering, se fx Dahler-Larsen og Krogstrup: Nye veje i Evaluering, Systime, 2003 og Pawson & Tilley: Realistic Evaluation, London: Sage,

5 aktiviteter til den respektive lokale kontekst og dermed viser, at evalueringens fund kan variere afhængigt af den kontekst, de udspiller sig i. Datagrundlag Evalueringen er baseret på følgende metodeelementer: 6 casestudier i Røde Kors-afdelinger 3 Spørgeskema til brugere Spørgeskema til frivillige 2 fortolkningsworkshops med øvrige Røde Kors-afdelinger Statusrapporter og øvrige interne dokumenter fra Røde Kors. I alt er 100 personer blevet involveret i den kvalitative undersøgelse fordelt på 40 brugere, 50 frivillige og 10 samarbejdspartnere. I den kvantitative survey er der indkommet besvarelser fra hhv. 63 brugere og 96 frivillige. Udvælgelsen af lokalafdelingerne er sket under hensyntagen til geografisk spredning i Danmark, lokalafdelingernes erfaring med integration samt antal frivillige og brugere i afdelingerne. I hver af de seks udvalgte lokalafdelinger er der gennemført kvalitative fokusgruppeinterview med brugere og frivillige, kvalitativt dybdeinterview med en udvalgt bruger og andre aktører med godt kendskab til brugeren (frivillig, familie, sagsbehandler og lign.) samt kvalitative interview med relevante samarbejdspartnere for lokalafdelingen (integrationskonsulenter i kommunen, sprogskole etc.). Med henblik på at validere fund fra de seks casestudier er der gennemført to fortolkningsworkshops, hvori der indgår repræsentanter fra andre Røde Kors-afdelinger, hvilket bidrager til at styrke udsigelseskraften på tværs af de forskellige Røde Kors-afdelinger. Derudover er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser med hhv. brugere og frivillige baseret på en stikprøve bestående af i alt 13 lokalafdelinger. Spørgeskemaundersøgelsen har været åben for besvarelser i en periode på 4 uger. Spørgeskemaundersøgelsen med brugere er en ny metodisk tilgang i afdækningen af betydningen af det frivillige integrationsarbejde. Her har både evaluator og Røde Kors fået værdifulde erfaringer med hvordan denne målgruppe kan inkluderes gennem kvantitative surveys i kommende evalueringer. Som baggrundsmateriale har evaluator endvidere kunne trække på et godt kendskab til Røde Kors via opgaven Sammenlignende analyse af det frivillige integrationsarbejde, som er udarbejdet af Oxford Research for Integrationsministeriet i Evalueringsdesign og metoder er nærmere udfoldet i kapitel 5. 3 Case-afdelingerne består af: Allerød, Assens, Ballerup, Hadsten/Hinnerup, Herning og Sæby 5

6 Kapitel 1. Resume Oxford Research har i perioden august-november 2012 gennemført en evaluering af Røde Kors integrationsindsats anno Evalueringens primære formål har været at afdække resultater og virkninger af Røde Kors frivillige integrationsindsats for brugerne. I det følgende opsummeres evalueringens hovedresultater og anbefalinger. Hovedresultater Aktiviteter er både netværksskabende og kompetenceopbyggende Røde Kors skelner selv mellem netværksskabende og kompetenceopbyggende aktiviteter. De mest udbredte aktiviteter er lektiehjælp/sprogtræning, kontaktperson samt udflugter og ture. Evalueringen viser, at aktiviteterne i praksis ikke kan afgrænses til at være enten netværksskabende eller kompetenceopbyggende de er ofte både-og. Det vurderes som et positivt resultat, idet det medfører et større og varieret udbytte for de brugere, der er tilknyttet Røde Kors integrationsaktiviteter. Stor variation i organiseringen af det frivillige integrationsarbejde Organiseringen af det frivillige integrationsarbejde udmøntes forskelligt på tværs af lokalafdelingerne. Røde Kors-afdelingerne er kendetegnet ved en høj grad af autonomi med egne lokale bestyrelser og stor variation i organiseringen af det frivillige integrationsarbejde. Omtrent halvdelen af de 58 lokalafdelinger, som udfører frivilligt integrationsarbejde, samarbejder med kommunen herom. Evalueringen viser generelt, at et konstruktivt samarbejde med kommunen fremmer integrationsindsatsen for brugerne. Gennem samarbejdet med kommunen understøttes, at brugerne lettere og hurtigere kommer i kontakt med de tilbud, som frivillige kan bidrage med. Nye relationer, fællesskabsfølelse, danskkompetencer og praktisk hjælp Evalueringen belyser resultaterne af Røde Kors frivillige integrationsarbejde på tværs af Røde Kors lokalafdelinger. Evalueringen viser, at den frivillige integrationsindsats er medvirkende til, at brugerne: Etablerer nye relationer. Det sker ofte med udgangspunkt i relationen mellem en frivillig kontaktperson/venskabsfamilie og en individuel bruger/brugerfamilie. Det har her stor betydning, at blive mødt af et andet menneske, som ikke repræsentere systemet i form af udlændingemyndigheder og kommunen. Oplever fællesskab. Røde Kors aktiviteter giver generelt mulighed for at indgå i fællesskaber med frivillige såvel som andre brugere, fx i form af ture, lejre, caféer og nørkleklubber. Fællesskabsfølelse kan danne modvægt til oplevelsen af ensomhed. Udvikler dansksproglige kompetencer og viden om dansk kultur. Brugerne får gennem lektiehjælp, sprogtræning, ture rundt i Danmark og andre aktiviteter styrket deres kompetencer og kendskab til dansk sprog og kultur. 6

7 Får generel praktisk støtte. Det har stor betydning, at brugere uden stort netværk eller forståelse for livet i Danmark kan få støtte til fx at forholde sig til breve fra myndigheder, samle et IKEA-skab og lignende, som offentlige myndigheder ikke hjælper til med. Indikationer på styrket social progression og medborgerskab Generelt viser evalueringen, at den centrale virkning af Røde Kors frivillige integrationsarbejde er opbygningen af forudsætninger for at brugerne får et styrket handlerum for deres eget liv og deltagelse i lokalsamfundet. Evalueringen viser, at Røde Kors integrationsindsats medfører positive virkninger i forhold til brugerne primært på den korte bane. Det handler således om at klæde brugerne på til at udvikle deres sociale progression og anvende deres medborgerskab i Danmark. Brugerne oplever fx en større viden om valgmuligheder i samfundet og en følelse af at tilhøre et fællesskab, efter de har været i kontakt med Røde Kors. I forhold til anvendelsen af denne viden mv. er evalueringen mindre entydig. Her viser evalueringen indikationer på, at Røde Kors bidrager til brugernes sociale progression og udvikling af medborgerskab, som er de ønskede virkninger af indsatsen. Det kan være i relation til uddannelse og job, større viden om muligheder i samfundet og en følelse af at være en del af samfundet. Det er ikke muligt i nærværende evaluering, at give mere konkrete vurderinger af de langsigtede virkninger af integrationsindsatsen i relation til social progression og medborgerskab. Det vil kræve et mere nuanceret datagrundlag end Røde Kors i dag indsamler og nærværende evaluering indeholder. Endvidere skal det fremhæves, at der er en række lokale kontekstuelle forhold, der medfører, at resultater og virkninger af den frivillige integrationsindsats ses hurtigere eller mere intensivt i nogle lokalafdelinger i forhold til andre. Det handler både om antal og type af frivillige, typen af brugere, aktivitetstyper i lokalafdelingerne og samarbejdet med eksterne aktører. Lokalafdelingernes variation inden for disse kontekstfaktorer har stor betydning for resultatet og virkningen af den frivillige integrationsindsats. Derfor skal resultaterne og virkningen af integrationsindsatsen ikke ses isoleret, men som en indsats, der er afhængig af den lokale kontekst. Anbefalinger I det følgende opsummeres evaluators anbefalinger til den fremadrettede udvikling af det frivillige integrationsarbejde i Røde Kors: At fastholde praksis omkring at arbejde bredt og tværgående med aktiviteter, dvs. aktiviteter der både styrker brugernes kompetencer og netværk. Herunder bør der være fokus på kontaktpersonsordningens potentialer også som indgang til de øvrige aktiviteter. At understøtte udvikling af aktiviteterne, herunder ved at lokalafdelingerne kan blive inspireret af hinandens aktiviteter og gennem involvering af brugerne. At tænke integrationsaktiviteter på tværs af øvrige Røde Korsaktiviteter. Der er potentialer i at lade øvrige Røde Kors aktiviteter indgå i integrationsarbejdet, fx genbrugsbutikkerne og nørklerne. Begge aktiviteter giver noget praktisk at være sammen om (frivillige og brugere) på en ligeværdig måde. 7

8 At lokalafdelingerne arbejder for at etablere eller styrke samarbejdet med kommunen. Det er en central del af en helhedsorienteret og succesfuld integrationsproces i nærområdet. At anerkende og være bevidst om de frivilliges profil i Røde Kors. Livserfaring og tid er nøgleord for frivillige på integrationsområdet og det har den typiske frivillige i Røde Kors. Der er mulighed for at bruge denne viden aktivt i rekrutteringen af nye frivillige. For yderligere at give brugerne flere typer frivillige, at spejle sig og få inspiration fra, kan der samtidig arbejdes på at udvide de frivilliges profiler både i forhold til alder, livssituation og erfaring som (tidligere) bruger i Røde Kors. At være opmærksom på brugernes meget forskellige behov ift. relationsopbygning og fællesskab. Opbygning af relationer kan foregå i forskellige tempi afhængig af brugeren. Udflugter er desuden med til at etablere og styrke opbygning af relationer og fællesskab. At der fortsat er fokus på at koble sprogskolens teori med dansk i praksis via frivillige. Dette kan understøtte en mere effektiv udvikling af sproglige kompetencer. Udover sprogtræning og lektiehjælp kan dansk sprog og viden om kulturelle forhold udvikles via udflugter i landet. At udvikle et bedre vidensgrundlag om de mere langsigtede virkningeraf det frivillige integrationsarbejde. Via en øget systematisk indsamling af viden om brugernes udvikling i forhold til livskvalitet, uddannelse, jobsituation mv. har Røde Kors bedre muligheder for at arbejde med dokumentation, læring og videreudvikling af indsatserne. Indsamling og spredning af viden om virkninger kan med fordel ske i samspil mellem de frivillige og de lønnede konsulenter. At være opmærksomme på betydningen af kontekstuelle forhold i lokalafdelingerne. Øget opmærksom på dette forhold kan medføre, at den frivillige integrationsindsats medtænker de lokale forudsætninger i planlægning og praksis. 8

9 Kapitel 2. Røde Kors integrationsaktiviteter Forandringsteorien for evalueringen tager afsæt i de aktiviteter, Røde Kors arrangerer. Røde Kors forventede forud for evalueringen, at aktiviteterne kunne inddeles i kompetenceudviklende og netværksskabende aktiviteter. Dette kapitel beskriver aktiviteterne med henblik på dels at belyse, hvad de indeholder, og dels at vurdere, hvorvidt denne typologisering giver mening. Vurderingen bygger på både brugernes og de frivilliges oplevelser af aktiviteternes formål. Kapitlet besvarer således spørgsmålene: Hvilke aktiviteter er der, og hvad indeholder de? Er sondringen mellem kompetenceudviklende og netværksskabende aktiviteter meningsfuld? 2.1 Aktivitetsbegrebet og typologier Aktivitet er et bredt begreb, hvorfor der i dette kapitel først klarlægges, hvordan begrebet anvendes i evalueringen for herefter at beskrive de to aktivitetstyper, som forandringsteorien opstiller. Aktiviteter er det, de frivillige beskæftiger sig med i deres frivillige integrationsarbejde hos Røde Kors. Aktiviteterne er der, hvor de frivillige og brugerne mødes og vil oftest være det, man som frivillig identificerer sig med: Man opfatter sig som en kontaktperson, en lektiehjælper eller som en af værterne i en café. Aktiviteterne er derfor den centrale drivkraft i Røde Kors integrationsarbejde - for frivilliges motivation og for brugernes potentielle integration. Aktiviteter er således ikke bestyrelsesarbejdet eller andre støttefunktioner omkring det konkrete møde mellem frivillig og bruger. Som frivillig i Røde Kors er der stor frihed til selv at igangsætte de integrationsaktiviteter, som man brænder for. Der sker erfaringsudveksling mellem lokalafdelingerne og landskontoret samt mellem lokalafdelingerne i Røde Kors, men grundlæggende er der en høj grad af autonomi i afdelingerne til at vælge og udvikle deres aktiviteter. Aktiviteterne kan således være ganske varierede, hvorfor det for overskuelighedens skyld er hensigtsmæssigt at sondre mellem to typer af aktiviteter: Kompetenceudviklende aktiviteter Netværksskabende aktiviteter. Aktiviteterne er skabt til at understøtte brugeren på forskellig vis - enten ved at udvikle personlige kompetencer eller ved at styrke brugerens netværk. Heri ligger også en antagelse om, at de kompetenceudviklende aktiviteter oftest er organiseret som en 1:1- aktivitet, mens de netværksskabende aktiviteter er organiseret som gruppeorienterede. Det skal understreges, at der med typologierne fokuseres på det primære mål for aktiviteten i erkendelse af, at der i aktiviteterne oftest vil indgå flere formål. I tabel 1 er de to typer aktiviteter uddybet. 9

10 Tabel 1: Typologier af aktiviteter Aktivitetstype Formål med aktivitet Eksempler på aktivitet Kompetenceudviklende Netværksskabende Primære formål er udvikling af kompetencer og/eller praktiske færdigheder, som er relevante for mulighederne for at kunne tage en uddannelse eller få et arbejde. Typisk vil aktiviteten være målrettet én bruger ad gangen. Primære formål er forhindring af isolation og ensomhed ved skabelsen af personlige relationer og menneskelige netværk mellem brugerne og mellem brugere og frivillige. Typisk vil aktiviteten være målrettet en gruppe af brugere. Lektiehjælp Sprogtræning i lektiecaféer til voksne Cykeltræning Venskabsfamilie/kontaktperson/besøgsven Cafeer og væresteder Sociale arrangementer Kvindegruppe Udflugter og ture og familielejr 2.2 Aktiviteter i de seks case-afdelinger I evalueringens casestudier har evaluator mødt begge typer af aktiviteter, men med en overvægt af netværksskabende, hvor kontaktperson og venskabsfamilier fylder meget og er en aktivitet, som alle afdelinger tilbyder. I tabel 2 gives et overblik over aktiviteterne i de seks case-afdelinger. I tabellen er derudover tilføjet antallet af afdelinger, som ved status 2011 har oplyst, at de har pågældende aktivitet som en del af deres integrationsarbejde. Tabel 2: Aktiviteter i de seks case-afdelinger Aktivitetstype Konkrete aktiviteter Case-afdelinger Røde Kors-afdelinger ifølge status for Kompetenceudviklende Lektiehjælp Sprogtræning Alle seks afdelinger har disse aktiviteter og alle anser dette for en del af kontaktpersonsordningerne. 15 Cykeltræning Ballerup 6 Kurser/ Temaaftener Assens, Ballerup 3 Netværksskabende Venskabsfamilie/ kontaktperson / besøgsven Alle 21 Udflugter Alle (minus Hadsten) 19 Cafeer og væresteder Allerød, Hadsten og Assens Ikke oplyst Nørklerklub Allerød, Ballerup Ikke oplyst Sociale arrangementer fx fællesspisning, fester, filmaftener Alle 23 Familielejr Assens, Ballerup, Herning, Sæby 16 Kvindegruppe Ballerup og Sæby 7 4 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats s.7 10

11 Tabel 2 viser således, at lektiehjælp, kontaktpersonordningen og udflugter samt sociale arrangementer er aktiviteter, som udbydes af alle case-afdelinger. Disse aktiviteter er samtidig de mest repræsenterede aktiviteter i Røde Kors-afdelinger generelt og kan således anses som grundstammen for integrationsarbejdet i Røde Kors. Dette siger dog ikke umiddelbart noget om omfanget i forhold til, hvor mange brugere disse aktiviteter når ud til. I figur 1 er svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blandt brugere opgjort på, hvilke aktiviteter de deltager i. Resultatet understøtter, at de nævnte aktiviteter er de mest udbredte. Figur 1: Aktiviteter som brugere angiver at deltage i Udflugter og ture Lektiehjælp Venskabsfamilier/kontaktperson/besøgsven Sprogtræning/uddannelsestræning Sociale arrangementer Familielejre Caféer og væresteder Kvindegrupper Kurser/temaaftener Andre Cykeltræning 13% 13% 13% 11% 21% 40% 57% 54% 52% 51% 51% Note: Mulighed for at angive flere svar, derfor summeres der ikke til 100 %. n = 63 Kilde: Oxford Research 2012 I forhold til Røde Kors egen status fra er der en solid overensstemmelse mellem figur 1 og det billede, der tegnes af de mest hyppige integrationsaktiviteter. Status 2011 er baseret på input fra alle lokalafdelinger i Røde Kors med integrationsaktiviteter. Således komplementerer de to undersøgelser hinanden, og viser at både netværksskabende og kompetenceopbyggende aktiviteter er hyppigt anvendte i Røde Kors lokalafdelinger Lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning Lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning behandles i evalueringen samlet, idet disse aktiviteter i evaluators optik - primært vedrører forskellige niveauer for brugerens uddannelsesniveau. Der er dog forskel på, hvordan lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning er organiseret i afdelingerne. I nogle afdelinger udøves aktiviteten på skolerne, og i andre foregår den i fx Røde Kors' egne faciliteter eller et lejet lokale. I andre lokalafdelinger arbejdes der samtidig med egentlige samtalegrupper for at styrke det sproglige niveau. Alle afdelinger anser både sprogtræning og lektiehjælp som en indlejret del af kontaktpersonsordningen, hvor lektiehjælpen oftest foregår i brugerens hjem. Men sprogtræningen anses ligeledes af brugerne som en væsentlig del af aktiviteten omkring caféer eller sociale arrangementer generelt. 5 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats s. 7 11

12 Overordnet peger evalueringen på, at aktiviteterne lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning er kompetenceopbyggende. Men - som det senere fremgår af evalueringen - er disse kompetenceopbyggende aktiviteter ofte koblet til en netværksopbyggende aktivitet Kontaktperson/venskabsfamilier/besøgsven Alle afdelinger har aktiviteter, som handler om at yde personlig støtte via en kontaktperson eller en mere udvidet form, hvor det er hele venskabsfamilier. Disse aktiviteter betegnes i det følgende som kontaktpersonordninger. Indholdet i kontaktpersonordninger er meget bredt, men har grundlæggende den funktion, at brugeren har et sted at henvende sig med stort og småt og få hjælp og støtte i kraft af en personlig relation. Kontaktpersoner støtter således brugeren i et bredt spektrum af aktiviteter i dagligdagen fra helt praktiske gøremål som at få oprettet en bankkonto, internetforbindelse eller købe møbler over bisidning i forhold til møder med myndigheder eller børnenes skole, over uddannelse via lektiehjælp og rådgivning omkring de uddannelsesmæssige muligheder til helt private og emotionelle forhold omkring børneopdragelse, kriser og sygdom, jf.: Vi er forskellige i, hvor personligt man inddrager flygtninge i sin hverdag. Og der er stor forskel på flygtninges behov. Der er ingen facitliste for integrationsarbejdet. (Frivillig) Aktiviteten er kompetenceopbyggende i forhold til at kunne gebærde sig i det danske samfund og mere konkret ved at hjælpe med lektier og øve det danske sprog. Aktiviteten er dog samtidig netværksskabende, da kontaktpersonerne ofte også inddrager brugeren i egen familie og vennekreds, samt ved at kontaktpersonen åbner døre til arbejdspladser, sommerferiejobs til børnene m.v. Derudover er der store sammenfald mellem deltagelse i denne aktivitet og deltagelse i udflugter, sociale arrangementer og familielejre både fra brugere og frivilligside Udflugter, familielejre, sociale arrangementer og caféer Udflugter, familielejre, sociale arrangementer og caféer er helt naturligt netværksskabende aktiviteter, som skaber rammerne for relationsopbygning internt i gruppen af flygtninge og indvandrere og mellem denne målgruppe og Røde Kors frivillige. Inden for disse rammer sker der samtidig det, at relationerne bibringer brugerne nogle af de samme kvaliteter som kontaktpersonordningen; de får de uformelle samtaler, som giver indblik i, hvordan danskerne lever, opdrager deres børn, bliver gift og skilt m.v. En række sociale arrangementer knytter desuden an til de danske højtider, jf.: 12 En del af vores opgave er også at introducere dem til de danske højtider, så børnene ikke står fremmede over for, hvad de andre børn taler om. Vi skal introducere dem for, hvad der sker i det danske samfund. (Frivillig) Udflugterne indeholder både relationsopbygningen omkring de fælles oplevelser og den klare kapacitetsopbygning, at brugerne oplever Danmarks mange facetter i landskab, historie og kultur. I evalueringens kvalitative dataindsamling fremhæver flere brugere, at udflugterne lærer dem noget om Danmark, som de ikke kan læse sig til eller få fortalt, jf.: Det hjælper meget at se historiske steder i Danmark. Det er ikke nok at læse om ting. Det er vigtigt at komme ud og se det. (Bruger)

13 Tre case-afdelinger har en café, der fungerer på forskellige måder. I en lokalafdeling er der åbent dagligt, mens en anden café har åbent hver torsdag aften. Endelig er der i en afdeling tale om en kulturcafé, hvor man mødes to gange om måneden. Kulturcaféen er opstartet i håbet om at skabe et mødested mellem danskere og brugere, men da antallet af fremmødte danskere har været begrænset, ligner kulturcaféen de øvrige cafétilbud i sin målgruppe. Kulturcaféen har dog oftere end de øvrige caféer egentlige kulturelle arrangementer for brugerne. Aktiviteter som kvindegrupper og nørkleklubber vurderes af evaluator generelt til at være sociale mødesteder. Nørklerne er desuden organiseret som en særskilt aktivitet i Røde Kors regi, og ikke nødvendigvis specielt knyttet til integrationsarbejdet. Aktiviteten anvendes som et møde mellem mennesker af såvel dansk som udenlandsk oprindelse omkring en hobby, hvor sprog ikke nødvendigvis betyder så meget. Også kvindeklubberne udgør en særlig ramme for socialt samvær, som af kulturelle årsager er nyttig over for målgruppen, jf.: Min veninde er ikke glad for at komme ud, men hun er glad for at komme i kvindeklubben. Det handler mest om, at det bare er kvinder, der er sammen (Bruger) Kurser og temaaftener Der er to case-afdelinger, som tilbyder aktiviteter, der kan karakteriseres som egentlige kurser eller folkeoplysning via temaaftener. Den ene lokalafdeling har cykeltræning og andre folkeoplysende aktiviteter - fx kurser for kvinder i job, familieliv mv. og arrangementer omkring lovgivning og arbejdsmarkedet. Den anden lokalafdeling har førstehjælpskurser, der dog har en bredere målgruppe end alene flygtninge og indvandrere. Sættes disse fund over for den generelle status af Røde Kors integrationsaktiviteter fra 2011, fremgår det, at i alt tre lokalafdelinger angiver at have temaaftener, mens seks afdelinger har cykeltræning 6. Den mere formelle undervisning, hvor kompetenceudvikling foregår i større grupper, er dermed ikke særlig udbredt. Evalueringen peger på, at kompetenceudviklingen i aktiviteterne primært sker i 1:1-relationer og ofte i en mere uformel ramme. 6 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats s. 7 13

14 2.3 Opsamling og anbefalinger Evalueringen peger overordnet på, at de aktiviteter, som primært anvendes af brugerne, er lektiehjælp, kontaktperson samt udflugter og ture. Der er således tale om forskelligartede aktiviteter, der indledende peger på, at Røde Kors aktiviteter både omfatter netværksskabende og kompetenceopbyggende aktiviteter uanset hvilken lokalafdeling, der er tale om. I evalueringens forandringsteori blev de to aktivitetstyper netværksskabende og kompetenceopbyggende - opstillet som et analytisk greb. Det var ikke forventningen, at disse aktivitetstyper var gensidigt udelukkende, men at der var tale om, at en aktivitet var skabt med afsæt i et primært formål, der kunne henføres til hhv. kompetenceudvikling eller netværksskabelse. Evalueringen viser, at begge formål er indeholdt i aktiviteterne, og at alle aktiviteter kredser om netop kompetenceudvikling og netværksskabelse. Sondringen herimellem svarer hverken til brugernes eller de frivilliges billede. Det er derimod tydeligt, at aktiviteterne er skabt og gennemføres ud fra en mere holistisk tilgang, hvor kompetenceudvikling og samvær anses for at være to sider af samme sag. Anbefalinger Evaluator vurderer fremadrettet, at der kan fokuseres på følgende forhold i relation til aktiviteterne i Røde Kors: Der arbejdes bredt med aktiviteter, der styrker brugernes kompetencer og netværk. Disse kan med fordel fastholdes, samtidig med at der løbende fokuseres på at inddrage brugerne i udviklingen af aktiviteterne. Dertil kan lokalafdelingerne fremadrettet i endnu højere grad inspireres af hinandens aktiviteter. Aktiviteterne kan med fordel samtænkes lokalt, og én integrationsaktivitet kan anvendes til at rekruttere brugere til en anden. Fx kan flere afdelinger styrke kompetenceudviklingen på gruppeplan ved at indarbejde temaaftener/foredrag som en del af de sociale aktiviteter. Dette er lykkedes i nogle afdelinger og giver en effektiv ressourceudnyttelse, ligesom fælles oplæg om eksempelvis relevant lovgivning sikrer, at den rette viden formidles. Der er potentialer i at lade øvrige Røde Kors-aktiviteter indgå i integrationsarbejdet, fx genbrugsbutikkerne og nørklerne. Begge aktiviteter giver noget praktisk at være sammen om (frivillige og brugere) på en ligeværdig måde. Kontaktpersonordninger er der, hvor Røde Kors når den svageste gruppe blandt flygtninge og indvandrere. Uanset målgruppen er ordningen en anvendelig indgang til de øvrige aktiviteter. Derfor er det fokus, de fleste afdelinger allerede har på denne ordning, anbefalelsesværdigt. 14

15 Kapitel 3. Organisering og samarbejder Et væsentligt element i forandringsteorien er konteksten, hvori integrationsindsatsen foregår. Konteksten er dels organiseringen af arbejdet i Røde Kors - både internt i lokalafdelingen og mellem lokalafdelingen og landskontoret - samt samarbejdet med andre aktører. Derfor beskriver dette kapitel, hvordan integrationsarbejdet er organiseret, herunder hvordan de lokale afdelinger samarbejder med landskontoret samt andre aktører såsom kommunen. Derudover belyser kapitlet de frivilliges demografiske forskelle og betydning i forhold til integrationsarbejdet. Kapitlet besvarer spørgsmålene: Hvordan er Røde Kors integrationsarbejde organiseret? Hvordan er Røde Kors samarbejde med andre aktører? Hvad karakteriserer de frivillige? 3.1 Organiseringen Det frivillige integrationsarbejde hos Røde Kors er primært forankret i to instanser: landskontoret og lokalafdelingerne. Røde Kors landskontoret er placeret i København og varetager den daglige ledelse og administration af organisationen som helhed og af de forskellige indsatsområder. Inden for integrationsområdet har landskontoret tre faglige integrationskonsulenter tilknyttet, som varetager kontakten til lokalafdelingerne i relation til integrationsarbejdet. Konsulenterne har til opgave at yde bred støtte de frivillige i lokalafdelingerne i deres arbejde med især opstart og udvikling af integrationsaktiviteter og at medvirke til udvikling af de frivilliges faglige kompetencer. Røde Kors' lokalafdelinger står for at tilbyde og tilrettelægge, arrangere og afholde de konkrete integrationsaktiviteter. Foruden landskontorets integrationskonsulenter arbejder seks regionale konsulenter med at understøtte arbejdet i de lokale afdelingers bestyrelser. Integrationsaktiviteterne indgår som en del af disse konsulenters arbejdsområde, der i øvrigt omfatter Røde Kors lokalt forankrede indsatser i bred forstand Organiseringen af det lokale integrationsarbejde Lokalafdelingerne nyder en forholdsvis høj grad af autonomi. De har egen bestyrelse, der vælger hvilke aktiviteter, der skal oprettes lokalt herunder integrationsarbejdet og andre sociale aktiviteter, førstehjælpskurser og genbrugsbutikker. Bestyrelsen og de frivillige bestemmer selv i vidt omfang, hvordan de organiserer integrationsarbejdet. De bestemmer, hvilke integrationsaktiviteter de ønsker at tilbyde, så længe aktiviteterne overholder de vedtægter, som gælder for hele Røde Kors i Danmark. Bestyrelsen udpeger for hver aktivitet en aktivitetsleder/ledelse, som dels har 'personaleansvaret' og samtidig agerer bindeled mellem bestyrelsen og frivilliggruppen på aktiviteten. 15

16 Afdelingerne står i al væsentlighed selv for at administrere deres økonomi og for at rejse midler til afholdelse af arrangementer og aktiviteter. Det sker primært gennem ansøgning om kommunale 18-midler, og ved at afdelingerne afsætter en del af overskuddet fra deres genbrugsbutikker til det sociale arbejde, herunder integrationsindsatsen. Der findes ikke et totalt overblik over samtlige afdelingers udgifter til integrationsindsatsen, men et estimat baseret på Status 2011 lyder på godt kr. Dette svarer til ca kr. pr. afdeling i gennemsnit 7. De største udgiftsposter er forbundet med udflugter og sociale arrangementer. Afdelingerne står blandt andet i samarbejde med de Røde kors konsulenter - selv for at rekruttere nye frivillige og nye brugere til afdelingen. Den høje grad af autonomi betyder, at måden, hvorpå lokalafdelingerne vælger at organisere sig, varierer på tværs af afdelingerne. Aktivitetsgrupper og kontaktpersoner Blandt de inkluderede seks case-afdelinger i evalueringen er der markant forskel på ansvars(for)delingen mellem de frivillige i de respektive lokale integrationsindsatser. Nogle steder er arbejdet spredt ud i forskellige aktivitetsgrupper, som hver især har en aktivitetsledelse og står for at arrangere 'deres' aktivitet for en større gruppe af brugere. Her findes eksempelvis en frivilliggruppe, som står for at yde lektiehjælp på et fastlagt sted og tidspunkt, mens en anden gruppe er ansvarlig for at koordinere caféens vagtplaner og program. Andre steder organiserer sig således, at selve arbejdet koordineres af én frivillig, dette er typisk i forbindelse med kontaktpersonordninger. Her har den enkelte frivillige ikke ansvaret for én specifik aktivitet for flere brugere, men for at hjælpe én bruger på flere områder. Her planlægges og udføres integrationsarbejde i et samspil mellem den frivillige og brugeren, jf.: Der er rimelig meget anarki i selve udførelsen af den frivillige aktivitet. Det konkrete arbejde med kontaktperson-aktiviteten er meget anarkistisk, for alle gør det, som de vil. (Frivillig) Dette betyder dog ikke, at der nødvendigvis er stor forskel på, hvad kontaktpersoner og aktivitetsgrupper laver, jf.: Lektiehjælp er en anden gruppe end vores, og den udføres af en anden gruppe frivillige. Vi har ikke en selvstændig lektiehjælp. Dog er en stor del af vores arbejde som kontaktperson stadig lektiehjælp. (Frivillig) Til gengæld har organiseringen betydning for de relationer, der opstår, og det antal af brugere, det er muligt at hjælpe. I de afdelinger, hvor aktiviteterne er bygget op om aktivitetsgrupper, får både frivillige og brugere et større fællesskab. Her mødes brugere og frivillige i en større gruppe om fx lektiehjælp, hvor der kan opstå nye relationer på kryds og tværs. Omvendt bliver relationen mellem frivillig og bruger stærkere og tættere i modellen med en kontaktperson. Derudover peger evalueringen på, at lokalafdelinger, der er organiseret via aktivitetsgrupper, er mindre sårbare ved udskiftning af frivillige. Fordi aktiviteten i mindre grad er bundet op på en person, kan udskiftninger af frivillige foregå mere smidigt, end det er tilfældet for kontaktpersonsordningen. Det er et forhold, der kan tænkes ind i organiseringen af aktiviteterne i de respektive lokalafdelinger. 7 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats 16

17 Lokalitets- eller aktivitetsbaseret organisering Blandt case-afdelingerne er der forskel på de rammer og ressourcer, som afdelingerne har til rådighed. I nogle afdelinger har man egne lokaler, som danner rammen og er omdrejningspunktet for integrationsarbejdet. Her mødes brugere og frivillige både efter aftale og ad hoc. I andre afdelinger er integrationsarbejdet i mindre grad bundet op på lokaliteten, idet aktiviteten afholdes hos den frivillige, hos brugeren eller et tredje sted. Det handler typisk om, at disse afdelinger ikke råder over egne lokaler. I én afdeling, hvor man har egne lokaler, har man indrettet en café, der holder åbent dagligt. Caféen danner rammen om den centrale integrationsindsats i afdelingen, idet der fx foregår lektiehjælp, brevoversættelser og sociale arrangementer. I caféen mødes brugerne både efter aftale og ad hoc, jf.: Det er i cafeen man mødes. Her kommer de og siger, nu døde min fætter. Hvor skulle de ellers gå hen? Trods de beskedne rammer, er caféen den aktivitet, der er vigtigst for dem. Folk skal ud. Ellers så rådner de op i deres lejlighed. (Frivillig) Caféen er et forsøg på at tilskynde brugerne til at deltage og være synlige i deres lokalsamfund. Hvis brugerne ønsker at deltage i andre aktiviteter i afdelingen, fx udflugter, er det desuden et krav fra de frivilliges side, at brugerne tilmelder sig nede i caféen. Caféen fungerer således som én samlet indgang til integrationsindsatsen, og aktiviteterne er primært målrettet de brugere, der aktivt vælger eller evner at komme forbi caféen. Valget af caféen som integrationens fundament har den konsekvens, at man muligvis ikke når ud til de flygtninge, der ikke evner at tage første skridt og dukke op i cafeen. Evalueringen har ikke haft mulighed for at afdække antallet af potentielle brugere i cafeen for derved at tydeliggøre denne eventuelle diskrepans. I en anden afdeling har man ikke egne lokaler eller en café. I forbindelse med større arrangementer og fester kan afdelingen låne lokaler af sprogskolen eller et andet sted. Men mange aktiviteter foregår også hos den frivillige eller hos brugeren, hvilket kan have nogle positive sideeffekter for brugerens læring, jf.: Vi skifter nogle gange er det hos dem, nogle gange er det hos mig. Det fungerer godt. Det kan være svært at finde den rigtige bus i starten, men det giver en vis læring til brugerne. Derved yder vi begge noget. (Frivillig) Mange både frivillige og brugere lægger i den sammenhæng vægt på den kulturudveksling, der sker ved besøg i hjemmet frem for at mødes på neutrale steder. Evalueringen viser overordnet, at lokalafdelingerne og de frivillige navigerer inden for de muligheder, de har, i forhold til sammenhænge mellem lokaler og aktiviteter. Røde Kors integrationsindsats har i højere grad potentiale for at være netværksskabende, hvor mange mødes, og hvor aktiviteter og nye relationer udspringer af dialog og ønsker, hvis der er en fast lokalitet. Det kan på den anden side betyde, at de svagere potentielle brugere ikke nås Samspil mellem lokalafdelinger og landskontor Lokalafdelingerne kan som nævnt drives på forskellige måder. Evalueringen viser generelt, at de frivillige i udbredt grad er glade for netop deres lokalafdelings organisering, jf. figur 2. 17

18 Figur 2: Tilfredshed med organiseringen af integrationsarbejdet 50% 47% 40% 42% 40% 30% 30% 20% 15% 15% 10% 8% 1% 0% 1% 0% Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Lokalafdelingen Landskontor n = 92, Kilde: Oxford Research 2012 Hovedparten af brugerne angiver en generel tilfredshed med organiseringen af integrationsarbejdet i både lokalafdelinger og landskontoret. For landskontoret angiver en markant andel frivillige, at de ikke ved, hvor tilfredse de er med landskontorets organisering. Det skyldes både, at der er mange nye frivillige blandt de adspurgte. For det er hyppigst disse, der angiver ved ikke. Derudover er forklaringen også, at en markant andel af de frivillige ikke er i berøring med landskontoret, og derfor ikke vurderer, at de kan besvare spørgsmålet. En andel af de frivillige peger i spørgeskemaundersøgelsen på, at fremadrettet kunne have brug for at opkvalificere deres kompetencer som frivillig, jf. figur 3. Figur 3: Hvilke kompetencer mangler du som frivillig hos Røde Kors? Faglig viden 48% Sproglige kompetencer 22% Interkulturelle kompetencer Sociale kompetencer 13% 12% Organisatoriske kompetencer Andre 9% 8% Note: Mulighed for at angive flere svar, derfor summeres der ikke til 100 %. n = 92 Kilde: Oxford Research 2012 Figur 3 peger på, at de frivillige særligt efterspørger faglig viden. De frivillige uddyber, at det fx kan handle om viden om lovgivning på integrationsområdet, som er svær at følge med i. En frivillig, der har deltaget i flere faglige arrangementer, oplever, at det er en svær øvelse for landskontoret at finde relevante temaer, der kan gå på tværs af de frivilliges behov, jf.: 18 0% 10% 20% 30% 40% 50% Det er det samme, der fortælles fra gang til gang. Det er svært at være hovedkontor og at skulle komme med noget relevant. Det anerkender jeg, for nogen har været med længe og andre er helt nye. Hvordan skal landskontoret lave et kursus, der er rettet mod alle? (Frivillig).

19 Til samme interview blev ovenstående pointe understreget, idet én frivillig mente, at et foredrag om point-systemer for indvandrere var kedeligt, mens en anden frivillig mente, at det var interessant. Evalueringen indikerer dog, at de frivillige har et behov for større faglig viden, og det er et forhold, der fremadrettet kan adresseres. 3.2 Afdelingernes samarbejde med eksterne aktører Flere af de lokale Røde Kors-afdelinger samarbejder i et eller andet omfang med forskellige eksterne aktører i det lokale integrationsarbejde, jf. figur 4. Figur 4: Lokalafdelingernes faste samarbejdspartnere Kommune Andre Røde Kors afdelinger Skole Ungdommens Røde Kors Sprogskole Ingen Andre frivillige organisationer eller foreninger Boligforeninger Andre Asylcenter Note: Mulighed for at angive flere svar, derfor summeres der ikke til 100 %. n = 51 Kilde: Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats Som figur 4 illustrerer, er der især mange afdelinger, der samarbejder med kommunen. Det er et resultat, der er bekræftet af spørgeskemaundersøgelsen med frivillige i forbindelse med dataindsamling til nærværende evaluering. Andre hyppige samarbejdspartnere for lokalafdelingerne er andre Røde Kors-afdelinger, sprogskoler, Ungdommens Røde Kors og skoler. 6% 20% 18% 18% 14% 10% 27% 25% 39% 35% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Samarbejdet med kommunen Evalueringen er entydig i forhold til, om samarbejdspartnere i kommunen oplever, at Røde Kors arbejde gør en forskel, jf.: Der ville nok være en 25 % forringelse af kommunens integrationsindsats, hvis ikke Røde Kors var der. Vi ville overhovedet ikke kunne lave den lokale integration, hvis ikke vi havde de frivillige fra Røde Kors. (Samarbejdspartner) Samarbejdet med kommunen er især fokuseret på at tildele nyankomne flygtninge frivillige, der kan være kontaktpersoner. Det tydelige resultat af samarbejdet mellem kommunen og Røde Kors er hastigheden og intensiteten i integrationsprocessen. Når flygtningene tidligt i processen får kontakt til en frivillig fra Røde Kors, får den nyankomne hurtigere adgang til at lære og øve sproget mv. Når samarbejdet mellem Røde Kors og kommunen fungerer godt, oplyser kommunen Røde Kors om, hvilke forhold kommunen introducerer de nyankomne til. Dermed er det også klart, hvilke andre forhold Røde Kors med fordel kan hjælpe de nyankomne med. De frivillige kan tage sig af forhold, som kommunen ikke kan tage hånd om, jf.: 19

20 Når de frivillige kommer på besøg, bestemmer de selv [brugerne] hvad man skal tale om når jeg [sagsbehandler] skal besøge mine familier, har jeg en lang liste. Vores relation er professionel, der er mange ting, vi ikke kan gøre. (Samarbejdspartner) Således peger evalueringen samlet på, at samarbejdet mellem lokalafdeling og kommune for nogle lokalafdelingers vedkommende er fast etableret. Betydningen af dette er ifølge både frivillige og repræsentanter fra kommunen, at brugernes integrationsproces foregår mere smidigt, hurtigere og med et mere positivt udbytte Variationer i samarbejdet med kommunen Samarbejdet mellem kommunen og lokalafdelingen i Røde Kors drejer sig primært om at formidle kontakt mellem nyankomne flygtninge og Røde Kors. For de lokalafdelinger, der samarbejder med kommunen, viser evalueringen, at der er stor forskel på samarbejdet og samarbejdsformen. Fx deltager en integrationsmedarbejder fra kommunen i Røde Kors integrationsmøder i et tilfælde, jf.: Jeg deltager i Røde Kors integrationsmøder. Der er et fast punkt der hedder nyt fra kommunen. Her fortæller jeg, om der kommer nye flygtninge. Jeg hører også, hvad de frivillige møder ude i familierne. Lige nu vil de gerne vide, hvad flygtningene får at vide i modtagelsen. Det skal jeg fortælle om til næste møde. For mig betyder det, at jeg hører, hvad der rører sig i gruppen, og de ved, hvilken rolle vi spiller. (Samarbejdspartner) Denne samarbejdspartner fortsætter og fortæller, at det også er her, koordineringen af ressourcerne sker, jf.: Det er også her, jeg finder ud af, hvem der er frivillige. Derudover koordinerer jeg sammen med Røde Kors en liste over frivillige, så jeg er ajour med, hvor mange frivillige de har. (Samarbejdspartner) De frivillige i lokalafdelingen er enige om, at samarbejdet fungerer godt. Det gør det især, fordi kontakten til kommunen kan foregå meget direkte. I en anden case-afdeling er samarbejdet anderledes. I denne kommune er der bevidst et mere distanceret forhold mellem kommunen og lokalafdelinger, jf.: Vi ønsker ikke at pådutte de nyankomne flygtninge en bestemt organisation. Det skal være deres valg, hvilke organisationer de ønsker at være i kontakt med. (Samarbejdspartner) Af denne grund er det vigtigt for kommunen, at det er kommunen, der tager imod og etablerer flygtningene. Derefter kan Røde Kors komme på banen med det, som de kan supplere med. Betydningen af dette er et mindre smidigt og intenst forløb for brugeren, end når matchningen sker fra starten af brugerens ophold i Danmark. I eksisterende samarbejder med kommunen er der også tegn på, at forventningsafstemning og rolleklarhed er vigtig at holde fokus på. En frivillig påpeger det udfordrende i at have en rolle over for flygtningene, hvor man på en gang er deres bisidder og repræsentant over for kommunen og samtidig har et tæt samarbejde med kommunen i selve udførelsen af aktiviteten. I forhold til samarbejdet med kommunen efterlyser de frivillige større gennemslagskraft hos landskontoret i Røde Kors. De frivillige påpeger, at landskontoret kunne bruge deres styrkeposition mere og argumentere over for kommunerne, at samarbejdet med Røde Kors kan styrke det lokale integrationsarbejde. 20

Slutevaluering af Røde Kors integrationsarbejde. Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors. Oxford Research A/S, januar 2013

Slutevaluering af Røde Kors integrationsarbejde. Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors. Oxford Research A/S, januar 2013 Oxford Research A/S, januar 2013 Slutevaluering af Røde Kors integrationsarbejde 2009-2012 Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors Forfatter: LTJ Sidst gemt: 03-01-2013 12:48:00 Sidst udskrevet: 03-01-2013

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde 0 Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Tovholder for kirkeligt samarbejdsnetværk

Tovholder for kirkeligt samarbejdsnetværk Tovholder for kirkeligt samarbejdsnetværk opgaver og ansvar Koordinering styrker integrationen Mange kirker vil gerne gøre mere for at hjælpe de mange flygtninge, der i disse år kommer til vores land.

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2013 haft kontakt til 17.983 brugere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi Demensstrategi 2017-2020 Ældre og Sundhed Demenstrategi Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune. For at fremtidssikre vores demensindsats, har

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015

Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015 Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015 Velkommen, formål med dagen og præsentation

Læs mere