Københavns Kommunekreds Nr. 1 Marts årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommunekreds Nr. 1 Marts 2011 23. årgang"

Transkript

1 Københavns Kommunekreds Nr. 1 Marts årgang I dette nummer bl.a.: Tilbage til livet en rejse fra København til Gedser Idrætsforening for Udviklingshæmmede et portræt af KIFU Debat: Eksklusion inklusion

2 LEV Københavns Kommunekreds B E S T Y R E L S E N Formand, HB-medlem Næstformand Medlem af Handicaprådet Kasserer Sekretær Bladsekretær Webmaster Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Suppleant Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby Tlf Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København N Tlf Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse Tlf Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby Tlf Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV Tlf Mobil Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby Tlf Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj Tlf Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S Tlf Anne Rosbjørn Eriksen, Egilsgade 49, 2.tv København S. Tlf Redaktør *) Kritisk revisor *) Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A 2100 København Ø. Tlf Mary Tøpholm, Urtehaven 7, 2500 Valby Tlf * Er ikke medlemmer af bestyrelsen, med medlemmer af Kommunekredsen

3 I N D H O L D Lederen - af Steen Stavngaard side 5 Åbent brev til Lars Barfoed. Af Sytter Kristensen side 7 Tilbage til livet. En rejse fra København til Gedser. Af Lasse Rydberg... side 9 Idrætsforening for Udviklingshæmmede. Et portræt af KIFU. Af Lasse Rydberg side 15 Invitation til møde om sorg arr. af LEV København og Frederiksberg.. side 23 Eksklusion - Inklusion. Af Vibeke Holscher side 25 Sangen til sjælen. Koncert for børn med multiple funktionsnedsættelser i Roskilde Domkirke. Af Lasse Rydberg side 31 ANNONCER, SATS OG TRYK Rosengrenen ApS Hovedgaden 8 Postbox Låsby Tlf kl og Mail: hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Udgivelsesplan for 2011 Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med oplysning om arrangementer og lign. Vi skal have dit bidrag senest Udgives Blad nr maj 2011 medio juni Blad nr august 2011 medio september Blad nr november 2011 medio december LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 3

4 Lederen Først og fremmest vil jeg ønske alle læsere et rigtigt godt nytår Medlemsmøde i april Dette blad er anderledes end startnummeret plejer at være, idet vi som konsekvens af de nye ændringer fra 2008 fremover kun afholder generalforsamling hvert andet år, nemlig i de lige år. Det vil således først være i 2012, der næste gang kaldes til generalforsamling. Som en konsekvens heraf er der selvfølgelig heller ikke en beretning denne gang i bladet. Med hensyn til regnskabet er det sådan, at regnskaberne for de lige år (f.eks. 2010) fremover skal godkendes af lokalbestyrelsen i LEV København. Vi har i stedet valgt at afholde et medlemsmøde i april sammen med LEV Frederiksberg (se bladet og hjemmesiden). Temaer i LEV Københavns arbejde Hvad er det så for emner og temaer, vi i LEV København vil satse kræfterne på i det kommende år? Det er i hvert fald boligerne. Gode og ordentlige boliger med en nødvendig personaledækning er helt klart et kardinalpunkt for os i bestyrelsen. Ventelisterne skal væk, og det skal være muligt for udviklingshæmmede og deres pårørende at finde et tilbud, der sikrer et optimalt boligliv, når man skal flytte hjemmefra. Det er et så rimeligt krav, at selv sparetider ikke bør stå i vejen for, at det kan gennemføres. Håb for centerråd og pårørenderåd Så er det også sådan at de nye centerråd og pårørenderåd efterhånden er ved at komme i gang her i Vi håber meget Af Steen Stavngaard formand for LEV København i LEV KK, at det må blive en succes. Skulle du som nyt medlem af et sådant råd føle, at du savner lidt sparring, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte et medlem fra bestyrelsen for at få en snak om arbejdet i et sådant råd. Vi har jo i rigtig mange år prøvet at overbevise politikerne om, at de skulle bruge pårørende som en vigtig ressource i forsøget at give mennesker med udviklingshæmning en så god tilværelse som muligt. Til lykke og velkommen til den store voksenklub Jeg vil også benytte lejligheden til at sige til lykke til den nye store voksenklub på Strødamvej, som er en sammenlægning af den gamle klub og voksentilbuddet på Lærkevej. Det er blevet en stor klub, men det giver også nogle muligheder som rejser og mulighed for at møde nye venner/kærester. Der var en indvielsesfest fredag den 14. januar med en fantastisk god stemning og nogle flotte taler, både fra medlemmer og personale samt andre inviterede gæster. Underligt at tænke på, at det kun var ca. et år siden, at klubben sloges med en lukning, som ved manges hjælp heldigvis blev forhindret. Dejligt at opleve, at det godt kan betale sig at slås for en god sag! Vi håber, at mange også i 2011 vælger at bruge os i bestyrelsen til at bistå i sager, der kan være svære at klare selv. I den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for vores hjemmeside. Brug den endelig. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 5

5 Åbent brev til Lars Barfoed PRESSEMEDDELELSE Udviklingshæmmede: Vi lever ikke et liv på første klasse! Formand for Landsforeningen LEV, Sytter Kristensen, har i dag sendt et åbent brev til Det Konservative Folkepartis nye politiske leder, Lars Barfoed. Bar foeds forslag om at sætte satsreguleringen af overførselsindkomster ud af kraft, vil meget hurtigt få alvorlige konsekvenser for mennesker med udviklingshæmning. Sytter Kristensen skriver bl.a.: - En fastfrysning af førtidspensionen vil lynhurtigt få alvorlige og meget direkte konsekvenser for mennesker med udviklingshæmning. I et stramt budget vil det være de få udadrettede og fællesskabsfremmende aktiviteter, som ryger først: Toget hen til søsteren i den anden ende af landet, deltagelse i den årlige udflugt sammen med andre beboere i bofællesskabet - eller den halvårlige biograftur, hvor man oven i købet også skal betale sin hjælpers billet. Sytter Kristensen er bl.a. bekymret for, at en udhuling af førtidspensionen vil sætte inklusionen og mulighederne for aktiv deltagelse for mennesker med udviklingshæmning i stå. - Gradvist - men med stor sikkerhed - vil Det Konservative Folkeparti have skabt endnu vanskeligere vilkår for inklusion og deltagelse i samfundet for mennesker med udviklingshæmning. Kan konservative grundholdninger virkelig holde til det? Og tror du virkelig, at konservative vælgere ønsker at se en udhuling af sagesløse menneskers livsgrundlag? spørger Sytter Kristensen bl.a. i brevet. For yderligere oplysninger kan LEVs landsformand, Sytter Kristensen, kontaktes på tlf LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 7

6 Tilbage til livet Emil i Toldcaféen. En rejse fra København til Gedser Af Lasse Rydberg Rejsen til livet Dette er historien om Emil Meyling, der i en alder af 37 år, var blevet helt isoleret i sin bolig på et botilbud i København. En dag forlod han storbyen og rejste til Gedser for at være den første i et helt nyt botilbud der. For Emil blev det en rejse tilbage til livet. Et kaos i isolation Allerede da Emil var yngre blev hans liv med beskæftigelse og bolig mere og mere problematisk. Han isolerede sig og mistede med tiden efterhånden holdepunkterne ude i livet, og tilbage var der et isoleret liv i boligen. Moderen Vibeke Meyling beretter om, hvordan det gennem årene går dårligere og dårligere. Vi kan Fortsættes side 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 9

7 Fra Emils bolig i Toldhuset. ikke formå at få ham med til noget, og det er ferier, barnedåb og fødselsdage. Vi må tvinge ham, og først efter et voldsomt raserianfald, kommer han med og er bagefter glad for, at han ikke mistede den oplevelse. Hans liv flyder ud, nat bliver til dag, tidens rytmer bliver som en dyne om livet. Han ser fjernsyn hele natten, fortæller Vibeke Meyling, og da vi foreslog, at man kunne installere et tænd-sluk-ur, der kunne hjælpe ham med at finde en dagsrytme, fik vi det svar, at det ville være at betragte som et overgreb på ham, da han ikke ønskede det. I første del af Emils liv lærte han mange ting, f.eks. kunne han færdes alene med offentlige transportmidler i København, han kunne cykle, være social og medlevende m.m. Langsomt går det ned ad bakke. Det er som om, han mister troen på, at han kan noget og troen på, at folk vil ham noget, siger Vibeke Meyling. Den italesatte virkelighed Jeg spørger Vibeke Meyling, hvorfor hun tror, at det er gået så galt med Emil. Der kan være mange forklaringer også noget i Emil, mener hun, men peger på, at i alle livets spørgsmål er Emil blevet mødt som et voksent menneske, der kan svare og dermed også tage et ansvar. Når han burde tage et bad, blev han spurgt, om han ville i bad. Hans nej blevet taget for et nej, så der har været perioder i hans liv, hvor han ikke har været i bad i umindelige tider og faktisk stank. I perioder ville han kun i bad, når hans tøj samtidig blev vasket, for når han nu var så glad for det tøj, at andet ikke kunne bruges, måtte det forstås som hans ret. På et kursus for personale og pårørende på Emils bosted, fortalte en neuropsykolog, at en som Emil også var som en treårig, selvom han er mere end 10 gange så gammel, og har lært sig en del i livet, fortæller Vibeke Meyling. Det var ganske enkelte, at der faktisk er noget Emil ikke kan beslutte, fordi han ikke er i stand til at forstå sammenhænge og konsekvenser. Den måde at se på et menneske med udviklingshæmning er i dag mange steder talt ud i den måde, man betragter dem som mennesker. Med udlægningen og normaliseringens gennembrud blev det udbredt, at man skal betragte den voksne udviklingshæmmede som et menneske, 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

8 man tager alvorligt ved, at det kan svare på egne vegne. Det er en smuk tilgang til mennesket, men det kan gå gruelig galt - det gjorde det for Emil. Emil flytter ind som den første i Toldhuset. Forældrene gruede for, om han ville gå amok og splitte alting ad. Tre dage efter han er flyttet ind, siger han i telefonen til sine forældre: Jeg er glad for at flytte. Indenfor dage, ikke uger, ser de, at Emil er mindre isoleret i denne lille by end han var i København. Fra storbyensomhed til lilleby livet Emils forældre fandt, at Emils liv var håbløst, og kunne ikke se en udvej for ham. De gik på nettet, og de fik råd af en konsulent i LEV, og fandt et bosted som, Toldhuset og Toldcaféen efter at have Emil i praktik, meget gerne Bostedet er indrettet i en af Gedsers smukkeste bygninger, det gamle toldhus fra ville have ham, men der var ikke plads. Men de fik et råd; i Gedser var man ved Overfor Toldhuset ligger byens torv, at etablere et bosted med tilhørende café, der rammes ind i den modsatte side af det kunne måske være noget for Emil. Toldcaféen. Familien tog til Gedser, og de havde det Toldhuset der åbnede i august 2010 som jeg, da jeg senere besøgte bostedet, har plads til 10 beboere. Det er et tilbud jo længere man kom sydpå jo fladere og til udviklingshæmmede, der er på vej til fladere blev landskabet med spredte ensomme huse. Da Vibeke Meyling endelig men også et tilbud der handler om at at flytte i egen bolig eller bofællesskab, stod overfor bostedet, kom hun til at arbejde i toldcaféen eller på et senere grine, det var dog for langt ude, skal han tidspunkt i virksomheder i byen. Toldcaféen er byens café, hver dag åbent med virkelig eksporteres? Men hun glemte at grine, da hun trådte ind i bostedet, der hedder Toldhuset. Fortsættes side 12 Bostedet Toldhuset. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 11

9 dagens menu. Der er åbent for selskaber, det er her der fejres fødselsdag eller drikkes gravkaffe. Toldcaféen er også kulturhus med skiftende udstillinger, skiftende arrangementer, og det er på vej til at være et mini told-museum - det er et af byens mødesteder. Toldcaféen tilbyder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Jeg bliver modtaget af forstander Anette Olsen, der fortæller, at da Emil kom her, var han meget angstpræget, alt skulle være nøje forberedt, og han var ikke glad for nye tiltag. Men han ville gerne arbejde i Toldcaféen, og for at arbejde der måtte man gå i bad hver dag, før man mødte på arbejde. Og med hensyn til ynglingstøj, så måtte han have mere end et sæt. Så det tvangsprægede omkring badet udeblev hurtigt. Emil havde selv valgt sin bolig, men da det er et botræningstilbud, er tekøkken og bad og toilet ikke en del af boligen, man skal altså ud af sit store rummelige værelse for at få dækket sine grundlæggende behov, og i øvrigt have glæde af de fordele et bofællesskab rummer socialt. Emils isolering i sin bolig blev fra starten brudt, morgenmaden skulle indtages i køkkenet, hver dag på et fast tidspunkt, og derefter var der badet. Derefter var Emil klar til dagens arbejde i caféen, hvor han fylder sodavandsskabet op, opstoler i forbindelse med rengøring, sørger for fyrfadslys i stagerne på bordene. Nogle dage laver han pedelarbejde, hvor alt ikke altid er forudsigeligt, men han klarer det, som når der en morgen er faldet en stor dynge sne, som bare skal flyttes. Emil fik tilbud om at være med i en klub inde i Nykøbing F. Han ville gerne, men da det kom til stykket, sagde han nej. Det havde han jo gennem årene været vant til. Man fastholdt, at det var en aftale, og efter nogle gange var angsten for at tage afsted der ikke mere. Den overskuelige verden Det, vi tilbyder Emil, skal være velovervejet, noget vi skal være sikre på, han kan profitere af. Vi ved i store træk, hvad Emil interesserer sig for. Og så arbejder vi med forudsigelighed. Men livet er ikke forudsigeligt, så når Emil, der abonnerer på dagbladet Politiken, ikke får sin avis til tiden, går han op i limningen. Men meget hurtigt kunne vi få ham til at forstå, at posten kan være forsinket, og vi lovede ham, at så snart avisen var kommet, skulle han få besked, fortæller Anette Olsen og fortsætter: I starten var han tilbageholdende, men meget hurtigt begyndte han at få tillid til stedet, og i dag deltager han gerne i ting, selvom de ikke er planlagte. Det gik op for mig, medens jeg var sammen med Emil, at han var lidt som en fisk i vandet i byen. Mange kendte ham og hilste på ham, og han kunne også fortælle mig, hvem der var hvem, han var blevet medlem af bysamfundet og accepteret. Byen er to byer, en om sommeren med masser af turister og gang i den, - en om vinteren, ikke kedelig, der sker faktisk noget. At Emil finder sig til rette på stedet og med arbejdet viser sig ved, at han af sig selv har lært at sige goddag, velkommen, farvel etc. på tysk, så han også kan mødes med de mange tyske gæster i caféen. De glemte færdigheder En dag spurgte Anette Olsen Emil, om han kunne cykle. Han svarede ja. Fra forældrene fik hun at vide, at Emil havde cyklet engang. Det var en glemt færdighed, som kunne være forblevet i glemselen. Hun begyndte at tale med Emil om 12 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

10 at cykle, at hun godt ved, at det havde han gjort før, at hun syntes det vil være en god ide igen at cykle. En samtale, hvor der ikke forventedes et svar. Næste trin er, når de er i Nykøbing F. og kommer forbi en cykelforretning, så skal de ind og ose, bare for se og tale om hvor flotte cykler kan være. Trin for trin forbereder man dagen, hvor man laver en aftale om at købe cykel - aftaler dagen for første cykeltur - og overholder dem. I bedste fald åbner verdenen sig, naturen og strandene ligger der. Og cykelturen kan nogle dage erstatte dagens mindst en halv times travetur, for bevægelse og motion er en del af livet i Toldhuset. Emil, Anette og jeg spiser en meget velsmagende frokost i Toldcaféen. Vi taler om livet på stedet, og Emil fortæller at han er glad for at være her - og at han ønsker at blive her. Det er som om, han har fundet noget, han og hans forældre ikke vidste fandtes. TOLDHUSET Bosted med tilhørende café Et tilbud til udviklingshæmmede og sent udviklede unge, der er på vej til at flytte i egen bolig. TOLDCAFÈEN Café med tilhørende bolig Et uddannelses- og beskæftigelsestilbud til udviklingshæmmede og sent udviklede unge. Toldhuset Langgade Gedser Tlf.: Fra Toldcaféen. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 13

11 Idrætsforening for udviklingshæmmede Et portræt af en idrætsforening - KIFU Af Lasse Rydberg - Foto KIFU boler i trøjer, flag og faner. Et selvbevidst miniklubhus, der ikke er bange for at træde i karakter, som siger det: Se os, vi En klub og et klubhus i baggården er større og bedre, end du tror. I en af de mange fabriksbygninger som gemmer sig i baggårdene på ydre Nørrebro, der i dag er værksted, er portnerhuset Nu da KIFU har 20-års fødselsdag, mødes Udlægning og ensomhed blevet klubhus for byens eneste idrætsforening, for medlemmer med udvik- at etablere klubben. Dorte Mørk, der blev jeg med de to personer, der var med til lingshæmning. Det er KIFU (Københavns og stadig er, klubbens administrative leder og Ole Ansbjerg, der som nyudnævnt Idrætsklub for Udviklingshæmmede), der sidste år fyldte 20 år. Man kan ikke gå idrætskonsulent medvirkede til at sætte forkert, når man skal besøge klubben, for projektet på skinner. når man frem til porten til baggården, Dorte Mørk fortæller, at det var en mødes man af klubhusets store vinduer naturlig udvikling i forbindelse med med sejrstrofæer, store fotos af klubbens udlægningen af særforsorgen for 30 år vindende medlemmer, og klubbens sym- Fortsættes side 17 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 15

12 siden, at planlægge livet for mennesker Hvis ingen vil, så kan vi selv med udviklingshæmning, så de kom til Da ingen af byens klubber eller foreningen syntes, det var deres opgave, så måtte at leve så nær det normale som muligt. Ikke store anstaltslignende institutioner, vi lave vores egen klub, siger Dorte Mørk. men boliger der hvor andre boede. Man Hjemmevejlederne brugte nu noget af skabte en række bofællesskaber i almindelige boliger og var stolte af det. Dorte nye klubvirksomhed, for vi troede på deres arbejdstid til at arbejde aktivt i den Mørk fortæller, at man meget hurtigt bofællesskaberne som en rigtig måde at oplevede, at mange som var flyttet ind i leve på, det med at blive ensom, det måtte denne nye boligform, følte sig ensomme. vi gøre noget ved. Hjemmevejlederne som besøgte og førte Her kommer Ole Ansbjerg ind. For tilsyn med bofællesskaberne så problemet klubvirksomheden, som den kom til at og forsøgte at få forskellige foreninger og udforme sig, handlede om det, den enkelte hjemmevejleder havde at byde på. klubber til at åbne for denne gruppe af interesserede. Men ingen af de foreninger Et klubhold kunne således snart spille man henvendte sig til, havde lyst til at tage den opgave på sig. Fortsættes side 19 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 17

13 Dorte Mørk. Ole Ansbjerg. bold for snart herefter at blive en syklub. Medlemmerne blev således afhængige af, hvad den enkelte medarbejder havde lyst til. For Ole Ansbjerg handlede det om at få kvalitet ind i klubarbejdet, og med kvalitet mener han dels målrettet træning og dels uafhængighed af det, der er ens boligliv, uanset hvad hjemmevejlederne synes - egentlig handler fritid om frihed, siger Ole Ansbjerg. fester, kulturarrangementer. Og begge er enige om at KIFU har en meget stor klubidentitet. For klubbens målgruppe, peger Ole Ansbjerg, er det vigtigt den har noget at hænge sin identitet på. Og at det er noget, som KIFU gør noget ud af, er man ikke i tvivl om, bare man nærmer sig klubben og dens medlemmer. Dorte Mørk peger på sammenhængkraften, der bl.a. handler om tilhørsforhold, om at stille krav til hinanden, om at være med til at iværksætte - og hun ser også et foreningsliv som et vigtigt og grundlæggende projekt for demokratisk livsform. En klub bliver til Hvis man flytter dem i bofællesskaber, så må man også tage sig af deres fritid, er Ole Ansbjerg enig med Dorte Mørk i. At være med i forenings- og klublivet, det er Den særlige idrætsklub et led i normaliseringen. Og så bevæger Da man etablerede KIFU mødte det modstand fra LEV, der var medarkitekt på vi os ind i hvad en klub og et klubliv er og hvad det betyder for den enkelte. ideen om normalisering og integrering. Klubben har en fællesskabende identitet, det er trøjer, faner, idrætsdage, stævner, Fortsættes side 20 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 19

14 Hvorfor lave en idrætsklub for udviklingshæmmede, det måtte i normaliseringens navn være en opgave for det foreningsliv, som i forvejen nød samfundets støtte. Så godt så langt. Men foreningslivet så ikke sig selv i den rolle, for dem var indholdet det primære, det særlige eller det hensynstagende kunne man ikke rumme. Derfor måtte KIFU opstå som noget særligt, uanset at den ikke ønskede det, men med idrættens discipliner som det centrale viste det sig, at det at have forstand på det specielle, gjorde KIFU til en ægte idrætsklub. Det frivillige arbejde Så længe man i Danmark har varetaget omsorg, uddannelse og beskæftigelse overfor mennesker med udviklingshæmning, har grundsynet været, at det er en offentlig opgave. Hver gang der er opstået en ny ide om, hvordan man kan iværksætte nye aktiviteter for denne gruppe marginaliserede mennesker, har kravet altid været, at det er en offentlig forpligtelse og opgave. Der har aldrig i arbejdet fungeret en filantropi, som man ser indenfor andre områder med deltagelse af frivilligt arbejde, som bl.a. indenfor idrætsverdenen. Med etableringen af KIFU og lignende organisationer, kan man sige, at man for første gang inddrog det frivillige arbejde, som det grundlæggende i arbejdet med mennesker med uviklingshæmning. Og KIFUs liv og overlevelse er som andre idrætsklubbers, deltagelse af en stab af frivillige trænere, bestyrelsesmedlemmer og en række personer, som finder sig til rette som hjælpere, der hvor der er brug for en hånd, og der er brug for massevis af hænder. I KIFU er der ca. 25 trænere og frivillige plus dem med hænderne. I tider, hvor der politisk sker prioriteringer i det offentlige arbejde overalt, kan det være en ide at forstå, hvordan frivillighed kan løse nogle opgaver, som ellers ikke vil blive løst. Det frivillige arbejde er ikke til for at aflaste det pædagogiske arbejde, men at få et andet møde er Dorte Mørk og Ole Ansbjerg enige om. I KIFU er det frivillige arbejde en værdi for den enkelte, du tager noget med dig, du kvalificerer dig selv - værdien er ikke billig arbejdskraft. Ole Ansbjerg kan ikke lade være med, at reflektere over, hvordan en organisation som KIFU med kun to deltidsansatte kan bibringe så mange mennesker, der har et særligt behov for støtte, et indholdsrigt fritidsliv. Så få medarbejdere kan fylde så meget, at man ikke opdager den drivkraft, de udgør for det frivillige arbejde. Udviklingshæmmede som frivillig arbejdskraft En organisation der eksisterer på samspillet mellem frivillig arbejdskraft og medlemmernes involvering og tilknytning, må på et tidspunkt tænke på, at frivillighed ikke knytter sig til om man er handicappet eller ej. Dorte Mørk fortæller, at man som led i forståelsen af en idrætsforening som et demokratisk projekt, måtte tænke medlemmerne ind i dette. Det var naturligt at forestille sig, at medlemmer også skulle være repræsenteret i bestyrelsen, men undervejs oplevede man, at foreningsarbejdet havde et økonomisk/administrativt ansvar og et indholds- og samværsmæssigt ansvar. Dorte Mørk fortæller, at man blev opmærksom på, at langt de fleste medlemmer gerne ville løse opgaver for klubben, at de på et konkret plan var meget ansvarlig for klubbens liv og ønskede at 20 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

15 medvirke aktivt i denne side af klubbens ledelse. I stedet for at et par medlemmer skulle beskæftige sig med økonomi og jura i bestyrelsen, delte man arbejdet, så bestyrelsen tog sig af denne opgave, og medlemmerne tog sig af klubbens udvikling, liv og virke. Det blev historien om aktivitetsudvalget, med syv medlemmer, et fra hvert af klubbens idrætsområder, der så at sige lærte sig at tage sig af klubbens indholdsmæssige virkelighed: Viser foreningen frem, tager ud og laver oplæg, sørger for formidling og deler materialer ud, medvirker til at skabe klubånd, deltager i planlægning og gennemførelse af arrangementer. Ja, der er ikke den vigtige detalje, der ikke løses, der er altid massevis af hænder, der vil, og ved hvad de skal gøre. Et aktivitetsudvalg, der er blevet en prestige at være medlem af - kampvalgets forum. Det er blevet medlemmerne der tegner foreningen. Idrætten - at blive set, at føle sig anerkendt Idrætten er i KIFU sammenhæng absolut konkurrence som al idræt, konkurrence med sig selv gennem træning og endelig med de andre ved stævner. Men at idrætten også skal ses som et værktøj, en ramme for noget der ligger ud over fysisk og psykisk præstation, er både Dorte og Ole enige om. Egentlig handler meget foreningsarbejde om, at den enkelte søger dertil, som et personligt projekt. Det handler om at blive set og føle sig anerkendt. I aktiviteten mødes venskabet, mødet med den beundrede træner er dagens gode oplevelse. KIFU er en bred idrætsforening. På hjemmesiden kan man se massevis af billeder og læse gode historier om de idrætsgrene, der lige nu leves i klubben: Badminton Bowling Cykling Dans Fodbold Spinning/fitness Svømning Stavgang Og så rummer KIFU også en sommersportsskole for børn. Den historie vender vi tilbage til senere. KIFU Svanevej København N Telefon: Medlemmer: Ca. 180 Kontingent: 440 kr. halvårligt LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 21

16 LEV København og Frederiksberg INVITERER TIL MØDE Tema: Sorg Mødet vil finde sted på Kulturstationen Vanløse torsdag d. 7. april kl Som I måske husker, er der ikke generalforsamling i vores kreds, LEV København, i år men først til næste år i Vi vil naturligvis ikke undvære vores årlige træf med jer, og er derfor gået sammen med LEV Frederiksberg om et åbent arrangement for medlemmer og andre interesserede. Vi har valgt emnet Den kronisk tilbagevendende sorg over det handicappede barn herunder: Hvordan reagerer vi på chokket over at få et handicappet barn? Hvordan klarer vi den kronisk tilbagevendende sorg over det handicappede barn? Hvordan lever vi vores liv med de følelsesmæssige rutscheture og erkendelsen af, at det er en livslang proces. Invitationen med det endelige program vil blive sendt ud ca. 14 dage før. Emnet er relevant uanset om dit barn er 0, 18 eller 50 år, og alle er velkomne. På bestyrelsens vegne Birte Lynghøj LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 23

17 Emil - den svære balance. Eksklusion - Inklusion De handicappede skal nu inkluderes i normalområdet, men hvad med den enkelte handicappede inden for handicapområdet - her ekskluderes fortsat LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 25

18 Af Vibeke Holscher Københavns Kommune har netop vedtaget en politik for handicappede børn og unge: Inklusionspolitikken. Det handler om at inkludere børn og unge med særlige behov i normalområdet. Det vil man bl.a. gøre med en fleksibel ressourcetildeling og helhedstænkning og brobygning. Hele inklusionsdebatten, som jeg synes er rigtig spændende, fik mig til at tænke på et område, hvor der i den grad mangler inklusion, et område, som jeg har ganske tæt inde på livet gennem min søn, nemlig handicapområdet. Min søn, Emil, er udviklingshæmmet. Han er 20 år og han har Downs syndrom og en autisme-spektrumsforstyrrelse. Emil har en meget skæv udviklingsprofil, der yderligere forstærkes af hans autisme. Det betyder, at han er svær at placere i såvel et botilbud som et skole- eller dagtilbud, der kan tilgodese både hans behov for støtte og hans behov for stimulerende aktiviteter og samvær. - Og det fører til eksklusion. Det har Emil allerede oplevet tidligere i sit liv, og for nylig gentog det sig. Emil har et naturligt talent for mange former for idræt og er rigtig god til at danse. Efter endt 3-årigt ungdomskoleforløb, startede Emil på en skole, der kunne tilbyde ham de aktiviteter, der i den grad appellerer til ham. Desværre viste det sig meget hurtigt, at skolen slet ikke kunne tilgodese hans behov for trygge og forudsigelige rammer endsige hans behov for voksenkontakt. Skolen så sig ikke i stand til at ændre på forholdene, og da Emil ikke kunne strække sig længere men efterhånden havde nået et meget højt stress niveau, måtte han stoppe. Vi kontaktede naturligvis, så snart problemerne begyndte at vise sig, Københavns Handicapcenter i håb om, at de kunne hjælpe Emil. Der kunne de ikke. Alle døre blev lukkede. Det eneste kommunen kunne tilbyde, var et andet tilbud, som vi på forhånd havde meget svært ved at se, at Emil ville kunne fungere i. Emil er nu blevet henvist til, i første omgang et skovprojekt for brugere med udviklingshæmning og en psykiatrisk overbygning - det er afprøvet og alle parter er enige om, at det ikke dur. Emil står nu til at blive placeret i et rent autismetilbud. Han vil her møde en række brugere, hvoraf han allerede kender flere fra sit botilbud. Emil har ikke noget tilfælles med disse brugere. Og så spørger jeg: Hvorfor finder der ikke en fleksibel ressourcetildeling sted. Hvorfor overvejer man end ikke muligheden af, at det i Emils tilfælde ville være til alles fordel, at tilføre de nødvendige ressourcer, således at Emil i dag fortsat ville have et dagtilbud? Jeg savner i den grad fleksibel ressourcetildeling, en faglig, social og personlig udvikling for alle samt helhedstænkning og brobygning - for nu at citere fra kommunens seks omdrejningspunkter for inklusion. Jeg ved godt, at den inklusion, der tales om, er inklusionen af børn og unge med særlige behov i normalområdet; men hvad er forskellen? Inden for gruppen af udviklingshæmmede handicappede er der et meget bredt spektrum af mennesker med vidt forskellige potentialer og kompetencer og med meget forskellige behov for støtte og vejledning. Det er desværre min og mange andres erfaring, at der for de svagere, d.v.s. dem 26 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

19 med behov for en særlig støtte, er meget begrænsede og meget lidt varierede - Fokus på at øge fællesskabets mulighed for FLEKSIBEL RESSOURCETILDELING tilbud. Der, hvor det spændende sker, at imødekomme den udviklingshæmmedes bliver dørene lukket for den gruppe brugere, Emil repræsenterer. Det kalder jeg Ressourcerne skal tildeles fleksibelt, og behov. eksklusion. de skal følge med ud, hvor de udviklingshæmmede er, så forudsætningerne for Nedenstående er citeret fra kommunens inklusionspolitik, blot med den at skabe en inkluderende kultur øges. omskrivning at børn og unge er erstattet med udviklingshæmmede og Derved øges fællesskabets mulighed for på almenområdet er udeladt: Fortsættes side 29 Artiklens forfatter og hendes søn. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 27

20 at imødekomme den enkelte udviklingshæmmedes behov. Det indebærer, at ressourcetildelingsmodeller skal give incitamenter til inklusion og til at løse opgaver på nye måder. Der skal være mulighed for lokale fleksible løsninger, som kan ske hurtigt og ubureaukratisk. Skoler og institutioner skal selv tage ansvar for inklusionsopgaven og udvikle tilbud der er fleksible og som kan inkludere flere udviklingshæmmede. Dermed vil kreativiteten i opgaveløsningen stige og flere udviklingshæmmede vil forblive i tilbud, der imødegår deres specifikke behov. Supplerende vil jeg gerne citere Lotte Georg, nyudnævnt inklusionskoordinator for flg. udsagn (LEV København dec. 2010): At deponere ansvaret hos barnet Det, der er det væsentlige i inklusion er, at fællesskabet skal stille spørgsmålstegn til den måde, det er fællesskab på, konkluderer Lotte Georg og peger på, at der er en tradition for, at man tænker, her er der et barn, der er afvigende fra det normale og husk apostroffen om det normale. Når man tænker sådan, så deponerer man ansvaret for det afvigende i barnet - man tillægger barnet ansvar for, at det ikke fungerer. Det burde aldrig ske, at ansvaret deponeres hos barnet/den udviklingshæmmede. Det er desværre det, Emil har oplevet - han har taget ansvaret for, at det ikke gik på skolen. Ikke nok med at han er blevet ekskluderet; det er også ham, der påtager sig ansvaret for, at det ikke kom til at fungere. Som pårørende er det uendeligt svært at stå magtesløs på sidelinjen og blot kunne iagttage, at ting, der burde kunne løses på en fleksibel og ubureaukratisk måde, ikke bliver det. Lad den fleksible ressourcetildeling også gælde inden for handicapområdet, og lad os holde op med i nogen som helst sammenhæng at deponerede ansvaret for det afvigende hos den handicappede - det er jo netop deres handicap. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 29

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev.

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. LEV Københavns Kommunekreds ordinære generalforsamling 2012. Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. Vi var 20 mennesker til spisning i UIUs dejlige kantine. Efter den lækre mad blev vi

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Idræt som opgør med ensomhed og isolation portræt af KIFU. bladet. side 12. Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 1. feb. 2010. 60.

Idræt som opgør med ensomhed og isolation portræt af KIFU. bladet. side 12. Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 1. feb. 2010. 60. ISSN: 1903-7937 Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 1. feb. 2010 60. årgang bladet Idræt som opgør med ensomhed og isolation portræt af KIFU side 12 Annonce 4 Kort nyt 5 Leder Når forpligtelsen til at

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Kamager

Anmeldt tilsyn 2010 Kamager Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Kamager Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Tematiseret tilsyn - fritidsaktiviteter Dato for tilsyn: 25. August

Læs mere

Nr. 1 Marts 2014 26. årgang

Nr. 1 Marts 2014 26. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts 2014 26. årgang I dette nummer bl.a.: Sven Aage Knudsen modtager af årets handicappris LEV København udkommet i 25 år Ny portrætserie Boligboom nyt bosted Albatros LEV

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014.

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Tilstede: Carsten Hansen - beboerrepræsentant, Natacha Soelberg - beboerrepræsentant, Susanne Wolfsberg - botilbudsleder, Wivi Mortensen

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 10. september 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud, der

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009.

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009. Ollerup den 17. december 2009. Nyhedsbrev nr. 5. Julen står for døren. Snart vil der falde lidt ro på os. Det glæder vi os alle til. Juleferien begynder i morgen, fredag den 18. december kl. 10.45. Vi

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ DEMENSCENTER SØKILDEN Indhold Velkommen... 2 Demenscenter Søkilden... 3 Aktiviteter... 3 Aktivitetsblad og nyhedsbrev... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut,

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Jonstrupvang

Anmeldt tilsyn 2010 Jonstrupvang Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Jonstrupvang Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Tematiseret tilsyn - fritidsaktiviteter Dato for tilsyn:

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

Nr. 2 April 2015 27. årgang

Nr. 2 April 2015 27. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 2 April 2015 27. årgang I dette nummer bl.a.: Et spændende medlemsmøde i LEV København Et liv et værk et portræt Klassisk koncert for udviklingshæmmede Elevrådsarbejde kan føre

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Nr. 3 September 2014 26. årgang

Nr. 3 September 2014 26. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2014 26. årgang I dette nummer bl.a.: Cafe Tusindfryd et værested i 25 år der også er et holdepunkt Portræt af en hverdagens engel Tour de Amager et motionscykelløb

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Fredensborg Naturdagpleje

Fredensborg Naturdagpleje PRAKTISKE OPLYSNINGER Januar 2015 Her kan du finde nyttig information om privat dagpleje, vores naturdagpleje, om Jane og Hanne, godkendelse og tilsyn, priser og tilskud og andre vigtige ting. PRIVAT DAGPLEJE

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Plejetestamente Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Et plejetestamente er en tilkendegivelse fra dig til dine pårørende og til plejepersonalet om, hvordan du gerne

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien MAMMEN IDRÆTSFORENING Velkommen til ny sæson. Velkommen til en ny sommersæson i Mammen Idrætsforening. Vi håber, at du og din familie kan bruge et eller flere

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Nr. 1 Marts 2013 25. årgang

Nr. 1 Marts 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Magtens hus handicaporganisationernes nye hus Om ungdomsuddannelse, at tænke nyt og være reflekterende Alle har ret til et godt

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat. Generalforsamling Mødereferat Generalforsamling Tidspunkt: Sted: MAN 9 OKT 2006 kl.1900 Klubhuset Højdevangen 25 3480 Fredensborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af foreningens reviderede

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 22. årgang December 2014 Nummer 4 Friske VHK ere på Damhusengen God jul og godt nytår Efterlysning Aktivitetskalender Rytmer Harmonicafé Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN Medlemsavis

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere