SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk"

Transkript

1 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om det delte Danmark. Analyserne bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. I den forbindelse har der også været mulighed for at inddrage data vedr. børn anbragt uden for hjemmet eller omfattet af forebyggende tiltag efter den sociale servicelov (tidligere bistandsloven). Senest er databasen udvidet med data vedr. børn, der i 1981 var anbragt/omfattet af forebyggelse. Ved at koble disse data med persondata for 2001/2002 er det muligt at se, hvordan det går de anbragte børn senere i livet. Det er en af samfundets svageste grupper, og det har derfor været naturligt at tage denne gruppe op i forbindelse med temaet om det delte Danmark. Hvilke familier kommer de anbragte børn fra? Indledningsvis kan der være grund til at se på den sociale og familiemæssige sammensætning af de anbragte børn. Dette er gjort i tabel 1 og 2. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\anbringelse-ng.doc

2 2 I Tabel 1 og 2 er anvendt følgende afgrænsninger: Bistand efter serviceloven: - anbragte børn, - børn omfattet af forebyggende foranstaltninger (servicelovens 40, stk. 2), - børn, hvis søskende er anbragt eller omfattet af forebyggelse (ved søskende forstås her børn, der tilhører samme C-familie, altså også eventuelle sammenbragte børn). Den familiemæssige og sociale situation er afgrænset således: - familier på er familier, der overvejende lever af kontanthjælp, førtidspension eller arbejdsløshedsdagpenge, - familietyperne er afgrænset efter, om barnet bor hos begge sine biologiske forældre eller ej. Tabellerne omfatter alene børn i alderen år. 72 procent af de anbragte børn under 18 år tilhører denne aldersgruppe. Ved en sammenligning med ikke-anbragte børn bør man se på børn med en tilsvarende aldersfordeling. Tabel 1. Fordeling på familietyper og sociale forhold af årige børn, der i 1981 var anbragt/ikke anbragt forældre, ikke forældre, ikke Antal personer af børn Anbragt 8,1 3,2 50,3 38, Forebyggende foranstaltning 19,1 9,5 39,9 31, Søskende anbragt m.v. 35,8 14,1 28,7 21, Ingen børnesag 70, , ,5 7,9 17,9 5, Tabel 2. Fordeling på familietyper og sociale forhold af årige børn, der i 2001 var anbragt/ikke anbragt forældre, ikke forældre, ikke af børn Antal personer Anbragt 4 2,3 40,8 52, Forebyggende foranstaltning 21,1 8,9 44,8 25, Søskende anbragt m.v. 32,3 12, , Ingen børnesag 62,1 6,7 26,6 4, ,7 6,7 27,4 6,

3 3 Det ses, at den sociale og familiemæssige sammensætning blandt anbragte børn er radikalt anderledes, end hvad man ser blandt børn, der hverken oplever anbringelser eller forebyggende tiltag. Denne forskel kan også udtrykkes som den sandsynlighed, der er for, at et barn fra forskellige sociale grupper kommer til at opleve anbringelse/forebyggelse. Figur 1 og 2 viser dette.

4 4 Figur 1. Sandsynlighed for anbringelse/forebyggelse - og social baggrund Pct Bor hos forældre, ikke Bor hos forældre, Ikke hos forældre, ikke Ikke hos forældre, Forebyggelse 0,2 1 1,8 4,5 Anbragt 0,2 0,7 5 12,1 Figur 2. Sandsynlighed for anbringelse/forebyggelse - og social baggrund Pct Bor hos forældre, ikke Bor hos forældre, Ikke hos forældre, ikke Ikke hos forældre, Forebyggelse 0,7 2,6 3,3 8,1 Anbragt 0,1 0,7 3,3 18,8

5 5 Det ses, at den sociale profil i anbringelserne stort set ikke har ændret sig fra 1981 til I begge år har børn, der ikke bor hos begge sine forældre, og i en familie på, en risiko for anbringelse, der er gange større, end man ser i parfamilier, hvor forældrene er i arbejde. Blandt børn, som bor i familier, hvor en af de voksne har etnisk baggrund i 3. verden, er der i ,6 procent af de årige, der er anbragt uden for hjemmet, mens 0,9 procent er omfattet af forebyggende tiltag. Har begge forældre en dansk etnisk baggrund, er tallene hhv. 1,2 procent og 0,6 procent. Forskellen er med andre ord lille, og da de etniske familier i øvrigt ofte lever af, kan man næppe sige, at den etniske baggrund i sig selv har nogen betydning for sandsynligheden for en børnesag. Hvordan går det de anbragte børn? Datamaterialet giver mulighed for at se på, hvordan det er gået børn anbragt uden for hjemmet senere i livet. Tabel 3 viser, hvordan de personer, der i 1981 var anbragt/omfattet af forebyggelse, fordeler sig 20 år senere med hensyn til status på arbejdsmarkedet, når vi sammenligner med personer, der ikke havde nogen børnesag i familien i Status på arbejdsmarkedet 2001 Tabel 3. Modtagelse af bistand som årig i 1981 og status på arbejdsmarkedet som årig Anbringelse/forebyggelse 1981 Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende omfattet af forebyggelse eller anbragt Ingen børnesag i familien Selvstændige 4, ,9 Medarbejdende ægtefælle 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 Topledere 0,5 0,5 0,7 1,6 1,6 Lønmodtagere på højeste niveau 2,5 2,8 3,8 12,5 12,2 Lønmodtagere på mellemniveau 6,7 7 9,5 17,7 17,3 Lønmodtagere på grundniveau 27,6 31,3 38,3 36,4 36,2 Andre lønmodtagere 15,8 20,2 17,6 13,5 13,6 Arbejdsløse 3,9 4,1 4,2 2,5 2,6 Under uddannelse 2,3 2,5 2,7 2,1 2,1 Førtidspensionister 17,8 9,8 5 2,3 2,7 Andre personer uden for arbejdsstyrken 18,1 16,5 13 5,3 5, Antal personer

6 6 Tabellen skal forstås således: Blandt årige i 2001, der 20 år tidligere var anbragt uden for hjemme, var der i 2001 ca. 36 procent (17,8 + 18,1), der var førtidspensionister eller uden for arbejdsmarkedet i øvrigt. 1 Blandt årige, der ikke havde været anbragt m.v., var den tilsvarende andel ca. 8 procent (2,3 + 5,3). De vanskeligheder, mange af de anbragte senere har med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, understreges, hvis vi ser på a-kasse-tilhørsforhold. Dette er vist i figur 3. Blandt de tidligere anbragte er 50 procent uden for a- kasserne. Blandt personer, der hverken har været anbragt /omfattet af forebyggelse eller haft søskende omfattet af anbringelse/forebyggelse, er kun 18 procent uden for a-kasse-systemet. Figur 3. Anbringelse i 1981 og a-kassemedlemsskab 20 år senere 100% 80% 60% 40% 20% 0% Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende anbragt/forebyggelse Ingen børnesag I a-kasse Ikke i a-kasse Tabel 4 viser, hvordan fordelingen var, når vi ser på erhvervsuddannelse. 1 Gruppen omfatter helt overvejende personer på langvarig kontanthjælp.

7 7 Tabel 4. Modtagelse af bistand som årig og erhvervsuddannelse 20 år senere Anbringelse/forebyggelse 1981 Erhvervsuddannelse 2001 Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende omfattet af forebyggelse eller anbragt Ingen børnesag i familien Ingen erhvervsuddannelse 63,7 59,1 47,8 26,1 27,2 Under uddannelse 3,2 3,8 4,0 2,5 2,5 Erhvervsfaglig uddannelse 25,4 29,2 36,9 42,4 42,0 Længerevarende uddannelse 7,7 7,9 11,3 29,0 28, Antal personer Tabel 5 viser, hvordan det går de tidligere anbragte, hvis vi ser på familieforhold. Tabellen viser, at ca. 50 (39,6 + 9,9) procent af de tidligere anbragte er enlige 20 år senere. I den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen som helhed er den tilsvarende andel 28 (21,7 + 5,8) procent. 48 procent af de tidligere anbragte lever i familier, hvor der er børn. Det tilsvarende tal for hele befolkningen er 65 procent. Tabel 5. Modtagelse af bistand som årig og familieforhold 20 år senere Familieforhold 2001 Anbringelse/forebyggelse 1981 Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende omfattet af forebyggelse eller anbragt Ingen børnesag i familien Enlige uden børn 39,6 32, ,7 22,1 Enlige med børn 9,9 12,2 10,5 5,8 6 Gifte uden børn 4,2 3,2 3,6 4,6 4,5 Gifte med børn 22,9 27, ,5 42,9 Andre par uden børn 8,1 7,7 6,9 8,7 8,7 Andre par med børn 15,3 16,6 18,8 15,7 15, Antal personer Tabel 6 viser, hvordan de senere boligforhold er.

8 8 Boligforhold 2001 Tabel 6. Modtagelse af bistand som årig og boligforhold 20 år senere Anbringelse/forebyggelse 1981 Var selv anbragt Var omfattet af forebyggende tiltag Søskende omfattet af forebyggelse eller anbragt Ingen børnesag i familien Almennyttigt etagebyggeri 21,6 20,8 18,2 9 9,3 Andet etagebyggeri 21 22,1 19,3 22,1 22 Parcelhus eller rækkehus 44,5 48,3 54,9 60,5 60,2 Institutioner m.v. 4,1 1,5 1,3 0,8 0,8 Andet 4,6 4,3 1,2 6,7 6,7 Ingen oplyst bolig 4,3 2,8 1,5 0,9 1, Antal personer Det kan desuden nævnes, at hvis en person, der tidligere har været anbragte/haft forebyggelse i familien, senere har et barn i alderen år i sin familie, er der 13 procent risiko for, at familien i 2001 modtager bistand i form af forebyggelse eller anbringelse. Blandt de øvrige personer i samme aldersgruppe er risikoen den halve (6,5 procent). Endelig søger tabel 7 og 8 at belyse betydningen af hhv. anbringelse/børnesag og familiens status på arbejdsmarkedet sammenholdt med, hvordan de pågældende klarer sig 20 år senere. I tabel 7 vises, hvordan det går personer, som var anbragt i 1981, men som havde forskellig familiemæssig baggrund. I tabel 8 vises, hvordan der går personer, der som årige ikke lever hos begge deres forældre, men i en familie på, men som var i en forskellig situation m.h.t. børnesager.

9 9 Tabel 7. Familiemæssig baggrund i 1981 og status på arbejdsmarkedet 20 år senere for personer, der i 1981 var anbragt uden for hjemmet forældre, ikke forældre, ikke Tilknytning til arbejdsmarkedet 2001 Selvstændige, medhjælpende 6 3 5,3 4 4,8 Topledere og lønmodtagere på højeste niveau 3,1 0,9 3,6 2,3 3,0 Andre lønmodtagere 46,7 45,9 51,7 49,2 50,1 Arbejdsløse 4,2 4,1 3,8 3,9 3,9 Uddannelsessøgende 1,5 0,6 2,3 2,7 2,3 Førtidspensionister 25,7 26,6 17,1 16,4 17,8 Andre uden for arbejdsstyrken 12,7 18,9 16,2 21,5 18, Antal personer Tabel 8. Status på arbejdsmarkedet i 2001 for årige, der i 1981 alle boede i brudte familier på, men var forskelligt stillet m.h.t. børnesager Tilknytning til arbejdsmarkedet 2001 Anbragt 1981 Forebyggende tiltag 1981 Børnesag for søskende Ingen børnesag i familien Selvstændige 4 5 4,5 5,2 5,1 Topledere og lønmodtagere på højeste niveau 2,3 2,8 2,5 5,7 5,1 Andre lønmodtagere 49,2 55,1 59,4 64,3 61,9 Arbejdsløs 3,9 4,4 5 4,1 4,1 Uddannelsessøgende 2,7 2,3 3,2 2,8 2,8 Førtidspensionister 16,4 9,7 5,3 5,2 6,7 Andre personer uden for arbejdsmarkedet 21,5 20, ,7 14, Antal personer Det ses, at spørgsmålet om, hvorvidt de tidligere anbragte senere finder fodfæste på arbejdsmarkedet, tilsyneladende ikke påvirkes væsentligt af de sociale og familiemæssige rammer for familien i Diskussion Analysen viser meget tydeligt, at de børn, som var anbragt i 1981 eller omfattet af forebyggende tiltag, gennemgående klarer sig langt dårligere end andre jævnaldrende danskere. Men der er naturligvis ingen deterministisk sammenhæng. Godt halvdelen af de tidligere anbragte får således fodfæste på arbejdsmarkedet, og godt en fjerdedel får trods alt en erhvervsuddannelse. Det skal understreges, at en registeranalyse af denne type i første omgang kan vise, hvad der senere sker med en gruppe børn. Dette kan være et nyttigt

10 10 udgangspunkt, hvis man efterfølgende vil finde ud af, hvorfor det går børnene på denne måde. Men selve registeranalysen kan kun i begrænset omfang give sådanne årsagsforklaringer. Ser vi først på tabel 7, kan der være flere forklaringer på, hvorfor de sociale og familiemæssige rammer for de anbragte børns tilsyneladende ikke spiller nogen større rolle for deres videre skæbne. Nogle mulige forklaringer er: Som det fremgår af tabel 1, er andelen af børn, der anbringes, langt mindre i parfamilier i faste sociale rammer end i familier, der er marginaliseret i forhold til arbejdsmarked m.v. Dette er naturligvis i vid udstrækning udtryk for, at de marginaliserede familier fungerer dårligere. Men man kan også tænke sig, at kommunerne er meget mindre opmærksomme på problemer og tøver længere med at skride til anbringelser, hvis der er tale om en pæn familie. Hvis dette er tilfældet, må man regne med, at anbragte børn fra pæne hjem gennemgående har haft særlig mange tilpasningsvanskeligheder, når de sammenlignes med andre anbragte. Dette kan tænkes at opveje den positive sociale ballast, som disse børn i øvrigt må antages at have med hjemmefra. En anden delforklaring kan være, at en anbringelse i sig selv kan være med til at svække den selvværdsfølelse, som er vigtig, hvis personen senere skal kunne opbygge en tilværelse for sig selv. Dette kunne i givet fald navnlig gælde, hvis den pågældende havde været igennem et mislykket anbringelsesforløb, hvor f.eks. den ene plejefamilie efter den anden havde givet op. Eller hvor barnet skifter frem og tilbage mellem anbringelse og familie. Sådanne forløb kan føre til, at barnet/den unge kan føle sig kasseret. 2 Som det ses, rører den nærmere tolkning af tabellerne ved nogle helt centrale forhold omkring anbringelsespolitikken men uden i sig selv at kunne give svar på dem. 2 Omfanget af genanbringelser er betydeligt. Det gælder såvel sager, hvor barnet flyttes direkte fra ét anbringelsessted til et andet, som sager, hvor barnet flyttes frem og tilbage mellem hjem og anbringelsessted. Ifølge Danmarks Statistik var der således ved udgangen af årige, der var anbragt uden for eget hjem. Heraf havde 2018 samlet været anbragt i tre år eller mere. Men kun for 533 havde det sidste anbringelsesforløb været på tre år eller mere. Og dette forløb kan have omfattet flere anbringelsessteder.

11 11 Uanset hvilken forklaring, man hælder til, bør man vel kunne sige, at samfundet ved at anbringe et barn uden for hjemme påtager sig et stort medansvar for at sikre, at barnet senere kan etablere en god tilværelse. Flere undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet peger imidlertid i retning af, at man mange steder ikke altid lever op til dette ansvar. Dels foregår selve anbringelsen ofte tilfældigt og uden tilstrækkelig inddragelse af den unge selv. Det øger risikoen for mislykkede anbringelsesforløb. Dels er man mange steder fortsat meget dårlige til at lave handleplaner for barnet og foretage follow-up. Det skal understreges, at tabellerne i denne analyse ikke siger noget om, hvordan børnene ville have klaret sig, hvis de ikke var blevet anbragt. Til slut er det nærliggende at spørge, om der grund til at tro, at de børn, der er anbragt i dag, vil klare sig bedre end dem, der var anbragt for 20 år siden. Det kan man naturligvis ikke vide. Som det fremgår af tabel 1 og 2, er den sociale profil i anbringelserne dog stort set den samme som for 20 år siden. Og den kritik, der rettes fra fagfolk mod det faglige niveau i anbringelsessagerne, mangel på handleplaner m.v. er også på mange punkter den samme. På den anden side er der en øget politisk interesse for at forbedre kvaliteten i indsatsen, og der er taget flere lovinitiativer med dette sigte. Der er derfor en mulighed for, at resultaterne vil tage sig anderledes ud, hvis analysen tænkes gentaget om 20 år.

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler November 2015 Leger lige børn bedst? Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne Pade,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen

Læs mere

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret. 8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i

NOTAT. Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i 1 NOTAT Udviklingen sygedagpengeområdet og beskæftigelse for Integranter I 1. kvartal 2008 i Notatet supplerer plancher fra Beskæftigelsesregionen til møde mellem det regionale Beskæftigelsesråd og det

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Brugen af eget værelse som anbringelsesform

Brugen af eget værelse som anbringelsesform Ankestyrelsens undersøgelse af Brugen af eget værelse som anbringelsesform November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2 Kommunernes brug af eget værelse

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier

Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 421 Offentligt Den: 12. november 2007 J.nr.: 5842 Kontor/initialer:KØP/AMVR, LSTB Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familier

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2011. Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Anbringelsesstatistik 2011. Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Opdateret 11. juli 2011 Anbringelsesstatistik 2011 Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Ny registrering Kommunen skal udfylde og indberette et statistikskema med grundoplysninger for hvert

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2.

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2. STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2012:2 20. februar 2012 Husstande og familier 1. januar 2012 Resumé: Antallet af husstande i Danmark er i løbet af 2011 steget med 9.074. Personantallet er

Læs mere

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa. Analysenotat Krisen har øget danskernes internationale jobmobilitet Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst A N A LYSE-MÅLGRUPPEN FOR A K U TPAKKEN Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst I denne analyse beskrives forskellige forhold for de personer i målgruppen

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplanen i Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvej, Jennumparken & Vangdalen August 2015 Boligsociale data, august 2015 1. Resume...3 2. Baggrund...7 3. Demografi...8 4. Beskæftigelsesgrad...14

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport August Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra

Læs mere

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? Børnefamiliecenter København har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE Du er kommet i kontakt med Børnefamiliecenter

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

Asylansøgere på arbejdsmarkedet 1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere