Vi ser borgerne som aktive medspillere og lytter aktivt til deres meninger og ideer

Transkript

1 Forslag til VISIONSPAPIR for social- og specialundervisningsområdet i Jammerbugt Kommune Bilag til forslag til Visionspapir: Jammerbugt Kommunes værdigrundlag Vi sætter borgerne i centrum Vi ser borgerne som aktive medspillere og lytter aktivt til deres meninger og ideer Vi udviser respekt i dialogen med borgerne Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger Vi sikrer åben adgang til information og viden om vores ydelser og organisation Vi har fokus på opgaven Vi arbejder efter tydelige mål Vi løser vores opgaver målrettet og resultatorienteret Vi tager ansvar for vores opgaver, og handler for at nå målene Vi lægger stor vægt på kvalitet og faglighed Vi har fokus på effektivitet og optimal udnyttelse af ressourcerne Vi er én virksomhed Vi samarbejder om de samme mål Vi samarbejder på tværs og tænker i helheder Vi løfter bedst i flok men tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker Vi skaber sammenhæng, så borgerne oplever kommunen som en helhed Vi repræsenterer hver især og sammen Jammerbugt Kommune overfor omverdenen Vi udvikler Jammerbugt Kommune Vi ser muligheder frem for begrænsninger Vi har mod til at tænke nyt- og finder løsninger, der virker Vi engagerer os fagligt og personligt, og stræber efter at gøre en forskel Vi skaber rum til refleksion og omtanke Vi anvender alle kompetencer Vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde Vi lægger vægt på kreativitet, humor og arbejdsglæde Vi deler viden og information med hinanden, og samarbejder gennem dialog Vi har tillid til hinanden og delegerer i videst muligt omfang Vi ser forskellighed som en styrke - respekterer hinandens meninger og erfaringer 1

2 Forslag til VISIONSPAPIR for social- og specialundervisningsområdet i Jammerbugt Kommune Vi roser - giver og modtager kritik konstruktivt og ærligt 2

3 Vision for social- og specialundervisningsområdet i Jammerbugt Kommune Visionen for Jammerbugt Kommunes indsats inden for social- og specialundervisningsområdet forankres i kommunens overordnede værdigrundlag: Vi sætter borgerne i centrum Vi har fokus på opgaven Vi er én virksomhed Vi udvikler Jammerbugt Kommune Vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde I Jammerbugt Kommune arbejder vi således med den grundlæggende tilgang, der anerkender de mennesker, som gør brug af de kommunale tilbud. De professionelle, som er tættest på barnet, den unge, den voksne og familien ses som de væsentligste fagpersoner, der sammen med borgeren eller brugeren finder den gode løsning, der kan medvirke til det gode liv for borgeren eller brugeren i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt Kommune arbejder vi efter følgende centrale principper eller kvalitetskriterier for en god opgaveløsning inden for social- og specialundervisningsområdet: Bruger- og borgerinddragelse som et centralt element i opgaveløsningen. Den gode løsning findes sammen med borgeren/brugeren. Nærhedsprincippet såvel geografisk som i forhold til fagpersoner, familien og det professionelle netværk. En kritisk vurdering af, om den måde vi løser en opgave på i eget regi er kvalitativt i orden er det forsvarligt, at vi påtager os opgaven? Vi arbejder helhedsorienteret for at skabe sammenhæng for borger og bruger. Vores iværksatte initiativer sker ud fra et mindst muligt indgribende princip, hvor en tidlig indsats kan virke forebyggende for en eventuel senere behandling eller mere indgribende indsats. En økonomisk vurdering af om den iværksatte indsats kunne have været anderledes.

4 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Onsdag den 25. juni 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Plejecenteret Møllegården. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det vil vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt, samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes ved starten på dagen. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen i såvel morgentimerne som i løbet af kvalitet den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med de krav, Kommunen stiller for området. Der er udarbejdet individuelle beskrivelser af, hvordan hjælpen udmøntes i hverdagen. Det er vigtigt, at der tages stilling til, hvordan beboerne bliver informeret om de aftaler, der forelig- Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 1

5 ger om den hjælp, de er bevilget, og hvordan hjælpen udmøntes, jf. Servicelovens og Retssikkerhedslovens bestemmelser herom. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra vores foregående tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Der er ikke sket ændringer af de fysiske rammer siden vores forrige tilsynsbesøg. Udendørsarealerne er meget velholdte, og der er gjort klar til, at beboerne kan komme ud og nyde sommeren. Beboerne oplyser, at de benytter mulighederne i det omfang, vejret tillader det. De omsorgsmæssige forhold Ved vores besøg mødte vi beboere i fællesstuerne, hvor flere sad og hyggede sig ved morgenmåltidet. Det står beboerne frit for, om de vil spise morgenmaden hos sig selv eller i fællesskabet. Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at komme op. Så vidt muligt samles medarbejderne i de enkelte grupper til fælles formiddagskaffe. De beboere, der har lyst, deltager. Beboerne giver udtryk for, at der er gode muligheder for at hygge sig sammen. Der er i huset ansat en medarbejder, som varetager opgaver i køkkenet. Pågældende gør klar til morgenmaden på alle etager og er med til at skabe hygge omkring morgenbordet. Det forhold, at der også er en medarbejder i arbejdsprøvning giver samlet set flere muligheder for at skabe andre aktiviteter sammen med beboerne, hvilket de udtrykker tilfredshed med. Flere af beboerne har deltaget i en sommerhustur, og i sommerperioden planlægges mange ture ud ad huset. Det udtrykkes der ligeledes tilfredshed med. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. De adspurgte beboere udtrykker ligeledes tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje, som til løsningen af praktiske opgaver. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Lederen oplyser, at den daglige organisering tager udgangspunkt i beboernes tidligere vaner og døgnmønstre. Vi kan konstatere, at beboerne ønsker at komme tidligt op og derfor møder alle medarbejderne kl Gruppelederen udarbejder en køreliste til hver medarbejder. Heraf fremgår det, hvilke beboere man den dag har ansvaret for at hjælpe og hvilke aftaler, der er den enkelte dag. Planlægningen sker med udgangspunkt i kontaktpersonsystemet. Det betyder, at det tilstræbes, at beboerne i videst muligt omfang modtager hjælp af den medarbejder, der er deres kontaktperson. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 2

6 Kontaktpersonsordningen skaber et godt grundlag for sikring af kontinuiteten i hverdagen. Det skaber tryghed for beboerne, at de kender den/de personer, som kommer i deres hjem, og det må antages at forbedre kvaliteten, at personalet kender beboernes behov og tilstand. Det betyder blandt andet, at medarbejderne bedre kan vurdere, om der sker ændringer i beboernes behov, og dermed kan være behov for at justere indsatsen. Desuden er det tidsbesparende, at medarbejderne ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt på at sætte sig ind i hvilke opgaver, der skal løses hos beboeren og hvordan beboeren gerne vil have hjælpen udført. I grupperummet har medarbejderne en kalender, hvor alle aftaler med og omkring beboerne nedskrives, så alle har et overblik over dagens aftaler og kan planlægge efter det. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med den måde, hvorpå morgenmødet foregår, da det giver overblik for dem og mulighed for at tilgodese den enkelt beboers behov. Der er en god og afslappet atmosfære under morgenmødet og velvillighed overfor at hjælpe hinanden. Medarbejderne oplyser, at der er en velorganiseret mødestruktur, som bidrager til et højt informationsniveau. Det er også vores vurdering, at der er en veltilrettelagt informations- og mødestruktur. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Her er det sikret, at de forskellige medarbejdere, som nødvendigvis over tid vil indgå i plejen og omsorgen hos den enkelte, har et helt billede af formålet med og indholdet i indsatsen. Det er vores vurdering, at der kan arbejdes på at sikre, at beboerne og deres pårørende får den information, de har ret til og krav på, både når det drejer sig om hjælp til personlig omsorg og til løsningen af praktiske opgaver. Vi har således foreslået, at samarbejdsbøgerne igen opbevares i beboernes bolig i stedet for på kontoret, som det er tilfældet nu. Endvidere har vi foreslået, at beboeren og eventuelt dennes pårørende inddrages omkring revurdering af aftaler og herigennem løbende får afstemt de gensidige forventninger. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og indberetning af samme. Lederen vil ved næste personalemøde orientere om det sidste nye indenfor området. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynsbesøg giver ikke anledning til andre kommentarer. Vi er bekendte med at der er ved at blive udarbejdet en måltidspolitik. Det vil vi følge op på ved vores kommende besøg. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 3

7 Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og hele atmosfæren på stedet. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods her af selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 8. august 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 4 Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen

8 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 23. juni 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester Hjermitslev Plejecenter. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det har vi, fordi den måde, dagen starter på, blandt andet har betydning for, om den enkelte beboer får en god dag og er tilfreds med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Herudover har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren, samt konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes ved starten på dagen. Det svarer generelt også til de pårørendes oplevelse beboerne giver udtryk for, at her er en god omgangstone og stemning, og at omgivelserne fremtræder rene og pæne. Det svarer også til vores vurdering ved tilrettelæggelsen af opgaveløsningen søges det sikret, at de faglige ressourcer modsvarer beboernes behov. Den sidste tid har været præget af en del uro blandt andet på grund af ledige stillinger, så det er vigtigt, at der arbejdes målrettet på at sikre stabilitet i medarbejdergruppen, og at introduktionen af nye medarbejdere prioriteres. Det kræver tæt ledelsesmæssig støtte, som der også er fundet forståelse for. Det vil vi følge op på ved vores kommende tilsyn den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med de krav, Kommunen stiller for området. Der er udarbejdet individuelle beskrivelser af, hvordan hjælpen udmøntes i hverdagen. Det er vigtigt, at der tages stilling til, hvordan beboerne bliver informeret om de aftaler, der forelig- Udført af Lone Christensen og Marianne Christiansen 1

9 ger om den hjælp, de er bevilget, og hvordan hjælpen udmøntes, jf. Servicelovens og Retssikkerhedslovens bestemmelser herom. Her leves op til de gældende kvalitetsstandarder og Kommunens krav for området. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er ikke noget til opfølgning fra forrige tilsynsbesøg. Boligforhold og fysiske rammer. Ved vores besøg mødte vi beboere i fællesstuerne, hvor flere sad og hyggede sig ved morgenmåltidet. Der var en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at komme op og spise morgenmad. Flere beboere hygger sig i hinandens selskab. Omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. Der afvikler beboermøder jævnligt for herigennem at inddrage beboerne i hverdagslivet på Vester Hjermitslev Plejecenter. Vi får dog oplyst, at det er stillet i bero indtil videre på grund af medarbejder situationen. De omsorgsmæssige forhold. Medarbejderne er opmærksomme på, at samværet med beboerne skal sikres størst mulig prioritet på alle tidspunkter af dagen, og at hverdagen skal tilrettelægges ud fra den enkelte beboers ønsker, behov og tidligere vaner. Medarbejderne er ligeledes opmærksomme på, at livshistorien nedskrives, således at den kan indgå i grundlaget for tilrettelæggelsen af hverdagen, herunder også beboernes ønsker vedrørende maden og måltidet. De pårørende inddrages, hvis der er et ønske og behov for det. Beboere giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp, de får såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. De giver også udtryk for, at her er en god omgangstone og stemning. Det svarer til vores vurdering Medarbejderne støtter beboerne i at have mulighed for at mødes til måltiderne, hvis de har lyst. Her sidder medarbejderne sammen med beboerne for at skabe samvær, den fornødne ro og hygge og samtidig sikre, at beboerne får et tilstrækkeligt og næringsrigt måltid. Beboerne udtrykker stor tilfredshed med maden og muligheder for samvær. Beboerne oplyser, at der er forskellige former for aktiviteter, blandt andet gudstjeneste. Der er fra beboerne et ønske om muligheder for flere spadsereture med ledsagelse. Udført af Lone Christensen og Marianne Christiansen 2

10 Medarbejderforhold og faglige forudsætninger. Gruppelederen deltager ved dagens morgenmøde, hvor dagens hjælp tilrettelægges og koordineres. I tilfælde af sygdom koordinerer gruppelederen indsatsen. I weekenderne sørger medarbejderne selv for planlægning og koordinering af dagen. Der er en mundtlig aftale om, hvad der gøres, hvis der opstår sygdom blandt medarbejderne og der fx skal indkaldes andre medarbejdere. Det er gruppelederens og medarbejdernes opfattelse, at det fungerer godt. Vi får oplyst, at der er rekrutteringsvanskeligheder, som medfører, at det kan være svært at sikre, at medarbejdernes faglige forudsætninger matcher de aktuelle beboeres behov. Derfor er det gruppelederen, som varetager mange opgaver. Der er efter vores vurdering brug for at sikre den nødvendige ledelsesmæssige støtte, indtil stillingerne er besat. Vi er endvidere bekendte med, at der er en konsulent tilknyttet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det er blandt andet som støtte til at få udarbejdet i beskrivelser af visioner, som ansatte på Vester Hjermitslev Plejecenter gerne skal leve op til. Planlægningen sker som udgangspunkt ud fra kontaktpersonsystemet, hvilket betyder, at beboerne i videst muligt omfang modtager hjælp af den medarbejder, som er deres kontaktperson. Det er dog i den nuværende situation nødvendigt at fordele ressourcerne ud fra de medarbejdere, der er på arbejde. I forbindelse med besøget kan vi konstatere, at der er to afløsere ud af i alt fem medarbejdere. Vi har i den forbindelse drøftet muligheden for at sikre, at der er et revurderet introduktionsprogram. Vi får oplyst, at det nuværende introduktionsprogram er fra før kommunesammenlægningen. Det er vores vurdering, at det er særligt vigtigt med den nuværende medarbejderomsætning, at afløsere og nye medarbejdere klædes godt på til opgaveløsningen. Kontaktpersonsordningen skaber et godt grundlag for sikring af kontinuiteten i hverdagen. Det skaber tryghed for beboerne, at de kender den/de personer, som kommer i deres hjem, og det må antages at forbedre kvaliteten, at personalet kender beboernes behov og tilstand. Det betyder blandt andet, at medarbejderne bedre kan vurdere, om der sker ændringer i beboernes fysiske og mentale tilstand, og dermed kan være behov for at justere indsatsen. Desuden er det tidsbesparende, at personalet ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt på at sætte sig ind i hvilke opgaver, der skal løses hos beboeren og hvordan beboeren gerne vil have hjælpen udført. Vi er bekendte med, at det på grund af de nuværende rekrutteringsvanskeligheder kan være svært at leve op til kontaktpersonsordningen. Det er vores vurdering, at den måde, hvorpå medarbejdernes arbejdstider er organiseret også bidrager til, at dagen starter stille og roligt. Den skriftlige dokumentation. Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Udført af Lone Christensen og Marianne Christiansen 3

11 Her er det sikret, at de forskellige medarbejdere, som nødvendigvis over tid vil indgå i plejen og omsorgen hos den enkelte, har et helt billede af formålet med og indholdet i indsatsen. Det er vores vurdering, at der kan arbejdes på at sikre, at beboerne og deres pårørende får den information, de har ret til og krav på, både når det drejer sig om hjælp til personlig omsorg og til løsningen af praktiske opgaver. Vi har således foreslået, at samarbejdsbøgerne igen opbevares i beboernes bolig i modsætning til kontoret som på nuværende tidspunkt. Endvidere har vi foreslået, at beboeren og dennes pårørende inddrages omkring revurdering af aftaler og herigennem løbende får afstemt de gensidige forventninger. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og indberetningen af samme. Vi får oplyst, at der ikke har været magtindberetninger. Opfølgning Der er ikke yderligere kommentarer eller andet til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og hele atmosfæren på stedet. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne på Vester Hjermitslev Plejecenter. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejder der var på arbejde samt gruppelederen. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til, samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport aflagt lederen på stedet et besøg og diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget. Udført af Lone Christensen og Marianne Christiansen 4

12 For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods her af selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 8. august 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Lone Christensen og Marianne Christiansen 5

13 Ældrerådets høringssvar vedr. tilsynsrapporter Torsdag den 18. september 2008, Social-, Sundhed & Beskæftigelse Borgervænget 12, Brovst 9460 Brovst Oprettet af Dorde Wisniewski Bendtsen Tlf: / Medlemmer: Jørgen Hellum, Jørn Kjær, Henning Jensen, Aase Billeskov Nielsen, Bent Jensen, Herdis Gregersen, Gudrun Simonsen, Villy Winde, Svenning Sørensen, Bodil Mejlholm, Lilly Nielsen, Karlo Kjær, Mary Matthiasen. Afbud: Svenning Sørensen og Bent Jensen Ældrerådets høringssvar til SSU vedrørende Revas lovpligtige tilsyn på kommunens plejecentre. Ældrerådsmedlemmer har modtaget den rapport, der er gældende for det sted de repræsenterer inden for Bruger -pårørende Rådet, samt har de modtaget en kopi af Jannie Sommers sagsfremstilling til SSU vedr. Revas tilsynsrapporter. Høringssvar: Ældrerådet kan tilslutte sig indholdet i idet sammenskrevne materiale. Ældrerådet tager til indtægt, at de nævnte udfordringer vedr. to ubesatte stillinger inden for plejen løses administrativt. Ligeledes forventer Ældrerådet at Birkelse Plejecenter forsøger at overholde de dokumentationskrav, der stilles for området. På vegne af Ældrerådet Jørgen Hellum Formand for Ældrerådet. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro 1

14 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Pandrup Plejecenter, Jammerbugt Kommune tirsdag den 17. juni 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Pandrup Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det vil vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt, samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes ved starten på dagen. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen i såvel morgentimerne som i løbet af kvalitet den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med de krav, Kommunen stiller for området. Der er udarbejdet beskrivelser af, hvordan hjælpen udmøntes i hverdagen. Tydeligere beskrivelser af, hvordan hjælpen udmøntes over hele døgnet, vil være et redskab til yderligere sikring af en ensartet indsats. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 1

15 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra vores foregående tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Der er ikke sket ændringer af de fysiske rammer siden vores forrige tilsyn. Omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. Udendørsarealerne er velholdte, krukkerne er plantet til og havemøblerne er sat frem, alt sammen ting, der fremmer lysten til at opholde sig ude. De omsorgsmæssige forhold Ved vores besøg mødte vi beboere i fællesstuerne, hvor flere sad og hyggede sig ved morgenmåltidet. Det står beboerne frit for, om de vil spise morgenmaden hos sig selv eller i fællesskabet. Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at komme op. Som ved vores forrige tilsynsbesøg ser vi, at beboere og medarbejdere i løbet af formiddagen samles til fælles formiddagskaffe. De beboere, der har lyst, deltager og giver udtryk for, at det er en god hyggestund. I løbet af formiddagen ser vi, at beboerne går ture på gangen for at vedligeholde de fysiske færdigheder. Medarbejderne er meget bevidste om at motivere beboerne. Beboere udtrykker tilfredshed med den indsats, der gøres. Omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. De adspurgte beboere udtrykker ligeledes tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje, som til løsningen af praktiske opgaver. Det samme gør sig gældende med hensyn til mængden og kvaliteten af maden og muligheder for samvær og aktivitet. Medarbejderforhold Medarbejderne møder som planlagt, den dag vi er på tilsyn. Alle mødes i demensenheden, hvor der er en kort overlapning fra nattevagten. Der er i vagtplanen ikke afsat tid til overlapning, men dagvagterne møder ofte ind lidt før og bruger den tid til at høre, hvad der er fra natten. Ved denne fællessamling er der mulighed for at se om der, f.eks. i tilfælde af sygemeldinger, er brug for at kalde afløser ind. Her orienteres der også om, hvad der er af arrangementer og lignende den pågældende dag. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 2

16 Planlægningen sker ud fra kontaktpersonsystemet, hvilket betyder, at beboerne i videst muligt omfang modtager hjælp af den medarbejder, som er deres kontaktperson. Kontaktpersonsordningen skaber et godt grundlag for sikring af kontinuiteten i hverdagen. Det skaber tryghed for beboerne, at de kender den/de personer, som kommer i deres hjem, og det må antages at forbedre kvaliteten, at personalet kender beboernes behov og tilstand. Det betyder blandt andet, at personalet bedre kan vurdere, om der sker ændringer i beboernes fysiske og mentale tilstand, og dermed kan være behov for at justere indsatsen. Desuden er det tidsbesparende, at personalet ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt på at sætte sig ind i hvilke opgaver, der skal løses hos beboeren og hvordan beboeren gerne vil have hjælpen udført. Det er vores vurdering, at den måde, hvorpå personalets arbejdstider er organiseret også bidrager til at dagen starter stille og roligt. Er der i en weekend sygemeldinger, foreligger der klare aftaler om, hvad medarbejderne gør. Siden vores forrige besøg, har man på stedet afsluttet processen med at opstille egne værdier for Pandrup Plejecenter. Arbejdet med implementeringen er godt i gang. På aflastningsgangen er enkelte medarbejdere fratrådt. Det har gjort, at der har været brug for at ansætte nye medarbejdere og lave enkelte rokeringer for at sikre den nødvendige faglig kompetence til aflastningsboligerne. Det er opgaver, der ofte kræver særlige kompetencer. Derfor er der lagt vægt på at sikre, at medarbejderne kan matche opgaverne. Medarbejdere oplyser, at de hovedsageligt arbejder enten i dag-, aften-, eller nattevagt, men de er meget fleksible og hjælpsomme, hvis der opstår behov for, at hjælpe med en anden vagt end normalt. Medarbejderne oplyser desuden, at de har en høj grad af medindflydelse og medbestemmelse i dagligdagen og ligeledes i forhold til deres vagtplan. De udtrykker glæde og tilfredshed med deres arbejde og arbejdsformen. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Ved gennemgangen kan vi konstatere, at beskrivelserne af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med beboernes oplevelse af den hjælp og støtte, de modtager. Samarbejdsbøgerne ligger hos den enkelte beboer. De daglige noter skrives i bøgerne og vi kan konstatere, at det sker i en respektfuld tone. Der er en god orden og systematik i samarbejdsbøgerne, som gør, at de fungerer som et godt arbejdsredskab for medarbejderne og synliggør den hjælp, der ydes. Det er særligt vigtigt i perioder med afløsere. Ved forrige tilsyn anbefalede vi at udarbejde en mere detaljeret beskrivelse, af den hjælp der ydes i aften- og nattetimerne. Vi kan konstatere, at der fortsat arbejdes på det. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 3

17 Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med procedurerne ved magtanvendelse. Opstår der vanskelige situationer, ved de hvilke samarbejdspartnere, der kan inddrages. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynsbesøg giver ikke anledning til andre kommentarer, og der er ikke yderligere til opfølgning fra tidligere eller til kommende besøg. Formål og fremgangsmetode I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og hele atmosfæren på stedet. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Pandrup Plejecenter og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods her af selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 30. juli 2008 Aase Møller REVAS APS AF 1/ Marianne Christiansen 4 Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen

18 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Plejecenter Solbakken, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 24. juni 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Plejecenter Solbakken. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det gør vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne og de pårørende giver udtryk for eller indtryk af, at beboerne modtager hjælp og støtte som aftalt, samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes ved starten på dagen. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer ligeledes til vores indtryk her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen i såvel morgentimerne som i løbet af kvalitet den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med de krav, Kommunen stiller for området. Der er udarbejdet beskrivelser af, hvordan hjælpen udmøntes i hverdagen. Det er vores opfattelse, at det er vigtigt, at der tages stilling til, hvordan beboerne bliver informeret om de af- Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 1

19 taler, der foreligger om den hjælp, de er bevilget, og hvordan hjælpen udmøntes, jf. Servicelovens og Retssikkerhedslovens bestemmelser herom. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra vores foregående tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Der er ikke sket ændringer af de fysiske rammer, siden vores forrige tilsyn. Omgivelserne fremtræder rene og pæne. Der er pyntet op til Sankt Hans i fællestuerne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. Udendørsarealerne er velholdte, krukkerne er plantet til og havemøblerne er sat frem, alt sammen ting, der fremmer lysten til at opholde sig ude. De omsorgsmæssige forhold Ved vores besøg mødte vi beboere i fællesstuerne, hvor flere sad og hyggede sig ved morgenmåltidet. Det står beboerne frit for, om de vil spise morgenmaden hos sig selv eller i fællesskabet. Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at komme op. I løbet af formiddagen samles medarbejderne i de enkelte grupper til fælles formiddagskaffe. De beboere, der har lyst, deltager. Beboerne giver udtryk for, at der er gode muligheder for at hygge sig sammen. Aktivitetscentret åbner i løbet af formiddagen. Vi hilser på flere beboere, der er samlet om forskellige gøremål. Vi kan konstatere, at aktiviteterne er planlagt ud fra den enkelt beboers formåen. Det er vores vurdering, at det medvirker til at skabe livskvalitet. Beboere og medarbejdere fortæller om den dejlige ferietur, de har haft. Der er en årlig ferietur og det forsøges at få så mange beboere med som muligt. De beboere og pårørende, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. De adspurgte beboere og pårørende udtrykker ligeledes tilfredshed med den hjælp og støtte, beboerne modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje, som til løsningen af praktiske opgaver. Lederen oplyser, at der er givet tilladelse til, at Solbakken kan få sit eget køkken. Det vil sige, at de selv kan tilberede den varme mad. Beboere og pårørende udtrykker glæde ved beslutningen. Der vil i løbet af efteråret blive afholdt 2 temadage for alle medarbejdere, hvor der blandt andet skal lægges planer for, hvordan driften af køkkenet skal være. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 2

20 For at give alle ny beboere og pårørende en god start i huset, har der været afholdt et fællesmøde for de sidst indflyttede. Planen er, at sådanne møder skal afholdes med jævne mellemrum. Vi får oplyst, at der var mange fremmødte. Det er vores vurdering, at det medvirker til et godt samarbejde. Medarbejderforhold Medarbejderne møder som planlagt den dag, vi er på tilsynsbesøg. I hver gruppe er der en ansvarlig gruppeleder, der har ansvaret for at kalde afløsere ind, hvis der er sygemeldinger. Gruppelederne arbejder på skift i weekenderne, så der altid er en gruppeleder til stede til at løse uforudsete opgaver. Planlægningen sker ud fra kontaktpersonsystemet, hvilket betyder, at beboerne i videst muligt omfang modtager hjælp af den medarbejder, som er deres kontaktperson. Kontaktpersonordningen skaber et godt grundlag for sikring af kontinuiteten i hverdagen. Det skaber tryghed for beboerne, at de kender den/de personer, som kommer i deres hjem, og det må antages at forbedre kvaliteten, at personalet kender beboernes behov og tilstand. Det betyder blandt andet, at medarbejderne bedre kan vurdere, om der sker ændringer i beboernes fysiske og mentale tilstand, og dermed kan være behov for at justere indsatsen. Desuden er det tidsbesparende, at personalet ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt på at sætte sig ind i hvilke opgaver, der skal løses hos beboeren og hvordan beboeren gerne vil have hjælpen udført. Medarbejderne oplyser, at de hovedsageligt arbejder i dag-, aften-, eller nattevagt, men alle er fleksible og hjælpsomme, hvis der mangler en vagt på et andet tidspunkt, end der hvor man fortrinsvis arbejder. Det er vores vurdering, at den måde, hvorpå medarbejdernes arbejdstider er organiseret også bidrager til, at dagen starter stille og roligt. Er der i en weekend sygemeldinger, foreligger der klare aftaler om, hvad medarbejderne gør. Vi kan konstatere, at organiseringen tager udgangspunkt i beboernes vaner og livsmønster. Medarbejderne oplyser, at der er en velorganiseret mødestruktur, som bidrager til et højt informationsniveau. Det er også vores vurdering, at der er en veltilrettelagt informations- og mødestruktur. Det er vores indtryk, at medarbejderne er meget engagerede i deres arbejde, ligesom de medarbejdere, vi møder, besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 3

21 Ved gennemgangen har vi kunnet konstatere, at beskrivelserne af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med beboernes oplevelse af den hjælp og støtte, de modtager. Vi er bekendte med Kommunen har besluttet, at al skriftlig dokumentation skal ligge i et elektronisk system, heri skrives også de daglige noter. Det er vores opfattelse, at det er vigtigt, at der tages stilling til, hvordan beboerne bliver informeret om de aftaler, der foreligger om den hjælp, de er bevilget, og hvordan hjælpen udmøntes, jf. Servicelovens og Retssikkerhedslovens bestemmelser herom. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og indberetning af samme. Nogle af medarbejderne har været på årskursus, hvor der var meget undervisning omkring magtanvendelse. Disse medarbejdere bruges, hvis der opstår behov for hjælp, i forhold til magtanvendelse. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynsbesøg giver ikke anledning til andre kommentarer, og der er intet til opfølgning fra tidligere eller kommende besøg. Formål og fremgangsmetode I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og hele atmosfæren på stedet. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen 4

22 For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods her af selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 30. juni 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 5 Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen

23 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune Onsdag den 28. maj 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solgården. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det vil vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Herudover har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen i såvel morgentimerne som i løbet af kvalitet beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes ved starten på dagen. Det svarer generelt også til de pårørendes oplevelse omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med de krav, Kommunen stiller for området. Der er udarbejdet individuelle beskrivelser af, hvordan hjælpen udmøntes i hverdagen. Det er vigtigt, at der tages stilling til hvordan beboerne bliver informeret om de aftaler, der forelig- Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

24 ger om den hjælp, de er bevilget, og hvordan hjælpen udmøntes, jf. Servicelovens og Retssikkerhedslovens bestemmelser herom. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsyn Der er intet til opfølgning fra vores foregående tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. Udendørsarealerne er velholdte, og krukkerne er plantet til. Det fremmer lysten til at opholde sig ude. De omsorgsmæssige forhold Ved vores tilsyn møder vi flere beboere i de enkelte enheder. De opholder sig i gruppens fælleskøkken og hygger sig ved morgenmåltidet. Nogle sidder samtidig og læser dagens nyheder. Her er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at komme op og spise morgenmad. Det står beboerne frit for, om de vil spise morgenmaden hos dem selv eller i fællesskabet. Medarbejderne oplyser, at de i løbet af formiddagen prøver at skabe samvær med og mellem beboerne til formiddagskaffe, sammen med de beboere der har lyst. Her deltager en del beboere, og til os oplyser de, at det er hyggeligt at sidde sammen med medarbejderne over en kop kaffe. I en af grupperne er der lidt travlhed, da alle skal være klar til at komme på en tur. Turen går ud i det blå og slutter af med frokost hos en af medarbejderne. Beboerne udtrykker glæde ved den mulighed. De adspurgte beboere udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. Blandt de pårørende gives der udtryk for, at det af og til forekommer, at hjælpen ikke ydes om aftalt. Her har vi henvist til den gældende klagevejledning. Med ledelsen har vi drøftet forskellige måder, hvorpå sådanne situationer kan forebygges og har efterfølgende fået oplyst, at der taget forskellige initiativer. Medarbejderforhold Medarbejderne møder som planlagt, den dag vi er på tilsyn. I hver gruppe er der en ansvarlig gruppeleder, som står for ansvaret for at kalde afløsere ind, hvis der er sygemeldinger. Gruppelederne arbejder på skift i weekenderne, så der altid er en gruppeleder til stede til at løse uforudsete opgaver. Hovedparten af medarbejderne møder kl og går direkte i den gruppe, de er tilknyttet. En af medarbejderne forestår rapporteringen af, hvad der sket i det foregående døgn. Her anvendes udelukkende elektronisk dokumentation. Samtidigt bruges en kalender hvor alle aftaler med og omkring beboer- Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 2

25 ne nedskrives. Èn medarbejder har ansvaret for aftaler og opgaver. Det er for at sikre, at alle aftaler overholdes. De fleste medarbejdere møder lidt før arbejdsdagen starter. Her orienteres om nyt fra den foregående vagt. Medarbejderne oplyser, at de hovedsageligt arbejder i dag-, aften-, eller nattevagt, men alle er fleksible og hjælpsomme, hvis der mangler en vagt på et andet tidspunkt, end der hvor man fortrinsvis arbejder. Som led i planlægningen og ved fordeling af dagens opgaver, er hver medarbejder i hver gruppe ansvarlig for opgaveløsningen hos en mindre gruppe af beboere. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med den måde, det foregår på, fordi det giver overblik for dem og mulighed for at tilgodese den enkelt beboers behov. Medarbejderne kender alle beboerne godt i den store gruppe og ser det, som en fordel, når der er brug for afløsere, samt i ferie perioder. Det giver ligeledes tryghed for beboerne, at der altid er en medarbejder til stede, som kender dem og arbejdsgangen. Lederen møder som oftest senere. Der er et tæt samarbejde mellem leder og gruppeledere. Der afholdes møder med jævne og fastlagte mellemrum, såvel mellem lederne og med disse og hver gruppe. Her har alle vagter mulighed for at deltage. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med informationsniveauet, samt den anerkendelse der er fra ledelsen i forhold til deres arbejde. Flere medarbejdere deltager i en arbejdsgruppe der udarbejder Kommunens demenspolitik Den skriftlige dokumentation Beboeren og eventuelt dennes pårørende har krav på indsigt i, hvilken hjælp, beboeren er tildelt, således at de har mulighed for at vurdere, om hjælpen er i overensstemmelse med Kommunens serviceniveau på området. Vi kan konstatere, at der har været fokus på dokumentationen siden forrige tilsyn. Alt er nu elektronisk, og det bruges i dagligdagen af alle medarbejdere. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der skal tilgå beboeren. Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med, og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Den er fortsat fyldestgørende. Opfølgning. Der er ikke yderligere kommentarer, og der er ikke yderligere til opfølgning Formål og fremgangsmåde Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 3