En kropslig tilgang til læring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kropslig tilgang til læring"

Transkript

1 En kropslig tilgang til læring -et pædagogisk udviklingsprojekt af Docent Martin Klausen Rytmisk Musikkonservatorium, København! 1!

2 Forord 3 Indhold Min personlige baggrund 3 Musiker og underviser Faglig interesse og det personlige valg Den almindelige vej eller hvilken vej vælger du? Det overordnede formål og udvikling heraf Kommunikation og improvisation En kropslig rytmisk musikpædagogik 7 Et musikpædagogisk oprør i Danmark Musikpædagogisk historie En kropslig tilgang, en fysisk hukommelse og et musikalsk fundament Konservatoriefag og uddannelse med et kropsligt rytmisk fokus Første eksempel fra undervisningen 12 Tema: Undervisningsdifferentiering Tema: Rytmelære og/eller SDS som en fælles social aktivitet. Andet eksempel fra undervisningen 16 Tema: Signatur Tema: Det melodiske og harmoniske bidrag Tema: Det store overblik Tema: Forskydning og afhængighed Tredje eksempel fra undervisningen 25 Polyrytmik for de øvede Opsummering 29! 2!

3 Forord Dette pædagogiske udviklingsprojekt tager udgangspunkt i Martin Klausens virke som underviser på Rytmisk Musikkonservatorium inden for fagene Rytmelære og Sang, Dans/Bevægelse og Spil. Han har gennem en del år udviklet en kropsligt rytmisk tilgang til undervisningen med improvisation som et bærende og centralt element. Dette projekt skildrer således hans erfaringer og refleksioner sat i et historisk musikpædagogisk perspektiv med klare anvisninger af metoder og indhold. Min personlige baggrund Musiker og underviser Jeg hedder Martin Klausen og er docent ved Rytmisk Musikkonservatorium (RMC). Jeg er uddannet på RMC i 1994 som musiker (Trommeslager) og musiklærer (Hovedinstrumentundervisning og Sammenspilsundervisning). Jeg vendte tilbage til institutionen i 1995 og har fungeret som underviser på RMC lige siden. Mit arbejdsliv er primært sammensat af to aktiviteter: undervisning og udøvende musiker. Mit udøvende virke tager afsæt i jazzmusikken og heraf en åben og improviserende tilgang til det at spille musik, og det forhold, at jeg i mange år har beskæftiget mig med jazzmusik og improvisation, har haft en stor indflydelse på min tilgang til min egen undervisning. Faglig interesse og det personlige valg Inden for alle verdens metier er, er der tale om faglighed. Faglighed kan være flere ting, og typisk er vi som mennesker interesserede i et overordnet fagområde, som gør, at vi begynder at beskæftige os med dette. I starten af beskæftigelsen er nysgerrigheden ny og stor og måske oven i købet overraskende, og man går fra nul til hundrede på kort tid, da ens viden og opmærksomhed, lige før, var meget lille, og efter blot én uge, ja, - så er den viden man har opnået eller den kunnen, man nu er i stand til at udføre, noget der måske ikke endnu er det ypperste, men i hvert tilfælde noget, der er meget mere end bare NUL.! 3!

4 Jo længere man beskæftiger sig med en overordnet faglighed, finder man frem til, at der inden for dette overordnede fagområde er mange specifikke fagområder og dermed mange veje at gå. Der er således uanede muligheder og heraf også helt uoverskueligt megen faglighed, som man aldrig vil kunne erhverve sig den fuldkomne ekspertise indenfor, og derfor må vælge sin egen vej. Sådan er det også inden for rytmisk musik naturligvis! Man bliver grebet af musikken og muligheden for at udtrykke sig. Man sætter toner sammen og en samklang/akkord opstår, man sætter små rytmiske figurer sammen, og et groove opstår. Man møder andre med musikinteresse og bliver påvirket af dette møde, man synes pludselig, at noget lyder bedre end andet, og man danner sig en smag og en holdninger til musik, til sit interessefelt. Man mødes med andre ligesindede og spiller sammen, man lærer også her i mødet med andre, og lader sig inspirere til at gå endnu længere med sin faglige interesse, med sin musik. Man øver sig og oplever at blive bedre, at kunne mere, og oplever at ens repertoire udvider sig. Man bliver måske oven i købet i stand til at indgå i nye sammenhænge med heraf følgende nye musikalske oplevelser. Med andre ord er ovenstående proces betinget af de møder, man har og de valg, man træffer på sin vej ind i et interessefelt, hvor mulighederne er mange. Den almindelige vej eller hvilken vej vælger du? Man øver sig alene (solo), og man øver sig sammen (i bandet). Når man er alene, har man sit eget instrument, som man spiller på, og når man er i øvelokalet med bandet, ja så har man ligeledes sit eget instrument, som man spiller på, men blot samtidig med at de andre også spiller (på deres respektive instrumenter). Dette gør, i udgangspunktet, alle disse musikinteresserede mennesker bedre til at spille med hinanden. Men hvad er det de lærer på deres respektive instrumenter? Ja, det er meget forskelligt. Der er nemlig tale om instrumentspecifikke forhold og traditioner, der gør, at nok bliver disse musikinteresserede mennesker dygtigere med tiden, men ikke nødvendigvis så de bliver bedre til at spille sammen.! 4!

5 Det kan være, at sangeren lærer at synge én sang, i én toneart, hvor den ligger godt i forhold til sangerens stemme. Pianisten lærer nogle akkorder, og kan faktisk 5 akkorder, men blot ikke de fem, der er indeholdt i den toneart, som sangeren kan synge i. Guitaristen lærer at spille en rock-solo i Emol (evt. med udgangspunkt i en pentaton skala), men det nummer, som sangeren gerne vil synge, er ikke et rocknummer, men en bossanova og i Gmol. Og trommeslageren har ved en tilfældighed mødt en anden trommeslager, som har lært ham en fed reggae-rytme med tilhørende fills, som han regner med at kunne bruge sammen med sangeren, pianisten og guitaristen. Uha, hvilken udfordring at få disse musikinteresserede menneskers evner og interesser til at mødes! Intet kan lade sig gøre og alt kan lade sig gøre. Har jeg en løsning på denne allestedsværende udfordring? Nej, det har jeg ikke! Denne udfordring vil altid være til stede, og det kræver naturligvis et større koordinationsarbejde, som fx kan forløses i musikskolen, hvor man kan få alle disse fagligheder og muligheder til at mødes, så der bliver skabt en god ramme for at udfolde sig musikalsk sammen med andre. Men min indfaldsvinkel og kommentar til den rytmiske musiks store faglighed er, om der ikke er en grundlæggende og fundamental faglighed inden for den rytmiske musik, som kan være en fællesnævner og som man med fordel kan dygtiggøre sig indenfor, uanset om man er sanger eller instrumentalist, og uanset hvilket instrument man spiller på? Jo, det er der! Man kan fx også dygtiggøre sig inden for rytmikken, for dermed at udvikle sine rytmiske (og koordinationsmæssige) færdigheder og dermed samtidig skærpe sin rytmiske opmærksomhed. På denne måde arbejder man på at skabe et godt og relevant fælles rytmisk fundament, som afsæt til bedre at kunne spille rytmisk musik sammen og af en højere rytmisk kvalitet. Man kan derfor vælge at have et rytmisk fokus, hvor man er i et musikalsk fællesskab, med fokus på rytmikken. Ved en kropslig tilgang i selve aktiviteten kan man blive i stand til at lære fundamentale og væsentlige færdigheder for udøvelse af rytmisk musik, på en anden måde end i den traditionelle instrumental- og sammenspilsundervisning. Det er derfor, at min titel på dette projekt hedder: En kropslig tilgang til læring! 5!

6 Det overordnede formål og udvikling heraf Som underviser inden for dette felt med stort rytmisk fokus, har jeg ad åre, udviklet min undervisning, og fundet frem til en personlig vej ind i dette felt, hvor der på én og samme tid bliver undervist konkret i det rytmiske indhold, samtidig med at fundamentale elementer inden for den rytmiske musik bliver indarbejdet. Denne fremgangsmåde er udviklet i et ønske om at have fokus på ét fagområde. Rytme. Med et ønske om et fællesskab/en fælles aktivitet for de deltagende, med et ønske om at hver enkelt deltager kan få mulighed for at bidrage med egen personlig faglighed/kunnen i fællesskabet, og samtidig med et ønske om at udfordre fællesskabet såvel som den enkelte i færdigheder inden for fagområdet (undervisningsdifferentiering). Med afsæt i min egen erfaring inden for dette fagområde, vil jeg herunder beskrive konkrete øvelser og indhold fra min undervisning, som gør brug af en kropslig tilgang til læring. Denne undervisning er med til at tilvejebringe fundamentale rytmiske færdigheder hos deltagerne i et trygt samt udfordrende fællesskab, med et stort personligt engagement og en høj rytmisk og pædagogisk faglighed fra min side. Kommunikation og improvisation Det kommunikerende element er væsentligt i enhver musikalsk udveksling mellem musikere og det improviserende element i særdeleshed inden for jazzmusikken. Disse tilgange har haft stor indflydelse på min undervisningspraksis. Jeg arbejder således med at inddrage improvisation som et fagligt element i min undervisning, og bestræber mig samtidig på at have en improviserende tilgang i min måde at undervise på. Jeg tager naturligvis afsæt i mine personlige kvalifikationer inden for det pågældende fagområde og tillader mig samtidig at lade mig inspirere af de studerendes bidrag i min undervisning. I det musikalske møde mellem mennesker opstår der en mulighed for musikalsk udveksling og heraf en vej til kommunikation og inspiration, som jeg mener, er afgørende for et levende musikalsk rum. Dette levende musikalske rum arbejder jeg ligeledes med at skabe i min undervisning.! 6!

7 Med afsæt i ovenstående værdisæt har jeg som led i min forsknings- og udviklingsvirksomhed på RMC gennemført et pædagogisk udviklingsprojekt, hvor jeg fortæller om min undervisning og udviklingen heraf. Men først et lille historisk tilbageblik. En kropslig rytmisk musikpædagogik Et musikpædagogisk oprør i Danmark Bernhard Christensen (BC), musiker, musikpædagog og forfatter skriver i sin bog; Mit Motiv (1984) bl.a. om forholdet mellem den skrevne musik og den improviserende musik. Her ytrer han tydeligt sin holdning til det skrevne, som én måde at dokumentere musikken på, men samtidig også som en kontrast til at opleve det sanselige i musikken, som ordet/noden har svært ved at gengive og/eller ikke kan gengive. Han gør opmærksom på det vigtige i, at eleven skal være i en situation, hvor denne kan opleve, mærke, høre, føle, for dermed at sanse musik, rytme og improvisation. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg forsøger jeg at praktisere en undervisning, hvor den studerende er i et musikalsk fællesskab, hvor den studerende er i stand til at opleve, mærke og høre musikaktiviteten for dermed at sanse rytmen og improvisationen. Personligt mener jeg, at notation og noteret musik er yderst relevant og anvendeligt. Andres musik kan være en meget brugbar kilde og inspiration. Denne musik skal vi andre naturligvis også kunne tilgå, læse, lytte til med den største respekt, da det netop er den musiktradition og det faglige fundament vi andre står på. Men fundamentet for at kunne tilgå denne nedskrevne musik med stor rytmisk faglighed og dermed med et højt niveau inden for puls, underdelinger og taktarter skal øves i en levende musikalsk sammenhæng, hvor disse forhold bliver trænet og sanset for at blive en del af de studerendes kompetencer og udtryksmuligheder. Dette kan ske i et undervisningsrum med en kropslig forståelse af, hvordan læring foregår.! 7!

8 Musikpædagogisk historie Bernhard Christensen var en af pionererne inden for udviklingen af den danske rytmiske musikpædagogik. Han var med til at gøre oprør mod den traditionelle musikundervisning i starten af det 20. århundrede, hvor der alene blev undervist ud fra et nedskrevet forlæg (en node). Det at spille efter gehør, var generelt foragtet af europæiske musikpædagoger på daværende tidspunkt. BC blev bl.a. via sine egne studier i musikvidenskab på Københavns Universitet opmærksom på, at der i andre musikkulturer var en tydelig og naturlig sammenhæng mellem musik og dans, og dermed mellem lyd og bevægelse. Dvs. at der var en anderledes og tydelig sammenhæng mellem musik og bevægelse i andre udefrakommende musikkulturer end den europæiske. Bernhard Christensen udtrykker det på følgende måde: Man læste (den daværende tilgængelige musiklitteratur) om den nære forbindelse mellem musik og dans, mellem de musicerende og tilhørende, fjernt fra den europæiske koncert- og teatersalsatmosfære med det passivt lyttende publikum. (Christensen 1984, s. 9 nederst). BC er ikke alene med en opfattelse af den europæiske musik, som værende uden fokus på det rytmiske aspekt, såvel i udførelsen som i undervisningen. Den berømte franske komponist, Claude Debussy udtalte således i 1913, at den måde hvorpå man bruger percussion-instrumenter på Java, får vores rytme-behandling i Europa til at fremstå som en barbarisk støj fra et markedscirkus. (Christensen 1984, s. 10). Altså en anerkendelse af og en begejstring for en anderledes og mere rytmisk udviklet musik, fra andre kulturer. Jeg finder disse betragtninger og udsagn yderst relevante i forhold til det at undervise i rytmisk musik. Det er vigtigt med et øvelses-rum hvor vi træner rytmer og bevægelse, hvor der bliver en naturlig kobling mellem disse nært beslægtede aktiviteter. Dette rum har vi i fagene rytmelære og SDS, hvor der trænes i udvikling af rytmiske færdigheder og indsigt samt bevægelse og kropslig koordination. Men det er samtidig vigtigt, at det sker i et levende undervisningsmiljø, hvor der er plads til improvisation. Dette felt har jeg tidligere beskrevet! 8!

9 som værende afgørende for mit virke, som udøvende musiker såvel som underviser, at der i min undervisning også bliver improviseret og taget chancer, så musikken og undervisningen forbliver levende, for eleven såvel som for mig som lærer. Denne interesse og evne og lyst til at improvisere kommer fra jazz en og dens brug af improvisation. Som BC videre beskriver det: Han oplevede, gennem grammofonplader, optagelser med bl.a. Louis Armstrong, Duke Ellington o.a. jazzen som en musikform, der ikke lignede den europæiske. Her havde musikken en anden rytmisk betoning, der var improvisation, og den var tæt knyttet til dans. Men samtidig benyttede den sig af melodiformer og harmonimønstre taget fra den europæiske musik (Christensen 1984, s. 11) BC var meget optaget af, at der her var tale om en sammensmeltning mellem to meget forskellige musikopfattelser. Den udviklede rytmiske frasering og den europæiske melodiog harmonibehandling. Op igennem det 20. århundrede har denne opfattelse af sammenhængen mellem musik og bevægelse udviklet sig, og i 1990 erne kom den således også til musikkonservatorierne i Danmark, hvilket vil blive beskrevet lidt senere. En kropslig tilgang, en fysisk hukommelse og et musikalsk fundament Vi kender alle den situation, hvor vi gentagne gange har gjort en og samme bevægelse gange. Denne bevægelse er således blevet en del af vores paratviden, vores vokabularium, vores kropssprog. Ex. Vi kender alle den situation, hvor vi står ved siden af cyklen, træder på den ene pedal, hvorefter vi skubber os og cyklen fremad, og svinger det andet ben op over cyklen (ham)/ind over cyklen (hende), sætter os i sadlen og cykler derudaf. Det er en handling vi har foretaget os mange gange, lige siden vi lærte det, og som vi gør igen og igen. Det er en handling som vi ikke tænker videre over. Men det er faktisk en handling, der kræver god koordination og balance, og som ikke er let.! 9!

10 Det samme gør sig gældende ved instrumentbeherskelse, som ved så meget andet. At det der skal udøves skal repeteres mange gange for at blive en del af den paratviden og det sprog som vi benytter os af. Her er det, at den kropslige tilgang til læring også kommer ind som en væsentlig faktor. At være i et fagligt undervisningsrum, hvor kvaliteten er høj, hvor der er gode rytmiske øvelser, der udfordrer og samtidig bevidstgør deltagerne om indholdet og relevansen af øvelsen. Hvor der er samvær, afhængighed, kontinuitet og et fælles bidrag til lyden af et fedt groove, en udfordrende rytmisk idé, et vokalnummer med tilhørende rytmisk kropsligt akkompagnement i en repeterende form, hvor øvelsen bliver repeteret igen og igen, bliver loop et, som man vil sige det. Her er den kropslige tilgang til læring på sit højeste og ved at være deltagende i denne rytmiske musikalske sammenhæng kan man gå fra en bevidst handling til en tilstand af blot at gøre og være i rytmen, i sammenspillet og i den fysiske udfordring, der ligger implicit i øvelsen. Denne tilstand og denne repeterende øvelsesform, vil således lagres i kroppen hos den enkelte og efterhånden blive en del af den kropslig hukommelse, som deltageren kan gøre brug af. Det bliver en tilstand, som den udøvende musiker kan vende tilbage til, som en god, kvalitetsfyldt og kontinuerlig udførelse af den rytmiske frase/idé, der skal gengives/fremføres. Dermed er det kroppen, der tager over og bakker den udøvende musiker op i udførelsen af frasen. Der er her tale om en kropslig hukommelse, som følge af en kropslig tilgang til læring. Det er med andre ord på den måde, at færdigheden er opnået, og færdigheden er dermed lagret i kroppen og er en del af personens parat-kunnen, vokabularium og dermed stærke rytmiske sprog. Der er naturligvis også andre måder at lære på, hvor fx bevidstheden og tankevirksomheden kontrollerer de forskellige indlæringsprocesser og udførelsen heraf. Men ovenstående er blot for at underbygge og forklare én væsentlig måde at arbejde med læring på, og i dette tilfælde med en kropslig tilgang.! 10!

11 Konservatoriefag og uddannelse med et kropsligt rytmisk fokus To fagområder har historisk set fokuseret på udviklingen af rytmiske færdigheder hos konservatoriets studerende: Rytmelære og Sang, Dans og Spil Faget Rytmelære blev oprettet på RMC i 1993 som et ben af den traditionelle hørelæreundervisning og havde til formål at udvikle den studerendes egne rytmiske færdigheder. Her fik det rytmiske aspekt sin helt egen opmærksomhed. Denne specifikke rytmiske faglighed stod meget centralt inden for den rytmiske musik generelt og i særdeleshed på RMC som uddannelsesinstitution. En sådan rytmisk opmærksomhed i form af et specifikt fag; Rytmelære, skulle kvalificere den studerende og dennes muligheder for at udfolde sig udøvende og pædagogisk på højeste niveau. Faget Sang, Dans og Spil (SDS) var en faglighed, der udviklede sig i kølvandet på den nyudviklede rytmelære for at styrke det kropsmotoriske fokus i højere grad. Dette skete i takt med, at der i Danmark især indenfor konservatorieverdenen kom en øget opmærksomhed på vigtigheden af sammenhængen mellem det kropslige aspekt og udviklingen af rytmiske færdigheder. Denne opmærksomhed var voldsomt inspireret af musikkulturen fra det afrikanske samt det mellem- og sydamerikanske kontinent. På RMC var det primært inspirationen fra det afrikanske, der gjorde sig gældende. En række forskellige afrikanske gæsteundervisere besøgte RMC op igennem 90 erne, hvilket førte til ansættelsen af percussionisten Lars Storck, der især var specialist inden for den østafrikanske musik og rytmik, og som ligeledes arbejdede meget improviserende i sin undervisning. Det var en stor inspiration for mig at være studerende på konservatoriet i 90 erne og møde disse spændende undervisere og deres grundlæggende kropslige tilgange til musik og musikundervisning. Gennem årene var især Lars Storcks tilstedeværelse på RMC med til at udvikle denne kropslige rytmiske faglighed, hvilket kulminerede med oprettelsen af en decideret uddannelse (1999), med dette fokus: Musik- og bevægelseslærer (MBL). Her fik den studerende en musiker og musiklærer-uddannelse baseret på en kropsligt rytmisk tilgang. Min store interesse for musikkens rytmiske aspekter, for den kroplige tilgang til musik og læring samt for det at lære de studerende at undervise gjorde, at jeg naturligt blev involveret i SDS-fagområdet og udviklingen heraf.! 11!

12 Første eksempel fra undervisning Undervisningen foregår i et lokale med god plads til kropslig udfoldelse. Der er percussioninstrumenter i lokalet (congas/bongos, klokker, dun-dun, shaker/rasleæg oa.) og et akkordinstrument (ex. flygel/guitar). Undervisningen foregår ved at alle deltager på én og samme tid. Deltagerne stiller sig i en kreds, og jeg sætter et tempo/en puls, som alle tramper i gulvet, fra fod til fod. Øvelse: klappe-imitation : Taktart: 4/4 Tempo: ¼ = 100 bpm Fælles puls (evt. udført med et specifikt trin) Læreren klapper en rytmisk figur (varighed én takt) Deltagerne imiterer det klappede forlæg Jeg (læreren) lytter til det imiterede, og kommenterer, efterhånden som øvelsen og imitationerne udvikler sig. Det kan være: 1. Yes! 2. Husk at lytte til hinanden 3. Vær opmærksom på synkopen lige før 4-slaget 4. Sådan dér! 5. Husk at figuren starter sammen med foden på 1-slaget og 3-slaget 6. Pas på ikke at løbe blot fordi der er en lille pause i klappefiguren 7. Hvor lyder det godt! 8. Ect. Etc. Alle deltager i imitationsaktiviteten på én gang. Det vil sige at jeg (læreren) klapper én rytmisk figur, som alle andre i lokalet imiterer. Dette resulterer hurtigt i en fælles aktivitet, på baggrund af mit fagligt kvalificerede oplæg, som alle forholder sig til på én og samme tid. Det betyder samtidig, at den enkelte ikke kommer til at stå alene og vente, men er en del af det musikalske fællesskab fra første færd. Niveauet blandt studerende er naturligvis uensartet, og de har dermed forskellige forudsætninger for at honorere øvelsens formål, nemlig at imitere den samme rytme, som! 12!

13 jeg har klappet, korrekt. I dette fællesskab er alles potentialer ideelt set tilgængelige. Det vil sige, at den rutinerede og den mindre rutinerede elev bidrager med hver deres, på samme tid. Det betyder at den rutinerede studerende giver alt det gode til fællesskabet, og den mindre rutinerede studerende deltager, så godt som han/hun kan, men uden frygt for at blotte sig, og på den måde blive udstillet foran de andre som værende ikke så god. Jeg vender tilbage til denne diskussion under tema-afsnittet om undervisningsdifferentiering. Denne form for fællesindstudering af relativt enkle rytmer har jeg gode erfaringer med som en tilbagevendende aktivitet i min undervisning, således at de studerende bliver gradvist tryggere inden for rammen og dermed vise sig mere. Som jeg viser i de senere eksempler er dette en forudsætning for det improvisatoriske og kompositoriske arbejde i gruppen. Illustration 1 Undervisningsdifferentiering Der er også i denne aktivitet tale om undervisningsdifferentiering, og dermed hensynet og udfordringen af den enkelte studerende. Når der er skabt en tryg og god ramme for aktiviteten, skal læreren naturligvis også undervise på et direkte og personligt plan. Det kan fx gøres ved at jeg, efter nogle fælles-imitationer, hører de studerende én og én fx i! 13!

14 den samme frase, altså en kendt frase, som alle netop har klappet i fællesskabet. Derved kan jeg høre dem imitere fuldstændig alene, og med den fulde opmærksomhed, og de får selv hørt deres egen frase og frasering, som et billede på deres kunnen og niveau. Dette er meget væsentligt, da der gerne skal være overensstemmelse mellem den studerendes kunnen og egen opfattelse af denne. Det kræver omsorg og empati at gennemføre denne én til én klappe-imitations-øvelse. Jeg skal naturligvis tage hånd om den studerende i denne blottede situation. Dette kan gøres ved at møde den studerende i udfordringen, og give klare anvisninger til hvad han/hun skal gøre, tænke, forestille sig, være opmærksom på osv. Ved at gå ind og kommentere opgaven lige der hvor udfordringen er, tage hånd om den studerende, således at denne ikke blot står til alles skue, men går ind og giver rytmiske koordinationsmæssige ansvisninger kan føre til at han/hun bliver klar over hvor udfordringerne er henne, og hvad der skal til. Dermed er der overensstemmelse mellem den studerendes niveau og bevidsthed. Jeg forbliver som lærer i fagligheden, og hjælper den studerende med den konkrete opgave, og beder ofte ham/hende gøre det igen/klappe figuren igen. Når den studerende oplever, at jeg forbliver i fagligheden og ikke går personligt efter vedkommende, men er ambitiøs på musikkens/rytmikkens vegne, så tør den studerende godt give sig i kast med en sådan udfordring. Dette er meget væsentligt for denne sårbare situation. Det, der ofte sker er, at den studerende bliver bedt om at udføre klappefiguren gentagne gange, og nu med en rytmisk opmærksomhed, som jeg forinden har givet den studerende, og denne udfører nu øvelsen bedre. Her går jeg straks ind og roser vedkommende for det personlige bidrag og initiativ, og beder ham/hende om at bevare dette fokus/denne opmærksomhed fremadrettet ifm imitation-øvelserne. Når vedkommende har gjort de nødvendige fremskridt, går øvelsen videre til den næste studerende, der bliver således ikke dvælet ved den enkelte studerende, og øvelsen om at alle skal høres, holdes i kog. Med andre ord betyder det at klappe, lytte, kommentere, fokusere, rose osv kan foretages uden ophold i øvelsen, uden stop af puls, og dermed også uden mulighed for dialog og diskussion blandt de deltagende. Ovenstående aktivitet er som oftest ikke nedskreven men en planlagt aktivitet, i en fællesrytmisk kontekst, i en musikalsk udveksling ml mennesker, ml lærer og elev og ml elev og! 14!

15 elev. Dette sker naturligvis med afsæt i min (lærerens) faglighed og færdigheder, som er på højt niveau, såvel rytmisk som pædagogisk. Rytmelære og/eller SDS som en fælles social aktivitet Disse aktiviteter kan godt foregå på hovedinstrument, men oftest bliver de forskellige discipliner og øvelser præsenteret via stemme, krop og evt. et percussion-instrument. Dvs. at alle instrumentalister er uden instrument, og krop og stemme er deres faktiske mulighed for at bidrage musikalsk samt med et rytmeinstrument som et hurtigt og fleksibelt instrument, der kan behandles ved en hurtig forevisning og fortløbende repetition. Dvs at alle i udgangspunktet er ens i dette undervisningsrum. Der er ingen trommesæt, ingen 5-strengede basser eller road-worne stratocastere. Udgangspunktet for denne aktivitet er rytme og krop (inkl. stemme), og alle er dermed ligestillede og ens i deres udgangspunkt. Dette viser sig at være en afgørende faktor for udviklingen af undervisningsrummet og det fællesskab, der opstår i gruppen og i musikken. Man kunne fristes til at sige, at i og med at alle er lige/ens, er der ingen, der står og gemmer sig bag et instrument. Det betyder samtidig, at alle er blottede og dette er måske uvant, men samtidig en fantastisk parameter til at opdyrke et fællesskab og en åbenhed over for hinanden i gruppen. Det er som om, at i det øjeblik hvor vi er lige/ens får vi øje på den anden i gruppen og får dermed set og hørt hinanden, uden instrument. Dette giver en meget stærk social forbindelse mellem de deltagende, og det ses tydeligt hvordan alle er nye, alle er udfordret i den nye aktivitet, og alle er afhængige af hinandens in-puts og out-puts, som tilsammen giver det musikalske udtryk, i form af sang, dans/bevægelse og spil. Det vil med andre ord sige, at denne form for undervisning, med en kropslig tilgang til det rytmiske fagområde, udvikler en anden og stærk social kontekst, som man ikke ser lige så tydeligt i andre fag på konservatoriet, end ikke i den almindelige sammenspilsundervisning.! 15!

16 Andet eksempel fra undervisningen Jeg vil nu beskrive en undervisningssituation, hvor der bliver præsenteret et oplæg til en øvelse, hvori der indgår imitation og improvisation og hvor der fra min (lærerens) side bliver taget højde for de udefrakommende spontane inputs (de studerendes bidrag), som pludselig bliver en naturlig del af undervisningsindholdet. Jeg introducerer et grund-groove (illustration 2a). Tempoet sættes eventuelt ned og den kropslige sammenhæng mellem tramp og klap sættes i fokus. Jeg styrer indstuderingen og hjælper, hvor der er behov. Musikken kører. Dette bevirker at informationerne er mange og de deltagende ikke kan gøre andet end at koble sig på oplægget og bare være i det. Der er ikke tid til spørgsmål eller for den sags skyld holdninger til forlægget. Illustration 2a Grund-groovet udføres i 3 takter og der er break på 1-slaget i takt 4. Resten af denne takt er der pause. Denne pause bliver lidt senere brugt til input fra deltagerne på skift. Hvad sker der i pausen? Ingenting! Jo, det kan blot ikke høres! Det er en vigtig del af en fælles rytmisk kontinuerlig puls, at denne også er tilstede i pausen, og det kan man som underviser netop tage fat i her og pointere. Det er forbudt at stoppe op i musikken, selv om der er pause og ingen spiller. Der skal måske endda arbejdes endnu mere med puls og underdelinger for at holde den kontinuitet der kræves for at udfylde det tomme rum i musikken, hvor ingen spiller, men hvor alle skal være fælles om at spille på samme tid, når pausen er slut.! 16!

17 Illustration 2b I starten af præsentationen er det mig, der udfylder pausen med en rytmisk improvisation, fx i form af klap. Efter at den 4. takt på den måde er fyldt ud med disse improvisationer vender alle tilbage til grund-groovet. Formålet med denne introducerende ramme er at etablere et rytmisk kvalitetsfyldt 'rum' med momentum, hvor kroppen er i gang, hvor deltagelsen fra start er engageret og hvor det musikalske fællesskab er i fokus. Illustration 2c Nu sender jeg stafetten videre til den studerende ved siden af mig i kredsen, og denne improviserer i takt 4. Læreren er her med til at rammesætte på hvilken måde, man udtrykker sig i den åbne takt. Dvs. at har jeg klappet mine figurer, så gør den studerende det samme. Når alle studerende har haft deres improvisationer, på skift, udvider jeg improvisationen til at omfatte klap og tramp. Illustration 2d Formen er klar, og takten, hvori der improviseres, er tydelig og klar, og alle ved, hvornår de skal bidrage på skift. Nu udvider jeg opgaven, og der kommer nu et krav fra mig, om at de udvider deres formuleringsmuligheder og inddrager trampet. Dette kræver kropslig! 17!

18 koordination, og flere vil opleve, at tempoet falder, og kontinuiteten i bevægelsen bliver langsommere de første par gange. Men ved efterfølgende repetition, kommer der momentum, og de studerende bidrager med kvalitet og enkelthed (noget der fungerer). På RMC har den studerende et højt fagligt instrumentalniveau, men ikke nødvendigvis samme høje niveau, når det kommer til det rytmiske og koordinationsmæssige niveau. Dvs. at den studerende ofte i disse huller, hvor der skal foregå klap og tramp, kommer til at slå for stort brød op og gerne vil lave en improvisation som er svær og kræver høj faglighed inden for netop denne disciplin. Da denne svære koordinations-idé ikke opretholder det tempo, som gruppen arbejder i, ej heller tydeliggør kontinuiteten og dermed underdelinger i improvisationen, finder den studerende frem til en enklere improvisation, som dermed opretholder tempo og underdelings-flow. Dermed bliver den studerende en del af fællesskabet og prioriterer rammerne for fællesskabet højere end de personlige forhold. Dette er et eksempel på en læreproces, hvori den studerende bevæger sig fra en personlig opmærksomhed på egne færdigheder ( se mig, hør mig ) til en opmærksomhed på fællesskabet og ansvaret for et fælles musikalsk udtryk. Illustration 2e Signatur i undervisningen Jeg bruger ofte et fælles-break i min undervisning (en musikalsk pædagogisk signatur: Tutti-break et). Et break, der samler alle om én og samme rytme og som bliver et helle eller et sted, hvor der er afspænding, hvor energien til de forskellige udfordrende opgaver bliver samlet op, og ny energi og engagement bliver tilført undervisningsrummet. Hvad er det så for et fælles-break? Det kan være et break, som jeg har forberedt, kender og ved, passer til det relevante niveau og virker godt i den givne sammenhæng. Men det kan også være noget, der pludselig opstår i sammenspillet mellem de studerende i den konkrete undervisningssituation.! 18!

19 Som et eksempel på dette, kan det fx være én af disse improviserede klappe/trampe figurer, fra en studerende. Her bruger jeg min faglige improviserende kompetence, i nuet (parathed og stor tilstedeværelse), og spotter kvaliteten og muligheden for anvendelse i en af de studerendes improviserede fraser. Jeg stopper groovet, og spørger ind til den studerendes improviserede idé. Kan du gengive det, du lige improviserede?, spørger jeg den pågældende studerende, og denne bliver måske lidt overrasket og prøver at genskabe det improviserende. Det har i øvelsen ikke tidligere været givet, at man skal kunne gengive sin improvisation, og sådan er begrebet improvisation jo heller ikke tænkt, at den skal gengives. Nej, men vi har alle fået meget ud af at gengive/imitere andres ord, tanker, fraser, strofer, linjer, melodier, rytmer, akkorder, for dermed at lære af disse. Og dette er netop sådan en situation, jeg ønsker at gøre brug af her. Jeg har, som oftest, via min høje faglighed, både hørt, set og analyseret den improviserede frase, i nuet for dens udførelse, og ved derfor med det samme, at her er der noget kvalitet og noget, der kan være brugbart omkring udvikling af kvaliteten i undervisningen og udviklingen af et fælles-break. Så selv om den studerende ikke lige kan huske rytme/frasen præcist, så kan jeg! Jeg krediterer den studerende for dette gode kvalitetsfyldte bidrag til sammenhængen, og alle i lokalet bliver lige så stille klar over, at de hver især er med til at skabe det indhold der er i undervisningen, såvel som at man, hvis man bidrager med seriøsitet og kvalitet, kan få sine idéer og inputs med i undervisningen, med i nummeret. Dette er ofte meget animerende for de studerende og de vil naturligvis gerne være med og bidrage til fællesskabet. Nu repeteres improvisationen og overgår fra improvisation til repertoire (tutti-break), og noget, som alle deltager i. Når denne figur nu er på repertoiret blandt de studerende, tages groovet op igen, og dette tutti-break kommer nu i takt 4, i stedet for improvisationen. Denne øvelse foretages en del gange og alle er nu trygge ved rammen og indholdet.! 19!

20 Illustration 2f Nu udvider jeg rammen til at være 8 takter. 2 x 4 takter, hvor der foregår hver sit. 1. I takt 4 er der en improvisation fra én af de studerende i den kropslige rytmiske aktivitet, og i takt 8 er der nu tutti-break et. Dette udvikler ligeledes den studerendes evne til at overskue flere takter, og dermed arbejdes i en længere periode (udvikling af en naturlig periode-fornemmelse). Endnu et eksempel på en fundamental musikalsk færdighed, som er meget brugbar i såvel solo-spil som i sammenspil og som er en fundamental færdighed, man således får øvet i denne fælles rytmiske kropslige tilgang til læring. Illustration 2g 2. I de første 4 takter er der groove (i 2 takter) og improviseret forlæg fra læreren i takt 3, og imitation i takt 4. I takt 5 8 er der groove i takt 5-7 og fælles-break i takt 8.! 20!

21 Hermed udvider vi opgaven, bevarer periodefornemmelsen fra tidligere (2 x 4 takters periode), men stiller forskellige opgaver i hver 4 takts periode. Dette repeteres nu, og den improviserende rolle skiftes fra deltager til deltager. Det kan for nogle være en udfordring at holde skruen i vandet, da der nu er flere bolde i luften, men her er det at, den store kvalitet af fællesskabet og fælles ansvar for øvelsen (oven i købet inkl. medejerskab, i form af én studerendes egen improvisation) kommer ind i billedet. Der er aldrig total kollaps hos alle deltagere på én og samme gang. Der kan være små udfald og der kan være noget med kvaliteten af den rytmiske udførelse. Men samlet set er der momentum, og alle bidrager med deres specifikke kvaliteter i nuet og til alles fælles bedste, nemlig at kunne udføre denne rytmiske øvelse i så høj kvalitet som muligt. Det er meget vigtigt, at læreren viser vejen, bidrager til den høje kvalitet og til det engagement, som kræves for at holde hele denne seance i gang. Engagementet vil givetvis smitte af på deltagerne, som kan se hvad der kræves og dermed vil gå ind og bidrage konstruktivt i sammenhængen. Det melodiske og harmoniske bidrag Nu kan jeg vælge at stoppe øvelsen, men jeg har også andre muligheder. Fx at introducere en melodi, en basgang, et riff, noget der sætter en harmonisk ramme og er med til endnu engang at underbygge periode og form i musikken, såvel som tilføje endnu et musikalsk parameter: det harmoniske. Illustration 3a! 21!

22 Helt afhængig af holdets evner og niveau, kan der introduceres en basfigur, der følger groovet (Afro-groove) slavisk, og dermed er sammenfaldende med noget af det, der allerede er kendt i denne sammenhæng. Er holdets niveau meget højt, kan en lille melodi, som ligger oven på groovet og bevæger sig i sin egen rytme/frasering være brugbar. Dette vil igen have en positiv og opmuntrende effekt på deltagerne, og de, der har det store overskud og har høje færdigheder i forhold til rytme og koordination, vil tage kampen op, og føle sig relevant udfordret. Illustration 3b Her er der også mulighed for at undervisningsdifferentiere, og lade nogle synge en sammenfaldende bass-gang, andre en lidt mere udfordret akkompagnements-figur og andre en enkeltstående udfordrende melodi, sammen med, at body-groove et bliver udført, uanset hvilken rolle den enkelte har. Her præsenteres igen en meget væsentlig og fundamental færdighed til elevens musikerskab, ved en kropslig tilgang. Det der her læres er at være i en musikalsk sammenhæng, der består af forskellige elementer, og at disse elementer er forskellige såvel i udførelse som i sværhedsgrad. Med andre ord fungerer den svære frase ofte bedst oven på et simpelt fundament, hvor der er ro og stabilitet og vise versa. Det betyder, at den deltagende studerende ubevidst får et indblik i en musikalsk sammenhæng, hvor det er godt at have forskellige roller, og hvor den enkle rolle er lige så fyldestgørende og vigtig som den komplicerede rolle i sammenhæng. Vi spiller musik sammen! En fundamental relevant færdighed inden for rytmisk musik.! 22!

23 Illustration 3c Det store overblik Nu kan alle disse elementer samles i en sekvens på fx 16 takter, hvor der i de første 8 synges melodi-, akkompagnements- og bas-rolle, og i de næste 8 arbejdes med improvisation og tutti-break. Alt sammen udført med det tidligere præsenterede bodygroove. Forskydning og afhængighed Endeligt kan jeg tage fat i en helt ny klappefigur eller måske noget kvalitetsfyldt som vi lavede under den første klappe-imitations-øvelse (som i eksemplet her), og arbejde med dette. Hvad kan der fx ske? Jo, jeg kan lave en forskydning af en rytmisk figur, så denne kommer til at ligge forskudt i forhold til den oprindelige rytme.! 23!

24 Illustration 4 Jeg starter med at klappe figur 1 og beder alle om at deltage med puls (tramp) og klap. Jeg lader denne rytme bundfælde sig, og kan se på de studerende, når de mener at de kan den så udmærket (sender et keder mig -blik!) Så deler jeg gruppen op i to dele. Én gruppe udfører nu den originale klappe-figur, og den anden gruppe bliver introduceret for en forskydning af den samme figur. Dvs at der opstår en samlet figur, hvor de samme elementer bliver præsenteret forskudt. Der er væsentlige elementer der skal være til stede i original-figuren, for at denne øvelse fungerer optimalt. Elementerne er: 1. Lav en enkel figur (noget der er til at overskue for de pågældende deltagere og dermed er på et relevant niveau)! 2. Figuren skal have aktivitet fra starten af takten. 3. Der skal være en pause midt i takten. 4. Der skal være aktivitet i slutningen af takten. Når disse faktorer er til stede, fungerer denne øvelse med forskydning af en rytmisk figur ofte rigtig godt. Grunden til, at pausen er så vigtig, er, at her kommer forskydningen ind, og! 24!

25 det bliver pludselig tydeligt, at der er tale om at figuren bliver forskudt og dermed starter lidt senere i takten end originalfiguren. Der sker også det, ved en sådan forskydning, at der med fordel kan gøres opmærksom på det afhængighedsforhold der er imellem disse to forskudte rytmer. Hold 1 udfører den originale, og hold 2 kommer umiddelbart derefter. Dvs. at hold 2 blot venter på hold 1, og står på straks efter. Dette gør, at der bliver skabt en opmærksomhed fra den ene gruppe til den anden. Dvs at energien går ind i fællesskabet og ikke bliver hos den enkelte/den enkelte gruppe. Det er hvad musik også handler om! Den uselviske deltager, der bidrager til noget som er større end vedkommende selv er, og med det formål at bidrage maksimalt med egne færdigheder for at få fællesskabets udtryk og resultat til at vokse, for at få musikken til at vokse that s the spirit! Endeligt ses i eksemplet at jeg har medtaget en gruppe 3, som ligeledes forskyder original-figuren, men blot med én 1/8. Den starter således ind imellem de to andre, og giver et naturligt samspil med de øvrige forskydninger. Prøv selv! Tredje eksempel fra undervisning Som en naturlig forlængelse af ovenstående idéer og rammer, beder jeg den studerende om, ud over at være improviserende, også at være komponerende. Den studerende som komponist Som et eksempel herpå tages udgangspunkt i en konkret undervisningssituation, hvor jeg arbejdede med 2 årg, et hold af 5-7 studerende og jeg havde medtaget nogle enkle klappe/trampe grooves, og tilført min egen lille komponerede melodi. Som følge af denne øvelse, hvor jeg ud over at instruere og udføre øvelsen ligeledes gjorde rede for rammen for øvelsen og dermed mine rytmiske såvel som melodiske og harmoniske idéer, bad jeg de studerende om at forberede en lignende øvelse, som hjemmeopgave. Den studerende skulle således komponere noget sangbart, med afsæt i! 25!

26 et rytmisk fundament i form af klap og tramp. Det kunne fx være en melodi, et bassostinat, et riff eller andet, som kunne fungere godt musikalsk sammen. Den studerende skulle komponere de specifikke roller, kunne udføre disse sammen med det rytmiske fundament (body-groove et), og endeligt kunne instruere de øvrige studerende i opgaven/øvelsen. Illustration 5a Ovenstående nodebillede er to studerendes hjemmeopgave, i form af et 4-stemmigt korarrangement. Som ovenfor beskrevet skulle dette arrangement kunne udføres i sammenhæng med øvrige akkompagnementsfigurer, i form af klap og tramp, som den studerende ligeledes havde komponeret og forberedt at udføre. Se bilag 1, for at få det samlede indblik i korarrangementet og de tilhørende figurer. Som ovenfor beskrevet, lavede jeg et oplæg, en øvelse, en komposition, som inspiration til de studerendes hjemmeopgave. Mit oplæg ses herunder:! 26!

27 Illustration 5b For at få adgang til det fulde arrangement, se bilag 2, hvoraf det fremgår hvordan de øvrige kropslige rytmiske roller er komponeret, og hvordan de indgår i sammenhæng med korarrangementet. Polyrytmik Afslutningsvis giver jeg herunder eksempler på øvelser af høj sværhedsgrad og kompleksitet. Disse øvelser er en videreudvikling af de tidligere øvelseseksempler her og det polyrytmiske aspekt står meget centralt. Via en kropslig tilgang til læring kan disse øvelser indstuderes og repeteres således at kroppen kender til diverse rytmiske udfordringer, og lyden heraf, for dermed at kunne bakke den studerende op i de tilfælde hvor den studerende enten møder denne form for rytmik i sit virke eller selv ønsker at anvende disse rytmiske virkemidler i sin egen improvisation og komposition. 1. Øvelsen af et fælles perc-groove, hvor vi spiller i 4/4 med trioliseret feeling og så via et tutti-break går over i et 6/4s-groove (lige 1/8-dele), hvor rollerne er de samme, men hvor fornemmelsen og lyden af fraseringen er ny og føles anderledes. Se bilag 3, som viser et percussion-groove, kaldet Afro-groove, og som illustrerer de forskellige percussion-roller i hhv 4/4 (trioliseret feeling) videre til et tutti-break, som leder ind i den nye 6/4 feeling, og tilbage igen.! 27!

28 Illustration 6a Kolomo Salomo Ovenstående sang er en komposition jeg har lavet, som kan synges sammen med det føromtalte Afro-groove. Sangen er noteret i 6/4, og kan synges sammen med de tilhørende Afro-groove-roller (se bilag 3, 6/4 Afro-groove). Som det fremgår af dette bilag, kan Afro-groove-rytmerne udføres i både 6/4 og i 4/4. Dette gælder også ovenstående sang. Vær opmærksom på at fraseringen af rytmer/sang er i en trioliseret feeling når du vælger at gå til 4/4. 2. En anden øvelse, hvor vi arbejder med puls, underdeling og flow på højt niveau. Øvelsen hvor man går et 4-trin, synger en trioliseret melodisk frase, og så konverterer denne til enten 6/4 (3 over 2) eller 3/2 (3 over 4). Se bilag 4, hvor øvelsen er noteret, og fremgangsmåden klar.! 28!

29 Opsummering Ved at arbejde med rytme som ovenfor beskrevet og dermed med en kropslig tilgang, kommer man i kontakt med sin krop på en ny og anderledes måde. Kroppen lærer hvordan den skal reagere i en given musikalsk situation og bakker musikeren op, i nuet, omkring en rytmisk udfordring. Dette er én vej at gå, og det vil være med til at udvide musikerens vokabularium i forhold til at være improviserende og komponerende i sin undervisning såvel som i sit udøvende virke. God fornøjelse! Martin Klausen Docent!! 29!

30

31

32

33

34

35

36

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Body Rhythm Factory blev i 2010 nomineret som en af verdens fem bedste koncertproduktioner for børn og unge af Young Audiences Music Award. I 2011 blev gruppen nomineret

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Praktikrapport. Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på

Praktikrapport. Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på Praktikrapport. INDLEDNING: Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på MGK Århus. Sune er konservatorieuddannet guitarist og har haft forskellige undervisningsstillinger

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

WORKSHOP. med stomp, rap og dans. v/ Jesper Falch. Workshop for mellemtrin Praktiske informationer, præsentation & øvelseshæfte

WORKSHOP. med stomp, rap og dans. v/ Jesper Falch. Workshop for mellemtrin Praktiske informationer, præsentation & øvelseshæfte Støttet af WORKSHOP med stomp, rap og dans v Jesper Falch Indeholder: Praktisk info vedr. workshoppen Præsentation af Jesper Falch Øvelseshæfte (efterbehandling) Workshop for mellemtrin Praktiske informationer,

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

ktive fortællinger, rim og remser

ktive fortællinger, rim og remser Skrevet af Lotte Salling Illustreret af Jarl Egeberg ktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn Bogen er skrevet med støtte fra Kunstrådets Litteraturpulje Indhold Aldersopdelt indholdsfortegnelse.....................................

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK Nr.1605 Alder: 10-12 år - Tid: 6 min. Nr.1603 Flamingoen spiller kaster bolden til makkerens hoved. Spilleren, som står på et ben, header tilbage. Drillepinden med en bold mellem knæene. Den anden spiller

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

3 x 1 times danseprogram til brug i skolen - et begyndermateriale

3 x 1 times danseprogram til brug i skolen - et begyndermateriale Forord I skolerne hersker der nok ingen tvivl om, at man for at tilgodese trinmål i såvel idræt som musik har brug for at inddrage dans i undervisningen. Der er nok heller ingen tvivl om det gavnlige ved

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

RUNE STRØM. Sjællandske Region byder velkommen til Pædagogisk dag på Midtsjællands Efterskole Mandag d. 3. nov. 2014 DEN GODE ARBEJDSPLADS

RUNE STRØM. Sjællandske Region byder velkommen til Pædagogisk dag på Midtsjællands Efterskole Mandag d. 3. nov. 2014 DEN GODE ARBEJDSPLADS Program. Kl. 9.15 Ankomst og kaffe Kl. 9.45 Velkomst Foredrag ved Rune Strøm Den gode arbejdsplads Kl. 11.30 Nyt fra sjællandske region samt sang ved forstander Christian Hougaard- Jacobsen Kl. 12.00 Frokost

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold

HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BODY RHYTHM FACTORY BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Efter i flere år at have turneret verden rundt og begejstret publikum med gruppen Stomp har Peter Stavrum og Sune Nielsen indledt samarbejde med

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø

Læs mere