Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Transkript

1 Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver i folkeskolen og de nationale test især forskellen på testprincipperne og opgavernes sværhedsgrad. Principperne for afviklingen af de mest anvendte prøver og de nationale test er forskellige, men der er også ligheder. Jakob Wandall, chefkonsulent Skolestyrelsen Hvis man skal lave gode test, må man afprøve opgaverne for at finde ud af, hvordan eleverne opfatter dem. Dette er ofte en lærerig proces. I forbindelse med udviklingen af de nationale test er alle opgaver blevet afprøvet på ca. 700 elever. I den forbindelse overraskede det os i Skolestyrelsen og vil sikkert også undre mange dansklærere i folkeskolen hvor mange af eleverne i de små klasser der kan afkode komplekse og sammensatte ord, og hvor mange der er i stand til at finde skjulte informationer i svære avisartikler. At de faktisk kan det, har afprøvningen af testopgaver til 2. klasse i læsning vist. Komplekse og sammensatte ord, låneord og ord med betingede udtaler (fx narresut, osteklokke, akkompagnement og boomerang) optræder sædvanligvis først i test beregnet på udskolingsklassetrin, men omkring halvdelen af eleverne på 2. klassetrin kan faktisk afkode sådanne ord og vil ofte også forstå betydningen heraf. 1 ı

2 Testene vil sikkert også overraske eleverne, hvis ikke de er forberedt på at få stillet så svære opgaver. Lærerne skal sikre, at eleverne ved, hvad de går ind til ellers kan de udfordringer, der stilles, hurtigt blive vendt til noget negativt især for de dygtige elever. Det var netop for at give mulighed for at prøve testenes virkemåde at der blev åbnet for frivillig anvendelse af testene i efteråret De nationale test er designet til at stille præcist så svære opgaver, at de lægger sig på grænsen af hver enkelt elevs læsefaglige formåen. Det er en anden metode end de sædvanligt anvendte test og prøver, der er sammensat, så eleverne kommer igennem en del opgaver, som mange elever oplever som nemme. Denne tradition for ikke at anvende mange svære opgaver, er utvivlsomt en medvirkende årsag til, at nogle dansklærere oplever, at opgaverne i de nationale læsetest er uforholdsmæssigt svære især for eleverne i de små klasser. Men testene er indrettet, så kun elever, der svarer rigtigt på de lettere opgaver, får de svære. Sammenligning mellem nationale test og andre test Ved arbejde med alle former for test er det naturligvis vigtigt at være klar over præcis, hvad man undersøger. Dette gælder i særlig grad, når man tester læsning, som jo er en sammensat færdighed med flere komponenter. 2 ı

3 Læsningens komponenter og deres sammenhæng Læsningen består af to uafhængige elementer, som i kombination giver læsefærdighed: Afkodning (A) er færdighed i at identificere skrevne ord, herunder kendskab til bogstaverne og deres lyde. Sprogforståelse (S) - at forstå sproglige meddelelser er kundskaber i det sprog, der skal læses; vel at mærke uafhængigt af skrevne tegn/ord. Når man læser en tekst højt eller stille afkodes ordene, og identifikation af ordene indebærer aktivering af både deres betydning og lyd. Den, der lytter til en tekst, der læses højt, og som forstår de sproglige meddelelser, omsætter lyden til mening. Lidt forenklet kan man sige, at lyden skaber forbindelsen mellem tekst og mening. Læsere, som mestrer både afkodning og sprogforståelse, kan gå direkte fra tekst til mening. Men lyden kan være vanskelig at undertrykke, især hvis det er en svær tekst. Den samlede læseforståelse (L) læsningen - fremstilles ofte som produktet af sprogforståelsen og afkodningen (L = S x A). Både sprogforståelse og afkodning skal være til stede, ellers bliver læsningen 0 (nul). Papirbaserede test og prøver Måling af læsefærdigheder med prøver og test har gennem de seneste årtier fået en stadig stigende udbredelse. Det er sædvanligvis afkodning og/eller læseforståelse, der afprøves. Test af den rene sprogforståelse - der principielt forudsætter testopgaver, som ikke kræver afkodning af skrevne 3 ı

4 tegn og ord (dvs. opgaver, der alene baserer sig på billeder og/eller lyd) har ikke været udbredte. De mest anvendte papirbaserede prøver (fra Dansk Psykologisk Forlag fx OS, SL og TL-prøverne) består af et eller flere opgavesæt med opgaver i fast rækkefølge med stigende sværhedsgrad (baseret på Rasch-modellen 1 ). Prøverne skal som udgangspunkt kunne anvendes af alle elever på de relevante klassetrin, og i den daglige praksis i folkeskolen har de først og fremmest været anvendt til at identificere læsefaglige problemer. Der er mange af opgaverne, som er så tilpas lette, at selv fagligt svage elever har en god chance for at svare rigtigt. De middeldygtige elever vil kunne svare rigtigt på så godt som alle opgaverne, hvis de får tilstrækkelig tid til det. Prøverne er på tid af flere grunde. Dels fordi læsehastighed i sig selv er et vigtigt mål, dels for at kunne skelne mellem middeldygtige og de dygtigste elever. De dygtigste elever er dem, der svarer rigtigt, og samtidigt er hurtige. De nationale test De nationale test skal belyse elevernes læseprofil ved at vurdere det faglige niveau på tre forskellige områder de såkaldte profilområder: Afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse 2. 1 En statistisk model (udviklet af den danske statistiker professor George Rasch, Københavns Universitet, 1960), som anvendes til at kontrollere, at testopgaver fungerer og måler det, de skal, og hvormed man kan afgøre opgavernes indbyrdes sværhedsgrad. Denne model udgør også det statistiske fundament i de nationale test, PISA og PIRLS-undersøgelserne m.fl. 2 Tekstforståelse er den betegnelse, der anvendes i de nationale test for den samlede læsning. Det er således parallelt til andre betegnelser for den samlede læsning (fx læseforståelse, læsning og læsefærdigheder). 4 ı

5 Sprogforståelse bliver testet ved billedopgaver uden tekst (homonymopgaver), ved opgaver i faste vendinger og i ordkendskab. Disse er ganske vist i tekst, men elever med afkodningsproblemer kan (evt. med syntetisk tale fx CD-ord eller adgang for alle ) få læst opgaven højt, hvorved afkodningsdelen bliver neutraliseret. Opgaverne i afkodning er hovedsageligt flervalgsopgaver: find det billede, der passer til ordet eller ordkædeopgaver (tre ord skrevet sammen, som eleven skal identificere og markere med musen (fx isbilko is-bil-ko)). Ordkædeopgaver er almindeligt anvendt i mange andre lande end Danmark. Tekstlæsningsopgaverne drejer sig typisk om at finde information i mindre tekststykker (multiple choice) eller vælge det rigtige ord blandt fire mulige (cloze-opgaver). Eksempler på testopgaver kan findes på evalueringsportalen på adressen Opgavetyperne er altså ret traditionelle og gennemprøvede. Det nye er, at testen er adaptiv. Den tilpasser sig elevens faglige niveau, således at en elev, der svarer rigtigt, næste gang får en sværere opgave og omvendt, hvis eleven svarer forkert. Det betyder også, at man kan arbejde med en meget stor variation i opgavernes sværhedsgrad fx kan meget dygtige elever i 2. klasse få opgaver, som eleverne i de store klasser synes er svære. Men en elev i 2. klasse skal naturligvis kun have sådanne opgaver, når eleven har svaret rigtigt på opgaver med stigende sværhedsgrad. Undersøgelser har vist, at en test giver den bedste vurdering af elevens præstation, hvis opgavernes sværhedsgrad svarer nogenlunde til elevens dygtighed. Den adaptive me- 5 ı

6 tode udvælger opgaver, som passer til elevens dygtighed. Internationale erfaringer peger på, at man med adaptive test kan nøjes med meget færre opgaver (mellem 1/3 og 1/20), end der er behov for ved almindelige test og prøver. Med de adaptive test kan man altså få lige så statistisk sikre testresultater med fx 10 opgaver, som man med almindelige metoder skal bruge mellem 30 og 200 for at opnå. Især for de meget dygtige elever betyder den adaptive metode, at den enkelte elev får udfordringer, der matcher hans/hendes læsefaglige niveau. For disse elever er der kun behov for en brøkdel af de opgaver, der normalt skal til for at give en valid og sikker vurdering af læsefærdighederne. Brug for mange slags test i fremtiden Selvom de nationale test på mange punkter er meget gode til at afdække elevernes dygtighed, er der ingen tvivl om, at der fortsat vil være brug for andre test og prøver herunder de eksisterende nok endda i et øget omfang. Dels vil de nationale test kun dække en meget begrænset del af evalueringsbehovet i folkeskolen, dels vil det fokus, der har været på evaluering, og hvor meget man kan måle med test, skabe efterspørgsel efter flere forskellige test af høj kvalitet. Endelig vil der også fortsat være behov for præcise diagnostiske test med mange opgaver til dybdegående at afdække den enkelte elevs læseprofil, ikke mindst for elever med læseproblemer. Dette gælder i helt særlig grad elever med grundlæggende problemer i afkodning, hvor et stort antal meget lette opgaver (lettere end opgaverne i de nationale test) vil være et velegnet analyseredskab. 6 ı