Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer."

Transkript

1 Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer, men det er mere end formelle kompetencer. Formelle kompetencer er noget, man har eksamensbevis eller anden formel dokumentation på. Realkompetence er alt, hvad man kan uanset om man har papir på det, og uanset om man har lært det i formelle eller uformelle sammenhænge. Folkeoplysningens undervisning er ikke formelt kompetencegivende, men den giver netop sine deltagere realkompetence. Denne brede realkompetence, der omfatter faglig, social og personlig kapacitet, vil man forsøge at dokumentere, anerkende og vurdere med særlige metoder. Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Det sker bl.a. i familien og i folkeoplysningens skoler og foreninger. Her opnår vi konkret viden og håndfaste færdigheder. Men vi opnår også mere uhåndgribelige kompetencer: at ideudvikle, at samarbejde, at passe på vores helbred - og meget andet. Til sammen udgør al denne viden og alle disse evner og færdigheder vores realkompetencer. Vi bruger vores realkompetencer hver dag - uanset om vi har eksamensbevis på dem eller ej. Og ofte uden selv at tænke over det. De fleste af os kan have stor gavn af at opdage vores egne realkompetencer og sætte ord på dem. Det giver os større selvtillid, og det åbner vores øjne for nye handlemuligheder. Men det er også nyttigt, at andre anerkender vores realkompetencer. Det kan hjælpe os videre i en ny uddannelse eller til et andet job. Hvorfor er det vigtigt at arbejde med realkompetencer? Mange i Danmark arbejder med realkompetencer, og mange har interesser involveret: politikere, ministerier, kommuner, undervisningsinstitutioner, arbejdsgivere, undervisere, vejledere, elever, studerende og jobsøgende... og folkeoplysningens skoler og foreninger. Vi forsøger her at opridse de begrundelser, folkeoplysningen kan have til at arbejde med realkompetence Fordi det kan hjælpe kursister og foreningsaktive Med at få overblik og sat ord på sine kompetencer Med at få et nyt arbejde Med at blive optaget på en formel uddannelse Med at få afkortet og tilbudt et særligt tilrettelagt forløb Med at styrke deres status på jobbet under lønforhandlinger og i forbindelse med karrierespring Med at styrke deres selvindsigt og selvværd Med at styrke dem i foreningsarbejdet Fordi det kan styrke folkeoplysningens skoler og foreningers arbejde Med at lette arbejdet med at skrive udtalelser Med at dokumentere værdien af deres arbejde over for omverden og skabe større anerkendelse af ikke-formelle kompetencer

2 Med at fastholde offentlig økonomisk støtte fra beslutningstagere (kommune, stat, EU), som i stadig højere grad kræver dokumentation for resultater Fordi det kan opfange og dokumentere nydanskeres og marginaliseredes kompetencer og dermed lette deres integration i samfundet Fordi det kan gavne virksomhedernes konkurrenceevne på et globaliseret marked. ved at gøre det nemmere at matche jobsøgende med bestemte kvalifikationer med de arbejdspladser, hvor de kan gøre størst gavn ved samlet at styrke Danmarks position på et globaliseret marked, idet kun et højt kompetenceniveau kan sikre virksomhedernes konkurrenceevne Fordi det kan gavne samfundsudviklingen ved at bidrage til at højne det samlede kompetence-niveau og sikre en tilstrækkelig og relevant uddannet arbejdskraft ved at fokusere læringen på det relevante og dermed øge effekten af læringsprocessen og økonomisere med ressourcerne i uddannelsessystemet ved at bidrage til at højne det samlede kompetence-niveau og sikre en tilstrækkelig og relevant uddannet arbejdskraft Hvorfor beskæftiger folkeoplysningen sig med realkompetence? Først og fremmest fordi nogle af deltagerne i folkeoplysningsaktiviteter kan få glæde af, at de kompetencer, de opnår undervejs, bliver synliggjort og dokumenteret. Det kan lette vejen ind på en formel uddannelse eller forkorte uddannelsen. Det kan gøre det nemmere at få et nyt job. Det kan hjælpe til et skridt frem i karrieren. Og det kan også bringe borgeren videre i frivillige foreningsaktiviteter. Men det kan også - og måske først og fremmest - give den enkelte større selvtillid og bedre selvværdsfølelse og dermed øge livskvaliteten. At arbejde med realkompetence er et supplement til folkeoplysningens kerneydelser: Læring af lyst i fællesskab med andre. For en del deltagere er det ikke et relevant tilbud - de deltager for at kunne udvikle sig på egne betingelser i forhold til egne mål. Samtidig stiller det omgivende samfund krav til folkeoplysningen om at bevise sin værdi og nytte: globaliseringen kræver flere kompetencer af det danske samfund som helhed og af den enkelte borger, og det skal dokumenteres; uddannelsesinstitutionerne skal vurdere den enkeltes realkompetencer og på basis af denne vurdering afgøre, på hvilke betingelser den enkelte kan optages på en given uddannelse arbejdsgivere stiller stadig flere krav til den enkeltes forudsætninger, før han eller hun kan blive ansat; politikerne fokuserer mere og mere på målbare resultater og kvalitetskontrol. Også derfor arbejder folkeoplysningen med realkompetence. Bliver jeg dygtigere af at sidde i en foreningsbestyrelse? At man kan lære noget af at gå på aftenskole, højskole eller en anden af de folkeoplysende skoleformer og dermed få nye kompetencer er oplagt for de fleste. Men forøger det også menneskers kompetencer, at de er aktive i en foreningsbestyrelse eller organiserer oplysningsvirksomhed i en miljøorganisation? Og er det noget værd på arbejdsmarkedet og i det formelle uddannelsessystem? Naturligvis kan man opnå en stor faglig viden om miljøspørgsmål, hvis man er aktiv i en miljøbevægelse. Og det kan bruges i mange uddannelser og på mange arbejdspladser. At sidde i en foreningsbestyrelse kræver også en masse indsigt og faktuel viden. Men endnu vigtigere er alle de kompetencer, der ikke har med konkret faglig viden at gøre, f.eks. om du er dygtig til at samarbejde med mennesker, der er anderledes end dig selv, eller om du kan løse konflikter.

3 De bliver mere og mere efterspurgte af arbejdsgiverne, men det er nu ikke nyt, at virksomhederne skeler til, hvad ansøgerne til et nyt job bruger fritiden til. At være aktiv i foreningsarbejde viser vilje til at gøre en indsats og tage et ansvar. Når man skal ansætte en ny medarbejder, er det ikke ligegyldigt om du dyrker holdsport eller satser på en sportsgren med solopræstationer. Begge profiler kan være nyttige i en virksomhed, men det kan være fritidsaktiviteten og de personlige kompetencer udviklet her, der afgør, hvem der er den rette til det aktuelle job. På stort set enhver arbejdsplads er det nødvendigt, at medarbejderne er gode til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres følelser og udtrykke sine egne følelser. Det kalder vi social kompetence. Den kreative og innovative kompetence er evnen til at gennemføre fornyelser en udfordring, som de fleste har brug for i deres arbejdsliv. På samme måde kan særlige forudsætninger gøre det væsentligt lettere at komme igennem en uddannelse, på sigt måske lige frem en forudsætning. Hvis du for eksempel er engageret i frivilligt, socialt arbejde, der udvikler interkulturelle kompetencer, har du fået konkrete, praktiske erfaringer, der vil gøre dig til en bedre studerende. Disse evner eller kompetencer har mange mennesker, men de færreste har papir på det, og mange har tilegnet sig dem alle mulige andre steder end i uddannelsessystemet eller på arbejdspladsen, f.eks. i foreningslivet. Det nye er at der nu arbejdes med at dokumentere og gøre realkompetencerne synlige, sådan at uddannelsesinstitutionerne kan vurdere om realkompetencerne er relevante i forhold til en given uddannelse og evt. kan tilbyde et afkortet uddannelsesforløb. Har jeg ret til at få papir på min realkompetence? Der er i 2007 vedtaget en ny lov, der giver den enkelte ret til at få sin realkompetence vurderet på en række voksenuddannelsesinstitutioner. Det drejer sig om VUC, AMU-systemet, erhvervsskolerne og -akademierne og endelig professionshøjskolerne i forhold til diplomuddannelserne. Vurderingen fører til anerkendelse af den realkompetence, den enkelte har, og der skal udstedes enten adgangs-, kompetence- eller uddannelsesbeviser. Et uddannelsesbevis er identisk med et eksamensbevis. En uddannelsesinstitution har ret til at afvise en ansøger, hvis det skønnes at hans eller hendes realkompetencer er helt utilstrækkelige i forhold til kravene på en given uddannelse. VUC skal gennemføre realkompetencevurderinger, selvom en borger ikke ønsker optagelse på en af VUCs uddannelser. I folkeoplysningen, foreningslivet og det frivillige sociale arbejde kan man få hjælp til at dokumentere sin realkompetence, for eksempel ved hjælp af de tre værktøjer udviklet for Undervisningsministeriet, som er rettet specifikt til at afklare og dokumentere kompetencer erhvervet i 3. sektor, og dermed giver uddannelsesinstitutioner, og evt. arbejdsgivere, et struktureret og genkendeligt grundlag at vurdere på. Det papir, som den enkelte får med fra folkeoplysningen kan indgå som grundlag for en vurdering i det formelle uddannelsessystem. Hvilke kompetencer dokumenteres i folkeoplysningen? Alle tænkelige kompetencer, er det korte svar. En bærende ide i arbejdet med realkompetence er at undgå at afgrænse og indsnævre. I arbejdet med at afklare og dokumentere får vi øje for hidtil skjulte kompetencer, der har betydning for menneskers udfoldelsesmuligheder på job, under uddannelse, i fritiden og i familien. I Det Nationale Kompetenceregnskab har embedsmænd fra en række ministerier i samarbejde med forskere udpeget 10 nøglekompetencer: Literacy-kompetence: evne til at forstå og anvende skriftlig information, it og sprog Læringskompetence: evne og vilje til at tilegne sig ny viden Selvledelseskompetence: evne og vilje til via eget initiativ at beslutte og gennemføre opgaver Kreativ og innovativ kompetence: evne til at gennemføre fornyelser inden for et vidensområde og måder at løse opgaver på

4 Social kompetence: evne til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres følelser og udtrykke egne følelser Kommunikationskompetence: evne til at skabe kommunikativ kontakt, forståelse og effekt hos modtageren Interkulturel kompetence: evne til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer Demokratisk kompetence: evne og vilje til at øve indflydelse på beslutninger i de sammenhænge, den enkelte indgår i Sundhedskompetence: evne til at skabe, bevare eller forbedre en sund helbredstilstand Miljøkompetence: evne til gennem indsigt og motivation at bidrage til miljøløsninger I værktøjerne udviklet til 3. sektor dokumenteres ikke Miljø-, Sundheds-, og Demokratisk kompetence. For Literacy-kompetencen dokumenteres kun IT-kompetencer. Redskabet til foreningsarbejdet og frivilligt socialt arbejde opererer tillige med: Organisatorisk kompetence. I værktøjet til folkeoplysningen skal der også skrives en kursusbeskrivelse, samt en beskrivelse af særlige projekter eller produkter. Disse felter er væsentlige at udfylde, så det for aftageren af dokumentet er tydeligt at se i hvilken konkret kontekst og indenfor hvilket fagområde kompetencerne er vist og udviklet. Hvilke indikatorer på kompetence anvendes? Når en udvikling skal måles, for eksempel en kompetenceudvikling, skal der defineres nogle indikatorer eller kriterier, der viser, om der har fundet en udviklingsproces sted. En indikator er et tegn på, at der er sket en ændring. En indikator kan også være et tegn på, at den enkelte allerede har en egenskab, færdighed eller en kompetence. I undervisningsministeriets realkompetenceværktøjer til 3. sektor er nøgleordene herunder defineret som indikatorer på den sociale kompetence: Åbenhed Personlige relationer Indlevelse Problemløsning Samspil Åbenhed i forhold til læringskompetence i samme redskab er indikatorerne: Nysgerrighed Vedholdenhed Systematisk Eftertænksomhed Prøve af Ved at se på de enkelte indikatorer og vurdere om den enkelte er sådan, eller i hvor høj grad den enkelte udviser sådan en måde at være på, samles der et billede af den enkeltes kompetence på et område. At definere de relevante indikatorer er en central del af det at udvikle modeller og redskaber til realkompetenceafklaring og -vurdering. Jo mere konkret og specifik en kompetence, der skal afdækkes, er, jo lettere er det opstille indikatorer. Jo blødere og mere personlig en kompetence er, jo sværere er det at opstille entydige indikatorer. Taksonomi

5 Taksonomi er en skala, der udtrykker kompetenceniveauer. Det kan f.eks. være karakterskalaer i forbindelse med eksaminer, prøver og standpunkter i de formelle uddannelser. Her refererer de enkelte trin til, hvilket niveau den enkelte er på. I hvilken grad mestres de faglige aktiviteter og hvordan er niveauet for de almene og personlige kvalifikationer, som f.eks. initiativ og selvstændighed. I realkompetencevurdering arbejdes der også direkte eller indirekte i forhold til en taksonomi. Taksonomierne kan udtrykkes i tal, bogstaver, symboler (smileys, guldstjerner o.lign.) eller i mere eller mindre omfattende kvalitative beskrivelser. Bag et tal eller et bogstav ligger der altid en udfoldet beskrivelse, der sprogligt definerer det enkelte niveau. I realkompetenceredskabet til 3. Sektor arbejdes der med en 5 trins taksonomi: i mindre grad i nogen grad i almindelighed i større grad i meget høj grad Værktøjer Som en fælles ramme for 3. sektor har Knowledgelab ved Syddansk Universitet udviklet tre værktøjer til afklaring, beskrivelse og dokumentation af realkompetencer. Værktøjerne er udviklet for Undervisningsministeriet. De tre værktøjer har form af spørgeskemaer, som retter sig mod henholdsvis: Folkeoplysning Foreningsarbejde Frivilligt og socialt arbejde I introduktionen til folkeoplysnings-skemaet skriver Knowledgelab: Med realkompetenceværktøjet på har du nu mulighed for at beskrive og dokumentere de særlige kompetencer, som du har udviklet i folkeoplysningen - eks. aftenskole, højskole, husholdningsskole, håndarbejdsskole, daghøjskole, produktionsskole eller efterskole. Det foregår ved, at du udfylder et spørgeskema, der målrettet handler om det, du har lært dig i folkeoplysningen. Enten udfylder du spørgeskemaet alene, eller også gør du det sammen med en sparringspartner. Resultatet er en beskrivelse af dine realkompetencer. Beskrivelsen kan bruges, når du søger job, eller søger optagelse på en uddannelse. Realkompetence er alt det, du kan, uanset hvor du har lært det. Noget har du papir på, andet er noget, du bare kan. Denne realkompetencebeskrivelse er et bidrag til at synliggøre din samlede realkompetence, og bliver derfor et supplement til dit CV. Sparringspartner I forbindelse med Undervisningsministeriets realkompetenceredskaber, anbefales det at bruge en sparringspartner. En sparringspartner er en person, som har et grundigt kendskab til Undervisningsministeriets redskab, og som kan kvalificere processen med at arbejde med og udfylde redskabets forskellige dele. Det gør sparringspartneren helt konkret ved at stille uddybende spørgsmål til de enkelte kompetencer, som fremkommer i redskabet. F. eks. kan sparringspartneren i forhold til læringskompetence spørge ind til, hvordan den enkelte har demonstreret, at hun er åben for at lære på nye måder. I forhold til den sociale kompetence kan en sparringspartner f. eks. spørge ind til, hvordan den enkelte har vist, at hun lytter til andre mennesker. Det er vigtigt at sparringspartneren får spurgt ind til eksempler på de konkrete kompetencer, da eksemplerne giver det endelige dokument en større grad af troværdighed og legitimitet.

6 I DFS regi er der blevet gennemført uddannelsesforløb af henholdsvis realkompetencevejledere og realkompetenceguider, som er kvalificerede til at fungere som sparringspartnere ved realkompetencedokumentation. Realkompetencevejlederne og guiderne arbejder også med at gennemføre sparringspartnerkurser, hvor man kan lære andre at blive sparringspartner. Hvad er det nye? I det ordinære uddannelsessystem er det muligt for en uddannelsesinstitution at optage ansøgere på grundlag af en realkompetencevurdering, selv om den pågældende ikke opfylder de fastsatte formelle adgangskrav. Optagelse på grundlag af realkompetence sker i kvote 2, idet kvote 2-bestemmelserne er ændret i forhold til tidligere, så det nu er en konkret vurdering af relevansen i den enkeltes erfaring og realkompetence, der tæller. Det skal forstås sådan, at det ikke mere tæller i sig selv, om man har været et halvt år i udlandet. Det der tæller er, om man kan sandsynliggøre at man har lært sig noget under opholdet, som er relevant i forhold til den uddannelse, man søger ind på. Hvor kompetence- og uddannelsesbeviserne skal være gangbare på tværs af uddannelserne i VEU systemet, gælder dette ikke de mellemlange videregående uddannelser. Her foregår realkompetencevurderingen på den enkelte institution og gælder kun på denne institution. På erhvervsuddannelserne er realkompetencevurdering blevet en obligatorisk del af grundforløbet, hvor vurderingen bruges til at få overblik over, hvad den enkelte kan og om der evt. er behov for en særlig indsats. Det nye er: at der bliver sat bevidst fokus på afklaring og vurdering af realkompetence, at vurderingsgrundlaget bliver mere systematisk, at der udvikles lødige redskaber til at synliggøre også de bløde kompetencer, og at der i realkompetenceprocessen bliver sat ord på de lidt mere udefinerbare kompetencer at der bliver sat bevidst fokus på afklaring og vurdering af realkompetence, at der bliver sat bevidst fokus på afklaring og vurdering af realkompetence, Alt dette betyder: at processen bliver mere åben og gennemsigtig, at den enkelte har fået et bedre grundlag for at klare sig i en ansættelsessituation, at den enkelte opnår en form for selvsikkerhed, som for mange er ny, og at arbejdsgiverne får et sikrere grundlag at vurdere nye medarbejdere på. Hvis man vil have hjælp til at foretage realkompetencebeskrivelser, kan man henvende sig til Fritid & Kultur, som vil henvise til en uddannet realkompetenceguide Kildehenvisning og copyright: Alt hvad der står i dette papir er et uddrag fra Dansk Folkeoplysnings Samråds (DFS) hjemmesider om realkompetencer pr :

Dokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark

Dokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Dokumentation 24 nov Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Fokus på realkompetence i dansk folkeoplysning Seminarium om validering i 3.sektor Stockholm, den 24. november 2008 D Agnethe Nordentoft

Læs mere

Realkompetence og tredje sektor

Realkompetence og tredje sektor Realkompetence og tredje sektor Dokumentationsværktøj m.m. 1 Arbejdet med realkompetence er en proces Afklaring få øje på egne kompetencer sætte ord på finde ud af hvad de kan bruges til motivation Dokumentation

Læs mere

Få hjælp til at beskrive dine realkompetencer opnået gennem frivilligt arbejde

Få hjælp til at beskrive dine realkompetencer opnået gennem frivilligt arbejde Få hjælp til at beskrive dine realkompetencer opnået gennem frivilligt arbejde Informationer om IT-værktøj og realkompetencebevis Center for frivilligt socialt arbejde Februar 2007 2 Hvad er realkompetencer?

Læs mere

Fokus på realkompetence

Fokus på realkompetence Fokus på realkompetence Af Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen Tegninger: Teis Wassermann Alt det du kan, tæller med Indhold: Hvad er realkompetence?

Læs mere

Dokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft

Dokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Dokumentation af Realkompetence UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Uddannelsessystemet Arbejdslivet Folkeoplysning og foreningsliv mv. Uddannelsessystemet Den del af ikke-formel

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV)

Realkompetencevurdering (RKV) Realkompetencevurdering (RKV) Når du søger ind og bliver optaget på Professionshøjskolen UCCs diplomuddannelser, kan du søge om at få godtgjort viden og erfaringer fra tidligere uddannelser, arbejde og

Læs mere

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering i Grønland Projektleder: Peter Sørensen Fredag den 22. oktober 2010 Arbejdsmarkedspolitiske udfordring Alment om Realkompetencevurdering

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008 RKV/IKV på VUC 8. maj 2008 Officielt anerkendt uddannelse et paradigmeskift er måske på vej et kompetencemonopol er ved at blive brudt! To anerkendelses-regimer: (Henning Salling Olesen, RUC) Skolen og

Læs mere

Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence

Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Introduktion Denne mappe indeholder en række guidelines til de højskoler, der er interesseret i at arbejde med realkompetence og dokumentation af

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng

Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng Afprøve, evaluere og vurdere Undervisningsministeriets IT-baserede Realkompetenceredskab i en højskolesammenhæng Dorte Fugleberg Ungdomshøjskolen ved Ribe Afrapportering 2009 1 Forord Det er projektets

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Alt det, du kan, tæller

Alt det, du kan, tæller Alt det, du kan, tæller Folkeoplysning, foreninger og realkompetence Idrætsforeninger og folkeoplysning giver deltagerne realkompetencer. I de seneste år har DFS og DGI arbejdet med at hjælpe deltagerne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Realkompetence Grønland

Realkompetence Grønland Realkompetence Grønland Opgaver Der skal etableres et realkompetencesystem (RK). Der skal til den ufaglærte arbejdsstyrke udvikles og igangsættes relevante kompetenceudviklingstilbud inden for området

Læs mere

Læring og opkvalificering - i spændingsfeltet mellem arbejde og uddannelse

Læring og opkvalificering - i spændingsfeltet mellem arbejde og uddannelse Læring og opkvalificering - i spændingsfeltet mellem arbejde og uddannelse Workshop 5, tilrettelagt af Dansk Voksenpædagogisk Forum Baggrund for ph.d.-projektet Livslang læring for alle? VEU-trepart 2004

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Den Eksterne Mentorordning

Den Eksterne Mentorordning AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Den Eksterne Mentorordning Håndbog for mentorer og mentees I Homers "Odysseen" betror Odysseus opdragelsen og vejledningen af sit eneste barn til sin nære ven Mentor,

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 Anette Barnhøj Uddannelseschef Mobil 4013 4675 E-mail anje@tietgen.dk www.tietgen.dk/tkc www.tietgen.dk/tkc 2 Hvad

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

AMU som springbræt til fortsat uddannelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Integration af flygtninge DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Dok ID: 71561 Kort fortalt DA har 67 markante anbefalinger til ændring af integrationsindsatsen, som regeringen

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Når jeg har taget engelsk på en anden uddannelse, skal jeg vel ikke have engelsk igen, vel? Citatet illustrerer en ofte hørt situation

Læs mere

Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport.

Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport. Udviklingsprojekt UP0809: Fra kursusbevis til realkompetencedokumentation Rapport. Til denne rapport hører Bilag 1: Guide til gode kursus- og produkt-/projektbeskrivelser (papirversion) Bilag 2: Bilagsoversigt

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

Realkompetence. Niels Henrik Helms

Realkompetence. Niels Henrik Helms Realkompetence Niels Henrik Helms Formål: At kompetencer, som er erhvervet indenfor folkeoplysning og deltagelse i frivillige aktiviteter, kan dokumenteres og valideres med henblik på at styrke den enkeltes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

10.15-11.15: Overordnede perspektiver på dagens tema ved Bjarne Wahlgren, Aarhus Universitet, og Hanne Leth Andersen, Roskilde Universitet

10.15-11.15: Overordnede perspektiver på dagens tema ved Bjarne Wahlgren, Aarhus Universitet, og Hanne Leth Andersen, Roskilde Universitet Program for dagen 09.30-10.00: Ankomst og kaffe 10.00-10.15: Velkomst og introduktion ved Maria Marquard, koordinator for NVL, samt dagens facilitatorer, Sissel Kondrup, Uddannelsesforbundet, og Ida Marie

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

HR- Chefens svar. Job-guide

HR- Chefens svar. Job-guide HR- Chefens svar Job-guide Arbejdsliv Hvad kan man som ny medarbejder selv gøre for at få en god start i jeres virksomhed? At opbygge en succesfuld karriere hos Scandic Entreprise Aps forventer vi, at

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Tiltrækning, rekruttering og fastholdelse Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Tiltrækning, rekruttering og fastholdelse Seniorer Socialt ansvar Ligestilling Integration Fratrædelse

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning

Læs mere

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE Workshop 1 - VUC (hf): Kvalitetskrav og Kvalitetssikring Vurderingsmetoder

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere