Transkript

1 29

2 30

3 31

4 32

5 33

6 34

7 35

8 36

9 37

10 38

11 39

12 40

13 41

14 42

15 43

16 Bilag VI A-F. Seks eksempler på hvordan Halmtorvet drages ind i den kritiske infrastrukturs retorik VI A. Byavisen Urban (ingen dato, men fra 2003) Før-club-stop på Halmtorvet Af Sara Skaarup Hos Halmtorvets nye Café Ziggys kan du tanke op med både flydende og fast føde, før turen går videre i byen. For få år siden krøb ludere og lommetyve stadig langs Halmtorvets mure. I dag har en gevaldig ansigtsløftning omdannet den før så skumle plads til et fashionabelt kultur- og cafémekka, hvor nye forlystelsestilbud dukker op uafbrudt. Det nyeste skud på café-stammen er Ziggys, der ligger på hjørnet af Lille Istedgade. Med kun en måned på bagen mangler stedet endnu at få et navneskiltet op på den brede, mørkerøde baldakin, men inden for er cafélivet i fuld gang. Indretningen er stram og storby-agtig med et strejf af elegance der er lysekroner i loftet, fancy firkantede barstole og kæmpe vinduer ud mod Halmtorvet og absolut igen overflødige dikkedarer. Til gengæld er baren, der går fra den ene ende af lokalet til den anden, hele 16 meter lang. Fra højtalerne strømmer dæmpet musik i den stil, Ziggys selv kalder laid back old school og funky soul et let og lyttervenligt lydtapet. Ved de kvadratiske borde af mørkt træ-finer sidder en skønsom blanding af smarte ny-vesterbro ere og andre folk i alle aldre, som er i området for at benytte sig af kvartets kulturtilbud. Brunch og cocktailbar Funktionsmæssigt er Ziggys er rigtig tre-i-éner: Om formiddagen fungerer lokalerne som en café, hvor du kan nyde en macchiato (ekspresso med mælkeskum) eller gå ombord i en overdådig brunch. Senere på dagen bliver Ziggys til et spisested, hvor folk mødes med vennerne til et måltid moderne mad i mellemste prislag. Ud på aftenen skifter caféen igen karakter, denne gang til et varme-op-sted, hvor man kan komme i stødet med et par longdrinks eller cocktails fra det imponerende kort, før man danser videre til Vega. Ziggys, Halmtorvet 18. Ugens fire første dage åbent klokken 11-24, fredag 11-02, lørdag og søndag DJ fredag og lørdag Fra red-light-district til kulturknudepunkt Halmtorvet er næsten ikke til at kende. Den stilige Café Ziggys på hjørnet af Lille Istedgade er ét af de seneste tiltag på pladsen. 44

17 VI B. Jyllands-Posten JP_København Side ord artikel-id: Y Madanmeldelse: Halmtorvets herligheder Restaurantanm: Carlton Café & Restaurant - Fire stjerner Af Niels Lillelund Carlton er en velkommen fornyelse af Halmtorvets udbud. Man sidder tæt, men maden er uden dikkedarer og voldsomme eksperimenter, og der er et fint forhold mellem pris og kvalitet.min ven måtte vente lidt på mig og havde tid til at gøre en præcis sociologisk iagttagelse; En narkoluder på vaklende ben, der passerede forbi og ved synet af den massivt snakkende og festende ungdom var ved at tabe underkæben én gang for alle. Er de nu også kommet her? Det er de, de unge og de nogenlunde smarte, på det ny Halmtorv har de skabt sig en lille ø, og mon ikke borgmestrene sidder på deres kontorer og håber på, at det vil brede sig, at Vesterbro endelig vil blive på mode for alvor, som det har truet med at blive så længe og ikke mindst efter cafeernes indtog i Istedgade. For nok har Istedgade vel aldrig overgivet sig, men Halmtorvet ser ud til at have gjort det - eller publikum har overgivet sig til Halmtorvet, man var på dagen (en fredag, ganske vist) i stort tal søgt til de to nye cafeer, Apropos og Carlton. Min ven og jeg havde bord ved sidstnævnte, og det fortrød vi ikke, skønt vi sad tæt dér på brostenene og så ud over torvets forskønnede facade. Betjeningen var kvik og opmærksom, så vi fik ikke lov at vente længe på at se det enkle spisekort, som er bygget af tre forretter, tre hovedretter og tre desserter med mulighed for at supplere med ost. Skum og skum Kortet skifter hver 14. dag, og vores muligheder lød til forret på en foie gras-terrine bagt med fileter af calvados-flamberede Belle de Boskoop-æbler og serveret med syltede gule tomater, en såkaldt carpaccio af sommerbuk marineret med citrus, wasabi og krydderurtesalat vendt i trøffelolie og høvlet parmesan eller en grillet tun med pighvarskum. Tre retter koster 275 kroner, det mente vi nok at kunne klare, og som første indslag valgte vi henholdsvis foie gras'- en og tunen. Sidstnævnte var rigtigt vellykket, smørmør og grillet helt rigtigt, hvilket for sådan en mør tunfilet vil sige brændemærker udenpå og rå indeni. Pighvarskummet (når en antropolog engang sætter sig for at studere denne tidsalder, som den gav sig udslag på dette sted, København, Danmark, vil spørgsmålet om, hvorfor alt altid skulle være skum, utvivlsomt blive en kilde til finurlige overvejelser) var saltet lige til kanten - men ikke over. Terrinen var jeg lidt mere i tvivl om. Jeg havde foretrukket de flamberede æblefileter serveret ved siden af, i indbagt udgave mistede de karakteren og havde i øvrigt ikke nogen heldig indflydelse på foie gras'ens fremtoning og konsistens - terrinen var samtidig en anelse for varm. Men den gled da ned, værre var det heller ikke. Vinkortet er lige så overskueligt som spisekortet, også for overskueligt efter min smag, men det koster jo at skulle lægge mange vine i kælderen, så det er fair nok, at man begynder lidt småt. Vi valgte at drikke en helt basal Riesling fra den fremragende og ambitiøse Mosel-producent Markus Molitor, som selv på dette beskedne niveau laver meget præcise og rene vine (45 kroner per glas eller én liter (!) for 278 kroner). Irriterende foredrag Den i øvrigt venligtsindede tjener kunne ikke dy sig for at holde foredrag om vinen, bare han dog havde ladet være med det, især fordi han var åbenlyst uvidende om både denne og den efterfølgende Chianti - den var, sagde han, lavet på Sangiovese, og så lagde han et ægte 45

18 fransk tryk på sidste stavelse, skønt vinen jo er italiensk. Vi havde ikke bedt om at få noget at vide, så hvorfor dog... Nå, fred være med det, han kølede på min opfordring rødvinen lidt ned, og vi gav os - efter en passende pause - i kast med hovedretten. Min ven fik stegt oksemørbrad med grønne asparges og nye gulerødder og i bunden en udmærket sovs, formodentlig flødebaseret, oplystes det på den anden side af bordet. Grøntsagerne var fine og stadig med en smule sprødhed intakt, bøffen var korrekt stegt (der blev ikke spurgt) - medium rare - og serveringen var i al sin enkelhed både velsmagende og i orden til en pris af 155 kroner a la carte. Ingen snyd her. Der var også en fisk til hovedret, en hel rødtunge meunierestegt i økologisk rugmel, serveret med tomat/chilichutney og dampede nye danske kartofler i persilleolie, men jeg hoppede på en vagtel, stegt og serveret på kartoffelpandekage og sauté af kejserhatte, kørvelpesto på tallerkenens kant sammen med rødvin/balsamicoglace. Elegant ret Den var endog virkelig god. Masser af smag i fuglen og med en balance i retten, der spillede helt perfekt. Ordet kartoffelpandekage lyder voldsomt, men det var det ikke, og hele arrangementet var faktisk ret elegant. Chiantien var en Rufina fra Selvapiana fra det glimrende år 1999, rimeligt prissat til 345 kroner. Dyreste rødvin på kortet står i øvrigt til 435 kroner, så man koncentrerer det begrænsede udvalg om prismæssigt tilgængelige vine. Man sidder tæt Nu valgte vi så at supplere med ost, men det kunne vi egentlig godt have sparet os. De tre udgaver var alle ret anonyme, uden karakter, og havde man forgrebet sig på de medfølgende oliven, var det da gået helt galt for ostene. Vi skulle i det hele taget have ladet være. Også fordi osten alligevel tog appetitten, så ingen af os magtede desserten, hvad der naturligvis er at beklage. Udvalget lød på chokoladekage med krokantis og kandiseret rosmarin eller jordbær med vanille iscreme, a la carte prisen er 65 kroner. Og hvad så, når man er færdig? Så glider middagen over i almindelig caféhygge og flere sociologiske iagttagelser. Bag ved os (og man sidder altså meget tæt) sad grundstammen i det danske herrelandshold i håndbold og muntrede sig - ikke mindst, da en større falanks unge piger, som alle sammen hed Tina, ankom med store, store drømmende øjne. Da blev vi lidt bitre ved vort bord, og jeg bebrejdede min ven, at han ikke havde arrangeret noget tilsvarende for os. Vi måtte nøjes med en enkelt fadøl og gik så hjem hver til sit i bevidstheden om, at vi ikke alle kan være håndboldhelte - men Halmtorvet kan åbenbart godt skifte ham. At dømme efter denne aften er forvandlingen en realitet, og der er fire stjerner til Carlton for et godt måltid og et fint forhold mellem pris og kvalitet - to mennesker kan sagtens spise her for under en tusse, og det er, dagens prisniveau taget i betragtning, særdeles rimeligt. VI C. Politiken Fredag Side ord artikel-id: Y Y Med kokkebukser på Nasa Interview: Thomas Villum Jensen Navn: Tomas Villum Jensen. Aktuelt: Har instrueret filmen 'Min søsters børn i sneen', som har premiere i dag. Af Marie Hjortdal [ ]?Er der nogle steder i byen, hvor du ikke kan lide at komme?»da jeg flyttede ind til København i 1990, var der nogle områder, jeg ikke syntes var særligt fede. Jeg kiggede på lejligheder nede omkring Halmtorvet, hvor der stod små piger og trak, og det kunne jeg simpelthen ikke holde ud. Der nægtede jeg at bo, for det var for deprimerende. Nu er det jo blevet supermondænt og superfedt på Halmtorvet«[ ] 46

19 VI D. Berlingske Tidende Sektion, MS BERLINGSKE TIDENDE Side ord artikel-id: e014b896 Interview: Nogle gange spiller man jo røven ud af bukserne Interview: Ann Eleonora Jørgensen HALMTORVET VAR LUDERNE og lommetyvenes nabolag, dengang Flyttemand Olsen råbte og skreg i Huset på Christianshavn, og Olsen Banden borede i takt til symfonien fra Det Kongelige Teaters orkestergrav. Der er sket meget siden da. Med dansk TV, dansk film, dansk teater og med Halmtorvet. De blankslebne brosten bag Københavns Hovedbanegård er nu hjemsted for trendy design- og modemesser i Øksnehallen, for cremefarvede minimalistiske moules mariniere-cafeer uendeligt langt fra Dan Turèlls Vesterbro og for gennemrestaurerede lejligheder med en kvadratmeterpris, der matcher whiskybæltets. I en af lejlighederne bor Ann Eleonora Jørgensen. Hun har en mørk kedeldragt på og serverer te med lakridsrod i sit køkken. [ ] VI E. H.C. Andersen festival i kulturstaldene Fra mandag den 15. august og tre uger frem til den 3. september har Kultur Vesterbro sat en festival op, som hylder den store digter med teater, musik, fortællinger og dans. 12 August 2005 Hele H.C. Andersen Festivalen er drevet af frivillige, som ønsker at alle får mulighed for at fejre Andersen uden, at det skal koste en formue for folk. Derfor har Kulturstaldene på Vesterbro sammensat et program, sprængfyldt med kulturelle tilbud - som stort set alle er ganske gratis. Kulturstaldende byder bl.a. på improvisationsteater for børn og unge, historiefortælling på alverdens sprog, en hiphop Per-Vers opsætning af den Grimme Ælling samt en kæmpe udstilling med H.C. Andersen-fortolkninger fra hele verden. Vesterbro er på mange måder som et H.C. Andersen-eventyr. Som historien om den Grimme Ælling har Vesterbro udviklet sig fra at være Københavns baggård med kriminalitet, prostitution og stofmisbrug til en bydel med et ungt, dynamisk og kunstnerisk miljø. Halmtorvet og området omkring Øksnehallen var på H.C. Andersens tid et sted for de få. Et sted hvor der blev handlet med fæ og halm. I dag har folk overtaget staldene fra fæet - og Kulturstaldene er blevet til en basar af kulturtilbud, som H.C. Andersen kun kunne have drømt om, da han for første gang gik over Valby Bakke. H.C. Andersen i de frivilliges ånd "Kulturstaldenes H.C. Andersens Festival er en anderledes, kalejdoskopisk og ganske eventyrlig oplevelse i hjertet af Vesterbro. Et sandt overflødighedshorn tilegnet 200 året for vores store eventyrdigter, skabt af frivillige side om side med etablerede kunstnere og i samarbejde med festivalens mange gæster" siger Martin Gertsen, Københavns Kulturborgmester. Festivalen er derfor et godt eksempel på et bredt og varieret projekt, som når ud til mange - og som med stor idérigdom gør H.C. Andersen nærværende og nutidig. Fundet på: VI F. CAFE CARLTON På Halmtorvet, midt i Københavns nye "Latinerkvarter", ligger Carlton. Halmtorvet, hvor der gennem tiden er blevet handlet med lidt af hvert, fra halm til lyst, er i dag en smuk plads med sydlandsk stemning. Carlton ligger i det tidligere navnkundige hotel af samme navn. Carlton har en unik stil og smukt designet interiør. Kom og nyd køkkenets kvaliteter og den nærværende service. Fundet på 47

20 I Bilag VII A-C. Tre eksempler på det æstetisk vurderende blik på Halmtorvet VII A. Politiken Kultur Side ord artikel-id: Y Arkitektur: Storbyens små oaser Arkitekturanm: Thorvaldsens Plads, Halmtorvet og Utterslev Torv Halmtorvets nedslidte miskmask er forvandlet til en åben og venlig plads. Og Thorvaldsens Plads er mesterligt fornyet. København har sat pladserne på plakaten. Med stor succes. Af Henrik Sten Møller København har fået stor succes med at sætte pladserne på plakaten. Brugerne kaster sig over de nye muligheder, som de renoverede pladser byder på. Først og fremmest, naturligvis, den nye centrale plads, Thorvaldsens Plads, på selve Slotsholmen. Den vender vi tilbage til. Vigtigt er det, at byen mod vest også har fået en fornyelse, som vil noget. Se på Halmtorvet. Dette tidligere nedslidte miskmask er nu en stor åben plads, lukket for gennemkørende trafik. Københavns Kommune har i samarbejde med landskabsarkitekten Sanne Maj Andersen fået en overraskende effekt lokket ud af stedet. Et springvand er det centrale element, en granitmur støder op til et elipseformet plateau med trappetrin, som bringer tankerne til det græske amfiteater. Springvandet i bornholmsk granit er med en sensor styret af lyset, når solen skinner kan det springe ni meter, og når der er mindre lys springer det kun fire meter, de tunge skyer lukker for vandet. Pladsen bag springvandet er belagt med grus, og hvor er det smukt. Det er dejligt, at vi endelig i København får en grusplads af stort omfang, og det klæder stedet, som i øvrigt har forskellige pladser til spil og leg. Sætstykkerne i siderne er imponerende. Dette område af Vesterbro præges af tilknytningen til landbruget, halm og kvæg og store beboelsesejendomme, som hedder Fjenneslev, hentet i det midtsjællandske. Den ene langside, som desværre også omfatter den hæslige politistationsbygning, har fået en række stærkt benyttede nye cafeer, alle skabt på fine ideer og med god indretning, den anden langside rummer herligheder som Øksnehallen og Tvillingehallen, hvor Billedskolen netop er rykket ind i Den brune Kødby. Vi er tæt på DGI-byen, endnu et kvalitetsområde. [ ] VII B. (fundet på internettet - ikke længere tilgængelig) Vesterbro - nyt udseende, spændende oplevelser Aut. guide Hanne Brøns Vesterbro har det hele - mad og motion, byfornyelse, nye pladser og grønne træer. Det tidligere triste, deprimerende område ved Halmtorvet har undergået mange og store forandringer til det bedre. Vi begynder derfor med at se på Hovedbanegården, og det gamle Vestre Elektricitetsværk samt den over 300 år gamle Abel Cathrines Stiftelse, der blev oprettet for syge, elendige og sengeliggende fattige". Siden begiver vi os til Hotel og Restaurantskolen i Den Hvide Kødby på Halmtorvet. Her skal vi høre om uddannelsen og se de forskellige uddannelsessteder. Det flot udførte funktionalistiske byggeri fra 1930'erne, der blev fredet i 90'erne, var ved sin opførelse medvirkende til et stort hygiejnisk fremskridt. På området finder vi også Øksnehallen, der blev opført i 1901, oprindelig som salgshal for storkreaturer. I tilknytning hertil ligger Den brune Kødby, hvoraf en del af arealet nu benyttes til idrætsfaciliteter. Her skal vi besøge den ret så nye DGI-by og høre om deres forskellige tilbud indenfor sport o. lign. I prisen er inkluderet frokost men ikke drikkevarer. Pris: 280 kr. R.pris 225 kr. Mødested: Københavns Hovedbanegård, under uret D. 25 marts 3024 torsdag

21 I VII C. Dansk Arkitekturcenters arkitekturguide 2004 VESTERBROS FORVANDLING I den tætte bydel, Vesterbro, er der gennem de seneste 10 år gennemført en omfattende byfornyelse. Der er opført nye huse, de gamle forhuse er moderniseret og istandsat med respekt for de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, og baghusene er erstattet af grønne fællesgårde. Flere af de offentlige byrum og pladser er lagt om og har fået nyt liv, så den gamle bydel er næsten ikke til at kende igen. Nye facader Vi begynder turen på en af kvarterets nyomlagte pladser - Halmtorvet. Torvet udgør sammen med Sønder Boulevard et vigtigt rekreativt byrum gennem det tætte kvarter. Pladsen, der strækker sig fra Hovedbanegården til Skelbækgade er omlagt, så den danner et forløb med forskellige afsnit og opholdsmuligheder på bænke og bassinkanter. I de nyrenoverede huse omkring er der opstået et rigt caféliv, der har været medvirkende til at gøre torvet til et af kvarterets 'hotspots'. DET PRÆMIEREDE VESTERBRO Siden 1903 har Københavns Kommune tilskyndet arkitektonisk kvalitet ved at præmiere gode og smukke bygninger. Der er præmieret godt 500 bygværker, der tilsammen tegner 100 års arkitektur- og kulturhistorie. Præmieringerne afspejler de herskende holdninger og opfattelser blandt politikere og arkitekter gennem årene. Det var hovedsageligt huse, der blev præmieret de første år, men efterhånden er spredningen blevet større. I dag bliver også torve, pladser og byinventar præmieret. En lille byvandring på Vesterbro giver et fint billede af bredden i de 100 års præmieringer. Ad Absalonsgade til Halmtorvet Vi vender om og går tilbage ad Vesterbrogade til Bymuseet og Absalonsgade. Hvis man gerne vil have bygningerne på byvandringen sat ind i en historisk sammenhæng, er det udbytterigt at besøge bymuseet. Herefter kan turen fortsætte ad Absalonsgade, der op mod Vesterbrogade er museumsgade med gadeinteriør fra omkring For enden af Absalonsgade kommer vi til Halmtorvet, og ser her Peter Abelins markante gavlmaleri på gavlen af ejendommen Halmtovet 29. Det blev præmieret i På hjørnet Halmtorvet-Gasværksvej ligger Prangerhuset. Det nye almene boligbyggeri blev præmieret i Prangerhuset er et eksempel på indpasning af nyt byggeri i en byfornyelseskarré. Facaderne domineres af markante hjørnealtaner, høje trappetårne og store vinduespartier formet som franske altandøre. De store ateliervinduer fremhæver det zinkbeklædte københavnertag. På modsatte side ligger Den hvide Kødby fra Det er et af de mest helstøbte eksempler på funktionalismens erhvervsbyggerier, og den blev derfor fredet i I dag huser byen forskellige produktionsvirksomheder og et stort engros supermarked. Vi fortsætter videre ind i Den brune Kødby til Øksnehallen, der fik sin præmie i 1996 i kategorien Restaurering/ombygning. I den store udstillingshal kan man stadig fornemme hallens oprindelige funktion som salgshal for levende kvæg. Det store, rå rum er bevaret, og den fint detaljerede konstruktion i støbejern og træ er en udstilling i sig selv - specielt når der falder sollys gennem ovenlysvinduerne. Vi slutter uden for Øksnehallen på det nyrenoverede Halmtorv. Halmtorvet, der i mange år var tilholdssted for prostituerede og narkohandlere, er nu blevet et eftertragtet og charmerende byrum med bl.a. springvand, petanque og streetbasket. Torvet er et meget levende fysisk eksempel på en vellykket kvarterløftsstrategi. Torvet er dog (endnu) ikke præmieret. 49

22 II Bilag VIII. Transskription af tv-udsendelsen Hammerslags besøg på Halmtorvet I udsendelsen skal to hold bestående af en mandlig og kvindelig ejendomsmægler fra henholdsvis Vest- og Østdanmark gætte boligpriser. I tv-programmet præsenteres udsendelsen med følgende tekst: Berømt og berygtet beliggenhed: Hammerslag undersøger hvad et blakket ry betyder for boligprisen. Halmtorvet på Vesterbro får i disse år en ansigtsløftning, men har det også løftet priserne? Næste stop på hammerslags-turen er Københavns nordvest kvarter hvor mennesker, der ikke kan eller vil være med i prisfesten i hovedstadens centrum, stadig kan købe en bolig. Dagens sidste udfordring finder Peter Ingemann i et helt almindeligt parcelhus i en ikke helt almindelig kommune. Hvad koster et enkelt hus i gasbeton, når det ligger i Farum kommune? Forkortelser anvendt i transskriptionen: V: Værten EM: EjendomsMægler ØM: Hold Øst Mand ØK: Hold Øst Kvinde { } bruges når værten afbryder Værten introducerer on location stående ved siden af et af de forhøjede græsarealer: V: Der var en gang hvor dagens tilbud i det her område, det lød på fransk og dansk og lidt græsk, hvis man havde råd, og rygeheroin...ja det kunne man også få ved at gå lidt rundt her. Men det er en saga blot. I dag er området blevet kraftigt saneret, og de trendy cafeer, de er rykket ind i stedet for, og nu serveres der cafe latte - mælkekaffe ville jyderne nok sige - på disken i stedet for. Velkommen til Hammerslag. Vi er taget til Halmtorvet på Vesterbro lige i hjertet af landets hovedstad: København. Pause og skift til ny scene omkring interview med den lokale ejendomsmægler... V: Ja nu har jeg jo her i min indledende tale spillet lidt på fordommene om Halmtorvet, men det er vel ikke helt løgn, at vi ikke skal ret mange år tilbage, før at det så noget anderledes ud her ikk? EM: Nej, det har du fuldstændig ret i, det har jo været...været lidt af et kvarter for nogle år tilbage, men det har været igennem...de fleste ejendomme herinde har været igennem omfattende byfornyelse, og det gør også at øøh faktisk det meste af området fremstår utrolig flot idag. Der er stadig lidt ejendomme herinde der ikke har været igennem, men øh det er blevet rigtig flot herinde, og nu har vi også været pakket lidt ind i stilladser igennem nogle år og nu er vi blevet pakket lidt ud igen hvis man kan sige det på den måde {V: Det ser pænt ud her!} og så kan man se hvor flot det er blevet her. V: Hvad med køberne...er det et sted de virkelig gerne vil hen og bo i København...er det her? EM: Det er det, Det er det...vi mærker det, som at folk ringer til os og siger "Vi vil bare bo på Vesterbro" det' nærmest...er der et værelse for lidt eller for meget, det er sådan set underordnet, de vil bare gerne bo her. V: Men...Men hvorfor..fordi Vesterbro...altså vi har jo stadig Istedgade ikke så langt herfra, og der er stadig lidt af den gamle del af Vesterbro..måske tilbage. Hvad er det der er så populært her? EM: Jo men, man kan sige der er også kommet en masse spændende designerforretninger, trendy cafeer og så videre, og vi er jo også...vi er jo faktisk midt i byen. Vi har Rådhuspladsen, Tivoli lige fem minutters gang herfra og så ligger DGI-byen, Fisketorvet og det...du har det hele indenfor rigtig rigtig {V: Ja byens puls her!}kort afstand og så netop også...du har byens puls ikk', og du har stadig lidt af det gamle Vesterbro tilbage, som også er lidt af charmen herinde. 50

23 II Værten præsenterer nu de deltagende ejendomsmæglere der udgør to hold fra henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark. Til sidstnævnte henvender han sig og siger: V: og jer har vi jo rykket op ved rode og hewen helt herover på Sjælland...I er uden for lokalområdet ikk? ØM: Ja, lige præcis ja ØK: Jo, det må man sige V: Hvad siger I, når jeg siger Halmtorvet? ØM: uuuhhwha frække piger! V: Hehehe soldatertiden ikk' hehe {ØM: Hahaha} ØK: Knapt så spændende område..måske..{v:ja?}jeg ved det ikke..stadig centralt V: Jeg skal hjælpe jer, det er blevet et spændende område idag ØK: Ja? ØM: Okay Så bliver der snakket om lang fordelingsentre, køkken fra 90'erne, stuer ensuite, sildebensparket fra 30'erne, ægte romersk stuk (ikke det der flamingo-noget) og fløjdøre. Der kigges ud af termovinduerne til Halmtorvet og Værten proklamerer, mens han peger op af det, der er Sdr. Boulevard: V: og herop af...længere op af Halmtorvet, der vil man fortsætte den her renovering...sanering af kvarteret, det grønne græsareal vil blive belagt med brosten, og man vil lave alleer og så videre. ØK: Ja ØM: Okay 51