tolkning for flygtninge og indvandrere en hvidbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tolkning for flygtninge og indvandrere en hvidbog"

Transkript

1 tolkning for flygtninge og indvandrere en hvidbog

2 Sammenfatning og anbefalinger Uddannelse og autorisation kan skabe den nødvendige udvikling 1 Behov for indvandrertolkning 4 Tolkelisterne og tolkenes ansættelse 7 Tolkekvalifikationer og -kompetencer 9 Om hvidbogen 12

3 Uddannelse og autorisation kan skabe den nødvendige udvikling Tolkning er i dagens Danmark en opgave, som løses af både uddannede og uuddannede tolke. Når man ser bort fra tolkning inden for de store sprogområder engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk er det kendetegnende, at der generelt er brug for en indsats for at sikre en høj løsning af tolkeopgaven. Det nok væsentligste redskab hertil er uddannelse og autorisation af tolke. Netop herigennem bliver det muligt at udvikle og synliggøre indvandrertolkenes kvalifikationer og kompetencer til gavn for brugere, klienter og tolke samt de virksomheder og institutioner, som formidler tolke. Der er brug for en uddannelsesindsats i forhold til tolkene, som bør rumme en grunduddannelse med mulighed for efterfølgende specialisering. Måske vil det i den forbindelse være praktisk med autorisation på flere niveauer? Uddannelse og autorisation er dog ikke nok. Det er f.eks. nødvendigt at iværksætte andre tiltag for at forbedre kvaliteten af tolkning, f.eks. i forhold til rekruttering af tolke og i forhold til samarbejdsrelationer mellem tolke og deres arbejdsgivere (tolkebureauerne) samt mellem tolke og deres brugere. I det følgende fokuseres først og fremmest på de konkrete behov for uddannelse og autorisation af tolke, og kun i begrænset omfang vil andre tiltag for at kvalificere tolkning blive berørt.

4 Situationen er... Løsningen er Tolkenes kvalifikationer er ofte usynlige for brugere af tolkeydelser. Det er ikke kun tolkenes kvalifikationer, der fremstår som uoverskuelige. Også i forhold til titler og stillingsbetegnelser råder der begrebsforvirring.... en autorisation af indvandrertolkene og deres uddannelse, således at brugeren ved, hvilke kvalifikationer tolken har.... autorisation, der giver ret til at bruge bestemte (entydige) titler. 3 4 Brugerne, såvel som tolkene, bedømmer tolkenes kvalifikationer som mangelfulde. Det er de sproglige kvalifikationer, som problematiseres, foruden et utilstrækkeligt kendskab til den organisationelle sammenhæng, som tolkningen indgår i, samt indvandrertolkenes personlige kvalifikationer. Tolkene har forskellig grunduddannelse og ikke alle har en videregående uddannelse. Tolkeuddannelse på Handelshøjskoleniveau appellerer til de studievante. Adgangskravene hertil er vanskelige at opfylde for indvandrertolke med lavere uddannelsesbaggrund.... uddannelse, som sikrer tolkene indføring i tolketekniske, tolkeetiske problemstillinger og problemløsninger; kendskab til sproglige og organisatoriske rammer for specifikke situationer, som de skal kunne tolke ind i; samt udbyggede danskkundskaber i tale og skrift.... prækvalificering som en del af tolkeuddannelsen, således at den enkelte tolk kan blive opkvalificeret til selve uddannelsesforløbet. Niveaudelt uddannelse, som tager højde for tolkenes forudsætninger og/eller vekseluddannelser, som kombinerer teori og praksis. 2

5 Situationen er... Løsningen er Brugerne efterspørger meget specialiserede kvalifikationer. Mange brugere oplever, at det er udbudet af indvandrertolke, der styrer, og ikke behovet at få løst en vigtig opgave. Tolkene udtrykker selv behov for uddannelse og kompetenceudvikling. Mange er autodidakter, og vurdering af egne kompetencer er alt for ofte et ansvar, som er overladt til tolken selv. Mange tolke peger på, at også brugerne skal være bedre klædt på til samarbejdet med tolke.... tolkeefteruddannelse og tolkningsspecialer i forhold til de store brugergrupper, f.eks., domstol, politi, sundhedssektor.... autorisation af indvandrertolke vil medføre, at tolkning bliver anerkendt som en profession. Gennemsigtigheden på tolkemarkedet øges, og brugerne får større sikkerhed for kvalitet.... efteruddannelse, der tager højde for tolkenes behov for at lære at udvikle egne kvalifikationer og for nødvendigheden af fortsat kompetenceudvikling.... autorisation, som giver tolken papirer på kvalifikationer.... informationsmateriale til brugere.... temamøder for brugere.... møde med brugerne som en del af tolkeuddannelsesforløbet. 3

6 Behov for indvandrertolkning dialo Der findes tolke i stort set alle indvandrersprog 1, der er repræsenteret i Danmark. Flygtninge- og indvandrertilstrømningen er afgørende for, hvilke sprog der aktuelt har den største efterspørgsel. Dette varierer også fra kommune til kommune. De mest benyttede sprog i dag er: arabisk kurdisk somali vietnamesisk bosnisk serbokroatisk Behovet for tyrkisk tolkning på grund af mange 2. generationsindvandrere er tilsyneladende ikke så stort som for år tilbage, ifølge flere brugerkilder. Tolkebrugere De største brugere af indvandrertolke er kommunernes sagsbehandlere, politiet, læger og sygeplejersker, folkeskolelærere samt dommere og jurister. Disse brugere, eller rekvirenter, benytter tolke i deres arbejde i kontakten med indvandrere, som ikke kan tale og forstå dansk har gået på sprogskole, men kan ikke i tilstrækkelig grad udtrykke sig på dansk er blevet ældre og har mistet deres tilegnede danske sprog Tolkningssituationer Kommunernes hyppigste kontakter med indvandrere sker i forbindelse med sagsbehandling, som vedrører f.eks. boliganvisning, kontanthjælp, sygedagpenge. I sager, som kræver underskrivning af kontrakter, har kommunerne pligt til at anvende tolk. I fremmedpolitiet er der oftest brug for tolkning i sager vedrørende asylansøgninger og i relation til visum og opholdstilladelser. Også andre afdelinger af politiet, som har borgerkontakt, f.eks. kriminalpolitiet, benytter indvandrertolke. 1. Indvandrertolke er personer, der tolker for de sproggrupper, som indvandrerne i Danmark repræsenterer, uden for hovedsproggrupperne tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk. 4

7 g Brugerne i sundhedssystemet er dels de privatpraktiserende læger og psykologer, dels sygehussektoren. Tolkning benyttes i såvel konsultationssom i undersøgelses- og behandlingssituationer. Også sundhedsplejen bruger hyppigt tolkning. I skolevæsenet er der brug for indvandrertolkning ved forældrekonsultationer, forældremøder og skolehjem-samtaler foranlediget af skoleproblemer eller i situationer, som involverer ledelsen. Mange skoler med større grupper af indvandrerbørn har ansat flygtninge og indvandrere til at varetage modersmålsundervisning på fremmede sprog, og disse personer udfører tillige tolkefunktioner i klassen og på skolen generelt. Følelsesladede samtaler Tolkningssituationerne i retten såvel som hos de andre ovenfor nævnte brugergrupper er typisk karakteriseret ved, at tolken kommer i tæt berøring med klienternes 2 forskelligartede, problemfyldte forhold. Disse tolkningssituationer involverer derfor ofte mange stærke følelser sorg, angst, frygt, skyld m.v. og er psykisk belastende for tolken. Det sker, at klienten i en tolkningssituation søger personlig støtte hos tolken eller, at klienten holder tolken personligt ansvarlig for et uønsket udfald af mødet med det danske system. Tolkene fortæller om tilfælde, hvor de har følt sig truet eller blevet udsat for vold. Det kræver stor psykisk robusthed og høj grad af personlig modenhed og integritet at deltage som tolk i sådanne samtaler. Det hører til sjældenhederne, at tolken sammen med brugeren får lejlighed til at bearbejde samtalen efterfølgende. Ej heller har tolken altid et forum af kolleger, som kan tilbyde supervision. 2. De fremmedsprogede, som der tolkes for benævnes klienter. 5

8 sammenhæng Gensidige samtaleerfaringer Brugernes erfaringer med tolke, og tolkenes erfaringer med brugerne er svingende. En rutineret bruger er typisk klar over sit eget ansvar for tolkesituationen, og herunder sin egen rolle som mødeleder. En uddannet tolk med en vis portion personlig pondus er enten i stand til at stille krav til brugeren eller sige nej til en tolkningsopgave. Tit kender tolk og bruger ikke hinanden og har ikke truffet hinanden, inden tolkningen finder sted, hvilket forringer mulighederne for at forudsige, hvordan tolkningssituationen vil udvikle sig. Begge parter føler sig frem. Ofte går det godt, men begge parter har høstet erfaringer med situationer, som kunne have været undgået, hvis parterne havde brugt tid på at afklare deres roller og forventninger eller haft gensidig sikkerhed for professionalitet forud for mødet. Eksempler på brugererfaringer og tolkningssituationer, som ikke har levet op til forventningerne: Tolken glemmer sin rolle som formidler af sproglige budskaber med fagligt indhold og involverer sig i sagsforløbet. Tolken fortolker et sagsforløb i stedet for at oversætte. Brugeren føler usikkerhed om tolkningens korrekthed og kvalitet. Eksempler på tolkes negative erfaringer: Tolken bliver ikke respekteret som en person, der udfører et arbejde. Brugeren anvender lange sætninger. Der bliver ikke taget højde for tolkens brug for at holde pauser i langvarige tolkningssituationer. Brugeren henvender sig til tolken og ikke til klienten med sit budskab. Rundbordssamtaler med flere personer, som fører samtalen videre, mens tolken oversætter Tolkens kvalifikationer er utilstrækkelige. Oftest på grund af manglende kend skab til specifik terminologi, manglende briefing eller manglende mulighed for at forberede sig. 6

9 Tolkelisterne og tolkenes ansættelse Det er svært at få et entydigt billede af hvor mange indvandrertolke, der er i Danmark. Tallet anslås af HK til at udgøre ca Tolkene er typisk opført på tolkelister hos amt, kommune, politi og retsvæsen og rekvireres herfra af forskellige brugerne. En tolk figurerer ofte på flere lister samtidig. En lille del af tolkene er fastansatte i kommunen især større kommuner. Andre er tilknyttet på freelancebasis. Størsteparten af freelancetolkene er desuden tilknyttet forskellige private tolkebureauer. Det sker, at de tilknyttede freelancetolke har et andet job og betragter tolkeopgaverne som en bibeskæftigelse. De færreste freelancetolke kan leve af udelukkende at tolke. En lille gruppe tolke er ansat som faste tolke ved et tolkebureau. Enhver, der taler et fremmedsprog, kan tilbyde sig som tolk 3. Kriterierne for at blive optaget på de forskellige tolkelister varierer betydeligt. Hvis der er tale om en fastansættelse ved kommunen eller et (seriøst) tolkebureau, gennemgår tolkene testning forud for ansættelsen. Da det imidlertid kun er få tolke, der har fast ansættelse, betyder det, at størsteparten af de fungerende tolkes kvalifikationer således aldrig er blevet vurderet. Optagelse på tolkelisterne sker typisk ved blot at udfylde en skriftlig ansøgning og derefter gennemføre en samtale. Der stilles ingen formelle krav til uddannelsesbaggrund, gennemført tolkeuddannelse eller specielle forudsætninger for at tolke. Politiet lægger i praksis større vægt på, at tolken har en ren straffeattest end på at sikre, at tolken har de nødvendige tolkningskvalifikationer. Indvandrertolkenes stilling på arbejdsmarkedet er samtidig kendetegnet ved, at der ikke findes uddannelsestilbud til dem om vedligeholdelse eller ajourføring af kvalifikationer eller tilbud om udvikling af kompetencer. 3. Det forekommer, at pårørende og sågar børn benyttes i forskellige sammenhænge, hvor der er brug for tolkning. Indvandrertolkning anerkendes ikke som en profession. 7

10 forståelse Rekvirering Tolkeopgaverne formidles til tolkene enten via tolkebureauerne, tolketjenesten ved kommune og amt, eller ved at tolkene bliver direkte kontaktet på baggrund af registrerede oplysninger på f.eks. politiets eller rettens egne interne lister. I mange tilfælde er det ikke slutbrugeren selv, der retter henvendelse til tolkeformidlingen, men en anden person, der formulerer opgaven over for tolkeformidlingen. F.eks. er det lægens, sygehusets eller skolens sekretær, der rekvirerer tolken. Tolken hyres på opgave- og timebasis. Det er almindeligt forekommende, at brugeren og tolken ikke har kontakt med hinanden forud for tolkningssituationen 4. Tolken får dermed hverken en forudgående briefing om, hvad opgaven går ud på eller en præcisering af, hvilke forventninger der stilles til opgaveløsningen. 4. Derimod oplever mange tolke, at de skal vente på, at samtalen skal finde sted, i samme lokale som klienten. 8

11 Tolkekvalifikationer og -kompetencer Hvad kendetegner en god tolk? Erfarne tolkebrugere fremhæver følgende kvalifikationer og kompetencer som vigtige. Sproglige kvalifikationer Tolken er fuldt befaren i dansk sprog (tale og skrift) behersker den for tolkningssituationen relevante terminologi behersker sproglige nuancer på dansk og fremmedsprog Tolkningskompetencer Tolken har en professionel tilgang til opgaven formidler budskabet/ indholdet korrekt iagttager tolkeetiske principper udviser respekt for klient og bruger har bred indsigt i dansk kultur og danske samfundsforhold i relation til den sammenhæng, som tolkningen indgår i har kendskab til det fremmede lands kultur og samfundsforhold Personlige og organisatoriske kompetencer Tolken opfører sig neutralt ( kan være i mange rum ) kommer til tiden overholder aftaler forstår den danske mentalitet tager (juridisk) ansvar for tolkningsopgaven Uddannelsesmuligheder Det viser sig, at indvandrertolkenes uddannelsesmæssige baggrund er meget varieret. Det er langt fra alle, der har en videregående uddannelse fra hjemlandet eller fra Danmark. Mange (de fleste?) indvandrere, der fungerer som tolke, er uden nogen som helst form for tolkeuddannelse. De er tit blevet tolke af en tilfældighed. Eksempelvis har nogle opfanget et behov for tolkning i en aktuel situation og derefter håbet at kunne leve af at nedsætte sig som tolk. Andre er i en arbejdsløshedssituation blevet igangsat med at tolke på indvandrerprojekter. 9

12 kompetencer Blandt de uddannede tolke finder vi en lille del med en uddannelse, som giver dem ret til at kalde sig statsprøvet tolk, men de fleste har været igennem diverse kortere kurser i regi af f.eks. daghøjskoler, sprogskoler eller Dansk Flygtningehjælp. Disse tolkekurser opstår og forsvinder igen. Der er ingen kontinuitet og dermed findes heller ingen mulighed for løbende opkvalificering eller efteruddannelse af tolkene. Der råder tillige en stor begrebsforvirring i forhold til titler inden for tolkeområdet. Tolkene kalder sig f.eks.: eksamineret tolk tolk med diplom tolk med diplom HHK tolk med test tolk i arabisk, kurdisk.. m.v. Brugerne har ingen mulighed for at vide, hvad de forskellige titler rummer af kvalifikationer og kompetencer. Den statsprøvede tolkeuddannelse, som p.t. tilbydes som åben uddannelse på Handelshøjskolen i København, har gennemgået en kraftig beskæring hvad angår indhold, undervisningstimer, antal af eksaminer og eksamenstid samt adgangskrav. Kvaliteten i indvandrertolkenes uddannelse er dermed faldet, hvilket går ud over tolkenes kompetencer samt brugernes og klienternes sikkerhed for at få en tolkeydelse af høj kvalitet. Der er mange tolke i Jylland, for hvem det er forbundet med store økonomiske omkostninger at tage en uddannelse i København. Det har været forsøgt at oprette en tilsvarende uddannelse i Århus. 5 Et undervisningstilbud på handelshøjskoleniveau matcher ikke alle tolkes studiemæssige forudsætninger, hvorfor det ville være relevant at indkalkulere flere niveauinddelinger i uddannelsen af indvandrertolke og/ eller indtænke vekseluddannelser, som kombinerer teori og praksis. 5. Ifølge en tolk var der 25 interesserede, men da kun 3 kunne klare optagelsesprøven, var der ikke basis for at oprette uddannelsen. 10

13 Kompetenceudviklingsbehov Adspurgte tolke, såvel uddannede som uuddannede, er yderst motiverede for at efteruddanne sig. De peger på umiddelbare kvalificeringsbehov på inden for: tolketeknik psykologi specialer (sundhedsområdet, socialområdet), mere kendskab til systemerne og terminologien samtalesituation/kommunikation generelt løbende sprogforbedring i dansk tale og skrift ajourføring mht. forholdene i hjemlandet og samfundsudviklingen i Danmark Tolkene vurderer egne vigtigste tolkekompetencer til at være: sprogkundskaber i dansk og fremmedsprog behersker terminologi inden for speciale kulturforståelse dansk og fremmedsprogs kultur personlig modenhed tålmodighed perfektionisme neutralitet overholdelse af tavshedspligt lyst til at være i opgaven elsker mennesker / menneskekendskab lyst til at bygge bro mellem to kulturer Adspurgte brugere fremhæver et kompetenceudviklingsbehov på følgende områder: forbedrede danskkundskaber i tale f.eks. terminologi og sprognuancer og i skrift kulturforståelse udvikling af de personlige kompetencer Der er tilsyneladende stor overensstemmelse mellem brugernes og tolkenes egen opfattelse af kompetenceudviklingsbehovet. Autorisation Brugere af indvandrertolke, tolkene selv samt virksomheder og organisationer, som formidler tolke, er positive over for tanken om autorisation. Den sikkerhed omkring kvalifikationer og titler, som en autorisationen vil indebære, hilses velkommen. Den ville også være til gavn for klienterne. Af andre fordele kan nævnes, at kvaliteten vil kunne overvåges og nødvendige efteruddannelsestiltag igangsættes. Tolkene forbinder desuden autorisationen med bedre arbejdsvilkår, højere løn samt en kvalitetsstempling og anerkendelse af indvandrertolkning som en profession. 11

14 Om hvidbogen 12baggrund Hvidbogen er udarbejdet på baggrund af en small scale undersøgelse, som har omfattet interviews med videnspersoner (repræsentanter for tolkeformidlere, tolkeuddannelse, HK), uddannede/ uuddannede, fastansatte/ freelance/selvstændige tolke samt brugere indenfor de største brugergrupper (skolevæsen, sundhedssystem, politi og socialforvaltning). Undersøgelsens hovedområder har fokuseret på at besvare spørgsmål såsom: Hvem er tolkene for flygtninge og indvandrere? Hvilke brugere benytter indvandrertolkning? Hvilke opgaver løser tolkene? Hvad kendetegner en god tolk? Hvilken kompetenceudvikling er der brug for? En profil af tolkene, som deltog i undersøgelsen Aldersmæssig spredning: sidst i 20 erne ca. 60 år. De medvirkende tolke i undersøgelsen spænder uddannelsesmæssigt fra folkeskole til journalist (fra hjemlandet), derefter 9. og 10. klasse, AMU-kurser, teknisk skole, HG, HH, erhvervssproglig universitetsuddannelse i det danske uddannelsessystem. En danskfødt indvandrertolk har en grunduddannelse som sygeplejerske. Efter ankomst til Danmark har tolkene fået undervisning i modtagerklasse, og nogle har et tolkekursus i Dansk Flygtningehjælps regi. Én person har en tolkeuddannelse fra hjemlandet, en anden er statsprøvet tolk med flere specialer fra Handelshøjskolen i København. Tolkene er begyndt at fungere som tolke 6 11 år efter ankomst. Tolkene (af fremmed herkomst) i undersøgelsen har ringe erhvervserfaring i Danmark. Typisk stammer den fra projektansættelser i forbindelse med integrations- og aktiveringskurser eller fra ufaglært arbejde af kortere varighed. Ingen af undersøgelsens tolke af fremmed oprindelse har brugt deres danske uddannelse i jobmæssig sammenhæng.

15 Udgivet af LAK/HK Maj 2001 Oplag: stk. Tekst: SBK Scandinavia A/S Design: b:graphic Fotos: Casper Dalhoff Tryk: Rømer Grafik SBK Scandinavia A/S Vestre Kongevej DK-8260 Viby J Tlf.: Fax:

16 LAK/HK Landsforeningen for Erhvervssprog og Kommunikation i HK H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax

Bilag 3 - Skabelon til tilbudsgivning

Bilag 3 - Skabelon til tilbudsgivning Bilag 3 - Skabelon til tilbudsgivning Nedenstående disposition anvendes ved udformning af tilbuddet. Såfremt tilbudsgiver anvender nærværende dokument ved tilbudsgivningen kan denne tekst og oplysningstekster

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Videotolke Erfagruppemøde d. 26. november 2015 v/lone Høiberg.

Videotolke Erfagruppemøde d. 26. november 2015 v/lone Høiberg. Videotolke Erfagruppemøde d. 26. november 2015 v/lone Høiberg lho@medcom.dk Dagsorden Velkommen og en kort præsentation Godkendelse af referat Siden sidst v/alle Videotolkning, tolkning og uddannelse v/lone

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres. Flygtninge Af Anne Cathrine Schjøtt Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres Farmaceut Ayman Sanjo kom til Danmark for snart et år siden. I øjeblikket kæmper han med at få mulighed

Læs mere

Tolkning i sundhedsvæsenet

Tolkning i sundhedsvæsenet Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITET 12. april 2011 Tolkning i sundhedsvæsenet Bente Jacobsen, lektor, ph.d. præsen TATION Dagsorden: Mit udgangspunkt Tolkebistand eller manglen på samme Hvorfor

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor kan jordemødre spille en langt

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Spørgsmål / svar. pr. 5. november 2012. vedr. udbud af Tolkeydelser 1-23-4-101-31-12

Spørgsmål / svar. pr. 5. november 2012. vedr. udbud af Tolkeydelser 1-23-4-101-31-12 Spørgsmål / svar pr. 5. november 2012 vedr. udbud af Tolkeydelser 1-23-4-101-31-12 Spørgsmål 1: Generelt Kan vores materiale brugt til det annullerede udbud anvendes i relation til den nye udbudsforretning,

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1

Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning. Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 Bilag 1 Kravspecifikation Fjerntolkning Tolkemyndigheden udbud Fjerntolkning 2015 Bilag 1: Kravspecifikation Side1 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af ordregivende myndigheder... 3 4. Opgavevaretagelsen...

Læs mere

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed

Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Multikulturelle Skoler 2015 Susanne Jacobsen Pérez Ph.d.-studerende, Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning susannep@ruc.dk Uddannelsesfrevens

Læs mere

Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste

Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste UDDANNELSE TIL FÆNGSELSBETJENT 2 KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER Som fængselsbetjent får du: en uforudsigelig hverdag, hvor alt kan ske mulighed

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Tolkeguide. Håndbog om tolkning i den kommunale indsats. Januar 2012

Tolkeguide. Håndbog om tolkning i den kommunale indsats. Januar 2012 Tolkeguide Håndbog om tolkning i den kommunale indsats Januar 2012 Tolkeguide Håndbog om tolkning i den kommunale indsats Januar 2012 Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Danmarks Forvaltningshøjskole og Professionshøjskolen Metropol Att.: Bitten Kristiansen. Sendt pr. e-mail: bk@dfhnet.dk rektor@phrh.

Danmarks Forvaltningshøjskole og Professionshøjskolen Metropol Att.: Bitten Kristiansen. Sendt pr. e-mail: bk@dfhnet.dk rektor@phrh. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Danmarks Forvaltningshøjskole og Professionshøjskolen Metropol Att.: Bitten Kristiansen Sendt pr. e-mail: bk@dfhnet.dk rektor@phrh.dk Akkreditering af nyt profilforløb

Læs mere

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 431 Offentligt Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioners svar på Anmodning om bidrag til besvarelse

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

VK 0215 CADA. Februar 2015. guide til brugere af tolk i Varde Kommune

VK 0215 CADA. Februar 2015. guide til brugere af tolk i Varde Kommune Tolkeguide VK 0215 CADA Februar 2015 guide til brugere af tolk i Varde Kommune Indholdsfortegnelse Retsgrundlaget for tolkning: 3 Hvornår bør du bruge tolk: 3 Hvordan bestiller du tolk: 3 Der er følgende

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Tolkeguide. Håndbog om tolkning i den kommunale indsats. September 2009

Tolkeguide. Håndbog om tolkning i den kommunale indsats. September 2009 Tolkeguide Håndbog om tolkning i den kommunale indsats September 2009 Tolkeguide Håndbog om tolkning i den kommunale indsats September 2009 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Håndbog for tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt

Håndbog for tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt Håndbog for tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt Dette er en håndbog for tolke, der er optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt, med informationer til dig som tolk i forbindelse med udførelse af tolkning

Læs mere

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen - Medarbejdere med Brugererfaring MB er Forkortelsen MB står for Medarbejder med Brugererfaring. Betegnelsen benyttes om personer med en mellemlang

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Hvem kan få bevilget et fleksjob?

Hvem kan få bevilget et fleksjob? 13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension

Læs mere

Formalisera eldsjälarna!

Formalisera eldsjälarna! Formalisera eldsjälarna! Huvudresultatet från en utvärdering af nio grönlänska familjecentraler Christina W. Schnohr, M.Sc. folkhälsovetenskab, PhD Grønland 56.749 (pr. 1. januar 2012) Det 13. største

Læs mere

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09 DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 02-03-09 Fokus på jobsøgning De fleste af os vil på et tidspunkt af lyst eller nødvendighed søge et nyt arbejde. Der

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

BROBYGGEREN FRA Palæstina

BROBYGGEREN FRA Palæstina DOBBELTKULTUR AF EVA NITSCHKE FOTOS: CHRISTINA HAUSCHILDT BROBYGGEREN FRA Palæstina Psykolog Shak Jabiri har boet i Danmark i 45 år og fungeret som dansk uddannet psykolog siden 1991. Han er stifter af

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk Indledning Hanne

Læs mere

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne: Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Hold dig ajour med dit fag

Hold dig ajour med dit fag Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen

Læs mere

VELKOMMEN HOS OS! EN ARBEJDSPLADS MED ET PLUS FOR GODT ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN HOS OS! EN ARBEJDSPLADS MED ET PLUS FOR GODT ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN HOS OS! EN ARBEJDSPLADS MED ET PLUS FOR GODT ARBEJDSMILJØ DIT NYE FÆLLESSKAB DET ER MIN OPGAVE AT SØRGE FOR, AT DU OG DINE KOLLEGER FØLER JER HJEMME OG FÅR ET GODT ARBEJDSLIV I ALLIANCE+ Hjerteligt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

- individuelle udviklingsforløb

- individuelle udviklingsforløb Velkommen MÅLGRUPPER til MATCHgruppen Med denne folder vil vi gerne give dig som medarbejder eller sagsbehandler i jobcenter et overordnet overblik over MATCHgruppens tilbud og det værdisæt, vi arbejder

Læs mere

PROJEKT: DØVE TEGNSPROGSTOLKE. Tolkerådet 21. november 2014

PROJEKT: DØVE TEGNSPROGSTOLKE. Tolkerådet 21. november 2014 PROJEKT: DØVE TEGNSPROGSTOLKE Tolkerådet 21. november 2014 BAGGRUND FOR PROJEKTET Hvorfor døve tolke Døve tolke i udlandet Døve tolke i Danmark HVORDAN FUNGERER DET? PROJEKTET Budget på 2,5 mio. kr. Støttet

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Udbud af tolkebistand. Levering af tolkebistand til Gentofte Kommune

Udbud af tolkebistand. Levering af tolkebistand til Gentofte Kommune Udbud af tolkebistand Levering af tolkebistand til Gentofte Kommune August 2015 Udbud af tolkebistand til Gentofte Kommune - ansøgning til optagelse på kvalifikationsliste vedr. tolkeydelser Baggrund og

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse 10. klassecentret Esbjerg Kommune Ribe Bramming Esbjerg En ny start på din videre uddannelse 10. klassetilbuddet i Esbjerg Kommune i skoleåret 2014/2015 Nyt miljø Nye fag Nye Lærere Nye kammerater Nye

Læs mere

Præsentation af kontrakt på tolkeydelser - Region Syddanmark

Præsentation af kontrakt på tolkeydelser - Region Syddanmark Præsentation af kontrakt på tolkeydelser - Region Syddanmark Akuttolkning Hvis akut tolkebistand rekvireres (videotolkning, fremmødetolkning og telefontolkning) i tidsrummet mandag fredag samt på lørdag/søn

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Vejledning i udfyldelse af mit CV på jobnet.dk og Min plan for jobsøgning på mithk.dk

Vejledning i udfyldelse af mit CV på jobnet.dk og Min plan for jobsøgning på mithk.dk Vejledning i udfyldelse af mit CV på jobnet.dk og Min plan for jobsøgning på mithk.dk Når du udfylder dit CV på jobnet.dk, er der nogle af felterne, du skal være ekstra opmærksom på. De skal nemlig udfyldes

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Integration af flygtninge DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Dok ID: 71561 Kort fortalt DA har 67 markante anbefalinger til ændring af integrationsindsatsen, som regeringen

Læs mere

Showcase minihåndbog. Projekt fremtidens kompetencebehov. Version 1.1

Showcase minihåndbog. Projekt fremtidens kompetencebehov. Version 1.1 Showcase minihåndbog Projekt fremtidens kompetencebehov Version 1.1 1.1 Indledning I forbindelse med Region Midts projekt fremtidens kompetencebehov skal der udarbejdes 4 showcases for hvert ressourceområde.

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient - en kondenseret udgave af undersøgelsesresultater Centrale fund fra litteraturstudie, fotoworkshop og kvalitativ og kvantitativ

Læs mere

1. KORT OM MI G SELV... 3 2. MIN UDDANNELSESBAGGRUND... 4 MIN EFTERUDDANNELSE... 5 3. MIN ERHVERVSERFARING... 7

1. KORT OM MI G SELV... 3 2. MIN UDDANNELSESBAGGRUND... 4 MIN EFTERUDDANNELSE... 5 3. MIN ERHVERVSERFARING... 7 I ndhold 1. KORT OM MI G SELV... 3 2. MIN UDDANNELSESBAGGRUND... 4 MIN EFTERUDDANNELSE... 5 3. MIN ERHVERVSERFARING... 7 4. MINE ERFARINGER FRA FRITI DS OG FORENINGSLI V SAMT FOLKEOPLYSNING... 8 FRIVILLIGT

Læs mere

Arbejdsløs og hvad så?

Arbejdsløs og hvad så? Frederiksberg Arbejdsløs og hvad så? Orientering fra El-fagets arbejdsløshedskasse Januar 2012 Arbejdsløs og hvad så? Vi vil i denne pjece prøve, at besvare nogle af de mest stillede spørgsmål. Du har

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kvalitetsstandard for ressourceforløb Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB INDHOLD Start din jobsøgning med at klarlæg dit/dine jobmål 3 Læg en plan 3 Her gik det særligt godt 3 Kom godt i gang med din ansøgning og CV 4 Dine faglige kompetencer

Læs mere