Udgivet af Danmarks største Forsvars, Sikkerheds-og Beredskabspolitiske organisation TILBYD VORE UNGDOMSÅRGANGE ET FORPLIGTENDE MEDBORGERSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Danmarks største Forsvars, Sikkerheds-og Beredskabspolitiske organisation TILBYD VORE UNGDOMSÅRGANGE ET FORPLIGTENDE MEDBORGERSKAB"

Transkript

1 Udgivet af Danmarks største Forsvars, Sikkerheds-og Beredskabspolitiske organisation Nr. 2 forår 2015 UNGT MEDBORGERSKAB STYRKER SAMFUNDET Peter Juel Jensen, MF, V: TILBYD VORE UNGDOMSÅRGANGE ET FORPLIGTENDE MEDBORGERSKAB Knap unge i en ungdomsårgang på stifter bekendtskab med værnepligt i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Tallet er på drastisk retur i disse år på grund af politikernes beslutninger. Folk & Sikkerhed finder dog tallet så alarmerende, at vi har foreslået, at man indfører en frivillig samfundsværnepligt eller med andre ord et forpligtende frivilligt medborgerskab, hvor de resterende unge i ungdomsårgangen kan melde sig til et kortere ophold hos Forsvar, Hjemmeværn, Beredskab, Beredskabsforbund, Politi, Sundhedssektor, Ungdommens Røde Kors, Veteranhjem, Natteravne etc. Kun fantasien sætter begrænsninger for praktikstedet og varigheden. Formålet er at give ungdomsårgangen et dybere og mere forpligtigende indblik i det robuste samfund og herigennem styrke de unges fælles danske værdier i forhold til det danske samfund. Vi har præsenteret forslaget på Christiansborg for børne-og undervisningsordfører Peter Juel Jensen, MF, Venstre for at teste de politiske muligheder. Peter Juel Jensen er umiddelbart begejstret, da dele af forslaget passer ind i de liberale tanker om at styrke civilsamfundet, og få den enkelte dansker til at tage større ansvar for sig selv, sin familie og samfundet. Han mener klart, at der med inspiration fra udlandet, skal findes nye grænser for, hvad frivillige kan påtage sig af opgaver, og at unge ofte står i et tomrum efter en afsluttet ungdomsuddannelse. OPNÅ KOMPETENCER - Nogle unge kunne i den situation godt have brug for at tænke sig om. Ikke et decideret sabatår, men for at reflektere over, hvad de nu vil i deres voksenliv og, hvor deres interesser ligger. Her kunne et sådant forløb, hvor man frivilligt stiller sig til rådighed for samfundet, oparbejder nogle kompetencer, som man kan bruge her og nu og senere i livet samt, måske opnår at optjene noget merit til det senere uddannelsesforløb siger Peter Juel Jensen. I USA har man oprettet AmeriCorp, Cooperation for National+Community Services, hvor unge er aktivt involveret i frivillige serviceopgaver i samfundet, og i England satser man politisk på Big Society, hvor man forsøger at gøre den engelske borger mere selvhjulpen ude lokalt i samfundet. - Jeg har også diskuteret det med mine skandinaviske kollegaer på undervisningsområdet, hvor man foreslår en slags samfundspligt, eller et tilbud fra samfundet for at kvalificere ungdommen og derved få noget af sammenhængskraften i samfundet tilbage. I sær svenskerne er blevet overrasket over polariseringen og de etniske Her er de unges ønsker til et frivilligt medborgerskab konflikter i det svenske samfund og efterlyser forsættes på bagsidenw FOLK og SIKKERHED, Købmagergade 61, 1. sal, 1150 København K Et ekstra Beredskab at trække på Motto: Fred i frihed Side 3 Tilegner sig nye kompetencer og netværk Styrker sit CV Mulighed for ECTS point (merit) Spændende virksomhed/organisation at arbejde i De unges ønsker til et frivilligt medborgerskab Side 4

2 Indholdsfortegnelse Kolofon Tilbyd vore ungdomsårgange et forpligtende medborgerskab Forsiden / bagsiden Leder Side 2 Et ekstra beredskab at trække på Side 3 De unge ønsker at blive erhversklare Side 4 Hospitalcaféerne giver unge deres ungdom tilbage Side unge potentielle friviliige Side 6 Et medborgerskab skal være frivilligt for at blive værdifuldt Side 7 Kan man overhovedet bede frivllige om at sætte livet på spil Side 8 Var ikke klar til at give slip Side 8 Derfor vil unge arbejde frivilligt Side 9 Frivillighed skal være tilgængelig for alle Side 10 Jeg siger til ballademagerne, at de skal holde op Side 11 er udgivet af den forsvars-og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed er avis 2. fra Folk&Sikkerhed om Frivillighed. Den fokuserer på de unge. Avis 1. blev udsendt i Efterår 2014 under titlen Frivillighed i det robuste samfund. Den var målrettet cheferne. Købmagergade 61, 1. sal 1350 København K Tlf hjemmeside Tak for fotos og illustrationer fra Folketingets hjemmeside, Det danske folkestyre, Rigets midtpunkt i 800 år, Fra ide til liv. Folketingets værksteder - brugt på bagsiden. Ungdommens Røde Kors, Roskilde Kommune, Projekt Frivillig, Hjemmeværnet, Rasmus Dahlberg, Freja Madsen og Amna Nazir, Frivilligjob.dk. Redaktion: Informationschef Claus Arboe-Rasmussen, (ansvh. redaktør) Johnny G. Larsen, bestyrelsesmedlem i Folk & Sikkerhed, lokal netværksformand i Folk & Sikkerhed, Bornholm Sekretariatsleder Oscar C. Brøndum, Folk & Sikkerhed Isabella Jakobsen og Zandra Tess Larsen. Teamet bag Frivilligavis 2, Bagerst fra venstre Sekretariatsleder Oscar Brøndum, F&S bestyrelsesmedlem Johnny G. Larsen og informationschef Claus Arboe-Rasmussen. Forrest fra venstre Isabella Jakobsen og Zandra Tess Larsen. Leder: DE UNGE SIGER JA TAK TIL ET FORPLIGTENDE MEDBORGERSKAB Ideen om et frivilligt medborgerskab er spændende, siger en af dansk erhvervslivs tunge drenge, viceordførende direktør i Jyske Bank, Sven Blomberg. Sven er medlem af Folk & Sikkerheds nye Advisory Board. Han ser et frivilligt medborgerskab gå godt hånd i hånd med den danske værnepligt som et supplement og ikke en erstatning for værnepligten. Samme lyse toner kommer der fra Christiansborg, hvor Venstres børne-og undervisningsordfører Peter Juel Jensen gerne vil bringe forslaget med ind i Folketingssalen. Peter Juel Jensen finder, at Folk & Sikkerheds forslag om at tilbyde de unge i en ungdomsårgang, der ikke selv aftjener værnepligt i dag, en frivillig samfundsværnepligt eller med andre ord et forpligtende medborgerskab, som et rigtigt godt tilbud. Herved tegner en ungdomsårgang frivilligt i en kortere periode en slags samfundskontrakt efter udenlandsk forbillede og derved er de med til både at styrke det robuste samfund og skabe øget sammenhængskraft i civilsamfundet. Nogle unge kan godt have brug for at tænke sig om. Ikke et decideret sabbatår, men for at få de unge til at opdage de danske værdier og medvirke til at løse utrygheden og usikkerheden i samfundet, siger Peter Juel Jensen. ANALYSE BLANDT UNGE I DANMARK De to klare udsagn hænger utrolig godt sammen med den analyse, de to Metropolpraktikanter Isabella Jakobsen og Zandra Tess Larsen fra Katastrofe-og Risikomanageruddannelsen har foretaget for Folk & Sikkerhed. De har spurgt unge mellem år på forskellige uddannelsesinstitutioner som Campus Bornholm (Gymnasie-og HF-studerende), Professionshøjskolen i København, værnepligtige ved Beredskabsstyrelsen Bornholm samt værnepligtige ved Garderhusarregimentet i Næstved. De unge i analysen peger klart på muligheden for gennem dette tilbud at blive akkrediteret af Af Frank E. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed samfundet for en frivillig indsats ved at samfundsvigtige virksomheder tilbyder dem en praktikplads. Hele 70,32 % af de unge ønsker sig relevante projekter, hvor de bidrager til samfundet. Det understreger samtidig de unges eget argument med, at et forslag om frivilligt medborgerskab, skal kaste noget af sig. Hele 59,01 % ønsker noget til gengæld for det frivillige arbejde. What`s in for me, hvis arbejdet er meningsfyldt og reelt gør en forskel, og ikke tager arbejde fra fastansatte. Et flertal på 50,08 % siger endda ja tak til et forpligtende medborgerskab. ET FRIVILLIGT MEDBORGERSKAB FÅR VÆRDI Analysen understreger også projektkoordinator Mette Riis fra Projekt Frivillig ønske om, at de cirka unge på ungdomsuddannelserne i Danmark bliver potentielle deltagere i Projekt Frivillig. De unge er meget ressourcestærke, og 74,4 % af de,der sidste år modtog et såkaldt frivilligbevis fra organisationen var gymnasieelever, siger Mette Riis. Borgmester Joy Mogensen, socialdemokrat fra Roskilde Kommune siger i denne avis, at et frivilligt medborgerskab får værdi, hvis det kan samtænkes med de frivillige foreninger, vi kender i dag, der samtidig støtter op om beredskabet, f.eks. Hjemmeværnet. Det har borgmesteren set med egne øjne, da Roskilde Kommune blev hårdt ramt af de to storme Egon og Bodil. I dag er 43 % af den danske befolkning engageret i frivilligt arbejde, og de frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen har netop anerkendt denne indsats ved at udarbejde ti konkrete initiativer, der skal hjælpe de frivillige ud over de barrierer, der i dag gør den frivillige indsats besværlig. Ideen er en videreudbygning på sidste års Frivilligcharter, der skal gøre samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige lettere. Folk & Sikkerhed er glad for Medborgerskabsanalysen, der peger positivt i retning af, at de unge er både erhvervs- og samfundsklare. Den understreger samtidig vor tilsvarende analyse fra 2014 på Bornholm, hvor vi havde spurgt et udsnit af de bornholmske unge under Folkemødet om deres holdning til en egentlig samfundsværnepligt. Lad os nu få det konkretiseret i et forslag til Folketinget, så vi kan bygge en bred bro mellem de unge og det danske samfund. Erhvervsleder, Sven Blomberg: ET EKSTRA BEREDSKAB AT TRÆKKE PÅ Ideen om et frivilligt medborgerskab er spændende og en god ide. siger Sven Blomberg, en dansk erhvervsleder med en baggrund i Forsvaret. Han ser det frivillige medborgerskab gå hånd i hånd med værnepligten, som vi kender den i dag. Det skal være et supplement, og ikke en erstatning af pligten til at forsvare Danmark. For Sven Blomberg er retten til at tale frit, tro frit og forsamles frit, nemlig ikke fri for forpligtelse. Det er rettigheder, som er sindssygt svære at få, men som meget nemt kan fjernes. Derfor skal vi i Danmark være i stand til at beskytte dem. Jeg ville synes, det var forfærdeligt, hvis mine børn skulle opleve en tilværelse, hvor de en dag ikke havde de samme rettigheder, som vi har i Danmark i dag. Intet er gratis, heller ikke frivillighed Sven Blomberg kender til den skepsis, der kan være forbundet med brugen af frivillige. Det er ikke omkostningsfrit, og det professionelle beredskab skal løse opgaven selv, vil nogen sige. Ifølge Sven Blomberg vil et frivilligt medborgerskab give et ekstra beredskab at trække på, når de umiddelbart tilgængelige ressourcer ikke er tilstrækkelige. Det er næppe gratis, men det gør det ikke overflødigt. Det er ligesom en forsikring - man vil helst ikke betale den, men den er god at have, når det går galt. Uddannelse af frivillige koster penge, ligesom udstyr og materiel, så man skal være parat til at betale noget. Til gengæld får man noget helt unikt tilbage. Et frivilligt medborgerskab kan bidrage med en øget bevidsthed blandt ungdomsårgangene om at stille op for eget samfund, fremfor kun at være optaget af, om der er vand i egen kælder. Frivillighed koster ikke jobs At frivillige koster jobs, er et udsagn der ifølge Sven Blomberg gerne må lægges på hylden. Frivillige vil aldrig opnå den samme faglighed som fuldtidsansatte. Derimod kan det lette arbejdsbyrden for de lønnede, ligesom det kan bidrage til samfundsrobustheden. Sven Blomberg husker FOAs formand Dennis Kristensens positive udtalelse om de frivillige, der hjælper til på blandt andet plejehjem. Tiltaget vakte i begyndelsen bekymring, men har vist sig at øge borgernes livskvalitet, uden at koste jobs. Tilsvarende vil et frivilligt medborgerskab kunne hjælpe det professionelle beredskab til en hurtigere opgaveløsning. Truslen udefra I lang tid efter den kolde krigs afslutning var der en tendens til at tro, at vores samfund ikke længere var truet. Med terrorangrebet i New York 11. september 2001 og de seneste års internationalt øgede sikkerhedspolitiske destabilisering, er en bekymring for, om vi kan forsvare os, opstået på ny. Det har vist at vores samfund er meget sårbart. siger Sven Blomberg. Sidste år var der flere eksempler på, at Rusland med kampfly, krænkede både dansk og svensk luftrum, og det vækker bekymring. En handling, der bringer associationer til den kolde krig og som for alvor tester vores evne til at reagere. Ifølge Sven Blomberg må vi ikke opgive evnen til at kunne forsvare os, og det er vigtigt, at ungdommen forstår de trusler, der omgiver os. Én har engang sagt, at ethvert land har en hær. Enten ens egen eller en andens. Jeg synes det er værd at kæmpe for, at vi kan beholde vores egen. Det er den eneste måde, vi kan bevare alt det, vi i vores samfund vægter så højt. Et frivilligt medborgerskab skal ikke erstatte vores forsvar eller værnepligten, men kan være et vigtigt supplement. Sven Blomberg er født i 1950 og er opvokset i Vangede Sven Blomberg arbejder som viceordførende direktør i Jyske Bank og bestyrelsesformand for BRFkredit. Han er tidligere præsidieformand i Folk & Sikkerhed og er nu én af 10 Advisory Board medlemmer. Sven Blomberg har gjort strålende karriere i Forsvaret og i det private erhvervsliv. Han har modtaget adskillige udmærkelser for god tjeneste og pt. er han den eneste oberst af reserven i Danmark. Privat er Sven Blomberg gift og har sammen med sin kone, tre døtre. Sven Blomberg Erhversleder 2 3

3 Zandra Tess Larsen er 23 år og til daglig studerer hun til katastrofe- og risikomanager på Professionshøjskolen Metropol. Hun er vokset op i Charlottenlund, men har i de seneste år boet på Christianshavn, hvor hun også arbejder i en tøj- og skoforretning. Hun har tidligere arbejdet frivilligt på et krisecenter for voldsramte kvinder, hvor hun fandt sin interesse for at hjælpe de, der er havnet i en situation, de ikke selv er i stand til at komme ud af. Zandra vil gerne læse videre, men når hun engang er færdig med det, drømmer hun om et job som krisepsykolog. Zandra Tess Larsen Studerer til katastrofe- og risikomanager Isabella Jakobsen er 21 år og læser til katastrofe- og risikomanager på Professionshøjskolen Metropol. Hun er vokset op henholdsvis på Amager og Dianalund og bor nu på Nørrebro. Isabella arbejder ved siden af studiet frivilligt som samarit i Røde Kors. Her har hun har lært rigtig meget om sig selv. Hun er blevet udfordret, samtidig med at hun er blevet en del af et stærkt fællesskab. Når Isabella er færdiguddannet, drømmer hun om at komme ud og lave nødhjælpsarbejde eller udviklingsprojekter i hele verden. Analyse: DE UNGE ØNSKER AT BLIVE ERHVERVSKLARE En undersøgelse, foretaget med fokus på forslaget om et frivilligt medborgerskab, viser en klar tendens. De unge vil gerne frivilligt arbejde. Men de vil have noget igen. Hele 59,01 % af de adspurgte synes det er vigtigt, at det frivillige arbejde kan styrke ens CV. Det er dog også vigtigt, at arbejdet opleves som meningsfuldt og man gør en reel forskel. De unge stiller dermed krav til deres frivillige arbejde - de vil ikke lave hvad som helst. Her kommer Folk & Sikkerhed ind og har en kæmpe opgave i, at informere ungdomsårgangen omkring de muligheder, der er og inspirere de unge til frivilligt arbejde. Stemningen for medborgerskabet er ifølge undersøgelsen også positiv - 50,18 % kunne overvejende se fordele ved forslaget og 44,52 % kunne se lige mange fordele og ulemper. Det er altså et kun et mindretal, der overvejende kan se ulemper. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen: Ungdomsårgangene og det robuste samfund er udarbejdet af Folk & Sikkerhed og tester farvandet i forhold til forslaget om det frivillige medborgerskab. De adspurgte er forskellige uddannelsesinstitutioner: Campus Bornholm(Gymnasie og HF-studerende), Professionshøjskolen Metropol, de værnepligtige i Beredskabsstyrelsen Bornholm og de værnepligtige i Gardehusar Regimentet i Slagelse. I alt har 283 besvaret undersøgelsen. Disse forskellige institutioner er valgt, for at kunne repræsenterere en bred del af den unge befolkning. De er blevet stillet spørgsmål omkring deres holdninger til værnepligt, deres erfaring med frivillige og, hvad de mener der skal til for at forslaget kan blive til virkelighed. Vil erhvervslivet være med på idéen? Erhvervslivet spiller en stor rolle, når det kommer til tilblivelsen af et frivilligt medborgerskab. De unge, 29,68 % vil nemlig gerne akkrediteres af erhvervslivet for deres frivillige indsats, viser analysen. Samtidig skal forskellige samfundsvigtige virksomheder inden for de forskellige sektorer, tilbyde en form for praktikplads til de unge. For at erhvervslivet skal være med på den, skal det være relevante projekter, hvor de unge bidrager til virksomheden, på en sådan måde at arbejde ikke tages fra andre. - Hele 70,32 % valgte denne mulighed i undersøgelsen. Det er bestemt heller ikke meningen at frivillig arbejdskraft, skal erstatte fastansatte. Dette kommer man udenom, ved at nytænke forestillingen omkring dét at være frivillig. Det skal tilbydes nogle helt andre arbejdsopgaver, end tidligere. Undersøgelsen viser også, at godt en fjerdedel af de adspurgte har et ønske om at være frivillig, men lige nu ikke er det. Dette ligger i god tråd, med den antagelse, at unge gerne vil. Men måske kan de ikke se sig selv i de frivillige organisationer, der er nu eller de kender til, eller se sig selv arbejde med de opgaver, der tilbydes. Medborgerskabet er en af de måder, hvor man nytænker frivillighedsbegrebet. Sådan som det er i dag, skal man selv opsøge frivilligheden. Medborgerskabet skal tilbydes til alle, ligesom man i dag får et brev, omkring ens værnepligt. Heri kunne stå, hvilke muligheder der er i ens lokalsamfund. Sidste år på folkemødet på Bornholm lavede IBB-klassen fra Campus Bornholm en lignende undersøgelse omkring frivillighed og tryghed i det robuste samfund. Her var konklusionen, at frivillighed var med til at skabe tryghed i lokalsamfundene, samtidig med at myndighederne havde nogle klare opgaver i forhold til at inspirere og engagere deres borgere i deres eget lokalsamfund. Det robuste samfund er ikke mere robust end dets borgere, derfor er det vigtigt at frivillighed opfordrer til selvstændighed og hjælp til selvhjælp. Her er de unges ønsker til et frivilligt medborgerskab Tilegner sig nye kompetencer og netværk Styrker sit CV Mulighed for ECTS point (merit) Spændende virksomhed/organisation at arbejde i HOSPITALSCAFÉERNE GIVER UNGE DERES UNGDOMSLIV TILBAGE En hospitalscafé er, en café hvor de unge patienter kan komme og få et frirum, fra deres sygdom. De arrangerer, i samarbejde med de frivillige, forskellige aktiviteter. Det kan være spilturneringer, fødselsdage, musikarrangementer, faktisk lige hvad de har lyst til. Det er sted hvor den unge er i fokus og ikke sygdommen. Hospitalscaféerne handler om at insistere på, at de unge har ret til et ungdomsliv på lige fod med deres jævnaldrende. fortæller Amalie Utzon, Landsformand for Ungdommens Røde Kors (URK). Caféerne, der nu er placeret rundt om i landet, startede som Hr. Berg på Rigshospitalet. Caféerne har alle navne der tiltaler de unge: Café Luksus, Café Svanen og Café Nexus. Det vi hører er, at i en verden hvor alt er hvidt, hvor der er mange læger og alt handler om din sygdom, at caféen giver den unge et tilbud om et ungdomsliv. Efter opstarten på Rigshospitalet som Hr. Berg, spredte det sig til resten af landet, igennem den centrale styregruppe i URK. Det tog tid at etablere samarbejdet, da de to organisationer Hospitalet og URK, er forskelligt organiseret. At det lykkes beviser, at man sagtens kan lave indsatser med frivillige, selvom man har med en målgruppe at gøre, hvor fagpersonerne kan vægre sig lidt ved det i starten. Det handler bare om at tage opgaven alvorligt. Krav til frivillige sikrer en meningsfuld indsats Det at vi stiller krav til de frivillige gør, at vi tager deres indsats seriøst og kan garantere, at det de gør, gør en reel forskel. Der stilles krav til de frivillige, ud fra en subjektiv vurdering. Kravene til de frivillige stilles i samarbejde med hospitalerne og URK. Kravene er en vurdering af, hvad der fungerer bedst. Hvis man har oplevet, at man får den bedste indsats ved, at de frivillige er lidt ældre, så stiller man et højere alderskrav. Udover dette er det også Amalie Utzons oplevelse, at det er noget man vokser af. Man finder frem til ens eget potentiale. Noget man måske troede, man slet ikke kunne, det får man frem. Fremtidens frivillige organisation Det er vigtigt at have en mangfoldig tilbudspalette i forhold til de frivillige jobs, hvis man ønsker en mangfoldig frivilliggruppe. For eksempel er der ikke noget galt med at være frivillig i en lektie-café, men har man haft det svært i skolen, er det måske ikke lige det, der trækker. Der er dog heller ikke noget galt i, at visse aktiviteter taler mere til en særlig gruppe af mennesker. Amalie mener, at flertallet gerne vil være frivillige, men bare ikke kan se sig selv som frivillige, på grund af de aktiviteter der er stillet op. Grundlæggende tror jeg på, at unge gerne vil hinanden og være en del af et fællesskab. I relation til forslaget om et frivilligt medborgerskab siger hun dette: Det kan være en fordel at nuancere en værnepligtstænkning, til også at omfatte en social indsats herhjemme. Hun understreger, at det er vigtigt, at det foregår frivilligt og ikke er en indkaldelse til værnepligt. Det er svært at spå om interessen af et sådant medborgerskab - men vi kan i al fald se i URK, at unge HAR lyst til at gøre en forskel i det samfund, de er en del af. Hvis det skæres rigtigt, kan denne virkelyst også kanaliseres over i en anden værnepligtstænkning. Jeg synes det er fedt Personligt har Amalie en del erfaring med selv at være frivillig og hun oplever, er at det er rart at gøre noget, der ikke kun er godt for hende selv. Jeg bliver en del af noget, der er større end mig selv. Jeg synes det er fedt at være sammen med så mange, der drømmer så stort. Noget som hun mener, er vigtigt for samfundet. Vi skal være frivillige fordi vi bliver bedre mennesker af det. Det lyder stort, men jeg tror det er fordi, at man får forståelse for, at der er nogen, der ikke ligner os selv. Man finder frem til at det gode liv handler om andet end at komme hurtigt igennem studie, have et job og leve sundt. Amalie Utzon er 24 år. Har været Landsformand i 1½ år for Ungdommens Røde Kors (URK). Har været frivillig i URK i syv år. Udover URK, læser hun til Statskundskab på Københavns Universitet og arbejder som studentermedhjælper for Socialt Udviklings Center SUS. Hospitalscaféerne er et samarbejde med Ungdommens Røde Kors og Egmont fonden, under programmet plads til livet. Hvert år indlægges omkring børn og unge og det er dem programmet plads til livet har fokus på, ved hjælp af hospitalscaféerne: Café Svanen, Café Nexus og Café Luksus. Ungdommens Røde Kors, er en neutral og upolitisk organisation. Amalie Utzon Landsformand, URK Isabella Jakobsen Studerer til katastrofe- og risikomanager 4 5

4 Projekt Frivillig er et tværministerielt initiativ mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og Kultur- og Undervisningsministeriet Det er et landsdækkende initiativ, der støttes med midler fra Finansloven. Projekt Frivillig har en jobdatabase, som de samarbejder med Frivilligjob.dk omkring. Her kan ungdomsuddannelsernes elever søge mellem hundredevis af forskellige frivillige aktiviteter. Frivilligt arbejde, på minimum 20 timer, belønnes med et frivilligbevis. I 2011 blev der udskrevet 1164 frivilligbeviser, og allerede i 2014 var dette tal næsten tredoblet med 3089 frivilligbeviser. Projekt Frivillig, Mette Riis: UNGE POTENTIELLE FRIVILLIGE Der er cirka elever på ungdomsuddannelserne i Danmark. Det betyder også, at der potentielt er elever, der kan deltage i Projekt Frivillig siger Mette Riis, administrativ medarbejder i Projekt Frivillig. Hun er ikke bange for at tænke stort og har været med siden projektets fødsel i Et projekt, der har til formål at øge unges kendskab til frivilligt arbejde. Målgruppen er elever på ungdomsuddannelserne, fordi man som en del af den forrige regerings kvalitetsreform ønskede at fremme et fremtidigt frivilligt engagement i denne gruppe. Med frivilligt arbejde kan man opleve, hvilken forskel, man reelt kan gøre med meget få midler. Projekt Frivillig har gjort det nemt for den travle ungdom, fordi de ikke behøver bruge mere end 20 timer i alt. Til gengæld belønnes man med et frivilligbevis, til potentiel gavn for ens fremtidige uddannelse og job. fortæller Mette Riis. Skræddersyede projekter er på tilbagetog Statistik fra 2014 viser, at 67,6% af de frivillige arbejder mere end de påkrævede 20 timer. Mette Riis oplever selv, at det er blevet populært at være frivillig. Det er blevet en slags samfundstrend, men hvor de unge førhen valgte skræddersyede projekter, vil de i dag gerne selv bestemme rammer og vilkår for det frivillige arbejde. Derfor arbejder Projekt Frivillig også på at tilbyde en bred vifte af frivillige jobs til elever på ungdomsuddannelserne. Du kan blive spejderleder, eventmager eller træner i en idrætsklub kun fantasien sætter grænser. Projektets fornemmeste opgave er, at matche unge og foreninger, så gevinsten for begge parter bliver gensidig stor. Foreningerne skal lære at tænke de unge ind i deres koncepter. Det kræver en helt anden sammensætning af opgaver at få en ung frivillig, end det gør at få en pensionist, som kasserer i en boldklub. Vi opfordrer foreninger til at lave nogle spændende forløb, som de unge kan se sig selv i, i forhold til de frivillige opgaver. siger Mette Riis. Projekt Frivillig har fællestræk med det frivillige medborgerskab Folk & Sikkerhed præsenterer, bl.a. det stærke fokus på ungdomsårgangene. Begge bygger på et koncept, der skal være til gavn for noget større end den enkelte frivillige, ligesom at både det frivillige projekt og medborgerskab, skal afvikles uden for skoletid. Et frivilligt medborgerskab er meget godt i tråd med det, vi laver hos os. For mig at se, er det vigtigt, at det er 100% frivilligt for at give unge de gode aha oplevelser. Mette Riis pointerer nemlig, at det er igennem aha oplevelserne, at unge ser gevinsten. Det har betydning for de unge, at de kan se resultatet af det frivillige arbejde, de udfører. Skal et frivilligt medborgerskab blive en realitet, skal ungdomsårgangene kunne se what s in it for me? På trods af, at Projekt Frivillig er for alle elever på landets ungdomsuddannelser, er Mette Riis bekendt med, at 74,4% af de, der modtog et frivilligbevis i 2014, er gymnasieelever. Det skyldes, at de ofte er mere ressourcestærke, ligesom at de har en lang tradition for frivillighed ved Operation Dagsværk. Vi har dog planer om at indlede en erhvervsskole-kampagne, for at få flere med. Mette Riis er drevet af de positive fortællinger, hun møder i sit arbejde. Elever, der selv synes de er svage, vokser i det frivillige arbejde, ved at være noget for andre. Også de unge, der ikke føler, at de har noget som helst at give andre, finder ud af, at det har de faktisk. Det er en win-win situation. Et projekt med Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus har brændt sig fast på Mettes Riis nethinde. Herfra blev en gruppe svage elever besøgsvenner for nogle ældre. Flere af dem voksede så meget med opgaven, at de lagde antidepressiv medicin på hylden. De blev helt andre mennesker. Samtidig fik de ældre selskab. Ifølge Mette Riis er mulighederne for frivilligt arbejde mange og undskyldningerne få, men ikke desto mindre er hun glad for, hvordan projektet er blev taget imod. Jeg glæder mig til at følge udviklingen inden for frivillighed i Danmark. Borgmester i Roskilde, Joy Mogensen: ET MEDBORGERSKAB SKAL VÆRE FRIVILLIGT FOR AT BLIVE VÆRDIFULDT J eg tror på, at mennesker bliver stærkere, når de oplever at kunne udrette noget. Der er ikke nogen, der bliver stærkere af, at tage offerrollen. Man er mere tryg, når man føler, at man kan gøre en forskel i sit eget og andres liv. Sådan udtaler Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen sig om den frivillighed, der i de seneste år har vist sig uundværlig, og som senest viste sig, da Roskilde og omegn blev ramt af voldsomme stormfloder. Borgerne skal have mulighed for at være med, dér hvor han eller hun brænder for at være med det synes jeg er vigtigt i et demokrati som vores. Derfor mener Joy Mogensen også, at et frivilligt medborgerskab blandt ungdomsårgangene ikke behøver at være uden for rækkevidde. Ideen er fostret af Folk & Sikkerhed for at give de store ungdomsårgange, der ikke stifter bekendtskab med værnepligt, en mulighed for selv at give noget tilbage til samfundet. Et frivilligt medborgerskab får værdi, hvis det kan samtænkes med nogle af de frivillige foreninger, vi allerede kender i dag, der jo støtter op om beredskabet, som fx Hjemmeværnet. Så er det måske ikke en helt dum ide. Men det skal altså være frivilligt og ikke noget de unge påduttes af en skolelærer. For Joy Mogensen er frivillighed et stærkt supplement til det beredskab, vi kender i dag. Selvom vi har et meget dygtigt Redningsberedskab, kan hændelserne være så store, at mandskabet må prioritere deres ressourcer, fordi de ikke kan være alle steder på én gang. Lige netop dér, er det en kæmpe styrke at have de frivillige. De ved noget om lokalsamfundet, og de kender den ældre beboer i nr. 7, der i det daglige klarer sig fint på egen hånd, men som i en krisesituation kan have brug for hjælp. siger Joy Mogensen. Fra Bodil til Egon Da Danmark tilbage i januar måned fik besøg af stormen Egon, var man i Roskilde klar. Det professionelle beredskab havde indkaldt ekstra mandskab, og i kommunen blev de sociale medier flittigt brugt til at udsende beredskabsmeddelelser og komme i kontakt med borgere. Frivillige fra lokalsamfundet mødte talstærkt op for at give en hånd med, hvor det var nødvendigt, særligt omkring fjorden. En indsats man ifølge borgmester Joy Mogensen kun kan være stolt af. Folk kom og hjalp med at fylde sandsække og sikre hjem og værdier. Endnu flere kom med kaffe og kage til dem, der havde været indsat i lang tid. Det er sådan noget, der giver mig helt gåsehud og en følelse af, at nu er der noget, der virker. Siden stormen Bodil i december 2013 tog både borgere og beredskab med bukserne nede, har man i Roskilde Kommune lagt energi i at evaluere indsatsen. De frivillige rummer rigtig megen viden og erfaring om, hvad der virker og, hvad der ikke virker. Det må ikke gå tabt. Et Roskilde i udvikling Et gammelt ordsprog lyder, at man skal rejse sig fra det træ, hvor man er faldet. I kølvandet på stormene er et unikt sammenhold opstået i Roskilde. Lysten til at engagere sig i frivilligt arbejde er udpræget og nye initiativer dukker op. Det tidligere Skt. Hans Hospital er blevet omdannet til et asylcenter med en kapacitet på 350 asylansøgere og opbakningen til det har været stor. Også innovative projekter som Zebrabyerne gør sig bemærket - et navn der refererer til den cirkel zebraer danner omkring de svageste i flokken for at beskytte dem, under angreb fra andre dyr. Her skal beboere i udvalgte bydele selv stå i spidsen for at bringe alle gode kræfter i spil for at skabe mere trivsel, sundhed og ikke mindst øget medborgerskab blandt borgerne. Det er ifølge Joy Mogensen eksempler på ægte frivillighed. Det skal komme fra hjertet. Det lyder så rørstrømsk, men frivillighed skal være noget man gør, selvom man ikke behøver. Frivillige fra Hjemmeværnet hjælper borgere i Roskilde under de store oversvømmelser Joy Mogensen har siden 5. maj 2011 været Borgmester i Roskilde Kommune og er socialdemokrat. Hun er uddannet i Kultur- og Sprogmødestudier fra Roskilde Universitet og har før i tiden arbejdet som blandt andet konsulent hos Rambøll Management og Teknologisk Institut. Joy Mogensen blev politisk aktiv allerede som 15årig og brænder for at sikre den gode udvikling i hendes lokalområde. Joy Mogensen Borgmester i Roskilde Mette Riis Projekt Frivillig Undervisningsminister Christine Antorini er her sammen med glade unge frivillige. 6 7

5 Theis Thøgersen er 24 år og er fra Rødovre. I Hjemmeværnet er han geværskytte og sekundært sygehjælper. Han er med i Hjemmeværnskompagni Rødovre, Distrikt København og har været med siden oktober Hjemmeværnet har frivillige, hvoraf er aktive. 85 % er mænd og gennemsnitsalderen er 44,5 år. Theis Thøgersen, Geværskytte og sekundært sygehjælper I hjemmeværnet Christian Dencker er 20 år og fra Hareskov Han er Landstalsmand for de værnepligtige i Livgarden og har snart afsluttet sin værnepligt. Michael Richter, 22 år fra Haderslev Er talsmand for sit vagthold, og har snart afsluttet sin værnepligt. Livgarden blev oprettet i 1658 og er det mest traditionsbundne værnepligtsforløb. Livgarden har kaserne i Høvelte, hvor uddannelse og træningen af de værnepligtige foregår. Samt kasernen på Gothersgade. Går vagt på Amalienborg efter deres fire måneders basistræning. Talsmandsordningen er ligesom de værnepligtiges tillidsmand. Der er en talsmand for hvert enkelt vagthold, samt en landstalsmand. Landstalsmanden er ikke vagtgående og deltager i møder, sammen med andre regimenter og tager de værnepligtiges bekymringer med til ledelsen. Hjemmeværnssoldaten: KAN MAN OVERHOVEDET BEDE FRIVILLIGE OM AT SÆTTE LIVET PÅ SPIL? D a terroren ramte Danmark weekenden februar i år, var det tydeligt, at Hjemmeværnet varetager mange alsidige opgaver. Terrorhændelser er heldigvis ikke hverdagskost i Danmark, men kan man overhovedet bede frivillige om, at sætte sit eget liv på spil? I og med man er frivillig, må man også gå ud fra, at den enkelte har sat sig ind i, hvad man går ind til. Fx står der i min kontrakt, at hvis det helt store sker, så ejer staten min røv. Hvis man ikke vil det, så må man være frivillig et andet sted, siger Theis Thøgersen, frivillig i Hjemmeværnet, der var indsat under terrorangrebet. Her varetog de frivillige fra Hjemmeværnet i første omgang, afspærringsopgaver, omkring Krudttønden og Nørreport. Efter skyderiet på Krystalgade, blev det vurderet for farligt, at være indsat i uniform uden våben (Hjemmeværnet måtte ikke bære våben under angrebene, da forsvaret ikke må indsættes imod civile i fredstid, uden tilladelse fra Folketinget). Derefter blev det første hold sendt hjem, mens andre der lige var kaldt ind, var nødsaget til at vente på nye ordrer. Theis Thøgersen fortæller om sine oplevelser. Han og de frivillige blev senere sat til at levere mad, til de mange trætte politibetjente, som modtog dem med kyshånd Jeg har aldrig set så glade ansigter, som da vi kom kørende og råbte ud af bilen: så er der mad! ser Theis Thøgersen stor værdi i. Derved får de unge mulighed for at skabe positive relationer med myndighederne, og bryde eksisterende fordomme ned. Han mener, at sådanne initiativer, er med til at gøre Danmark mere robust: Folk er sig selv nærmest. Derfor er det vigtigt at hjælpe folk, til at hjælpe sig selv - klar dig selv til, vi kan få hjælpen frem. Det vil også være med til at give en følelse af tryghed. Dét at være frivillig i Hjemmeværnet, har givet Theis Thøgersen en større forståelse for totalforsvaret og kendskab til, hvor godt han er beskyttet, som borger i det danske samfund. Taknemlighed og stolthed Theis Thøgersen meldte sig til Hjemmeværnet, for at udfordre sig selv og prøve noget nyt. Det har givet mig mere end, jeg havde turdet håbe på. Han har været med til mange forskellige opgaver. Alt fra at assistere politiet, til at være moment for Livgarden og være indsat under stormen Bodil. Jeg er kommet rundt omkring som frivillig og har mødt og hjulpet en del mennesker. Det vil jeg fortsætte med. Det er lige netop dét, der er Hjemmeværnets styrke - deres alsidighed. Han føler, at den anderkendelse, han modtager fra nær og fjern, vejer op for de mindre sjove opgaver. Det, - at folk siger tak til mig, har stor betydning for min motivation til at fortsætte. Det er svært ikke at være stolt over at være en del af Hjemmeværnet. Hjælp til selvhjælp Folk & Sikkerheds forslag om et medborgerskab for unge, VI VAR IKKE KLAR TIL AT GIVE SLIP M an lærer meget om sig selv på relativ kort tid fortæller Michael Richter, Talsmand for sit vagthold, om værnepligten i Den Kongelige Livgarde. Christian Dencker, Landstalsmand for de værnepligtige og Richter har ikke lyst til at tænke på, hvem de havde været uden de seneste måneder i Livgarden. Disciplin og struktur er i højsædet og det er deres oplevelse, at det har været særlig godt for nogle af de værnepligtige at komme ind og opleve disciplin. Selv det største problembarn, kan komme på rette fod herinde. Siger Dencker. Tag nu bare et eksempel som en ældre dame i toget. Selvfølgelig rejser man sig op for hende det indbygges i os herinde siger Richter. På mange måder lærer de værnepligtige at være rollemodeller, både inden for og uden for kasernen. Ud over værnepligten, har de to ikke været engageret i frivillighed, men efter deres værnepligt, er holdningen til frivillighed ændret. De kan sagtens se idéen, i et frivilligt medborgerskab. Det vil gavne unge at have et forløb, som vi har haft herinde, fordi man lærer noget unikt om sig selv, såvel som andre mennesker. fortæller Dencker. Det betyder ikke noget om du er en bonderøv eller en rigmandssøn, vi skal alle igennem det samme. Den mentalitet kunne sagtens overføres til et frivilligt medborgerskab siger Richter afsluttende. Trusler mod Danmark motiverer unge Den nylige terror, situationen i Ukraine og en mulig trussel fra Rusland, kan tænde en gnist hos de unge som gør, at de melder sig som værnepligtige. Det vil få nogle unge til at blive mere patriotiske, er Denker og Richter enige om. De, der i forvejen vil melde sig til Den Kongelige Livgarde, vil have en større lyst til at melde sig, ligesom nye vil komme til. Patriotisme og dét at føle en pligt for sit land, er noget de selv vil tage med sig fra deres tid som værnepligtige. Det bliver indgraveret så dybt i kroppen, at man skal være så patriotisk, som muligt fortæller Dencker. Dog skal man være opmærksom på, at nogen måske bliver skræmt væk. Det er jo ikke ufarligt, og selvom vi står sammen, er værnepligten også forbundet med en personlig risiko. Under terrorangrebene oplevede de dog på kasernen, en følelse af tryghed, på trods af dette. Vi ved, at vi kunne gøre noget og forsvare os selv. siger Dencker. Den hårdeste værnepligt Da Dencker og Richter skulle søge værnepligt, var Den Kongelige Livgarde det naturlige valg. Begge var drevet af, at Livgarden er et af de mest prestigefyldte regimenter, man kan melde sig til, og desuden søgte de at blive udfordret. Hvis man skal aftjene sin værnepligt, hvorfor ikke tage den hårdeste? forklarer Dencker. En anden motivationsfaktor for dem er, at Livgardens værnepligt varer længere. Efter den fire måneders obligatoriske uddannelse, stoppede vi lige op og så, hvilken udvikling vi havde gennemgået. Vi var slet ikke klar til at give slip tilføjer Richter. Langt de fleste melder sig frivilligt til Den Kongelige Livgarde. Ud af 300 optagede, er det kun tre, der er tvunget ind. Man er stolt over at sige, man er med i livgarden Siger Richter og tilføjer: Der er også en lidt større mening med at arbejde herinde, sammenlignet med hvad, jeg plejede at få tiden til at gå med. Det er for mange en stor omvæltning og et kulturchok, at gå fra at være en almindelig ung mand til at være værnepligtig. Men der kommer kammeratskabet ind - et kammeratskab, der dannes på de mange hårde øvelser i uddannelsen, de undervejs har været på. Vi skal alle sammen igennem - selv den svageste slutter Richter. Katastrofehistoriker, Rasmus Dahlberg: DERFOR VIL UNGE ARBEJDE FRIVILLIGT H elt almindelige mennesker kan og vil hjælpe hinanden, når situationen kræver det. Sådan siger Rasmus Dahlberg, Danmarks førende katastrofehistoriker, om det han kalder spontan frivillighed. Formel træning og instrukser er i hans øjne ikke nødvendigvis det bærende element for frivillighed. I stedet påpeger han myndighedernes rolle som iværksætter, når det handler om at udnytte de skjulte ressourcer, Danmark gemmer på. Der skal bygges bro mellem dem, der har brug for hjælp og dem, der har ressourcer. Rasmus Dahlberg er stærk fortaler for at frivillighedsbegrebet skal forstås bredere end i traditionel forstand. Frivillighed i det 21. århundrede kan ligeså godt være den unge danske studerende, som deltager i et projekt, hvor han sidder ved sin computer og gennemser satellitfotos fra et katastrofeområde på den anden side af verden, som en moden kvinde, der styrker sine egne sprogfærdigheder ved at være mentor for en borger med udenlandsk baggrund. Rasmus Dahlberg slår fast, at vi har en lang tradition for frivillighed i Danmark. De frivillige foreningers arbejde har igennem historien på mange måder vist sig at afspejle de problemstillinger, der præger samfundet. Unge, der vil og kan Rasmus Dahlberg har selv valgt at engagere sig i Dansk Røde Kors som samarit. En opgave, der løftes af unge som gamle, der frivilligt yder førstehjælp ved alt fra store koncerter til lokale fodboldstævner. Særligt én gruppe borgere har overrasket Rasmus i hans møde med nye frivillige. Helt unge kommer til os med et klart ønske om at foretage sig noget meningsfuldt. De føler som udgangspunkt ikke noget ansvar over for Danmark eller organisationen, men er ikke desto mindre villige til at lægge mange timer i det frivillige arbejde. Så længe de oplever selv at blive udfordret på en meningsfuld måde, mens deres indsats samtidig gavner andre. Frivillig er noget man ER I foråret 2015 er Rasmus Dahlberg på Island i forbindelse med forskningsprojektet NORDRESS, hvor han blandt andet følger ICE-SAR - en islandsk forening af frivillige, som står for stort set al eftersøgning og personredning i den barske natur. I ICE-SAR er det ikke ualmindeligt, at man lægger timer årligt i det frivillige arbejde. Hemmeligheden bag succesen, mener Rasmus Dahlberg skal findes i måden, hvorpå den er opstået fra små lokale redningshold bestående af fiskere og vandrere, som gerne vil hjælpe hinanden, til en nu landsdækkende sammenslutning med stor frihed for den enkelte frivillige. I Island arbejder man ikke frivilligt, man ER frivillig, og her kan der trækkes en parallel til Danmark. Frivillighed er en del af vores identitet, og sammenlignet med andre lande har der i det 20. århundrede været en høj grad af fri- villigt engagement i befolkningen siger Rasmus Dahlberg. Fremtidens frivillige Ifølge Rasmus Dahlberg er frivillighed grundlæggende godt, og der er stadig masser af samfundsopgaver, der skal løses af organiserede frivillige. Dog mener han, at vi skal åbne øjnene for nye måder at møde og fastholde frivillige på fremadrettet. Det kan gøres ved at benytte elementer fra nøglebegreber som gamification og social persuasion techniques. Gamification går ud på, at man tilføjer spilleelementer til aktiviteter, som ikke er spil, fx ved at man belønner frivilligt arbejde med point, som virker som lodsedler i en konkurrence. At ændre adfærd. Social persuasion techniques handler om at få den enkelte til at ændre adfærd, ved at fortælle om, hvad flertallet af andre gør. Det kunne være en oplysningskampagne, der fortæller hvor mange ud af en ungdomsårgang, der arbejder frivilligt. Det vil typisk medføre en procentmæssig stigning, fordi vi som mennesker påvirkes af, hvad andre gør. Mulighederne er mange, men ikke desto mindre er tiden, i mange henseender, desværre ikke længere til at mødes hver onsdag, omkring frivilligt arbejde og spise kage og drikke kaffe. På Island er man frivillig i bl.a. det store eftersøgning-og redningsarbejde oversvømmelser Christian Dencker og Michael Richter 8 9 Katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg er født i Danmark i Han er kandidat i historie fra Syddansk Universitet og er ph.d. stipendiat ved Beredskabsstyrelsen og Københavns Universitet. Rasmus Dahlberg er også forfatter bag flere bøger, heriblandt 100 års katastrofer. Senest har han i 2014 udgivet Danske Katastrofer og biografien Brandmand: Indsatschefens personlige beretning. Derudover er Rasmus Dahlberg også en passioneret foredragsholder og han har undervist på både Professionshøjskolen Metropols Katastrofe- og Risikomanageruddannelse samt København Universitets Master in Disaster Management. Rasmus Dahlberg Katastrofehistoriker

6 Frivilligjob.dk arbejder for at vise bredden i det frivillige arbejde og inspirere mennesker til at finde det frivillige arbejde der matcher lige netop deres interesser og kompetencer. Thorbjørn Nielsen er konsulent og arbejder på Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, hvor han har at gøre med Projekt Frivillig. Derudover er han også ansat i FriSe, hvor han primært sidder på Frivilligjob.dk. Bidt af blå blink: FRIVILLIGHED SKAL VÆRE TILGÆNGELIG FOR ALLE JEG SIGER TIL BALLADEMAGERNE, AT DE SKAL HOLDE OP F rivilligjob.dk er Danmark største jobportal for frivilligt arbejde. Hjemmesiden har eksisteret siden 2005 og er et non-profit projekt under Frivilligcentre og Selvhjælp (FriSe). Dermed er det 10 år siden at Frivilligjob.dk, gjorde det lettere at finde frivilligt arbejde. Konsulent, Thorbjørn Nielsen, har i to år stået for optimering af hjemmesiden, med henblik på at foreninger og frivillige nemt kan finde hinanden. Han beskriver det som et rekrutteringsværktøj, der kan supplere de normale rekrutteringsveje. Det kan hjælpe foreninger, som står og mangler nogle frivillige kræfter til at igangsætte nye aktiviteter eller til at fortsætte nogle af de aktiviteter, man har i forvejen. Foreninger kan lave opslag på vores hjemmeside, hvor de beskriver den opgave, de gerne vil have løst. Teasere skal rekruttere flere frivillige Thorbjørn Nielsen fortæller om projektet Food-Aid, som kører i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen. Her får en gruppe kokkelever først undervisning i velfærdsstat og civilsamfund, og så får de til opgave at lave nogle store portioner mad, som de efter skoletid frivilligt kører ned og serverer for hjemløse i Istedgade på Vesterbro. Her har vi medtænkt, hvordan det kan være interessant for skolen, at indgå. Ved at koble det op på teori, kan undervisningen leve op til diverse paragraffer, og samtidig er der stor læring i at lave mad til så mange mennesker. Formålet er at introducere dem til frivilligt arbejde, uden nødvendigvis at kategorisere det. Det er en slags teaser, som kan medføre at de dagen efter, melder sig som frivillige på vores hjemmeside. Thorbjørn Nielsen pointerer, at mange kan have svært ved at tage skridtet ind i den frivillige verden, kun på baggrund af en jobbeskrivelse. Med stor viden om unge og frivilligt arbejde, tror Thorbjørn Nielsen sagtens, at et frivilligt medborgerskab, som dét Folk & Sikkerhed foreslår, kan implementeres. Det kan være en rigtig god ide at lave nogle teasere, hvor unge får lov til at prøve kræfter med, hvad det vil sige at være frivillig. Man kommer i en frivillighedspraktik og så bruger man dén som afsæt til, at folk melder sig som frivillig bagefter. Frivillig anno 2015 Den typiske frivilligjob.dk-ansøger er ung, kvinde, bybo, studerende eller i arbejde. Dernæst er den typiske ansøger ofte karakteriseret, ved at være veluddannet og etnisk dansker. Vi er glade for den store trafik på vores hjemmeside, men vi vil gerne have at frivilligt arbejde og hjemmesiden, er præget af mangfoldighed og åbenhed. Så det er én af vores målsætninger, at frivillighed skal være tilgængeligt for alle typer folk siger Thorbjørn Nielsen. Blandt særligt populære foreninger ses Ungdommens Røde Kors og Roskilde Festival, hvilket Thorbjørn Nielsen mener skyldes en kombination af to faktorer. Det er nogle af de foreninger som har et i forvejen godt brand, men det er også afgørende,at de henvender sig til et bredt publikum, hvor folk fra hele landet kan være med. Han oplever også, at langt de fleste vil løse frivillige opgaver, der adskiller sig fra det, de laver i deres lønnede job. Folk gider ikke skrive flere mails. De, der sidder hele dagen foran en skærm, vil gerne ud og lave noget anderledes, eksempelvis ud i naturen. Vi oplever også at mange er interesseret i frivilligt arbejde med dyr. Udsatte dyr er hot hos os. arbejder for at vise bredden i det frivillige arbejde og inspirere mennesker til at finde frivillige arbejde der matcher lige netop deres interesser og kompetencer. Thorbjørn Nielsen Konsulent hos frivilligjob.dk Nedenfor ses antal sendte ansøgninger fra Frivilligjob.dk, fordelt på år: Konsulent hos frivilligjob.dk, Thorbjørn Nielsen: Nedenfor ses antal sendte ansøgninger fra Frivilligjob.dk, fordelt på år: D en første udrykning Freja Madsen var med på, var ikke så dramatisk. Dog husker hun en stor brand på Jagtvej. Jeg var egentlig ved at pakke sammen, da alarmen gik, og så tænkte jeg: skal jeg hjem og holde fødselsdag med min far, eller skal jeg til brand? Hun valgte branden. Jeg har altid været bidt af blå blink. Dér hvor jeg bor, kommer der altid udrykningskøretøjer forbi. Helt fra jeg var lille, har jeg stået i vindueskarmen og kigget, når de kørte forbi. Da min skole fik tilbuddet om at deltage i brandkadetprogrammet, sagde min mor også: Freja det gør du, det her. Amna Nazir der er 16 år, har været brandkadet i to år og fortæller livligt om mange forskellige oplevelser. Blandt andet en udrykning, hvor hun fik lov til at slukke branden. Det var en lille skraldespandsbrand, men alligevel er det spændende, at bruge det man har lært. Begge har været glade for at starte sammen med nogle fra deres respektive klasser og altså ikke helt alene. De er begge siden blevet bidt af det. Fællesskabet og mentorer er afgørende Når de unge bliver en del af brandkadetprogrammet, modtager de uddannelse i brandslukning og førstehjælp. Det er vigtigt, at der også er andre aktiviteter. Fx brandkadetkonkurrencer, hvor de møder andre unge brandkadetter fra hele landet og dyste i blandt andet slangeudlægning. De unge deltager også i andre aktiviteter, som at sætte juletræet op på Rådhuspladsen i København. Det skaber tætte bånd, brandkadetterne imellem, men også mellem de etablerede brandfolk og brandkadetterne. Freja husker, at i starten var nogle af brandfolkene lidt tilbageholdende. Efter noget tid bli- ver man en del af holdet. Amna, der er på et rent pige-brandkadethold føler, at hun blev taget godt imod. Alle på holdet har lige meget at sige og bestemme. Det betyder, at de unge får et ansvar og noget at leve op til. Freja har selv oplevet, at hun tager det, hun har lært med sig ud i samfundet. Jeg er mere observerende over for min omverden. Jeg tror på, at jeg kan gøre små ting, der faktisk betyder meget for andre mennesker. Startede med ballademagere, er endt med rollemodeller Brandkadetprogrammet i Danmark blev oprindeligt startet i Greve, som et initiativ, der skulle være med til at afhjælpe de problemer brandvæsenet havde i forbindelse med udrykninger, hvor der blev kastet brosten og andet kasteskyts mod brandvæsenet. I dag er brandkadetprogrammet, ikke længere kun et tilbud til såkaldte problembørn men et tilbud, hvor de unge kan komme ind og prøve kræfter med, hvad det vil sige at være i brandvæsenet. Amna fortæller, at hendes oplevelser har givet hende indsigt i redningsberedskabet. Jeg synes, at jeg har fået stor erfaring med brand og førstehjælp. Man får også et stort indblik i brandfolkenes hverdag og hvor mange udrykninger, der egentlig er om dagen. Der har været færre brande Programmet er med til at styrke de unges selvtillid og selvstændighed. Hensigten er, at de unge skal få en større forståelse, samt respekt for det samfund, de er en del af. Noget Freja kan genkende. Det har ændret mit syn på mennesker generelt. Amna fortæller, at hun i Tingbjerg, som særligt har været plaget af påsatte brande oplever, at folk lytter til hende. Hvis jeg ser nogle lave noget, de ikke skal, siger jeg det til dem. Det har været med til, at der har været færre brande. Af de der benytter Frivilligjob.dk, er det ca. 50%, der ikke har arbejdet frivilligt før. Hvorfor er der brug for en hjemmeside som Frivilligjob.dk - fordi der er folk som ikke ville være frivillige, hvis vores hjemmesiden ikke eksisterede. På den måde er initiativer som frivilligjob.dk med til at skabe mere frivillighed. sen er konsulent og arbejder på Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, hvor e med Projekt Frivillig. Derudover er han også ansat i FriSe, hvor han primært sidder 10 på Frivilligjob.dk. Freja Madsen er 18 år og fra Valby. Hun er adopteret fra Indien. Lige nu går hun ledig, men skal starte på Svendborg Gymnasium i efteråret. Freja har været brandkadet siden projektets begyndelse, men da hun fyldte 18 blev hun opsagt. Freja Madsen Amna Nazir er 16 år, fra Tingbjerg, og går i 9. kl. Startede som brandkadet i 2013 og er stadig aktiv. Har på nuværende tidspunkt ikke planer om at stoppe. Skal starte på gymnasium til efteråret, efter hun har gjort 9. kl. færdig. Amna Nazir 11

7 Peter Juel Jensen, børne-og undervisningsordfører, MF, Venstre Valgt i Bornholms Storkreds 2007 til Folketinget Viceskoleinspektør på Bornholm Premierløjtnant fra Garderhusar Regimentet i Næstved Forsat fra forsiden genopdagelse af de svenske værdier til at bygge videre på. Vi ser det samme ske i Danmark, hvor sammenhængskraften er nødvendig for at få løst utrygheden i hverdagen, terrorproblemer, samfundsberedskabet, de frivilliges mange muligheder for at styrke samfundet, ghettodannelse, generationsskel etc. Jeg ser også muligheden for at engagere vore mange flygtninge herigennem til samfundet og de værdier, der binder os alle sammen. Det vil få deres øjne op for de danske frihedsrettigheder, ytringsfrihed og samfundsværdier og, at vi passer på hinanden uanset, hvor vi kommer fra og vi hjælper hinanden, når vi som samfund bliver udfordret, siger Peter Juel Jensen. GIV DE UNGE ET TILBUD, DE IKKE KAN SIGE NEJ TIL brand eller lignende samt sammenhængskraft med det nære lokale samfund blive opgaver for de unge. VI ER FOR NAVLEBESKUENDE - Som samfund trænger vi til at blive mere robust. Vi bliver udfordret både hjemme og på arbejdspladsen og skal kunne tage hurtig aktion ved tilskadekomst, oversvømmelser, brand etc. Utrolig få danskere har en basal viden om førstehjælp. Det diskuterer vi tit på Christiansborg, hvor førstehjælp burde være obligatorisk, når man tager f.eks. kørekort eller ved danskerens indstilling til organdonation. Vi kan også blive bedre til at passe på den større gruppe ældre, som vi forventer samfundet normalt tager sig af, ved at gøre unge til besøgsvenner. Vi har hidtil været for navlebeskuende og kun tænkt på os selv. Her kan vi tilbyde de unge at gøre Linjeofficeruddannet på Venstrepolitikeren så gerne, at vi som samfund gav de en forskel for samfundet, som sammen vil gøre os stærkere, siger han. Ministrenes Frederiksberg ansvar Slot er et kernepunkt i folkestyret. medlemstal er faldet markant i de senere årtier. I ca unge danskere, der ikke stifter bekendtskab De har vide beføjelser, men kontrolleres med værnepligten, af et tilbud dag om bestemmer frivilligt selv at godt blive 5 pct. - Det af er vælgerne, nærliggende hvem at forestille der sig, at vi gav de unge Folketinget Har bl.a. siddet og i Udenrigsudvalget, Børne-og Undervis- for at sende de unge, der er i tvivl om deres videre vej omkring værnepligten. Vi har faktisk lagt de første sten dets 25 stående en udvalg. del af det Ministre robuste samfund kan i en stemmes periode. I på stedet på valgdagen. et samfundstilbud, Her møder når de fylder 18 år, som vi gør det kan i særlige tilfælde indklages for Rigsretten. pct. af danskerne op for at øve indflydelse på, ningsudvalget, Forsvarsudvalget, Trafikudvalget etc. skal give dem tilbuddet om hvem at gøre der en vælges forskel for til det Folketinget. overfor det omkringliggende samfund. Vi har forpligti- i samfundet ud på pause og kontanthjælp, synes jeg vi til det i den nye Folkeskolereform, for at åbne skolen op Offentlighed i politik danske samfund. Herved kan de tillære sig ting, der get skolerne i langt højere grad på, at de unge skal møde Valgt på Bornholm, der som gavner dem hele livet. Jeg synes, vi skal overveje at afsætte nogle ressourcer til dette tilbud, og jeg vil gerne ringe grad i dag, men det bliver forbedret efterhånden førstehjælp i idrætsundervisningen. Det får de i meget Det hører til folkestyrets vigtigste kendetegn, Det danske folkestyre har fungeret inden for øsamfund om nogen oplever at at det blive er isoleret åbent på grund og gennemskueligt af være for med offentligheden. til politisk at rejse grundlovens forslaget på rammer Christians-i over som 160 Folkeskolereformen år, selv om bliver rullet ud, og i takt med, det danske Det vejrs politiske omskifte- system bliver borg fra overfor top til mine bund kollegaer. befolkningen De unge, der får er tilbuddet blevet flerdoblet at man nu i får den tid egentlig og selvstændig bedømmelse i lighed, og derfor må tænke kontrolleret og kritiseret af vælgerne bliver jo gennem selv senere forældre borgernes og står derfor politiske bedre rustet overfor småbrande i hjemmet, førstehjælp, kendon og førstehjælp. Jeg kunne sagtens forstille mig, at selvbevidsthed teori og praksis styrket. i faget idræt Den omhandlende kost, moti- alternativt og hjælpe hinanden pressen i større og grad de end øvrige det medier. Der skab er også til hjerte-lungeredning gen - politiske og hjertestarter kamp eller står til ikke at Røde alene Kors, mellem Beredskabsstyrelse, anskuelser, Beredskabsforbund etc. nem ført ses på åbenhed landsbasis. i den offentlige hjælpe forvaltning, til i nærområdet, så når men vi udsættes også om for økonomiske ekstreme kunne interesser. komme ind Det og har blive i gæstelærere. Vi kender også En parlamentarisk reger alle borgere kan få aktindsigt i sagerne vejrforhold. og Vi klage får derved uddannet perioder en hel givet ungdomsårgang af frivillige, der vil investere tid og kræfter på at brandslukning eller valgfag, der decideret voldsom bølgegang til ungdomsskoler, i det politiske der har stor succes med at tilbyde betyder, samarbejder at regeringen d til Ombudsmanden eller domstolene, hvis de føler liv og en fornemmelse af afstand mellem vælgere få vort samfund til at hænge bedre sammen. Hånden med Beredskabsstyrelsen. Unge, der vil pille, parti rode, eller rave den partikoali sig dårligt behandlet. på hjertet. Mange mener dette og valgte. burde være Men en sammenlignet offentlig med f.eks. med en knallert, andre vil helt sikkert også have flertal interesse i parlamentet (i D opgave, men det har vi slet demokratier ikke råd til i har fremtiden. folkestyret for nye dybe tilbud, og siger stærke Peter Juel Jensen. ketinget). I Danmark har Lad os i stedet styrke vort civilsamfund gennem frivillighed, og gerne gennem en ungdomsårgang, der vil FRIVILLIGT MEDBORGERSKA Partier og partiforeninger dominerer opstillingen rødder i Danmark. parlamentarisme, dvs. a af kandidater til Folketinget. Valgsystemets være med til at regler gøre en forskel. Så bliver den politiske Peter Juel Jensen finder, at Folk&Sikkerheds ring vision ikke om må at have et par for opstilling går tilbage til en tid, udfordring hvor en for stor én som del jeg at finde ud af, hvordan vi vil supplere den nuværende værnepligt med flertal et egentligt imod sig honorere en sådan indsats. Vi kan ikke give dem en FRIVILLIGT MEDBORGERSKAB, er et rigtigt godt initiativ. af befolkningen var organiseret i et parti. Man har timeløn, men vi kan stille lokaler til rådighed, måske Det er et tilbud til alle unge i en årgang, og han finder, at bibeholdt disse regler, selv om partiernes dække transportomkostninger, giver dem en relevant hvis samfundet etablerer sådan en frivillig ordning eller uddannelse og måske noget merit, de kan tage med i mulighed for de unge, vil det blandt andet medvirke til uddannelsesbagagen, siger Peter Juel Jensen. at styrke en bred folkeligt samfundsforsikring. Han ser klart muligheden for at udvide indsatsområdet Han er et folketingsmedlem, der gerne bærer Folk & til f.eks. virksomhederne og erhvervslivet, så dette Sikkerheds tanker om ungdomsengagement videre til bliver endnu bedre rustet til fremtidens udfordringer Folketinget, og som kæmper hårdt for, at de gamle partier Peter Juel Jensen, børne-og og bedre integreret i lokalsamfundet. I forvejen diskuterer på Christiansborg bibeholder værnepligten også ef- undervisningsordfører, man meget arbejdsmiljøet det enkelte sted, og ter 2020 og, at de husker at forsætte den også i det nye MF, Venstre her kunne emner som førstehjælp, sikkerhed overfor Redningsberedskabsforlig. 12

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige

Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Bliv Landsbypilot i din landsby Velkommen Kursus i rekruttering og fastholdelse af frivillige Jørgen Krogh Hessellund Program Den gode sag Hvad motiverer frivillige Rekrutteringen Fastholdelse Den gode

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

VI ER OGSÅ MED PÅ FOLKEMØDET 2015 PÅ BORNHOLM

VI ER OGSÅ MED PÅ FOLKEMØDET 2015 PÅ BORNHOLM med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2014 VI ER OGSÅ MED PÅ FOLKEMØDET 2015 PÅ BORNHOLM Folk & Sikkerhed deltager naturligvis i Folkemøde 2015 i Allinge på Bornholm.

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Restaurations Rådgivning

Restaurations Rådgivning Restaurations Rådgivning Man kan ikke spare sig til en succes! Investere i at få 15 års viden på få timer eller vil du selv opfinde den dybe tallerken igen? Kan du svare JA til disse 14 spørgsmål? SPØRGSMÅL

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

frivilliges arbejdsmiljø

frivilliges arbejdsmiljø frivilliges arbejdsmiljø Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010 Veje og vildveje i Ledelsesevaluering Annekirstine Farver d. 8. april 1 NDHOLD Hvem er vi? Hvorfor ledelsesevaluering? Hvordan gør vi konkret? Hvad er erfaringerne indtil nu (Og hvad koster det) Spørgsmål..

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere