FTF-politik vedr. frivilligt socialt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FTF-politik vedr. frivilligt socialt arbejde"

Transkript

1 FU Dagsordenspunkt: JEHØ - Bilag: 2 FTF-politik vedr. frivilligt socialt arbejde Det indstilles, at forretningsudvalget tilslutter sig forslag til FTF-politik vedr. frivilligt socialt arbejde. _ Motivering: Med afsæt i VK regeringens udspil om en styrket national civilsamfundsstrategi, herunder en mere systematisk inddragelse af frivillige i den sociale indsats, har VVB drøftet FTF s politik vedrørende frivilligt socialt arbejde. VVB indstiller, at FTF s politik på området er: Frivilligt socialt arbejde skal være et positivt supplement med en merværdi og ikke en alternativ løsning på en skrantende offentlig økonomi. Der skal, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, udvikles klare spilleregler for, hvilke samfundsopgaver der kan udføres på frivillig og ulønnet basis. Frivillige skal ikke varetage opgaver, der er lovbestemte - eller som gives som offentlige tilbud. Frivilligt arbejde eller tilbud, drevet primært af frivillige, kan således ikke træde i stedet for offentlige tilbud eller de professionelle og andre fastansatte, som har ansvaret for den faglige og etiske kvalitet, kontinuitet og øvrige forpligtelser i henhold til lovgivningen Grænsen for civilsamfundets ansvar og kompetence skal klarlægges, så det sikres, at der ikke er mennesker der er afhængige af, om der tilfældigvis er frivillige kræfter der kan hjælpe til. Den offentlige sektors styring af de frivillige organisationer skal tilrettelægges med få resultatmål, der giver faglig mening og indbyder til dialog. Reglerne for, hvorledes borgere på overførselsindkomster kan udføre frivilligt arbejde, skal revurderes, hvor det frivillige arbejde ikke må udvikle sig til at blive en barriere for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Når kommuner, regioner og staten ønsker at indgå partnerskabs eller samarbejdsaftaler med frivillige organisationer, skal de relevante faglige organisationer, TR og MED-udvalg Indstilling - Side 1

2 inddrages i beslutninger om samarbejdet. Det skal sikres, at finansiering, organisering og drift tilrettelægges fleksibelt og at det frivillige arbejde ikke bliver omfattet af unødigt bureaukrati. Det skal sikres, at de nødvendige personaleressourcer til vejledning, introduktion, kontrol m.v. af de frivillige er til stede. Indstilling Side 2

3 FU-møde den : Punkt 3 Bilag Kontakt:J.høy - Tlf: Bilag 1: Reglerne for deltagelse i frivilligt arbejde når man modtager overførselsindkomster Ledige og personer på efterløn Hvis man modtager dagpenge eller efterløn, er der nogle former for frivilligt arbejde der medfører træk i ydelserne. Man har en pligt til at oplyse A-kassen om deltagelse i frivilligt arbejde og om evt. ændringer i det frivillige arbejdes karakter. Frivilligt arbejde bliver delt op i tre kategorier, og det er A-kassen, der tager stilling til, hvilken kategori arbejdet tilhører. Bestemmelserne er begrundet i hensynet til, at frivilligt arbejde ikke må medvirke til at tage arbejde fra personer på almindelige løn- og arbejdsvilkår, eller begrænse omfanget af arbejde, der udbydes på normale lønvilkår. I lovgivningen er det frivillige arbejde delt op i tre kategorier: Kategori 1: Frivilligt arbejde, der kan udføres uden fradrag. Det vil sige, at der ikke er nogen begrænsninger i mulighederne for at udføre denne type frivilligt arbejde. Denne kategori gælder frivilligt, ulønnet arbejde, der ikke kan udbydes som almindeligt arbejde. Fx: Arbejde i sociale cafeer og væresteder som vedrører almindelige forfaldende aktiviteter. Rådgivning der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse Lettere omsorgsarbejde, f.eks. aflastning af pårørende til syge i eget hjem Kategori 2: Frivilligt arbejde, der kan udføres i op til 4 timer om ugen uden fradrag. Denne kategori gælder arbejde, der kan udbydes som lønarbejde. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Det betyder, at den ledige kan arbejde 16 timer i en uge og 0 timer i de efterfølgende tre uger. Fx: Rådgivning der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse. Egentlig pleje af fx ældre, syge eller handicappede i hjemmet Mindre administrative opgaver Kategori 3: Frivilligt arbejde vedrørende primær drift og vedligeholdelse medfører altid fradrag. Ved primær drift forstås arbejde, der er med til at sikre organisationens overordnede og administrative drift. Det kan fx være personaleadministration, økonomi- og organisationssty- Notat Side 1

4 ring. Ved vedligeholdelse forstås arbejde, der sikrer, at de fysiske rammer er i orden, fx maling af lokaler og rengøring. Rådighedsforpligtelsen Når den ledige er på arbejdsløshedsdagpenge, skal vedkommende stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det at den ledige deltager i frivilligt arbejde, ændrer ikke ved forpligtelsen til at stå til rådighed. Det betyder, at man ikke må være mere bundet til det frivillige arbejde, end at man umiddelbart kan begynde på et lønnet arbejde. Når man modtager efterløn, skal man ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Førtidspension Som førtidspensionist har man ret til at udføre frivilligt arbejde. Man skal dog være opmærksom på, at den frivillige indsats man udøver indgår i vurderingen af, om der er sket en forbedring af erhvervsevnen i forbindelse med en eventuel opfølgning af en fortsættelse af førtidspensionen. Kontanthjælp, sygedagpenge eller folkepension Modtager man kontanthjælp, sygedagpenge eller folkepension er der som udgangspunkt ingen begrænsninger i retten til at yde en frivillig indsats. For kontanthjælpsmodtager går rådighedspligten dog til enhver tid forud for frivilligt arbejde. Som sygedagpengemodtager kan sygedagpengene bortfalde, hvis man "ved sin adfærd forhaler helbredelsen eller uden grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning". Kilder: Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. nr. 874 af 11/09/2005 Bekendtgørelse af lov om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. nr af 11/12/2009. kapitel 2 4 Bekendtgørelse af lov om fleksibel efterløn mv. nr af 13/12/2006 Vejledning om førtidspension fra 1. januar VEJ nr. 105 af 23/10/2002 Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. LBK nr af 28/10/2004. Kapitel 4 8 Vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp. VEJ nr 34 af 28/04/2010 Notat Side 2

5 FU-møde den : Punkt 3 Bilag Kontakt: Jette Høy - Tlf: Frivilligt socialt arbejde 2011 er udpeget til europæisk år for frivilligt arbejde. I den anledning vil regeringen blandt andet fremme udviklingen og samarbejdet med de frivillige organisationer, så de i højere grad kan være med til at forebygge sociale problemer i samfundet. FTF er positivt indstillet overfor frivilligt socialt arbejde, når det alene udføres som et supplement til velfærdssamfundets kerneydelser. _ EU har udpeget 2011 til europæisk år for frivilligt arbejde, hvor hvert medlemsland har til opgave at koordinere og gennemføre nationale aktiviteter med fokus på frivillighed i løbet af året. I Danmark er frivillighedsåret koordineret af Socialministeriet, der i oktober 2010 offentliggjorde regeringens udspil til en national civilsamfundsstrategi, der skal udgøre grundlaget for det frivillige sociale arbejde i Danmark. Regeringen ønsker at styrke civilsamfundets engagement i det frivillige arbejde og har som mål, at halvdelen af befolkningen skal deltage i frivilligt arbejde i EU- frivillighedsåret 2011 EU har udpeget 2011 til europæisk år for frivilligt arbejde. Formålet er ifølge Kommissionen at synliggøre frivilligt arbejde og at fremme betingelserne for frivilligt arbejde i EU. Begrundelsen for et frivilligheds år er, at frivillighed er et udtryk for aktivt medborgerskab, hvilket er med til at styrke sammenhængskraften i Europa. Frivilligt arbejde anses også som værdifuldt, fordi det kan tilføre den enkelte nye kompetencer og færdigheder, som kan gavne fællesskabet og være med til at sikre en arbejdsdygtig arbejdskraft. Desuden mener kommissionen, at der i frivilligt arbejde ligger et stort og uudnyttet potentiale for en social og økonomisk udvikling i Europa. Kommissionen lægger op til en bred definition af begrebet frivilligt arbejde, der beskrives som alle former for frivillige, formelle eller uformelle aktiviteter, som en person påtager sig af egen fri vilje, valg og motivation og uden tanke for økonomisk vinding. EU - Frivillighedsåret har fire delmål: Notat Side 1

6 At skabe et frivilligfremmende klima i EU med henblik på at inddrage frivilligt arbejde som en del af indsatsen for at tilskynde borgerne til at tage aktiv del i samfundslivet. At give tilrettelæggere af frivilligt arbejde mulighed for at forbedre kvaliteten af det frivillige arbejde med henblik på at gøre det lettere at deltage i frivilligt arbejde. At anerkende frivilligt arbejde. At styrke bevidstheden om værdien og betydningen af frivilligt arbejde med henblik på at øge bevidstheden om det frivillige arbejdes betydning. Omfanget af frivilligt arbejde i Danmark og udvalgte lande I Danmark er 43 pct. af den danske befolkning aktive i det frivillige arbejde. Det er lidt højere end i Storbritannien og Holland, hvor henholdsvis 30 og 32 pct. er frivillige, men væsentligt under Sverige og Norge hvor over halvdelen af befolkningerne arbejder frivilligt. I de nordiske lande foregår det meste af det frivillige arbejde på kultur og fritidsområdet alle andre områder har en lavere andel af frivillige, jf. tabel 1. Også i Holland er der flest frivillige på kultur og fritidsområdet, men samler man områderne uddannelse, forskning, sundhed og social service i en velfærdssektor, spiller frivilligheden i Holland en væsentlig rolle med en andel på 42 pct. af det samlede frivillige arbejde. I Danmark udgør denne del blot 16 pct. og i Norge og Sverige er andelen endnu mindre ca. 10 pct. I Storbritannien er frivilligheden på velfærdsområdet på 25 pct. Tabel 1. Fordeling af frivillighed på områder. I procent af det totale omfang af frivillighed Danmark Sverige Norge Storbritannien Holland Kultur og fritid Uddannelse og forskning Sundhed Social service Miljø og natur Bolig og lokalsamfund Politik og rådgivning Filantropi Internationale aktiviteter Religion Branche/faglige organisationer Andet Total Kilde: Boje og Ibsen (2006): Frivillighed og nonprofit i Danmark omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. Socialforskningsinstituttet. Notat Side 2

7 Det er karakteristisk, at i de lande som her Holland og Storbritannien - som har en relativ lille offentlig sektor (målt ved det offentlige forbrug) spiller det frivillige arbejde en forholdsvis stor rolle på velfærdsområderne. Mens det frivillige arbejde inden for velfærdsområderne fylder langt mindre i lande her de nordiske lande -, hvor den offentlige sektor har ansvaret for at varetage velfærdsopgaverne. Dette kan intuitivt forklares ved, at behovet for velfærdydelser er til stede i alle samfund, og er det ikke den offentlige sektor, der udfører opgaverne, må de varetages i andet regi. Dette forhold peger i retning af, at en strategi, der i det enkelte land tager sigte på at udvide det frivillige arbejde til i højere grad også at omfatte velfærdsområderne, vil gå hånd i hånd med en reduktion af den offentligt finansierede varetagelse af velfærdsopgaverne. I en helt ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i fremgår det, at det i Danmark fortsat er indenfor kultur, idræt og fritid, hvor flest udfører frivilligt arbejde, men at den største stigning finder sted indenfor det sociale og humanitære område, velfærd samt sundhed og forebyggelse. Socialt iværksætteri I de senere år har der også været stigende fokus på sociale iværksættere, der kan defineres som mennesker, der starter en virksomhed eller en organisation for at løse et socialt eller et samfundsmæssigt problem på en ny måde, og som arbejder for sagen snarere end for profitten, af egen drift. 2. Historisk har vi i Danmark oplevet Andelsbevægelsen og De Døves Vaskeri inden for dette felt. Det mest kendte nyere eksempel herhjemme er Specialisterne, som ansætter autister, der bruger deres specielle evner til at løse IT-opgaver for erhvervslivet og den offentlige sektor. Firmaet blev startet af en far til en autist, hvor faren var drevet af et ønske om at sikre sønnen og andre autister en meningsfuld tilværelse uden at blive parkeret i passiv forsørgelse. Fra Big Government til Big Society i Storbritannien Frivillige organisationer har en lang og stærk tradition i Storbritannien, hvor frivillige organisationer, spiller en stor rolle indenfor sundhed og social service. Efter regeringsskiftet i Storbritannien er denne udvikling blevet intensiveret under overskriften Big Society, not Big Government, hvilket bliver set som en radikal forandring af, hvordan den offentlige sektor skal drives i Storbritannien. Notat Side 3

8 Den britiske regering har planer om at spare 722 mia. kr. frem til Hvor store statslige nedskæringer før i tiden skulle bane vej for private initiativer, er mobiliseringen af civilsamfundets ressourcer i form af frivilligt arbejde via Big Society udpeget som løsningen, så man undgår alt for store forringelser i velfærden. Grundtanken er at involvere frivillige organisationer og lokalsamfundet langt mere i den demokratiske proces og i det offentlige udbud af velfærdsydelser, så civilsamfundet kommer til at udgøre en langt større del af nationaløkonomien. Statens rolle består derimod i at skabe rammerne for, at civilsamfundet kan overtage en stor del af ansvaret for at levere velfærdsydelserne. Udgangspunktet for den britiske velfærdsmodel er, at: Borgerne skal ikke længere være passive modtagere af velfærdsydelser. Familier, lokalsamfund og virksomheder skal i stedet være det offentliges partnere, når det gælder om at skabe sociale resultater. Ud over at lægge beslutningskompetence ud lokalt, indebærer partnerskabet også, at borgerne skal kunne se, hvad de betaler til det offentlige, og hvad de får igen via en personlig servicekonto. Relationen mellem borgere og stat skal vendes på hovedet. Borgerne skal selv bestemme, hvordan de vil bruge penge på deres egen sundhed, pleje og uddannelse Borgerne skal i langt højere grad opkræves betaling for de serviceydelser de forbruger. Den nationale Civilsamfundsstrategi i Danmark Som grundlag for aktiviteterne i EU s frivillighedsår har regeringen fremlagt en national civilsamfundsstrategi, der lægger op til, at vi i Danmark skal lade os inspirere af andre landes erfaringer og udvikling, heriblandt Storbritannien. Strategien er et led i Regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 og hører ind under mål 7 om, at Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder. Ifølge regeringen er det en samfundsopgave at støtte op om personer og familier, så færrest muligt oplever sociale problemer eller mister tilknytningen til samfundet. Det skal bl.a. ske ved at styrke civilsamfundet og sikre en mere systematisk inddragelse af frivillige i den sociale indsats. Med strategien vil regeringen: Afprøve nye løsninger i det sociale arbejde og sætte særligt fokus på den forebyggende, opsøgende og tidlige indsats. Fremme aktivt medborgerskab og støtte en frivillighedskultur. 1 Den frivillige sociale indsats, Årsrapport 2010 center for frivilligt socialt arbejde, Udgivet Socialministeriet maj Velfærdens iværksætteri, Mandag Morgen Notat Side 4

9 Fremme frivilligt socialt iværksætteri. Skabe rammerne for et velfungerende samarbejde mellem den offentlige sektor og de frivillige organisationer. Regeringen vil udarbejde retningslinjer for dette samarbejde. Ifølge regeringen er grunden til at man vil styrke civilsamfundet og den frivillige sektor ikke at lappe huller for at opnå besparelser på velfærdsydelser eller at tage arbejdet fra de offentligt ansatte. Begrundelsen er, at det frivillige arbejde, i kraft af frivilligheden kan noget, som den offentlige sektor ikke kan, som fx: Civilsamfundet og den frivillige sektor har en rummelighed og bredde, som det offentlige ikke kan tilbyde. Der er ikke så meget på spil for borgerne, når det offentliges repræsentanter erstattes med frivillige, og derfor kan de frivillige nå grupper det offentlige ikke kan nå. De frivillige møder borgerne på et tidligere tidspunkt end det offentlige og kan derfor være med til at forebygge sociale problemer. Regeringen har afsat 2,7 mio.kr. fra en aktivitetspulje til støtte af forskellige aktiviteter og arrangementer til oplysning - og til at sætte fokus på frivilligt arbejde. Blandt de mange aktiviteter har socialministeren lanceret, at der indføres en årlig frivillighedsdag, hvor alle landets borgere skal have mulighed for at indgå i frivilligt arbejde. I 2011 afholdes frivillighedsdagen den 30. september. Finansiering af frivilligt socialt arbejde Regeringen besluttede i 2010 at bruge 100 mio. kr. over de næste fire år på at fremme udviklingen af det frivillige sociale arbejde. Pengene bliver taget fra satspuljemidlerne, hvilket har medført en del kritik fra både de frivillige sociale organisationer og oppositionen. Kritikken går på, at der tages midler fra de allerede igangsatte projekter for at opstarte nye. Staten kompenserer desuden kommunerne for en del af kommunernes støtte til frivilligt socialt arbejde. Servicelovens 18 forpligter kommunerne til hvert år at afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Som kompensation herfor modtager kommunerne et tilskud fra staten via bloktilskuddet. I 2010 udgjorde det 148, 4 mio. kr. Notat Side 5

10 Hvis man omregner omfanget af arbejdet i den frivillige sektor i Danmark til lønarbejde, vil det svare til 9,6 pct. af BNP. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede svarer det samlede ulønnende frivillige arbejde til årsværk 3. Begrebsafklaring Ved frivilligt arbejde 4 forstås en indsats, der: Er frivillig. Det vil sige, at aktiviteten udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner, hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. Ikke er lønnet. At frivilligt arbejde ikke er lønnet udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, for eksempel transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. Udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved afgrænses frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer. Er til gavn for andre end én selv og ens familie. Det at deltage i en selvhjælpsgruppe opfattes ud fra denne gængse definition derfor ikke som frivilligt socialt arbejde. Er formelt organiseret. At frivilligt arbejde er formelt organiseret betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, for eksempel at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Ved frivilligt socialt arbejde forstås: De aktiviteter eller indsatser, der har som formål at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg. Frivilligt socialt arbejde sigter desuden imod at løse velfærdsproblemer inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Det vil sige det område, som er tæt knyttet til social- og sundhedspolitikken. I henhold til Socialministeriets beskrivelse, kan frivilligt socialt arbejde kædes sammen med såvel det sociale som det sundhedsmæssige område, og der er tradition for at inkludere en frivillig sundhedsindsats, når man taler om frivilligt socialt arbejde. Udgangspunktet er således, om aktiviteten retter sig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig 3 SFI Betænkning nr om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund, 1998 Notat Side 6

11 med, det vil sige udsatte børn og unge, ældre, personer med et handicap, udsatte eller vanskeligt stillede grupper. Frivilligt socialt arbejde kan yderligere udvides til også at omfatte fx folkeskolen, da frivillige på folkeskoleområdet også her udfører opgaver, der har et trivselsfremmende eller forebyggende socialt sigte, som at forebygge mobning i skolegården og at være nærværende overfor socialt udsatte børn. FTF s politik foreslås på dette grundlag afgrænset til at omfatte frivilligt socialt arbejde indenfor social og sundhedsområdet samt på folkeskoleområdet. På den baggrund er frivilligt arbejde indenfor finansiel, - social, - og juridisk rådgivning samt idræt, kultur og foreningsliv ikke omfattet af det, FTF i denne sammenhæng forstår ved frivilligt socialt arbejde. Dilemmaer i udvikling af frivilligt socialt arbejde Der er en række dilemmaer knyttet til en større udbredelse af frivilligt socialt arbejde, selv om regeringen i dens Civilsamfundsstrategi understreger, at frivillige organisationer og civilsamfundet alene skal udgøre et supplement til den offentlige sektors velfærdsydelser. Frivilligt socialt arbejde er som udgangspunkt positivt for alle parter, men der er en hårfin balance til, hvornår den frivillige arbejdskraft bliver udnyttet som gratis arbejdskraft i forhold til velfærdssamfundets lovbestemte ydelser og offentlige tilbud, - opgaver som ellers skal udføres af fagprofessionelt ansatte på overenskomstaftalte løn og arbejdsvilkår. Grænsedragningen vanskeliggøres ydermere af, at der også findes frivillige fagprofessionelle, der ønsker at indgå i et meningsfyldt arbejde med stor nytteværdi for både samfundet og den enkelte. Når stat, regioner og kommuner skærer ned på kernevelfærdsydelser øger det arbejdspresset på de offentlige ansatte, der på grund af tidspres må gå på kompromis med deres faglige indsigt og færdigheder i at sikre kvalitet i udførelse af opgaverne. Forældre, patienter, pårørende og ordinært ansatte føler sig i et vist omfang udsat for forringelser på områderne. På den baggrund ligger det i kortene, at frivilligt ulønnet socialt arbejde bydes velkomment på daginstitutioner, skoler, i hjemmeplejen og på sygehuse og det opfattes som et positivt initiativ, at nogle gerne vil give en hånd med. Den høje ledighed har medført, at mange forskellige ledige i disse år strømmer ind på både private og offentlige arbejdspladser i ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, - og senest har S og SF spillet ud med, at der skal oprettes kontanthjælpsjob, hvor de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for det, der svarer til kontanthjælpen. Hertil Notat Side 7

12 kommer så en strategi fra regeringens side om at øge brugen af frivilligt ulønnet arbejde. Disse forskellige typer af ledige borgere på arbejdsmarkedet udgør billig eller gratis arbejdskraft for arbejdsgiverne og de kan på den baggrund være fristede til at afskedige flere end de ellers skulle have gjort. Selv om man fra regeringens og oppositionens side understreger, at disse grupper ikke må fortrænge lønmodtagere på ordinære løn- og arbejdsvilkår, vil de alligevel udgøre en risiko for de ordinært ansatte, både i forhold til afskedigelse og risikoen for løndumping. I forbindelse med målet om at øge det frivillige arbejde, er der rejst et selvstændigt spørgsmål om, hvorvidt ledige skal have mulighed for i højere grad at indgå i frivilligt arbejde som et aktiveringstilbud. SF, S, LO og regeringens eget frivillighedsråd har udtalt, at det giver god mening at bløde reglerne op for, hvad aktivering kan indeholde f.eks. at man som ledig kan deltage i mere frivilligt arbejde. Modtager man dagpenge eller er på efterløn, er der i dag begrænsninger for, hvor meget frivilligt arbejde man må udføre. Der er nogle former for frivilligt arbejde, der medfører træk i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, jf. bilag 1. Beskæftigelsesministeren er ikke indstillet på at ændre reglerne, da hun mener, at man får dagpenge for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og at det frivillige arbejde ikke må tage job fra selvstændigt erhvervsdrivende. Dilemmaet er, hvorvidt frivilligt arbejde kan/skal formaliseres som et aktiveringstilbud, samtidig med at det frivillige arbejde i sit grundprincip er frivilligt at deltage i. Der vil være mange forskellige opfattelser af, hvor grænsedragningen mellem frivilligt socialt arbejde og det fagprofessionelle arbejde ligger. Når de såkaldte frivillige professionelle ofte har de samme kompetencer som de ansatte, bliver det især vanskeligt at fastlægge, hvornår en frivillig løser opgaver, der reelt burde løses af de lønnede ansatte. Der er fx set et eksempel på, at en fysioterapeut på et genoptræningscenter er blevet afskediget på grund af besparelser, hvorefter kommunen har henvendt sig til en frivillig og bedt pågældende om at overtage genoptræningen, da kommunen var vidende om, at vedkommende var i besiddelse af de kompetencer, som var nødvendige. Eksemplet viser, at der i udbredelse af frivilligt arbejde ligger en række faglige udfordringer i forhold til at definere rammerne for det frivillige arbejde og ikke mindst, hvornår frivilligt arbejde er et supplement til de velfærdsydelser, som det offentlige skal tilbyde og hvordan dette skal administreres. Når frivillige organisationer imidlertid opfordres til at supplere opgaveløsningen i den offentlige sektor, skal dette samarbejde kvalificeres. Det frivillige arbejde står midt i et paradigmeskift, hvor der bliver stillet nye forventninger til frivillige organisationer i retning af øget professionalisme og et mere forpligtende samarbejde. De frivillige organisationer skal i stigende grad leve op til krav om dokumentation, evaluering, metodeudvikling, evidensbaseret omsorg og kontrol. Det frivillige sociale arbejde er således blevet en mere integreret del af velfærdssamfundets kerneydelser, hvilket medfører en række dilemmaer i forhold til grænsedragningen til de Notat Side 8

13 fagprofessionelles ansvar og kompetencer. Inddragelsen af den frivillige sektor kan således blive en glidebane, hvor det frivillige sociale arbejde ender med at blive en velfærdsleverandør på linje med det offentlige, som en integreret del af en ny social- sundheds- og uddannelsespolitik. Øget inddragelse af frivillige betyder desuden, at man skal overveje, hvordan styringen af dem tilrettelægges fra den offentlige sektors side. Der kan som sagt være behov for en vis grad af styring, dokumentation og kontrol, så både myndigheder, borgere og politikere har et rimeligt billede af, om de leverer det tilsigtede ekstra supplement til det offentliges opgaveløsning, og om kvaliteten er god nok. Men akkurat som ved styringen af de offentlige ansatte gælder det også her om ikke at overstyre, dvs. have overflødigt bureaukrati og kontrol, der tager fokus fra kerneopgaverne og de frivilliges engagement. Udfordringen er derfor, at finde et begrænset antal resultatmål, som de frivillige organisationer kan styres efter. Det skal være mål, som giver faglig mening, og åbner for dialog med de frivillige organisationer om deres løsning af de sociale opgaver. Forslag til konkretisering af FTF politik FTF s politiske forslag er, som tidligere nævnt, afgrænset til at omfatte frivilligt socialt arbejde indenfor social og sundhedsområdet samt på folkeskoleområdet, da det primært er på det offentlige arbejdsmarked, at det frivillige sociale arbejde grænser tæt op til samfundets kernevelfærdsydelser, som skal varetages af lønmodtagere med fagprofessionelle kompetencer. Det er humanitære værdier, der driver frivillige til at arbejde uden løn. Det frivillige humanitære arbejde gennemføres for at yde omsorg og hjælp til andre mennesker, der har behov herfor. Deltagelse i det frivillige sociale arbejde anses som meningsfuldt. Samtidig oplever de frivillige selv at få større indhold i deres egen tilværelse. Det drejer sig således om de livsværdier, der knytter sig til nytten og glæden ved at hjælpe andre. FTF er positivt indstillet i forhold til at inddrage frivilligt socialt arbejde i et tættere samspil med den offentlige opgaveløsning. En større udbredelse af frivilligt socialt arbejde, kan imidlertid blive en udfordring for den offentlige sektor, hvis civilsamfundet i stigende grad overtager udførelse af velfærdsopgaver, der anses som serviceydelser, der kræver kvalificeret fagprofessionelt arbejdskraft. FTF foreslår: Det skal fastholdes, at frivilligt socialt arbejde skal være et positivt supplement med en merværdi og ikke en alternativ løsning på en skrantende offentlig økonomi. Notat Side 9

14 Der skal, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, udvikles klare spilleregler for, hvilke samfundsopgaver der kan udføres på frivillig og ulønnet basis. Den offentlige sektors styring af de frivillige organisationer skal tilrettelægges med få resultatmål, der giver faglig mening og indbyder til dialog. Frivillige skal ikke varetage opgaver, der er lovbestemte - eller som gives som offentlige tilbud. Frivilligt arbejde eller tilbud, drevet primært af frivillige, kan således ikke træde i stedet for offentlige tilbud eller de professionelle og andre fastansatte, som har ansvaret for den faglige og etiske kvalitet, kontinuitet og øvrige forpligtelser i henhold til lovgivningen Grænsen for civilsamfundets ansvar og kompetence skal klarlægges, så det sikres, at der ikke er mennesker der er afhængige af, om der tilfældigvis er frivillige kræfter der kan hjælpe til. Reglerne for, hvorledes borgere på overførselsindkomster kan udføre frivilligt arbejde, skal revurderes, hvor det frivillige arbejde ikke må udvikle sig til at blive en barriere for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Når kommuner, regioner og staten ønsker at indgå partnerskabs eller samarbejdsaftaler med frivillige organisationer, skal de relevante faglige organisationer, TR og MED- udvalg inddrages i beslutninger om samarbejdet. Det skal sikres, at finansiering, organisering og drift tilrettelægges fleksibelt og at det frivillige arbejde ikke bliver omfattet af unødigt bureaukrati. Det skal sikres, at de nødvendige personaleressourcer til vejledning, introduktion, kontrol m.v. af de frivillige er til stede. Notat Side 10

15 JEKR FU-møde den Møde i FTF's forretningsudvalg, Niels Hemmingsens Gade 12, København K. Til stede: Bente Sorgenfrey (formand), Anders Bondo Christensen, Peter Ibsen, Henning Pedersen, Johnny Kuhr, Anders Laursen, Arne Pedersen, Grete Christensen, Bettina Post, Susanne Engstrøm og Gert Johansen. Afbud: Kent Petersen. _ Referat Side 1

16 p Pkt. 3 FTF-politik vedr. frivilligt socialt arbejde Formanden fremhævede indledningsvist, at VVB i foråret grundigt har drøftet inddragelse af frivillige i den sociale indsats og på den baggrund indstiller et forslag til politik i 8 punkter, der grundlæggende ser frivilligt socialt arbejde som et positivt element, hvor der er behov for at udvikle spilleregler. En række faglige organisationer samt repræsentanter for frivillige organisationer har endvidere udarbejdet Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle, som blev omdelt.. Formanden foreslog, at FU på sit næste møde tager stilling til, om FTF kan og skal tilslutte sig spillereglerne. Kent Petersen havde inden mødet foreslået formanden, at præciseringen i det bagvedliggende FTF-notat også indarbejdes i FTF-politikken, således at politikken afgrænses til at omfatte socialt arbejde indenfor social- og sundhedsområdet samt på folkeskoleområdet, da det primært er på det offentlige arbejdsmarked, at det frivillige sociale arbejde grænser op til samfundets kernevelfærdsydelser, som skal varetages af lønmodtagere med fagprofessionelle kompetencer. Referat Side 3

17 Flere FU-medlemmer gjorde opmærksom på, at de frivillige organisationer, som har været med til at aftale de omdelte spilleregler, har et ønske om at sikre det nødvendige antal professionelle medarbejdere til at løse de opgaver, som kræver professionelle kompetencer, og at spillereglerne er blevet udarbejdet i stor gensidig respekt for hinandens interesser. Der var enighed om, at det er godt at få en diskussion om frivilligt socialt arbejde, men der blev også gjort opmærksom på, at selvom man på organisationsplan centralt kan blive enige om spilleregler, så er der stærke følelser involveret, når der opstår konkrete problemer lokalt. FU tiltrådte VVB s indstillingen med Finansforbundets ændringsforslag og de omdelte konkrete spilleregler drøftes på det kommende FU-møde. Referat Side 4

HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!!

HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!! HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!! Regler for dit frivillige arbejde, når du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn Indledning Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg vedrørende

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.?

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? Arbejdsdirektoratet Februar 2008 Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. ARBEJDE...3 3. FRITIDSAKTIVITETER (HOBBY)...3 4. AKTIVITETER OG FRIVILLIGT, ULØNNET ARBEJDE...3

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Center for frivilligt socialt arbejde

Center for frivilligt socialt arbejde Center for frivilligt socialt arbejde Formål: Center for frivilligt socialt arbejde skal fremme og støtte det frivillige sociale arbejde i Danmark Centret arbejder for en mangfoldig og selvstændig frivillig

Læs mere

De Frivilliges Grønspættebog

De Frivilliges Grønspættebog De Frivilliges Grønspættebog en guide til det frivillige arbejde version 2 Indhold Formålet med hæftet....3 Frivilligt arbejde i fbm. sociale ydelser... 4 Forsikring af frivillige...6 Regler for frivilligt

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Ekstraordinært møde. Referat. Mødedato: 5. november 2014. Mødelokale: Mødelokale 204, Tønder Rådhus

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Ekstraordinært møde. Referat. Mødedato: 5. november 2014. Mødelokale: Mødelokale 204, Tønder Rådhus Ekstraordinært møde Mødedato: 5. november 2014 Mødelokale: Mødelokale 204, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 15:00 Sluttidspunkt for møde: 15:30 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Hans L.

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Frivilligt ulønnet arbejde Side 0. Frivilligt ulønnet arbejde - når du er på dagpenge eller efterløn

Frivilligt ulønnet arbejde Side 0. Frivilligt ulønnet arbejde - når du er på dagpenge eller efterløn Frivilligt ulønnet arbejde Side 0 Frivilligt ulønnet arbejde - når du er på dagpenge eller efterløn Frivilligt ulønnet arbejde Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Fritidsaktiviteter (hobby)... 2 4. Aktiviteter

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Vedr.: Udkast til svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.

Vedr.: Udkast til svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv. KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen Att.: Birgitte S. Staffeldt Njalsgade 72A 2300

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

KAN JEG ARBEJDE UDEN FRADRAG I EFTERLØNNEN?

KAN JEG ARBEJDE UDEN FRADRAG I EFTERLØNNEN? KAN JEG ARBEJDE UDEN FRADRAG I EFTERLØNNEN? NÅR DU ARBEJDER, SKAL DET SOM REGEL GIVE FRADRAG I DIN EFTERLØN. DET GÆLDER UANSET, HVORNÅR DU UDFØRER ARBEJDET, OG DET GÆLDER BÅDE LØNNET OG ULØNNET ARBEJDE.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

national civilsamfunds En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats

national civilsamfunds En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats national civilsamfunds strategi En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats Regeringen Oktober 2010 national civilsamfunds strategi En styrket inddragelse

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB SÅDAN...udfører vi frivilligt arbejde i HAB Frivillighedsrådet har sammen med HAB formuleret en strategi for samarbejdet og håndteringen af det frivillige arbejde blandt beboere i HAB. Det er sammenfattet

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere