Indhold Side 1 Indledning 3
|
|
- Jonas Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur Overordnet trafikvej Trafikvej Overordnet lokalvej Lokalvej 6 3 Målsætninger Trafiksikkerhed Uheldsudvikling Tryghed Fartdæmpning Fremkommelighed Fodgængere Cyklister Cykelsuperstier Cykelrute KBHs befæstning Knallerter Kollektiv Trafik 10 4 Indsatsområder Uheld i kryds Uheld på strækninger Skoleveje Cyklister Glatførebekæmpelse Den Blå Planet 13 5 Netværk 14 6 Kampagner 15 7 Bilag 16
3 1 Indledning Trafikhandlingsplanen skal bruges som værktøj for Tårnby Kommune til at prioritere den fremtidige indsats på kommunens veje. Handlingsplanen indeholder målsætninger for trafiksikkerhed, trafikafvikling samt kommunens strategi for det samlede arbejde indenfor vejområdet. Trafikhandlingsplanen er i første omgang udarbejdet ud fra kommunens egne data og erfaringer. På sigt skal der udarbejdes en plan, som involverer borgere, virksomheder og andre interessenter, således at vejområdets udvikling også kan ske ud fra ønsker og behov. Trafikhandlingsplanen skal være med til at sikre og være til hjælp i kommunens fortsatte indsats for at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden. Lars Brandstrup Nielsen Fmd. Teknik- og Miljøudvalget / Betina Grimm Teknisk Chef 2
4 2 Vejstruktur Tårnby Kommunes vejnet består af 150 km private fællesveje og 90 km kommunale veje samt Øresundsmotorvejen, som er statsejet. Derudover har kommunen 17 km offentlige stier og 36 km private stier. På de offentlige veje har kommunen ansvaret for vedligeholdelse, snerydning, glatførebekæmpelse og renhold. På fortovet langs de offentlige veje er det ejerne af ejendommene langs vejen, der har ansvaret for snerydning, glatførebekæmpelse og renhold. På de private fællesveje er det ejerne af ejendommene langs vejen, der har ansvaret for vedligeholdelse, snerydning, glatførebekæmpelse og renhold, på både vej og fortov. 3
5 Kommunens vejnet kan klassificeres i to hovedkategorier; Trafikveje og Lokalveje. Disse kan opdeles yderligere efter trafikal funktion, således at kommunens veje opdeles som følger: - Motorvej/Gennemfartsvej - Overordnede Trafikveje - Trafikveje - Overordnede lokalveje - Lokalveje Øresundsmotorvejen har fået en selvstændig kategori, da denne primært er en gennemfartsvej. Øresundsmotorvejen har afkørsel ved Tårnby Torv samt to afkørsler ved Kastrup Lufthavn. Et samlet overblik over vejklasserne kan ses i bilag Overordnede Trafikveje De overordnede trafikveje udgør kommunens overordnede vejnet. De betjener trafikken ud og ind af kommunen samt den gennemkørende trafik. Derudover forbinder de også de lokale kvarterer og bysamfund. De overordnede trafikveje har meget få overkørsler, og de fleste sideveje er lysregulerede. De tilstræbes udført efter følgende principper: - Fremkommeligheden skal være høj for biler, busser og cyklister. - Der skal være cykelsti. - Hastighedsdæmpende foranstaltninger som vejbump, chikaner o.l. etableres kun helt undtagelsesvis, og må ikke give anledning til øget trafik på de nærliggende trafik- eller lokalveje. - Hastighedsgrænser på 50 km/t, 60 km/t, 80 km/t. 2.2 Trafikveje Trafikvejene forbinder de enkelte kvarterer og bysamfund i kommunen og fungerer samtidig som fordelingsveje til lokalvejene. Trafikvejene tilstræbes udført efter følgende principper: - Fremkommeligheden skal være høj for biler, busser og cyklister. - Der skal være cykelsti. - Hastighedsdæmpende foranstaltninger vil kun blive udført, såfremt der er trafikfarlige kryds eller strækninger med registrerede uheld, hvor der er ekstraordinært behov for tydeliggørelse af stedet. 4
6 2.3 Overordnede lokalveje De overordnede lokalveje fungerer som fordelingsveje i lokale kvarterer og bysamfund. Derudover er de bindeleddet mellem lokalveje og trafikveje. De overordnede lokalveje tilstræbes udført efter følgende principper: - Fremkommeligheden skal være højere end lokalvejene. - Der skal være cykelsti, såfremt der er plads hertil. - Hastighedsdæmpning bliver kun foretaget i et begrænset omfang og kun, hvis der køres med for høj hastighed i forhold til 85%-fraktilen, som er et udtryk for den hastighed, som 15% af bilisterne overskrider. Såfremt denne ligger 20% over den tilladte hastighed, kan der etableres hastighedsdæmpning. - Hastighedsgrænsen på 50 km/t vil normalt ikke blive nedsat, så hastighedsdæmpende foranstaltninger vil blive udformet i forhold til dette med en anbefalet passagehastighed på 50 km/t. - Undtagelsesvis kan der i særlige tilfælde, hvor der er behov for yderligere hastighedsdæmpning, skiltes med hastighedszone, hvor de hastighedsdæmpende foranstaltninger udformes til en passagehastighed på 40 km/t og den anbefalede hastighed på vejen er 40 km/t. 2.4 Lokalveje Lokalvejene i kommunen består af alle de private fællesveje og nogle få kommunale veje. Mange af kommunens lokalveje har hastighedsdæmpning med anbefalet hastighed på 30 eller 40 km/t. Lokale veje tilstræbes udført efter følgende principper: - De bør indrettes, således at bløde trafikkanter kan færdes sikkert. - På private fællesveje kan hastighedsdæmpende foranstaltninger imødekommes, såfremt kommunen og politiet intet ser til hinder herfor. - Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan principielt udføres på enkelveje, men bør som udgangspunkt ske områdevis, da man ellers ofte flytter trafikken til de omkringliggende veje. På private fællesveje er det beboerne på vejen, som i givet fald skal stå for udførelsen og finansieringen af en trafiksanering. Kommunen kan i særlige tilfælde foranstalte hastighedsdæmpning på private fællesveje. 5
7 3 Målsætninger 3.1 Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden på kommunens veje skal forbedres generelt for alle trafikanter, da ét uheld er ét uheld for meget. Tårnby Kommune vil arbejde på at forbedre trafiksikkerheden på de steder, hvor der er registreret uheld. 3.2 Uheldsudvikling I perioden har der i Tårnby Kommune været 201 personskadeuheld og 479 materielskadeuheld. I de 201 personskadeuheld er 4 dræbt, 109 alvorligt tilskadekommet og 127 let tilskadekommet. En oversigt over, hvor der sker flest personskadeuheld kan ses i bilag Personskadeuheld - Tårnby Kommune Antal År Kommunal vej Statsvej Privat fællesvej Målsætning Tårnby Kommune følger Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra 2007 for personskadeuheld. Ifølge målsætningen skal antallet af dræbte og tilskadekomne på landsplan være reduceret med 40% fra 2005 til Det svarer til, at der højst må være 200 dræbte, 1850 alvorligt kvæstede og 2100 let tilskadekomne på landsplan. 6
8 Målsætningen for Tårnby Kommune er derfor at nedsætte antallet af dræbte og tilskadekomne fra 45 personer i 2005 til 27 personer i Tårnby Kommune lå under målsætningen i 2006 og 2007, men i 2008 steg antallet af uheld til over målsætningen. Dette var en landsdækkende tendens, da der på landsplan var en stigning på 25 % i antallet af ulykker i forhold til året før. I 2009 faldt antallet af uheld igen, dog kun lige til målsætningen. I 2010 kom antallet af uheld tilbage til niveauet fra 2007 og dermed et godt stykke under målsætningen. 3.3 Tryghed Teknisk Forvaltning får jævnligt henvendelser fra borgere om strækninger og kryds, hvor det føles utrygt at færdes. Utrygheden er ofte begrundet i en opfattelse af, at der køres for stærkt, eller at der kører for meget tung trafik. Forvaltningen vurderer disse henvendelser og foretager i den forbindelse trafiktællinger og hastighedsmålinger på kommunens veje. Løsninger prioriteres i forhold til, hvilken effekt løsningerne har for kommunen som helhed, hvad angår uheldsrisikoen, hastighedsniveauet og det visuelle miljø. Utryghed er ikke nødvendigvis det samme som manglende trafiksikkerhed. Trafiksikkerhed defineres ud fra antallet af uheld på en strækning eller kryds. Tryghed er trafikantens oplevede risiko for involvering i et trafikuheld. En strækning eller et kryds kan derfor godt opleves utrygt, selvom der ikke sker ulykker. Projekter, som kan begrundes ud fra det faktuelle antal uheld, der er sket på lokaliteten, og projekter, der er begrundet i skoleveje, prioriteres derfor altid frem for projekter, som alene er begrundet i en oplevet utryghed. Det skyldes, at man meget let forværrer en situation ved at ændre på vejen, såfremt der ikke sker ulykker i forvejen. I den endelige prioritering sammenholdes de positive effekter med anlægsomkostningerne. 3.4 Fartdæmpning Hastigheden på vejene er tit årsag til ulykker og gør ofte ulykkerne værre. Der bliver løbende registreret hastigheder på de kommunale veje og det vurderes, om der skal ændres i hastighedsbegrænsningerne eller fartdæmpning. Som udgangspunkt bliver der kun etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger på de kommunale veje, såfremt 85%-fraktilen, er højere end 20% over den tilladte hastighed på det gældende sted. 85%-fraktilen er den hastighed 85% af trafikanterne holder sig under. Derudover bliver det vurderet, om hastigheden er årsag til ulykker. Hvis det ikke er tilfældet, vil andre projekter blive prioriteret højere. 7
9 På veje, hvor der kører busser, etableres som udgangspunkt ikke vejbump, da det er skadeligt for chaufførens arbejdsmiljø. Der findes dog typer af vejbump, som i særlige tilfælde kan benyttes, men brugen af disse ønskes begrænset. 3.5 Fremkommelighed Der ønskes god fremkommelighed for alle trafiktyper på kommunens veje. Det er vigtigt, at handicappede og ældre borgere bliver tænkt ind i den samlede planlægning. 3.6 Fodgængere Det skal sikres, at alle kan færdes sikkert som fodgænger langs kommunens veje. Alle større kryds skal have akustiske signaler, således at svagtseende kan krydse vejen sikkert. Derudover skal der være nedsænkede kantsten ved alle fodgængerovergange. Fodgængerovergange uden lysregulering kan blive anlagt på steder, hvor den krydsende trafik er af en betydelig størrelse. Kommunen ønsker dog at begrænse brugen af disse, da fodgængerovergange uden lysregulering kan have en negativ effekt på trafiksikkerheden. 3.7 Cyklister Det skal være sikkert at cykle i Tårnby Kommune. Kommunen har cykelsti på alle trafikveje og på nogle af de overordnede lokalveje. Der er ikke for nuværende planer om at anlægge yderlige cykelstier, men de nuværende vil løbende blive vurderet, og det vil blive undersøgt, om fremkommeligheden og trafiksikkerheden kan forbedres, især ved kryds og andre overgange. Bilag 2 viser et oversigt over cykelstier i kommunen Cykelsuperstier Københavns Kommune samarbejder med 16 andre kommuner om at skabe Cykelsuperstier i Københavnsområdet, som vil få ekstra høj komfort og fremkommelighed. Tårnby Kommune deltog i det første års planlægning af konceptet for stierne, men har valgt foreløbigt at trække sig ud af projektet. Selv om Tårnby Kommune ikke deltager aktivt i projektet, kan det være en god ide at fokusere på de cykelstier som potentielt er udpeget til Cykelsuperstier, fordi de under alle omstændigheder er vigtige pendlerruter. Cykelsuperstierne stiller et højt krav til bredden af cykelstien, som mange steder kan være svært at opfylde. Tårnby Kommune fokuserer derfor på sikkerheden og fremkommeligheden. 8
10 3.7.2 Cykelrute omkring Københavns Befæstning I Tårnby Kommune ligger en del af Kræftens Bekæmpelses cykelrute omkring Københavns Befæstningsanlæg, som er en sammenhængende rute i grønne omgivelser. I Tårnby Kommune løber ruten bl.a. langs Kastrup Strandpark og Amager Fælled. Der ligger ikke længere befæstningsanlæg i Tårnby, men ruten gennem kommunen fungerer som bindeled til befæstningsanlæg i Dragør og København. 3.8 Knallerter Kørsel på ulovlige knallerter er til stor gene for mange borgere, og mange ønsker tekniske tiltag herimod, som for eksempel bump eller bomme. Det er primært på kommunens stinet, at knallerter udgør et problem. Kommunen vurderer dog, at tekniske løsninger overfor knallerter ikke kan lade sig gøre på stierne, da det vil have for store konsekvenser for de brugere, stierne er tiltænkt, i forhold til effekten af tiltagene. Københavns Politi udfører jævnligt knallertrazziaer omkring gymnasiet og de tekniske skoler med stor succes. Derudover deltager kommunen i de knallertkampagner, som Rådet for Sikker Trafik afholder. 3.9 Kollektiv Trafik I Tårnby Kommune består den kollektive trafik af busser, Metro og tog. Der er placeret 2 Metrostationer i kommunen; Kastrup St. og Lufthavnen St. Begge stationer ligger på Metrolinje M2, som kører mellem Lufthavnen St. og Vanløse St. Der er ligeledes placeret 2 togstationer; Tårnby St. og Københavns Lufthavn, Kastrup St. Fra begge stationer kører der regionaltog til og fra København mod Helsingør og Göteborg. Det skal bemærkes, at Kastrup Metrostation ikke ligger ved Kastrup togstation. Det gør derimod Lufthavnen Metrostation. I kommunen kører der pr. 19. juni 2011 i alt 8 buslinjer, hvor af én er natbus: 30 Vesterport st. Søvang, Rønnevej 33 Rådhuspladsen Søvang, Rønnevej 35 DR Byen st. Lufthavnen, Udenrigs 36 Lufthavnen, Udenrigs - Nøragersmindevej 350S Ballerup St. Dragør Stationsplads 5A Husum Torv Lufthavnen, Udenrigs 2A Tingbjerg Kastrup St. 81N Ballerup St. Dragør Stationsplads Et samlet overblik over hvor busserne kører i kommunen kan ses i bilag 3 og 4. 9
11 Tårnby Kommune står for busdriften i kommunen i samarbejde med Trafikselskabet Movia og operatørerne af buslinjerne. Tårnby Kommune betaler driftstilskud til Movia og bestemmer, hvor busserne kører og hvor tit de kører, indenfor de givne rammer. Togtrafikken har Tårnby Kommunen ingen indflydelse på. Passagerer er essentielt for den kollektive trafik, og der bør derfor fokuseres på at gøre den kollektive trafik mere attraktiv for borgerne. Jo flere der bruger den kollektive trafik, des billigere bliver det for kommunen. Busdriften er igennem de senere år blevet omlagt flere gange, og det har skabt forvirring omkring, hvordan busserne kører og usikkerhed om, hvorvidt man kan basere sin daglige transport på busdriften. Tårnby Kommune vil derfor, i samarbejde med Movia, igangsætte en brugerundersøgelse, som skal kortlægge busbehovet i kommunen, således at den samlede betjening optimeres mest muligt ud fra, hvor borgerne bruger bussen. Der skal arbejdes for en bedre fremkommelighed for busserne, hvor dette er nødvendigt og muligt. Alle stoppesteder, hvor det er muligt, skal have læskur, og på de mest benyttede stoppesteder skal der opsættes Count-down moduler. 4 Indsatsområder 4.1 Uheld i kryds Mange af de personskadeulykker, der sker i kommunen, sker i kryds. Den hyppigste ulykkessituation i lysregulerede kryds er venstresving ind foran modkørende. I kryds uden lysregulering er den hyppigste ulykkessituation venstresving ud foran trafik kommende fra venstre. De fem mest ulykkesbelastede kryds er: Korsvejskrydset Amager Landevej/Saltværksvej Præstefælledvej/Løjtegårdsvej Randkløve Allé/Amager Landevej Saltværksvej/Kastrupvej Ugandavej/Englandsvej Disse fem kryds vil kommunen fremadrettet fokusere på i arbejdet med trafiksikkerhed. 4.2 Uheld på strækninger Mange personskadeuheld på strækninger skyldes for høj fart, uopmærksomhed og spritkørsel. De mest forekommende uheldssituationer er påkørsel bagfra og eneuheld. De fem mest ulykkesbelastede strækninger er: 10
12 Englandsvej mellem Vandtårnet og Løjtegårdsvej Kongelundsvej Amager Landevej/Tømmerupvej Saltværksvej Løjtegårdsvej Ved strækningen på Englandsvej sker størstedelen af uheldene omkring Tårnby Torv. Kommunen vil arbejde med at øge trafiksikkerheden for cyklister, da det oftest er dem, der er involverede i personskadeuheld på denne strækning. På de andre strækninger er fart ofte årsag til ulykkerne. Kongelundsvej, Saltværksvej og Løjtegårdsvej er alle skoleveje, hvorfor fokus særligt vil være på disse. 4.3 Skoleveje og institutioner Teknisk Forvaltning samarbejder med skolerne om at gøre skolevejene sikre, bl.a. gennem Trafiksikkerhedsrådet Tårnby- Dragør, hvor kommunen, politiet og den koordinerende færdselskontaktlærer er samlet. Trafikafvikling omkring skolerne er et problem mange steder, da mange forældre vælger at køre deres børn i skole i bil. Dette giver ofte kaotiske tilstande omkring skolerne, især ved 8-tiden om morgenen, til gene for beboerne omkring skolerne og til fare for de elever som cykler eller går. Mange forældre begrunder valget med at køre i bil med, at det er for farligt for børnene at cykle. Paradoksalt nok er det ofte disse forældre, som skaber faren ved netop at køre i bil. Det har igennem de seneste år vist sig, at konsekvensen ved at forældre kører deres børn i skole er, at børnene ikke bliver rustet til at klare sig selv i trafikken. Dette ses bl.a. til 6-klassernes cyklistprøve, hvor flere og flere børn dumper. Børn lærer kun at færdes i trafikken ved at øve sig i den. Kommunen vil arbejde for at få flere til at cykle til skolerne. Alle skoler bør have en trafikpolitik, som beskriver, hvordan elever, lærere og forældre skal færdes i og omkring skolen. Trafikpolitikken skal også indeholde en beskrivelse af, hvad skolen gør for trafiksikkerheden. Erfaringer viser, at en trafikpolitik er et godt værktøj til at få trafikafviklingen omkring skolerne til at blive bedre, da den er med til at give forældrene mere medansvar overfor trafiksikkerheden. Det er forældrene, som skal være rollemodeller overfor børnene, hvilket desværre ofte ikke er tilfældet. Tekniske løsninger omkring skolerne og institutionerne skal tage udgangspunkt i de bløde trafikanter. Der skal være gode tilkørselsforhold, som sikrer at bløde trafikanter kan færdes sikkert. Dette kan indebære ændringer af vejforløb, anlæg af fortov og cykelsti samt, anlæg af sikre overgangsmuligheder. 11
13 Nogle skoler har kys og kør anlæg, som skal vurderes med henblik på optimering, og det skal vurderes, om der skal anlægges nye ved skoler uden. 4.4 Cyklister Der skal være fokus på cyklister, både deres sikkerhed og fremkommelighed. Der bør især tages højde for skoleveje. Forslag til generelle forbedringer af forhold for cyklister: - Alle kryds med cykelsti skal have tilbagetrukket stoplinje for biler - Alle kryds med cykelsti skal have højresvingsbane for biler (eks. Amagerlandevej/Saltværksvej). Hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal cykelstien munde ud i højresvingsbane (eks. Kastrupvej/Saltværksvej) - Ved anlæg af trafikdæmpende foranstaltninger skal der tages behørigt hensyn til cyklister 4.5 Glatførebekæmpelse I forbindelse med vintervejr rydder kommunens vejvæsen sne og bekæmper glatføre døgnet rundt på de vigtigste offentlige veje, pladser og stier. Arbejdet bliver prioriteret efter vejens vigtighed. Boligveje og gangstier bliver normalt kun ryddet for sne og glatførebekæmpet inden for normal arbejdstid. På bilag 6 og 7 ses prioriteringen af snerydningen på henholdsvis de kommunale veje og stier i Tårnby Kommune, hvor klasse A er de ruter, der prioriteres først. Herefter følger klasse B og til sidst klasse C. Grundejere har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe fortove udfor deres ejendom. Dette gælder alle fortove rundt om ejendommen. Fortove skal være ryddet for sne og glatførebekæmpet mellem kl. 7 om morgenen og kl. 22 om aftenen. Snerydning og glatførebekæmpelse på de private fællesveje påhviler de tilgrænsende ejendomme, og hver grundejer skal derfor fjerne sne og bekæmpe glatføre såvel på fortovene som på kørebanen ud til vejens midte. 4.6 Den Blå Planet I 2013 åbner det nye Danmarks Akvarium Den Blå Planet - for enden af Kajakvej. Den Blå Planet forventes at tiltrække mange besøgende, og der vil derfor blive lavet forskellige tiltag i området. Der skal anlægges en parkeringsplads på et stykke af det areal, hvor der i dag er rensningsanlæg. Kajakvej bliver udvidet, og der bliver anlagt fortov og cykelsti. Derudover bliver krydset Amager Strandvej/Alléen lysreguleret. 12
14 For enden af Amager Strandvej, ved tilkørslen til motorvejen, bliver der lavet forbedringer, således at området kan håndtere den øgede trafikmængde. Disse ændringer er ikke endeligt planlagt. 5 Netværk Tårnby Kommune deltager i flere netværk, især på trafiksikkerhedsområdet. Netværk for Bæredygtig Trafik og Mobility Management Netværket er landsdækkende for kommunale trafikplanlæggere, cykelkoordinatorer m.fl. om bæredygtig trafik og mobility management. Mobility management handler om at påvirke transportadfærden, så efterspørgslen og valget af transportmiddel forandrer sig. Netværket danner rammen om erfaringsudveksling, vidensdeling og -tilførsel samt drøftelse af aktuelle udfordringer indenfor bæredygtig trafik og mobility management. Trafiksikkerhedsnetværk Netværk under Vejdirektoratet er for kommuner i hovedstadsområdet. Netværket danner ramme om erfaringsudveksling, vidensdeling og - tilførsel samt drøftelse af aktuelle udfordringer indenfor trafiksikkerhed. Kampagnenetværk Netværk under Vejdirektoratet er for kommuner i hovedstadsområdet. Netværket har til formål at danne rammen om erfaringsudveksling, vidensdeling og -tilførsel samt drøftelse af aktuelle udfordringer indenfor trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsrådet Tårnby Dragør Trafiksikkerhedsrådet har til formål at koordinere trafiksikkerhedsindsatsen i Tårnby og Dragør, således at kampagner får størst mulig effekt. Trafiksikkerhedsrådet holder møde én gang om året og består af repræsentanter fra Tårnby Kommune, Dragør Kommune, Københavns politi samt skolerne i Tårnby og Dragør. 13
15 6 Kampagner Tårnby Kommune deltager i både landsdækkende fælleskampagner og samarbejder med Dragør Kommune om lokale kampagner. Formålet med at indgå i lokale og landsdækkende kampagner er at sikre koordineringen og indsætte så mange ressourcer som muligt mest effektivt. Fælleskampagnernes styrke er, at de både er landsdækkende, baseret på lokale forhold og indeholder lokale aktiviteter. Tårnby Kommune er med i fælleskampagner om bl.a. hastighed, spritkørsel, cyklister og skolestart. Tårnby Kommune gennemfører mindst 1 cykelkampagne hvert år i samarbejde med politiet, hvor målgruppen er skoleelever ( klasse). Kampagnernes formål varierer fra år til år, men generelt sætter Tårnby Kommune fokus på cykellygter, cykelhjelm og cykelstier. I øvrigt deltager Tårnby Kommune som virksomhed i den landsdækkende kampagne Vi cykler til arbejde, hvis formål er, at få så mange som muligt til at bruge cyklen, som et led i transport til og fra arbejde. At tage cyklen er en god og sund måde til at få et pusterum i en hektisk hverdag. 14
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereSønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereRetningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune
Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereTrafikpolitik Mou Skole
Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17
Læs mereGenerelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereUDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009
UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereTrafikpolitik Stolpedalsskolen
Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereAlminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.
Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN
TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN 2016-2020 Indholdsfortegnelse FORORD 2 PLANENS INDHOLD 3 STATUS FOR PLAN 2011-2015 4 KAMPAGNER 6 UDPEGNING AF PROBLEM STEDER 7 MÅLSÆTNINGER 11 INDSATSOMRÅDER 13 NETVÆRK
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereTvis Skoles trafikpolitik
Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereTrafikpolitik Hals Skole
Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde
Læs mereTrafikpolitik Kongerslev Skole
Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15
Læs mereReferat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015
1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs merePrincipper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
Læs mereTønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK
Tønder Kommune April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK PROJEKT Trafikplan for Skærbæk Tønder Kommune Projekt nr. 213324 Dokument nr. 1210664628 Version 2 Udarbejdet af JII Kontrolleret af MVG Godkendt af JII
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereTRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020
TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 Plandokumentet er udarbejdet af MOE A/S for Herlev Kommune. Plandokumentet har været i høring i perioden 15.december
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereGener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse
Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2009-2012
Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev
Læs mereBallerup Hastighedsplan 2015-2020
Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereTrafiksikkerhedsplan. Forslag
Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereElev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat
Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereVi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.
Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen
Læs mereTrafikpolitik for Humlebien
Trafikpolitik for Humlebien Med denne politik sætter Humlebien trafiksikkerhed på dagsordenen og lægger op til en mere målrettet indsats både i dagligdagen og for en forbedret trafiksikkerhed ved institutionens
Læs mereTrafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen
Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereBrædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan
Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereTrafikstrategi for Nr. Herlev
Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts
Læs mereHvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?
Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2013-2015
Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereTrafikpolitik for Voldumegnens Friskole
Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole På vej Voldumegnens Friskole vil på alle måder medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8
Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10
Læs mereHøjboskolens trafikpolitik
Højboskolens trafikpolitik Skolebestyrelsen og skolens ledelse på Højboskolen har i 2013 udarbejdet nærværende Trafikpolitik for at bevidstgøre forældrekredsen, skolens elever og skolens ansatte om vigtigheden
Læs mereGlostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang
Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMål for trafikpolitikken
Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereBilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer 26-04-2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Udførelse af anlæg Bilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer 26-04-2016 2016-0052591 Amager Vest lokaludvalg
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereGladsaxe COWI Kommune
Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereCykelhandlingsplan 2010-2012
Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...
Læs merePulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse
Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby Kommune 2. Resumé Projektet løfter standarden og kvaliteten af stoppestederne
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereTrafikplan - Toftlund
Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik
Læs mereTrafikpolitik Sct. Mariæ Skole
Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg 2007
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereSolsikkens trafikpolitik
Solsikkens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere
Læs mereVALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST
VALLØ KOMMUNE Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST Juli 2001 Indhold: 1. Indledning... 1 2. Trafikale forhold... 1 3. Uheld... 1 4. Tværprofiler eksisterende... 1 5. Tværprofil
Læs mereVestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs merePå vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole
På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også
Læs mereStrategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020
Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt
Læs mereTrafikplan - Løgumkloster
Trafikplan - Løgumkloster April 2013 TRAFIKPLAN FOR LØGUMKLOSTER 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg
Læs mereBallerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
Læs mere