Oxford Research A/S, januar arbejde Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oxford Research A/S, januar 2013. arbejde 2009-2012. Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors"

Transkript

1 Oxford Research A/S, januar 2013 Slutevaluering af arbejde Røde Kors integrations- Rapport udarbejdet for Dansk Røde Kors Forfatter: nmi Sidst gemt: :30:00 Sidst udskrevet: :30:00

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Kapitel 1. Resume... 6 Kapitel 2. Røde Kors integrationsaktiviteter Aktivitetsbegrebet og typologier Aktiviteter i de seks case-afdelinger Opsamling og anbefalinger Kapitel 3. Organisering og samarbejder Organiseringen Afdelingernes samarbejde med eksterne aktører De frivillige i Røde Kors integrationsarbejde Opsamling og anbefalinger Kapitel 4. Resultater og virkninger Resultater Relationsopbygning Fællesskab Kompetencer og viden Virkninger Social progression Medborgerskab Opsamling og anbefalinger Kapitel 5. Metode Dataindsamling Databehandling Bilag 1: Forandringsteori

3 Forord Oxford Research har i efteråret 2012 gennemført en evaluering af Røde Kors frivillige integrationsindsats. Evalueringen er gennemført i samarbejde med Røde Kors med henblik på at afdække betydningen af Røde Kors frivillige integrationsindsats. Derudover har evalueringen fokuseret på at støtte Røde Kors i at opbygge yderligere evalueringskompetencer inden for den frivillige integrationsindsats. Evalueringen viser, at Røde Kors integrationsindsats bygger på virkemidler og frivillige, som kan gøre en forskel for brugeren. Det handler om at blive mødt af et andet menneske, som ikke repræsenterer systemet i form af udlændingemyndigheder og kommunen, og som kan understøtte tilegnelsen af dansk sprog og kultur, hjælpe med praktiske gøremål mv. Indsatsen virker bedst i de tilfælde, hvor den interne organisering i afdelingen fungerer godt, og hvor der er et konstruktivt samarbejde med kommunen. Det giver mulighed for en tidlig og koordineret integrationsindsats i lokalsamfundet. Oxford Research vil gerne udtrykke en stor tak til de mange brugere og frivillige i de 13 udvalgte Røde Kors afdelinger. Vi er blevet mødt med stor åbenhed og interesse for at deltage i arbejdet med at undersøge betydningen af det frivillige integrationsarbejde for brugerne. Samtidig skal der lyde en stor tak til landskontoret i Røde Kors for et godt forløb og samarbejde omkring evalueringen. God læsning. På vegne af Oxford Research A/S, januar 2013 Nina Middelboe, chefanalytiker Frederik Grønfeldt, chefanalytiker 3

4 Indledning Røde Kors frivillige integrationsarbejde er pr forankret i 58 ud af de 220 lokale Røde Kors-afdelinger. Via en indsats fra omkring 800 frivillige når Røde Kors i Danmark ud til ca flygtninge og indvandrere med en lang række af forskelligartede aktiviteter. Det overordnede formål er bl.a. at forebygge isolation og ensomhed blandt flygtninge og indvandrere 1. Til integrationsindsatsen har Røde Kors siden 2002 modtaget økonomisk støtte fra satspuljen under Social- og Integrationsministeriet. I perioden har Røde Kors modtaget et fast årligt sats-puljetilskud på 3 mio. DKK til integrationsarbejdet. For hvert af årene er der udarbejdet en statusrapport, og i forbindelse med bevillingens udløb har Røde Kors ønsket en evaluering af integrationsindsatsen anno I den forbindelse har Røde Kors anmodet Oxford Research om bistand til at: Gennemføre en evaluering med fokus på virkningen af Røde Kors integrationsindsats for brugerne Bidrage til at opbygge evalueringskapacitet i Røde Kors i forhold til dokumentation og læring af integrationsarbejdet. Ifølge evalueringens kommissorium er formålet med evalueringen at afdække resultater og virkninger af integrationsindsatsen og bidrage med anbefalinger til, hvordan Røde Kors frivillige integrationsindsats fremadrettet kan forbedres. Evalueringen er gennemført i perioden august-november Evalueringstilgang Som led i ønsket om at styrke evalueringskapaciteten har Oxford Research drøftet og udviklet evalueringsdesignet i samarbejde med Røde Kors. Evalueringen er inspireret af virkningsevalueringsmodellen 2. Det centrale omdrejningspunkt er her, at de forventede sammenhænge mellem indsatser og resultater, kaldet forandringsteorien, beskrives forud for evalueringen og derefter testes empirisk. Et særligt karakteristikum er endvidere, at konteksten for den evaluerede indsats inddrages i og ses som afgørende for vurderingen af indsatsens resultater. Forandringsteorien, der strukturerer evalueringen, har fokus på virkningen af den frivillige integrationsindsats i form af brugernes sociale progression og medborgerskab. Som skridt på vejen hertil opererer forandringsteorien med resultater i form af opbygning af relationer, fællesskab samt kompetencer og viden. Blandt de mest centrale kontekstfaktorer for Røde Kors integrationsindsats er den lokale organisering, brugertyper, samarbejdet med eksterne parter mv. Evalueringen relaterer således resultater og virkninger af Røde Kors 1 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats 2 Virkningsevaluering har rødder i den amerikanske evalueringstradition for teoribaseret evaluering, se fx Dahler-Larsen og Krogstrup: Nye veje i Evaluering, Systime, 2003 og Pawson & Tilley: Realistic Evaluation, London: Sage,

5 aktiviteter til den respektive lokale kontekst og dermed viser, at evalueringens fund kan variere afhængigt af den kontekst, de udspiller sig i. Datagrundlag Evalueringen er baseret på følgende metodeelementer: 6 casestudier i Røde Kors-afdelinger 3 Spørgeskema til brugere Spørgeskema til frivillige 2 fortolkningsworkshops med øvrige Røde Kors-afdelinger Statusrapporter og øvrige interne dokumenter fra Røde Kors. I alt er 100 personer blevet involveret i den kvalitative undersøgelse fordelt på 40 brugere, 50 frivillige og 10 samarbejdspartnere. I den kvantitative survey er der indkommet besvarelser fra hhv. 63 brugere og 96 frivillige. Udvælgelsen af lokalafdelingerne er sket under hensyntagen til geografisk spredning i Danmark, lokalafdelingernes erfaring med integration samt antal frivillige og brugere i afdelingerne. I hver af de seks udvalgte lokalafdelinger er der gennemført kvalitative fokusgruppeinterview med brugere og frivillige, kvalitativt dybdeinterview med en udvalgt bruger og andre aktører med godt kendskab til brugeren (frivillig, familie, sagsbehandler og lign.) samt kvalitative interview med relevante samarbejdspartnere for lokalafdelingen (integrationskonsulenter i kommunen, sprogskole etc.). Med henblik på at validere fund fra de seks casestudier er der gennemført to fortolkningsworkshops, hvori der indgår repræsentanter fra andre Røde Kors-afdelinger, hvilket bidrager til at styrke udsigelseskraften på tværs af de forskellige Røde Kors-afdelinger. Derudover er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser med hhv. brugere og frivillige baseret på en stikprøve bestående af i alt 13 lokalafdelinger. Spørgeskemaundersøgelsen har været åben for besvarelser i en periode på 4 uger. Spørgeskemaundersøgelsen med brugere er en ny metodisk tilgang i afdækningen af betydningen af det frivillige integrationsarbejde. Her har både evaluator og Røde Kors fået værdifulde erfaringer med hvordan denne målgruppe kan inkluderes gennem kvantitative surveys i kommende evalueringer. Som baggrundsmateriale har evaluator endvidere kunne trække på et godt kendskab til Røde Kors via opgaven Sammenlignende analyse af det frivillige integrationsarbejde, som er udarbejdet af Oxford Research for Integrationsministeriet i Evalueringsdesign og metoder er nærmere udfoldet i kapitel 5. 3 Case-afdelingerne består af: Allerød, Assens, Ballerup, Hadsten/Hinnerup, Herning og Sæby 5

6 Kapitel 1. Resume Oxford Research har i perioden august-november 2012 gennemført en evaluering af Røde Kors integrationsindsats anno Evalueringens primære formål har været at afdække resultater og virkninger af Røde Kors frivillige integrationsindsats for brugerne. I det følgende opsummeres evalueringens hovedresultater og anbefalinger. Hovedresultater Aktiviteter er både netværksskabende og kompetenceopbyggende Røde Kors skelner selv mellem netværksskabende og kompetenceopbyggende aktiviteter. De mest udbredte aktiviteter er lektiehjælp/sprogtræning, kontaktperson samt udflugter og ture. Evalueringen viser, at aktiviteterne i praksis ikke kan afgrænses til at være enten netværksskabende eller kompetenceopbyggende de er ofte både-og. Det vurderes som et positivt resultat, idet det medfører et større og varieret udbytte for de brugere, der er tilknyttet Røde Kors integrationsaktiviteter. Stor variation i organiseringen af det frivillige integrationsarbejde Organiseringen af det frivillige integrationsarbejde udmøntes forskelligt på tværs af lokalafdelingerne. Røde Kors-afdelingerne er kendetegnet ved en høj grad af autonomi med egne lokale bestyrelser og stor variation i organiseringen af det frivillige integrationsarbejde. Omtrent halvdelen af de 58 lokalafdelinger, som udfører frivilligt integrationsarbejde, samarbejder med kommunen herom. Evalueringen viser generelt, at et konstruktivt samarbejde med kommunen fremmer integrationsindsatsen for brugerne. Gennem samarbejdet med kommunen understøttes, at brugerne lettere og hurtigere kommer i kontakt med de tilbud, som frivillige kan bidrage med. Nye relationer, fællesskabsfølelse, danskkompetencer og praktisk hjælp Evalueringen belyser resultaterne af Røde Kors frivillige integrationsarbejde på tværs af Røde Kors lokalafdelinger. Evalueringen viser, at den frivillige integrationsindsats er medvirkende til, at brugerne: Etablerer nye relationer. Det sker ofte med udgangspunkt i relationen mellem en frivillig kontaktperson/venskabsfamilie og en individuel bruger/brugerfamilie. Det har her stor betydning, at blive mødt af et andet menneske, som ikke repræsentere systemet i form af udlændingemyndigheder og kommunen. Oplever fællesskab. Røde Kors aktiviteter giver generelt mulighed for at indgå i fællesskaber med frivillige såvel som andre brugere, fx i form af ture, lejre, caféer og nørkleklubber. Fællesskabsfølelse kan danne modvægt til oplevelsen af ensomhed. Udvikler dansksproglige kompetencer og viden om dansk kultur. Brugerne får gennem lektiehjælp, sprogtræning, ture rundt i Danmark og andre aktiviteter styrket deres kompetencer og kendskab til dansk sprog og kultur. 6

7 Får generel praktisk støtte. Det har stor betydning, at brugere uden stort netværk eller forståelse for livet i Danmark kan få støtte til fx at forholde sig til breve fra myndigheder, samle et IKEA-skab og lignende, som offentlige myndigheder ikke hjælper til med. Indikationer på styrket social progression og medborgerskab Generelt viser evalueringen, at den centrale virkning af Røde Kors frivillige integrationsarbejde er opbygningen af forudsætninger for at brugerne får et styrket handlerum for deres eget liv og deltagelse i lokalsamfundet. Evalueringen viser, at Røde Kors integrationsindsats medfører positive virkninger i forhold til brugerne primært på den korte bane. Det handler således om at klæde brugerne på til at udvikle deres sociale progression og anvende deres medborgerskab i Danmark. Brugerne oplever fx en større viden om valgmuligheder i samfundet og en følelse af at tilhøre et fællesskab, efter de har været i kontakt med Røde Kors. I forhold til anvendelsen af denne viden mv. er evalueringen mindre entydig. Her viser evalueringen indikationer på, at Røde Kors bidrager til brugernes sociale progression og udvikling af medborgerskab, som er de ønskede virkninger af indsatsen. Det kan være i relation til uddannelse og job, større viden om muligheder i samfundet og en følelse af at være en del af samfundet. Det er ikke muligt i nærværende evaluering, at give mere konkrete vurderinger af de langsigtede virkninger af integrationsindsatsen i relation til social progression og medborgerskab. Det vil kræve et mere nuanceret datagrundlag end Røde Kors i dag indsamler og nærværende evaluering indeholder. Endvidere skal det fremhæves, at der er en række lokale kontekstuelle forhold, der medfører, at resultater og virkninger af den frivillige integrationsindsats ses hurtigere eller mere intensivt i nogle lokalafdelinger i forhold til andre. Det handler både om antal og type af frivillige, typen af brugere, aktivitetstyper i lokalafdelingerne og samarbejdet med eksterne aktører. Lokalafdelingernes variation inden for disse kontekstfaktorer har stor betydning for resultatet og virkningen af den frivillige integrationsindsats. Derfor skal resultaterne og virkningen af integrationsindsatsen ikke ses isoleret, men som en indsats, der er afhængig af den lokale kontekst. Anbefalinger I det følgende opsummeres evaluators anbefalinger til den fremadrettede udvikling af det frivillige integrationsarbejde i Røde Kors: At fastholde praksis omkring at arbejde bredt og tværgående med aktiviteter, dvs. aktiviteter der både styrker brugernes kompetencer og netværk. Herunder bør der være fokus på kontaktpersonsordningens potentialer også som indgang til de øvrige aktiviteter. At understøtte udvikling af aktiviteterne, herunder ved at lokalafdelingerne kan blive inspireret af hinandens aktiviteter og gennem involvering af brugerne. At tænke integrationsaktiviteter på tværs af øvrige Røde Korsaktiviteter. Der er potentialer i at lade øvrige Røde Kors aktiviteter indgå i integrationsarbejdet, fx genbrugsbutikkerne og nørklerne. Begge aktiviteter giver noget praktisk at være sammen om (frivillige og brugere) på en ligeværdig måde. 7

8 At lokalafdelingerne arbejder for at etablere eller styrke samarbejdet med kommunen. Det er en central del af en helhedsorienteret og succesfuld integrationsproces i nærområdet. At anerkende og være bevidst om de frivilliges profil i Røde Kors. Livserfaring og tid er nøgleord for frivillige på integrationsområdet og det har den typiske frivillige i Røde Kors. Der er mulighed for at bruge denne viden aktivt i rekrutteringen af nye frivillige. For yderligere at give brugerne flere typer frivillige, at spejle sig og få inspiration fra, kan der samtidig arbejdes på at udvide de frivilliges profiler både i forhold til alder, livssituation og erfaring som (tidligere) bruger i Røde Kors. At være opmærksom på brugernes meget forskellige behov ift. relationsopbygning og fællesskab. Opbygning af relationer kan foregå i forskellige tempi afhængig af brugeren. Udflugter er desuden med til at etablere og styrke opbygning af relationer og fællesskab. At der fortsat er fokus på at koble sprogskolens teori med dansk i praksis via frivillige. Dette kan understøtte en mere effektiv udvikling af sproglige kompetencer. Udover sprogtræning og lektiehjælp kan dansk sprog og viden om kulturelle forhold udvikles via udflugter i landet. At udvikle et bedre vidensgrundlag om de mere langsigtede virkningeraf det frivillige integrationsarbejde. Via en øget systematisk indsamling af viden om brugernes udvikling i forhold til livskvalitet, uddannelse, jobsituation mv. har Røde Kors bedre muligheder for at arbejde med dokumentation, læring og videreudvikling af indsatserne. Indsamling og spredning af viden om virkninger kan med fordel ske i samspil mellem de frivillige og de lønnede konsulenter. At være opmærksomme på betydningen af kontekstuelle forhold i lokalafdelingerne. Øget opmærksom på dette forhold kan medføre, at den frivillige integrationsindsats medtænker de lokale forudsætninger i planlægning og praksis. 8

9 Kapitel 2. Røde Kors integrationsaktiviteter Forandringsteorien for evalueringen tager afsæt i de aktiviteter, Røde Kors arrangerer. Røde Kors forventede forud for evalueringen, at aktiviteterne kunne inddeles i kompetenceudviklende og netværksskabende aktiviteter. Dette kapitel beskriver aktiviteterne med henblik på dels at belyse, hvad de indeholder, og dels at vurdere, hvorvidt denne typologisering giver mening. Vurderingen bygger på både brugernes og de frivilliges oplevelser af aktiviteternes formål. Kapitlet besvarer således spørgsmålene: Hvilke aktiviteter er der, og hvad indeholder de? Er sondringen mellem kompetenceudviklende og netværksskabende aktiviteter meningsfuld? 2.1 Aktivitetsbegrebet og typologier Aktivitet er et bredt begreb, hvorfor der i dette kapitel først klarlægges, hvordan begrebet anvendes i evalueringen for herefter at beskrive de to aktivitetstyper, som forandringsteorien opstiller. Aktiviteter er det, de frivillige beskæftiger sig med i deres frivillige integrationsarbejde hos Røde Kors. Aktiviteterne er der, hvor de frivillige og brugerne mødes og vil oftest være det, man som frivillig identificerer sig med: Man opfatter sig som en kontaktperson, en lektiehjælper eller som en af værterne i en café. Aktiviteterne er derfor den centrale drivkraft i Røde Kors integrationsarbejde - for frivilliges motivation og for brugernes potentielle integration. Aktiviteter er således ikke bestyrelsesarbejdet eller andre støttefunktioner omkring det konkrete møde mellem frivillig og bruger. Som frivillig i Røde Kors er der stor frihed til selv at igangsætte de integrationsaktiviteter, som man brænder for. Der sker erfaringsudveksling mellem lokalafdelingerne og landskontoret samt mellem lokalafdelingerne i Røde Kors, men grundlæggende er der en høj grad af autonomi i afdelingerne til at vælge og udvikle deres aktiviteter. Aktiviteterne kan således være ganske varierede, hvorfor det for overskuelighedens skyld er hensigtsmæssigt at sondre mellem to typer af aktiviteter: Kompetenceudviklende aktiviteter Netværksskabende aktiviteter. Aktiviteterne er skabt til at understøtte brugeren på forskellig vis - enten ved at udvikle personlige kompetencer eller ved at styrke brugerens netværk. Heri ligger også en antagelse om, at de kompetenceudviklende aktiviteter oftest er organiseret som en 1:1- aktivitet, mens de netværksskabende aktiviteter er organiseret som gruppeorienterede. Det skal understreges, at der med typologierne fokuseres på det primære mål for aktiviteten i erkendelse af, at der i aktiviteterne oftest vil indgå flere formål. I tabel 1 er de to typer aktiviteter uddybet. 9

10 Tabel 1: Typologier af aktiviteter Aktivitetstype Formål med aktivitet Eksempler på aktivitet Kompetenceudviklende Netværksskabende Primære formål er udvikling af kompetencer og/eller praktiske færdigheder, som er relevante for mulighederne for at kunne tage en uddannelse eller få et arbejde. Typisk vil aktiviteten være målrettet én bruger ad gangen. Primære formål er forhindring af isolation og ensomhed ved skabelsen af personlige relationer og menneskelige netværk mellem brugerne og mellem brugere og frivillige. Typisk vil aktiviteten være målrettet en gruppe af brugere. Lektiehjælp Sprogtræning i lektiecaféer til voksne Cykeltræning Venskabsfamilie/kontaktperson/besøgsven Cafeer og væresteder Sociale arrangementer Kvindegruppe Udflugter og ture og familielejr 2.2 Aktiviteter i de seks case-afdelinger I evalueringens casestudier har evaluator mødt begge typer af aktiviteter, men med en overvægt af netværksskabende, hvor kontaktperson og venskabsfamilier fylder meget og er en aktivitet, som alle afdelinger tilbyder. I tabel 2 gives et overblik over aktiviteterne i de seks case-afdelinger. I tabellen er derudover tilføjet antallet af afdelinger, som ved status 2011 har oplyst, at de har pågældende aktivitet som en del af deres integrationsarbejde. Tabel 2: Aktiviteter i de seks case-afdelinger Aktivitetstype Konkrete aktiviteter Case-afdelinger Røde Kors-afdelinger ifølge status for Kompetenceudviklende Lektiehjælp Sprogtræning Alle seks afdelinger har disse aktiviteter og alle anser dette for en del af kontaktpersonsordningerne. 15 Cykeltræning Ballerup 6 Kurser/ Temaaftener Assens, Ballerup 3 Netværksskabende Venskabsfamilie/ kontaktperson / besøgsven Alle 21 Udflugter Alle (minus Hadsten) 19 Cafeer og væresteder Allerød, Hadsten og Assens Ikke oplyst Nørklerklub Allerød, Ballerup Ikke oplyst Sociale arrangementer fx fællesspisning, fester, filmaftener Alle 23 Familielejr Assens, Ballerup, Herning, Sæby 16 Kvindegruppe Ballerup og Sæby 7 4 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats s.7 10

11 Tabel 2 viser således, at lektiehjælp, kontaktpersonordningen og udflugter samt sociale arrangementer er aktiviteter, som udbydes af alle case-afdelinger. Disse aktiviteter er samtidig de mest repræsenterede aktiviteter i Røde Kors-afdelinger generelt og kan således anses som grundstammen for integrationsarbejdet i Røde Kors. Dette siger dog ikke umiddelbart noget om omfanget i forhold til, hvor mange brugere disse aktiviteter når ud til. I figur 1 er svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blandt brugere opgjort på, hvilke aktiviteter de deltager i. Resultatet understøtter, at de nævnte aktiviteter er de mest udbredte. Figur 1: Aktiviteter som brugere angiver at deltage i Udflugter og ture Lektiehjælp Venskabsfamilier/kontaktperson/besøgsven Sprogtræning/uddannelsestræning Sociale arrangementer Familielejre Caféer og væresteder Kvindegrupper Kurser/temaaftener Andre Cykeltræning 13% 13% 13% 11% 21% 40% 57% 54% 52% 51% 51% Note: Mulighed for at angive flere svar, derfor summeres der ikke til 100 %. n = 63 Kilde: Oxford Research 2012 I forhold til Røde Kors egen status fra er der en solid overensstemmelse mellem figur 1 og det billede, der tegnes af de mest hyppige integrationsaktiviteter. Status 2011 er baseret på input fra alle lokalafdelinger i Røde Kors med integrationsaktiviteter. Således komplementerer de to undersøgelser hinanden, og viser at både netværksskabende og kompetenceopbyggende aktiviteter er hyppigt anvendte i Røde Kors lokalafdelinger Lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning Lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning behandles i evalueringen samlet, idet disse aktiviteter i evaluators optik - primært vedrører forskellige niveauer for brugerens uddannelsesniveau. Der er dog forskel på, hvordan lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning er organiseret i afdelingerne. I nogle afdelinger udøves aktiviteten på skolerne, og i andre foregår den i fx Røde Kors' egne faciliteter eller et lejet lokale. I andre lokalafdelinger arbejdes der samtidig med egentlige samtalegrupper for at styrke det sproglige niveau. Alle afdelinger anser både sprogtræning og lektiehjælp som en indlejret del af kontaktpersonsordningen, hvor lektiehjælpen oftest foregår i brugerens hjem. Men sprogtræningen anses ligeledes af brugerne som en væsentlig del af aktiviteten omkring caféer eller sociale arrangementer generelt. 5 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats s. 7 11

12 Overordnet peger evalueringen på, at aktiviteterne lektiehjælp, uddannelsestræning og sprogtræning er kompetenceopbyggende. Men - som det senere fremgår af evalueringen - er disse kompetenceopbyggende aktiviteter ofte koblet til en netværksopbyggende aktivitet Kontaktperson/venskabsfamilier/besøgsven Alle afdelinger har aktiviteter, som handler om at yde personlig støtte via en kontaktperson eller en mere udvidet form, hvor det er hele venskabsfamilier. Disse aktiviteter betegnes i det følgende som kontaktpersonordninger. Indholdet i kontaktpersonordninger er meget bredt, men har grundlæggende den funktion, at brugeren har et sted at henvende sig med stort og småt og få hjælp og støtte i kraft af en personlig relation. Kontaktpersoner støtter således brugeren i et bredt spektrum af aktiviteter i dagligdagen fra helt praktiske gøremål som at få oprettet en bankkonto, internetforbindelse eller købe møbler over bisidning i forhold til møder med myndigheder eller børnenes skole, over uddannelse via lektiehjælp og rådgivning omkring de uddannelsesmæssige muligheder til helt private og emotionelle forhold omkring børneopdragelse, kriser og sygdom, jf.: Vi er forskellige i, hvor personligt man inddrager flygtninge i sin hverdag. Og der er stor forskel på flygtninges behov. Der er ingen facitliste for integrationsarbejdet. (Frivillig) Aktiviteten er kompetenceopbyggende i forhold til at kunne gebærde sig i det danske samfund og mere konkret ved at hjælpe med lektier og øve det danske sprog. Aktiviteten er dog samtidig netværksskabende, da kontaktpersonerne ofte også inddrager brugeren i egen familie og vennekreds, samt ved at kontaktpersonen åbner døre til arbejdspladser, sommerferiejobs til børnene m.v. Derudover er der store sammenfald mellem deltagelse i denne aktivitet og deltagelse i udflugter, sociale arrangementer og familielejre både fra brugere og frivilligside Udflugter, familielejre, sociale arrangementer og caféer Udflugter, familielejre, sociale arrangementer og caféer er helt naturligt netværksskabende aktiviteter, som skaber rammerne for relationsopbygning internt i gruppen af flygtninge og indvandrere og mellem denne målgruppe og Røde Kors frivillige. Inden for disse rammer sker der samtidig det, at relationerne bibringer brugerne nogle af de samme kvaliteter som kontaktpersonordningen; de får de uformelle samtaler, som giver indblik i, hvordan danskerne lever, opdrager deres børn, bliver gift og skilt m.v. En række sociale arrangementer knytter desuden an til de danske højtider, jf.: 12 En del af vores opgave er også at introducere dem til de danske højtider, så børnene ikke står fremmede over for, hvad de andre børn taler om. Vi skal introducere dem for, hvad der sker i det danske samfund. (Frivillig) Udflugterne indeholder både relationsopbygningen omkring de fælles oplevelser og den klare kapacitetsopbygning, at brugerne oplever Danmarks mange facetter i landskab, historie og kultur. I evalueringens kvalitative dataindsamling fremhæver flere brugere, at udflugterne lærer dem noget om Danmark, som de ikke kan læse sig til eller få fortalt, jf.: Det hjælper meget at se historiske steder i Danmark. Det er ikke nok at læse om ting. Det er vigtigt at komme ud og se det. (Bruger)

13 Tre case-afdelinger har en café, der fungerer på forskellige måder. I en lokalafdeling er der åbent dagligt, mens en anden café har åbent hver torsdag aften. Endelig er der i en afdeling tale om en kulturcafé, hvor man mødes to gange om måneden. Kulturcaféen er opstartet i håbet om at skabe et mødested mellem danskere og brugere, men da antallet af fremmødte danskere har været begrænset, ligner kulturcaféen de øvrige cafétilbud i sin målgruppe. Kulturcaféen har dog oftere end de øvrige caféer egentlige kulturelle arrangementer for brugerne. Aktiviteter som kvindegrupper og nørkleklubber vurderes af evaluator generelt til at være sociale mødesteder. Nørklerne er desuden organiseret som en særskilt aktivitet i Røde Kors regi, og ikke nødvendigvis specielt knyttet til integrationsarbejdet. Aktiviteten anvendes som et møde mellem mennesker af såvel dansk som udenlandsk oprindelse omkring en hobby, hvor sprog ikke nødvendigvis betyder så meget. Også kvindeklubberne udgør en særlig ramme for socialt samvær, som af kulturelle årsager er nyttig over for målgruppen, jf.: Min veninde er ikke glad for at komme ud, men hun er glad for at komme i kvindeklubben. Det handler mest om, at det bare er kvinder, der er sammen (Bruger) Kurser og temaaftener Der er to case-afdelinger, som tilbyder aktiviteter, der kan karakteriseres som egentlige kurser eller folkeoplysning via temaaftener. Den ene lokalafdeling har cykeltræning og andre folkeoplysende aktiviteter - fx kurser for kvinder i job, familieliv mv. og arrangementer omkring lovgivning og arbejdsmarkedet. Den anden lokalafdeling har førstehjælpskurser, der dog har en bredere målgruppe end alene flygtninge og indvandrere. Sættes disse fund over for den generelle status af Røde Kors integrationsaktiviteter fra 2011, fremgår det, at i alt tre lokalafdelinger angiver at have temaaftener, mens seks afdelinger har cykeltræning 6. Den mere formelle undervisning, hvor kompetenceudvikling foregår i større grupper, er dermed ikke særlig udbredt. Evalueringen peger på, at kompetenceudviklingen i aktiviteterne primært sker i 1:1-relationer og ofte i en mere uformel ramme. 6 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats s. 7 13

14 2.3 Opsamling og anbefalinger Evalueringen peger overordnet på, at de aktiviteter, som primært anvendes af brugerne, er lektiehjælp, kontaktperson samt udflugter og ture. Der er således tale om forskelligartede aktiviteter, der indledende peger på, at Røde Kors aktiviteter både omfatter netværksskabende og kompetenceopbyggende aktiviteter uanset hvilken lokalafdeling, der er tale om. I evalueringens forandringsteori blev de to aktivitetstyper netværksskabende og kompetenceopbyggende - opstillet som et analytisk greb. Det var ikke forventningen, at disse aktivitetstyper var gensidigt udelukkende, men at der var tale om, at en aktivitet var skabt med afsæt i et primært formål, der kunne henføres til hhv. kompetenceudvikling eller netværksskabelse. Evalueringen viser, at begge formål er indeholdt i aktiviteterne, og at alle aktiviteter kredser om netop kompetenceudvikling og netværksskabelse. Sondringen herimellem svarer hverken til brugernes eller de frivilliges billede. Det er derimod tydeligt, at aktiviteterne er skabt og gennemføres ud fra en mere holistisk tilgang, hvor kompetenceudvikling og samvær anses for at være to sider af samme sag. Anbefalinger Evaluator vurderer fremadrettet, at der kan fokuseres på følgende forhold i relation til aktiviteterne i Røde Kors: Der arbejdes bredt med aktiviteter, der styrker brugernes kompetencer og netværk. Disse kan med fordel fastholdes, samtidig med at der løbende fokuseres på at inddrage brugerne i udviklingen af aktiviteterne. Dertil kan lokalafdelingerne fremadrettet i endnu højere grad inspireres af hinandens aktiviteter. Aktiviteterne kan med fordel samtænkes lokalt, og én integrationsaktivitet kan anvendes til at rekruttere brugere til en anden. Fx kan flere afdelinger styrke kompetenceudviklingen på gruppeplan ved at indarbejde temaaftener/foredrag som en del af de sociale aktiviteter. Dette er lykkedes i nogle afdelinger og giver en effektiv ressourceudnyttelse, ligesom fælles oplæg om eksempelvis relevant lovgivning sikrer, at den rette viden formidles. Der er potentialer i at lade øvrige Røde Kors-aktiviteter indgå i integrationsarbejdet, fx genbrugsbutikkerne og nørklerne. Begge aktiviteter giver noget praktisk at være sammen om (frivillige og brugere) på en ligeværdig måde. Kontaktpersonordninger er der, hvor Røde Kors når den svageste gruppe blandt flygtninge og indvandrere. Uanset målgruppen er ordningen en anvendelig indgang til de øvrige aktiviteter. Derfor er det fokus, de fleste afdelinger allerede har på denne ordning, anbefalelsesværdigt. 14

15 Kapitel 3. Organisering og samarbejder Et væsentligt element i forandringsteorien er konteksten, hvori integrationsindsatsen foregår. Konteksten er dels organiseringen af arbejdet i Røde Kors - både internt i lokalafdelingen og mellem lokalafdelingen og landskontoret - samt samarbejdet med andre aktører. Derfor beskriver dette kapitel, hvordan integrationsarbejdet er organiseret, herunder hvordan de lokale afdelinger samarbejder med landskontoret samt andre aktører såsom kommunen. Derudover belyser kapitlet de frivilliges demografiske forskelle og betydning i forhold til integrationsarbejdet. Kapitlet besvarer spørgsmålene: Hvordan er Røde Kors integrationsarbejde organiseret? Hvordan er Røde Kors samarbejde med andre aktører? Hvad karakteriserer de frivillige? 3.1 Organiseringen Det frivillige integrationsarbejde hos Røde Kors er primært forankret i to instanser: landskontoret og lokalafdelingerne. Røde Kors landskontoret er placeret i København og varetager den daglige ledelse og administration af organisationen som helhed og af de forskellige indsatsområder. Inden for integrationsområdet har landskontoret tre faglige integrationskonsulenter tilknyttet, som varetager kontakten til lokalafdelingerne i relation til integrationsarbejdet. Konsulenterne har til opgave at yde bred støtte de frivillige i lokalafdelingerne i deres arbejde med især opstart og udvikling af integrationsaktiviteter og at medvirke til udvikling af de frivilliges faglige kompetencer. Røde Kors' lokalafdelinger står for at tilbyde og tilrettelægge, arrangere og afholde de konkrete integrationsaktiviteter. Foruden landskontorets integrationskonsulenter arbejder seks regionale konsulenter med at understøtte arbejdet i de lokale afdelingers bestyrelser. Integrationsaktiviteterne indgår som en del af disse konsulenters arbejdsområde, der i øvrigt omfatter Røde Kors lokalt forankrede indsatser i bred forstand Organiseringen af det lokale integrationsarbejde Lokalafdelingerne nyder en forholdsvis høj grad af autonomi. De har egen bestyrelse, der vælger hvilke aktiviteter, der skal oprettes lokalt herunder integrationsarbejdet og andre sociale aktiviteter, førstehjælpskurser og genbrugsbutikker. Bestyrelsen og de frivillige bestemmer selv i vidt omfang, hvordan de organiserer integrationsarbejdet. De bestemmer, hvilke integrationsaktiviteter de ønsker at tilbyde, så længe aktiviteterne overholder de vedtægter, som gælder for hele Røde Kors i Danmark. Bestyrelsen udpeger for hver aktivitet en aktivitetsleder/ledelse, som dels har 'personaleansvaret' og samtidig agerer bindeled mellem bestyrelsen og frivilliggruppen på aktiviteten. 15

16 Afdelingerne står i al væsentlighed selv for at administrere deres økonomi og for at rejse midler til afholdelse af arrangementer og aktiviteter. Det sker primært gennem ansøgning om kommunale 18-midler, og ved at afdelingerne afsætter en del af overskuddet fra deres genbrugsbutikker til det sociale arbejde, herunder integrationsindsatsen. Der findes ikke et totalt overblik over samtlige afdelingers udgifter til integrationsindsatsen, men et estimat baseret på Status 2011 lyder på godt kr. Dette svarer til ca kr. pr. afdeling i gennemsnit 7. De største udgiftsposter er forbundet med udflugter og sociale arrangementer. Afdelingerne står blandt andet i samarbejde med de Røde kors konsulenter - selv for at rekruttere nye frivillige og nye brugere til afdelingen. Den høje grad af autonomi betyder, at måden, hvorpå lokalafdelingerne vælger at organisere sig, varierer på tværs af afdelingerne. Aktivitetsgrupper og kontaktpersoner Blandt de inkluderede seks case-afdelinger i evalueringen er der markant forskel på ansvars(for)delingen mellem de frivillige i de respektive lokale integrationsindsatser. Nogle steder er arbejdet spredt ud i forskellige aktivitetsgrupper, som hver især har en aktivitetsledelse og står for at arrangere 'deres' aktivitet for en større gruppe af brugere. Her findes eksempelvis en frivilliggruppe, som står for at yde lektiehjælp på et fastlagt sted og tidspunkt, mens en anden gruppe er ansvarlig for at koordinere caféens vagtplaner og program. Andre steder organiserer sig således, at selve arbejdet koordineres af én frivillig, dette er typisk i forbindelse med kontaktpersonordninger. Her har den enkelte frivillige ikke ansvaret for én specifik aktivitet for flere brugere, men for at hjælpe én bruger på flere områder. Her planlægges og udføres integrationsarbejde i et samspil mellem den frivillige og brugeren, jf.: Der er rimelig meget anarki i selve udførelsen af den frivillige aktivitet. Det konkrete arbejde med kontaktperson-aktiviteten er meget anarkistisk, for alle gør det, som de vil. (Frivillig) Dette betyder dog ikke, at der nødvendigvis er stor forskel på, hvad kontaktpersoner og aktivitetsgrupper laver, jf.: Lektiehjælp er en anden gruppe end vores, og den udføres af en anden gruppe frivillige. Vi har ikke en selvstændig lektiehjælp. Dog er en stor del af vores arbejde som kontaktperson stadig lektiehjælp. (Frivillig) Til gengæld har organiseringen betydning for de relationer, der opstår, og det antal af brugere, det er muligt at hjælpe. I de afdelinger, hvor aktiviteterne er bygget op om aktivitetsgrupper, får både frivillige og brugere et større fællesskab. Her mødes brugere og frivillige i en større gruppe om fx lektiehjælp, hvor der kan opstå nye relationer på kryds og tværs. Omvendt bliver relationen mellem frivillig og bruger stærkere og tættere i modellen med en kontaktperson. Derudover peger evalueringen på, at lokalafdelinger, der er organiseret via aktivitetsgrupper, er mindre sårbare ved udskiftning af frivillige. Fordi aktiviteten i mindre grad er bundet op på en person, kan udskiftninger af frivillige foregå mere smidigt, end det er tilfældet for kontaktpersonsordningen. Det er et forhold, der kan tænkes ind i organiseringen af aktiviteterne i de respektive lokalafdelinger. 7 Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats 16

17 Lokalitets- eller aktivitetsbaseret organisering Blandt case-afdelingerne er der forskel på de rammer og ressourcer, som afdelingerne har til rådighed. I nogle afdelinger har man egne lokaler, som danner rammen og er omdrejningspunktet for integrationsarbejdet. Her mødes brugere og frivillige både efter aftale og ad hoc. I andre afdelinger er integrationsarbejdet i mindre grad bundet op på lokaliteten, idet aktiviteten afholdes hos den frivillige, hos brugeren eller et tredje sted. Det handler typisk om, at disse afdelinger ikke råder over egne lokaler. I én afdeling, hvor man har egne lokaler, har man indrettet en café, der holder åbent dagligt. Caféen danner rammen om den centrale integrationsindsats i afdelingen, idet der fx foregår lektiehjælp, brevoversættelser og sociale arrangementer. I caféen mødes brugerne både efter aftale og ad hoc, jf.: Det er i cafeen man mødes. Her kommer de og siger, nu døde min fætter. Hvor skulle de ellers gå hen? Trods de beskedne rammer, er caféen den aktivitet, der er vigtigst for dem. Folk skal ud. Ellers så rådner de op i deres lejlighed. (Frivillig) Caféen er et forsøg på at tilskynde brugerne til at deltage og være synlige i deres lokalsamfund. Hvis brugerne ønsker at deltage i andre aktiviteter i afdelingen, fx udflugter, er det desuden et krav fra de frivilliges side, at brugerne tilmelder sig nede i caféen. Caféen fungerer således som én samlet indgang til integrationsindsatsen, og aktiviteterne er primært målrettet de brugere, der aktivt vælger eller evner at komme forbi caféen. Valget af caféen som integrationens fundament har den konsekvens, at man muligvis ikke når ud til de flygtninge, der ikke evner at tage første skridt og dukke op i cafeen. Evalueringen har ikke haft mulighed for at afdække antallet af potentielle brugere i cafeen for derved at tydeliggøre denne eventuelle diskrepans. I en anden afdeling har man ikke egne lokaler eller en café. I forbindelse med større arrangementer og fester kan afdelingen låne lokaler af sprogskolen eller et andet sted. Men mange aktiviteter foregår også hos den frivillige eller hos brugeren, hvilket kan have nogle positive sideeffekter for brugerens læring, jf.: Vi skifter nogle gange er det hos dem, nogle gange er det hos mig. Det fungerer godt. Det kan være svært at finde den rigtige bus i starten, men det giver en vis læring til brugerne. Derved yder vi begge noget. (Frivillig) Mange både frivillige og brugere lægger i den sammenhæng vægt på den kulturudveksling, der sker ved besøg i hjemmet frem for at mødes på neutrale steder. Evalueringen viser overordnet, at lokalafdelingerne og de frivillige navigerer inden for de muligheder, de har, i forhold til sammenhænge mellem lokaler og aktiviteter. Røde Kors integrationsindsats har i højere grad potentiale for at være netværksskabende, hvor mange mødes, og hvor aktiviteter og nye relationer udspringer af dialog og ønsker, hvis der er en fast lokalitet. Det kan på den anden side betyde, at de svagere potentielle brugere ikke nås Samspil mellem lokalafdelinger og landskontor Lokalafdelingerne kan som nævnt drives på forskellige måder. Evalueringen viser generelt, at de frivillige i udbredt grad er glade for netop deres lokalafdelings organisering, jf. figur 2. 17

18 Figur 2: Tilfredshed med organiseringen af integrationsarbejdet 50% 47% 40% 42% 40% 30% 30% 20% 15% 15% 10% 8% 1% 0% 1% 0% Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Lokalafdelingen Landskontor n = 92, Kilde: Oxford Research 2012 Hovedparten af brugerne angiver en generel tilfredshed med organiseringen af integrationsarbejdet i både lokalafdelinger og landskontoret. For landskontoret angiver en markant andel frivillige, at de ikke ved, hvor tilfredse de er med landskontorets organisering. Det skyldes både, at der er mange nye frivillige blandt de adspurgte. For det er hyppigst disse, der angiver ved ikke. Derudover er forklaringen også, at en markant andel af de frivillige ikke er i berøring med landskontoret, og derfor ikke vurderer, at de kan besvare spørgsmålet. En andel af de frivillige peger i spørgeskemaundersøgelsen på, at fremadrettet kunne have brug for at opkvalificere deres kompetencer som frivillig, jf. figur 3. Figur 3: Hvilke kompetencer mangler du som frivillig hos Røde Kors? Faglig viden 48% Sproglige kompetencer 22% Interkulturelle kompetencer Sociale kompetencer 13% 12% Organisatoriske kompetencer Andre 9% 8% Note: Mulighed for at angive flere svar, derfor summeres der ikke til 100 %. n = 92 Kilde: Oxford Research 2012 Figur 3 peger på, at de frivillige særligt efterspørger faglig viden. De frivillige uddyber, at det fx kan handle om viden om lovgivning på integrationsområdet, som er svær at følge med i. En frivillig, der har deltaget i flere faglige arrangementer, oplever, at det er en svær øvelse for landskontoret at finde relevante temaer, der kan gå på tværs af de frivilliges behov, jf.: 18 0% 10% 20% 30% 40% 50% Det er det samme, der fortælles fra gang til gang. Det er svært at være hovedkontor og at skulle komme med noget relevant. Det anerkender jeg, for nogen har været med længe og andre er helt nye. Hvordan skal landskontoret lave et kursus, der er rettet mod alle? (Frivillig).

19 Til samme interview blev ovenstående pointe understreget, idet én frivillig mente, at et foredrag om point-systemer for indvandrere var kedeligt, mens en anden frivillig mente, at det var interessant. Evalueringen indikerer dog, at de frivillige har et behov for større faglig viden, og det er et forhold, der fremadrettet kan adresseres. 3.2 Afdelingernes samarbejde med eksterne aktører Flere af de lokale Røde Kors-afdelinger samarbejder i et eller andet omfang med forskellige eksterne aktører i det lokale integrationsarbejde, jf. figur 4. Figur 4: Lokalafdelingernes faste samarbejdspartnere Kommune Andre Røde Kors afdelinger Skole Ungdommens Røde Kors Sprogskole Ingen Andre frivillige organisationer eller foreninger Boligforeninger Andre Asylcenter Note: Mulighed for at angive flere svar, derfor summeres der ikke til 100 %. n = 51 Kilde: Røde Kors: Status Den frivillige integrationsindsats Som figur 4 illustrerer, er der især mange afdelinger, der samarbejder med kommunen. Det er et resultat, der er bekræftet af spørgeskemaundersøgelsen med frivillige i forbindelse med dataindsamling til nærværende evaluering. Andre hyppige samarbejdspartnere for lokalafdelingerne er andre Røde Kors-afdelinger, sprogskoler, Ungdommens Røde Kors og skoler. 6% 20% 18% 18% 14% 10% 27% 25% 39% 35% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Samarbejdet med kommunen Evalueringen er entydig i forhold til, om samarbejdspartnere i kommunen oplever, at Røde Kors arbejde gør en forskel, jf.: Der ville nok være en 25 % forringelse af kommunens integrationsindsats, hvis ikke Røde Kors var der. Vi ville overhovedet ikke kunne lave den lokale integration, hvis ikke vi havde de frivillige fra Røde Kors. (Samarbejdspartner) Samarbejdet med kommunen er især fokuseret på at tildele nyankomne flygtninge frivillige, der kan være kontaktpersoner. Det tydelige resultat af samarbejdet mellem kommunen og Røde Kors er hastigheden og intensiteten i integrationsprocessen. Når flygtningene tidligt i processen får kontakt til en frivillig fra Røde Kors, får den nyankomne hurtigere adgang til at lære og øve sproget mv. Når samarbejdet mellem Røde Kors og kommunen fungerer godt, oplyser kommunen Røde Kors om, hvilke forhold kommunen introducerer de nyankomne til. Dermed er det også klart, hvilke andre forhold Røde Kors med fordel kan hjælpe de nyankomne med. De frivillige kan tage sig af forhold, som kommunen ikke kan tage hånd om, jf.: 19

20 Når de frivillige kommer på besøg, bestemmer de selv [brugerne] hvad man skal tale om når jeg [sagsbehandler] skal besøge mine familier, har jeg en lang liste. Vores relation er professionel, der er mange ting, vi ikke kan gøre. (Samarbejdspartner) Således peger evalueringen samlet på, at samarbejdet mellem lokalafdeling og kommune for nogle lokalafdelingers vedkommende er fast etableret. Betydningen af dette er ifølge både frivillige og repræsentanter fra kommunen, at brugernes integrationsproces foregår mere smidigt, hurtigere og med et mere positivt udbytte Variationer i samarbejdet med kommunen Samarbejdet mellem kommunen og lokalafdelingen i Røde Kors drejer sig primært om at formidle kontakt mellem nyankomne flygtninge og Røde Kors. For de lokalafdelinger, der samarbejder med kommunen, viser evalueringen, at der er stor forskel på samarbejdet og samarbejdsformen. Fx deltager en integrationsmedarbejder fra kommunen i Røde Kors integrationsmøder i et tilfælde, jf.: Jeg deltager i Røde Kors integrationsmøder. Der er et fast punkt der hedder nyt fra kommunen. Her fortæller jeg, om der kommer nye flygtninge. Jeg hører også, hvad de frivillige møder ude i familierne. Lige nu vil de gerne vide, hvad flygtningene får at vide i modtagelsen. Det skal jeg fortælle om til næste møde. For mig betyder det, at jeg hører, hvad der rører sig i gruppen, og de ved, hvilken rolle vi spiller. (Samarbejdspartner) Denne samarbejdspartner fortsætter og fortæller, at det også er her, koordineringen af ressourcerne sker, jf.: Det er også her, jeg finder ud af, hvem der er frivillige. Derudover koordinerer jeg sammen med Røde Kors en liste over frivillige, så jeg er ajour med, hvor mange frivillige de har. (Samarbejdspartner) De frivillige i lokalafdelingen er enige om, at samarbejdet fungerer godt. Det gør det især, fordi kontakten til kommunen kan foregå meget direkte. I en anden case-afdeling er samarbejdet anderledes. I denne kommune er der bevidst et mere distanceret forhold mellem kommunen og lokalafdelinger, jf.: Vi ønsker ikke at pådutte de nyankomne flygtninge en bestemt organisation. Det skal være deres valg, hvilke organisationer de ønsker at være i kontakt med. (Samarbejdspartner) Af denne grund er det vigtigt for kommunen, at det er kommunen, der tager imod og etablerer flygtningene. Derefter kan Røde Kors komme på banen med det, som de kan supplere med. Betydningen af dette er et mindre smidigt og intenst forløb for brugeren, end når matchningen sker fra starten af brugerens ophold i Danmark. I eksisterende samarbejder med kommunen er der også tegn på, at forventningsafstemning og rolleklarhed er vigtig at holde fokus på. En frivillig påpeger det udfordrende i at have en rolle over for flygtningene, hvor man på en gang er deres bisidder og repræsentant over for kommunen og samtidig har et tæt samarbejde med kommunen i selve udførelsen af aktiviteten. I forhold til samarbejdet med kommunen efterlyser de frivillige større gennemslagskraft hos landskontoret i Røde Kors. De frivillige påpeger, at landskontoret kunne bruge deres styrkeposition mere og argumentere over for kommunerne, at samarbejdet med Røde Kors kan styrke det lokale integrationsarbejde. 20

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde 0 Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF PULJEN FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM VIDEREFØRELSE AF DET FRIVILLIGE INTEGRATIONSARBEJDE

MIDTVEJSEVALUERING AF PULJEN FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM VIDEREFØRELSE AF DET FRIVILLIGE INTEGRATIONSARBEJDE Oxford Research A/S, Februar 2013 MIDTVEJSEVALUERING AF PULJEN FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM VIDEREFØRELSE AF DET FRIVILLIGE INTEGRATIONSARBEJDE Udarbejdet af Oxford Research A/S for Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

STATUS 2014. Den frivillige integrationsindsats. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Den frivillige integrationsindsats. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Den frivillige integrationsindsats Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 Røde Kors-afdelinger med integrationsarbejde... 4 Aktiviteter... 6 300 børn har en forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

NIF. Evaluering 2010. (Netværk I Fagbevægelsen) Udarbejdet for LO

NIF. Evaluering 2010. (Netværk I Fagbevægelsen) Udarbejdet for LO NIF (Netværk I Fagbevægelsen) Evaluering 2010 Udarbejdet for LO Mette Semey Kubix November 2010 Kubix ApS Nørre Voldgade2 1358 København K Tlf. 3332 3352 kubix@kubix.dk www.kubix.dk Indhold Resumé... 4

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere