riluftsliv i lolland kommune

Transkript

1 riluftsliv i lolland kommune

2

3 Indhold Indledning...1 Friluftsrådets Kreds Storstrøm...2 Vision for friluftsliv i Lolland Kommune...4 Friluftsliv i Lolland Kommune...6 Forslag til fremme af friluftslivet i Lolland Kommune...11 Friluftsrådets generelle politik...14 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. Friluftsoplæg for Lolland Kommune

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv im ødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. 1 Friluftsoplæg for Lolland Kommune

5 Friluftsrådets Kreds Storstrøm Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse. En af disse kredse er Kreds Storstrøm, som omfatter 3 kommuner i det sydlige Danmark: Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune med henholdsvis Vordingborg, Nykøbing F og Maribo som de nye kommunecentre og yderligere Nakskov som udpeget egnscenter. Natur, landskab og friluftsliv i Kreds Storstrøm Traditionelt har landbruget været dominerende med ikke mindst sukkerroedyrkning på Sydhavsøerne. Planteavlen er fortsat det vigtigste for landbrugene, men i de senere år er der i lighed med andre egne i Danmark kommet mere og mere svineproduktion. Det åbne land er derfor domineret af monokulturer. Samtidig er der dog gjort en indsats fra visse dele af landbrugserhvervet med plantning af levende hegn i det flade landskab. Naturen i kredsens geografiske område har stor spændvidde: fra Møns hvide klinter i øst til den idylliske Nakskov Fjord i vest, Storstrømmens og Guldborgsunds blå bånd og Maribosøernes skovbeklædte bredder. Ved de mange kyststrækninger finder man både det fladvandede Smålandshav med de mange øer og de populære strande ved Østersøen. På Sydfalster finder man et af de vigtigste sommerhusområder i landet, hvor både lokale og udenlandske turister kan nyde sol og strand. Skove er her naturligvis også. De statsejede skovområder på Møn og på Midtfalster giver gode muligheder for friluftsoplevelser, ligesom de private skove også giver muligheder for gode naturoplevelser for familien. Organiserede aktiviteter som orienteringsløb og spejderliv støder ofte på bureaukratiske og udgiftskrævende barrierer, når der skal søges om tilladelser hos de private skovejere. I alle de tidligere kommuner har man aktivt støttet det frivillige foreningsliv, og intet tyder på, at de nye storkommuner vil føre en anden politik på fritidsområdet. Den lokale debat afslører i øvrigt klart, at man i kommunerne er i gang med at Friluftsoplæg for Lolland Kommune 2

6 udvikle en aktiv landdistriktspolitik, ikke mindst for at fremme bosætningsmulighederne og de sundhedsfremmende foranstaltninger. I denne forbindelse bør der også udarbejdes en friluftspolitik. En friluftspolitik vil hjælpe til at forøge oplevelsesmulighederne, bevare områdets enestående kultur og natur og bidrage til en positiv udvikling på både Sydsjælland og Lolland-Falster. En ganske særlig politik på området er arbejdet for en nationalpark på Møn. Det tidligere Storstrøms Amt var særdeles aktiv i Pilotprojekt Nationalpark Møn. Friluftsrådet håber naturligvis på, at alle 3 kommuner i Kreds Storstrøm vil fortsætte denne positive holdning, så drømmen om en nationalpark på Møn bliver realiseret. Hvem er Kreds Storstrøm? Kredsbestyrelsen er valgt på et repræsentantskabsmøde, som normalt bliver holdt i marts-april. Kredsbestyrelsen består af 7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Suppleanterne deltager normalt i bestyrelsesmøderne, som afholdes cirka 10 gange om året. Ud over det årlige repræsentantskabsmøde inviteres repræsentanterne til mindst 1 møde, hvor emnet vil være af mere friluftspolitisk karakter. I forbindelse med udarbejdelsen af dette kommunale friluftsoplæg er repræsentantskabet inddraget i videst muligt omfang. Når kommunerne meget snart skal i gang med at lave kommuneplaner, er det også vigtigt, at borgerne bidrager, og kredsbestyrelsen vil aktivt arbejde for at inddrage repræsentanter fra Friluftsrådets lokale organisationer så tidligt som muligt i processen. Kredsbestyrelsen er sat til at skulle varetage alle interesser under Friluftsrådets store paraply. Selv om man som kredsbestyrelsesmedlem selvfølgelig skal have sine rødder med fra sin oprindelige medlemsorganisation, er det også uhyre vigtigt for kredsbestyrelsen, at man i arbejdet her tager den brede sommerhat på. Det er derfor vigtigt, at kredsbestyrelsen er bredt sammensat, både geografisk og organisatorisk. 3 Friluftsoplæg for Lolland Kommune

7 Vision for friluftsliv i Lolland Kommune Lolland Kommune rummer mange friluftsmuligheder, som det også fremgår af forrige afsnit. Men mulighederne i kommunen kan blive endnu bedre, og derfor har Friluftsrådet en vision om, at kommunen bør have en stærk friluftspolitik. Et aktivt friluftsliv er godt for vores sundhed og velbefindende. Og jo tættere vi bor på de grønne områder, jo mere kommer vi der for at få oplevelser, stresse af og nyde stilheden, siger miljøminister Connie Hedegaard i regeringens naturpolitiske redegørelse, oktober For Lolland Kommune indeholder dette udsagn en høj grad af aktualitet og vision. Kommunen har brug for en betydelig befolkningsmæssig udvikling, hvis en negativ spiral skal standses. Et aktivt og varieret friluftsliv er i sig selv en sundhedsfremmende faktor, og da kommunerne fremover er ansvarlige for sygdomsforebyggelsen, er det naturligt, at friluftslivets muligheder forbedres og udbygges. Adgang til naturen og til gode kulturelle oplevelser er væsentlige parametre, når man skal bosætte sig. Friluftspolitik hænger tæt sammen med bosætningspolitik. Lolland Kommune rummer næsten det hele: åbne landskaber, skovområder, søområder, fjordlandskaber og kyster. Vi har byer med gode kulturelle tilbud, men også landsbyer, der er ved at blive affolkede. Landsbybutikkerne lukker, skolerne i landdistrikterne sammenlægges, enkelte huse forfalder. En aktiv landdistriktspolitik med nyudvikling af bæredygtige landsbykoncepter er påkrævet. Skal kommunen være tiltrækkende for børnerige og sportsorienterede tilflytterfamilier og for ældre borgere med stort motionsbehov, er friluftspolitikken en meget vigtig del af bosætningspolitikken. I Lolland Kommune er der mange gode muligheder for friluftsliv, og de kan ved fornuftig planlægning og ved inddragelse af ideer fra den lokale befolkning blive endnu bedre. Partnerskabsprojekter rummer mange muligheder. Men hvis friluftspolitik skal være en del af bosætningspolitikken, er det også vigtigt, at vi bliver bedre til at fortælle om kommunens aktive indsats for fritidsliv, miljø og natur til resten af Danmark. Friluftsoplæg for Lolland Kommune

8 Lolland Kommune er begunstiget fra naturens hånd med det smukke sølandskab omkring Maribo, Nakskov Fjord med de mange øer, flere stisystemer, en del skov og ikke mindst spændende, vidt forskellige kystlandskaber mod syd og nord. Landbrugets produktionslandskab er dog dominerende. Mulighederne for friluftsliv ude i en smuk natur er alligevel store, fordi generationer før os har haft øje for bevarelse og beskyttelse af mange af naturværdierne. Men disciplin og vilje til planlægning og udvikling af naturområderne og friluftsmulighederne er nødvendig, hvis de mange gode natur- og kulturmiljøer skal fastholdes. Med andre ord: Vi skal passe godt på det, vi har, samtidig med at vi moderniserer og udvikler mulighederne for friluftsaktiviteter. Der bør være shelters og andre primitive overnatningsmuligheder langs kommunens kyster. 5 Friluftsoplæg for Lolland Kommune

9 Friluftsliv i Lolland Kommune For at dyrke friluftsliv må man ud under åben himmel. Man skal ikke nødvendigvis færdes i naturen, men man skal udenfor. Spørgsmålet er så, hvordan der ser ud derude i Lolland Kommune? Lad os begynde med de bynære muligheder. Både Nakskov, Maribo og Rødby er begunstiget af gode muligheder for friluftsaktiviteter. Nakskov og omegn Den pragtfulde Nakskov Fjord har et væld af muligheder: Sejlklubber giver de mennesker, der har lyst til at konkurrere, gode betingelser, mens andre af sejlklubbernes medlemmer har lyst til at sejle for hyggens skyld. Nogle finder ud til Albuen, hvor der er en gammel tradition for en landingsplads ved det gamle lodshus. På fjorden finder man naturligvis også to gamle roklubber, mens andre finder store glæder ved lystfiskeri. Postbåden, som stadig har regelmæssig rutefart til de mange småøer i fjorden, opfylder ikke bare sin officielle funktion, men er også benyttet af mange turister fra nær og fjern, når man enten på egen hånd eller sammen med naturvejlederen får store oplevelser i det fri. Andre helt bynære friluftsoplevelser kan man få i byparken Svingelen og det gamle fuglereservat Indrefjorden, men et nyt projekt med rejsning af cirka 60 hektar bynær skov vil ad åre give nakskovitterne mulighed for flere bynære friluftsaktiviteter. Ved Halsted Kloster er der en velbesøgt golfbane, så også denne aktivitet er tæt på byen. Maribo og omegn Ved kommunens anden store by, Maribo, finder vi Naturpark Maribosøerne. Denne regionale naturpark er dannet på grundlag af frivillige aftaler med det daværende Storstrøms Amt, den tidligere Maribo Kommune og ikke mindst de mange lodsejere i området. Også her kan besøgende og lokale få glæde af en natur- Friluftsoplæg for Lolland Kommune 6

10 vejleder, som står til rådighed for guidede ture, men som også står bag en række publikationer om naturen i området. Store dele af skovene og søbredderne er tidligere blevet landskabsfredet i fuld overensstemmelse med de daværende ejere. Foldere, flere steder med fugleobservationslokaliteter og mange bordebænke-sæt på smukke udsigtspunkter giver mange mennesker gode muligheder for værdifulde friluftsoplevelser. Igennem snart 10 år har Danmarks største rovfugl, havørnen, ynglet ved søen, og mange har glædet sig over den store fugls majestætiske flugt over søen. Nye rideruter giver de rideglade forbedrede betingelser for at kombinere deres sport med naturoplevelser. Ude på søen finder et aktivt friluftsliv sted med udgangspunkt i 2 foreninger: Maribo Kajakklub og Maribo Roklub. Er man til en mere stilfærdig oplevelse ude på Maribosøerne, kan man om sommeren tage med turbåden Anemonen. En stor del af Naturpark Maribosøerne går ind i Guldborgsund Kommune, og derfor vil det være naturligt, at udviklingen af naturparken vil foregå i samarbejde med Guldborgsund Kommune. Tæt på Maribo og Maribosøerne finder man også en stor og smukt beliggende golfklub. Desuden findes Knuthenborg Park & Safari få kilometer nord for Maribo. Parken byder på oplevelser med eksotiske dyr, men rummer også andre oplevelser for gæsterne. De mange sjældne træer og planter er i sig selv fascinerende. Rødby og omegn Dobbeltbysamfundet Rødby/Rødbyhavn har sine bedste friluftsmuligheder ved kysten, men også i den inddæmmede Rødby Fjord er der mulighed for helt unikke naturoplevelser. Ved Lidsø er der rejst en del skov, ligesom iagttagelser af fugleliv har fået gode muligheder i nærheden af bysamfundet. En naturgenopretning i dele af den inddæmmede fjord burde overvejes. Helt enestående naturoplevelser kan man få på Hyllekrog. Fritidslivet blomstrer desuden i turistmagneten Lalandia. Måske kunne friluftsoplevelserne styrkes yderligere netop her. Landsbyerne Den frugtbare muld på Lolland har historisk givet mulighed for, at mange mennesker har kunnet leve af jorden. Landsbyerne ligger derfor tæt 160 er der i alt. Selv om landsbyerne ligger tæt på naturen, er det mange steder vanskeligt at komme ud til den. Mulighederne for friluftsliv kan også forbedres inde i landsbyerne med grønne torve, naturlegepladser og andre tiltag. Gennem mange områdefornyelser i landsbyerne og indsatser i landområderne arbejdes der nu på at forbedre friluftsmulighederne i og omkring landsbyerne. 7 Friluftsoplæg for Lolland Kommune

11 Kysterne og havnene En helt særlig natur finder vi ved kysterne. Sydkysten med digerne, som beskytter mod den engang så truende Østersø, giver mange mennesker mulighed for strand- og badeliv om sommeren, og et væld af sommerhuse langs Lollands sydkyst viser, at mange værdsætter netop denne form for fritidsliv. Nye spændende projekter ved Dannemare og Kramnitze er på vej. Ved nordkysten med havnene i Bandholm, Blans, Kragenæs med videre finder man mange sejlere, der kan udnytte de mange sejlmuligheder blandt øerne i Smålandshavet. I området Ravnsby Bakker med Ravnsborg Slotsruin rejser Lolland sig i et bakket område med udsigt over Smålandshavet og Lolland. Man kan gå op på toppen af ruinerne af den gamle borg og fornemme historiens vingesus. Man kan gå ud til enden af 2 tanger: Albuen mod vest og Hyllekrog mod øst. Man får her en unik oplevelse af åbent hav mod syd og tæt fugleliv mod nord. I småhavnene kommer der mange gæstesejlere, ligesom havnene ofte er udgangspunkt for mange friluftsaktiviteter. Mange bruger havnene og kysterne som udgangspunkt for sportsfiskeri, andre sætter for eksempel lidt garn, mens endnu andre benytter havet til mere ekspressive aktiviteter. Lollands mange små havne er udgangspunkt for talrige friluftsaktiviteter. Her ses havnen ved Kramnitze på Sydlolland. Skovene Skove finder man også i Lolland Kommune. Især omkring Maribo er der mange skove. De bynære skove er generelt ejet af kommunen, hvorimod andre skove hører til Engestofte-Søholt Godser. Der er yderligere et stort privatejet skovområde ved Kristianssæde, mens den vestlige del af kommunen kun har få skove, som er privatejede. Friluftsoplæg for Lolland Kommune 8

12 Kulturlandskabet Lolland Kommune er trods den ovenstående beskrivelse domineret af et frugtbart produktionslandskab med store monokulturer af sukkerroer, raps og korn, og selv om det kan være en flot oplevelse af se de store, gule rapsmarker en forårsdag, så er det jo ikke natur. Nogle steder finder man initiativer med plantning af læhegn, som giver variation i landskabet og muligheder for insekt- og andet dyreliv, men mange levende hegn er med tidens løb forsvundet de var ikke praktiske for de store landbrugsmaskiner. Markveje er også blevet væk i samme takt, og det er et stort problem i forhold til friluftsmuligheder. Stierne Beskrivelsen af friluftsmulighederne i Lolland Kommune kan vel ikke blive helt fyldestgørende. Men det må slås fast, at den mest udbredte form for friluftsaktivitet, en spadseretur i nærområdet, har gode muligheder. Skovene må man som bekendt gerne gå og cykle i, og omkring Maribo er der for eksempel et fint og udbygget stisystem rundt om søerne tæt ved byen. Et flot eksempel på udnyttelse af forhåndenværende muligheder er Jernbanestien fra Rødby Havn til Maribo, hvor den tidligere banetracé nu er en ofte benyttet stiforbindelse. Er man til blæst og høj himmel kan man cykle eller gå på Østersøstien på diget næsten hele vejen fra Vestlolland til Østlolland. Borgere i Bandholm arbejder desuden på en stiforbindelse langs nordkysten fra Bandholm til Blans. Er man til blæst og høj himmel, kan man cykle eller gå på Østersøstien på diget næsten hele vejen fra Vestlolland til Østlolland. Naturcentrene I Skelsnæs Pavillonen ved Maribo Søndersø og i parken ved godset Frederiksdal på Vestlolland er der i dag små naturcentre. Naturskoler findes ved Maribosøerne og ved Nakskov. Det er steder, hvor man kan gøre holdt, spise sin medbragte mad i det fri eller under tag og læse om området på udstillinger og i foldere. Naturcentrene er sammen med lystbådehavnene naturlige støttepunkter og udgangspunkter for friluftslivet. I lystbådehavnene formidles kultur, natur og oplevelsesmuligheder med plancher. 9 Friluftsoplæg for Lolland Kommune

13 Foreningsliv En række foreninger og klubber arrangerer ture eller har friluftsaktiviteter på programmet. Heldigvis støttes dette aktive foreningsliv fra kommunal side, ligesom de udendørs sportsgrene har anlæg til deres aktiviteter overalt i kommunen. Ekspressive aktiviteter De mere ekspressive (støjende, pladskrævende) udfoldelser har også sine muligheder. Kommunen rummer for eksempel skydebaner og gokartbaner, og på flyvepladsen ved Højbygård ved Holeby finder en lang række aktiviteter sted, blandt andet faldskærmsudspring og andre luftbaserede sportsgrene. Jagtinteresserede har også gode muligheder, både med strandjagt og klapjagter i de privatejede skove. Friluftsoplæg for Lolland Kommune 10

14 Forslag til fremme af friluftslivet i Lolland Kommune I dette afsnit findes en række forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. En del af disse forslag kan gennemføres ved etablering af grønne partnerskaber. Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via Tipsog lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Sammenhængende stier Lange og sammenhængende stier for både cyklister, vandrere og ridende vil forbedre friluftsmulighederne betydeligt. Helt konkret bør der være et stisystem omkring hele Nakskov Fjord og sammenhæng mellem alle stier i Maribo-området. En gennemførelse af stiprojektet fra Bandholm til Blans vil desuden kunne medvirke til at understrege mulighederne ved Smålandshavet. Yderligere bør kommunen tage initiativ til et samarbejde om vedligeholdelse af de dele af de nationale stisystemer, der er i kommunen. Flere cykelstier Der er behov for flere cykelstier til daglig brug til og fra arbejde og skole. Herigennem kan kommunens borgere få daglig motion, og cykelstierne kan derfor blive et vigtigt bidrag til udvikling af folkesundheden. Naturlegeplads En stor, spændende naturlegeplads kunne være tiltrækkende for børnefamilierne og burde placeres tæt på et byområde. Her kunne der være familietræf og lignende i weekenden, mens naturlegepladsen til hverdag ville være en fin ramme for børneinstitutionernes friluftsliv. 11 Friluftsoplæg for Lolland Kommune

15 Primitive overnatningsmuligheder Der bør være shelters og andre primitive overnatningsmuligheder langs kysterne. Et kystnært netværk af overnatningsmulighederne langs Smålandsfarvandets kyster og på øerne i Smålandsfarvandet ville være en oplagt mulighed for at forbedre friluftsmulighederne langs Lollands kyst. Det samme gælder for kysten rundt om Nakskov Fjord. Bynære motionsslanger Der kan etableres bynære motionsslanger mange steder i kommunen. En sådan naturkondibane vil kunne virke tiltrækkende for ældre, motionstrængende mennesker og samtidig være en værdifuld del af bosætningspolitikken. Kulturmiljøer Der bør være respekt for og vedligeholdelse af kulturmiljøer, for eksempel herregårdsmiljøer og de mange spændende landsbysamfund. Landsbyfornyelse Det bør overvejes at lave forsøg med attraktive og sunde landsbyer. Mange landsbyer har brug for en egentlig fornyelse. Landdistriktsmidler kan også anvendes til friluftsliv. Blå Flag Kommunen bør gøre en indsats for, at alle kommunens badestrande og lystbådehavne får tildelt det Blå Flag. I næsten alle kommunens småhavne kan havnemiljøet forbedres til glæde for både fastboende og gæstesejlere. Skovrejsning Naturindholdet og friluftsmulighederne på Vestlolland kan forbedres væsentligt, hvis der gennemføres skovrejsning med offentlig adgang på det skovfattige Vestlolland. Skovrejsningen ved Nakskov burde danne skole for flere lignende partnerskabsprojekter. Grønne områder i byerne Kommunen bør arbejde for, at der kommer minimum 30 procent grønne områder i byerne. Naturvejledning Det er vigtigt at fastholde og udvikle den professionelle naturvejledning ved Nakskov Fjord og Naturpark Maribosøerne. I Naturpark Maribosøerne kan det for eksempel foregå i samarbejde med Guldborgsund Kommune. Friluftsoplæg for Lolland Kommune 12

16 Lokale turistguider Ved uddannelse af flere lokale turistguider kan man fremme de mange besøgendes naturoplevelser. Nationalpark Faktisk rummer det store Ramsarområde, habitatområde og fuglebeskyttelsesområde Smålandsfarvandet med øer og kyster en potentiel nationalpark. Det kræver selvfølgelig samarbejde med alle de tilgrænsende kommuner. Faciliteter for handicappede Kommunen bør arbejde for ubesværet og uhindret adgang for alle befolkningsgrupper uanset eventuelt handicap. Indsats for bedre adgang til naturen Kommunen bør desuden arbejde for: at alle misvisende skræmmeskilte ved veje og stier i naturen fjernes at det organiserede friluftslivs adgang til visse, næsten lukkede privatejede skove fremmes at der skabes trampestier på braklægninger og 2 meter bræmmer at der skabes flere grønne forbindelser i landskabet at der er rum og muligheder for ekspressive aktiviteter 13 Friluftsoplæg for Lolland Kommune

17 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk Friluftsoplæg for Lolland Kommune 14

18 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download folder om friluftsliv i nationalparkerne) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. 15 Friluftsoplæg for Lolland Kommune

19 >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfri bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. Friluftsoplæg for Lolland Kommune 16

20 >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Storstrøm. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. december 2007 Findes i elektronisk form på 17 Friluftsoplæg for Lolland Kommune

21 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Kredsbestyrelsen for Friluftsrådets Kreds Storstrøm Kredsformand Terkel Jakobsen Nellikevej Maribo Tlf.: / terkel@mknet.dk Bent Vedsø (kredsnæstformand) Østrigsvej Nykøbing F Tlf.: bv@postkasse.com Aage Carlsen (kredssekretær) Dueurtvej Lundby Tlf.: aage.carlsen@mail.dk Bo V. Jensen Fayesvej Nakskov boj@vestas.com John Knudsen Guldborgvej Guldborg Tlf.: joch@hus.dk Sven Larsen Hestehavevej 6 Bursø 4930 Maribo Tlf.: svenjean@dlgpost.dk Henrik B. Simonsen Sdr. Landevej Borre Tlf.: hbs@simonsen.tdcadsl.dk Karen Albrechtsen Det Gamle Rådhus Torvet 4 Tlf.: kaal@lolland.dk C. C. Kristiansen (PR) Torebyvej Toreby L Tlf.: cck@adslhome.dk