Miljørapport med VVM og Miljøvurdering. Vindmøller ved Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt - April 2013

Transkript

1 Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt - April 2013

2 Vindmøller ved Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt Miljørapport med VVM og Miljøvurdering April 2013 Vesthimmerlands Kommune Udgiver: Hjørring Kommune Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth Bidrag fra: WindPro-beregninger: Siemens Wind Power A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Christian Achermann, Landskab og planlægning Marine Observers ved Biolog Jan Durinck NielsenBioConsult ved Elsemarie Krag Nielsen Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen VINDMØLLER VED EGEBJERG 2

3 INDHOLDS FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Projektforslag og alternativ Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner Den videre procedure PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabets dannelse og form Kulturlandskabet Kulturhistoriske interesser Visuelle forhold Samlet vurdering af landskabelig påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støjberegninger Skyggekastberegninger Reflekser Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF. MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger SUNDHED OG OVERVÅGNING Indledning Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning af nabobeboelser Skyggekastgener for nabobeboelser Overvågningsprogram REFRENCELISTE BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegning Bilag 2 - Støjberegning for projektforslag (udendørs opholdsareal - scenarie 1) Bilag 3 - Støjberegning for projektforslag (udendørs opholdsareal - scenarie 2) Bilag 4 - Støjberegning ved Lørslev (udendørs opholdsareal - scenarie 1) Bilag 5 - Støjberegning ved Lørslev (udendørs opholdsareal - scenarie 2) Bilag 6 - Støjberegning for projektforslag (lavfrekvent indendørs - scenarie 1) Bilag 7 - Støjberegning for projektforslag (lavfrekvent indendørs - scenarie 2) Bilag 8 - Støjberegning ved Lørslev (lavfrekvent indendørs - scenarie 1) Bilag 9 - Støjberegning ved Lørslev (lavfrekvent indendørs - scenarie 2) Bilag 10 - Skyggekastberegning for projektforslag VINDMØLLER VED EGEBJERG

4 FORORD GK Energi ApS og lodsejer Per Kirketerp har i fællesskab ansøgt om opstilling af 6 stk. 3 MWmøller ved gården Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt. For at projektet kan gennemføres, skal Hjørring Kommune udarbejde en lokalplan og et kommuneplantillæg, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og SMV (Strategisk Miljøvurdering) af planlægningen for vindmølleprojektet ved Egebjerg. Hjørring Kommune vil sideløbende udsende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for vindmølleområdet. VINDMØLLER VED EGEBJERG 4

5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt. Projekt Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af seks 3,0 MW Siemensmøller med en totalhøjde på ca. 149 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 92,5 meter over terræn og rotorens diameter er 113 meter. Dette giver et forhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,22, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens retningelinjer. Alternativt vil der være mulighed for at opstille tilsvarende Vestas-møller med en totalhøjde på lige under 150 meter. Det er en forudsætning for projektet, at i alt fem beboelser i området omkring Egebjerg nedlægges. Det er endvidere en forudsætning, at der nedtages mindst én af de fire eksisterende møller på 660 kw med en totalhøjde på ca. 69 meter, som er placeret ved Lørslev vest for de planlagte møller. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Dette indebærer at alle fire eksisterende møller ved Lørslev bliver stående. Vindmøllerne opstilles på en række, som er orienteret fra sydøst mod nordvest. Dette er optimalt i forhold til fremherskende vindretninger, og møllerne kan derfor opstilles relativt tæt sammen med en indbyrdes afstand på ca. 321 meter, hvilket svarer til knap tre gange rotordiameteren. Møllerne vurderes generelt at fremstå som et harmonisk, samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige opstillingsprincip, samt møllernes ensartede indbyrdes afstand og harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter. Der anlægges ca. fem meter brede grusveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal (kranplads) på op til m 2. Herudover skal der opføres to eller tre teknik- og kabelskure på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de seks nye møller vil årligt kunne forsyne ca enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. For at undgå støvgener, vil der blive stillet krav om, at grusvejene vandes i tilfælde af tørvejr. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 meter til beboelser og til offentlige veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Mølleområdet er placeret i et relativt fladt, lavtliggende landskab, som strækker sig mod vest til Vesterhavet. Området lå under hav ved afslutningen af sidste istid, og mod nord ved Sønderskov, mod sydøst ved Ugilt samt længere mod øst ligger de tidligere kystskrænter i forbindelse med højtliggende moræneaflejringer med kuperet terræn. Projektområdet indgår i et landbrugsområde med store åbne marker med spredte læhegn og mindre beplantninger. I de højtliggende, kuperede landskaber mod nord og øst er der flere større skovområder, og disse landskaber er i kommuneplanen udpeget som særligt bevaringsværdige. Herudover er der ikke særlige landskabelige interesser i umiddelbar nærhed af mølleområdet. Udover de mindre landsbyer Sønderskov og Ugilt, som begge ligger omkring 900 meter fra møllerne, er der spredt bebyggelse i det åbne land omkring mølleområdet, hvorfra vindmøllerne vil dominere landskabsbilledet. Dette gælder også i forhold til Uggerby Å umiddelbart nord for mølleanlægget. Lidt længere mod nord passerer Frederikshavnsvej / Hjørringvej (Rute 35) og jernbanen mellem Hjørring og Frederikshavn, hvorfra møllerne vil opleves som et markant indslag i landskabet mod syd. Lørslev ligger ca. 2,3 km mod sydvest, og herfra vil udsynet til møllerne være begrænset. Tilsvarende gælder i forhold til de lidt større bysamfund Tårs og Sindal, der ligger ca. 4,5 km mod henholdsvis syd og nordøst. Fra Hjørring, der ligger ca. 6 km mod vest, vil møllerne kunne være 5 VINDMØLLER VED EGEBJERG

6 synlige fra de højtliggende Hjørring Bjerge nord for den centrale del af byen og fra dele af den østlige udkant af byen, herunder visse strækninger af Motorvej E39, hvor udsynet i forvejen er præget af industrianlæg, eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg. Fra de særligt bevaringsværdige landskaber mod øst og nord vil udsynet til møllerne ofte være begrænset af de mange større skovområder, men møllerne vil være synlige fra større åbne landskabsrum. Dette gælder også i forhold til de lavtliggende områder omkring Uggerby Å vest for Tårs og syd for Sindal. På større afstand vil møllerne primært være synlige fra enkelte højtliggende punkter i terrænet mod nord og vest, herunder eksempelvis Hellehøj, Børglum Kloster og Rubjerg Knude. På grund af afstanden kræves dog god sigtbarhed, og møllerne vil ikke have væsentlig betydning for oplevelsen af landskabet. Eksisterende vindmøller Udover vindmøllerne ved Lørslev mod vest, er de nærmeste eksisterende møller placeret mod nordvest ved Enggården og mod syd ved Tårs. Øvrige eksisterende og planlagte vindmøller er placeret mere end 4,2 km fra de nye vindmøller, hvilket svarer til 28 gange de planlagte vindmøllers totalhøjde. Fra nogle punkter i landskabet vil der være et visuelt sammenfald med de nye vindmøller, men set fra landskaberne mod vest indgår de nye vindmøller generelt i et kulturlandskab præget af flere spredte møllegrupper og øvrige tekniske anlæg. VINDMØLLER VED EGEBJERG Kulturhistorie Mølleprojektet vil ikke berøre fredede fortidsminder eller beskyttede diger, men der er registreret flere arkæologiske fund i nærheden. Det anbefales derfor, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af de berørte arealer inden anlægsarbejderne påbegyndes for at afklare, om der er ukendte fortidsminder i området. Der er to kirker indenfor en afstand af ca. 4,2 km. Den nærmeste kirke er Ugilt Kirke, der ligger ca. 1 km sydøst for møllerækken. Vindmøllerne vil være markante set fra den nordlige del af kirkegården, men møllerne vurderes ikke at have væsentlig betydning for indsynet til kirken fra det omkringliggende landskab, hvor kirken kun markerer sig i begrænset omfang. Ved ankomst fra syd vil kirken kun kortvarigt optræde i samme landskabsbillede som vindmøllerne. Astrup Kirke vil ikke blive påvirket på grund af afstanden på ca. 4,2 km og de terrænmæssige forhold. På grund af afstandsforholdene vil der heller ikke være nogen væsentlig visuel påvirkning af de nærmeste udpegede kulturmiljøer, og bortset fra den såkaldte provst Exner fredning umiddelbart omkring Ugilt Kirke er der ligeledes stor afstand til fredede områder. Fire af de fem beboelser, som forudsættes nedlagt, er beliggende i bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige. Der kræves således særlig tilladelse såfremt bygningerne påtænkes nedrevet. Nabobeboelser Projektet overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange vindmøllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til 600 meter for de planlagte møller. Der er ca. 607 meter til nærmeste beboelse, idet det forudsættes, at beboelserne ved Egebjergvej 75, 84, 125/127 og 126 nedlægges. 6 Støj, skyggekast og reflekser Af hensyn til overholdelse af støjkrav ved Lørslev er der udarbejdet to scenarier. Scenarie 1 forudsætter, at mindst to af de eksisterende fire møller ved Lørslev nedtages. Da der foreløbigt kun er indgået aftale om nedtagning af den ene af møllerne, er der udarbejdet scenarie 2, hvor der kun nedtages én mølle. Dette forudsætter, at der foretages en regulering af afgrænsningen af rammeområdet for støjfølsom arealanvendelse i den vestlige del af Lørslev, som angivet i forslaget til kommuneplantillæg nr. 39, og at de nye vindmøller ved Egebjerg støjdæmpes mere end forudsat i scenarie 1. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 41,4 / 42,4 db(a) i scenarie 1 og 40,0 / 40,3 db(a) i scenarie 2 ved den nabobeboelse i det åbne land omkring møllerne ved Egebjerg, som påvirkes mest. Grænseværdierne på 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s for udendørs opholdsarealer ved beboelsen er således overholdt. Landsbyerne Sønderskov og Ugilt er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Ved Ugilt, som er den af de to landsbyer, der påvirkes mest, er der beregnet et støjbidrag på 37,0 / 37,9 db(a) i scenarie 1 og 35,8 / 36,1 db(a) i scenarie 2 ved den nærmeste del af landsbyen. Grænseværdierne på 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s kan således overholdes. Ved den nærmeste nabobeboelse i det åbne land omkring de eksisterende vindmøller ved Lørslev, er der beregnet et samlet støjbidrag på 40,6 / 41,3 db(a) i scenarie 1 og 41,1 / 41,8 db(a) i scenarie 2. Ved landsbyen Lørslev, som er omfat-

7 tet af de skærpede støjkrav på 37 / 39 db(a), er der beregnet et samlet støjbidrag på 36,6 / 37,4 db(a) ved den nærmeste del af det eksisterende rammeområde i scenarie 1 og 37,0 / 37,7 db(a) ved den ændrede afgrænsning af rammeområdet i scenarie 2. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 14,2 / 16,2 db i scenarie 1 og 13,7 / 15,7 db i scenarie 2 ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s ved den nabobeboelse omkring de nye møller ved Egebjerg, som påvirkes mest. I området omkring de eksisterende møller ved Lørslev er den lavfrekvente støj indendørs beregnet til 16,7 / 17,3 db i scenarie 1 og 17,3 / 17,9 db i scenarie 2 ved den nabobeboelse, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et skyggekast på 20 timer og 30 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Den anbefalede grænseværdi på 10 timers reelt skyggekast pr. år er herudover overskredet ved yderligere 11 nabobeboelser, mens der vil være omkring 8 timers skyggekast eller mindre ved alle øvrige nabobeboelser. For at sikre at ingen nabobeboelser udsættes for mere end 10 timers skyggekast pr. år, vil der blive installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så hver enkelt mølle kan stoppes i nødvendigt omfang. I beregningerne er der ikke taget højde for en eventuel afskærmende virkning af beplantning og bebyggelse omkring beboelserne. Vindmøllerne vurderes ikke at give væsentlige gener med reflekser, idet vingerne på møllerne er overfladebehandlede, så de fremstår med lavt glanstal. Miljømæssige forhold Luft, jord og vand Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne medføre en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på op til ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Et areal omkring det eksisterende bygningsanlæg ved Egebjerg er kortlagt som forurenet på vidensniveau 1, hvilket indebærer, at flytning af jord fra ejendommen skal anmeldes til Hjørring Kommune inden opgravning påbegyndes. Hvis der under anlægsarbejderne træffes forurening, skal arbejdet standses og Hjørring Kommune underrettes. Projektområdet ligger indenfor et område med almindelige drikkevandsinteresser. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes derfor ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Natur Der er relativt stor afstand til de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder i landskabet omkring vindmølleområdet. Afstanden til det nærmeste EF-habitatområde er ca. 7,5 km, og der er mere en 15 km til de nærmeste EFfuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. På grund af afstanden vurderes områderne ikke at blive påvirket af mølleprojektet. Der er heller ingen vildreservater i nærheden af mølleområdet. Der vurderes at være almindeligt forekommende fuglearter i mølleområdet. På de lavtliggende arealer omkring Uggerby Å nord for møllerne er der registreret flere trækkende fuglearter, herunder større flokke af Sangsvaner, Kortnæbbede gæs, Grågæs og Hjejler samt enkelte Bramgæs, Pibesvaner og Knopsvaner. Indenfor en afstand af 2-5 km er der endvidere observeret enkelte Engsnarrer. Flere undersøgelser har vist, at fugle navigerer sikkert omkring vindmøller, som ikke udgør nogen væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Der er registreret flere flagermus, herunder Dværgflagermus, Vand-/Damflagermus og Sydflagermus i området. Flagermusene er fortrinsvis observeret ved vandhuller, langs læhegn og ved bevoksninger med træer. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af enkelte flagermus, men for at reducere risikoen for kollisioner med møllerne anbefales, at læhegn indenfor en radius af 200 meter fjernes, og at beplantningen i den vestligste del af haven ved Egebjerg fjernes. Som erstatning kan der plantes nye levende hegn eller skov på sikker afstand af møllerne i tilknytning til den eksisterende skov øst for Egebjerg eller i forbindelse med beplantningen i haven ved ejendommen nordvest for Egebjerg, hvor beboelsen nedlægges i forbindelse med projektet. 7 VINDMØLLER VED EGEBJERG

8 Der anbefales herudover en række naturforbedringer, som samlet set kan forbedre levestederne for ikke blot flagermus, men også for småfugle, krybdyr, padder, insekter og eventuelt fisk. Disse tiltag omfatter blandt andet etablering af et nyt vandhul eksempelvis syd for Egebjerg eller ved ejendommen nordvest for Egebjerg. Endvidere kan der etableres udyrkede sprøjte- og gødskningsfri zoner langs veje og kranpladser i tilknytning til allerede beskyttede naturarealer, og etableres sydvendte jordvolde og mindre stenbunker på passende steder. Kranpladsernes belægninger af næringsfattig grus vil give grobund for næringsfattige plantesamfund og sikre, at pladserne ikke gror til med buske eller høje urter. De konkrete krav til naturforbedrende tiltag vil blive fastlagt i VVM-tilladelsen til projektet. Udover påvirkningen af flagermus er der foretaget en vurdering i forhold til påvirkningen af øvrige særligt beskyttede dyre- og plantearter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV. Odder, Markfirben, Spidssnudet frø, Løgfrø, Strandtudse og Stor vandsalamander kan potentielt forekomme i området. Oddere i forbindelse med åsystemet ved Uggerby Å vurderes ikke at blive påvirket, og opstillingen af vindmøllerne med tilhørende vejanlæg vil ikke berøre vandhuller eller påvirke levesteder for Markfirben og padder. Mølleprojektet vil have en forstyrrende effekt på områdets pattedyr i anlægsfasen, men undersøgelser tyder på, at krondyr, rådyr, ræv og hare tilvænner sig forstyrrelsen fra møllerne i driftsfasen. Der er flere arealer i mølleområdet, som er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, og som ikke må berøres af anlægsarbejderne. Nord for møllerækken i en afstand af ca. 70 meter er der arealer med overdrev samt mose og eng VINDMØLLER VED EGEBJERG længere mod nord i tilknytning til Uggerby Å, der ligeledes er udpeget som beskyttet å og omfattet af en åbeskyttelseslinje på 150 meter. Møllerne opstilles udenfor beskyttelseslinjen. I den nordlige del af mølleområdet er der endvidere en beskyttet sø og mose øst for møllerækken i en afstand af meter fra nærmeste mølle, og i den sydlige del af mølleområdet er der et mindre vandhul nær adgangsvejen til den sydligste mølle. Den eksisterende adgangsvej til Egebjerg, der ligeledes benyttes som tilkørselsvej til den sydlige del af møllerækken, krydser et mindre vandløb med engarealer på nordsiden. Overkørslen udgør en spærring for fisk, idet der er en niveauforskel mellem vandløbet og rørunderføringen. Ved eventuelt behov for at forstærke overkørslen i forbindelse med mølleprojektet, kunne rørunderføringen med fordel udskiftes, hvilket imidlertid vil kræve dispensation fra Hjørring Kommune. Uggerby Å udgør en økologisk forbindelse, og herudover er der udpeget økologiske forbindelser vest og sydøst for mølleområdet, som ikke vil blive berørt af mølleprojektet. Arealer omkring åsystemet i forbindelse med Uggerby Å, herunder det mindre vandløb, som krydser møllerækken, er udpeget som lavbundsarealer, men mølleprojektet vil ikke være til hinder for en eventuel hævning af vandstanden i området i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt. Friluftsliv I kommuneplanen er der udpeget et særligt rekreativt planlægningsområde, som ligger mere end 7 km nordøst for mølleområdet og således ikke påvirkes væsentligt. Herudover er der rekreative interesser i forbindelse med de værdifulde og særligt værdifulde 8 naturområder, som er udpeget i kommuneplanen. De nærmeste områder omfatter arealer omkring Linderumgårds Plantage umiddelbart sydøst for mølleområdet og omkring Bøgsted Plantage og Slotved Skov godt 1 km mod nordøst. Møllerne vil være synlige fra dele af de højt beliggende og åbne arealer omkring skovene, men mølleprojektet vil ikke påvirke befolkningens adgang til disse områder. I Linderumgårds Plantage ligger motorsportsbanen 'Sønderskov Banen', men herudover er der ikke kortlagt rekreative ferie- og fritidsanlæg i nærheden af mølleområdet. I nærområdet knytter friluftsinteresserne sig særligt til Uggerby Å, hvor der er mulighed for lystfiskeri. Der er overvejelser om at etablere en handicapegnet sti på nordsiden af åen. Det er desuden tilladt at sejle med robåd, kajak og kano på Uggerby Å fra Ilbro til udmundingen i Skagerrak. Vindmøllerne vil være visuelt dominerende i forhold til den nærmest beliggende strækning af åen, som desuden vil være påvirket af støj og skyggekast fra møllerne. Andre forhold Mølleområdet ligger indenfor et område, der er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Projektet er ikke i konflikt med udpegningen, idet der fortsat vil kunne drives landbrug i området, og de berørte arealer vil blive tilbageført til landbrugsdrift, når vindmølledriften indstilles. Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til skovrejsning og råstofindvinding, eller at påvirke planer for byudvikling eller udbygning af overordnede veje og jernbanenettet.

9 Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkes efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (møllehatten). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder i området, og der er ingen militære anlæg. Ved den nordlige del af møllerækken er der i henhold til kommuneplanen en reservation til en højspændingsledning, og det skal undersøges om reservationen kan udnyttes ved tilkobling af møllerne til el-nettet. Der er endvidere et eksisterende højspændingskabel til en transformer ved Egebjerg, som krydses af adgangsvejen til den sydlige del af møllerækken. Kablet skal respekteres ved etablering af kabler mellem de planlagte møller. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle gældende afstandskrav og grænseværdier for støj og skyggekast kan overholdes i forhold til nabobeboelser. Opstillingen af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Der vil ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold. Der vil ligeledes ikke være nogen påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser omkring projektområdet ved Egebjerg eller i forhold til områdets natur, herunder dyreliv og rekreative interesser. Der vil ikke være behov for at nedlægge i alt fem beboelser i området omkring Egebjerg, og en eventuel regulering af rammeområdet for støjfølsom arealanvendelse ved Lørslev. Alle fire vindmøller ved Lørslev vil blive stående, og man vil ikke opnå den reduktion af især støjpåvirkningen, som man ellers ville kunne opnå ved nedtagning af én eller to af de eksisterende vindmøller. Der vil desuden ikke samlet set ske en reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller kan overholde de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser, idet det forudsættes at alle møllerne får installeret teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af det konkrete behov for skyggestop. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. Inden opførelsen af vindmøllerne kan påbegyndes, skal der endvidere meddeles VVMtilladelse med tilknyttede vilkår for anlægget. 9 VINDMØLLER VED EGEBJERG

10 VINDMØLLER VED EGEBJERG 10

11 1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativ Baggrund GK Energi ApS og lodsejer Per Kirketerp har i fællesskab ansøgt om opstilling af 6 stk. 3 MWmøller ved gården Egebjerg mellem Sønderskov og Ugilt. I Hjørring Kommuneplan 2009 er et område mellem Sønderskov og Ugilt udlagt til potentielt vindmølleområde, hvor en nærmere planlægning skal afklare muligheden for opstilling af 3 vindmøller. I forhold til afgrænsningen af området i kommuneplanen ønsker ansøger at udvide området mod nord, så det kan rumme 6 møller. Udvidelsen Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. sker ved at nedlægge boligerne ved Egebjergvej 75, 84, 125/127 og 126, idet der skal holdes en afstand på min. 600 meter til nabobeboelse. Afstandskrav til øvrige nabobeboelser overholdes, og møllerækkens orientering i forhold til fremherskende vindretninger er optimal, hvilket betyder, at den indbyrdes afstand mellem møllerne kan minimeres. Den mulige udvidelse af mølleområdet blev skitseret i foroffentlighedsfasen, og efterfølgende har Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune på mødet den 19. december 2011 besluttet, at der skal arbejdes videre med det ansøgte projekt med 6 møller med en totalhøjde på maksimum 150 meter. Det er kommunens vurdering, at der ikke er rimelige, realistiske alternativer, som skal belyses Figur 1.2. Projektforslagets mølleplaceringer. i miljørapporten. Et forslag, som fremkom i foroffentlighedsfasen, om opstilling af færre og mindre møller skal derfor ikke belyses nærmere, da der dels er tale om en misforståelse af beliggenheden af det i kommuneplanen udlagte potentielle vindmølleområde, og dels vil mindre møller ikke nødvendigvis resultere i mindre støj, da der vil være tale om lidt ældre mølletyper med et højere støjniveau end den mølletype, som ansøger aktuelt ønsker at anvende. På denne baggrund er det besluttet udelukkende at belyse det ansøgte projektforslag og det lovbefalede 0-alternativ, hvor der ikke opstilles møller. Projektforslag Projektforslaget omfatter 6 Siemens-møller på 3,0 MW med en navhøjde på 92,5 meter, en rotordiameter på 113 meter og en totalhøjde på ca. 149 meter til vingespids i topstilling. Inden for disse rammer vil der principielt ligeledes kunne opstilles Vestas-møller på 3,0 MW med en navhøjde på 94 meter, en rotordiameter på 112 meter og en totalhøjde på lige under 150 meter. I forbindelse med projektet vil mindst én af de fire eksisterende møller ved Lørslev blive nedtaget. 0-alternativ Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. De nye møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere påvirkning af området mellem Sønderskov og Ugilt. Der vil stadig være 4 møller ved Lørslev i en årrække frem, hvor der således vil være mere støj end ved en realisering af projektforslaget og nedtagning af en eller to af de eksisterende møller. Der sker desuden ingen yderligere fortrængning af bl.a. CO VINDMØLLER VED EGEBJERG

12 1.2. Hovedproblemer Denne miljørapport fokuserer på en række hovedproblemer. For det første beskrives genevirkninger for de omkringboende og i forhold til de landskabelige påvirkninger. Selv om mølleprojektet overholder gældende love, kan møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. Det gælder især støj- og skyggekastgener. Samtidig har mølleprojektet landskabelige konsekvenser, og påvirkningen af og samspillet med de nærmest beliggende møllegrupper og nye mulige vindmølleområder beskrives og vurderes. For det andet beskrives og vurderes påvirkningen af områdets natur, herunder 3-arealer. Desuden beskrives og vurderes påvirkningen af det omkringliggende landskabs natur - herunder også de internationale naturbeskyttelsesinteresser. For det tredje redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser - både i nærområdet og længere væk, samt mølleprojektets samspil med områdets mest markante kirker. For det fjerde beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé og indeholder 7 afsnit - en VVM-redegørelse (afsnit 1-6) samt et afsnit vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (afsnit 7). VINDMØLLER VED EGEBJERG Det første afsnit beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Det andet afsnit giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og taget ned. Det tredje afsnit omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af møllerne set fra udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde afsnit beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Det femte afsnit beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger er udelukkende positive, mens andre vil opfattes som negative. Det sjette afsnit omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter. Det syvende afsnit indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de kommende år vil overholde gældende love og regler Lovgivning og planlægning Planloven Vurdering af virkninger på miljøet 'Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 937 af 24/09/2009), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' (BEK nr af 15/12/2010), som fastsætter, at der, som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVMredegørelse). VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og komme med bemærkninger, som kan forbedre Byrådets beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som

13 herudover har været undersøgt, herunder 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK 936 af 24/09/2009). Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen. Sammen med det indledende ikke-tekniske resumé samt afsnit 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Byrådet i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Afstandskravet, der ligeledes gælder i forhold til jernbaner, er efterfølgende ændret så udgangspunktet er mindst 1 gange møllens totalhøjde. Hvis der foreligger konkrete sikkerhedsmæssige problemer, kan afstandskravet blive større, men det vil aldrig overstige 1,7 gange møllehøjden. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr af 08/11/2011). Loven fastsætter, at der, inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal 13 VINDMØLLER VED EGEBJERG

14 indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Kravet på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastsætter også, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl inden for en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser om en grøn ordning, som giver Byrådet mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer, hvilket indebærer at projektforslagets 6 vindmøller på hver 3,0 MW vil kunne opnå en samlet ramme på kr. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Vindmøllerne er omfattet af Miljøministeriets VINDMØLLER VED EGEBJERG 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller' (BEK nr af 15/12/2011). I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 42 og 44 db(a) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder, der anvendes til eller er udlagt til støj følsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde), eller områder, der i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til rekreativ anvendelse, er der fastsat grænseværdier på henholdsvis 37 og 39 db(a) i det mest støjbelastede punkt. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Hjørring Kommune kan som tilsynsmyndighed kræve, at der bliver udført kontrollerende støjmåling. Teknisk certificeringsordning Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller (BEK nr. 73 af 25/01/2013) fastsætter bestemmelser om certificering af vindmøller, herunder projektcertificering ved opstilling af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2, samt bestemmelser for vedligeholdelse, service og indberetning af havari. Formålet hermed er at sikre, at vindmøllerne opfylder fastsatte krav til energiproduktion, sikkerhed og miljø, samt at vindmøllerne serviceres og vedligeholdes som 14 foreskrevet. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at producenten eller leverandøren af en vindmølle er ansvarlig for, at der er gennemført en CE-mærkning, og at vindmøllen ved levering ledsages af en EF-overensstemmelseserklæring for overholdelse af krav til sikkerhed og sundhed. Certificering af vindmøller med et rotorareal på over 40 m 2 og projektcertificering af vindmøller med et rotorareal på over 200 m 2 skal som minimum omfatte krav svarende til de obligatoriske moduler og krav til henholdsvis type- eller prototypecertificering og projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN Certificeringen skal endvidere omfatte en kildestøjsmåling udført i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Ejeren af vindmøllen er ansvarlig for, at der inden idriftsættelse foreligger et gyldigt projektcertifikat udstedt af en certificeret virksomhed og udstedt for en bestemt placering til ejeren af en vindmølle eller et vindmølleprojekt. Ejeren af vindmøllen har desuden pligt til at sikre, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed, så længe møllen er i drift. Ved hver service skal der udarbejdes en servicerapport, og for vindmøller, der forudsættes at operere med særlige støjbegrænsende foranstaltninger, skal støjindstillingen aflæses ved hver service. Ved større skader og skader af sikkerhedsmæssig betydning har ejeren af vindmøllen pligt til straks at indsende oplysninger herom til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller.

15 Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) beskytter naturtyper ( 3-områder), og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i - eller i nærheden af mølleområderne, er behandlet i afsnit 5. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV, redegøres ligeledes for vindmøllernes betydning for en række beskyttede arter, herunder flagermus, odder, markfirben, padder m. fl. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder bl.a. i 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. I VVMredegørelsen omhandler det primært afsnittet om retablering af arealet, når møllerne nedtages. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. 'Bekendtgørelse af lov om okker' (LBK nr. 934 af 24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse må på begyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. 29a, eller fortidsminder, jf. 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelse skal finde sted. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv. (CIR nr af 19/04/2010) foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) kræves jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af en vindmølle med et grundareal på over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 51 i 'Cirkulære om lov om landbrugsejendomme' (CIR nr. 94 af 22/11/2010). Luftfartsloven 'Lov om luftfart' (LBK nr. 959 af 12/09/2011) fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes. De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne fremgår af afsnit 6.2. Kommuneplanen I Hjørring Kommuneplan 2009 er et område mellem Sønderskov og Ugilt udlagt til potentielt vindmølleområde, hvor en nærmere planlægning skal afklare muligheden for opstilling af 3 vindmøller. I forhold til afgrænsningen af området i kommuneplanen ønsker ansøger at udvide området, så det kan rumme 6 møller. Udvidelsen sker ved at nedlægge boligerne ved Egebjergvej 75, 84, 125/127 og 126, idet der skal holdes en afstand på min. 600 meter til nabobeboelse. Den mulige udvidelse af mølleområdet blev skitseret i foroffentlighedsfasen, og Hjørring Kommune har efterfølgende anbefalet, at der arbejdes videre med et projekt med 6 møller. Herudover skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastsætter kommuneplanrammer for det konkrete mølleområde, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og placering. 15 VINDMØLLER VED EGEBJERG

16 Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Egebjerg offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende blandt andet områdets udnyttelse bliver fastlagt. Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nr. 39 med tilhørende Miljørapport (VVM-redegørelse samt Miljøvurdering) og Lokalplan nr L01 Vindmølleområde mellem Sønderskov og Ugilt fremlægges som forslag i minimum 8 ugers offentlig høring, og inden for denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVMtilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Resultat af foroffentlighedsfasen Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en foroffentlighedsfase i perioden 14. august til 11. oktober 2011, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere det fremlagte projektforslag. I foroffentlighedsfasen indkom der 3 bemærkninger til planen: 1) Foreningen for bygnings- og landskabskultur i Hjørring (FBL) har den principielle holdning, at VINDMØLLER VED EGEBJERG så store møller bør placeres på havet. Konkret vurderes det aktuelle område at være velvalgt af flere årsager, da det er åbent og tyndt befolket. Der foreslås specifikt en visualisering af projektet set fra Sønderskovvej, hvor Egebjergvej og Rountvedvej går fra, da landskabet her er mere kuperet og beplantet, hvilket formodes at gøre oplevelsen af vindmølleparken noget fragmenteret. En visualisering fra Sønderskovvej indgår i miljørapporten sammen med en række visualiseringer fra det øvrige omkringliggende landskab på kort og lang afstand. 2) Nabo mod øst på Egebjergvej 84 ønsker at sikre sig, at der opnås en så optimal placering af de 6 møller som muligt. Der er efterfølgende indgået betinget aftale om køb af ejendommen, så beboelsen kan nedlægges. Dette har givet mulighed for optimering af møllerækkens orientering i forhold til fremherskende vindretning og dermed øget produktion samt minimering af skyggegener for ejendommene på vestsiden af møllerne. 3) Nabo mod syd på Præstegårdsvej 35 har bemærkninger til: udvidelsen af mølleområdet ind mod Ugilt, møllernes størrelse, idet så store møller vurderes på drastisk vis at ville ændre de nærmeste naboers udsyn i landskabet og udsigt mod vest mod Hjørring og Rubjerg Knude, støjgener, og til at der ikke er tale om et lokalt forankret vindmølleprojekt. Det foreslås, såfremt der skal opstilles møller i området, at de skal opstilles indenfor det oprindelige område i 16 kommuneplanen, i et antal på max. 3 og med en moderat højde. En sådan vindmøllepark vil være forenelig med områdets størrelse, omgivende bebyggelse, bevaringshensyn og landskabelige værdier. Vindmølleområdet udvides mod nord og dermed væk fra Ugilt og Præstegårdsvej. Det er udgangspunktet i kommuneplanen, at der skal opstilles så store møller som muligt, og blandt andet derfor er områderne afgrænset, så der kan opstilles møller med en højde på 150 m, hvilket indebærer en afstand på mindst 600 m (4 x totalhøjden) til nærmeste boliger, herunder boliger på Præstegårdsvej. Grænser for maksimalt støjniveau er fastlagt i lovgivningen, og der redegøres for disse forhold i miljørapporten, hvor der ligeledes indgår visualiseringer til belysning af de nærmeste naboers udsyn. Mindst 20 % af mølleandelene skal udbydes lokalt til personer med bopæl indenfor en radius af 4,5 km, men herudover er det ikke muligt at stille krav om at et projekt skal være lokalt forankret Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Selve mølleområdet ligger i et stort åbent landskabsrum, som giver god plads til de store vindmøller, og mølleanlæggets enkle opstillingsform og klare visuelle udtryk fornemmes tydeligt fra de omgivende områder. Vindmøllerne vil være markant synlige fra lokalområdet, herunder fra en del af de nærmeste naboejendomme og fra udkanten af landsbyerne Sønderskov og Ugilt. Møllerne vil klart dominere

17 det nære landskabsbillede, og de vil virke markant forstyrrende i forhold til landskabet langs Uggerby Å på strækningen, hvor åen løber tæt forbi mølleområdet. Set fra Frederikshavnsvej / Hjørringvej (Rute 35) og fra jernbanelinjen mellem Hjørring og Frederikshavn vil de nye møller opleves som et markant indslag i landskabet mod syd, når man bevæger sig forbi mølleområdet. Derimod kan det nye anlæg ikke siges at ændre væsentligt på oplevelsen af det åbne land mod øst set fra motorvej E39 forbi Hjørring. Møllernes visuelle betydning vil være meget begrænset fra Sindal og Tårs, men møllerne kan have en vis synlighed fra den nordøstlige og sydøstlige udkant af Hjørring og fra de højtliggende terræner i den nordlige del af byen. Overordnet vurderes det nye mølleanlæg at passe udmærket ind i landskabsbilledet mod øst, som i forvejen er præget af tekniske anlæg. De nye vindmøller vil være markant synlige fra kirkeområdet omkring Ugilt Kirke, men de vil ikke have væsentlig betydning for kirkens visuelle fremtræden set fra de omgivende områder. De mange spredte skovområder både øst, nord, sydvest og sydøst for mølleområdet vil spærre af for udsynet mod møllerne, som derved vil have en meget begrænset synlighed fra en stor del af de omkringliggende områder. Mølleanlægget vurderes derfor ikke at have større betydning i forhold til fredninger og kulturhistoriske interesser, der knytter sig til skovene og områderne omkring dem. Påvirkning af nabobeboelser Beboelserne ved ejendommene Egebjergvej 75, 84, 125/127 og 126 forudsættes nedlagt ved en realisering af projektforslaget. De nærmeste nabobeboelser til de planlagte vindmøller vil være nabo 5 (Tangetvej 119) og nabo 11 (Præstegårdsvej 37), der begge ligger ca. 607 meter fra den sydligste af møllerne, samt nabo 22 (Mølgårdsvej 69), som ligger ca. 608 meter fra den nordligste af møllerne. Afstandskravet er 600 meter. Den visuelle påvirkning vurderes at være mest markant ved ejendommene nord for projektområdet, men møllerne vil også være dominerende i forhold til øvrige nabobeboelser med mere eller mindre frit udsyn til møllerne. Der er udført støjberegninger i forhold til to scenarier, idet de fire eksisterende vindmøller ved Lørslev vest for mølleområdet ved Egebjerg ikke kan overholde de støjgrænser, som gælder for nye vindmøller, der opstilles i dag. Det forudsættes derfor, at mindst én af de eksisterende møller nedtages. I begge scenarier vil det samlede støjbidrag fra de eksisterende og fra de nye vindmøller herved blive reduceret i forhold til den støj, som naboerne omkring møllerne ved Lørslev udsættes for i dag. Scenarie 1 To af de fire eksisterende vindmøller ved Lørslev nedtages. Der er foreløbigt indgået aftale om nedtagning af den ene af møllerne, og det forudsættes, at det bliver muligt at nedtage endnu en mølle. Scenarie 2 Én af de fire eksisterende vindmøller ved Lørslev nedtages. Afgrænsningen af rammeområdet for Lørslev reguleres ved vedtagelse af et kommuneplantillæg, så området til støjfølsom arealanvendelse reduceres. De nye vindmøller ved Egebjerg støjdæmpes mere end forudsat i scenarie 1, hvorved møllernes el-produktion reduceres. Beregningerne for de to scenarier viser, at møllerne kan overholde de fastsatte støjgrænser på 42,0/44,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s for udendørs opholdsarealer ved nabobeboelser i det åbne land såvel som støjgrænserne på 37,0/39,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s for områder til støjfølsom arealanvendelse. I scenarie 1 overholdes støjgrænserne ved Ugilt og Sønderskov lige akkurat, mens det i scenarie 2 er støjgrænsen ved den ændrede afgrænsning af Lørslev, der lige akkurat overholdes. Den fastsatte grænseværdi på 20,0 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s for indendørs lavfrekvent støj vil være overholdt med god margin i begge scenarier. Ved i alt 12 af nabobeboelserne beliggende øst og vest for møllerækken er der beregnet et skyggekast på mere 10 timer pr. år, som er den anbefalede grænseværdi. De anbefalede krav til skyggekastpåvirkning, vil kunne overholdes, idet det forudsættes, at møllerne forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til 10 timer ved de nabobeboelser øst og vest for møllerækken, som påvirkes mest. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra vingerne. Andre miljømæssige påvirkninger Projektforslagets møller vil kunne forsyne ca enfamilieshuse med forureningsfri elek- 17 VINDMØLLER VED EGEBJERG

18 tricitet i mere end tyve år. Herved ydes et stort positivt bidrag til nedbringelse af luftforureningen, herunder CO 2 udslippet, i Danmark. Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding, og risikoen for jord- eller grundvandsforurening er minimal. Der er stor afstand til internationale naturbeskyttelsesområder, og projektområdets dyre- og planteliv vurderes ikke at blive påvirket negativt i væsentligt omfang. Af hensyn til mulig risiko for at flagermus kolliderer med møllevingerne, forventes dele af læhegn og beplantninger omkring møllerne fjernet. Som kompensation anbefales det, at der udføres naturforbedringer i form af nye levende hegn og erstatningsskov samt etablering af et nyt vandhul på sikker afstand af de planlagte møller. Det anbefales desuden, at der i forbindelse med adgangsveje og permanente arbejdsarealer (kranpladser) etableres sprøjte- og gødskningsfri bræmmer, samt at der etableres mindre sydvendte jordvolde og stenbunker, som sammen med belægningerne af næringsfattig grus kan give forbedrede levevilkår for blandt andet insekter, padder, krybdyr og næringsfattige plantesamfund. De konkrete krav til naturforbedrende tiltag, vil blive endeligt fastlagt i VVM-tilladelsen til projektet. Tæt på møllerne og de tilhørende vejanlæg er der flere arealer med sø, mose, eng og overdrev, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men disse vil ikke umiddelbart blive berørt af anlægsarbejderne. Den eksisterende adgangsvej til Egebjerg krydser et vandløb, der er udpeget som beskyttet efter 3. Ved behov for at forstærke overkørslen i forbindelse med vindmølleprojektet, kan rørlægningen med fordel udskiftes, da den i dag udgør en spærring for fisk pga. niveauforskel. Eventuelle indgreb i det beskyttede vandløb eller de øvrige VINDMØLLER VED EGEBJERG beskyttede naturarealer forudsætter dispensation fra Hjørring Kommune. Friluftsinteresserne i nærområdet knytter sig især til Uggerby Å, hvor der er mulighed for lystfiskeri og sejlads med robåd, kajak og kano. Herudover knytter friluftsinteresserne sig til det særlige rekreative planlægningsområde øst for Sindal og til de større skove i de omkringliggende værdifulde og særligt værdifulde naturområder. Nærmeste rekreative anlæg er motorsportsbanen 'Sønderskov Banen' i Linderumgårds Plantage øst for mølleområdet Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit

19 2. PROJEKT BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark, der blev færdiggjort i Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 m kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som kortet (figur 2.1) viser, hører området ved Hjørring til blandt de meget vindrige områder i Danmark, og det vil derfor være muligt at opnå en høj el-produktion. Kystnære placeringer vil give højere produktion, men den valgte mølletype med forholdsvis stor rotor kompenserer delvist herfor. Der er beregnet en middelvind-hastighed på ca. 7,1 meter pr. sekund (m/s) ved de foreslåede møller målt i 92 meters højde Anlægget Møllernes udseende - projektforslag Projektforslaget tager udgangspunkt i opstilling af 6 stk. Siemens 3,0 MW vindmøller med 92,5 meter navhøjde og 113 meter rotordiameter, som svarer til en totalhøjde på 149 meter. Møllerne har dermed mindre navhøjde end rotordiameter. Forholdet er 1:1,22, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Som mølletype i projektforslaget kan desuden anvendes en Vestas 3 MW med 94 meter navhøjde og 112 meter rotordiameter og dermed en totalhøjde på 149,9 meter. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er 1:1,19. De to mølletyper er stort set ens, og der vurderes ikke at være væsentlige forskelle med hensyn til produktion og miljøpåvirkning. De efterfølgende beskrivelser tager udgangspunkt i Siemens-møllerne, og der redegøres kun nærmere for den alternative mølletype fra Vestas såfremt der vurderes at være væsentlige forskelle. Møllerne er tre-vingede og har koniske mølletårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve og vingernes overflade er behandlet, så de fremstår matte. Derved minimeres refleksioner fra glasfiberoverfladerne. Figur 2.1. Vindressourcekort i 100 meters højde angivet i W/m 2. Møllernes rotorhastighed varierer fra 4 til 14 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vind- 19 VINDMØLLER VED EGEBJERG

20 møller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Det forventes, at møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er Trafikstyrelsen blevet kontaktet med henblik på konkret stillingstagen til afmærkningskrav. I henhold til de almindeligt gældende regler får hver mølle på nacellen (møllehatten), monteret to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er aktiveret døgnet rundt. Der kan monteres en vandret afskærmning af lyskilderne, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til 10 Candela svarende til 10 stearinlys eller en 8,5 W glødepære. Der er nærmere redegjort for afmærkningen i afsnit 6.2. De 6 møller opstilles på en ret linje med ens afstand mellem møllerne. I forslaget står møllerne med en indbyrdes afstand på ca. 321 meter, hvilket svarer til knap 3 gange rotordiameteren. Møllerne opstilles i et fladt terræn. Det har derfor været muligt at placere møllerne i stort set samme terrænkote. Den naturlige terrænkote varierer fra ca. 23 meter til ca. 27 meter. Det er muligt at justere en smule på sokkelhøjderne i forbindelse med afsætning af de 6 fundamenter, og ved opstilling af møllerne tilstræbes en sokkelkote på ca meter. Dette gælder dog ikke for Vestas-mølletypen, da den ikke kan hæves af hensyn til, at den maksimale højde på 150 meter ikke må overskrides. Dermed vil navene stort set komme til at ligge på en ret linje. Der er reelt tale om ganske små ændringer i terrænforholdene, og det vurderes, at det ikke vil være synligt, når møllerne er opsat, og jordreguleringen omkring fundamenterne er udført. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige faktorer til grund. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Årsproduktionen på de 6 nye 3,0 MW-møller i projektforslaget er beregnet til ca. 62,5 mio. kwh, og det svarer til årsforbruget af el i ca enfamilieshuse med et gennemsnitligt forbrug på kwh pr. år. Det vil sige, at møllerne i projektforslaget kan producere en strøm-mængde, der svarer til forbruget i omkring halvdelen af alle kommunens husstande. Møllerne opstilles dog i reduceret støj-mode indtil der er fjernet mindst to af de fire eksisterende møller ved Lørslev, og produktionen på de nye møller vil derfor være en smule mindre indtil det kan ske. Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Effekt Årlig produktion Siemens 92,5 m 113,0 m 149,0 m 3,0 MW 62,5 mio. kwh Vestas 94,0 m 112,0 m 149,9 m 3,0 MW - Figur 2.2. Møllestørrelser og samlet produktion pr. år. Den alternative mølletype fra Vestas, som ligeledes har en installeret effekt på 3,0 MW vurderes at have en tilsvarende produktion. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 m svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet, der er ca. 26 x 26 m, etableres ca. 3,0-3,5 m under terræn, og størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 m tykt lag jord. En stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Der vil være behov for en kørefast plads på ca m 2 ved hver mølle. Arealet, der svarer til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal indtil møllerne skrottes om ca år. Endvidere vil der midlertidigt være brug for et arbejds areal omkring hver mølle under anlægsfasen på ca. 70 x 70 m. Den del af det midlertidige arbejdsareal, som ikke indgår i den permanente kranplads, kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. Der skal anlægges en ca. 5 m bred vej til hver vindmølle. Langs vejen afrettes kanterne med det afgravede jord, således at den samlede anlægs bredde inklusiv rabatter kan komme op på 10 m. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. De eksisterende tilkørsels veje skal både udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. VINDMØLLER VED EGEBJERG 20