Evaluering af entreprenøraftale vedr. stofmisbrugsbehandling. Marts 2007

Transkript

1 Evaluering af entreprenøraftale vedr. stofmisbrugsbehandling Marts 2007

2 Evaluering af entreprenøraftale vedr. stofmisbrugsbehandling Marts 2007 Indledning Evalueringen omhandler entreprenøraftalen Aftale om drift af tilbud om vederlagsfri behandling af stofmisbrugere gældende for 2007 mellem de fynske kommuner. Evalueringen omfatter dermed stofmisbrugsbehandling på både voksen- og ungeområdet. Ungeområdet dækker aldersgruppen år, samt misbrugere over 25 år der alene har hash som misbrug (Odense-afdelingen). I Behandlingscenter Svendborg varetages hashafvænning af voksenafdelingen. Voksenområdet dækker aldersgruppen fra 25 år og opefter. I den foreliggende evaluering bliver perspektiver i forhold til ungeområdet inddraget i det omfang, dette måtte adskille sig fra voksenområdet. Arbejdsgruppe Følgende personer har deltaget i arbejdsgruppen, der har udarbejdet evalueringen: Birthe Vorsum Leder af Rusmiddelcenter Odense, Voksenafd. Erandi Christensen Leder af Behandlingscenter Svendborg, Voksenafd. Ib Hansen Leder af Rusmiddelcenter Odense, Ungeafd. Jesper Due Pedersen Konsulent, Social- og sundhedsområdet, Svendborg Kommune Gert Müntzberg Konsulent, Socialcentret, Odense Kommune 2

3 1. Dokumentation af ydelser 1.1 Ydelsesbeskrivelse - Voksenområdet Den modulopdelte behandling De teoretiske tilgange for behandlingen er omsat i en modulopdelt tilgang. 1 Behandlingen er inddelt i 3 moduler, der har følgende overskrifter: Modul 1 Udredning Modul 2 Klientens arbejde med stofproblematikken Modul 3 Udslusningsfasen Modulerne er opbygget kronologisk, så klienten gennemløber dem successivt. 2 Da arbejdet med at give slip på rusmidlerne er en kompleks opgave, gennemløber en klient ofte modul 2 og 3 flere gange for at forberede sig på et liv uden rusmidler og udenfor behandlingssystemet. Modul 1 - Udredning 3 Det er som oftest frivilligt, hvis en borger ønsker at gå i behandling for sit stofmisbrug. Borgeren kan henvende sig i hvilken som helst afdeling i Rusmiddelcenter Odense/Behandlingscenter Svendborg (RO/BS). Ligeledes kan der henvises fra kommunale forvaltninger, praktiserende læger, sygehusvæsenet, Kriminalforsorgen, fængsler og andre. Der foretages ved første samtale en vurdering af, om den henvendende person falder indenfor målgruppen. Såfremt der er et misbrug af illegale stoffer indskrives borgeren som klient og behandlingen indledes. Der er garanti for behandling ifølge Servicelovens 101, hvor der inden 14 dage fra henvendelsen skal være iværksat behandling. Behandling iværksættes umiddelbart efter henvendelse/henvisning. Efter den indledende samtale, der foretages af en behandler, sker en yderligere udredning. I udredningen undersøges borgeren af en læge, og nødvendig behandling igangsættes. Klienten stabiliseres i substitutionsbehandling. Centrets psykolog kan inddrages i en undersøgelse af klienten, hvorefter denne henvises til det endelige tilbud. Såfremt der er ventetid ud over behandlingsgarantien på 14 dage i en afdeling, henvises til en anden afdeling. Varigheden af Modul 1 er 9 uger. Målene for indsatsen i modulet er: At udrede klientens samlede problemstillinger At klienten får formuleret og nedskrevet sine mål for behandlingen At klienten stabiliseres med evt. medicinunderstøttende behandling At der kan foretages en kvalificeret visitering til videre behandling med udgangspunkt i udredningen (f.eks. ambulant behandling, døgnbehandling eller harm reduction) At klienten deltager i begyndende netværk At klienten oplever en succesfuld start på behandlingen 1 Se Bilag 1 for en uddybelse af de teoretiske tilgange. 2 Se Bilag 2 for en skitsering af 3 typiske klientprofiler. 3 Se Bilag 4 for en beskrivelse af antagelser og menneskesyn i behandlingen. 3

4 I den første fase af behandlingen eller introperioden arbejdes med temaet: erkendelsen af et misbrug og den tilknyttede adfærd og tænkemåde. Der tages udgangspunkt i bevidstgørelse af rusens funktion for den enkelte, så der kan arbejdes med ambivalens og motivation i forhold til overvejelse om ændring. Der arbejdes procesorienteret ud fra en systemisk og psykodynamisk metode. I denne fase klarlægges de personlige mål for behandlingen, og der udarbejdes behandlingsplan. Sideløbende etableres grupper som vil være af mere kognitiv og undervisningsmæssig art, der tager udgangspunkt i misbrugsproblematikker. Der arbejdes især med motivationsskabende samtaler og kontaktskabende samvær. Et af de centrale temaer i modul 1 handler om at styrke klientens motivation til at fortsætte i behandlingen. Behandlingen er frivillig, og arbejdet med at ophøre med eller begrænse misbruget er en krævende opgave, som er yderligere krævende, hvis klienten ikke er motiveret for behandlingen. Det er RO/BS, der indstiller til selve behandlingen. Visitationen foregår i forbindelse med internt visitationsmøde i den enkelte afdeling efter den udredende visitationssamtale mellem klienten og Intake-behandleren. I visitationssamtalen deltager udover behandleren, afdelingslederen, øvrige behandlere, læge og psykolog. I forbindelse med visitationen anvendes et skema, som siden hen danner udgangspunkt for behandlingsplanen. Visitationsskemaet udfyldes i samarbejde med klienten og begge parter skriver under på skemaet. I overgangen mellem Modul 1 og Modul 2 er placeret en uge til beslutning om den endelige behandlingsplan, der kan munde ud i en beslutning om indstilling til: Ambulant behandling Døgnbehandling Harm reduction tilbud Udskrivning I indstillingen til den videre behandling har borgerens kommune mulighed for at deltage i en drøftelse af behandlingsplanen. Ydelser i Modul 1 Følgende opgørelse baserer sig på gennemsnitlige estimeringer. I det øjeblik en klient indskrives i behandlingen iværksættes socialfaglig udredning og sundhedsfaglig udredning. I den socialfaglige del deltager flere behandlere. Klienten tildeles en fast behandler, men møder i gruppeforløb andre behandlere. Der planlægges individuelle samtaler efter behov. Klienten deltager i socialfaglige indsatser mellem 2 og 3 gange ugentligt. I den sundhedsfaglige indsats deltager læge, sygeplejersker og andre sundhedsfagligt uddannede medarbejdere. Klienten udredes af en læge. Substitutionsbehandlingen iværksættes. Klienten møder op dagligt i afdelingen til overvåget indtag af substitutionsmedicin, som sygeplejerskernes forestår. Sygeplejerskerne varetager endvidere urinprøver m.m. Udleveringen af substitutionsmedicin sker i forbindelse med en daglig åben café, der har åben i halvanden time. I hele forløbet involveres sekretærer, afdelingsledere og øvrige behandlere, idet man på klientkonferencen med henblik på indstilling til visitation trækker på medarbejdernes samlede viden. Psykologen kan også inddrages til udredninger/assessments. 4

5 Modul 2 - Klientens arbejde med stofproblematikken Længden af Modul 2 er 26 uger, men modulet kan gentages, såfremt der er indikation herfor. Det sker afhængig af klientens livssituation indtil klienten er klar til at overgå til Modul 3. Målene i modul 2 er: At klienten opnår social mestring At klienten mestrer at holde sig fra sidemisbrug At klienten opnår (re-)habilitering fysisk, psykisk og socialt At klienten får indsigt i andre handlemuligheder end stoffer til at løse problemer I sekundærfasen arbejdes i dybden og mere handlingsorienteret i forhold til behandlingsplanen. Der arbejdes bl.a. med klientens tryghed efter at have forladt stofferne. Der tilstræbes en optimal relation til behandlerteamet for at skabe tryghed. Behandleren bliver klientens erstatning for det tab, han har lidt ved at forlade/opgive den tryghed, han havde i stofferne (den omtalte bedste ven) og det tidligere miljø. Klienten har brug for tilknytning andet sted, til andre objekter. Der arbejdes med andre handlemuligheder end stofferne som problemløsning. Der arbejdes fortsat med gruppe- og individuel behandling, deltagelse i aktiviteter, værkstedstilbud, undervisning, kropsbevidsthed, arbejdsmarkeds- og samfundsorientering, lovgivning m.m. Psykologen kan inddrages i kortere terapeutiske forløb. Ydelser i Modul 2 Følgende opgørelse baserer sig på gennemsnitlige estimeringer. I Modul 2 arbejdes der i såvel gruppe som individuelle forløb. Klienten har i gennemsnit en individuel samtale ugentligt og kan deltage i en eller flere gruppeforløb. Udlevering af substitutionsmedicin sker i samme rammer som i Modul 1. Såvel læge og sygeplejerske er aktivt involveret i hele modulet. Modul 3 - Udslusningsfasen Længden af Modul 3 er 26 uger, men modulet kan gentages, såfremt der er indikation herfor. Det sker afhængig af klientens livssituation indtil klienten er klar til at blive udskrevet eller overflyttet til udleveringsenheden. Målene i Modul 3 er: Stof- eller/ medicinfri Social mestring på højt niveau At klienten kender egne ressourcer og udviklingspotentialer Udskrivning at stå på egne ben At klienten mestrer andre løsningsmodeller end stofindtag I den tertiære fase sker der en orientering mod livet udenfor behandlingsafdelingen, og der sættes fokus på bearbejdning af de følelser, der er forbundet med den utryghed med at forlade det kendte og komme videre i livet. Her arbejdes med adskillelse, individualisering og separation. Klienten skal nu til at vende sig mod verden og dens mangfoldighed. Her skal klienten til at adskilles fra trygheden og lære at verden består af både godt og ondt, men at han alligevel kan være i verden og ikke behøver at bruge de gamle løsningsmodeller med stoffer til at løse problemer. Det er også her at klienten skal til at opbygge en meningsfuld tilværelse med indhold. Der arbejdes fortsat med gruppe- og individuel behandling, tilbagefaldsforebyggelse, støttegruppe, undervisning, aktiviteter, kropsbevidsthed m.m. 5

6 Ydelser i Modul 3 Følgende opgørelse baserer sig på gennemsnitlige estimeringer. I Modul 2 arbejdes der i såvel gruppe som individuelle forløb. Klienten har i gennemsnit en individuel samtale ugentligt og kan deltage i en eller flere gruppeforløb. Udlevering af substitutionsmedicin sker i samme rammer som i Modul 1. Såvel læge og sygeplejerske er aktivt involveret i hele modulet. Psykologen kan fortsat inddrages i kortere terapeutiske forløb. Harm reduction modul Harm reduction er omsorgsbehandling for brugere, der ikke magter at være i et behandlingstilbud, hvor der er forventning til klienten om at forbedre sin livssituation ved at arbejde målrettet med stofmisbruget og dets konsekvenser. Målene er: At forbedre livskvaliteten for stofbrugere, hvis primære mål ikke er stoffrihed At forebygge og reducere skader som følge af stofbrug Tilbudet henvender sig især til brugere, der ikke profiterer af de eksisterende behandlingstilbud og vurderes at ville have mere gavn af tilbud af mere rådgivende og støttende karakter, brugere hvis primære behandlingsmål ikke er stoffrihed samt brugere der, pga. dårlig helbredstilstand, kræver ekstra opmærksomhed og sygepleje. Der er ikke tidsgrænse for, hvor længe man kan være i et harm reduction tilbud. Ydelser i Harm reduction modul Følgende opgørelse baserer sig på gennemsnitlige estimeringer. Der er forskel på afdelingernes harm reduction tilbud. Følgende tager udgangspunkt i vilkårene i afdelingen Hjørnely i Odense, der er udelukkende tilbyder harm reduction modulet. Klienten kan være i Hjørnelys cafe i hele åbningstiden. Der er mulighed for kontakt med behandlere, sygeplejersker og læger efter behov. Udleveringsmodul Når Modul 3 er tilendebragt afsluttes klienten. De klienter der er stof og medicinfri afsluttes uden efterbehandling, med mindre de selv ønsker kontrol opfølgende samtaler hvert kvartal. De klienter der afsluttes med medicin, vil få udleveret medicinen i udleveringsenhed 1-2 x ugentligt. Samtidig med udlevering sker der en observation, så der er sikkerhed for, at klienten ikke er i tilbagefald. Desuden kommer klienten til opfølgende samtaler minimum én gang i kvartalet. Intervallerne kan øges med stigende beherskelse af egen livssituation. I udleveringsenheden tilbydes desuden mulighed for at deltage i selvhjælpsgrupper, hvor det er klienterne selv, der styrer grupperne. Endvidere tilbydes deltagelse i individuel- eller gruppebehandling for nedtrapning af medicin. Opfølgningssamtalerne har til formål at: Støtte klienterne i deres selvstændighed Fange evt. tilbagefald Informere om muligheden for at udtrappe af støttemedicin på sigt 6

7 Ydelser i Udleveringsmodulet Følgende opgørelse baserer sig på gennemsnitlige estimeringer. I Udleveringsenheden møder klienten op efter den aftale der er truffet omkring ta -hjem ordning. Der er kontakt med en behandler i forbindelse med udleveringen. Der kan efter behov træffes aftale med såvel læge som sygeplejerske. Den alternative metadonudlevering - AMU AMU er et tilbud for klienter, der ikke magter at være i et eksisterende behandlingstilbud eller i et harm reduction tilbud, oftest pga. voldelig adfærd. Der foregår medicinudlevering på en ekstern adresse. Tilbudet omfatter daglig kontakt med en sygeplejerske, som har mulighed for at give støtte og omsorg på forskellige områder, f.eks. sundhedstilstand og kost. Sygeplejersken er desuden kontaktled til andre instanser. Udleveringen foregår i samarbejde med et vagtselskab. Den alternative metadonudlevering er en ydelse, der udelukkende tilbydes af Rusmiddelcenter Odense. Ydelser i Den alternative metadonudlevering Følgende opgørelse baserer sig på gennemsnitlige estimeringer. Der er et fast mødetidspunkt på alle ugens hverdage af gennemsnitligt 1 times varighed, hvor substitutionsmedicinen udleveres og indtages under overvågning. Hvis der er behov for at vende forskellige problematikker med sygeplejersken, er det muligt. Sygeplejersken er altid ledsaget af en vagt. Hashafvænning Behandlingscenter Svendborg Behandlingscenter Svendborg forestår hashafvænning for personer over 25 år. I Rusmiddelcenter Odense varetages opgaven med hashafvænning af Ungeafdelingen også for personer over 25 år. Døgnbehandling RO/BS har ingen selvstændig døgnbehandling. I de tilfælde hvor RO/BS vurderer det nødvendigt, indstilles klienter til døgnbehandling. Bopælskommunen visiterer og betaler for døgnbehandling til klienter, der har et behov for dette. Ved anvendelse af private behandlingstilbud skal der sikres indsigt i/tilsyn med stedets rammer og indhold. Der skal løbende ske opfølgning af resultaterne for at sikre en så saglig og økonomisk forsvarlig anvendelse af disse tilbud som muligt. Ydelser i forbindelse med døgnbehandling Hvis en klient skal udredes med henblik på døgnbehandling, overflyttes klienten til Modul 1. Selve udredningen er et omfattende arbejde, hvor behandleren forholder sig til skemaets forskellige områder. Udskrivelse En klient udskrives, hvis: Klienten udebliver fra behandlingen Klienten varetægtsfængsles mere end 2 døgn Klienten afsoner en dom Klienten er færdigbehandlet 7

8 Centrale elementer i behandlingen - Voksenområdet I det følgende beskrives nogle af de centrale elementer i behandlingen. De indgår på tværs af modulerne. Den socialfaglige indsats Det er den socialfaglige indsats, der er behandlingsgaranti for. Det betyder, at der inden 14 dage fra henvendelsen skal være iværksat behandling af klienten. Den socialfaglige indsats består i den modulopdelte behandling eller et Harm reduction-tilbud som beskrevet. Der anvendes de beskrevne metoder for at stabilisere klientens tilstand med henblik på at reducere eller fjerne omkostningerne ved at leve med misbrug enten ved at arbejde hen imod stoffrihed eller ved at iværksætte substitutionsbehandling. Uanset målet arbejdes der med at støtte klienten i at magte at fravælge misbrugslivet ved at arbejde systemisk, kognitivt m.v. på at give klienten viden, indsigt og redskaber til at fravælge rusmidlerne. Udover den socialfaglige indsats har den sundhedsfaglige indsats stor betydning i stabiliseringen og/eller højnelsen af klientens sundhedstilstand. Et yderligere tilbud i behandlingen er at støtte klienten i at få et hverdagsliv med fast rytme, herunder regulære spisevaner. I nogle afdelinger arbejdes intensivt med at støtte klienten i at handle ind og at kunne lave mad. I andre afdelinger kan klienten få morgenmad, så klienten er sikret et dagligt måltid. Den sundhedsfaglige indsats Klienterne i behandlingen i RO/BS får et omfattende tilbud på det sundhedsfaglige område i form af en række sundhedsydelser udført af sygeplejersker og læger. Udover substitutionsbehandlingen indeholder den lægefaglige ydelse: Psykiatrisk udredning og behandling i forhold til depressioner/maniforme tilstand, andre psykotiske tilstand, tvangstilstande, angsttilstande/fobiske tilstand, aggressionsniveau, personlighedsforstyrrelser, DAMP, Tourettes syndrom, posttraumatisk stress syndrom, søvnproblemer m.m. Somatisk udredning og behandling (hvor det almindelige sundhedsvæsen ikke har et tilbud til klientgruppen) i forhold til hepatitis og andre misbrugsrelaterede infektioner: hjerteklapbetændelse, tuberkulose, bylder, sår m.v., fixeskader, kønssygdomme, graviditet, tandsygdomme m.m. Målet er at sikre, at enhver der er i behandling får rådgivning og tilbud om relevante undersøgelser, udredninger og behandlinger af den psykiatriske og somatiske tilstand med henblik på at opnå den bedst mulige helbredstilstand. Baggrunden er, at klienterne ofte har forskellige helbredsproblemer, og egenomsorgen ses ofte at have været mangelfuld gennem længere tid. Der kan endvidere være tale om traumatiserende oplevelser ved tidligere møder med sundhedssystemet, som i vid udstrækning ikke imødekommer misbrugeres behov pga. manglende viden, ressourcer og rummelighed. Endvidere er der behandlere tilstede i tilbuddet, som klienterne kan kontakte med henblik på behandlingssamtaler. Behandlerne er endvidere uddannet til at give NADA-akupunktur. I Harm Reduction tilbuddet er det høje sundhedsfaglige niveau centralt i at indfri målene, som er at forbedre livskvaliteten for stofbrugere, hvis primære mål ikke er stoffrihed, samt at forebygge og reducere skader som følge af stofbrug. 8

9 Den psykologfaglige indsats I RO/BS er ansat psykologer, der bidrager i vurderingen af klientens samlede psykosociale behandlingsbehov. Der ydes udredning af psykisk sundhed i form af diverse tests (personlighed og psykisk fungerende, socialt fungerende, ressourcer og mestringsmuligheder, psykiske lidelser, ICD- 10 diagnose). Disse tjener til kvalificering af de individuelle behandlingsplaner, både ved ambulant behandling og døgnbehandling. Den psykosociale indsats omfatter bl.a.: Analyse og afdækning af problemstillinger i behandlingen Planlægning og gennemførsel af behandling og udviklingsforløb Forestå evaluering og kvalitetssikring Formidle et praktisk og teoretisk overblik Bidrage til udvikling af ny viden Sikre en etisk og effektiv opgave varetagelse. ASI Addiction Severity Index (ASI) er en internationalt udviklet, godkendt og fastlagt standard i forbindelse med misbrugsbehandling, der er forskningsbaseret. ASI anvendes som registreringsskema i både behandlingen af alkohol- og stofmisbrugere. Det er endvidere oplysninger fra ASI-registreringen, der anvendes i indberetningen til SIB (stofmisbrugere i behandling), som er Sundhedsstyrelsen registrering af stofmisbrug i Danmark. Der indsamles via ASI oplysninger indenfor følgende områder: Klientens fysiske tilstand Arbejde/økonomi Alkohol Stoffer Kriminalitet Netværk Psykisk tilstand ASI udfyldes ved indskrivning i Modul 1. ASI er et skema, der anvendes til at kortlægge misbrugerens anamnese. Det anvendes ved indskrivning og udfyldes indenfor de relevante områder af henholdsvis behandler og læge. Behandleren tager udgangspunkt i kortlægningen i den videre behandling. Kortlægningen anvendes sammen med behandlingsplanen som RO/BS s indstilling til visitation. Der er indbygget en opfølgning i ASI-skemaet, benævnt follow-up, der udfyldes hver tredje måned efter indskrivningen. På baggrund af ASI follow-up er det muligt at evaluere forandring i klientens situation. SIB Landets amter og behandlingsinstitutioner har indberettet oplysninger til Sundhedsstyrelsen om klienter ved indskrivning i stofbehandling til Register over stofmisbrugere i behandling (SIB) siden 1. januar Den elektroniske indberetning til Register over stofmisbrugere i behandling blev pr. 1. januar 2007 omlagt fra det tidligere system, IUS til Sundhedsstyrelsens eget system. RO/BS indberetter på vegne af ydelsesbrugerkommunerne oplysningerne til SIB. 9

10 Specialiserede indsatser I det følgende beskrives RO/BS s specialiserede indsatser, som også tilbydes. De omtalte ydelser, som kommunerne betaler for ved takstfinansieringen af behandlingen af borgere fra de fynske kommuner omfatter: Gravide misbrugere Misbrugere med børn Konsulentydelser til kommunerne Misbrugere med en psykiatrisk diagnose i samarbejde med psykiatrien Misbrugere under retspsykiatrien Akutteam Gravide misbrugere Der er i samarbejde med Odense Kommune, Odense Universitetshospital (OUH) og SygehusFyn nedsat en arbejdsgruppe, der er ved at lægge sidste hånd på en manual, der skal støtte og koordinere indsatsen for gravide misbrugere. Alle gravide misbrugere henvises til OUH/SygehusFyn, og der tages dermed hånd om borgere fra alle de fynske kommuner. I ydelsen indgår sekretariatets børneog familiekonsulent samt den stedlige afdelings familiebehandler. Misbrugere med børn Sekretariatet har en børne- og familiekonsulent ansat. Konsulenten kan i samarbejde med den stedlige afdelings familiebehandler yde en særlig opmærksomhed til misbrugere med børn. Indsatsen er udløber af et projekt finansieret af Sundhedsstyrelsen Børn i familier med stofmisbrug. Projektet tilstræber at skabe fokus på børn i familier med stofmisbrug og sikre, at disse børn får den fornødne støtte. Grundtanken i projektet er, at alle de konkrete fagpersoner omkring barnet giver den mulige relevante støtte. Målet er at opkvalificere pædagoger, lærere, dagplejere, børn- og ungesagsbehandlere, sundhedsplejersker m.v., så disse både ser og handler i relation til børnene og samtidig, at børnenes forældre kommer i behandling og/eller får den bedst mulige støtte i behandlingen, hvor der også er fokus på børnenes situation. Som konsekvens af projektet har centrets egne behandlere fået øget fokus på børnene i misbrugsfamilierne, så behandlerne kan bidrage til at sikre, at børnene får den relevante støtte. Konsulentydelser Konsulentbistand kan tilbydes til samarbejdspartnere i form af rådgivning, vejledning, information og undervisning om stofmisbrug og mulighederne for behandling. Vejledningen kan være på det generelle plan, men kan også være i forhold til enkeltsager med henblik på at fremme samarbejdet og koordinationen mellem indsatserne. Tilbudet gælder en bred vifte af emner, men der er især fokus på akutopgaver (særligt akutteam er oprettet), hvor der er behov for faglig sparring og rådgivning, og på børne- og ungeområdet, hvor der er ansat en konsulent i et projekt til at have særligt fokus på området. Statistik I kraft af den elektroniske klient journal (EKJ), som RO og BS anvender, vil det snarest være muligt at trække forskellige statistikker. Blandt de mest centrale er: Antal klienter pr. afdeling Antal klienter pr. kommune Klienternes fordeling i forhold til moduler Antal udskrevne klienter samt årsager til udskrivning 10

11 Ydelsesbeskrivelse - Ungeområdet Ambulant behandling Med ambulant behandling menes der aktiviteter, der foregår efter aftalte og faste mødetidspunkter inden for en bestemt åbningstid, og hvor der arbejdes ud fra den lagte behandlingsplan. Visitation Afdækning af klientens problemfelter og ressourcer, samt udarbejdelse af behandlingsplan. I samarbejde med klienten udarbejdes en behandlingsplan indeholdende behandlingsbehov, -mål og behandlingsmetode(r). Til brug for udredning/afklaring anvendes et optimeret visitationsskema baseret på ASI/ADAD, suppleret med afdækning af områder Ungeafdelingen finder relevant i forhold til de unge brugere. Skemaet afdækker flg. områder: Stamdata Aktuel situation Økonomi Misbrug (historisk) Psykisk habitus Skole/uddannelse Fysiske forhold/tilstand Kriminalitet Arbejde/beskæftigelse Fritid/venner Familiebaggrund og relationer Tanker om egne ressourcer, samt om behandlingsbehov Efterfølgende udredning drøftes behandlingsplanforslaget på Visitationsmødet (ugentligt/tværfagligt), planen udfærdiges og klienten godkender planen ved sin underskrift. Stoffri/medicinunderstøttet behandling Behandling er som udgangspunkt stoffri, men kan understøttes af substitutionsmedicin (buprenorfin) eller anden lægeordineret medicin. Samtalebehandling Samtalebehandling tager altid udgangspunkt i den lagte behandlingsplan. Der er tale om fortløbende og strukturerede samtaler omkring klientens psykosociale og/eller emotionelle problemstillinger. Samtalerne er primært individuelle, men kan også foregå på gruppebasis. Samtalerne vil naturligt være mere intensive indholdmæssigt, såvel som i hyppighed i starten af et behandlingsforløb, idet der skal skabes en kontakt, og dannes en relation, som kan bære det videre positive behandlingsforløb. Behandlingssamtalerne er baserede i kognitive/løsningsfokuserede metoder og drejer sig om: - tilbagefaldsforebyggelse - motivationsarbejde - motiverende samtaler - hashafvænning - forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg - inddragelse af familie/netværk 11

12 - socialtræning i grupper - psykoterapi Psykologfaglig indsats I de to Ungeafdelinger i henholdsvis Odense og Svendborg er ansat psykologer, der dels har selvstændige klientforløb af psykoterapeutisk karakter, dels bidrager i vurderingen af klientens samlede psykosociale behandlingsbehov, via udarbejdelse af bl.a. personlighedstests, samt andre diagnostisk betonede udredninger til brug for klientens behandling. Derudover indgår psykologerne i gruppeterapeutiske forløb, samt fungerer som faglige ressourcepersoner i forhold til øvrige faggrupper. Hashafvænning 6 ugers fast struktureret afvænningsprogram, der henvender sig specifikt til hashmisbrugere daglige eller næsten daglige samtaler individuelt eller i gruppe. Dette hashafvænningsprogram kan indlægges i behandlingsarbejdet og danner baggrund for et senere arbejde, med grundlæggende psykosociale problemstillinger. Social færdighedstræning. Sociale situationer tilrettelægges således, at det der har været drøftet/talt om i behandlingssamtalerne afprøves i virkeligheden og i sociale sammenhænge. Dette kan ske ved at den unge skal afprøve nye reaktionsmåder i forhold til fx familie/pårørende, ved at der skabes sociale situationer gennem fysiske aktiviteter, dagligdags gøremål, etc., hvor behandlerne har mulighed for at arbejde med den enkelte klient i forhold til gruppen/sociale sammenhænge. Afgiftning og nedtrapning En proces, hvor klienten, der er fysisk afhængig af et stof, hjælpes ud af brugen af stoffet med eller uden medicinsk støtte. Omsorgstilbud For de indskrevne unge er der mulighed for at få kaffe, let forplejning, bad og tøjvask. Selvmordsforebyggende behandling Særlig opmærksomhed og procedure i forhold til klienter, der har forsøgt selvmord, eller har påtrængende selvmordsovervejelser. Øreakupunktur Akupunkturteknikker (NADA-program), der understøtter øvrig behandling, samt dæmper abstinenser. Pårørende-/familiesamtaler Inddragelse af pårørende/familiemedlemmer i den enkelte klients behandling, hvor dette skønnes relevant. På grund af manglende ressourcer har dette et omfang af at der er mulighed for en til to samtaler. Unge med psykiske lidelser En stor del af Ungeafdelingens klientel er præget af større eller mindre personlighedsforstyrrelser. Ungeafdelingen tilbyder lægelig behandling i et vist omfang til unge med mindre psykiske skader, hvorimod de unge der er præget af svære psykiske skader (diagnosticeret) henvises til behandling i andet regi (psykiatrien). 12

13 En stor del (omkring %) af de psykoselignende tilstande unge indlægges med på psykiatriske afdelinger stammer fra - er udløst af - et brug/misbrug af især hash og centralstimulerende rusmidler. Dette nødvendiggør dels, at en vis form for ekspertise angående diagnosticering af psykiske lidelser er til stede i Ungeafdelingen, dels et nødvendigt og smidigt samarbejde med de psykiatriske behandlingstilbud. Dette skaber ofte problemer i praksis, hvorfor Ungeafdelingen i et vist omfang nødvendigvis behandler unge som reelt hører til i det psykiatriske system, idet den psykiatriske problematik er dominerende snarere end misbrugsproblematikken. Gravide misbrugere Et særligt tilbud, der omfatter henvisning til tværfagligt team på OUH og Svendborg Sygehus, som forestår en koordineret indsats mellem kommune og sygehusvæsen. Sagskoordinering Forestå/bidrage til at indsatsen koordineres via deltagelse i interne og eksterne møder med relevante samarbejdspartnere. Der tilstræbes at udvikle et samarbejde med kommunal sagsbehandler fra behandlingsstart, således at der dels løbende koordineres og planlægges i fællesskab, dels skabes mulighed for, at kommunale foranstaltninger kan iværksættes som støtte til egentlig behandling. Til dette fordres tæt kontakt og gensidig opfølgning, som finder sted dels i centeret, dels i kommunen. Der udarbejdes endvidere behandlingsresuméer hver 6. måned, som danner udgangspunkt for fælles evaluering og fortsat planlægning mellem center og kommune. Forebyggelse - klientrelateret A. Forebyggelse af stofrelaterede skader: Formidling af viden til klienter vedrørende risici forbundet med brug af de forskellige rusmidler ikke mindst i relation til indtagelsesmåder. B. Almen sundhedspædagogik: Formidling af viden til klienterne vedr. forhold af almen sundhedsfremmende karakter. SIB Ungeafdelingen indberetter, på vegne af ydelsesbrugerkommunerne, oplysninger til Sundhedsstyrelsen om klienter i stofbehandling til Register over stofmisbruger i behandling (SIB) siden januar Den elektroniske indberetning til register over stofmisbrugere i behandling blev per 1. januar 2007 omlagt fra det tidligere system IUS, til Sundhedsstyrelsens eget system. Aktiviteter Planlagte arrangementer med et indhold af kulturel og/eller social art med et defineret formål, såsom julearrangement og/eller andet med relation til bestemte årstider sommerudflugt, etc. Rådgivning Enkeltstående samtaler personlige eller telefoniske vedrørende afklaring af specifikke problemstillinger relateret til misbrug og/eller behandling eller andre problemfelter. Døgnbehandling Behandling kan efter en konkret, individuel vurdering foregå som døgnbehandling. Rusmiddelcenter Odense Ungeafdelingen kan indstille døgnbehandling, men kommunerne er visiterende. 13

14 Eksterne opgaver Konsultativ bistand/oplysningsarbejde/undervisning. Undervisning/formidling af viden og ekspertise omkring misbrug, misbrugere og behandling, samt rådgivende og vejledende bistand til eksterne samarbejdspartnere og andre vedrørende unge og misbrug Oversigt over ydelser fordelt på kategori i perioden Nedenfor følger 2 tabeller med oversigter over antal borgere i behandling på henholdsvis voksenog ungeområdet i perioden Data er opgjort på kommune- og ydelsesniveau henholdsvis for afdelinger drevet af Svendborg Kommune, afdelinger drevet af Odense Kommune og en total for samtlige afdelinger på Fyn. Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at data for Svendborg-afdelingerne kun dækker perioden Der kan derfor være tale om en lille underrapportering på Svendborg-tallene, men det må vurderes at være af et begrænset omfang. 14

15 Oversigt over ydelser fordelt på kategori Voksenområdet Svendborg Odense - afdelinger afdelinger Total Fåborg-Midtfyn Kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering Ærø Kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering Assens Kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering Svendborg Kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering Langeland Kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering Odense Kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering Nyborg Kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering Kerteminde Kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering Nordfyns Kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering Middelfart kommune Modul Modul Modul Harm reduction Udlevering Alternativ udlevering 0 0 0

16 Oversigt over ydelser fordelt på kategori Ungeområdet Antal borgere i behandling i Ungeområdet Svendborg-afdeling Odense-afdeling I alt Fåborg-Midtfyn Kommune Unge Ærø Kommune Unge Assens Kommune Unge Svendborg Kommune Unge Langeland Kommune Unge Odense Kommune Unge Nyborg Kommune Unge Kerteminde Kommune Unge Nordfyns Kommune Unge Middelfart kommune Unge Total

17 1.3. Eventuelle ønsker om mere detaljeret dokumentation i et økonomisk perspektiv Der har til dato ikke været konkrete forespørgsler eller krav fra de fynske kommuner om et endnu højere dokumentationsniveau i forhold til de borgere, der er i behandling. Det vurderes på baggrund heraf umiddelbart, at de i entreprenøraftalen beskrevne krav til dokumentation, der består i månedlige opgørelser til de enkelte kommuner med oplysninger om hver enkelt borgers Antal behandlingsdage Behandlingsmodul Pris for behandling er tilstrækkelige. Eventuelle yderligere krav om dokumentation på borgerniveau, eksempelvis dokumentation af hvilke konkrete behandlingsydelser af hvilken varighed den enkelte borger har modtaget indenfor en given tidsperiode eller dokumentation af hvilket arbejde der fra behandlingsstedet er ydet i forbindelse med kontakt med kommunal sagsbehandler, udarbejdelse af skrivelser etc., vil være en åbenbar administrativ byrde. Et højere dokumentationsniveau vil derved medføre markant øgede udgifter til administration. 17

18 2. Vurdering af betalingsmodel Nedenfor oplistes fordele og ulemper ved henholdsvis en takst- og en abonnementsmodel som betalingsmodel på stofmisbrugsområdet Takstmodel Takstmodellen har en række fordele som må vurderes som væsentlige. Disse er Kommunerne betaler kun for det faktiske forbrug Kommunerne har mulighed for at styre visitationen Imidlertid rummer takstmodellen en række iboende uhensigtsmæssigheder, som forstærkes af kravet i entreprenøraftalen om dokumentation på borgerniveau. Manglende mulighed for anonymitet Modellen medfører øgede administrative byrder for både køber- og leverandørkommuner Det har i starten af 2007 vist sig, at der er en række borgere, der ønsker at være anonyme i forhold til bopælskommunen og således ikke vil tillade, at cpr.nr. videresendes til bopælskommunen som dokumentation for behandling og afregning. Disse personer har valgt ikke længere at være i behandling. Således forlod ca. 10 borgere behandlingen på ungeområdet ved årsskiftet grundet kravet om identifikation i forhold til bopælskommunen. Desuden har der siden årsskiftet været en række eksempler på borgere, der er motiverede for behandling, men ikke ønsker at modtage behandling, når de mødes med kravet om at oplyse cpr.nr. overfor bopælskommunen. Konsekvensen af den nuværende model er derfor, at der er en gruppe borgere, man ikke får i behandling, selvom de er motiverede for behandling. Der er for en dels vedkommende tale om borgere, der endnu har arbejde, heraf bl.a. offentligt ansatte, som det må formodes, at kommunerne har en væsentlig interesse i, at sikre behandling og fastholde i beskæftigelse. Det vurderes, at indførelse af en model der muliggør anonymitet i behandlingen for en begrænset gruppe er af væsentlig betydning og bør være et fokuspunkt i forbindelse med forhandlingerne om entreprenøraftalen på stofmisbrugsområdet for Det er relativt enkelt at fastsætte procedurer, der både giver mulighed for anonymitet og sikrer dokumentation af bopælskommune overfor behandlingsinstitutionerne. Behandlingsinstitutionerne kan efterfølgende i hvert enkelt tilfælde være garant for personoplysningerne som grundlag for afregning overfor ydelsesbrugerne. Takstmodellen har endvidere en række uhensigtsmæssige effekter i forhold til en øget administrativ byrde sammenlignet med en abonnementsmodel. Her anføres de væsentligste. For køberkommunerne medfører takstmodellen, at der skal afsættes flere ressourcer til økonomistyring. Antallet af borgere i behandling kan variere og dermed udgiften til behandling. Det nødvendiggør en stram økonomistyring på området for hele tiden at kunne generere ledelsesinformation. 18

19 For leverandørerne medfører takstmodellen, at der skal afsættes ressourcer til at registrere hvilke kommuner, der er betalingskommune. Tilvejebringelse af dokumentationsgrundlaget baseret på de eksisterende IT-systemer overtaget fra amtet har endvidere vist sig i en overgangsfase at medføre en væsentlig administrativ byrde. Denne byrde antages at være aftagende i takt med, at ITinfrastrukturen kommer endeligt på plads. For entreprenørerne betyder takstmodellen i en sammenligning med en eventuel abonnementsmodel øget administration i forbindelse med udsendelse af regninger med dokumentation m.m. 2.2 Abonnementsmodel En abonnementsmodel i lighed med betalingsmodellen på alkoholområdet rummer en række fordele. Særlig fremtrædende er Mulighed for anonymitet. Der sikres behandling for den gruppe, der ikke vil registreres i bopælskommunerne. Solidarisk finansiering sikrer ensartet serviceniveau. Lettere og billigere at administration flere ressourcer til egentlig behandling: - Køberkommunerne kender den årlige udgift (medmindre der sker store ændringer i det samlede antal borgere der søger behandling) - Behandlingsstederne kan spare ressourcer til registrering af borgerens handle- og betalingskommune. - Entreprenørerne sparer ressourcer i forbindelse med udsendelse af regninger og dokumentation af behandling i forhold til hver enkelt borger Abonnementsmodellen har imidlertid også en række ulemper, hvor følgende kan anføres: Køberkommunerne kan være usikre på, om de betaler en rimelig andel i forhold til det antal borgere de har i behandling. Køberkommunerne mister frihed til at visitere til behandling. Det ligger udenfor arbejdsgruppens opgave at komme med anbefalinger i forhold til valg af betalingsmodel. 19

20 3.1 Personalets faglighed og fysisk/geografiske vilkår Voksenområdet Der er pt. ansat 66 medarbejdere i Rusmiddelcenter Odense - Voksenafdelingen. Der er pt. ansat 22 medarbejdere i Behandlingscentret Svendborg. Der er 11 faggrupper: læger, sygeplejersker, ssa, pædagoger, socialrådgivere, psykologer, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, faglærer, AC er. Her skal lægenormeringen fremhæves. Der er ansat 5 læger, inkl. 1 overlæge, i RO, der også løser opgaver for Behandlingscenter Svendborg. Personalets faglighed 4 Der arbejdes bestandigt på at sikre og udvikle medarbejdernes faglige kompetencer for derved at sikre at det faglige niveau lever op til såvel lovgivningen og dertil hørende vejledninger, samt at klienterne får så velkvalificeret og differentieret et behandlingstilbud som muligt. Det faglige niveau sikres generelt via vedligeholdelse af medarbejdergruppernes grunduddannelse gennem deltagelse i kurser, temadage/-møder, faglige netværk, etc. derudover får alle behandler en efteruddannelse indenfor kognitive behandlingsformer, systemisk træning med fokus på ressourcer og værdsættende tilgang, samt tilbydes en NADA-uddannelse (øreakupunktør). Et vigtigt element i sikringen af det faglige niveau er løbende supervision (1 gang om måneden), som finder sted i to former: internt i form af kollegial supervision og eksternt med udefra kommende supervisorer Disse foranstaltninger som primært iværksættes for at sikre og udvikle det faglige niveau, samt den enkeltes kompetencer, har endvidere den virkning, at RO/BS har ry for at være en behandlingsinstitution, hvor der er et generelt højt og velkvalificeret fagligt niveau, hvilket gør det meget nemt at tiltrække dygtige medarbejdere. Fysiske og geografiske vilkår Svendborg Kommune driver afdelingerne i Svendborg og Fåborg. Optageområdet er her primært Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Assens kommuner. Adresser fremgår af bilag. Odense Kommune driver flere afdelinger i Odense samt afdelinger i Nyborg og Middelfart. Optageområdet er her primært Nyborg, Kerteminde, Nordfyns, Middelfart, Assens, Fåborg-Midtfyn og Odense kommuner. Adresser fremgår af bilag. Ungeområdet Personalets faglighed Personalet er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, socialrådgivere, psykologer, sygeplejerske, læge, sekretærer, mv. I alt 17 medarbejdere i Ungeafdelingen Odense og 7 i Svendborg. 4 Se bilag 3 på voksenområdet for en beskrivelse af den interne uddannelse alle behandlere i RO/BS gennemfører. 20

21 Ungeafdelingen arbejder konstant med at udvikle medarbejdernes faglige kompetencer for derved at sikre at faglige niveau lever op til, dels lovgivningens krav herom, dels at vore brugere får så velkvalificeret og differentieret et behandlingstilbud som muligt. Det faglige niveau sikres generelt via vedligeholdelse af medarbejdergruppernes grunduddannelse gennem deltagelse i kurser, temadage/-møder, faglige netværk, etc. derudover får alle behandler en efteruddannelse indenfor kognitive behandlingsformer, systemisk træning med fokus på ressourcer og værdsættende tilgang, samt tilbydes en NADA-uddannelse (øreakupunktør). Et vigtigt element i sikringen af det faglige niveau er løbende supervision (1 gang om måneden), som i Ungeafdelingen finder sted i to former: internt i form af kollegial supervision og eksternt med udefra kommende supervisorer Disse foranstaltninger som primært iværksættes for at sikre og udvikle det faglige niveau, samt den enkeltes kompetencer, har endvidere den virkning, at Ungeafdelingen har ry for at være en behandlingsinstitution, hvor der er et generelt højt og velkvalificeret fagligt niveau, hvilket gør det meget nemt at tiltrække dygtige medarbejdere. Fysiske og geografiske vilkår Odense Ungeafdelings optagegrundlag er hovedsagligt kommunerne Odense, Nyborg, Kerteminde, Nordfyns, Middelfart og Assens. Fåborg-Midtfyn Kommune betjenes af både Ungeafdelingen, Svendborg og Ungeafdelingen, Odense. Svendborg Ungeafdeling betjener derudover Langeland og Ærø kommuner. Ungeafdelingen Odenses hovedafdeling er beliggende centralt i Odense by, tæt ved banegård og busstation. Ungeafdelingens dagtilbud Tranzit er beliggende på Østre Stationsvej i Odense. Sydfyns Behandlingscenter, Ungeafdelingen er beliggende Nyborgvej 4, tæt ved bymidten. Ungeafdelingen samarbejder med Voksenafdelingen på flg. områder: Læge- og sundhedsfagligt Uddannelse Overordnede strategisk ledelse og udvikling af misbrugsbehandlingsindsatsen på Fyn Til servicering af omegnskommunerne har Ungeafdelingen, Odense to tjenestebiler og Ungeafdelingen, Svendborg en. Disse benyttes blandt andet i forhold til deltagelse i sagsbehandlingssamtaler i de enkelte kommuner, planlægning i forbindelse med handleplansrealisering/-lægning, samt i forbindelse med konsultative og forebyggende opgaver 21

22 3.2. Benchmarking Som grundlag for benchmarking har arbejdsgruppen valgt at sammenligne tilbuddene på Fyn med tilbud i Esbjerg (det tidligere Ribe Amts Behandlingscenter) og i Slagelse (tidligere del af Vestsjællands Amts Behandlingscenter). Kriterierne for udvælgelse har bl.a. været, at finde behandlingstilbud, der var forholdsvis veldokumenterede, for overhovedet at muliggøre en i forvejen vanskelig benchmarking indenfor en kort tidshorisont, og behandlingstilbud der ikke nødvendigvis havde samme serviceniveau eller behandlingskoncept som tilbuddene på Fyn. Begge kriterier er opfyldt med valget af Center for Misbrug Esbjerg og Slagelse Misbrugscenter. Center for Misbrug i Esbjerg CfM-Esbjerg har hele det tidligere Ribe Amt som optageområde. Centrets 2 afdelinger samt puljefinansieret værested er placeret i Esbjerg. Behandlingstilbud CfM-Esbjergs behandlingstilbud er todelt. Der tilbydes et stoffrit tilbud og et substitutionstilbud. Nedenfor vil de to behandlingstilbud blive beskrevet indholdsmæssigt og i forhold til målsætninger. Stoffri behandling De fleste borgere i det stoffri tilbud efterspørger et døgnophold og hovedparten visiteres af misbrugscentret til et døgnophold i forløbet ud fra den lagte behandlingsplan. Det stoffri behandlingsforløb er bygget op om 3 moduler. 1. Et forbehandlingsforløb af 6 ugers varighed 2. Et døgnbehandlingsforløb af 3-x måneders varighed eller alternativt et dagbehandlingstilbud 3. Et efterbehandlingsforløb i form af dagbehandlingstilbud af 3-x måneders varighed Forbehandling Inden selve forbehandlingen igangsættes er der foretaget udredning af brugeren. Udredningen påbegyndes, når brugeren møder op i den åbne rådgivning. Formålet med forbehandlingen er brugeren bliver klar til at profitere af et stoffri dag- eller døgnbehandlingstilbud, og at der opbygges en god kontakt mellem bruger og center, med henblik på det bedst mulige stoffrie behandlingstilbud og den højeste effekt. Brugeren møder i forbehandlingen alle ugens hverdage, i 6 uger, til gruppemøde af et par timers varighed. Under forløbet vil brugeren få indblik i, hvad det vil sige at være i behandling, og i hvordan det vil være at leve et stoffrit liv. Døgnbehandling CfM benytter en række døgnbehandlingssteder, som i deres opbygning er forskellige i struktur og arbejdsmetoder. Personer i døgnbehandling får tilknyttet en konsulent fra centret. Konsulenten følger brugeren i hele behandlingsforløbet indtil udskrivning. Konkret betyder det, at konsulenten jævnligt aflægger besøg på behandlingsinstitutionen og i samarbejde med personalet dér og brugeren udarbejder handleplan. 22

23 Efter døgnbehandling følger typisk et ambulant forløb af ca. 3 måneders varighed, med henblik på udslusning. Dagbehandling Som alternativ til døgnbehandlingsmodulet kan brugeren gå direkte i dagbehandling efter forbehandling. Da det kræver stoffrihed, kan et kort afgiftningsforløb være nødvendig før behandlingen iværksættes. Dette vil typisk vare 2-4 uger og er en døgnforanstaltning til døgntakst. Behandlingen henvender sig til målgrupperne: Personer, som er i et begyndende/tiltagende misbrug. Personer, der tidligere har været i behandling, som har brug for støtte og behandling i forbindelse med tilbagefald. Personer, der efter afsluttet behandling enten i ambulant- eller døgnregi, har brug for støtte. Behandlingen kan tilrettelægges, så der tages hensyn til brugere i arbejde eller under uddannelse. Behandlingens længde og indhold varierer, idet der lægges stor vægt på individuel behandling, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes liv og problemstillinger, så denne bliver rustet bedst muligt til et liv uden stoffer og misbrug. Brugerens samlever eller nærmeste familie tilbydes korte pårørendekurser for at ruste dem til, at støtte brugeren under og efter endt behandling. Efterbehandling For brugere der har været i døgnbehandling tilbydes et efterbehandlingsmodul i form af et dagbehandlingstilbud. I udgangspunktet er dette af 3 måneders varighed, men kan være af længere varighed. Behandlingens indhold og tilrettelæggelse fremgår af beskrivelsen ovenfor under dagbehandling. Substitutionstilbud Formålet med substitutionsbehandlingen på CfM-Esbjerg er, at give den enkelte bruger en kriminalitetsfri tilværelse, at bringe et stofmisbrug til ophør eller få kontrol over misbruget, samt at mindske de fysiske, psykiske og sociale skader, med henblik på at højne den enkeltes livskvalitet. Målgruppen for substitutionsbehandling er fortrinsvis personer over 20 år, med et mangeårigt misbrug af heroin og/eller andre morfinlignende præparater. Behandlingen er en mulighed for personer, der ønsker hjælp til at ophøre med eller få kontrol over deres misbrug, men som ikke umiddelbart kan overskue at komme i stoffri behandling. Den indledende kontakt til behandlingen skabes i den åbne rådgivning, der har åbent 2½ time wen enkelt dag om ugen. Den første kontakt er en sonderende samtale, hvor brugerens aktuelle situation udredes. Efterfølgende udarbejdes en udredning om brugerens misbrug og sociale forhold. En helbredsmæssig undersøgelse ved centerlægen afgør, hvorvidt der kan tilbydes medicinsk behandling. 23

24 Med udgangspunkt i den sociale udredning og lægeundersøgelsen udarbejdes en handleplan i samarbejde med brugeren. Den medicinske behandling kan iværksættes umiddelbart efter lægeundersøgelsen, som finder sted dagen efter kontakten i den åbne rådgivning. Brugere, der bor i Esbjerg Kommune, indtager medicinen på CfM s klinik eller andet aftalt sted. Brugere der bor i andre kommuner indtager medicinen på apotek eller andet aftalt sted. I behandlingen tages der udgangspunkt i den enkeltes situation, den enkeltes mål for behandlingen og behovet for hjælp, støtte og omsorg. Sammen med brugeren udarbejdes og gennemgås en samarbejdsaftale for det kommende forløb, ligesom der orienteres om de muligheder, forpligtelser, mødetider og regler. Som hovedregel kan den medicinske behandling ikke stå alene, men kombineres med en social behandling, hvor rådgiver og bruger løbende har samtaler om den enkeltes livssituation, og hvor der følges op på den udarbejdede handleplan. Der er endvidere mulighed for psykologsamtaler. Afdelinger geografisk dækning CfM-Esbjerg har 3 afdelinger, der alle ligger i Esbjerg, og som servicerer kommunerne i det tidligere Ribe Amt. De 3 afdelinger er Centret med klinik Dagcentret Værestedet I forbindelse med substitutionsbehandling kan borgere fra Esbjerg Kommune indtage medicin (Metadon/Subutex) på centrets klinik i Esbjerg (Esbjerg-borgere). Borgere der er bosat i andre kommuner i det tidligere Ribe Amt kan indtage substitutionspræparater på apotek eller andet egnet sted. Her samarbejdes især med forsorgshjem. Takster for behandling CfM-Esbjerg opererer med 3 takster for behandling, som dækker de 3 behandlingsmoduler i den stoffri behandling samt substitutionsbehandlingen. Dertil kommer en takst for døgnbehandling. Taksterne er alle beregnet ud fra en belægningsprocent på 80%. Taksterne for behandling i CfM- Esbjerg i 2007 fremgår af nedenstående tabel Takster 2007 Center for Misbrug, Esbjerg Behandlingstilbud Takst (1/365) Forbehandling 418 kr. Døgnbehandling 1310 kr. Dagbehandling/Efterbehandling 457 kr. Substitutionsbehandling 98 kr. 24