Når de frivillige overtager biblioteket - bibliotekar af lyst eller nød?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når de frivillige overtager biblioteket - bibliotekar af lyst eller nød?"

Transkript

1 Når de frivillige overtager biblioteket - bibliotekar af lyst eller nød? af Elizabeth Kirkegaard {årgang: a11elki} vejleder: Lars Konzack Det Informationsvidenskabelige Akademi (Aalborg) Københavns Universitet Antal normalsider: 58 sider ~ ord Afleveringsdato:

2 Elizabeth Kirkegaard Side 1 Abstract Volunteer-run libraries - librarian for pleasure or out of distress? The purpose of this Master thesis is to study volunteer-run libraries in Denmark. Use of volunteers is becoming more and more common in the Danish public libraries, but the focus in this thesis is on volunteers who start their own library ie. community-led or volunteer-run libraries. The extent of volunteer-run libraries has not been studied before in a Danish context. While the inclusion of volunteers in the public library is seen as community-involvment, user participation or empowerment of the citizens, volunteer-run libraries most often stem from closures and cuts in the local public library system. The thesis discusses if volunteer-run libraries lead to a lack of consistency in the public library service and which motives the volunteers have in volunteering as a librarian. This is studied through interviews with volunteers from two libraries and a study of the extent and numbers of volunteer-run libraries in Denmark. The conclusion is that the volunteers are involved mainly because they are concerned about the local community, but at the same time only want to be involved as long as the work is uncoerced and enjoyable to a certain extent. The serious leisure perspective by Robert A. Stebbins is used to describe the motivation of the volunteers, along with the studies of Ulla Habermann on motives for voluntarism. Emneord: frivillige, biblioteker, frivillige bibliotekarer, frivillighed, græsrodsbiblioteker, lokalbiblioteker, biblioteksbetjening, frivilligt arbejde, bibliotekar, bogcafé, bogcaféer

3 Elizabeth Kirkegaard Side 2 PROBLEMFORMULERING...4 Problemfelt...4 Personlig motivation...5 Strukturafsnit: Specialets opbygning...6 Afgrænsning...8 Begrebsdefinitioner...9 Problemformulering...10 Problemlegitimering og motivation...10 Aktualitet...11 Faglig relevans...11 Litteraturliste problemformulering...13 METODE...14 Empiri...14 Metode udvælgelse af cases...15 Metode - interview...15 Figur Metode besøg og observation...19 Metode kortlægning af frivilligt drevne biblioteker...20 Figur Metode - konklusion...21 Litteraturliste - metodeafsnit...22 TEORI...23 Senmodernitet...23 Modeller for folkebiblioteket...24 Figur 3: Model for folkebiblioteket i viden- og oplevelsessamfundet, de fire rum...25 Folkebibliotekets historiske udvikling i Danmark...26 Bibliotekarerne...29 Bibliotekarens rolle...30

4 Elizabeth Kirkegaard Side 3 De små biblioteker erne erne...35 Det lokale som omdrejningspunkt for biblioteket...36 Hvad er frivilligt arbejde?...37 De frivilliges motivation...41 Det frivillige arbejdes udvikling i Danmark...42 Organisering af frivillige...43 Gråzoner i den frivillige sektor...45 Litteraturliste teoretisk afsnit...47 ANALYSE...48 Status på biblioteker som drives af frivillige...48 Tabel Omfang af frivilligt drevne biblioteker i Danmark...52 Figur Servicepunkter...55 Ældste eksempel på frivilligt drevet bibliotek...56 Materialer og brugergrupper...58 Den frivillige bibliotekar...60 De frivillige...62 Modsætningsforholdet mellem folkebiblioteket og de frivilligt drevne biblioteker...63 De frivilliges engagement...65 Litteraturliste - analyseafsnit...66 KONKLUSION...67 SAMLET LITTERATURLISTE...68 BILAG...70

5 Elizabeth Kirkegaard Side 4 Problemformulering Problemfelt I dette speciale undersøges biblioteker, der drives af frivillige, udenom det kommunale folkebiblioteksystem. Denne form for biblioteker har ikke fået den store opmærksomhed i debatten omkring kommunale opgaver, der overtages eller overlades til frivillige. Bibliotekarernes Fagforbund (BF) har deltaget i debatten, men BFs fokus har primært været på frivillige, som varetager opgaver i det eksisterende folkebibliotek. Jeg ønsker at undersøge dette område for at afdække, om kommunerne ved deres accept af denne form for frivillighed tilsidesætter pligten til at drive folkebibliotek. Desuden ønsker jeg at finde frem til, hvilke motiver de frivillige bibliotekarer har for at deltage i arbejdet omkring et privat bibliotek. Er de frivillige borgere utilfredse med kommunens eksisterende tilbud, har de nye ideer til udvikling af bibliotekerne - hvad er problemet? Herudover ønsker jeg også at undersøge årsagerne til den professionelle bibliotekarstands modstand mod frivilligt drevne biblioteker. Jeg har i en tidligere opgave på IVA afdækket omfanget af biblioteker, som drives af frivillige. Her fandt jeg frem til ca. 20 steder, de fleste lå i Jylland (Kirkegaard, 2012). Kendetegnet for institutionerne er, at de er oprettet på baggrund af en kommunal beslutning om at nedlægge en folkebiblioteksfilial, og at det er borgerne i lokalsamfundet, som selv har taget initiativ til at oprette stedet. Stederne har deres eget (ikke-elektroniske) udlånssystem, og materialebestanden stammer typisk fra den lukkede filial, suppleret med donationer fra lokalsamfundet og enkelte nyindkøb. Økonomisk er stederne baseret på at kommunen betaler husleje, vand og varme og at det herudover er de frivillige selv, der samler penge ind til nyindkøb, kaffekassen, foredragsholdere mv. Der er ingen lønnede medarbejdere. De fleste steder er der et samarbejde med folkebiblioteket: nogle steder leverer folkebiblioteket et bog-depot, og/eller leverer ugentligt reservationer fra folkebiblioteket (såkaldt servicepunkt). Andre steder henter de frivillige selv materiale på folkebiblioteket hvis en bruger har efterspurgt noget bestemt. I

6 Elizabeth Kirkegaard Side 5 nogle kommuner er der møder på folkebiblioteket for de frivillige bibliotekarer, hvor de mødes med frivillige fra andre biblioteker og modtager råd og inspiration fra bibliotekarerne på folkebiblioteket. I modsætning hertil fandt jeg et enkelt sted, hvor folkebiblioteket i første omgang afviste at samarbejde med de frivillige, men efter henstilling fra kommunalbestyrelsen ændrede det kurs. De frivillige organiserer sig selv og er som regel uafhængige af andre foreninger eller lokalråd. Der er således ikke tale om traditionelt frivilligt arbejde i en forening med traditioner og arbejdsgange at bygge videre på. Personlig motivation Min egen motivation for at undersøge dette område, er at jeg blev meget overrasket over at opdage, at der overhovedet findes frivilligt drevne biblioteker i Danmark. Jeg er selv uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i 1997, og har haft forskellige jobs indenfor folkeog uddannelsesbibliotekssektoren, men har derefter været væk fra faget i nogle år. I 2011 valgte jeg at vende tilbage ved at gå i gang med kandidatuddannelsen på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Da jeg blev uddannet som bibliotekar D.B., var der meget skarpe holdninger mod, at andre faggrupper overtog bibliotekararbejde, og i de bibliotekarjobs jeg efterfølgende havde, oplevede jeg arbejdsopgaverne som meget opdelte og ufleksible. Det var eksempelvis ikke god tone, hvis en skrankemedarbejder hjalp en bruger med at finde en god bog, det var den faguddannede bibliotekars arbejde. Omvendt kunne bibliotekaren ikke hjælpe til i skranken, når der kom et stort rykind af lånere, som ville aflevere bøger, for så risikerede man at brugere, der ønskede hjælp til litteratursøgning måtte vente. For mig er det spændende og tankevækkende, at denne professionalisering af et fag bliver udfordret af frivillige: hvordan kan det være at de tilsyneladende ikke respekterer de professionelle bibliotekarers arbejde, går imod kommunale beslutninger om besparelser og hvilke værdier og normer bruger de til at skabe deres eget bibliotek? I min tidligere opgave tydede det ikke på, at omfanget af steder var så stort, men i dette speciale har jeg opdateret listen over frivilligt drevne steder og fundet en lidt større geografisk spredning, end jeg antog i første opgave. Jeg ser desuden tendenser til, at især politikere bliver

7 Elizabeth Kirkegaard Side 6 inspireret fra andre steder/ lande til at bruge frivillige på bibliotekerne. Derfor tyder det på, at fænomenet bliver mere organiseret og udbredt. Selvom fremvæksten af de åbne biblioteker måske forhindrer lukning af mindre filialer, er der også en tendens til, at borgerne nogle steder ikke møder uddannet bibliotekspersonale i de åbne biblioteker. På en række åbne biblioteker har brugerne ikke mulighed for at møde faguddannet personale i åbningstiden. Der er som regel mulighed for at ringe til kommunens hovedbibliotek og tale med en medarbejder, men den personlige kontakt mangler. På enkelte ubemandede åbne biblioteker er der hjælp at hente hos frivillige borgere, som på bestemte tidspunkter hjælper med selvbetjeningsautomater mv. Dette foregår f.eks. på folkebibliotekerne i Ejstrupholm, Bording og Nørre Snede (Ikast- Brande kommune, Region Midtjylland). Elfreda Chatmans teori om Life in the round (fra informationsvidenskaben) peger på, at der ikke sker den samme udveksling af informationer mellem mennesker, der til dagligt bevæger sig i de samme cirkler, som hvis der kommer en person udefra (Fulton, 2006, s. 79). Selvom jeg ikke undersøger teorien i praksis i dette speciale, har jeg den alligevel i baghovedet, når jeg interviewer de frivillige bibliotekarer, fordi det uden tvivl har indflydelse på brugernes informationsadfærd, om de møder en medborger som bibliotekar eller en faguddannet bibliotekar. I en forskningsmæssig sammenhæng er denne type biblioteker hidtil kun undersøgt i specialet At høre græsset gro: En undersøgelse af græsrodsbibliotekernes rolle og funktion i det senmoderne samfund (Marcussen & Vejstrup, 2009) og i min egen førnævnte opgave (Kirkegaard, 2012), hvilket også har været en væsentlig motivationsfaktor til at undersøge emnet i et speciale. Desuden deltager jeg selv i frivilligt, kulturelt arbejde i en biograf-forening og på et kulturhistorisk museum, så jeg har stor sympati for de frivilliges arbejde, samtidig med at jeg som faguddannet bibliotekar ser min profession under pres udefra. Strukturafsnit: Specialets opbygning Dette speciale består af fire undersøgelser: 1) en afdækning af omfanget af frivilligt drevne biblioteker i Danmark, 2) interviews med frivillige bibliotekarer samt et teoretisk afsnit om 3) den historiske baggrund for folkebibliotekets fremkomst i Danmark og professionaliseringen

8 Elizabeth Kirkegaard Side 7 af bibliotekarfaget. Overfor dette stiller jeg 4) teori om frivilligt arbejde i et historisk perspektiv og de frivilliges motivation for at deltage i arbejdet. Når talen tidligere faldt på, at andre faggrupper kunne inddrages i folkebiblioteksdriften, var det med Jens Thorhauges ord...inderligt upopulært at tage problematikken op... og oplevedes...næsten traumatisk... (Thorhauge, 1994, s.77). Thorhauge omtaler ikke brug af frivillige i folkebiblioteket, men indikerer, at der findes en høj grad af faglig bevidsthed og stolthed i folkebiblioteksverdenen. I førnævnte citat taler han om fællesbiblioteker, små lokale biblioteksfilialer, der udnytter lokalefællesskab mellem skole- og folkebibliotek som et alternativ til filiallukninger, men retorikken stemmer overens med den holdning jeg selv har oplevet tidligere på folkebiblioteket, når talen faldt på inddragelse af andre faggrupper. Hvorfra denne faglige bevidsthed udspringer, gøres der kort rede for i afsnittet om folkebibliotekernes historiske udvikling i Danmark. Her beskrives udviklingen fra de første bogsamlinger i 1800-tallet til 1960ernes centraliseringspolitik og frem mod starten af dette årtusinde, en periode præget af massive filiallukninger på kommunalt plan og borgernes nye muligheder for selv at finde information via internettet. Desuden diskuteres den manglende tradition for brug af frivillig arbejdskraft i danske kulturinstitutioner. Omfanget af frivilligt oprettede og drevne biblioteker diskuteres med udgangspunkt i min tidligere kortlægning og undersøgelse af feltet (Kirkegaard, 2012). Herefter diskuteres de frivilliges rolle på biblioteket gennem en række casestudier af biblioteker drevet af frivillige. Ved at interviewe frivillige bibliotekarer vil jeg undersøge om der er fællesstræk i de frivilliges motivation for at drive en nedlagt filial videre. Gennem teoretiske studier af frivillighed analyserer jeg de frivilliges motivation for at skabe et bibliotek i lokalsamfundet. Afslutningsvis diskuteres om biblioteker, der drives af frivillige, kan tolkes som en udløber af et refleksivt, senmoderne samfund.

9 Elizabeth Kirkegaard Side 8 Afgrænsning Det overordnede emne for dette speciale er danske biblioteker, der drives ved hjælp af frivillig arbejdskraft, nærmere bestemt biblioteker der i deres indretning og materialevalg minder om et folkebibliotek, og hvor der ikke er opstillet betingelser om medlemsskab for at kunne låne materialer fra biblioteket. Jeg undersøger frivillige som deltager i arbejdet på biblioteker, der er oprettet på borgernes eget initiativ. Mit fokus er altså ikke på de frivillige som folkebibliotekerne har inddraget, i f.eks. lektiecafeer, brugergrupper, eller som frivillige på små filialer, hvor der ikke er faguddannet personale (som folkebiblioteket i Ikast-Brande for eksempel har tilknyttet) 1. I sådanne eksempler er det folkebiblioteket, der udstikker rammerne for det frivillige arbejde, mens mit fokus er på biblioteker, hvor borgerne selv har opstillet visioner og regler for, hvordan arbejdet på biblioteket skal foregå. På mange af de steder, jeg har undersøgt, foregår der dog et samarbejde med det kommunale folkebiblioteksvæsen i et eller andet omfang, som jeg vil beskrive nærmere i de enkelte cases. Etableringen af de biblioteker, jeg undersøger, er som udgangspunkt sket på borgernes eget initiativ. Mit primære fokus er som nævnt de frivillige samt deres motivation og rolle i arbejdet på biblioteket. Jeg vurderer ikke kvaliteten af denne form for bibliotekstilbud i forhold til om brugernes informationsbehov bliver dækket, og jeg undersøger ikke brugernes informationsadfærd på biblioteket. Jeg undersøger altså biblioteker, der drives af frivillige, og er oprettet af frivillige uafhængigt af folkebiblioteket. Alle de steder, jeg har undersøgt, har deres egen materialesamling, som nogle steder suppleres af et depot fra folkebiblioteket eller fungerer som udleveringssted for bøger bestilt fra folkebiblioteket. For at kunne låne fra stedets egen samling er det ikke nødvendigt at være oprettet som låner på kommunens folkebibliotek. Stedet har med andre ord sit eget udlånssystem. Derimod skal man være oprettet som låner i folkebiblioteket, hvis man skal bruge stedet som udleveringssted for folkebibliotekets bøger. På de steder jeg har 1 De frivilliges opgaver på Ikast-Brande bibliotekerne er beskrevet på bibliotekets hjemmeside:

10 Elizabeth Kirkegaard Side 9 undersøgt, skal man ikke være oprettet som låner i folkebiblioteket for at kunne låne bøger, der er i depot fra kommunens folkebibliotek. Lovligheden af at udlåne både nye og brugte bøger udenom folkebiblioteket har flere gange været betvivlet af Dansk forfatterforening. 2 Lovligheden af de undersøgte biblioteker vil ikke blive diskuteret i min undersøgelse, udover at jeg tolker Ophavsretsloven således at det ikke er ulovligt at udlåne bøger, sålænge der ikke opkræves betaling for at låne. Begrebsdefinitioner Når jeg bruger begrebet frivillige bibliotekarer mener jeg altså personer, der medvirker til at drive et bibliotek, som er baseret på frivillig arbejdskraft. Der stilles ikke krav til personens uddannelse for at kunne udføre det frivillige arbejde i biblioteket, og arbejdet er ulønnet. Begrebet bogcafé er en betegnelse som nogle af de undersøgte steder bruger i stedet for at kalde sig et bibliotek. Jeg vil primært bruge begrebet bibliotek, da jeg mener det bedre beskriver de steder, jeg har undersøgt. Ifølge Nudansk ordbog (1986) 3 anvendes bogcafé især om et..lokale, hvor der er adgang til politisk betonet læsestof, og i Den Danske Netordbog står der, at det er en..kombineret bogbutik og café, hvor man kan købe eller låne bøger, som man læser, mens man drikker en kop kaffe, te eller lignende... 4 Jeg har en formodning om, at begrebet anvendes for ikke at konkurrere med folkebiblioteket, men jeg har ikke spurgt ind til valg af navn i mine interviews. Jeg vil senere komme ind på, hvordan de undersøgte steder italesætter sig selv. Hverken bibliotek eller bibliotekar er beskyttede titler, så det er helt lovligt at oprette en bogsamling og kalde den for et bibliotek. Med depot menes et antal bøger, som er udvalgt af folkebiblioteket og deponeret på et bestemt udlånssted. Det foregår typisk således, at udlånsstedet modtager en kvittering med depotets titler og aftaler en udlånstid med folkebiblioteket, for eksempel et halvt år. Derefter udskiftes depotet af folkebiblioteket. Folkebiblioteket udlåner også depoter til børnehaver, dagplejere, den kommunale tandplejeordning osv. 2 Sune G. Æbelø: Pionerånd eller skruebrækker: frivillig bogcafé artikel, Bibliotekspressen, 2008, nr Nudansk ordbog Politikens forlag, 13. udgave tilgået

11 Elizabeth Kirkegaard Side 10 Udtrykket åbne biblioteker handler om folkebiblioteker, hvor brugerne selv kan låse sig ind med sygesikringsbevis eller lignende, og hvor udlån/ aflevering hovedsageligt foregår ved hjælp af selvbetjeningsautomater. De åbne biblioteker er ubemandede i en del af åbningstiden, og nogle enkelte betjenes ikke af lønnet bibliotekspersonale (Johannsen, 2012, s. 6). Problemformulering Formålet med denne opgave er at undersøge biblioteker i Danmark, der drives af frivillige, gennem følgende undersøgelsesspørgsmål: - Hvilket modsætningsforhold eksisterer mellem folkebiblioteket og de frivilligt drevne biblioteker, og hvilken tradition er der for, at frivillige driver biblioteker i Danmark? Dette spørgsmål besvares gennem analyse af teoretisk litteratur om bibliotekshistorie og frivilligkulturen i de nordiske lande. - Hvad er de frivillige bibliotekarers rolle og motivation i forbindelse med at oprette og drive en nedlagt folkebiblioteksfilial videre på egen hånd? I dette afsnit anvendes empiriske undersøgelser (interviews) foretaget på en række frivilligt drevne biblioteker. Ved hjælp af cases beskrives og analyseres, hvordan disse steder fungerer, og hvilken rolle de frivillige selv mener, de har på stedet. Problemlegitimering og motivation I dette afsnit argumenteres for problemformuleringens relevans, inspireret af pjecen Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver (von Müllen & Harboe, 2010, s. 9) med udgangspunkt i følgende tre punkter: aktualitet, faglig relevans og personlig motivation.

12 Elizabeth Kirkegaard Side 11 Aktualitet Inddragelse af frivillige til at løse kommunale opgaver har løbende været debatteret i aviser og medier i de seneste år. Nyhedsmagasinet Penge på DR1 forsøgte i programmet Frivillige er flødeskum (sendt ) at omregne det frivillige arbejde i kommunerne til lønkroner. 5 Programmet spørger, om de frivillige er ved at overtage arbejdet fra lønnede arbejdere. Et eksempel er skoletanter og onkler i Varde kommune. 6 Deres job går ud på at tale med børnene i skolegården, trøste, hjælpe med læsning fra kl Fagforeningen FOA i kommunen stiller spørgsmålstegn ved metoden, den mener arbejdet burde udføres af lønnede pædagoger eller pædagogassistenter. I mandetimer bliver det til 40 timers arbejde om ugen på den aktuelle skole, samt 28 timer på en anden skole. Programmet omregner lønnen til kr/ måned i alt for de to skoler. En pædagog på skolen mener ikke, at de frivillige tager arbejdet fra lønnede medarbejdere, og byens viceborgmester mener, at det er flødeskummet på lagkagen, noget som det offentlige ikke kan give (6:55). Professor Linda Lundgaard Andersen fra Roskilde Universitet stiller dog spørgsmålstegn ved om kommunerne ved, hvad de er gået ind til (8:35): de frivillige kan ikke ansættes, kommunerne kan ikke stille samme krav som til en ansat. Kan man lave en vagtplan med frivillige, er de frivillige omfattet af den samme tavshedspligt som ansatte, og hun mener ikke kommunerne har fundet formlen for det endnu. De frivillige kan jo bare gå, hvis de ikke har lyst til at deltage længere. I programmet interviewes sektorformand i FOA, Karen Stærhr. Hun mener, at de frivillige overtager flere og flere bløde opgaver på plejehjem, som at gå tur og hyggesnakke med de ældre, og at de lønnede arbejdere sidder tilbage med alle de tunge opgaver (21:45). Debatten om frivilligt arbejde i kommunerne er altså aktuel og igangværende, og drejer sig især om lønnet personales faglighed kontra borgere der ønsker at hjælpe i deres lokalsamfund, samt om hvorvidt kommunerne forsøger at spare penge, eller tværtimod prøver at inddrage borgerne i et aktivt medborgerskab. Faglig relevans I biblioteksverdenen er debatten om brug af frivillige også aktuel. Den drejer sig især om frivillige, der udfylder roller i folkebiblioteket, som førhen blev varetaget af lønnet personale: 5 Magasinet Penge, DR1, vist tilgået via 6 Frivillighuset Varde, hjemmeside tilgået via

13 Elizabeth Kirkegaard Side 12 hjælp til selvbetjeningsautomater, simple litteratursøgningsopgaver og formidling af kontakt til faguddannet bibliotekar. Debatten har kørt i bibliotekarernes fagblad Perspektiv, og fronterne er trukket skarpt op mellem fagforeningen og kommunerne. Kommunerne taler om aktivt medborgerskab og brugerinddragelse, mens fagforeningen taler om skruebrækkeri 7 og lappeløsninger 8. Sammen med Ikast-Brande Bibliotek, Billund Bibliotekerne og Herning Bibliotekerne har Henrik Jochumsen og Michael Kristiansson fra IVA i foråret 2013 udarbejdet en manual for frivillige, Frivillige på biblioteket. 9 I forordet til manualen står, at den er tænkt som...inspiration og praktisk vejledning i, hvordan biblioteker og kulturelle institutioner kan samarbejde med frivillige. (s. 3). Titlen på den tilknyttede blog til projektet er Aktivt medborgerskab, som er et af hovedargumenterne når politikere taler om at inddrage frivillige. 10 På den anden front står Bibliotekarforbundet, som gerne vil have frivillige organisationer i bibliotekets lokaler og ser det som en fordel, at foreningerne bruger biblioteket som være- og mødested, men herudover skal...skellet mellem, hvad der er bibliotek, og hvad der er frivilliges aktiviteter...være skarpt. Fagforbundet kan ikke støtte,...at nedlagte biblioteker bliver kørt videre af frivillige uden kommunalt budget. Det slås fast, at Kun med fagligt personale kan brugerne få den optimale service og dermed fulde udnyttelse af bibliotekstilbuddet. 11 I forbindelse med at en undersøgelse 12 viste, at åbne biblioteker benyttes mere i den betjente åbningstid, går Bibliotekarforbundet så langt som til at mene, at hvis etablering af et åbent bibliotek udspringer af besparelser i biblioteksbudgettet, er det bedre at lukke filialen helt. 13 Her tager fagforbundet dog ikke stilling til om betjeningen varetages af lønnet personale eller 7 Sune G. Æbelø: Pionerånd eller skruebrækker: frivillig bogcafé artikel, Bibliotekspressen, 2008, nr Anette Lerche: Frivillige lappeløsning eller merværdi? artikel, Perspektiv, 2013, nr. 5 9 Frivillige på biblioteket en manual, 2013 tilgået via biblioteket_manual.pdf 10 Aktivt medborgerskab - projektets blog tilgået via 11 Bibliotekarforbundet mener: Frivillige i folkebiblioteket, tilgået via 12 Carl Gustav Johannsen: Åbne biblioteker et kortlægningsprojekt. IVA, Bibliotekarforbundet mener: Åbne biblioteker, Maj tilgået via

14 Elizabeth Kirkegaard Side 13 frivillige, men nævner at der findes en række åbne biblioteker, der ikke har betjening, hvoraf et dog har frivilligt personale tre timer om ugen. At fagforbundet ikke tager stilling til dette skyldes måske, at det ikke har haft kendskab til omfanget af frivilligt drevne biblioteker. Mine tidligere undersøgelse viste, at der var omkring 20 biblioteker i Danmark, som drives af frivillige, udenom folkebiblioteket. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost luftede allerede i 2011 den holdning, at det var bedre at lukke en filial end at have frivilligt personale, i forbindelse med at to lukningstruede filialer i Billund kommune blev overtaget af frivillige. 14 Holdningen fra Danmarks Biblioteksforening, fremført af formand Vagn Ytte Larsen (A) var i 2010 kort og godt: En bogsamling drevet af frivillige er ikke et bibliotek! 15 Imellem de to yderpunkter står de frivillige borgere, som ønsker at der er et bibliotek i deres nærområde og driver stedet både i trods og af lyst. Er denne måde at formidle kultur på mere i tråd med borgernes ønsker? At frivillige vælger at starte deres eget bibliotek, kan også ses som en form for græsrodskultur, hvor nye kulturinstitutioner vokser frem, måske tilpasset borgernes egne ønsker og behov. Dette aspekt undersøges også i specialet: er der tale om fremadrettet, brugerdreven innovation eller skal biblioteker drevet af frivillige primært tolkes som et forsøg på at bevare nærmiljøet. Litteraturliste problemformulering - Fulton, C. (2006): Chatman s life in the round. I: Fisher, K., Erdelez, S. & McKechnie, L. (Eds.): Theories of information behavior (pp.79-82). American society for information science and technology. - Johannsen, C. G. (2012): Åbne biblioteker, et kortlægningsprojekt. Det informationsvidenskabelige akademi, Kbh. - Kirkegaard, E. (2012): Når de frivillige overtager biblioteket kortlægning af brugerdrevne biblioteker i Danmark. Opgave, IVA Vest, afleveringsdato Marcussen, S. E. & Vejstrup, H. (2009): At høre græsset gro: En undersøgelse af græsrodsbibliotekernes rolle og funktion i det senmoderne samfund. Speciale, Danmarks Biblioteksskole. - von Müllen, R. & Harboe, T. (2010): Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver. Københavns Universitet. - Thorhauge, J. (1994): Bibliotekerne i kultur- og informationspolitikken: museer eller ressourcecentre? Klim, Århus 14 Advarer mod frivillige bibliotekarer, artikel, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, tilgået via 15 Hvad skal man mene om frivillige og biblioteker?, artikel, Danmarks Biblioteker, nr. 7, tilgået via

15 Elizabeth Kirkegaard Side 14 METODE Specialet består af et teoretisk afsnit som dels belyser det frivillige arbejde i en samfundsmæssig sammenhæng, og dels undersøger det enkelte individs motivation for at deltage i frivilligt arbejde. For at undersøge modsætningsforholdet mellem frivilligt drevne biblioteker og folkebiblioteket består specialet endvidere af en teoretisk del om bibliotekarfagets professionalisering og de små folkebibliotekers historiske udvikling. Specialet er baseret på indsamlet empiri, i form af kvalitative interviews med frivillige bibliotekarer, fotodokumentation af en række frivilligt drevne biblioteker, en liste over frivilligt drevne biblioteker, samt et teoretisk afsnit. For at belyse folkebibliotekets historiske udvikling i Danmark med særligt fokus på bibliotekarfagets professionalisering, er anvendt tekster af bl.a. Leif Emerek, Laura Skouvig, og Anders Ørom. Den norske samfundsforsker Håkon Lorentzen anvender jeg til at afdække det frivillige arbejdes historiske udvikling generelt. Til at beskrive danske forhold anvendes tekster af bl.a. Lars Torpe og Bjarne Ibsen, kombineret med Ulla Habermanns undersøgelse af frivilliges motivation. For at perspektivere dette samfundsfaglige syn på frivilligt arbejde, anvendes sociologen Robert A. Stebbins teori om fritidsbeskæftigelser, the serious leisure perspective, hvor frivilligt arbejde ses som en hobby det enkelte individ deltager i for sin fornøjelses skyld, snarere end en pligt man udfører for samfundet. Empiri Denne del af specialet er en kvalitativ undersøgelse af nogle udvalgte biblioteker og frivillige, som belyses gennem interviews og observationer. For at kunne udvælge bibliotekerne, måtte jeg dog først lave en liste over biblioteker som drives af frivillige. Jeg har gennemført to semistrukturerede interviews med frivillige bibliotekarer, samt været på besøg to steder som drives af frivillige. Desuden har jeg indsamlet oplysninger om frivilligt drevne biblioteker via internettet. Resultaterne er samlet i bilag 1-5: Bilag 1: Interview med KS og JH, Biersted Bogcafé (Jammerbugt kommune, Region Nordjylland) Bilag 2: Interview med NS, Vegger Bogcafé (Vesthimmerlands kommune, Region Nordjylland)

16 Elizabeth Kirkegaard Side 15 Bilag 3: Besøg på Overlade bogcafé (Vesthimmerlands kommune, Region Nordjylland) Bilag 4: Besøg på Oue bogcafé (Mariagerfjord kommune, Region Nordjylland) Bilag 5: Detaljerede oplysninger om 34 frivilligt drevne biblioteker: hjemmesideadresser, kontaktpersoner, andre kilder, fotos. Metode udvælgelse af cases For at undersøge om der er fællesstræk ved biblioteker som drives af frivillige har jeg valgt at beskrive og analysere en række cases. Metoden er inspireret af Helle Neergaards hæfte Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser (Neergaard, 2007). Jeg har valgt at lave et såkaldt multipelt casestudium for at belyse problemstillingen, og for at kunne teoretisere på fællestræk og forskelle. Desuden bruges observation og sekundære data (f.eks. artikler fra lokalaviser, lokalhistorisk arkiv, forskningsartikler) for opnå en dybere forståelse for fænomenet frivilligt drevne biblioteker (Neergaard, 2007, s. 21). I udvælgelsesstrategien har jeg forsøgt at finde typiske eksempler på frivilligt drevne biblioteker, i modsætning til ekstreme manifestationer af fænomenet (Neergaard, 2007, s. 25). For at kunne gøre det, var det i første omgang nødvendigt at afdække omfanget af fænomenet. Det har ikke tidligere været undersøgt hvor mange biblioteker som drives af frivillige, der findes i Danmark. Den eneste samlede oversigt jeg har fundet, er på Kulturstyrelsens liste over åbne biblioteker, hvor der er registreret otte folkebiblioteker som udelukkende har frivillig betjening. 16 Jeg anvender derfor også case-metoden fordi den kan belyse et fænomen som ikke er undersøgt tidligere (Neergaard, 2007 s. 19). Metode - interview Interviews er gennemført som semi-strukturerede, ved hjælp af en interviewguide som stort set er fulgt, jvf. metode omtalt i bogen Kulturanalyse, kort fortalt af Hastrup, Rubow & Tjørnhøj-Thomsen (2011). Interviewguiden skal sikre at interviewet ikke bliver...for 16 Kulturstyrelsen: Kommunekort Åbne biblioteker, tilgået via

17 Elizabeth Kirkegaard Side 16 uorganiseret og overvældende (2011, s. 77), samt give mulighed for at sammenligne svar fra andre informanter. Interviewguiden kan ses på s. 18, figur 1. Jennifer Mason skriver i bogen Qualitative researching at interviews er en af de mest anvendte kvalitative forsknings metoder, og at metoden ofte bruges uden at stille sprøgsmålstegn ved hvorfor den anvendes (Mason, 2002, s. 63). Jeg anvender især interviews for at generere kvalitative data, da der ikke er mange skriftlige kilder som dokumenterer de frivilligt drevne bibliotekers eksistens og udvikling. Desuden er jeg interesseret i at afdække de frivillige bibliotekares holdninger og motiver for at at drive bibliotek på denne måde. Jeg ønsker også at belyse hvordan de italesætter deres egen rolle på biblioteket, og hvordan stedet italesættes i forhold til folkebiblioteket. For at identificere hvilke informanter der skulle interviewes, var det relevant at finde personer som kunne belyse stedets udvikling og som havde kendskab til arbejdsgangene på biblioteket. De fleste steder mødte jeg frivillige som selv havde været med til at etablere biblioteket, med undtagelse af bogcafeen i Vegger. Den frivillige bibliotekar jeg interviewede der, havde ikke været med fra starten men kendte til bibliotekets historie og hun havde været med til at flytte til de nuværende lokaler. Desuden var hun involveret i planerne om at flytte til det fælleshus som var under etablering i byen. I Biersted bogcafé interviewede jeg to personer, den ene havde været initiativtager til at oprette stedet, men deltog ikke længere i det daglige arbejde omkring oprydning i bogcafeen. Han var dog stadig med når der skulle hentes kasserede bøger fra folkebiblioteket. Derfor mener jeg at begge informanter var representative for de frivillige bibliotekarer. Alle interviews blev optaget på min telefon. Det var nemt at håndtere og virkede diskret, i modsætning til diktafon, mikrofoner osv. Enkelte spørgsmål blev udeladt, hvis de ikke var relevante for det besøgte sted, eller hvis de var besvaret tidligere i interviewet. I disse tilfælde gjorde jeg opmærksom på at jeg sprang over et spørgsmål, sådan at jeg fik registreret årsagen med det samme. Jeg besøgte alle steder inden interviewet, dels for at få et indtryk af stedet og i nogle tilfælde var det nødvendigt for at komme i kontakt med de frivillige. Dette var blandt andet tilfældet i Vegger (Vesthimmerlands kommune), hvor de eneste informationer jeg kunne finde på

18 Elizabeth Kirkegaard Side 17 internettet var åbningstid og adresse. Stedet har kun åbent to timer om ugen. Jeg kørte derud en dag i den sidste time af deres åbningstid, men der var ingen på stedet. Ugen efter prøvede jeg igen, og fik heldigvis kontakt til en frivillig som jeg aftalte en interview-tid med. Så det var ganske tidskrævende at finde interview-emner til specialet. En ulempe ved at besøge stedet inden selve interviewet skulle foregå, var at jeg fik svar på mange af de ting som jeg ville spørge om i interviewet. Det kunne bevirke at nogle svar i selve interviewet ikke var så spontane, eller at informanten ikke ville uddybe sit svar fordi vedkommende følte at vi har talt om det før. Derfor gør jeg i interviewet opmærksom på at vi har talt om emnet før, og i hvilken sammenhæng, for at legitimere at jeg spørger om det igen. Jeg ønskede også at gøre den interviewede opmærksom på jeg er klar over at vi har talt om det før, men at det er vigtigt at få emnet med i mit interview. Jeg gennemførte et besøg på bogcafeen i Overlade (Vesthimmerlands kommune, Region Nord), hvor jeg fik et indtryk af hvor lang tid jeg kunne tillade mig at bruge af de frivilliges tid, og hvor lang tid jeg kunne bruge på et interview. Ud fra dette vurderede jeg at minutter var passende, herefter begyndte koncentrationen at falde og de interviewedes svar blev kortere og mindre nuancerede. Inden interviewet fik jeg en rundvisning i bog-cafeen hvor jeg fik mange informationer, men det var svært at registrere informationerne samtidig med at skulle forholde sig til hvad rundviseren fortalte. Den ideelle måde ville måske have været at filme rundvisningen, og at jeg efterfølgende transkriberede det sagte, men det var ikke praktisk muligt at gennemføre. Nedenfor ses de spørgsmål jeg benyttede til de semi-strukturerede interviews. Rent praktisk havde jeg spørgsmålene på to A4 ark med stor skrift, for at det var nemt for mig at læse dem under interviewet. Informanterne fik ikke spørgsmålene at se inden interviewet, men jeg havde forinden skitseret hvad det var jeg ville spørge om, og forklaret min baggrund for at undersøge emnet. De var alle interesserede i at deltage, og gav udtryk for at det var spændende at jeg viste interesse for deres bibliotek. Spørgsmål til interview - Ønsker I at være anonyme i denne undersøgelse (jeg nævner køn og alder) eller ikke anonyme (jeg nævner fornavn, alder og sted)?

19 Elizabeth Kirkegaard Side 18 - Fortæl lidt om dig selv - hvor længe har du været frivillig, - hvad har du lavet tidligere, - deltager du i andet frivilligt arbejde, - bor du i nærheden/ fra lokalområdet? - Fortæl om baggrunden for at oprette dette sted. - Har I hentet inspiration fra andre lignende steder? - Hvem er brugerne af stedet her? - Hvad er forskellen på jer og folkebiblioteket i [...] - Har I samarbejde med andre lokale institutioner (skolen, lokalhistorisk arkiv)? - Hvad synes du der er godt ved at det er frivillige der driver biblioteket her? - Hvad synes I der er mindre godt ved at det er frivillige der driver biblioteket her? - Oplever I at få spørgsmål hvor I må sige at det er ikke en opgave for os (eksempler?) - Kan du komme med et eksempel på en vigtig hændelse i stedets historie? - Kan du nævne et eksempel på en hændelse hvor du følte at I havde gjort noget godt, hvor stedet havde bevist sin værdi? - Kan du nævne en hændelse hvor du følte at I som frivillige ikke slog til? - Hvilke rammer udstikker folkebiblioteket for jeres drift af biblioteket her? - Hvis der både er bemandet og ubemandet åbningstid: er det jeres indtryk at der kommer flere når der er bemanding, bliver det målt? - Tak fordi du ville deltage, jeg kan sende en kopi af opgaven når den er færdig. Figur 1 Jeg foreslog selv at der var 1-2 personer tilstede når interviewet skulle foregå, og at det skulle være nogen som var frivillig på stedet. Det var altså ikke brugerne, som jeg var interesseret i at interviewe. Valg af informanter var primært baseret på de personer jeg fik kontakt til, ved enten at møde op personligt på stedet eller ved at ringe eller e til mulige kontaktpersoner. Det var mest praktisk for mig hvis der kun var en enkelt informant, da det var nemmere at transkribere interviewet efterfølgende. Jeg fandt dog ud af at to informanter supplerede og hjalp hinanden med at huske begivenheder, og måske gav et mere nuanceret billede af stedet.

20 Elizabeth Kirkegaard Side 19 Alle interview og besøg foregik i de frivilliges bibliotek, på tidspunkter som de frivillige havde foreslået. Interviewet i Vegger foregik i åbningstiden fordi den frivillige bibliotekar mente at der ikke ville være så travlt, og fordi hun havde tid på det tidspunkt. Interviewet i Overlade foregik udenfor åbningstiden, men der kom nogle brugere forbi da de kunne se at der var lys på stedet. Metode besøg og observation Udover interview har jeg gennemført besøg på bogcafeerne i Overlade og Oue. Begge steder havde jeg aftalt tid for besøget, og informeret om at jeg var igang med en undersøgelse af frivilligt drevne biblioteker. Selvom besøgene ikke var planlagt efter en bestemt metode, valgte jeg at tage noter undervejs og har brugt nogle af observationerne i dette speciale. Jeg har valgt at medtage disse observationer for at supplere informationerne jeg fandt via stedernes hjemmesider. Eksempelvis stemte oplysningerne om åbningstiden for bogcafeen i Oue på en lokal hjemmeside ikke overens med de nuværende tider. Selvom det er en forholdsvis lille ting, peger det på at listen jeg har udarbejdet over omfanget af frivilligt drevne biblioteker blot er en afspejlning af virkeligheden og ikke nødvendigvis den fulde sandhed. Besøget i Oue blev gennemført i åbningstiden, og observationerne blev anvendt til en opgave på IVA om brugeradfærd. Udover at observere brugerne talte jeg med to af de frivillige om stedets historie, og deres baggrund for at være frivillige bibliotekarer. Jeg talte også med brugerne, mens de sad og drak kaffe sammen med de frivillige. Dermed indgik jeg i en form for deltagerobservation, som gav mig værdifuld information om brugernes oplevelse af stedet. Metoden er beskrevet i Hastrup, Rubow, & Tjørnhøj-Thomsen (2011, s. 61ff) og beskrives som en...opdagelsesrejse ind i det fremmede, hvor intet kan tages for givet eller forstås, blot fordi det forekommer bekendt. Jeg kunne uden tvivl have fået værdifuld information ved at bruge metoden flere steder, men det viste sig at være ganske svært at dokumentere observationerne. Jeg forsøgte at lave notater undervejs på det som de tilstedeværende sagde og gjorde, men det var meget komplekst at holde styr på. Det har været vigtigt for mig at være på stedet, og opleve stederne med egne øjne, for at få et indtryk af om der var noget at arbejde med til et speciale.

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Nu åbner Egebjerg Demokratek Med indvielse Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Har du lyst til at låne bøger? Vil du debattere lokale forhold? Vil du debattere kommunale forhold? Vil du læse aviser?

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

På den baggrund foreligger her tre forslag til fortsat biblioteksbetjening af landdistrikterne.

På den baggrund foreligger her tre forslag til fortsat biblioteksbetjening af landdistrikterne. 1 of 5 BILAG 1 Fremstilling for PUK-udvalget Syddjurs Biblioteks betjening af landdistrikter Ved byrådets beslutning af budget 2016, blev der udtrykt bekymring for en nedlukning af bogbussen, samtidig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Folkebibliotekerne og samskabelse

Folkebibliotekerne og samskabelse Folkebibliotekerne og samskabelse - Visioner fra et civilsamfundsperspektiv Ved Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat Forløb for oplæg Frivilligrådets mærkesager og visioner

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. Et samarbejde mellem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive biblioteker samt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Videnskabelig

Læs mere

Notat om bibliotekernes udvikling

Notat om bibliotekernes udvikling Notat om bibliotekernes udvikling 1 1. Baggrund vilkår og udfordringer for biblioteksdrift anno 2015 Bibliotekerne er på det kommunale landkort den største kulturinstitution og på landsplan den næst største

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 24/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET En organisation mange virkeligheder BAGGRUND FOR RAPPORTEN Vifo s formål: Skabe overblik over og

Læs mere

Pædagogisk inspiration

Pædagogisk inspiration Pædagogisk inspiration til Børnenes Grundlovsdags 20 års jubilæum d. 4. juni 2015 Hvis I gerne vil sætte fokus på børns rettigheder i dit dagtilbud, skole og fritidsinstitution kan I hente inspiration

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer

Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer Oplæg til 2. møde i Udvalget for bibliotekerne i vidensamfundet 12. maj 2009

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Åbne biblioteker i Aalborg

Åbne biblioteker i Aalborg Åbne biblioteker i Aalborg Bodil Have bibliotekschef Aalborg Bibliotekerne 1 hovedbibliotek 13 by- og lokalbiblioteker 3 bogbusser 155 medarbejdere 110 mio. kr. (95 mio. kr.) 1,7 mio. udlån 1,8 mio. besøgende

Læs mere