tolkning for flygtninge og indvandrere en hvidbog

Transkript

1 tolkning for flygtninge og indvandrere en hvidbog

2 Sammenfatning og anbefalinger Uddannelse og autorisation kan skabe den nødvendige udvikling 1 Behov for indvandrertolkning 4 Tolkelisterne og tolkenes ansættelse 7 Tolkekvalifikationer og -kompetencer 9 Om hvidbogen 12

3 Uddannelse og autorisation kan skabe den nødvendige udvikling Tolkning er i dagens Danmark en opgave, som løses af både uddannede og uuddannede tolke. Når man ser bort fra tolkning inden for de store sprogområder engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk er det kendetegnende, at der generelt er brug for en indsats for at sikre en høj løsning af tolkeopgaven. Det nok væsentligste redskab hertil er uddannelse og autorisation af tolke. Netop herigennem bliver det muligt at udvikle og synliggøre indvandrertolkenes kvalifikationer og kompetencer til gavn for brugere, klienter og tolke samt de virksomheder og institutioner, som formidler tolke. Der er brug for en uddannelsesindsats i forhold til tolkene, som bør rumme en grunduddannelse med mulighed for efterfølgende specialisering. Måske vil det i den forbindelse være praktisk med autorisation på flere niveauer? Uddannelse og autorisation er dog ikke nok. Det er f.eks. nødvendigt at iværksætte andre tiltag for at forbedre kvaliteten af tolkning, f.eks. i forhold til rekruttering af tolke og i forhold til samarbejdsrelationer mellem tolke og deres arbejdsgivere (tolkebureauerne) samt mellem tolke og deres brugere. I det følgende fokuseres først og fremmest på de konkrete behov for uddannelse og autorisation af tolke, og kun i begrænset omfang vil andre tiltag for at kvalificere tolkning blive berørt.

4 Situationen er... Løsningen er Tolkenes kvalifikationer er ofte usynlige for brugere af tolkeydelser. Det er ikke kun tolkenes kvalifikationer, der fremstår som uoverskuelige. Også i forhold til titler og stillingsbetegnelser råder der begrebsforvirring.... en autorisation af indvandrertolkene og deres uddannelse, således at brugeren ved, hvilke kvalifikationer tolken har.... autorisation, der giver ret til at bruge bestemte (entydige) titler. 3 4 Brugerne, såvel som tolkene, bedømmer tolkenes kvalifikationer som mangelfulde. Det er de sproglige kvalifikationer, som problematiseres, foruden et utilstrækkeligt kendskab til den organisationelle sammenhæng, som tolkningen indgår i, samt indvandrertolkenes personlige kvalifikationer. Tolkene har forskellig grunduddannelse og ikke alle har en videregående uddannelse. Tolkeuddannelse på Handelshøjskoleniveau appellerer til de studievante. Adgangskravene hertil er vanskelige at opfylde for indvandrertolke med lavere uddannelsesbaggrund.... uddannelse, som sikrer tolkene indføring i tolketekniske, tolkeetiske problemstillinger og problemløsninger; kendskab til sproglige og organisatoriske rammer for specifikke situationer, som de skal kunne tolke ind i; samt udbyggede danskkundskaber i tale og skrift.... prækvalificering som en del af tolkeuddannelsen, således at den enkelte tolk kan blive opkvalificeret til selve uddannelsesforløbet. Niveaudelt uddannelse, som tager højde for tolkenes forudsætninger og/eller vekseluddannelser, som kombinerer teori og praksis. 2

5 Situationen er... Løsningen er Brugerne efterspørger meget specialiserede kvalifikationer. Mange brugere oplever, at det er udbudet af indvandrertolke, der styrer, og ikke behovet at få løst en vigtig opgave. Tolkene udtrykker selv behov for uddannelse og kompetenceudvikling. Mange er autodidakter, og vurdering af egne kompetencer er alt for ofte et ansvar, som er overladt til tolken selv. Mange tolke peger på, at også brugerne skal være bedre klædt på til samarbejdet med tolke.... tolkeefteruddannelse og tolkningsspecialer i forhold til de store brugergrupper, f.eks., domstol, politi, sundhedssektor.... autorisation af indvandrertolke vil medføre, at tolkning bliver anerkendt som en profession. Gennemsigtigheden på tolkemarkedet øges, og brugerne får større sikkerhed for kvalitet.... efteruddannelse, der tager højde for tolkenes behov for at lære at udvikle egne kvalifikationer og for nødvendigheden af fortsat kompetenceudvikling.... autorisation, som giver tolken papirer på kvalifikationer.... informationsmateriale til brugere.... temamøder for brugere.... møde med brugerne som en del af tolkeuddannelsesforløbet. 3

6 Behov for indvandrertolkning dialo Der findes tolke i stort set alle indvandrersprog 1, der er repræsenteret i Danmark. Flygtninge- og indvandrertilstrømningen er afgørende for, hvilke sprog der aktuelt har den største efterspørgsel. Dette varierer også fra kommune til kommune. De mest benyttede sprog i dag er: arabisk kurdisk somali vietnamesisk bosnisk serbokroatisk Behovet for tyrkisk tolkning på grund af mange 2. generationsindvandrere er tilsyneladende ikke så stort som for år tilbage, ifølge flere brugerkilder. Tolkebrugere De største brugere af indvandrertolke er kommunernes sagsbehandlere, politiet, læger og sygeplejersker, folkeskolelærere samt dommere og jurister. Disse brugere, eller rekvirenter, benytter tolke i deres arbejde i kontakten med indvandrere, som ikke kan tale og forstå dansk har gået på sprogskole, men kan ikke i tilstrækkelig grad udtrykke sig på dansk er blevet ældre og har mistet deres tilegnede danske sprog Tolkningssituationer Kommunernes hyppigste kontakter med indvandrere sker i forbindelse med sagsbehandling, som vedrører f.eks. boliganvisning, kontanthjælp, sygedagpenge. I sager, som kræver underskrivning af kontrakter, har kommunerne pligt til at anvende tolk. I fremmedpolitiet er der oftest brug for tolkning i sager vedrørende asylansøgninger og i relation til visum og opholdstilladelser. Også andre afdelinger af politiet, som har borgerkontakt, f.eks. kriminalpolitiet, benytter indvandrertolke. 1. Indvandrertolke er personer, der tolker for de sproggrupper, som indvandrerne i Danmark repræsenterer, uden for hovedsproggrupperne tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk. 4

7 g Brugerne i sundhedssystemet er dels de privatpraktiserende læger og psykologer, dels sygehussektoren. Tolkning benyttes i såvel konsultationssom i undersøgelses- og behandlingssituationer. Også sundhedsplejen bruger hyppigt tolkning. I skolevæsenet er der brug for indvandrertolkning ved forældrekonsultationer, forældremøder og skolehjem-samtaler foranlediget af skoleproblemer eller i situationer, som involverer ledelsen. Mange skoler med større grupper af indvandrerbørn har ansat flygtninge og indvandrere til at varetage modersmålsundervisning på fremmede sprog, og disse personer udfører tillige tolkefunktioner i klassen og på skolen generelt. Følelsesladede samtaler Tolkningssituationerne i retten såvel som hos de andre ovenfor nævnte brugergrupper er typisk karakteriseret ved, at tolken kommer i tæt berøring med klienternes 2 forskelligartede, problemfyldte forhold. Disse tolkningssituationer involverer derfor ofte mange stærke følelser sorg, angst, frygt, skyld m.v. og er psykisk belastende for tolken. Det sker, at klienten i en tolkningssituation søger personlig støtte hos tolken eller, at klienten holder tolken personligt ansvarlig for et uønsket udfald af mødet med det danske system. Tolkene fortæller om tilfælde, hvor de har følt sig truet eller blevet udsat for vold. Det kræver stor psykisk robusthed og høj grad af personlig modenhed og integritet at deltage som tolk i sådanne samtaler. Det hører til sjældenhederne, at tolken sammen med brugeren får lejlighed til at bearbejde samtalen efterfølgende. Ej heller har tolken altid et forum af kolleger, som kan tilbyde supervision. 2. De fremmedsprogede, som der tolkes for benævnes klienter. 5

8 sammenhæng Gensidige samtaleerfaringer Brugernes erfaringer med tolke, og tolkenes erfaringer med brugerne er svingende. En rutineret bruger er typisk klar over sit eget ansvar for tolkesituationen, og herunder sin egen rolle som mødeleder. En uddannet tolk med en vis portion personlig pondus er enten i stand til at stille krav til brugeren eller sige nej til en tolkningsopgave. Tit kender tolk og bruger ikke hinanden og har ikke truffet hinanden, inden tolkningen finder sted, hvilket forringer mulighederne for at forudsige, hvordan tolkningssituationen vil udvikle sig. Begge parter føler sig frem. Ofte går det godt, men begge parter har høstet erfaringer med situationer, som kunne have været undgået, hvis parterne havde brugt tid på at afklare deres roller og forventninger eller haft gensidig sikkerhed for professionalitet forud for mødet. Eksempler på brugererfaringer og tolkningssituationer, som ikke har levet op til forventningerne: Tolken glemmer sin rolle som formidler af sproglige budskaber med fagligt indhold og involverer sig i sagsforløbet. Tolken fortolker et sagsforløb i stedet for at oversætte. Brugeren føler usikkerhed om tolkningens korrekthed og kvalitet. Eksempler på tolkes negative erfaringer: Tolken bliver ikke respekteret som en person, der udfører et arbejde. Brugeren anvender lange sætninger. Der bliver ikke taget højde for tolkens brug for at holde pauser i langvarige tolkningssituationer. Brugeren henvender sig til tolken og ikke til klienten med sit budskab. Rundbordssamtaler med flere personer, som fører samtalen videre, mens tolken oversætter Tolkens kvalifikationer er utilstrækkelige. Oftest på grund af manglende kend skab til specifik terminologi, manglende briefing eller manglende mulighed for at forberede sig. 6

9 Tolkelisterne og tolkenes ansættelse Det er svært at få et entydigt billede af hvor mange indvandrertolke, der er i Danmark. Tallet anslås af HK til at udgøre ca Tolkene er typisk opført på tolkelister hos amt, kommune, politi og retsvæsen og rekvireres herfra af forskellige brugerne. En tolk figurerer ofte på flere lister samtidig. En lille del af tolkene er fastansatte i kommunen især større kommuner. Andre er tilknyttet på freelancebasis. Størsteparten af freelancetolkene er desuden tilknyttet forskellige private tolkebureauer. Det sker, at de tilknyttede freelancetolke har et andet job og betragter tolkeopgaverne som en bibeskæftigelse. De færreste freelancetolke kan leve af udelukkende at tolke. En lille gruppe tolke er ansat som faste tolke ved et tolkebureau. Enhver, der taler et fremmedsprog, kan tilbyde sig som tolk 3. Kriterierne for at blive optaget på de forskellige tolkelister varierer betydeligt. Hvis der er tale om en fastansættelse ved kommunen eller et (seriøst) tolkebureau, gennemgår tolkene testning forud for ansættelsen. Da det imidlertid kun er få tolke, der har fast ansættelse, betyder det, at størsteparten af de fungerende tolkes kvalifikationer således aldrig er blevet vurderet. Optagelse på tolkelisterne sker typisk ved blot at udfylde en skriftlig ansøgning og derefter gennemføre en samtale. Der stilles ingen formelle krav til uddannelsesbaggrund, gennemført tolkeuddannelse eller specielle forudsætninger for at tolke. Politiet lægger i praksis større vægt på, at tolken har en ren straffeattest end på at sikre, at tolken har de nødvendige tolkningskvalifikationer. Indvandrertolkenes stilling på arbejdsmarkedet er samtidig kendetegnet ved, at der ikke findes uddannelsestilbud til dem om vedligeholdelse eller ajourføring af kvalifikationer eller tilbud om udvikling af kompetencer. 3. Det forekommer, at pårørende og sågar børn benyttes i forskellige sammenhænge, hvor der er brug for tolkning. Indvandrertolkning anerkendes ikke som en profession. 7

10 forståelse Rekvirering Tolkeopgaverne formidles til tolkene enten via tolkebureauerne, tolketjenesten ved kommune og amt, eller ved at tolkene bliver direkte kontaktet på baggrund af registrerede oplysninger på f.eks. politiets eller rettens egne interne lister. I mange tilfælde er det ikke slutbrugeren selv, der retter henvendelse til tolkeformidlingen, men en anden person, der formulerer opgaven over for tolkeformidlingen. F.eks. er det lægens, sygehusets eller skolens sekretær, der rekvirerer tolken. Tolken hyres på opgave- og timebasis. Det er almindeligt forekommende, at brugeren og tolken ikke har kontakt med hinanden forud for tolkningssituationen 4. Tolken får dermed hverken en forudgående briefing om, hvad opgaven går ud på eller en præcisering af, hvilke forventninger der stilles til opgaveløsningen. 4. Derimod oplever mange tolke, at de skal vente på, at samtalen skal finde sted, i samme lokale som klienten. 8

11 Tolkekvalifikationer og -kompetencer Hvad kendetegner en god tolk? Erfarne tolkebrugere fremhæver følgende kvalifikationer og kompetencer som vigtige. Sproglige kvalifikationer Tolken er fuldt befaren i dansk sprog (tale og skrift) behersker den for tolkningssituationen relevante terminologi behersker sproglige nuancer på dansk og fremmedsprog Tolkningskompetencer Tolken har en professionel tilgang til opgaven formidler budskabet/ indholdet korrekt iagttager tolkeetiske principper udviser respekt for klient og bruger har bred indsigt i dansk kultur og danske samfundsforhold i relation til den sammenhæng, som tolkningen indgår i har kendskab til det fremmede lands kultur og samfundsforhold Personlige og organisatoriske kompetencer Tolken opfører sig neutralt ( kan være i mange rum ) kommer til tiden overholder aftaler forstår den danske mentalitet tager (juridisk) ansvar for tolkningsopgaven Uddannelsesmuligheder Det viser sig, at indvandrertolkenes uddannelsesmæssige baggrund er meget varieret. Det er langt fra alle, der har en videregående uddannelse fra hjemlandet eller fra Danmark. Mange (de fleste?) indvandrere, der fungerer som tolke, er uden nogen som helst form for tolkeuddannelse. De er tit blevet tolke af en tilfældighed. Eksempelvis har nogle opfanget et behov for tolkning i en aktuel situation og derefter håbet at kunne leve af at nedsætte sig som tolk. Andre er i en arbejdsløshedssituation blevet igangsat med at tolke på indvandrerprojekter. 9

12 kompetencer Blandt de uddannede tolke finder vi en lille del med en uddannelse, som giver dem ret til at kalde sig statsprøvet tolk, men de fleste har været igennem diverse kortere kurser i regi af f.eks. daghøjskoler, sprogskoler eller Dansk Flygtningehjælp. Disse tolkekurser opstår og forsvinder igen. Der er ingen kontinuitet og dermed findes heller ingen mulighed for løbende opkvalificering eller efteruddannelse af tolkene. Der råder tillige en stor begrebsforvirring i forhold til titler inden for tolkeområdet. Tolkene kalder sig f.eks.: eksamineret tolk tolk med diplom tolk med diplom HHK tolk med test tolk i arabisk, kurdisk.. m.v. Brugerne har ingen mulighed for at vide, hvad de forskellige titler rummer af kvalifikationer og kompetencer. Den statsprøvede tolkeuddannelse, som p.t. tilbydes som åben uddannelse på Handelshøjskolen i København, har gennemgået en kraftig beskæring hvad angår indhold, undervisningstimer, antal af eksaminer og eksamenstid samt adgangskrav. Kvaliteten i indvandrertolkenes uddannelse er dermed faldet, hvilket går ud over tolkenes kompetencer samt brugernes og klienternes sikkerhed for at få en tolkeydelse af høj kvalitet. Der er mange tolke i Jylland, for hvem det er forbundet med store økonomiske omkostninger at tage en uddannelse i København. Det har været forsøgt at oprette en tilsvarende uddannelse i Århus. 5 Et undervisningstilbud på handelshøjskoleniveau matcher ikke alle tolkes studiemæssige forudsætninger, hvorfor det ville være relevant at indkalkulere flere niveauinddelinger i uddannelsen af indvandrertolke og/ eller indtænke vekseluddannelser, som kombinerer teori og praksis. 5. Ifølge en tolk var der 25 interesserede, men da kun 3 kunne klare optagelsesprøven, var der ikke basis for at oprette uddannelsen. 10

13 Kompetenceudviklingsbehov Adspurgte tolke, såvel uddannede som uuddannede, er yderst motiverede for at efteruddanne sig. De peger på umiddelbare kvalificeringsbehov på inden for: tolketeknik psykologi specialer (sundhedsområdet, socialområdet), mere kendskab til systemerne og terminologien samtalesituation/kommunikation generelt løbende sprogforbedring i dansk tale og skrift ajourføring mht. forholdene i hjemlandet og samfundsudviklingen i Danmark Tolkene vurderer egne vigtigste tolkekompetencer til at være: sprogkundskaber i dansk og fremmedsprog behersker terminologi inden for speciale kulturforståelse dansk og fremmedsprogs kultur personlig modenhed tålmodighed perfektionisme neutralitet overholdelse af tavshedspligt lyst til at være i opgaven elsker mennesker / menneskekendskab lyst til at bygge bro mellem to kulturer Adspurgte brugere fremhæver et kompetenceudviklingsbehov på følgende områder: forbedrede danskkundskaber i tale f.eks. terminologi og sprognuancer og i skrift kulturforståelse udvikling af de personlige kompetencer Der er tilsyneladende stor overensstemmelse mellem brugernes og tolkenes egen opfattelse af kompetenceudviklingsbehovet. Autorisation Brugere af indvandrertolke, tolkene selv samt virksomheder og organisationer, som formidler tolke, er positive over for tanken om autorisation. Den sikkerhed omkring kvalifikationer og titler, som en autorisationen vil indebære, hilses velkommen. Den ville også være til gavn for klienterne. Af andre fordele kan nævnes, at kvaliteten vil kunne overvåges og nødvendige efteruddannelsestiltag igangsættes. Tolkene forbinder desuden autorisationen med bedre arbejdsvilkår, højere løn samt en kvalitetsstempling og anerkendelse af indvandrertolkning som en profession. 11

14 Om hvidbogen 12baggrund Hvidbogen er udarbejdet på baggrund af en small scale undersøgelse, som har omfattet interviews med videnspersoner (repræsentanter for tolkeformidlere, tolkeuddannelse, HK), uddannede/ uuddannede, fastansatte/ freelance/selvstændige tolke samt brugere indenfor de største brugergrupper (skolevæsen, sundhedssystem, politi og socialforvaltning). Undersøgelsens hovedområder har fokuseret på at besvare spørgsmål såsom: Hvem er tolkene for flygtninge og indvandrere? Hvilke brugere benytter indvandrertolkning? Hvilke opgaver løser tolkene? Hvad kendetegner en god tolk? Hvilken kompetenceudvikling er der brug for? En profil af tolkene, som deltog i undersøgelsen Aldersmæssig spredning: sidst i 20 erne ca. 60 år. De medvirkende tolke i undersøgelsen spænder uddannelsesmæssigt fra folkeskole til journalist (fra hjemlandet), derefter 9. og 10. klasse, AMU-kurser, teknisk skole, HG, HH, erhvervssproglig universitetsuddannelse i det danske uddannelsessystem. En danskfødt indvandrertolk har en grunduddannelse som sygeplejerske. Efter ankomst til Danmark har tolkene fået undervisning i modtagerklasse, og nogle har et tolkekursus i Dansk Flygtningehjælps regi. Én person har en tolkeuddannelse fra hjemlandet, en anden er statsprøvet tolk med flere specialer fra Handelshøjskolen i København. Tolkene er begyndt at fungere som tolke 6 11 år efter ankomst. Tolkene (af fremmed herkomst) i undersøgelsen har ringe erhvervserfaring i Danmark. Typisk stammer den fra projektansættelser i forbindelse med integrations- og aktiveringskurser eller fra ufaglært arbejde af kortere varighed. Ingen af undersøgelsens tolke af fremmed oprindelse har brugt deres danske uddannelse i jobmæssig sammenhæng.

15 Udgivet af LAK/HK Maj 2001 Oplag: stk. Tekst: SBK Scandinavia A/S Design: b:graphic Fotos: Casper Dalhoff Tryk: Rømer Grafik SBK Scandinavia A/S Vestre Kongevej DK-8260 Viby J Tlf.: Fax: sbk@sbk.dk

16 LAK/HK Landsforeningen for Erhvervssprog og Kommunikation i HK H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax lak@hk.dk