Referat Byrådet. Mødedato: Mandag den 28. oktober 2013 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:10 Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Byrådet. Mødedato: Mandag den 28. oktober 2013 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:10 Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger:"

Transkript

1 Referat Byrådet Mødedato: Mandag den 28. oktober 2013 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:10 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Betina Svinggaard (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) John Christensen (A) Jørgen E. Hansen (A) Per Christensen (A) Jens Bertram (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Tom Pedersen (C) Bente Borg Donkin (F) Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) Christian Saggau (F) Jørgen Lysemose (F) Jan Ryberg (L) Malene Carmel (L) Ib Kirkegaard (O) Katrine Vendelbo Dencker (O) Erling Hansen (V) William Leedgaard (V) Sten Kallenbach (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Per Slot (HB) Fuat Yalan (TL) Fraværende: Tom Pedersen Sagsoversigt Side 01. Evt. godkendelse af indkaldelse af stedfortrædere Godkendelse af dagsorden Samlet budgetrevision pr Udlejning af Grønnehave Station Beskæftigelsesplan Vækstdagsorden Høringssvar til Strukturplan för Skåne Nordväst Brugerinddragelse på Idræts- og Fritidsområdet Breddeidrætskommune Tilbagekaldelse af fritagelse for grundskyld Ansøgning om puljemidler til Klub Brugsaftale for Snoezelhuset...54

2 13. Andelsboligforeningen Rolighedsparken - lånegaranti Foreningen DALEN - (Seniorbofællesskab Birkebo III) - principandragende Forslag til ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar behandling Valg af eksternt bestyrelsesmedlem til bestyrelsen i Forsyning Helsingør Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til De selvejende institutioner Boligfællesskabet Anchersholm og Gyldenholm samt Ejerforeningen Anna Anchersvej m.v Ligestillingsredegørelse Bymuseum, ny skorsten - tillægsbevilling Hamletscenen, transporterklæring Flytning af billardklub, tillægsbevilling Multipark Vapnagård, anlægsregnskab Forslag vedr. Helsingørborgeres deltagelse på Folkemøde Forslag vedr. kommunens madservice Forslag om ikke at kræve fuld tilstedeværelsespligt på folkeskolerne i Helsingør Kommune Spørgsmål vedr. fleksjob ordning Forrentning af indskudskapitalen samt Helsingør Kommunes rolle som ejer af Forsyning Helsingør A/S - orientering Økonomisk Nyhedsbrev september orientering Meddelelser Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket - Køb af ejendom Lukket - Køb af ejendom Lukket - Erstatningskrav Lukket - Forlængelse af direktørkontrakt Bilagsliste...104

3 Byrådet Mødedato Side Evt. godkendelse af indkaldelse af stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/28723 Byrådet Indledning/Baggrund Tom Pedersen (C) har den 22. oktober 2013 meldt afbud på grund af arbejdsmæssige årsager. 1. suppleanten, Jørgen Haagen Nielsen er indkaldt i stedet for Tom Pedersen (C) og har meddelt, at han deltager i mødet. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Tom Pedersen (C) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Jørgen Haagen Nielsen er indkaldt som rette stedfortræder for Tom Pedersen (C). Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Pkt. 1. Godkendt. Pkt. 2. Borgmesteren oplyste, at Jørgen Haagen Nielsen havde meldt afbud og at det ikke havde været muligt at indkalde en ny stedfortræder. Godkendt.

4 Byrådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Dagsorden inkl. lukket tillægsdagsorden godkendt.

5 Byrådet Mødedato Side Samlet budgetrevision pr Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19406 Byrådet Bilag 1 - Specifikation pr. budgetområde og udvalg pr Bilag 2 Budgetrevisionen pr Bilag 3 - Oversigt over indefrosne midler og frigivelser pr. budgetområde. Bilag 4 - Ansøgninger om frigivelse (39 sider) Bilag 5 - Oversigt over reguleringer pr. budgetområde og udvalg. Bilag 6 - Rengøring før jul 2013.pdf Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Styring i samarbejde med kommunens øvrige centre, udarbejdet budgetrevision pr Der er to årlige budgetrevisioner - en pr. 30. april 2013 og en pr. 31. august Budgetrevisionerne beskriver ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det rammestyrede og det ikke-rammestyrede område. På anlæg omfatter budgetrevisionerne forslag til reguleringer af anlægsbudgettet og status på forbrug. De enkelte fagudvalg har behandlet deres budgetrevision og udvalgenes bemærkninger foreligger til byrådsmødet. Der er først fagudvalgsbehandling af budgetrevisionen pr i Socialudvalget den 22. oktober 2013, i Ejendoms- og Miljøudvalget den 23. oktober 2013, Børne- og Ungeudvalget den 23. oktober 2013, Kulturudvalget den 30. oktober 2013 og Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den 31. oktober Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2013 omfatter: 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2013 inkl. anlæg 2. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 3. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2013 Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune).

6 Byrådet Mødedato Side 6 Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret eller ikke rammestyret område og på baggrund af byrådsbeslutning. Nedenstående tabel 1a viser den samlede budgetrevision pr pr. fagudvalg: Tabel 1a. Oversigt over mer-/mindreforbrug samt forventet regnskab(drift) Årets priser, netto i kr. Budgetområde Oprindelig t budget 2013 Overførsel af merforbru g fra 2012 Frigivelse af indefrosn e midler fra 2012 Tillægsbevillinge r Korrigere t budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug i.f.t opr. budget * Mer/ mindreforbrug i.f.t korr. budget* Regulerin g ved budgetrevision pr Ejendoms- og Miljøudvalget Teknisk udvalg Kulturudvalget Idræts- og Sundhedsudvalge t Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesog Erhvervsudvalget Økonomiudvalget I alt Servicedrift i alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering Drift Budgetrevisionen pr indebærer en forventning til regnskab 2013, der pt. er 109,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget og 41,3 mio. kr. mindre end det oprindelige budget. Herudover er der forventning om lavere udgifter på renter og låneoptagelse og balanceforskydning i forhold til det korrigerede budget og en forventning om mindreforbrug på 14,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, herudover er der merudgifter til finansiering på 9,7 mio. kr., således at forventningen til det samlede regnskab 2013 er et samlet mindreforbrug på 113,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og et samlet mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 19,5 mio. kr. I bilag 1 fremgår fordelingen af de anbefalede op- og nedjusteringer på det rammestyrede og ikke rammestyrede områder på budgetområdeniveau. Budgetrevisionen pr medfører en opjustering af det samlede nettodriftsbudget med 2,1 mio. kr. Nedjusteringen er sammensat af:

7 Byrådet Mødedato Side 7 Opjustering på det rammestyrede område med 5,8 mio. kr. Nedjustering på det ikke rammestyrede område med 3,7 mio. kr. De enkelte justeringer fremgår af bilag 5. Herudover er der en nedjustering på konto 7 og 8 med 4,6 mio. kr. Servicedriftsudgifter Servicedriftsudgifterne er i oprindeligt budget ,9 mio. kr. I regnskab 2013 forventes servicedriftsudgifterne at udgøre 2.838,1 mio. kr., hvilket er 68,8 mio. kr. mindre end oprindeligt budget. Budgetrevisionen medfører med ovenstående justeringer en foreløbig stigning i kommunens servicedriftsudgifter i 2013 med 5,8 mio. kr. Anlæg Det korrigerede anlægsbudget pr , som er opgjort i forbindelse med budgetrevisionen, fremgår af tabel 1b nedenfor. Tabel 1b. Oversigt over forbrug, restbudget og forventet regnskabsresultat på anlægsbudgettet Årets priser, netto i kr. Budgetområde Oprindeligt budget 2013 Overførsel fra 2012 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskabsresultat for 2013 Forslag til regulering ved budgetrevision pr Forventet anlægsoverførsel fra 2013 til 2014 Teknisk udvalg Kulturudvalget Idræts- og Sundhedsudvalget Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget Økonomiudvalget Jordkøb Jordsalg I alt * Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering - Overførsel af restrådighedsbeløb fra 2013 til 2014 vil først blive foretaget i forbindelse med regnskabsafslutningen for Pr er der opgjort et nettoforbrug på 46,6 mio. kr. Der er således et restbudget på 72,2 mio. kr. svarende til 39,2 pct. af det samlede korrigerede anlægsbudget for 2013 på 118,8 mio. kr. Der forventes et samlet forbrug på anlægsområdet på 95,3 mio. kr., hvilket er 23,4 mio. kr. mindre end budgettet. Ansøgninger om tillægsbevillinger til budget 2013 I anlægsrevisionen ansøges der om en række tillægsbevillinger til budget 2013.

8 Byrådet Mødedato Side 8 Ansøgningerne kan inddeles i 4 kategorier: 1. Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen. 2. Tillægsbevillinger til projekter, som bliver billigere (tilfalder kommunekassen). 3. Tillægsbevillinger til projekter, som søges sammenlagt til 1 projekt. 4. Tillægsbevillinger finansieret via omplaceringer fra drift til anlæg (indefrosne midler) Ad.1 Tillægsbevilling til nyt projekt og igangværende projekt. Ansøgningerne om positive tillægsbevilling, som finansieres af kassebeholdningen, udgør i alt 0,4 mio. kr. Automatisk brandalarmeringsanlæg, Villa Fem: 0,3 mio. kr. (nyt projekt) Flytning af Børne og Ungerådgivningen: 0,1 mio. kr. (igangværende) Ad 2. Tillægsbevillinger til projekter, som bliver billigere eller er afsluttet (tilfalder kassebeholdningen). Ansøgninger om negative tillægsbevillinger, som tilfalder kassebeholdningen, udgør i alt 2,2 mio. kr. Bybjergvej, Espergærde erhvervsområde, oprydning: -0,3 mio. kr. (bliver billigere). Skimmelsvamp SFO Mørdråben: -0,2 mio. kr. (bliver billigere) Kronborg Ladegårdsvej 1-3: -0,3 mio. kr. (afsluttet) Forslag 1. sammenlægning af VG Globus: -0,1 mio. kr. (afsluttet) Påbud i daginstitutioner (Arbejdstilsynet): -0,2 mio. kr. (afsluttet) Analyse-fælles byggeri plejehjem/daginstitution, Hornbæk: -0,4 mio. kr. (bliver billigere) Fremtidig SFO, Espergærde skole: -0,1 mio. kr. (afsluttet) Plejehjemmet Strandhøj, ombygning af indgangsparti: -0,2 mio. kr. (afsluttet) Nedtagning af pavillon, Prøvestenen: -0,3 mio. kr. (afsluttet) Ad 3. Tillægsbevillinger til projekter som søges sammenlagt til 1 projekt. Ansøgning om sammenlægning af nedennævnte 2 projekter, da der er sammenfaldende anlægsarbejder: Forskellige stiforbindelser Masterplan: 1,0 mio. kr. Trafikforbindelse i forbindelse med Masterplan, erhvervsomr.: -1,0 mio. kr. Tillægsbevillingerne har ikke nogen kassemæssig påvirkning. Rådighedsbeløbet på 1,0 mio. kr. søges samtidig frigivet. Ad 4. Tillægsbevillinger finansieret via omplaceringer fra drift til anlæg. Center for Kultur, Plan og Erhverv ansøger om overførsel af indefrosne midler fra drift til anlæg, på 0,6 mio. kr.: Renovering af Bogorm Espergærde Bibliotek: 0,3 mio. kr. Færdiggørelse af indretning af etagen med Fiktion: 0,3 mio. kr. Såfremt overførslen af de indefrosne midler ikke godkendes, vil ovennævnte tillægsbevillinger bortfalde.

9 Byrådet Mødedato Side 9 Samlet oversigt over de 4 tillægsbevillingsformer. I Kr. Antal Sum 1. Finansieret af kassen Lægges i kassen Sammenlægning af projekter Finansieret af omplaceringer I alt Frigivelse af tidligere afsat rådighedsbeløb På Byrådets møde den blev der godkendt et rådighedsbeløb på 0,1 mio. kr. til etablering af adgangskontrol Kulturhavn Kronborg, Budgetområde 309 Kultur. Ved en fejl blev rådighedsbeløbet ikke søgt frigivet, hvilket der søges om nu 2. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Økonomi og Styring gennemfører hvert år en række udbud og beregner det overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Kommunen vil som hovedregel altid realisere besparelsespotentialet fuldt ud ved en reduktion i de budgetrammer, som er berørt af besparelsen, jf. kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist på budgetområderne. Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud Der er til budgetrevisionen pr. 31. august 2013 ikke afsluttet udbud, hvor der er et besparelsespotentiale, som skal fordeles mellem budgetområderne. 3. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 er det besluttet, at overførte mindreforbrug indefryses og ikke automatisk indgår i budgettet for En ansøgning om frigivelse af indefrysningen skal godkendes politisk, hvis ansøgningen er over kr. Der kan kun søges om frigivelse af indefrosne midler i forbindelse med de to årlige budgetrevisioner. Centercheferne kan godkende frigivelser op til kr. pr. totalramme. Disse frigivelser sker løbende hen over året og indgår således ikke i budgetrevisionen. Ansøgning om frigivelse til budgetrevisionen pr. 31. august 2013 for udvalgenes budgetområder beløber sig til i alt 13,0 mio. kr., jf. tabel 3. Tabel 3. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger om frigivelser Indefrosne midler Frigivet ved 1. budgetrevision Nye uomgængelige frigivelser Forslag til frigivelser på BY 26.8 Resterende indefrosne midler Ansøgning om frigivelse 31.8

10 Byrådet Mødedato Side 10 Ejendoms- og Miljøudvalget Budgetområde Teknisk udvalg Budgetområde Budgetområde 208 Kulturudvalget Budgetområde Idræts- og Sundhedsudvalget Budgetområde Budgetområde Børne- og Ungeudvalget Budgetområde Budgetområde Budgetområde Budgetområde Budgetområde Socialudvalget Budgetområde Budgetområde Budgetområde Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Budgetområde Budgetområde Økonomiudvalget Budgetområde Budgetområde Budgetområde Frigivelser under kr I alt Fagudvalgene vil på møderne prioritere ansøgningerne om frigivelser. Frigivelsespotentiale Potentialet til frigivelse af indefrosne midler vurderes på nuværende tidspunkt at være 68,8 mio. kr. Dette beløb er opgjort som det forventede mindreforbrug i forhold til oprindeligt budget. Potentiale til frigivelse af indefrosne midler i mio. kr. Mindreforbrug på servicedrifts udgifter (se bilag 1) I alt frigivelsespotentiale De 68,8 mio. kr. skal både dække frigivelser under kr. som bevilges af de respektive centerchefer og frigivelser over kr. som bevilges af Byrådet i 2. budgetrevision. Herudover skal beløbet også kunne dække evt. uforudsete udgifter, hvor Byrådet giver tillægsbevilling i 2013.

11 Byrådet Mødedato Side 11 Bilag 3 viser en samlet oversigt over indefrosne midler og ansøgning om frigivelser pr. budgetområde. Bilag 4 er alle ansøgninger om frigivelse. Økonomi/Personaleforhold 1. Drift Budgetrevisionen vil på udvalgenes område medføre en samlet tillægsbevilling på 2,1 mio. kr., jf. bilag 1. Årets priser, netto i kr. Budgetområde Funktion Regulering ved budget-revision pr Ejendoms- og Miljøudvalget Miljø, Natur og Klima 0 Rammestyret 0 Teknisk udvalg Park og Vej 917 Rammestyret Lystbådehavne 0 Rammestyret 0 Kulturudvalget Kulturen -416 Rammestyret -416 Idræts- og Sundhedsudvalget Sundhed 358 Rammestyret 23 Ikke rammestyret Idræt og Fritid 0 Rammestyret 0 Børne- og Ungeudvalget Forebyggelse 0 Rammestyret 0 Ikke rammestyret Skoler Rammestyret Dagpleje og daginstitutioner 64 Rammestyret Børne- og Ungerådgivningen 174 Rammestyret Udsatte børn Rammestyret Ikke rammestyret 0 Socialudvalget Psykiatri og Handicap 1.932

12 Byrådet Mødedato Side 12 Rammestyret Ikke rammestyret Omsorg og Ældre Rammestyret Ikke rammestyret Anden Social Service Rammestyret Ikke rammestyret 884 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Beskæftigelse Rammestyret 0 Ikke rammestyret Erhverv -450 Rammestyret -450 Økonomiudvalget Puljer Rammestyret Ikke rammestyret Ejendomme og Bygningsforbedring Rammestyret Administration og Planlægning Rammestyret Ikke rammestyret Redningsberedskabet -52 Rammestyret -52 I alt *) Funktionsnummer bliver påført, når beslutningerne skal indberettes i økonomisystemet. 2. Anlæg Budgetrevisionen vil på udvalgenes område medføre en samlet tillægsbevilling på -1,310 mio. kr., jf. tabel 4. Tabel 4. Tillægsbevillingsoversigt (anlæg) I Kr. Korrektioner til budget Budgetområde/projekt Funktion , Forskellige stiforbindelser - Masterplan , Trafikforbindelse i forbindelse med Masterplan, erhvervsområde , Bybjergvej, Espergærde erhvervsområde, oprydning , Renovering af Bogorm Espergærde Bibliotek , Færdiggørelse af indretningen af etagen med Fiktion

13 Byrådet Mødedato Side , Skimmelsvamp SFO Mørdråben , Kronborg Ladegårdsvej , Flytning af Børne- og Ungerådgivning , Forslag 1. Sammenlægning af VG. Globus , Påbud i daginstitutioner (Arbejdstilsynet) , Analyse-fælles byggeri plejehjem/daginstitution, Hornbæk , Fremtidig SFO, Espergærde skole , Plejehjemmet Strandhøj, ombygning af indgangsparti , Nedtagning af pavillon, Prøvestenen , Automatisk Brandalarmeringsanlæg, Villa Fem I alt Heraf tillægsbevillinger der tilfalder kassen Heraf tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen 350 Heraf tillægsbevillinger finansieret af indefrosne midler Vejafvanding Kommunerne betaler et årligt vejafvandingsbidrag til det lokale spildevandsselskab for afledning af regnvand fra de kommunale og private fællesveje. Bidraget fastsættes af det lokale spildevandsselskab og godkendes af det enkelte byråd. I Helsingør har Forsyning Helsingør fastsat bidraget for 2011 til at ligge på 2,3 pct. af Forsyning Helsingørs anlægsudgifter på området. Forsyningssekretariatet har tidligere underkendt en lang række kommuners opgørelse af det årlige vejafvandingsbidrag for årene , heriblandt Helsingør Kommunes. For årene mente Forsyningssekretariatet, at Helsingør Kommune uretmæssigt havde betalt Forsyning Helsingør 10 mio. kr. for lidt for vandafledningen fra vejnettet. På Byrådets møde d. 29. april 2013 blev det besluttet, at indbetale 10 mio. kr. til Forsyning Helsingør, med forbehold for at kommunen eventuelt anlægger sag mod Forsyningssekretariatet. Helsingør Kommune har nu modtaget Forsyningssekretariatets opgørelse af kommunen vejafvandingsbidrag for Af afgørelsen fremgår det at Helsingør Kommune ifølge Forsyningssekretariatet har betalt 3,2 mio. kr. for lidt i vejafvandingsbidrag for 2011 idet vejafvandingsbidraget for 2011 af Forsyningssekretariatet er fastsat til 8 pct. af Forsyning Helsingørs anlægsudgifter på området. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 3,2 mio. kr. således at beløbet for 2011 kan indbetales til Forsyning Helsingør med samme forbehold som ved indbetalingen af de 10 mio. kr. vedr. årene Budgettet til vejafvandingsbidrag for 2012 og frem er opjusteret således, at der fremover indbetales 8 pct. af Forsyning Helsingørs anlægsudgifter.

14 Byrådet Mødedato Side 14 Der udestår fortsat en afklaring af, om Helsingør Kommune skal gå videre med et sagsanlæg mod Forsyningssekretariatet. Foreløbig har to kommuner udtaget stævning mod Forsyningssekretariatet og Helsingør Kommune følger sagerne med henblik på en vurdering af et evt. fremtidigt søgsmål. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling 1. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 204 Park og Vej på 0,917 mio. kr. til det rammestyrede område. 2. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 309 Kulturen på 0,416 mio. kr. til det rammestyrede område. 3. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 410 Sundhed på 0,023 mio. kr. til det rammestyrede område. 4. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 410 Sundhed på 0,335 mio. kr. til det ikke rammestyrede område. 5. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 513 Skoler på 2,707 mio. kr. til det rammestyrede område. 6. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner på 0,064 mio. kr. til det rammestyrede område. 7. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen på 0,174 mio. kr. til det rammestyrede område. 8. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 517 Udsatte børn på 19,238 mio. kr. til det rammestyrede område. 9. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 618 Psykiatri og Handicap på 2,196 mio. kr. til det rammestyrede område. 10. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 618 Psykiatri og Handicap på 0,264 mio. kr. til det ikke rammestyrede område. 11. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 619 Omsorg og Ældre på 2,559 mio. kr. til det rammestyrede område. 12. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 620 Anden Social Service på 6,268 mio. kr. til det rammestyrede område. 13. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 620 Anden Social Service på 0,884 mio. kr. til det ikke rammestyrede område. 14. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 722 Beskæftigelse på 14,441 mio. kr. til det ikke rammestyrede område. 15. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 723 Erhverv på 0,450 mio. kr. til det rammestyrede område. 16. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 824 Puljer på 4,295 mio. kr. til det rammestyrede område. 17. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 824 Puljer på 9,063 mio. kr.

15 Byrådet Mødedato Side 15 til det ikke rammestyrede område. 18. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring på 2,132 mio. kr. til det rammestyrede område. 19. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 826 Administration og Planlægning på 2,140 mio. kr. til det rammestyrede område. 20. at der gives en positiv tillægsbevilling til budgetområde 826 Administration og Planlægning på 0,691 mio. kr. til det ikke rammestyrede område. 21. at der gives en negativ tillægsbevilling til budgetområde 827 Redningsberedskabet på 0,052 mio. kr. til det rammestyrede område. 22. at der gives en positiv tillægsbevilling på 1,010 mio. kr. til projektet Forskellige stiforbindelser - Masterplan, budgetområde 204 Park og vej, som finansieres af projektet Trafikforbindelse i forbindelse med Masterplan, erhvervsområde, med - 1,010 mio. kr. på budgetområde 204 Park og Vej. 23. at der gives en negativ tillægsbevilling på -0,300 mio. kr. til projektet Bybjergvej, Espergærde erhvervsområde, oprydning, budgetområde 204 Park og Vej, som tilfalder kassebeholdningen. 24. at der gives en positiv tillægsbevilling på 0,250 mio. kr. til projektet Renovering af Bogorm Espergærde Bibliotek, budgetområde 309 Kultur, som finansieres af frigivne indefrosne midler fra driften. 25. at der gives en positiv tillægsbevilling på 0,300 mio. kr. til projektet Færdiggørelse af indretningen af etagen med Fiktion, budgetområde 309 Kultur, som finansieres af frigivne indefrosne midler fra driften. 26. at der gives en negativ tillægsbevilling på -0,200 mio. kr. til projektet Skimmelsvamp SFO Mørdråben, budgetområde 515 Dagtilbud og Specialbørnehaver, som tilfalder kassebeholdningen. 27. at der gives en negativ tillægsbevilling på -0,333 mio. kr. til projektet Kronborg Ladegårdsvej 1-3, budgetområde 618 Psykiatri og Handicap, som tilfalder kassebeholdningen. 28. at der gives en positiv tillægsbevilling på 0,050 mio. kr. til projektet Flytning af Børne- og Ungerådgivning, budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring, som finansieres af kassebeholdningen. 29. at der gives en negativ tillægsbevilling på -0,116 mio. kr. til projektet Forslag 1. Sammenlægning af VG Globus, budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring, som tilfalder kassebeholdningen. 30. at der gives en negativ tillægsbevilling på -0,167 mio. kr. til projektet Påbud i daginstitutioner (Arbejdstilsynet), budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring, som tilfalder kassebeholdningen. 31. at der gives en negativ tillægsbevilling på -0,405 mio. kr. til projektet Analyse-fælles byggeri plejehjem/daginstitution, Hornbæk, budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring, som tilfalder kassebeholdningen.

16 Byrådet Mødedato Side at der gives en negativ tillægsbevilling på -0,142 mio. kr. til projektet Fremtidig SFO, Espergærde skole, budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring, som tilfalder kassebeholdningen. 33. at der gives en negativ tillægsbevilling på -0,207 mio. kr. til projektet Plejehjemmet Strandhøj, ombygning af indgangsparti, budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring, som tilfalder kassebeholdningen. 34. at der gives en negativ tillægsbevilling på -0,340 mio. kr. til projektet Nedtagning af pavillon, Prøvestenen, budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring, som tilfalder kassebeholdningen. 35. at der gives en positiv tillægsbevilling på 0,300 mio. kr. til projektet Automatisk Brandalarmeringsanlæg, Villa Fem, budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring, som finansieres af kassebeholdningen. 36. at ovenstående positive tillægsbevillinger til anlæg i 2013 på i alt 1,910 mio. kr. frigives. 37. at det tidligere afsatte rådighedsbeløb på 0,068 mio. kr. til projektet Etablering af adgangskontrol Kulturhavn Kronborg, budgetområde 309 Kultur frigives. 38. at der gives en tillægsbevilling på 3,206 mio. kr. til indbetaling af vejafvandingsbidrag for 2011 til Forsyning Helsingør, som finansieres af kassen. 39. at der i forbindelse med 2. budgetrevision frigives 12,950 mio. kr. svarende til opgørelsen i tabel 1. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Supplerende sagsfremstilling Socialudvalget besluttede på mødet den 22. oktober 2013 at ansøge om frigivelse af 0,5 mio. kr. til rengøring i forbindelse med julen Denne ansøgning var ikke indeholdt i sagsfremstillingen til Økonomiudvalgsmødet den 21. oktober 2013, men er nu vedlagt sagen som bilag 6. De samlede ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler udgør herefter 13,5 mio. kr. Indstillingens 39. at-punkt skal derfor erstattes af følgende at-punkt: at der i forbindelse med 2. budgetrevision frigives 13,500 mio. kr. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling og den supplerende indstilling godkendt.

17 Byrådet Mødedato Side Udlejning af Grønnehave Station Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21090 Byrådet Indledning/Baggrund Helsingør Kommune erhvervede Grønnehave Station i Efter let renovering af bygningen, har den været udlejet til kreative erhverv via Vækst og Viden. Vækst og Viden har i august måned opsagt aftalen med Helsingør Kommune, hvorfor Helsingør Kommune fremover selv skal forestå udlejning af Grønnehave Station. Udlejning af Grønnehave Station har tidligere været behandlet af Økonomiudvalg og Byråd d (sag nr. 26). Center for Ejendomme søger hermed godkendelse af fortsat udlejning og nye rammer herfor. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten, særligt vedr. udleje af overskudskapacitet samt fastsættelse af overordnede retningslinjer herfor. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommune vil være kendt som en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. Grønnehave Station kan gennem udlejning med mulighed for fremleje tjene som virksomhedsfællesskab for kreative erhverv medvirke til etablering af økonomisk og fagligt grundlag for senere vækst i de små virksomheder. Sagsfremstilling Helsingør Kommune købte i 2008 Grønnehave Station. Erhvervelsen af Grønnehave Stationsbygning, skete ud fra en strategisk planmæssig vurdering og som et delelement i en langsigtet udvikling af området fra Grønnehave, Nordhavnen, Strandpromenaden til Tretorn. Udgangspunktet var, at et kontorfællesskab, hvor enkeltstående arbejdsstationer udlejes til nystartede kreative virksomheder. Dette kan siges at være gennemført. Grønnehave Station har en stor belægningsprocent, og der er skabt et samlet miljø for mindre kreative virksomheder. Helsingør Kommune valgte at lade Vækst og Viden stå for udlejningen til de enkelte virksomheder på Grønnehave station. Vækst og Viden har i august 2013 opsagt sit engagement med Helsingør Kommune angående videreudlejning af Grønnehave Station, med begrundelsen at udlejningsvirksomhed ikke passer med formålet for Vækst og Viden. Helsingør Kommune skal derfor finde en model for den fremtidige udlejning af Grønnehave Station. Center for Ejendomme har arbejdet på en model, hvor hele ejendommen udlejes til en juridisk person (firma), som efterfølgende fremlejer arbejdsrum/arbejdsstationer. Formålet er stadigt at støtte små og kreative virksomheder. Center for Ejendomme har en interessent, som er indstillet på at leje Grønnehave Station på markedsvilkår og på ovennævnte betingelser. Der ønskes hermed politisk stillingtagen til denne model for den fremtidige udlejning af Grønnehave Station. Center for Ejendomme vurderer, at den årlige leje skal være på eks. moms, hvilket svarer til 600 kr. pr. m 2.

18 Byrådet Mødedato Side 18 Økonomi/Personaleforhold Center for Ejendomme foreslår, at Grønnehave Station udlejes som et samlet lejemål, hvor lejer efterfølgende fremlejer til mindre virksomheder. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at Helsingør Kommune sparer en større administrationsbyrde i administrationen af mindre lejeaftaler på stationen. Lejeaftaler som ofte er af kortere varighed, hvilket øger arbejdsmængden med håndtering af udarbejdelse af lejeaftaler, håndtering af depositum, flyttesyn og korrespondance med lejere og potentielle lejere. Det foreslås, at Grønnehave Station udlejes til i alt kr. eks. moms pr. år, hvilket svarer til den hidtidige leje. Den foreslåede model, hvor bygningen samlet lejes ud, vil give Helsingør Kommune en årlig besparelse på kr. da det hidtidige administrationshonorar til Vækst og Viden bortfalder. Helsingør kommune vil fortsat stå for udvendigt vedligehold af ejendommen og af de faste installationer til forsyning af el, vand og varme mm. Al øvrig drift foreslås pålagt lejer. Da Grønnehave station er delvist ny renoveret, har der de senere år ikke været gennemført større reparationer eller vedligeholdsarbejder. Den foreslåede model for udlejning vil på denne baggrund ikke give yderligere udgifter. Tillægsbevillingsoversigt - drift Drift kr. Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde Funktion Ejendomme og Bygningsforbedring 00:25-50 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) -50 Opstart/ Ikrafttrædelse, den Kommunikation/Høring Sagen har været drøftet med interesserede virksomheder på Grønnehave Station. Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, 1. at Grønnehave Station udlejes samlet til en juridisk person på markedsvilkår til små kreative virksomheder. 2. at der på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring, drift i 2014 og frem gives en negativ tillægsbevilling på kr. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalgets medlemmer, Johannes Hecht-Nielsen (V), Jens Bertram (C), Per Tærsbøl (C), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F) og Ib Kirkegaard (O) anbefaler indstillingerne. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne.

19 Byrådet Mødedato Side 19 Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Det Konservative Folkeparti foreslog, at lejekontrakten gøres tidsbestemt på 2 år, og at Grønnehave Station derefter ikke benyttes til kommunal erhvervsudlejning eller sættes til salg. L foreslår, at Grønnehave Station sættes til salg. For L s forslag stemte L (2), Per Slot (HB), C (3). Imod stemte A (6), Fuat Yalan (TL), F (4), Ø (1), V (4), O (2) Forslaget forkastet. For forslaget fra C stemte L (2), Per Slot (HB), C (3). Imod stemte A (6), Fuat Yalan (TL), F (4), Ø (1), V (4), O (2). Forslaget forkastet. Økonomiudvalgets flertalsindstilling godkendt A (6), Fuat Yalan (TL), F (4), V (4), O (2). Imod stemte Ø (1), L (2), Per Slot (HB), C (3).

20 Byrådet Mødedato Side Beskæftigelsesplan 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16199 Byrådet Høringssvar vedr. Beskæftigelsesplan Høringsbrev Helsingør BP14.pdf Beskæftigelsesplan udgave Indledning/Baggrund På fællesmødet mellem Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget og det Lokale Beskæftigelsesråd den 21. august 2013 blev Beskæftigelsesplanen også drøftet og nogle af tilbagemeldingerne er medtaget i planen. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets mål og strategier. Beskæftigelsesplanen indgår i en fast årlig cyklus, hvor der som opfølgning på planen, bliver udarbejdet en resultatrevision for det foregående år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og danner en del af baggrundsmaterialet for kommunens beskæftigelsesplan. Opbygningen af beskæftigelsesplanen følger en skabelon fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og det overordnede kommunale mål indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og kommunens overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke aktiviteter og tiltag, der kan og vil blive iværksat inden for de forskellige mål. Beskæftigelsesplan 2014, høringssvar fra LBR og høringssvar fra Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden & Sjælland er vedhæftet dagsorden som bilag. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 161 af 22. feb. 2007, Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionen i forhold til Livslang læring og tidlig indsats. Endvidere bidrager sagen til, at Helsingør Kommune selv påtager sig et beskæftigelsesansvar, og at Helsingør kommune arbejder som én kommune på tværs af centre. Sagsfremstilling Beskæftigelsesplanen for 2014 indeholder: 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål. 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer. 3. Strategi og mål for den borgerrettede indsats. 4. Den virksomhedsrettede indsats. 5. Budget for beskæftigelsesindsatsen.

21 Byrådet Mødedato Side tillæg; En samlet liste over mål og resultatkrav, Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) plan for særlige virksomhedsrettede initiativer. Beskæftigelsesministeren har i beskæftigelsesplan 2014 valgt at sætte fokus på de samme indsatsområder som i 2013 unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse. det stigende antal personer på førtidspension. langtidsledigheden. en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Målene for 2014 er blandt andet formuleret ud fra et ønske om, at der skal føres en aktiv beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige med at finde et job, og hjælper de ledige, der har brug for opkvalificering med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. Jobcentret skal sikre, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme. Det er helt centralt, at jobcentret kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så den aktive indsats kan målrettes, herunder også uddannelsesindsatsen. 1. Ministerens 4 mål er Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. 2. Arbejdsmarkedssituationen Beskæftigelsesregionens ledighedsfremskrivning bygger overordnet set på Økonomiog Indenrigsministeriets ledighedsskøn fra Økonomisk Redegørelse. Fremskrivning af bruttoledigheden på kommuneniveau i Østdanmark er konkret fastsat på baggrund af henholdsvis Økonomisk Redegørelse maj 2013 og december Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i maj 2013 et nyt ledighedsskøn, der medfører, at kommunerne samlet set får et kraftigere fald i ledigheden end forventet i ledighedsfremskrivningen fra december For Helsingør Kommune forventer Beskæftigelsesregionen, at bruttoledigheden falder 11,9 procent fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal I fremskrivningen af ledigheden i Helsingør er der lagt vægt på følgende: 1. Det seneste år har Helsingør skiftevis haft større eller mindre ledighedsstigninger end Østdanmark. Der er således ingen klar tendens i ledighedsandelen, men de seneste måneder er ledigheden steget lidt kraftigere i Helsingør end i Østdanmark - dvs. kommunen har haft en stigende andel af ledigheden i Østdanmark.

22 Byrådet Mødedato Side Helsingør har haft en stigende ledighed på trods af, at befolkningen i den erhvervsaktive alder har været faldende. Dette skyldes, at beskæftigelsen for personer med bopæl i Helsingør også er faldet i perioden. 3. Danmarks Statistik forventer, at befolkningen i den erhvervsaktive alder i Helsingør vil fortsætte med at falde frem mod 4. kvartal På denne baggrund vurderes Helsingør kun at få en marginal stigning i ledighedsandelen frem mod 4. kvartal Dermed vurderes kommunen at få et marginalt mindre procentvis fald i ledigheden frem mod 4. kvartal De beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskrivelsen, af Helsingør Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet, tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Helsingør i 2. kvartal Resultaterne peger fremadrettet på følgende tværgående fokusområder: 1. I forhold til mål 1 har Helsingør en særlig udfordring i 2014 med at få vendt udviklingen, dels så færre unge kommer på offentlig forsørgelse og i stedet bliver ledt over i en kompetencegivende uddannelse dels så flere unge kommer ud af offentlig forsørgelse og over i kompetencegivende uddannelse eller i job, hvis den unge allerede har en uddannelse. 2. Fortsat fokus på indsatsen over for nydanskere på overførelsesindkomst. 3. Tilbud til indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 4. En styrket indsats for at modvirke stigningen i langtidsledigheden for jobklare kontanthjælpsmodtagere. 5. At sikre at flere ledige kommer ud i selvforsørgelse efter virksomhedsrettede forløb. 6. At intensivere indsatsen overfor forsikrede ledige, der står til at miste dagpengeretten. 4. Den virksomhedsrettede indsats Virksomhedsindsatsen er og vil fortsat blive højt prioriteret i kommunen. Kommunens forventning er, at den tættere kontakt mellem kommunens virksomhedskonsulenter og erhvervslivet også i 2014 vil skabe et styrket gensidigt forpligtende samarbejde med områdets virksomheder og deres interesseorganisationer. Dette samarbejde skal bidrage til, at virksomhederne og jobcentret får den viden, der er nødvendig for blandt andet at ansætte flere ledige i forskellige typer jobs, ligesom virksomhederne skal motiveres til at ansætte borgere i ordinære jobs. 5. Resultatkravene i beskæftigelsesplan 2014 Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Resultatkrav 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på X pct, svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner). Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Resultatkrav 1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på X pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner).

23 Byrådet Mødedato Side 23 Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Resultatkrav 1: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til X personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på X pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Den procentvise udvikling i antallet af langtidsledige skal være bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner). Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Resultatkrav 1: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på X pct., svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Samarbejdsgraden skal i december 2014 (år til dato)være den samme eller bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner). Opfølgning: Hvordan og hvornår der følges op på indsatsen vil blive beskrevet samtidig med fastsættelsen af de kvantitative mål for Beskæftigelsesministerens øvrige mål ultimo Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden & Sjælland er vedhæftet dagsorden som bilag. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Planen behandles i økonomiudvalget og besluttes endeligt i Byrådet. Den godkendte beskæftigelsesplan publiceres på kommunens hjemmeside og sendes til Beskæftigelsesregion Sjælland & Hovedstaden til orientering. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at udvalget drøfter og godkender Beskæftigelsesplanen for 2014, herunder LBRs høringssvar. Beslutning Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR har udarbejdet høringssvar til Beskæftigelsesplanen for LBRs høringssvar til Beskæftigelsesplanen for LBR udtrykker tilfredshed med Beskæftigelsesplanen for LBR har følgende ønsker om tilføjelser til Beskæftigelsesplanen: Beskrivelse af på hvilken måde nytteindsatsen i Kontanthjælpsreformen skal anvendes i forhold til de unge Beskrivelse af indsatser for ledige med handicap Præcisering af brug af jobrotation i forhold til langtidsledige Præcisering af de områder, hvor jobcentret samarbejder med Vækst & Viden. Ved målfastsættelse i forhold til samarbejdsgraden med virksomhederne gør LBR opmærksom på, at det skal være kvaliteten og effekten af samarbejdet, der skal

24 Byrådet Mødedato Side 24 være det bærende og ikke mængden hellere få samarbejder med gode effekter fremfor et stort antal samarbejder uden effekt. Præcisering af udøvelse af god gammeldags arbejdsformidling. Endelig har LBR medlem fra Integrationsrådet, Jørgen Busch Christensen anmodet om følgende statement: Indsatsen for unge under 30 år og for medborgere med anden etnisk herkomst end dansk skal yderligere intensiveres og yderligere styrkes, således at det klart vises og synliggøres, at Helsingør kommune har rigtigt gode intentioner, rigtigt gode målsætninger og store ambitioner på disse 2 områder. LBR tilsluttede sig dette statement i høringssvaret. Sagen videresendes til Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Udvalget besluttede, at følgende ønsker om tilføjelser, fra Det Lokale Beskæftigelsesråd, skal indgå i Beskæftigelsesplanen 2014: Nærmere beskrivelse af anvendelsen af nytteindsatsen i forhold til de unge Præcisering af brug af jobrotation i forhold til langtidsledige Præcisering af udøvelse af god gammeldags arbejdsformidling Udvalget er enig i bemærkningerne om målfastsættelsen i forhold til samarbejdsgraden med virksomhederne (ministermål 4). Udvalget mener ikke, at ledige med handicap og borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal være selvstændige målgrupper med særlige indsatser i Beskæftigelsesplanen Disse målgrupper indgår i den sædvanlige sagsbehandling i Center for Job og Arbejdsmarked. Supplerende sagsfremstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at Beskæftigelsesplanen for 2014 godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

25 Byrådet Mødedato Side Vækstdagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21694 Byrådet Indledning/Baggrund KKR Hovedstaden har i samarbejde med KKR Sjælland, Region Hovedstaden og Region Sjælland iværksat et arbejde under overskriften Fokuseret vækstdagsorden. I kommunesamarbejdet mellem Frederikssund, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Helsingør kommuner arbejdes der ligeledes med en fælles vækstdagsorden. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommune er kendt som: En kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. Kommunen, hvor borgere og virksomheder indgår i og bidrager til fællesskabet. Sagsfremstilling I regi af KKR arbejdes der med udfordringen om at skabe grundlag for fælles vækst og arbejdspladser. De politiske partier har aftalt at arbejde videre med: at formulere en fælles vision for jobskabende vækst at bruge ét fælles brand for hele regionen at gennemføre flere fælles initiativer at bruge de samlede midler klogere i fællesskab at arbejde for en klarere arbejdsdeling mellem aktørerne at sikre at indsatserne har effekt i virksomheder. De seks nordsjællandske kommuner vil sammen stimulere vækst og bæredygtig udvikling i Nordsjælland og bidrage til en stærk hovedstadsregion. Særligt fokuseres på at styrke erhvervs- og befolkningsudviklingen, de særlige nordsjællandske værdier og miljøet, så Nordsjælland også fremover er attraktiv for virksomheder, borgere og turister til gavn for resten af regionen. I løbet af byrådsperioden har borgmestrene i de seks kommuner opbygget et fast dialogforum til drøftelse af en række emner af fælles interesse. Med dette er der opstået en voksende erkendelse i borgmesterkredsen af, at de seks kommuner med fordel kan styrke deres indbyrdes samarbejde omkring en fælles fokuseret nordsjællandsk vækstdagsorden i bred forstand og på tværs af de seks kommuner. I dag skabes rammerne for udviklingen primært i den enkelte kommune. Med et styrket samarbejde omkring en fælles vækstdagsorden, vil kommunerne sammen og hver for sig kunne optimere og effektivisere indsatser og indflydelse omkring dette arbejde lokalt og regionalt ved i fællesskab at opbygge en stærk og målrettet nordsjællandsk stemme i dialogen med regionale og nationale nøglespillere, som f.eks. Region Hovedstaden, Folketinget og KL. Konkret anbefaler borgmesterkredsen, at hver af de seks kommuner i forbindelse med konstituering af de nye byråd forpligter sig til at arbejde for en fælles nordsjællandsk

26 Byrådet Mødedato Side 26 vækstdagsorden. Enten ved at knytte opgaven direkte til et stående udvalg eller ved at etablere et 17, stk. 4-udvalg. Et eventuelt 17, stk. 4 - udvalg kunne have til opgave at rådgive Økonomiudvalg, Byråd og borgmesterkredsen i forhold til de lokale, regionale og nationale vækstdagsordner. Det enkelte Byråd beslutter udvalgets sammensætning, størrelse og forankring, og kan desuden beslutte at varetage lokale interesser og lokale projekter/aktiviteter i samme 17, stk. 4-udvalg, afhængig af lokale behov og præferencer. 1. Infrastruktur i fokus som vækstdriver Som indledning på dette styrkede samarbejde fokuseres på infrastruktur som vækstdriver, idet en velfungerende trafikal infrastruktur i Nordsjælland er afgørende for at understøtte den ønskede udvikling i de seks kommuner og i regionen generelt. Eksempelvis udbygning og forbedring af motorveje, hovedveje, regionale stier samt kollektive tog- og busforbindelser. 2. Forankring i den enkelte kommune og koordinering kommunerne imellem Det enkelte byråd beslutter, hvilket udvalg som opgaven omkring den fælles vækstdagsorden skal forankres til. Borgmesterkredsen fungerer som det koordinerende organ omkring den fælles vækstdagsorden for de 6 kommuner. Efter behov kan borgmesterkredsen invitere de relevante udvalgsmedlemmer fra de seks kommuner til fælles drøftelse af aktuelle emner. 3. Ønskede resultater Den enkelte kommune skal i den forbindelse bidrage til at: Kortlægge de trafikale infrastrukturelle udfordringer og behov for forbedringer, der kan styrke fremkommeligheden i og til Nordsjælland. Vurdere om, hvilke konkrete statslige og regionale infrastrukturprojekter og - investeringer, de seks kommuner særligt bør prioritere at fremme i fællesskab. Afdække muligheder for, hvordan de seks kommuner i fællesskab aktivt kan øve optimal indflydelse på de statslige og regionale infrastrukturplaner og -projekter, der besluttes for de næste årtier af betydning for den nordsjællandske vækstdagsorden. Afdække muligheder for, hvordan kommunerne, borgerne, virksomhederne og andre relevante aktører i Nordsjælland bidrager til den grønne omstilling inden for transportsektoren. 4. Funktionsperiode og evaluering Infrastrukturplaner og -projekter er ofte langsigtede, og rækker ud over den kommunale valgperiode. Arbejdet om den fælles vækstdagsorden bør derfor gives en tidshorisont på hele byrådsperioden. I hver kommune evalueres arbejdet omkring opgaven midt og slut i perioden samt efter behov. Hvis vækstdagsordenen ændres eller andre vækstdrivere ønskes i fokus, kan kommissoriet justeres. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Beslutningen orienteres for de 5 øvrige kommuner. Indstilling

27 Byrådet Kommunaldirektøren indstiller, Mødedato Side at Helsingør Kommune indgår i samarbejdet i samarbejdet om en fælles regional og en fælles nordsjællandsk vækstdagsorden, 2. at der etableres et 17, stk. 4 udvalg der rådgiver Økonomiudvalget og Byrådet i forhold til lokale, regionale og nationale vækstdagsordener, 3. at borgmesterkredsen fungerer som det koordinerende organ omkring den fælles vækstdagsorden for de 6 kommuner, 4. at arbejdet evalueres ved udgangen af 2015 og 2017 og 5. at der til næste møde udarbejdes forslag til sammensætning af 17, stk. 4 udvalget. Beslutninger Økonomiudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) foreslog, at der tilføjes en 6. indstilling: 6. at Helsingør Kommune i samarbejdet vil lægge vægt på bæredygtig vækst, forstået som vækst, der har en positiv effekt på miljø og klima. Økonomiudvalget anbefaler indstillingerne med tilføjelse af den 6. indstilling, som er foreslået af Allan Berg Mortensen (Ø). Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling med tilføjelse af den 6. indstilling godkendt.

28 Byrådet Mødedato Side Høringssvar til Strukturplan för Skåne Nordväst Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21825 Byrådet Strukturplan - Hoveddokument.pdf Strukturplan - Infrastrukturstrategi för Skåne Nordväst (Infrastruktur) Strukturplan - Strategi för arbete och verksamheter (Job og virksomheder) Strukturplan - Boendestrategi för Skåne Nordväst (Bosætning) Strukturplan - Grönstrukturstrategi för Skåne Nordväst (Grøn struktur) Indledning/Baggrund Helsingborg Stad har sammen med de øvrige 10 kommuner i sammenslutningen Skåne Nordväst udarbejdet et forslag til Strukturplan för Skåne Nordväst. I planen tager kommunerne i fællesskab stilling til overordnede planspørgsmål, som skal lægge en fælles ramme for de enkelte kommuners översigtsplaner (nogenlunde svarende til vores kommuneplaner). Center for Kultur, Plan og Erhverv anbefaler, at Helsingør Kommune sender et høringssvar til planen, hvor den tætte forbindelse mellem Helsingør Kommune og kommunerne i Skåne Nordväst fremhæves. Planen er i høring frem til 29. oktober Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Planstrategi 2013 En sammenbunden Stad Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg Det netop igangsatte arbejde med en fælles HH-planstrategi Stort overlap med Visionens grupper i særligt fokus Sagsfremstilling Helsingborg Stad har sammen med de øvrige 10 kommuner i sammenslutningen Skåne Nordväst udarbejdet et forslag til en fælles strukturplan. I planen tager kommunerne i fællesskab stilling til overordnede planspørgsmål, som skal lægge en fælles ramme for de enkelte kommuners översigtsplaner (nogenlunde svarende til vores kommuneplaner). Fokusområderne i planen er henholdsvis: Strategi för arbete och verksamheter (Job og virksomheder) Infrastrukturstrategi för Skåne Nordväst (Infrastruktur) Boendestrategi för Skåne Nordväst (Bosætning) Grönstrukturstrategi för Skåne Nordväst (Grøn struktur) Center for Kultur, Plan og Erhverv vurderer, at Helsingør kommunes fælles interesser med Skåne Nordväst er stærkest i fokusområderne Job og virksomheder samt Infrastruktur. Center for Kultur, Plan og Erhverv anbefaler derfor, at der sendes et høringssvar med fokus på at få Helsingør, HH-forbindelsen og grænseoverskridende Øresundstog tydeligere indarbejdet i de to nævnte afsnit. 1. Afsnittet Strategi för arbete och verksamheter (Job og virksomheder) I underafsnittet Nationella och internationella kopplingar (Nationale og internationale forbindelser) beskrives Ängelholm Helsingborg Airport samt Helsingborg og Landskrona havne som strategiske satsningsområder. Det er i Helsingør Kommunes interesse, at en fast HH-forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg også nævnes i denne sammenhæng. Center

29 Byrådet Mødedato Side 29 for Kultur, Plan og Erhverv anbefaler derfor, at det indsendte høringssvar nævner en fast HH-forbindelse som en strategisk vigtig satsning for erhvervs- og jobudviklingen i Skåne Nordväst. I underafsnittet Turismnäring (Turismeerhverv) nævnes en satsning på forbedret kollektiv trafik til Malmö, København, Lund, Landskrona, Helsingborg, Ängelholm, Halmstad og Göteborg som vigtige fokuspunkter også med fokus på tilgængelighed til de nævnte steder i døgnets sene timer. I forhold til turismeerhvervene og de kulturelle tilbud i Helsingør Kommune er det vigtigt, at Helsingør også nævnes i denne sammenhæng. Center for Kultur, Plan og Erhverv anbefaler derfor, at det indsendte høringssvar nævner en god kollektiv tilgængelighed til Helsingør som et vigtigt satsningsområde på lige fod med de øvrige nævnte steder. 2. Infrastrukturstrategi för Skåne Nordväst (Infrastruktur) I underafsnittet Fremtidssatsningar på infrastruktur i SKNV skrives, ved at styrke de infrastrukturelle bånd til Malmö, København og det øvrige Norden skabes et mere robust og pålideligt system (Infrastruktursystem). Center for Kultur, Plan og Erhverv anbefaler, at høringssvaret nævner en styrkelse af de infrastrukturelle bånd til Helsingør som et vigtigt satsningsområde på lige fod med de øvrige nævnte steder. I underafsnittet Västkustbanan och dess komplementbana Söderåsbanan beskrives ønskerne til udbygning af Västkustbanan og Söderåsbanan. Strukturplanen forholder sig dog ikke til, hvor togene skal køre hen. Center for Kultur, Plan og Erhverv anbefaler, at det i høringssvaret nævnes, at især Västkustbanan skal serviceres af grænsoverskridende Øresundstog, som vil bidrage til at skabe en sammenhængende Øresundsregion. De 11 kommuner i netværket Skåne Nordväst er: Helsingborg Stad Perstorps Kommun Svalövs Kommun Båstads Kommun Höganäs Kommun Bjuvs Kommun Klippans Kommun Örkelljunga Kommun Åstorps Kommun Landskrona Stad Ängelholms Kommun Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Planen er i høring frem til den 29. oktober Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, 1. at der indsendes et høringssvar til Strukturplan för Skåne Nordväst. 2. at høringssvaret indeholder nedenstående fire punkter a) at en fast HH-forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg nævnes i underafsnittet Nationella och internationella kopplingar (Nationale og internationale forbindelser) b) at Helsingør nævnes i underafsnittet om Turismnäring (Turismeerhverv) c) at en styrkelse af de infrastrukturelle bånd til Helsingør inddrages som et vigtigt satsningsområde på lige fod med de øvrige nævnte steder i afsnittet Fremtidssatsningar på infrastruktur i SKNV.

30 Byrådet Mødedato Side 30 d) at det tilføjes, at Västkustbanan skal serviceres af grænsoverskridende Øresundstog, så Øresundsregionen ses som en sammenhængende region i underafsnittet Västkustbanan och dess komplementbana Söderåsbanan. Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Ad 2: Johannes Hecht-Nielsen (V) og Henrik Møller (A) anbefaler indstillingerne. Ø anbefaler litra b og d. Ø kan ikke anbefale litra a og c. Per Tærsbøls (C), Jens Bertrams (C), Bente Borg Donkins (F) og Ib Kirkegaards (O) indstillinger vil foreligge til Byrådets behandling af sagen. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Den samlede indstilling godkendt A (6), Fuat Yalan (TL), F (4), L (2), V (4), Per Slot (HB), C (3). Imod stemte O (2). Undlader at stemme Ø (1).

31 Byrådet Mødedato Side Brugerinddragelse på Idræts- og Fritidsområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/18016 Byrådet CaseNo _# _v1_Høringssvar vedr. brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet.pdf Forslag 1 brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet.pdf Vedtægter - Idrætsråd - vers. 3.pdf Vedtægter - Idræt og Fritidsforum - vers. 3.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har et mangfoldigt og velfungerende idræts- og fritidsliv drevet af frivillige ledere i idrætsforeninger, kulturelle foreninger, spejdergrupper, aftenskoler m.v. Foreningslivet har derfor stor betydning for borgernes fritidsliv. Med foreningernes demokratiske opbygning spiller de også en væsentlig rolle i forhold til ideen om et aktivt medborgerskab. Foreningerne modtager kommunale tilskud til de mange idræts- og fritidstilbud. Det betyder, at de er underlagt en vis form for offentlig kontrol. Alligevel er der en historisk tradition for, at foreningslivet både har indflydelse på og selvbestemmelse over egne forhold. Disse forhold er til en vis grad sikret i folkeoplysningsloven. Foreningslivet skal nemlig inddrages i alle sammenhænge af generel betydning for idræts- og fritidsområdet. Det er høring om byrådets politik, budget for området samt regler for tilskud. Denne lovpligtige brugerinddragelse er i Helsingør Kommune forankret i det klassiske folkeoplysningsudvalg, Forenings- og Fritidsudvalget (FFU). I forbindelse med udarbejdelsen af en ny idræts- og fritidspolitik blev der fra flere brugere udtrykt ønske om en mere enkel og tidsvarende form for brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet. Der blev også udtrykt ønske om en langt større åbenhed omkring elite- og talentarbejdet i kommunen. Begge ønsker mødte politisk forståelse. Sammenholdt med en revideret folkeoplysningslov, som bl.a. giver kommuner vide rammer for brugerinddragelsens forankring og virke, besluttede Idræts- og Sundhedsudvalget i deres møde i januar 2013, at Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab sammen med idrætsog fritidsområdets brugere skulle udarbejde forslag til nye og mere moderne former for brugerinddragelse. Resultatet blev, at udvalget i deres møde den 4. juni 2013 fik forelagt to nye modeller for en fremtidig brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet. Udvalget besluttede, at der i 2014 bør oprettes et Fællesråd, der bredt samler foreningslivets interesser, som erstatning for det nuværende Forenings- og Fritidsudvalg. Endvidere bør der oprettes et Idrætsråd, der særskilt skal varetage såvel breddeidrættens som eliteidrættens interesser. Udvalget besluttede at sende forslaget i høring hos foreningslivets interesseorganisationer samt kommunalt nedsatte brugerråd som f.eks. Handicaprådet og Ældrerådet. Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar forelægges det oprindelige forslag med de eventuelle ændringer, som høringssvarene måtte medføre for udvalget. Der forelægges også en ny og alternativ model for brugerinddragelse, ligeledes baseret på idrættens høringssvar. Udvalgets endelige stillingtagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget samt Byrådet.

32 Byrådet Mødedato Side 32 Retsgrundlag Folkeoplysningsloven 35, stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision 2020 aktivt medborgerskab skal understøttes. Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik. Sagsfremstilling Trods et mangfoldigt idræts- og fritidsliv lige fra voksenundervisning over friluftsliv til idræt og motion er der en række forhold for foreningslivet, som er fælles gods. Det kan være nye måder at få flere med i de frivillige foreninger, styrke kvaliteten i foreningsarbejdet og gøre idræts- og fritidstilbuddene mere synlige for borgere i alle aldre. Hertil er der i lovgivningen angivet en række forhold, hvor idræts- og fritidsområdets brugere som et minimum skal høres. Det er i forhold til budget og politik for området samt de overordnede rammer for kommunale tilskud. For at tilgodese fælles indsatser og initiativer i foreningslivet samt at leve op til lovens minimumskrav blev følgende model for brugerinddragelse sendt i høring: Der etableres jf. Folkeoplysningsloven et 35, stk. 2 udvalg benævnt Fællesråd for Idræt og Fritid (FIF) samt et selvstændigt brugerråd for idrætsområdet benævnt Idrætsrådet Fællesråd for Idræt og Fritid (oprindeligt forslag) Rådet består af 7 udpegede repræsentanter fra følgende områder: Formand og næstformand for Idrætsrådet Formand fra Spejdernes Fællesråd Formand fra Aftenskolernes Samråd Repræsentant fra kulturelle- og øvrige foreninger 2 repræsentanter fra Helsingør Byråd uden stemmeret Der udpeges en suppleant fra hvert område. Rådet mødes minimum to gange årligt og kan invitere eksterne fagpersoner i forbindelse med behandling af særlige temaer. Rådets opgaver i forhold til Folkeoplysningsloven er: Faciliteter til det folkeoplysende foreningsarbejde (høres om retningslinjer, etablering/ombygninger af faciliteter) Tilskud til det folkeoplysende foreningsarbejde (høres om tilskudsregler) Høres vedr. brugerinddragelse (politik) Budget og regnskab for området (høres) Fællesrådet for Idræt og Fritid har til opgave at: at fremme og udvikle medlemsforeningernes aktivitetsmuligheder i kommunen at styrke samarbejdet mellem medlemsforeningerne at varetage medlemsforeningernes interesser over for offentlige myndigheder og andre samarbejdspartnere at behandle ansøgninger til udviklingspuljen.

33 Byrådet Mødedato Side 33 Af de indkomne høringssvar har Børne- og ungdomsorganisationernes Fællesråd (spejdere m.v.) meddelt deres støtte til forslaget. Dog giver de udtryk for, at rådet bør have et andet navn, da deres interesseorganisation i daglig tale også kaldes Fællesrådet. Folkeoplysningens Samråd (aftenskoler m.v.) foreslår, at det ikke nødvendigvis skal være formanden for de respektive områder, som er født medlem af rådet, men at der i stedet udpeges en repræsentant fra hvert område. Endvidere foreslås, at suppleanten fra hvert område bør kunne deltage ved forfald. Samrådet anbefaler også, at de politiske repræsentanter bør have stemmeret og at rådet selv bør vælge sin formand og næstformand. Idrættens interesseorganisationer, Helsingør Sports Union og Elite 3000 har i deres høringssvar påpeget, at oprettelsen af et Fællesråd ikke skaber den ønskede organisatoriske forenkling og blot vil medføre mere bureaukrati. I stedet foreslår Helsingør Sport Union, at der afholdes årlige dialogmøder mellem alle interessenter på Idræts- og Fritidsområdet. Helsingør Sports Union påpeger dog, at såfremt oprettelsen af et Fællesråd for Idræt og Fritid fastholdes, så ønsker de, at rådet sammensættes demokratisk i forhold til organisationernes medlemstal og at formandsskabet går på skift mellem organisationerne. På baggrund af de indkomne høringssvar har Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab revideret forslaget om oprettelse af et Fællesråd for Idræt og Fritid Forum for Idræt og Fritid (revideret forslag) Der etableres jf. Folkeoplysningsloven et 35, stk. 2 udvalg benævnt Forum for Idræt og Fritid. Forum for Idræt og Fritid består af 7 udpegede repræsentanter fra følgende områder: 2 repræsentanter fra Idrætsrådet 1 repræsentant fra Børne- og ungeorganisationernes Fællesråd 1 repræsentant fra Folkeoplysningens Samråd 1 repræsentant fra kulturelle- og øvrige foreninger 2 repræsentanter fra Helsingør Byråd uden stemmeret Udpegning til forum for Idræt og Fritid sker for en 4-årig periode, svarende til den kommunale valgperiode. Udpegning foretages af de respektive områder. Der udpeges desuden en suppleant fra hvert område, som indtræder i rådet, hvis et medlem ønsker at udtræde. Har et medlem forfald kan formanden indkalde suppleanten til midlertidigt at tage sæde i rådet. Forum for Idræt og Fritid har jf. Folkeoplysningsloven høringsret vedr.: fremtidige forslag til og ændringer i idræts- og fritidspolitikken budget på idræts- og fritidsområdet de overordnede rammer for fordeling af tilskud Forum for Idræt og Fritids har desuden til opgave at: fremme og udvikle foreningslivets aktivitetsmuligheder i kommunen styrke samarbejdet mellem områdets organisationer varetage foreningslivets interesser over for offentlige myndigheder og andre samarbejdspartnere behandle ansøgninger til udviklingspuljen jf. folkeoplysningsloven forslag til overordnede rammer for fordeling af lokaler.

34 Byrådet Mødedato Side 34 Det skal bemærkes at fastsættelse af særlige retningslinjer for fordeling af tilskud indenfor spejderområdet og aftenskoleområdet sker i et tæt samarbejde med områdernes respektive samråd. For idrætsområdet forankres det i Idrætsrådet Brugerinddragelse i form af dialogmøder (alternativt forslag) Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab har på baggrund af Helsingør Sports Unions høringssvar indhentet oplysninger fra henholdsvis Køge og Vordingborg Kommune, hvor den lovpligtige brugerinddragelse foregår i form af to årlige dialogmøder. Til møderne inviteres alle brugere indenfor idræts- og fritidsområdet, hvilket har medført et tæt samspil mellem områdets aktører. I Køge Kommune er der dialog og høring om budget og politik for området samt tilskudsregler og fagudvalgets strategier og fokusområder. I Vordingborg er møderne struktureret, så foreningerne den første time holder møde med fagcentrets medarbejdere, hvor faglige spørgsmål, regelfortolkninger m.v. er på dagsordenen. I den næste time mødes det fagpolitiske udvalg med foreningerne, hvor der debatteres spørgsmål, som foreningerne har fremsendt. En midtvejsevaluering fra Vordingborg Kommune viser, at brugerne finder mødeformen med politikerne for værdifuld. 87 % af de adspurgte foretrækker den direkte dialog mens 13 % ønsker et repræsentativt folkeoplysningsudvalg. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab skal oplyse, at afholdelse af årlige dialogmøder lever op til folkeoplysningsloven krav om brugerinddragelse. Det er centrets opfattelse, at strukturerede og velforberedte dialogmøder med en bredere kreds af brugere fra idræts- og fritidsområdet, kan øge politikernes kendskab til foreningslivet. Endvidere kan brugernes mulighed for indflydelse på de politiske beslutningsprocesser være medvirkende til, at understøtte ideen om et aktivt medborgerskab Idrætsrådet (oprindeligt forslag) Rådet består af 8 repræsentanter fra følgende områder: 2 repræsentanter fra de 5 satsningsidrætter indenfor talentudvikling, hvoraf 1 person repræsenterer håndbold og fodbold og 1 person repræsenterer tennis, svømning og tennis. 3 repræsentanter fra øvrige idrætsforeninger, hvoraf 2 personer udpeges af den til enhver tid eksisterende paraplyorganisation, p.t. Helsingør Sports Union og 1 person, der repræsenterer foreninger med handicapidræt på programmet og med anbefaling fra Dansk Handicap Idræt Forening. 1 repræsentant med indsigt i erhvervs og økonomiforhold udpeget af områdets til enhver tid eksisterende fagudvalg, Idræts- og Sundhedsudvalget.. 1 repræsentant fra Idrætslinjen/Helsingør Eliteidræts Akademi - uden stemmeret 1 repræsentant fra Helsingør Kommunes Idrætsanlæg Idrætsrådet har til opgave at: varetage idrætsforeningernes interesser overfor kommunen og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere. medvirke til at fremme og udvikle idrætslivet bredde såvel som elite i Helsingør Kommune. arbejde for at skabe de bedst mulige rammer fysiske såvel som økonomiske for

35 Byrådet Mødedato Side 35 idrætsforeninger i Helsingør Kommune. forestå uddeling af støtte fra kommunale puljer til idrætsforeningerne efter aftale med Helsingør Kommune. koordinere mellem breddeidræt og eliteidræt. indstillingsret i forhold til uddeling af støtte til Helsingør Kommunes eliteidrætsklubber. styrke sammenholdet mellem idrætsforeninger i Helsingør Kommune. deltage i Fællesrådets møder ved formand og næstformand. høringsret i forbindelse med revision af Idræts- og Fritidspolitikken. koordinere træner-, leder- og instruktøruddannelse. koordinere klubudviklingsforløb. uddeling af diverse idrætspriser i forbindelse med Sports Galla og lign. Af de indkomne høringssvar har Handicaprådet med tilfredshed noteret sig, at handicapidræt er repræsenteret i Idrætsrådet. Ældrerådet har ingen kommentarer til rådsstrukturen, men ønsker indsigt og viden om fordelingen af midler indenfor idræts- og fritidsområdet. Både Helsingør Sports Union og Elite 3000 forholder sig i deres høringssvar kritisk til sammensætningen af Idrætsrådet og fremsætter et konstruktivt forslag om udvidelse af antallet af medlemmer samt en bredere repræsentation inden for eliteidrætsområdet. Elite 3000 finder det beklageligt, at organisationen med dens erfaring ikke er repræsenteret i Idrætsrådet. De påpeger ligeledes vigtigheden i, at satsningsområderne for elite- og talentudvikling ikke låses. I det reviderede forslag er der indføjet, at 1 person repræsenterer andre idrætsgrene med eliteniveau. Der udpeges også en person med indsigt i eliteidræt. Helsingør Sports Union ønsker i forhold til Idrætsrådet opgaver, at der uddelegeres flest mulige kompetencer og midler til Idrætsrådet, bl.a. høringsret i alle politikker, der har betydning for idrættens vilkår. De har også udtrykt ønske om, at varetage administrationen af materialetilskudspuljen. Det er Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskabs vurdering, at en opsplitning af tilskudspuljer mellem Idrætsråd og Helsingør Sports Union ikke understøtter ønsket om en forenklet administration af Idrætsområdet. Fordeling af materialetilskud er derfor fastholdt som en opgave under Idrætsrådet. På baggrund af de indkomne høringssvar har Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab revideret forslaget om oprettelse af et Idrætsråd Idrætsrådet (revideret forslag) Rådet består af 12 repræsentanter fra følgende områder: 4 repræsentanter fra idrætsforeninger, som udpeges af den til enhver tid eksisterende interesseorganisation, hvoraf 1 person repræsenterer foreninger, der også har handicapidræt som aktivitet. 3 repræsentanter fra eliteidrætsklubber, hvoraf 2 repræsenterer de nuværende satsningsidrætter indenfor talentudvikling og 1 repræsenterer andre idrætsgrene med eliteniveau alle udpeges af det til enhver tid siddende fagudvalg. 1 repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold - udpeges af det til enhver tid siddende fagudvalg. 1 repræsentant fra Idrætslinjen/Helsingør Eliteidræts Akademi uden stemmeret Lederen af Helsingør Kommunes Idrætsanlæg uden stemmeret 2 repræsentanter fra Helsingør Byråd udpeget blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg uden stemmeret Idrætsrådet har til opgave at:

36 Byrådet Mødedato Side 36 varetage idrætsforeningernes særlige interesser overfor kommunen og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere. medvirke til at fremme og udvikle idrætslivet bredde såvel som elite i Helsingør Kommune. arbejde for at skabe de bedst mulige rammer fysiske såvel som økonomiske for idrætsforeninger i Helsingør Kommune. fastsætte særlige retningslinjer for aktivitetstilskud for idrætsområdet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen. fastsætte retningslinjer for fordeling af materialetilskud til idrætsområdet indstillingsret i forhold til uddeling af støtte til Helsingør Kommunes eliteidrætsklubber. repræsentation i et eventuelt Forum for Idræt og Fritid høringsret i kommunens politikker og planer med betydning for idrætsområdet koordinere og tilrettelægge træner-, leder- og instruktøruddannelse. koordinere og tilrettelægge klubudviklingsforløb. deltagelse i komité for uddeling af Idrætspriser i forbindelse med Sportsgalla Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab skal i øvrigt oplyse, at oprettelsen af et Idrætsråd vil betyde, at den kommunale sekretariatshjælp til Helsingør Sport Union bortfalder pr. 31. december Unionen beholder det nuværende administrationstilskud på kr Elite 3000 har gennem en del år været den organisation, som udmøntede kommunens daværende eliteidrætspolitik og de tilknyttede beslutningskompetencer. Med en ny Idrætsog Fritidspolitik og oprettelsen af et Idrætsråd, hvor kompetencer indenfor eliteidræt forankres, vil det betyde at Elite 3000s tilskud bortfalder pr. 31. december Det er centrets opfattelse, at med en ligestilling mellem bredde- og eliteidræt i Idrætsrådet, er der grundlag for en langt større åbenhed omkring indsatser og tilknyttede ressourcer. Idrætsrådet vil samtidig være en platform, hvor det er muligt at komme i tættere kontakt med flere forskellige idrætsforeninger. En fælles Idrætsorganisation, hvor kræfterne samles, vil medføre at rådet bliver en kompetent rådgiver og sparringspartner for Idræts- og Sundhedsudvalget samt den kommunale administration. Økonomi/Personaleforhold Udgifter til administration af brugerinddragelsen kan afholdes indenfor det eksisterende budget. Med en ny rådsstruktur vil der blive frigivet personalemæssige- og økonomiske ressourcer, da bl.a. sekretariatshjælp og tilskud bortfalder. Kommunikation/Høring Handicaprådet, Ældrerådet, Forenings- og Fritidsudvalget, Børne- og ungdomsorganisationers Samråd (spejdere m.v.), Folkeoplysningens Samråd i Helsingør Kommune (aftenskoler m.v.), Helsingør Sports Union og Elite 3000 Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at Forenings- og Fritidsudvalget nedlægges. 2. at der vælges mellem oprettelse af Forum for Idræt og Fritid eller 2 årlige dialogbaserede brugermøder. 3. at såfremt dialogbaserede brugermøder foretrækkes, sendes forslaget i tidsmæssig kort høring hos de berørte organisationer og samråd.

37 Byrådet Mødedato Side at Idrætsrådet som anført i det reviderede forslag oprettes. 5. at det årlige administrationstilskud til Elite3000 bortfalder pr. 1. januar at sekretariatsbistanden til Helsingør Sports Union bortfalder pr. 1. januar at Idræts- og Fritidspolitikken konsekvensrettes på baggrund af udvalgets beslutning. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Sagen udsat til næste møde. Supplerende sagsfremstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab har justeret udkast til vedtægter for hhv. Forum for Idræt og Fritid samt Idrætsrådet. De to brugerudvalgs formål er tydeliggjort i forhold til deres status som rådgivende organ med fokus på samarbejde parterne imellem. Endvidere er udpegningsperioden ændret fra 4 år til 2 år for at skabe en mere overskuelig og tidsbestemt funktionsperiode. Det er centrets erfaring, at en kortere funktionsperiode særligt appellerer til yngre medborgere. Navnet Forum for Idræt og Fritid ændres til det mere mundrette Idræts- og Fritidsforum. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at Forenings- og Fritidsudvalget nedlægges. 2. at der vælges mellem oprettelse af Idræts- og Fritidsforum eller 2 årlige dialogbaserede brugermøder. 3. at der oprettes et Idrætsråd, som anført i det reviderede forslag. 4. at det årlige administrationstilskud til Elite 3000 bortfalder pr. 1. januar at sekretariatsbistanden til Helsingør Sports Union bortfalder pr. 1. januar 2014 og overgår som sekretariatsfunktion for Idrætsrådet. 6. at Idræts- og Fritidspolitikken samt tilskudsordning for aktivitetsområdet konsekvensrettes på baggrund af udvalgets beslutning. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ad 1 Indstillingen anbefales. Ad 2: Udvalget anbefaler oprettelse af Idræts- og Fritidsforum. Jørgen E. Hansen og Betina Svinggaard (A) samt Tom Pedersen (C) anbefaler, at der udpeges 2 repræsentanter fra udvalget med observatørstatus, uden stemmeret men med taleret. Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg Christensen (L) anbefaler ikke politisk repræsentation. Ad 3 Indstillingen anbefales. Jørgen E. Hansen og Betina Svinggaard (A) samt Tom Pedersen (C) anbefaler, at der udpeges 2 repræsentanter fra udvalget med observatørstatus, uden stemmeret men med taleret. Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg Christensen (L) anbefaler ikke politisk repræsentation.

38 Byrådet Ad 4-6 Indstillingerne anbefales. Mødedato Side 38 Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Indstillingen anbefales Ad 2: Økonomiudvalget anbefaler oprettelse af et Idræts- og Fritidsforum. Et flertal af Økonomiudvalget, Johannes Hecht-Nielsen (V), Jens Bertram (C), Per Tærsbøl (C), Allan Berg Mortensen (Ø) og Henrik Møller (A) anbefaler Idræts- og Sundhedsudvalgets flertalsindstilling om udpegning af 2 repræsentanter fra udvalget med observatørstatus uden stemmeret, men med taleret. Bente Borg Donkin (F) kan ikke anbefale politisk repræsentation. Ib Kirkegaards (O) indstilling vil foreligge til Byrådets behandling af sagen. Ad 3: Økonomiudvalget anbefaler oprettelse af et Idrætsråd. Et flertal af Økonomiudvalget, Johannes Hecht-Nielsen (V), Jens Bertram (C), Per Tærsbøl (C), Allan Berg Mortensen (Ø) og Henrik Møller anbefaler Idræts- og Sundhedsudvalgets flertalsindstilling om udpegning af 2 repræsentanter fra udvalget med observatør status uden stemmeret, men med taleret. Bente Borg Donkin (F) kan ikke anbefale politisk repræsentation. Ib Kirkegaards (O) indstilling vil foreligge til Byrådets behandling af sagen. Ad 4-6: Indstillingerne anbefales Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen F foreslår, - at der udarbejdes en beskrivelse af hvilken rolle, de politiske repræsentanter i udvalget har - at det er blandt de menige medlemmer af Idrætsudvalget, der vælges som observatører For forslaget stemte F (4) og L (2). Imod stemte A (6), Fuat Yalan (TL), V (4), O (2), Per Slot (HB) og C (3). Ø (1) undlod at stemme. Forslaget forkastet. Ad 1: Indstillingen godkendt. Ad 2 og 3: Indstillingerne godkendt af A (6), Fuat Yalan (TL), Ø (1), V (4), O (2), C (3), Per Slot (HB). Imod stemte F (4) og L (2). Ad 4-6: Indstillingerne godkendt.

39 Byrådet Mødedato Side Breddeidrætskommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/20423 Byrådet Breddeidrætskommune Helsingør Kommune pdf Indledning/Baggrund I slutningen af juni måned 2013 modtog alle landets kommuner en invitation til at ansøge om at blive breddeidrætskommune for perioden under det nye breddeidrætsinitiativ Idræt for alle. I forlængelse af Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik, Vision 2020 samt vores ansøgning til Team Danmark om at blive godkendt som Elitekommune vurderer Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, at en sideløbende ansøgning til Kulturministeriet om at blive Breddeidrætskommune vil tilgodese idrætten i Helsingør Kommune bredest muligt. Der er ansøgningsfrist den 1. oktober 2013, og de udvalgte breddeidrætskommuner ventes offentliggjort primo december Ansøgning med beskrivelse af 5 delprojekter er sendt til Kulturministeriet den 1. oktober med forbehold for udvalgets anbefaling og efterfølgende godkendelse i Byrådet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision 2020 Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Sagsfremstilling Bag initiativet står Kulturministeriet og Nordea-fonden. Initiativet har til formål at aktivere udvalgte kommuner i at tænke nyt og gennem udvikling af nye idrætstilbud at adressere de lokale udfordringer. Der skal være flere, der dyrker motion og idræt i kommunerne. Målet er at få fremmet den brede idrætsdeltagelse på ny og kreativ vis, så projekterne kan tjene som inspiration for andre kommuner. Projekterne vil derfor blive evalueret, og erfaringerne stillet til rådighed for alle landets kommuner. Kommunerne vil således skulle stå til rådighed for gensidig erfaringsudveksling og evaluering. Der er i alt afsat 20,0 mio. kr., som finansieres ligeligt af Kulturministeriet og Nordea- Fonden. Der er ikke på forhånd fastlagt et niveau for, hvor stor støtte de enkelte kommuner kan opnå. Dette vil afhænge af en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. I forlængelse af Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik, Vision 2020 samt vores ansøgning til Team Danmark om at blive godkendt som Elitekommune vurderer Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, at en sideløbende ansøgning til Kulturministeriet om at blive Breddeidrætskommune vil tilgodese idrætten i Helsingør Kommune bredest muligt. Kulturministeriet og Nordea-Fonden lægger i udvælgelsen af breddeidrætskommuner især

40 Byrådet vægt på: Mødedato Side 40 At kommunens initiativer direkte fremmer idrætsdeltagelsen i kommunen. At projekterne bidrager til at adressere de udfordringer, som Breddeidrætsudvalget identificerede i At der reelt er tale om nye initiativer i kommunen. At kommunen indgår samarbejde/partnerskaber med andre aktører fx samarbejde mellem skolen og de lokale idrætsforeninger/organisationer. At kommunen yder medfinansiering - minimum 50 pct. af den samlede udgift. At projektet indeholder præcise mål og succeskriterier, herunder hvilken effekt projektet forventes at have. At der er lagt en plan for, hvordan de enkelte delprojekter forankres i driften efter ophøret af breddeidrætskommuneindsatsen. At der er et lærings- eller inspirationspotentiale for andre kommuner. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab har på bagrund af ovenstående parametre udarbejdet et oplæg til en ansøgning. Vedlagt som bilag. Som udgangspunkt indeholder oplægget 5 delprojekter. 1. Fitdeal Helsingør Fitdeal Helsingør er et idrætstilbud, der giver borgerne mulighed for at kombinere et fleksibelt arbejds- og privatliv med ønsket om at dyrke idræt i foreningsregi. Målgruppen er primært voksne mellem år, men også ældre borgere. 2. Natur i Bevæger Natur der Bevæger fokuserer på aktiviteter der tager udgangspunkt i de store naturområder der er i Helsingør Kommune. Målgruppen er børn på 6-16 år og deres familier, i særdeleshed inaktive og ressourcesvage børn. 3. Fitness Bold Fitness Bold er fleksibelt og let tilgængeligt idræts- og motionstilbud, der i sin organisationsform og tager det bedste fra to verdener ved at kombinere holdboldspil i foreningsregi med fitness-sportens fleksibilitet. Fitness Bold derfor en optimal metode til at forbedre den fysiske form og forebygge livsstilssygdomme for utrænede mænd og kvinder i alle aldre. Målgruppen er mænd og kvinder i alderen 50+, men også andre aldersgrupper vil kunne profiterer af Fodboldfitness. 4. Familieidræt Familieidræt er en idrætsforening, der tilbyder idræt og motion so man som familie kan gå til sammen, og som giver både store og små en sjov og anderledes oplevelse hver gang. Målgruppen er børnefamilier med børn fra 2-10 år. 5. Idræt på toppen et partnerskab mellem skole og idrætsforening Idræt på toppen er et aktivitetspartnerskab mellem skoler og idrætsforeninger i Helsingør Kommune, hvor idrætsforeninger stiller med instruktører til

41 Byrådet Mødedato Side 41 aktivitetstimerne jf. den nye folkeskolereform. Idrætsaktiviteterne tilrettelægges i tæt samarbejde med de 3 skolers idrætslærere. Idrætsaktiviteterne på 2. og 5. klassetrin skal have fokus på grundmotoriske forløb i gymnastik og atletik. På 8. klassetrin skal der være fokus på de færdige idrætsdiscipliner/-spil inden for boldspil og holdsport. Målgruppen er børn og unge på 2., 5. og 8. klassetrin. For at kunne iværksætte initiativerne kræves det, at der tilføres en ressource, der i det daglige kan koordinere samarbejdet med de forskellige projektaktører. Denne ressource anslås til at udgøre et årsværk. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab har forhørt sig hos Kulturministeriet om, hvor vidt det ville være muligt at rykke ansøgningsfristen fra 1. oktober til midt i oktober på grund af den pågående kommunale budgetlægning. Det var dog ikke muligt, da det efterfølgende ville forlænge udvælgelsesproceduren. Økonomi/Personaleforhold I alt Helsingør Kommune kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Ansøgt Kulturministeriet kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Fitdeal Helsingør.dk kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Natur der bevæger kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Fitness Bold kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Familieidræt kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Idræt på toppen kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Breddeidrætskoordinator kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Revision kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Helsingør Kommunes andel på ca. 1.3 million over tre år vil kunne finansieres inden for udvalgets eget budget gennemanvendelse af interne ressourcer. Helsingør Kommune opretter pr. 1. januar 2014 en funktion som breddeidrætskoordinator, som vil være ansvarlig for delprojekternes fremdrift og endelige forankring. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, at ansøgning med beskrivelse af 5 delprojekter godkendes. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den

42 Byrådet Indstillingen anbefales. Mødedato Side 42 Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

43 Byrådet Mødedato Side Tilbagekaldelse af fritagelse for grundskyld Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/17167 Byrådet Bilag 1 Høringssvar fra Dale Korsvej Vandværk IS Bilag 2 Høringssvar fra Hornbæk Fjernvarme Amba Indledning/Baggrund Byrådet har på møde den 29. april 2013 besluttet at foretage høring af de private vandværker og Hornbæk Fjernvarme om, at Byrådet agter at tilbagekalde deres fritagelser for betaling af grundskyld til kommunen. Der foreligger nu høringssvar fra Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a og Dale Korsvej Vandværk I/S. Retsgrundlag Ejendomsbeskatningsloven 8. Kommunestyrelsesloven kap. 6. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Dale Korsvej Vandværk I/S har svaret følgende: De finder det urimeligt som mindre privat vandværk ikke længere at kunne påregne fritagelse for grundskyld, da vandværket drives på frivillig basis af bestyrelsens medlemmer, der i forvejen betaler rigeligt med afgifter og skatter i den daglige drift. Der savnes en mulighed for at klage over kommunens beslutning. Høringssvaret er vedlagt som bilag 1. Center for Politik og Organisation, Team Jura bemærker, at der ikke i Ejendomsbeskatningsloven er fastsat nogen administrativ klageadgang. Såfremt der ikke i lovgivningen er fastsat en administrativ klageinstans, kan parten anmode Statsforvaltningen om en vurdering af, om kommunen overtræder loven, da Statsforvaltningen har tilsynet med kommunerne. Det bemærkes, at det er Statsforvaltningen selv, der beslutter, om der skal rejses en tilsynssag. Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a. har svaret følgende: Det bemærkes, at Hornbæk Fjernvarme og Forsyning Helsingør A/S ikke er i konkurrence med hinanden. Hornbæk Fjernvarmes værk er et mindre fjernvarmeværk, der udelukkende producerer fjernvarme til andelshaverne, og som udelukkende er i anvendelse, når Helsingør Kraftvarmeværk ikke kan eller ønsker at forsyne andelshaverne med fjernvarme. Det oplyses, at i det forløbne regnskabsår er 99 % af fjernvarmen leveret fra Helsingør

44 Byrådet Mødedato Side 44 Kraftvarmeværk og således kun 1 % fra Hornbæk Fjernvarme. De andelshavere har valgt at være medlem af Hornbæk Fjernvarme på grund af den lange afstand fra Helsingør Kraftvarmeværk med deraf følgende risiko for manglende forsyning. Endvidere bemærkes, at Hornbæk Fjernvarme er fritaget for skat, da det er uden andre aktiviteter end forsyning af egne andelshavere i en spids- eller reservelastsituation. Det afvises, at der kan ske tilbagekaldelse af den eksisterende fritagelse for ejendomsskat, da den har eksisteret i mange år, formentlig siden selskabets etablering for 49 år siden, og derfor må betragtes som en begunstigende forvaltningsakt. Det afvises, at der er tale om et løbende retsforhold, da der gennem en lang årrække ikke har været kommunikation med kommunen om fritagelsen. Det bemærkes, at der ikke er sket ændring i anvendelsen i de år, fritagelsen har været gældende. Endelig bemærkes, at evt. tilbagekaldelse af fritagelsen på grund af grundskatteværdiloftet skal være til et lavere beløb, end den fulde betaling. Desuden oplyses, at Hornbæk Fjernvarme allerede har afleveret sit budget og fastsat priserne i henhold til Varmeforsyningsloven for perioden 1. juni maj 2014, hvorfor tilbagekaldelsen efter deres opfattelse ikke kan ske pr. 1. januar Høringssvaret er vedlagt som bilag 2. Center for Politik og Organisation, Team Jura bemærker, at fritagelse for betaling af grundskyld er en begunstigende forvaltningsakt. Spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel til at tilbagekalde den tidligere meddelte fritagelse er forbundet med en vurdering af, om kommunen har adgang til at ændre sin hidtidige praksis. Ejendomsbeskatningsloven indeholder ingen regler om adgangen til at tilbagekalde eller ændre en afgørelse, der er truffet efter loven. Bedømmelsen af, om tilbagekaldelse kan ske, skal således foretages på grundlag af almindelige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse og ændring af forvaltningsakter. Afgørende i forhold hertil er, om der er tale om et løbende retsforhold eller en konkret forvaltningsakt, hvor forholdet mellem myndighed og borger/part er afsluttet med en afgørelse. Det væsentlige forhold i denne bedømmelse er, om indgrebet kan have en effekt, der minder om tilbagevirkende kraft. Nye eller ændrede retlige forhold, fx en ændring af praksis, efter udstedelsen af den oprindelige forvaltningsakt kan under visse omstændigheder danne grundlag for en tilbagekaldelse. Forpligtelsen til at betale ejendomsskat er årligt tilbagevendende for de ejendomme, hvor der ikke er meddelt fritagelse for betalingen. Dermed er der tale om et løbende retsforhold. Fritagelse for betaling af grundskyld er udtryk for offentlig støtte. Generelt anses der at være videre adgang end normalt til at tilbagekalde en forvaltningsakt

45 Byrådet vedrørende et løbende retsforhold. Mødedato Side 45 Tilbagekaldelse af en forvaltningsakt kan kun ske for fremtiden og med et passende varsel. Endvidere kan tilbagekaldelse kun ske, såfremt der er sagligt grundlag herfor. Det kan anses som et sagligt kriterium at lægge vægt på kommunens økonomi, da kommunen er forpligtet til at handle økonomisk forsvarligt. Det er et væsentligt forhold ved tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt, at parten skal have mulighed for at indrette sig på tilbagekaldelsen. I den forbindelse skal der lægges vægt på, at budget og priser allerede er fastsat frem til den 31. maj Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a. kan ikke for denne periode fastsætte andre priser. Tilbagekaldelse bør derfor tidligst ske med virkning fra den 1. juni Der er ikke i Ejendomsbeskatningsloven fastsat nogen administrativ klageadgang. Såfremt der ikke i lovgivningen er fastsat en administrativ klageinstans, kan parten anmode Statsforvaltningen om en vurdering af, om kommunen overtræder loven, da Statsforvaltningen har tilsynet med kommunerne. Det bemærkes, at det er Statsforvaltningen selv, der beslutter, om der skal rejses en tilsynssag. Afslutningsvis bemærkes, at sagerne skal behandles ens for de enkelte ejendomstyper, dvs. at vandværker skal behandles ens, og varmeværker skal behandles ens. Økonomi/Personaleforhold Den samlede fritagelse for de involverede værker er: Andelsselskabet Kildekrog Vandværk: Dale Korsvej Vandværk I/S: Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a.: Hornbæk Vandværk A.m.b.a.: kr kr kr kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at sagen drøftes Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler, at fritagelserne tilbagekaldes med virkning fra 1. januar Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

46 Byrådet Mødedato Side 46

47 Byrådet Mødedato Side Ansøgning om puljemidler til Klub + Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21877 Byrådet Indledning/Baggrund Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har åbnet for, at der kan ansøges om puljemidler under overskriften Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats. Rådet for almene boliger og Direktørforum har gennem det seneste halve år ved flere lejligheder drøftet den uro, der særligt i Vapnagaard i sommerhalvåret 2013 blev oplevet som meget utryghedsskabende af beboerne. Såvel Nordsjællands Politi, som Boliggården og Helsingør Kommunes SSPK-enhed er bekymrede for, at en manglende indsats over for gruppen af unge mænd mellem 16 og 25 kan føre til en meget uhensigtsmæssig udvikling i Helsingør Syd i særdeleshed og i Helsingør Kommune i almindelighed. Det en fælles vurdering fra Nordsjællands Politi, Boliggården og Helsingør Kommunes SSPKenhed, at der skal gøres en særlig indsats i forhold til gruppen. Retsgrundlag Pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområdet (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens vision 2020 om trygge nærmiljøer og en tidlig indsats med fokus på bl.a. forebyggelse og et aktivt medborgerskab. Sagsfremstilling Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har åbnet for, at der kan ansøges om puljemidler under overskriften Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats. Puljemidlerne er rettet mod boligområder på grænsen til at være særligt udsatte og det overordnede mål med indsatserne er at forbedre livsvilkår og livsmuligheder for beboerne i de udsatte boligområder. Ansøgningen kan rettes mod tre prioriteringsområder: Indsatsen over for de unge i de udsatte boligområder Tryghedsfremmende indretning og boligsocial kriminalitetsbekæmpelse efter gadeplans/hot-spot modellen Styrket beskæftigelsesindsats. Den overordnede målgruppe er beboerne i de udsatte almene boligområder. Mere specifikt er målgrupperne for de tre prioriteringsområder: 1. Unge i udsatte boligområder med dårlig skolegang, uden uddannelse, problemer i familien, fravær af fritidsinteresser, manglende fritidsjob etc. 2. Kriminalitetstruede eller kriminelle unge i udsatte boligområder 3. Utrygge beboere i de udsatte boligområder 4. Unge som mangler en praktikplads 5. Arbejdsløse unge og voksne i udsatte boligområder 6. Puljemidlerne andrager 15 mio. kr. i både 2014 og Ifølge ministeriet vil

48 Byrådet Mødedato Side 48 Helsingør formodentlig kunne komme i betragtning til mellem 1,3 og 1,4 mio. kr. i både 2014 og Rådet for almene boliger og Direktørforum har gennem det seneste halve år ved flere lejligheder drøftet den uacceptable uro, der særligt i Vapnagaard i sommerhalvåret 2013 blev oplevet som meget utryghedsskabende af beboerne. Såvel Nordsjællands Politi, som Boliggården og Helsingør Kommunes SSPK-enhed er bekymrede for, at en manglende indsats over for gruppen af unge mænd mellem 16 og 25 i Helsingør Syd kan føre til en meget uhensigtsmæssig udvikling i Helsingør Syd i særdeleshed og i Helsingør Kommune i almindelighed. Helsingør Kommunes SSPK-enhed har derfor efter sommerens uroligheder opsøgt og haft dialog med en række unge i alderen år. Med afsæt i én-til-én samtaler og gruppeinterviews tegner der sig et billede af en gruppe, der har svært ved at finde sig til rette som medborgere. SSPK s dialog med de unge efterlader det udtalte ønske, at de unge gerne vil indgå i meningsfulde fællesskaber. Der er tale om unge, der ofte ikke har andre fællesskaber, de indgår i. På sigt er det et selvstændigt mål, at de enkelte unge også finder vej til nye og anderledes fællesskaber, og at de får en uddannelse og et job, så de kan blive selvforsørgende. På den baggrund er det en fælles vurdering fra Nordsjællands Politi, Boliggården og Helsingør Kommunes SSPK-enhed, at der skal gøres en særlig indsats for at sikre, at der opbygges en gensidig tillid mellem gruppen og myndighederne. De unge skal både som gruppe og som individer opleve, at det omkringliggende samfund gør brug af deres kompetencer og ressourcer. En indsats i forhold til gruppen af unge mænd mellem 16 og 25 i Helsingør Syd kan gennemføres som et projekt kaldet Klub +, der opnår støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje vedrørende Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats. Projektet vil naturligt kunne relateres til målgrupperne ovenfor, da en indsats her kan: Spille sammen med kommunens nye, samlede ungeindsats fra Imødekomme beboerne i Helsingør Syd, ikke mindst i Vapnagaard området, der tydeligt har tilkendegivet at uroen har skabt utryghed i boligområdet Fastholde de unge i uddannelse, praktik og arbejde Anerkende de unges behov for at have en ramme for deres fællesskab. Brobygningen til det omgivende samfund er et væsentligt element, hvis det skal sikres, at Helsingør kommune i forbindelse med implementeringen af den samlede ungeindsats fra kan løfte sin forpligtelse til også at hjælpe unge fra denne gruppe med at gennemføre en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Brobygningen til myndighederne vil også være et vigtigt element i forebyggelse af den utryghedsskabende adfærd, hvilket er af stor betydning for beboerne i Helsingør Syd. Ud over arbejdet med at bygge bro mellem de unge og myndighederne, vil Klub + også skulle: Være katalysator for uformelle kontakter til boligorganisationerne og lokalsamfundet, herunder foreninger, sportsklubber m.v. Danne rammen for mentorordninger for de unge Samle de unge om aktiviteter, der udvikler deres fællesskaber og skaber nye positioner for de enkelte unge i gruppen Give de unge et sted at være, hvor de kan udveksle holdninger i et sundt miljø. For at sikre ejerskab til Klub + skal brugerne inddrages aktivt i opstartsfasen og have indflydelse på den daglige drift af klubben.

49 Byrådet Mødedato Side 49 Der skal udarbejdes en projektbeskrivelse for Klub +, der bl.a. adresserer, at stedet etableres med inddragelse af relevante aktører i lokalområdet, herunder Nordsjællands Politi, Boliggården, Villa Fem, lokale uddannelsesinstitutioner og idrætsklubber m.v., ligesom projektbeskrivelsen skal omhandle relationen til Klub Tetriz i Nøjsomhed, da unge der pt. går i Tetriz, på sigt vil kunne indgå i gruppen af årige unge, der bruger Klub +. Endvidere skal projektbeskrivelsen indeholde en passus om, at værestedet drives af personale, der er ansat og godkendt af SSPK, ud fra nogle rammer, der entydigt sender et signal til de unge om, at de skal bakke op om Klub + drift ved bl.a. at overholde Klub + husregler. Husreglerne tager sigte på at understøtte, at klubben også har et kriminalitetsforbyggende formål. Der skal indgås klare aftaler, herunder aftaler om handleplaner, med de unge, der bruger Klub +. Økonomi/Personaleforhold Udgifterne til lokaler og personale forventes at andrage ca. 2,0 mio. kr. årligt i 2014 og 2015, hvilket søges finansieret med ca. 1,3 mio. kr. pr. år fra ministeriets pulje og med kr. i medfinansiering fra Helsingør Kommune, der forventes afholdt indenfor budget 2014 og Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til yderligere kommunikation/ høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, 1. at der sendes en ansøgning til Ministeriet for By Bolig og Landdistrikters med det formål at opnå tilskud i 2014 og 2015 fra puljen Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats til etableringen af Klub + for gruppen af unge mænd mellem 16 og 25 år i Helsingør Syd 2. at Klub + i lighed med Klub Tetriz i Nøjsomhed hører under og drives af Helsingør kommunes SSPK-enhed 3. at der senere tages beslutning om Klub + fysiske beliggenhed 4. at projektet budgetteres som et foreløbigt toårigt projekt med mulighed for forlængelse og med en evaluering af de foreløbige erfaringer og resultater senest 15. august 2015 Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

50 Byrådet Mødedato Side Brugsaftale for Snoezelhuset Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/8756 Byrådet Indledning/Baggrund Den selvejende institution Snoezelhuset blev etableret i Helsingør Kommune byggede huset og stillede det til rådighed for foreningen bag Snoezelhuset. Der blev dengang indgået en aftale mellem Helsingør Kommune og Snoezelhuset vedrørende brugen af huset. Snoezelhuset er sammenbygget med den kommunale specialbørnehave Himmelhuset. Huset blev stillet gratis til rådighed i 10 år for Snoezelhuset, hvorfor udgifter til vand, varme, gartner mm. altid har været dækket af Himmelhusets budgetramme og den tidligere Børneog Ungeforvaltning. Da den hidtidige aftale er udløbet, indstilles det, at der indgås en ny aftale mellem Helsingør Kommune og Snoezelhuset om forlængelse, og at der tages stilling til, hvorledes udgifterne til forbrug skal håndteres. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Snoezelhuset blev taget i brug i Helsingør Kommune opførte huset for Snoezelhuset og det blev aftalt, at bygningen blev stillet gratis til rådighed i 10 år. De 10 år er nu gået, og der skal tages stilling til en ny aftale. Ny aftale med Snoezelhuset Center for Ejendomme indstiller, at der indgås en ny 10-årig aftale med Snoezelhuset vedrørende brugen af huset. Aftalen er uopsigelig fra Helsingør Kommunes side i 10 år og herefter med et års varsel, hvis ikke andet aftales. Aftalen kan omvendt opsiges af Snoezelhuset med et års varsel i hele perioden. Det indstilles, at huset, som hidtil, stilles vedlagsfrit til rådighed for Snoezelhuset. Forbrugsudgifter i Snoezelhuset Snoezelhuset er sammenbygget med den kommunale specialbørnehave Himmelhuset. Der er således ét samlet varmesystem, én hovedledning til vand og der opkræves ét affaldsgebyr, da husene deler matrikel. Endelig er gartnerdriften ligeledes blevet betalt af Himmelhuset. Den del af ovenstående udgifter som vedrører Snoezelhuset har i den hidtidige aftale været afholdt af Himmelhuset og den tidligere Børne- Ungeforvaltning. Snoezelhuset betaler selv for el. Daværende Tekniske Forvaltning lavede efter opførslen af Snoezelhuset en vurdering af forbruget og kom frem til, at Snoezelhusets forbrug samlet var på 23 procent af det samlede forbrug. Der skitseres her to alternative løsningsforslag i forhold til forbrugsudgifterne i

51 Byrådet Snoezelhuset: Mødedato Side Der kan fortsættes med modellen, hvor Snoezelhusets forbrugsudgifter dækkes af specialbørnehaven Himmelhusets ramme. Dette er det letteste administrativ, om end det udvander princippet med, at hver enhed har sit eget forbrugsbudget for aktivt at kunne forholde sig til forbrug af f.eks. varme og vand. 2. at Snoezelhuset skal opkræves et beløb for forbrug af vand, varme, renovation og grøn drift. Enten som en fast procentsats af Himmelhusets forbrug (23 pct.) eller ved etablering af bi målere. Etablering af målere vil medføre en etableringsudgift samt behov for at udarbejde egentlige forbrugsregnskaber. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt. Såfremt Snoezelhuset skal opkræves for sit beløb, er det spørgsmålet om Snoezelhuset kan fortsætte på de nuværende vilkår, eller om de har brug for et fast driftstilskud fra Helsingør Kommune. Snoezelhusets årlige forbrug af vand, varme, renovation og gartner pleje udgør i 2013 priser kr. Beskrivelse af muligheden for at støtte foreninger Snoezelhuset er et fritidsaktivitets- og samværstilbud til familier med børn, der kræver særlig støtte. Snoezelhuset drives af fonden for den selvejende institution Snoezelhuset i Helsingør. Snoezelhuset har gennem årene flere gange modtaget støtte efter blandt andet servicelovens 18, som er kommunal støtte til frivilligt socialt arbejde. Kommunen har vid adgang til at iværksætte og støtte aktiviteter til fremme af borgernes fritidsliv, herunder støtte til foreninger. Det fremgår af et brev af 30. juni 2000 fra Indenrigsministeriet, at en kommune vederlagsfrit kan stille kommunale lokaler til rådighed for at imødekomme foreningers behov for fællesfaciliteter til mødevirksomhed samt til andre kulturelle, idrætslige og lignende formål. På den baggrund vurderes det at være i orden, at stille lokaler til rådighed til foreningen. Økonomi/Personaleforhold Udgifter til Snoezelhuset forbrug af vand, varme, renovation og grøn pleje af arealer har hidtil været afholdt af Himmelhuset og Børne- og Ungeforvaltningen, nu Center for Dagtilbud og Skoler. Specialbørnehaven Himmelhusets forbrug for disse udgifter i 2011 og 2012 er som følger: 2011 (regnskab) 2012 (regnskab) 2013 (budget) Vand Budgetlagt sammen med renovation (ejendomsskat tidl.) Varme Renovation Gartner I alt Som bekrevet i sagsfremstillingen blev det efter opførelsen af Snoezelhuset, vurderet at Teknisk Forvaltning, at Snoezelhusets andel af udgifterne ville udgøre ca. 23. procent. Denne andel vurderes fortsat at gælde. Anvendes fordelingsnøglen på 23 pct., ville Snoezelhuset andel af udgifterne i perioden være følgende:

52 Byrådet 2011: kr. 2012: kr. 2013: kr. Mødedato Side 52 Som det fremgår af budgettallene for 2013, kan Himmelhusets budget til vand, varme, renovation og gartner rumme udgifterne, inklusiv Snoezelhusets forbrug. Snoezelhuset opkræver brugerne et mindre beløb pr. time. Snoezelhuset oplyser, at deres økonomi balancerer. Det foreslås, at Himmelhuset fortsat skal dække Snoezelhusets udgifter på de nævnte områder. For at Himmelhusets budget kan balance med udgiften til Snozelhusets varme-, renovations- og gartnerforbrug, indstilles det at Himmelhuset hvert tredje år, får ret til at korrigere sit budget hertil, ud fra de faktiske udgifter. Kommunikation/Høring Der har i sagsforløbet været dialog med Himmelhuset og med Snoezelhuset. Sagen giver i øvrigt ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, 1. at der indgås en ny 10 årig brugsaftale med Snoezelhuset. 2. at udgifter vedrørende Snoezelhusets forbrug af vand, varme, grøn pasning og renovation afholdes over Specialbørnehaven Himmelhusets budgetramme. 3. at Himmelhuset hvert tredje år, får korrigeret budgettet med udgangspunkt i de faktiske udgifter de foregående år. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

53 Byrådet Mødedato Side Andelsboligforeningen Rolighedsparken - lånegaranti Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 04/343 Byrådet Uddybning fra ADVODAN vedr AB Rolighedsparken.pdf AB Rolighedsparken referat af eo GF pdf Indledning/Baggrund Andelsboligforeningen Rolighedsparken har henvendt sig til Helsingør Kommune med anmodning om at vedstå garantien på to kreditforeningslån i forbindelse med en låneomlægning. Kreditforeningslånene er tinglyst for henholdsvis kr. og kr. og Helsingør Kommune har tidligere (den ) meddelt vedståelse af kommunegaranti for den del af lånene, der svarer til mellem % af ejendommens værdi i forbindelse med, at Andelsboligforeningen Rolighedsparken ønskede at omlægge lånene fra rentetilpasningslån til fastforrentede lån. Det oplyses, at baggrunden for den ønskede låneomlægning er, at andelsboligforeningen har lidt et betydeligt tab på restancer vedrørende to andele, som ikke har kunnet sælges, og som foreningen har måttet overtage, idet den p.t. meget høje boligafgift og udsigten til yderligere stigning på grund af snarlig afdragsbetaling gør det umuligt at sælge andelene. Det oplyses endvidere, at den forventede ydelsesnedsættelse på ca kr. årligt vil blive brugt til afvikling af de konstaterede tab, forøgelse af foreningens henlæggelse til planlagt vedligehold og imødegåelse af senere afdragsbetaling og i et vist omfang til nedsættelse af boligafgiften. Advokat Ole Lauritzen, AVODAN Helsingør, oplyser endvidere, at låneomlægningen vil medføre en væsentlig forbedring af foreningens økonomi og andelenes salgbarhed, og dermed en væsentlig formindsket risiko for tab for andelsboligforeningen og dermed andelshaverne, BRFkredit og Helsingør Kommune som garantistiller. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 68 af om Kommunernes låntagning m.v., 12, stk. 3, jfr. bekendtgørelse nr af om Almene boliger m.v., 160 n jfr. 160 p. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen relationer til vision og tværgående politikker Sagsfremstilling Advokat Ole Lauritzen, AVODAN Helsingør, anmodede i brev af 30. juli 2013 om, at Helsingør Kommune vedstår garanti på to kreditforeningslån i forbindelse med en låneomlægning. Af henvendelsen fremgik det, at baggrunden for den ønskede låneomlægning er, at andelsboligforeningen har lidt et betydeligt tab på restancer vedrørende to andele, som ikke har kunnet sælges, og som foreningen har måttet overtage, idet den p.t. meget høje boligafgift og udsigten til yderligere stigning på grund af snarlig afdragsbetaling gør det umuligt at sælge andelene. Center for Kultur, Plan og Erhverv anmodede den 13. august om uddybende oplysninger i sagen, bl.a. udbad man sig en redegørelse for den opståede situation samt en handlingsplan

54 Byrådet Mødedato Side 54 for, hvordan man konkret vil anvende de midler, der frigøres ved låneomlægningerne herunder en beskrivelse af, hvordan man vil sikre sig, at der ikke senere hen opstår en tilsvarende situation. Den 18. september 2013 vender Advokat Ole Lauritzen tilbage med et fyldestgørende materiale til oplysning af sagen. Af dette materiale fremgår det bl.a., At boligafgiften for 2013 andrager kr ,00 pr. m2 (forudsat fordeling på 12 andele), hvilket er langt over det almindelige lejeniveau i Helsingør. At der i 2016 skal påbegyndes afdragsbetaling med kr årligt, svarende til ca. kr. 317,00 pr. m2, for lånet stort kr At udsigten til en yderligere stigning i de i forvejen høje boligomkostninger har gjort det nærmest umuligt at sælge andelene. At foreningen derudover i 2012/2013 måtte konstatere tab på ca. kr ,00 på boligafgiftsrestancer vedrørende to andele, hvoraf den ene tilhørte et insolvent dødsbo og den anden en andelshaver, som så sig ude af stand til at betale boligafgiften eller sælge andelen. Førstnævnte andel blev forgæves søgt solgt såvel i fri handel som på to tvangsauktioner, og for at imødegå yderligere tab måtte andelsboligforeningen selv overtage andelene, som nu er udlejet til en leje, som ikke svarer til den hidtidige boligafgift. At det vurderes, at den grundlæggende årsag til foreningens meget vanskelige økonomiske situation dels er markedssituationen generelt, dels en meget uhensigtsmæssig finansiering og et helt urealistisk driftsbudget i forbindelse med ejendommens opførelse og salg og andelsboligforeningens stiftelse i Advokat Ole Lauritzen oplyser, med henvisning til budgetoplægget efter låneomlægningen, at der vil fremkomme en ydelsesbesparelse på kr ,00, som skal anvendes efter følgende principielle fordeling: Generelle budgetstigninger kr ,00 Afvikling af tab over tre år kr ,00 Forøgelse af henlæggelse til imødegåelse af senere afdragsbetaling kr ,00 Tab ved udlejning kr ,00 Boligafgiftsnedsættelse 4,8 % kr ,00 I alt kr ,00 Som svar på spørgsmålet om, hvordan man vil sikre, at der ikke senere hen opstår en tilsvarende situation tilkendegiver Advokat Ole Lauritzen, at: Andelsboligforeningens bestyrelse - og andelshaverne - er naturligvis på det rene med, at låneomlægningen i et vist omfang kun udskyder afdragsbetalingen. Men foreningen har dels behov for en økonomisk lettelse nu, dels behov for tid til at konsolidere sig økonomisk og ved en passende henlæggelse forberede den senere afdragsbetaling. Som det fremgår af referatet fra foreningens ekstraordinære generalforsamling den 25. juli 2013, er andelshaverne indstillet på, at ydelsesbesparelsen anvendes efter de principper, som fremgår af oplægget til budget, hvilket også er en forudsætning for BRFkredits godkendelse af låneomlægningen. Med afsæt i redegørelsen må det antages, at låneomlægningen kan forbedre andelsboligforeningens økonomi, hvilket er en forudsætning for, at foreningen kan redde sig gennem krisen og opretholde sin eksistens. Låneomlægningen kan således bidrage til, at

55 Byrådet Mødedato Side 55 kommunens garantiforpligtelse ikke aktualiseres. Imidlertid kan det også konstateres, at med omlægningen af det store lån på kr. fra fastforrentet til variabelt forrentet lån øges den langsigtede risiko for, at foreningen og foreningens medlemmer vil blive hårdt ramt af evt. kommende rentestigninger. Økonomi/Personaleforhold Center for Økonomi og Styring oplyser, at der ikke er nogen, nye økonomiske forpligtelser forbundet med vedståelsen af garantien Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/ høring Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, 1. at garantien vedstås således at andelsboligforeningen kan gennemføre en låneomlægning som ansøgt 2. at det er en forudsætning for at garantien vedstås, at den ved låneomlægningen fremkomne ydelsesbesparelse anvendes efter den principielle fordeling, der fremgår af oplægget til det kommende budget for foreningen efter låneomlægningen 3. at vedståelsen betinges af, at andelsboligforeningen i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaberne for 2013, 2014 og 2015 fremsender årsregnskabet sammen med en redegørelse for den økonomiske situation til Helsingør Kommune Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

56 Byrådet Mødedato Side Foreningen DALEN - (Seniorbofællesskab Birkebo III) - principandragende Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/26885 Byrådet Ansøgning fra Foreningen Dalen Byrådsbeslutning 23. januar Principandragende.pdf Indledning/Baggrund Foreningen DALEN (Seniorbofællesskab Birkebo III) har fremsendt principandragende om godkendelse af et nyt seniorbofællesskab med almene ældreboliger på Hellebo/Birkebo. Andragendet er identisk med og en genfremsættelse af det principandragende, som Advokaterne Arup & Hvidt fremsatte på vegne af Den selvejende Ældreboliginstitution Birkebo III d. 14. september Byrådet behandlede og afslog på sit møde den 23. januar 2012 principandragendet med den bemærkning, at forslaget skulle indgå som budgetønske i budgetlægningen for Byrådet valgte imidlertid ikke at fremme budgetønsket i forbindelse med vedtagelsen af budget Projektet, der har været drøftet med kommunen i flere år, er baseret på en fælles udnyttelse af de overskydende byggeretter fra henholdsvis Den selvejende Institution Birkebo og Ejerforeningen Hellebo. Projektet ønskes realiseret på parkeringspladsen mellem de to bebyggelser. Se vedhæftet brev af 16. april 2013 fra Foreningen DALEN samt Byrådets beslutning fra behandlingen af sagen den 23. januar Retsgrundlag Lov om almene boliger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I sagsfremstillingen til Byrådets møde den 23. januar 2012 blev det oplyst, at Thora Arkitekter A/S havde fremsendt en ansøgning til planafdelingen om principgodkendelse af en ny bebyggelse mellem Birkebo og Hellebo på m2. Ansøgningen var fremsendt med afsæt i drøftelserne på Social- og Sundhedsforvaltningens møde den 3. november 2010 på Grønnehave om seniorbofællesskaber og efterfølgende møder med en række interesserede personer. Det blev oplyst, at projektet omfatter 40 boliger fordelt på 3 størrelser på ca. 110, 90 og 70 m2 for at sikre størst mulig bredde i beboergruppen. Center for Omsorg og Ældre oplyste på daværende tidspunkt, at: Det er et mål i ældrepolitikken at sikre et varieret udbud af boformer tilpasset den aktuelle livssituation, så ældre kan forblive selvhjulpne. I den forbindelse vil Helsingør Kommune understøtte de ældres egne initiativer til etablering af oldekoller, senior- og aldersblandede bofællesskaber samt andre alternative boformer. Som en del af udmøntning af ældrepolitikken blev der den 3. november 2010 afholdt et borgermøde på Grønnehaven om

57 Byrådet Mødedato Side 57 bofællesskaber. På mødet deltog ca. 180 borgere og repræsentanter for 3 boligorganisationer. På borgermødet skrev ca. 100 interesserede borgere sig på en tilmeldingsliste til at arbejdere videre med at konkretisere de 3 forslag om seniorbofællesskaber. Birkebo III er en af disse grupper. Center for Omsorg og Ældre vurderer derfor, at seniorbofællesskabet Birkebo III er i overensstemmelse med ældrepolitikken, og kan være medvirkende til at opfylde målsætningen om et varieret udbud af boformer. Den foreløbige anskaffelsessum med energitillæg blev i 2011 anslået til kr. Efter 118a i Lov om almene boliger skal kommunen finansiere 10 % af byggeriets anskaffelsessum. Kommunens bidrag til projektet på 10 % vil udgøre ca kr. Finansiering af bidraget skal i givet fald fremsættes som driftsønske i forbindelse med budget % af anskaffelsessummen kan finansieres med et realkreditlån og 2 % med beboerindskud. I forbindelse med sagsfremstillingen i 2012 blev det oplyst, at: Efter 127 i lov om almene boliger, skal kommunen give garanti for den del af realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Hvis realkreditinstituttet til sin tid vurderer, at ejendommens værdi svarer til anskaffelsessummen vil garantibeløbet udgøre 84 % - 60 % = 24 % af kr. = kr. Efter 3, stk. 2 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. medregnes garanti for lån til almene boliger ikke til kommunens låntagning, hvorfor der ikke skal foretages deponering. Boliglejen ekskl. varme og indvendig vedligeholdelse vil pr. måned udgøre ca kr., kr. og kr. for henholdsvis en bolig på 110 m2, 90 m2 og 70 m2. Til sammenligning kan det oplyses, at de 74 ældreboliger på 67,6 m2 i Boliggårdens afdeling Falkenberg fra 2009 havde en husleje på kr. pr. måned med udgangen af Bebyggelsen ønskes fortsat benyttet som seniorbofællesskab, hvilket betyder, at der skal indgås en aftale med beboerne om, at de overtager såvel anvisningsretten som risikoen for tomgang. Betaling af leje og pligt til istandsættelse er således løftet ud af kommunens regi, hvis kommunen overlader det til den almene institution at forestå anvisningen af boligerne. En principgodkendelse af projektet er en forudsætning for påbegyndelse af det nødvendige lokalplanarbejde, hvor blandt andet det endelige antal boliger og bebyggelsens udformning vil blive fastlagt. Efter godkendelse af en lokalplan vil projektet skulle fremsende en sædvanlig ansøgning om godkendelse med skema A. Økonomi/Personaleforhold Center for Økonomi og Styring oplyser: Der er ikke i kommunens anlægsplan for 2013 til 2016 afsat ressourcer til indskud i landsbyggefonden til dette projekt. Der vil derfor i budget 2014 skulle afsættes ca. 11,5 mio. kr. som kommunens bidrag til grundkapital i landsbyggefonden. Beløbet er ikke låneberettiget og kommunens kassebeholdning vil derfor blive påvirket negativt af projektet.

58 Byrådet Mødedato Side 58 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation / høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at der tages stilling til, om der skal gives principgodkendelse som ansøgt til et nyt seniorbofællesskab på 40 boliger som almene ældreboliger ved Hellebo/Birkebo og der i forlængelse heraf skal fremsættes anlægsønske til behandling i forbindelse med vedtagelsen af Budget Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen godkendt. Supplerende sagsfremstilling Henrik Møller (A) har ønsket at sagen behandles på førstkommende møde. I forbindelse med budgettet var der enighed om, at det almene boligprojekt Dalen ikke skulle være en del af budgetforliget. Det blev dog gjort klart, at der var et politisk flertal (A, F, Ø, L, O, Fuat Yalan) som ønskede dette projekt gennemført og at der derfor ville komme et ønske om at få det som en særskilt sag. Jeg skal derfor bede om, at der på det førstkommende byrådsmøde kommer en sag, hvor Byrådet giver principiel godkendelse til opførelse af boligprojekt Dalen. Byrådet er på samme tid indstillet på at opfylde sine forpligtigelser til at indskyde grundindskudskapital, svarende til 10 % af byggesummen. Disse penge afsættes i forbindelse med denne beslutning ved en tillægsbevilling. Center for Politik og Organisation indstiller, at sagen drøftes. Beslutninger Økonomiudvalget den Johannes Hecht-Nielsen (V), Per Tærsbøl (C) og Jens Bertram (C) kan ikke anbefale en principgodkendelse til opførelse af boligprojekt Dalen. Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O) og Allan Berg Mortensen (Ø) anbefaler en principgodkendelse til opførelse af boligprojekt Dalen, herunder at der efterfølgende i forbindelse med godkendelse af skema A meddeles tillægsbevilling til at indskyde grundindskudskapital, svarende til 10 % af byggesummen. Bente Borg Donkins (F) indstilling vil foreligge til Byrådets behandling af sagen. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Birgitte Ljunggreen Rasmussen erklærede sig inhabil. Spørgsmålet blev bragt til afstemning.

59 Byrådet Mødedato Side 59 For stemte A (6), L (1 Jan Ryberg). Imod stemte Fuat Yalan (TL), F (3), L (1 Malene Carmel), V (4), O (2), C (3), Per Slot (HB). Ø (1) og Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) undlod at stemme. Et flertal af Byrådet A (6), Fuat Yalan (TL), Ø (1), L (1 - Jan Ryberg), O (2), F (1 - Birgitte Rasmussen) og Per Slot (HB) godkendte en principgodkendelse til opførelse af boligprojekt Dalen, herunder at der efterfølgende i forbindelse med godkendelse af skema A meddeles tillægsbevilling til at indskyde grundindskudskapital, svarende til 10 % af byggesummen. Imod stemte F (3), L (1 - Malene Carmel), V (4) og C (3).

60 Byrådet Mødedato Side Forslag til ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar behandling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19812 Byrådet Udkast til styrelsesvedtægt inkl. ændringsforslag..pdf Styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2014.pdf Indledning/Baggrund Byrådet besluttede på møder den 25. februar og 29. april 2013, at der pr. 1. januar 2014 udover Økonomiudvalget skulle være følgende fagudvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Kultur- og Turismeudvalget, Sundhed-, Idræts- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Medborgerskabs og Beskæftigelsesudvalget. På møde den 23. september 2013 blev ovennævnte præciseret yderligere af Byrådet. Det blev besluttet, at Medborgerskabs- og Beskæftigelsesudvalget skulle ændre navn til Beskæftigelsesudvalget som følge af, at udvalget ikke kan varetage den samlede koordinerende opgave vedrørende medborgerskabspolitikken, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 14, stk. 3. Medborgerskabspolitikken og den overordnede koordinering heraf blev i stedet flyttet til Økonomiudvalget. Endelig blev det præciseret, hvilke opgaver fra borgerservice, der skal flyttes fra Socialudvalget til Økonomiudvalget. Administrationen har efterfølgende arbejdet med at fremlægge et endeligt forslag til styrelsesvedtægt til politisk godkendelse. Dette forslag forelægges hermed til politisk behandling. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse 2, stk. 2, hvorefter de nærmere regler om en kommunes styrelse fastsættes i styrelsesvedtægten. Ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives mindst 2 behandlinger med mindst 6 dages mellemrum. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I styrelsesvedtægten beskrives sagsområderne under Økonomiudvalget, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Kultur- og Turismeudvalget, Sundhed-, Idræts- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Derudover indeholder udkastet til styrelsesvedtægten følgende forslag: Vedtægtens bestemmelse om muligheden for at indkalde stedfortrædere til Byrådets møder foreslås forenklet i sit sprog. Bestemmelsen foreslås også flyttet fra at være placeret som vedtægtens 22, til at være placeret som vedtægtens 3 under Kap I, Byrådet. Forslaget indeholder en formulering af valggruppernes mulighed for fremover at indkalde stedfortrædere til udvalgsmøder herunder indkaldelse af stedfortrædere ved behandling af enkelte punkter på et møde, når der er vurderet at foreligge inhabilitet hos det egentlige udvalgsmedlem. Denne mulighed er indarbejdet som en ny 11 under det kapitel III, Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed m.v. Forslaget til bestemmelsen er afledt af Byrådets beslutning på

61 Byrådet møde den 18. marts Mødedato Side 61 Forslaget til styrelsesvedtægt er tilpasset Byrådets beslutning på byrådsmødet den 29. april 2013 vedr. antal udvalgsmedlemmer i hvert udvalg (7 medlemmer), samt vederlag for udvalgsformænd (23 % af borgmesterens vederlag for alle udvalgsformænd bortset fra formanden for Børn- og Ungeudvalget, der som hidtil skal have 10 %). Sproglige tilpasninger i forhold til Helsingør Kommunes styringsmodel. Der er som bilag 1 vedlagt et udkast til styrelsesvedtægt, hvor det fremgår hvilke ændringer, der er foretaget i forhold til den gældende vedtægt. Som bilag 2 er vedlagt styrelsesvedtægten, som den vil se ud, hvis det fremlagte udkast (bilag 1) vedtages uden yderligere ændringer i forhold til Byrådsmødet behandling af sagen den 7. oktober Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Efter vedtagelse af en ny styrelsesvedtægt, skal vedtægten trykkes i en pjece og omdeles til de kommende Byrådsmedlemmer. Derudover bliver den nye styrelsesvedtægt kommunikeret til organisationen via KILDEN og kommunikeret til borgerne via kommunens hjemmeside. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at udkastet til ny styrelsesvedtægt godkendes Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Christian Saggau, Allan Berg Mortensen Borgmesteren bemærkede, at det omtalte bilag 2 i dagsordenen ikke eksisterer. Økonomiudvalgets indstilling godkendt. Udkastet til ny styrelsesvedtægt overgår til 2. behandling. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

62 Byrådet Mødedato Side Valg af eksternt bestyrelsesmedlem til bestyrelsen i Forsyning Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21333 Byrådet Indledning/Baggrund Byrådet besluttede den 27. maj 2013, at bestyrelsessammensætningen i Forsyning Helsingør A/S ændres fra 5 byrådsmedlemmer til 4 byrådsmedlemmer og 1 eksternt medlem. Beslutningen blev vedtaget med stemmer fra A, F, V, O og C. Imod stemte L og Ø. Administrationen forelægger forslag til proces for udpegning af det eksterne bestyrelsesmedlem samt forslag til tidsramme. Retsgrundlag Selskabsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Proces for udpegning af et eksternt bestyrelsesmedlem På baggrund af Byrådets beslutning skal der fastlægges en proces for valget af det eksterne bestyrelsesmedlem. Helsingør Kommune har i den forbindelse taget kontakt til en uafhængig ekstern konsulent, som i givet fald vil kunne bistå med at gennemføre processen. Center for Politik og Organisation foreslår: a) At Center for Politik og Organisation i samarbejde med konsulenten udarbejder forslag til kriterier for valg af det eksterne bestyrelsesmedlem, b) At kommunen annoncerer om besættelse af bestyrelsesposten, c) At Økonomiudvalget nedsætter et udvalg, som gennemfører samtaler og derefter indstiller en person til udpegning af generalforsamlingen. Alternativt kan den eksterne konsulent bemyndiges til at foretage indstillingen til generalforsamlingen. Ad a) Forsyning Helsingør har foreslået, at kriterierne for valg af det eksterne bestyrelsesmedlem kunne være: Erfaring med bestyrelsesarbejde i privatejede aktieselskaber Erfaring med forretningsudvikling af virksomheder Erfaring med fusioner af virksomheder Forslaget kan indgå i det videre arbejdsforløb med den eksterne konsulent. Center for Politik og Organisation anbefaler, at fjerne ordet privatejede i første dot. Der kan jo også være erfaring fra selskaber, der er ejet af såvel private som offentlige ejere.

63 Byrådet Mødedato Side 63 Endvidere anbefaler centeret, at der bliver tilføjet en dot om, at vedkommende gerne må have erfaring med drift af forsyningsvirksomhed. De overordnede kriterier, som Center for Politik og Organisation sammen med den eksterne konsulent herefter kan tage udgangspunkt i, kunne være: Erfaring med drift af forsyningsvirksomhed Viden om rammevilkår på forsyningsområdet Erfaring med bestyrelsesarbejde i aktieselskaber Erfaring med forretningsudvikling af virksomheder Erfaring med fusioner af virksomheder Erfaring med økonomistyring Ad b) For at sikre, at alle interesserede kandidater kan få mulighed for at søge, foreslår Center for Politik og Organisation denne gang, at kommunen annoncerer om muligheden for at blive udpeget som bestyrelsesmedlem. I annonceringen skal de kriterier for valg af bestyrelsesmedlem indgå. Ad c) Økonomiudvalget nedsætter et udvalg bestående af f.eks. formanden for bestyrelsen for Forsyning Helsingør og kommunaldirektøren. Alternativt kan den eksterne konsulent bemyndiges til at gennemføre samtaler samt indstille til generalforsamlingen. 2. Tidsramme På det konstituerende møde den 4. december 2013 udpeger det nye byråd de fire byrådsmedlemmer, der skal være medlem af bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S. Det fremgår af selskabets vedtægter, at generalforsamlingen blandt bestyrelsens medlemmer vælger en formand og en næstformand i overensstemmelse med beslutningen om konstituering af Byrådet i Helsingør Kommune. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at generalforsamlingen vælger medlemmer til bestyrelsen senest 1 måned efter en ny funktionsperiode for Byrådet i Helsingør Kommune er begyndt. Det betyder, at generalforsamlingen skal have valgt et eksternt bestyrelsesmedlem senest den 1. februar Såfremt en ekstern konsulent bistår med eller varetager processen, vil Center for Politik og Organisation snarest muligt holde møde med konsulenten. Herefter fastsætter konsulenten relevante kriterier for udvælgelsen. Konsulenten tilrettelægger og iværksætter en proces med annoncering og samtaler. Den eksterne konsulent eller ansættelsesudvalget, der skal forestå samtalerne, indstiller herefter en person til udpegning til det konstituerende møde den 4. december Økonomi/Personaleforhold Det eksterne bestyrelsesmedlem vil som ordinært medlem af bestyrelsen modtage et årligt honorar på kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller,

64 Byrådet Mødedato Side at processen om valg af et eksternt bestyrelsesmedlem varetages af en ekstern konsulent med erfaring inden for bestyrelsessammensætning på forsyningsområdet, 2. at sammensætningen af et evt. udvalg, som skal varetage samtaler og indstille et bestyrelsesmedlem til udpegning af generalforsamlingen drøftes, herunder muligheden for alternativt at overdrage denne del af processen til at blive varetaget alene af en ekstern konsulent, og 3. at de foreslåede overordnede kriterier for udpegning af det eksterne bestyrelsesmedlem godkendes, dog således at de efterfølgende kan suppleres med input fra den eksterne konsulent. Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Ad 2: Økonomiudvalget anbefaler, at processen varetages af en ekstern konsulent. Ad 3: Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

65 Byrådet Mødedato Side Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til De selvejende institutioner Boligfællesskabet Anchersholm og Gyldenholm samt Ejerforeningen Anna Anchersvej m.v. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/17678 Byrådet Indledning/Baggrund Advodan har i brev af 12. august 2013 bedt om godkendelse af udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i bestyrelserne for De selvejende institutioner Boligfællesskabet Anchersholm og Gyldenholm samt Ejerforeningen Anna Anchers Vej 23-43, Helsingør. I brev af 13. september 2013 oplyser Advodan, at bestyrelserne for De selvejende institutioner Boligfællesskabet Anchersholm og Gyldenholm tænkes sammenlagt til en fællesbestyrelse. Retsgrundlag Vedtægter for Den selvejende Institution Boligfællesskabet Anchersholm, Den selvejende Institution Gyldenholm og Ejerforeningen Anna Anchersvej 23-43, 3000 Helsingør. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Bestyrelserne for den selvejende institution Boligfællesskabet Anchersholm og den selvejende institution Gyldenholm Ifølge 5 i vedtægterne for henholdsvis Den selvejende Institution Boligfællesskabet Anchersholm og Den selvejende Institution Gyldenholm består bestyrelserne af 5 medlemmer, hvoraf Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør udpeger 2 medlemmer, mens 3 medlemmer udpeges af Helsingør Byråd blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Herudover kan Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør og Helsingør Byråd udpege hver 1 suppleant til bestyrelsen. I vedtægternes 6 står der bl.a.: Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår ½ hvert år i den rækkefølge, de er valgt, eller efter lodtrækning. Genvalg kan finde sted. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har udpeget den pågældende. Hvis antallet af bestyrelsesmedlemmer i valgperioden kommer ned under 3, indtræder suppleanten(erne) indtil næste ordinære bestyrelsesmøde. Den 30. marts 2009 godkendte Byrådet de kommunale udpegninger til de 2 selvejende institutioner. Endvidere godkendte Byrådet, at Socialudvalget fremover har kompetencen til at udpege medlemmer til de 2 institutioner. I vedtægterne for Ejerforeningen Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør står der i stk. 4.5, at medlemmer af ejerforeningen er ved stiftelsen:

66 Byrådet Mødedato Side 66 Ejerlejlighed 1: Den selvejende Institution Gyldenholm Ejerlejlighed 2: Frederiksborg Amt og Helsingør Kommune Ejerlejlighed 3: Den selvejende institution Gyldenholm og Den Selvejende Institution Anchersholm. I vedtægternes stk står der, at valgbare er myndige personer, som er udpeget af ejerlejlighedsejerne, jf. pkt Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år. Suppleanter vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted. Nedenfor er angivet ændringerne af bestyrelsesmedlemmerne, der er udpeget af Helsingør Kommune. 1.1 Den selvejende Institution Boligfællesskabet Anchersholm Ingelise Hvam Rasmussen (pårørende) Martin A. Hansen (beboer) Rolf Monberg erstattes af Louise Manstrup Rasmus Jørgensen (suppleant/beboer) 1.2. Den selvejende Institution Gyldenholm Henning Grann erstattes af Per Ole Nielsen (pårørende) Jørgen Lysemose erstattes af Jannik Augsburg (Helsingør Kommune) Palle Westergaard (Helsingør Kommune) Bent Overby (suppleant/pårørende) Palle Westergaard har oplyst, at han ønsker at fratræde indenfor den nærmeste fremtid og vil anbefale en efterfølger Ejerforeningen Anna Anchersvej Rolf Monberg erstattes af Louise Manstrup (Helsingør Kommune) Per Ole Nielsen (suppleant/gyldenholm) Ingelise Hvam Rasmussen (suppleant/anchersholm) 2. Fællesbestyrelse Advodan oplyser, at de 2 bestyrelser i den selvejende institution Anchersholm og den selvejende institution Gyldenholm er enige om det hensigtsmæssige i at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer, således at der oprettes en fællesbestyrelse, der skal bestå af i alt 7 medlemmer: Hvoraf selskabet Mødre&Børnehjælpen i Helsingør udpeger de 2 (dvs. en reduktion med 2) og Helsingør Kommune udpeger de 5, hvoraf hver af de 2 boligafdelinger sikres 2 pladser (fra pårørenderåd/beboerråd og ledelse), og den sidste repræsentant foreslås fra enten ledelse/eller politisk niveau (Dvs. en reduktion med 1 plads). I 5 vedtægterne for de 2 selvejende institutioner Anchersholm og Gyldenholm står der, at Der kan udpeges en fælles bestyrelse for Den selvejende institution Gyldenholm og Den selvejende institution Boligfællesskabet Anchersholm på 5 eller 7 medlemmer under forudsætning af, at der blandt de af Helsingør Kommune udpegede bestyrelsesmedlemmer, er mindst 1, henholdsvis 2 repræsentanter for hver institution. Det er derfor ikke nødvendigt med vedtægtsændringer.

67 Byrådet Mødedato Side 67 Advodan har oplyst, at forslaget om en fællesbestyrelse er vedtaget på et fællesbestyrelsesmøde mandag den 16. september 2013 Den nye fællesbestyrelse træder i kraft fra 1. januar Ejerforeningen Anna Anchersvej Ejerforeningen Anna Anchersvej skal fortsat bestå af 3 personer fra henholdsvis Gyldenholm Anchersholm Helsingør Kommune Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Psykiatri og Handicap indstiller, 1. at ændringerne af bestyrelsesmedlemmer for Den selvejende Institution Boligfællesskabet Anchersholm, Den Selvejende Institution Gyldenholm og Ejerforeningen Anna Anchers Vej 23-43, Helsingør godkendes. 2. at sammensætningen af fællesbestyrelsen for Anchersholm og Gyldenholm godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

68 Byrådet Mødedato Side Ligestillingsredegørelse 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21327 Byrådet Indberetning vedr. ligestilling.pdf Indledning/Baggrund Efter ligestillingsloven skal alle kommuner indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Helsingør Kommune skal derfor indberette ligestillingsredegørelse i Ligestillingsredegørelsen følger op på ligestillingslovens bestemmelser om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Redegørelsen skal alene omfatte ligestilling af mænd og kvinder. Ligestillingsredegørelsen skal vedtages af Byrådet, inden redegørelsen sendes til Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Indberetningen skal ske senest 1. november Nærværende sag vedrører besvarelsen for Helsingør Kommune. Retsgrundlag Ligestillingsloven 4 og 5. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Formålet med kommunernes ligestillingsredegørelser er at gøre status for indsatsen for at fremme ligestilling af mænd og kvinder i kommunerne. Ligestillingsredegørelsen bidrager endvidere til videndeling og erfaringsudveksling og som inspiration til det videre arbejde med ligestilling. Kommunens ligestillingsredegørelse skal beskrive perioden 1. november 2011 til 31. oktober Indberetningen til ligestillingsredegørelsen 2013 omfatter besvarelse af 15 spørgsmål, jf. bilag 1. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Resultaterne fra ligestillingsredegørelsen vil blive offentliggjort på hjemmesiden i foråret H-MED vil blive orienteret om Helsingør Kommunes ligestillingsredegørelse. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at ligestillingsredegørelsen for 2013 godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med bemærkning om, at der skal udarbejdes en

69 Byrådet Mødedato Side 69 ligestillingspolitik for Helsingør Kommune. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

70 Byrådet Mødedato Side Bymuseum, ny skorsten - tillægsbevilling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19271 Byrådet Indledning/Baggrund Der ansøges hermed om en tillægsbevilling til at udskifte skorstenen i Bymuseet, Sct. Anna Gade 36, da denne er nedstyrtningstruet og dermed udgør en sikkerhedsrisiko. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Bygningen i Sct Anna Gade 36, der i dag huser Bymuseet, er bygget i flere etaper. Den første etape er fra 1520 erne. Skorstenen, som denne sag omhandler, er formentligt opført samtidig. Murstenene smuldrer og fugerne er blevet til rent sand. Der er derfor tale om nedstyrtningsfare, hvorfor arbejdet med nedtagning er iværksat. Der er en stærk påvirkning i murværket af gammel løbesod og fugt. Det skal afdækkes hvor langt disse skader er trængt ind i det tilstødende murværk. Udskiftningen af skorstenen foregår derfor i to tempi: Nedtagning af skorsten og puds. Herefter er det muligt at kortlægge omfang af skader for at planlægge genopførelsen. Under arbejder skal det iagttages, at muset er i funktion, samt at alle museale genstande fortsat skal opbevares i klimastyrede rum. Det betyder, at det skal etableres afværgeforanstaltninger som f.eks. støvvægge og midlertidig omlægning af eksisterende klimastyring og varme. Det forventes ikke nødvendigt at foretage genhusning. Alle arbejder planlægges i samarbejde med Kulturstyrelsen, da bygningen er fredet. Skorsten er indvendigt pakket ind i andre materialer, hvorfor det ikke har været åbenlyst synligt, at den smuldrer. Økonomi/Personaleforhold Anlægsbudget Udskiftning af skorsten, Sct Anna Gade 36 (Bymuseum) ENTREPRISEUDGIFTER BYGNING (Inkl. byggeplads o.lign) ENTREPRISEUDGIFTER AFVÆRGE, ude og inde RÅDGIVER- OG KONSULENTHONORARER 15% af entrepriseudgifter UFORUDSELIGE UDGIFTER 20% af entreprise og rådgiverudgifter I alt Afrunding

71 Byrådet Mødedato Side 71 Tillægsbevilling i alt Center for Ejendomme ønsker, at der bevilges kr. til nedtagning af skorstenen i 2013 og at der bevilges til retablering i Nedtagningen er nødvendig at få gennemført hurtigt, da der er fare for nedstyrtning. Tillægsbevillingsoversigt - anlæg Anlæg kr. Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde Funktion Ejendomme og Bygningsforbedring/anlæg Ejendomme og Bygningsforbedring/anlæg - spredt byfornyelse Ejendomme og Bygningsforbedring/anlæg Planlagt vedligehold Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) 0 0 Opstart/ Ikrafttrædelse, den Forbruget for projektet fordeler sig herefter som følger i 2013: Likviditet for projektet 2013 Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb 300 (1.000). Likviditet for projektet 2014 Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb (1.000) Kommunikation/Høring Kulturstyrelsen er inddraget i planlægning og udførelse. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, 1. at, der i 2013 gives en tillægsbevilling til udskiftning af skorsten på bymuseet på kr. på Budgetområde 825, Ejendomme og Bygningsforbedring anlæg, som samtidig frigives, 2. at der i 2014 gives en tillægsbevilling til udskiftning af skorsten på bymuseet på

72 Byrådet Mødedato Side kr. på Budgetområde 825, Ejendomme og Bygningsforbedring anlæg, som samtidig frigives, 3. at der i 2013 gives en negativ tillægsbevilling til anlægsprojektet Spredt Byfornyelse på kr. på Budgetområde 825, Ejendomme og Bygningsforbedring anlæg. 4. at der i 2014 gives en negativ tillægsbevilling til anlægsprojektet Planlagt vedligehold 2014 på kr. på Budgetområde 825, Ejendomme og Bygningsforbedring anlæg. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

73 Byrådet Mødedato Side Hamletscenen, transporterklæring 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19719 Byrådet Indledning/Baggrund Kulturudvalget og Byrådet godkendte i møder henholdsvis den 28. februar 2012 og den 26. marts 2012 transporterklæring mellem Helsingør Kommune og Hamletscenens bank samt at kommunen stiller garanti for kr. for HamletScenen har fremsendt ansøgning om tilsvarende garantistillelse for Retsgrundlag Bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Hamletscenen har med sin bank opnået mulighed for at styrke sin likviditet i slutningen af regnskabsåret ved at oprette en transporterklæring, hvilket indebærer, at banken kan lægge ud mod, at Helsingør Kommune stiller en garanti på kr. Dette beløb svarer til ca. halvdelen det tilskud, som Helsingør Kommune yder til Hamletscenen over 1. rate. Tilskuddet til HamletScenen betales over 2 rater årligt. 1. rate af tilskuddet til HamletScenen udbetales primo december, og 2. rate udbetales primo april. Helsingør Kommunes garantistillelse til banken udløber, når kommunen har udbetalt 1. rate af tilskuddet for 2014 primo december HamletScenens bank yder HamletScenen underskudsdækning mod at Helsingør Kommune stiller garanti for kr., hvorfor garantistillelsen, jf. 13, stk. 1 i bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., skal forelægges Statsforvaltningen. Idet der er tale om en garantistillelse til banken i forhold til dennes underskudsdækning af HamletScenens drift, er det ikke relevant for kommunen at deponere, hvorfor garantistillelsen ikke påvirker kommunens likviditet. Jf. 6 i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. skal kommunen kun deponere, såfremt udgifterne kan relateres til kommunale anlægsopgaver. Økonomi/Personaleforhold Center for Økonomi og Styring har godkendt, at der etableres en sådan transporterklæring forudsat at Statsforvaltningen godkender transporterklæring samt garantistillelse. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Under forudsætning af Statsforvaltningen Hovedstadens godkendelse indstiller Center for Kultur, Plan og Erhverv, 1. at transporterklæring mellem Helsingør Kommune og HamletScenens bank godkendes.

74 Byrådet Mødedato Side at kommunen stiller garanti for et beløb på kr. til banken, hvilken udløber når Helsingør Kommune har udbetalt 1. rate af tilskuddet for 2014 til HamletScenen primo december Beslutninger Kulturudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

75 Byrådet Mødedato Side Flytning af billardklub, tillægsbevilling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/3644 Byrådet Brev fra HSBK(4).pdf Supplerende notat til udvalgsbehandling og Byråd.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Sports Billards Klub (HSBK) har været flyttet til midlertidige lokaler flere gange de senere år. Klubben har i en periode været bosat på det gamle hovedbibliotek i Lundegade. Det gamle hovedbibliotek indgår som bekendt i projekt Skolen i Bymidten. Billardklubben skal derfor flyttes, inden byggeriet går i gang. Center for Ejendomme og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab foreslår, at HSBK flyttes til Gefionsvej 63, som i foråret 2013 har genhuset fritidsklubben Krudtuglen, medens udskiftning af Ungdomsskolens asfaltgulve pågik. Center for Ejendomme og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab søger hermed om godkendelse af, at HSBK flyttes til Gefionsvej 63 og søger tillige om en tillægsbevilling til udgifterne i forbindelse med flytningen. Endvidere søges om frigivelse af Idræts- og Sundhedsudvalgets indefrosne midler til indkøb af nyt billardbord. Sagen forelægges Idræts- og Sundhedsudvalget med henblik på udvalgets faglige vurdering af løsningsforslagene vedr. ombygning med plads til hhv. 4 eller 5 borde. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Helsingør Sports Billard Klub (HSBK) har været flyttet mange gange gennem de seneste 18 år. Klubben har nu midlertidigt været huset på det gamle hovedbibliotek i Lundegade. Det gamle hovedbibliotek bliver ombygget til en del af Skolen i Bymidten, hvorfor HSBK skal flyttes igen. 1. Permanent læsning af lokalebehov Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab og Center for Ejendomme foreslår, at der bliver fundet en permanent løsning for billardklubben og indstiller at ejendommen, Gefionsvej 63 kan benyttes til formålet. Ejendommen er stor nok til at rumme HSBK og kan formentlig huse endnu en fritidsaktivitet. Gefionsvej 63, har været anvendt til genhusning af Fritidsklubben Krudtuglen i foråret 2013, men står nu tom. 2. Ombygning I forbindelse med flytningen af klubben fra det gamle hovedbibliotek har HSBK oplyst, at de har købt et carambolebord, da der har været plads til et dette på det gamle hovedbibliotek. Tidligere havde klubben kun 4 traditionelle billardborde. Hvis der også skal være plads til det nyanskaffede bord, vil ombygning og indretning af lokalerne på Gefionsvej 63 bliver dyrere.

76 Byrådet Mødedato Side 76 Center for Ejendomme har beregnet omkostningerne for ombygning med plads til hhv. 4 og 5 borde. Ombygning med plads til 4 eller 5 borde vil under alle omstændigheder gøre det muligt at opdele bygningen i 2 dele et stue plan og et parterre som har separat adgang og separate toiletforhold. Dette vil betyde, at der ud over billardklubben kan huses endnu en forening i bygningen, og at de to klubber vil have adskilte lokaler. 3. Folkeoplysningsloven Folkeoplysningsloven pålægger kommuner, at anvise et egnet lokale til foreningers aktiviteter såfremt kommunen har lokaler til formålet. Anviste lokaler skal være anvendelige og hensigtsmæssige til den konkrete aktivitet, der skal finde sted. Loven er i den forbindelse ikke entydig i forhold til valget mellem en ombygning med hhv. 4 eller 5 borde. Det vurderes dog, at klubben stilles ringere end de nuværende forhold ved en ombygning til 4 borde. 4. Udskiftning af bord HSBK har i august måned 2013 ansøgt om støtte til udskiftning af et af deres borde. Bordene er meget tunge og derfor svære at flytte. Et af bordene er knækket i kernen. Det vurderes, at det er sket under en af de foregående flytninger og at bordet ikke kan flyttes endnu en gang. Klubben søger derfor Helsingør Kommune om midler til udskiftning af et bord, samt om midler til indregulering af 3 borde. Økonomi/Personaleforhold Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab og Center for Ejendomme søger om midler til flytning af HSBK og indretning af Gefionsvej Ombygning og indretning af Gefionsvej Ombygning med plads til 4 borde Ombygningen omfatter sammenlægning af lokalerne, således at der bliver plads til 4 borde. Ombygningen omfatter nedtagning af køkken, sammenlægning af lokaler, etablering af separat toilet i kælder/parterre. Ombygningen betyder at der bliver plads til de 4 oprindelige billardborde, men der vil fortsat være en mængde små lagerrum og kontorer som vil stå ubenyttede hen. Der er også regnet med udgifter til flytning. Pris: kr Ombygning med plads til 5 borde Ombygningen omfatter sammenlægning af lokalerne, således at der bliver plads til 5 borde. Ombygningen er mere omfattende, da 5 borde fylder mere end 4, samt at det 5 bord er større end de øvrige. Lokalerne er præget af en mængde små kontorer og lagerrum. Disse kan kun i begrænset omfang anvendes af HSBK, hvorfor en større ombygning, vil give en bedre udnyttelse af bygningen. Ombygningen omfatter nedtagning af køkken, sammenlægning af lokaler, etablering af separat toilet i kælder/parterre. Der er også regnet med udgifter til flytning. Pris: kr Udskiftning af billardbord m.m.

77 Byrådet Mødedato Side 77 HSBK har ansøgt om midler til udskiftning af bord hvor skifferkernen er knækket, hvilket højst sandsynligt er sket pga. flytning. Prisen for et nyt bord er på kr. HSBK ansøger yderligere om midler til indregulering af yderligere 3 borde, hvilket koster kr. i alt. Samlet set søger HSBK om støtte til udskiftning og indregulering af borde for i alt kr. 2. Afledt drift Center for Ejendomme vurderer, at der til afledt drift - el, vand, varme, pasning af udearealer m.m. er brug for kr. pr. år. fra 2014 og frem. Tillægsbevillingsoversigt - anlæg Anlæg kr. Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde Funktion Ejendomme og Bygningsforbedring/anlæg Ejendomme og Bygningsforbedring/drift Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) 0 Opstart/ Ikrafttrædelse, den Tillægsbevillingsoversigt - drift Drift kr. Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde Funktion Idræt og Fritid 00:32 40 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) 40 Opstart/ Ikrafttrædelse, den Forbruget for projektet fordeler sig herefter som følger i 2013: Likviditet for projektet Jan-feb Marts-april Maj-juni Juli-aug Sept-okt Nov-dec Beløb (1.000) 495 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Helsingør Sports Billard Klub er involveret i processen, og der vil blandt andet blive forsøgt taget hensyn til klubbens turneringsplan.

78 Byrådet Mødedato Side 78 Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab og Center for Ejendomme indstiller, 1. at Helsingør Sports Billard Klub tildeles plads i en del af ejendommen Gefionsvej 63 som varig placering. 2. at der i 2013 gives en tillægsbevilling til flytning, ombygning og indretning af Gefionsvej 63 med plads til 4 billardborde på kr. på Budgetområde 825, Ejendomme og Bygningsforbedring anlæg, som samtidig frigives 3. at der i 2013 gives en negativ tillægsbevilling på kr. på budgetområde 825, Ejendomme og Bygningsforbedring drift. 4. at der i 2014 og i overslagsårene gives en tillægsbevilling til drift af bygningen Gefionsvej 63 på kr. på budgetområde 411 Idræt og Fritid. 5. at der meddeles afslag på ansøgning på kr. til nyt billardbord samt indregulering af 3 borde. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Repræsentanter for Helsingør Sports Billards Klub (HSBK) var inviteret til punktet. Ad 1. Indstillingen anbefales. Ad 2. og 3. Indstillingerne anbefales. Idræts- og Sundhedsudvalget anbefaler dog ombygning med plads til 5 borde se sagsfremstillingen under Økonomi/Personaleforhold punkt 1.2. Dette betyder, at beløbene i indstillingerne 2. og 3. skal ændres fra kr. til kr. Ad 4. Indstillingen anbefales. Ad 5. Indstillingen ikke godkendt. Udvalget ønsker at imødekomme ansøgningen fra Helsingør Sports Billard Klub om kr. til et nyt billard og indregulering af 3 borde. Derfor ansøger udvalget i budgetrevisionen pr. 31. august 2013 om frigivelse af kr. af udvalgets indefrosne midler. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anmodede om, at der bliver udarbejdet en oversigt over antal medlemmer samt økonomi forbundet med flytninger af billardklubben de seneste 4 år. Et flertal af Økonomiudvalgets medlemmer, Johannes Hecht-Nielsen (V), Jens Bertram (C),

79 Byrådet Mødedato Side 79 Per Tærsbøl (C), Henrik Møller (A), Ib Kirkegaard (O) og Bente Borg Donkin (F) anbefaler Idræts- og Sundhedsudvalgets indstillinger. Allan Berg Mortensens (Ø) indstilling vil foreligge til Byrådets behandling af sagen. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets flertalsindstilling godkendt.

80 Byrådet Mødedato Side Multipark Vapnagård, anlægsregnskab Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/17956 Byrådet Regnskab Multipark.pdf Indledning/Baggrund Der er udarbejdet anlægsregnskab for projektet Multipark Vapnagård. Regnskabet søges hermed godkendt. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Samlet resultat for projektet Multipark Vapnagård. Tallene fordeler sig således: (1.000 kr.) Bevilling Udgift Afvigelse Projektering Grundudgifter Håndværkerudgifter Inventar Omkostninger Gaver I alt = merforbrug/ + = mindreforbrug Der er et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget er tilført kassebeholdningen i forbindelse med anlægsoverførslerne fra 2012 til Bemærkninger til anlægsregnskabet: Første bogføring i denne anlægssag var en indtægt på 5.148,25 kr. i 2005 som vedrører et overskud fra en støttekoncert til fordel for en multipark. I 2009 blev projektorganisation nedsat og det fysiske arbejde blev påbegyndt efterår Der har været rigtig mange udfordringer med projektet, bl.a. forurenet jord. Multiparken med en samlet anlægsudgift på kr. blev taget i brug Der er modtaget fondsmidler fra RealDania på kr. og fra Lokale- og Anlægsfonden kr., hvoraf der er betalt gavemoms med kr. Regnskabet udviser et mindreforbrug på kr. som tilfalder kommunekassen. Der forventes yderligere fondsmidler, når det endelige regnskab foreligger med kr. fra Real Dania og fra Lokal- og Anlægsfonden svarende til i alt kr. efter betaling af gavemoms. Disse midler vil ligeledes tilgå kommunekassen.

81 Byrådet Mødedato Side 81 Center for Økonomi og Styring Regnskabet er gennemgået i henhold til forelagte bilag og udtræk fra Økonomisystemet. Mindreforbruget på kr. er tilfaldet kassebeholdningen i forbindelse med anlægsoverførslerne fra 2012 til Regnskabet fremsendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet, herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet for projektet Multipark Vapnagård godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

82 Byrådet Mødedato Side Forslag vedr. Helsingørborgeres deltagelse på Folkemøde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/18478 Byrådet Notat vedr borgerdeltagelse på folkemøde.pdf Indledning/Baggrund På Byrådets møde den 9. september 2013 blev Jørgen E. Hansens forslag om, at Helsingør Kommune skal betale enkelte borgeres deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2014, taget af dagsordenen med følgende anmodning: Jørgen E. Hansen anbefalede, at forslaget blev taget af dagsordenen med anmodning om, at muligheden for at sende en samlet gruppe af sted undersøges. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I notatet til dagsordenspunktet på mødet den 9. september 2013 fremgår, at der skal foreligge lovhjemmel eller en kommunal saglig interesse, for at kommunen skal kunne give støtte til enkeltpersoner ved betaling af deres udgifter forbundet med deltagelse i Folkemødet på Bornholm Notatet er også vedlagt denne dagsorden som bilag. Overordnet set gælder samme kriterier for støtte af grupper og foreninger som for støtte til enkeltpersoner. Derfor skal der enten være lovhjemmel eller en saglig kommunal interesse, såfremt der skal kunne gives støtte til gruppen/foreningen. En forening vil ofte repræsentere nogle klart afgrænsede interesser eller et erklæret formål og derved adskille sig fra en ubestemt gruppe af borgere. Dette vil være selve grundlaget for foreningen. Det kan derfor ofte være nemmere at konstatere og evt. fastslå, om en forening fremfor en enkeltperson eller en ubestemt gruppe af personer har et formål, der kan være hjemmel til at støtte. Det kan være lovligt at give støtte til, at en forening kan deltage i en bestemt begivenhed med et på forhånd fastlagt indhold. Men kommunen skal i givet fald have en særlig kommunal interesse i, at denne forening deltager i netop denne begivenhed. Folkemødet på Bornholm er en begivenhed med at så omfattende og varieret indhold, at det kan være vanskeligt at pege på, at kommunen skulle have en konkret særlig interesse i, at en bestemt lokal forening skulle kunne deltage med støtte fra kommunen. Kommunens interesse skal vurderes konkret på baggrund af gruppens/foreningens formål med deltagelsen. Der vil ikke være hjemmel til blot at tilbyde at betale for foreningers eller gruppers deltagelse uden et nærmere angivet formål, da det dermed ikke kan fastslås, om der foreligger en konkret saglig kommunal interesse til at give støtten.

83 Byrådet Mødedato Side 83 Således vil der ikke være hjemmel til at støtte en gruppe/forening, der blot har som erklæret formål at deltage i Folkemødet. Økonomi/Personaleforhold Udgifter forbundet med rejse, ophold m.v. er uafklaret. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller at der ikke på forhånd afsættes midler til at støtte foreninger og gruppers deltagelse i Folkemødet 2014 på Bornholm Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Forslaget ikke imødekommet.

84 Byrådet Mødedato Side Forslag vedr. kommunens madservice Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/18224 Byrådet Visitation til madservice - september 2013.pdf Kvalitetsstandard for madservice i Kalundborg km.pdf Svar fra ministeriet af Sagsfremstilling Der foreligger følgende sag fra Per Slot (HB): Helsingør Borgerliste foreslår, at alle pensionister i Helsingør Kommune bliver berettiget til kommunens madservice. På baggrund af en af SKAT truffen afgørelse, indførte Helsingør Kommune pr. 1. juli d.å. bestemmelse om, at alle pensionister, der ikke var visiteret til madservice skal betale 25 % moms af mad- og drikkevarer. Det omhandler alene de mad- og drikkevarer, der indkøbes hos de af kommunen godkendte leverandører, det være sig såvel plejehjem som leverancer fra Det Danske Madhus herunder Cafeen og andre godkendte leverandører. I Kalundborg Kommune har man for mere end et år siden indført en ordning som indebærer, at alle pensionister, der har folkeregisteradresse i kommunen er berettiget til madservice, dvs. køb af mad uden, at der pålægges moms. Denne ordning har fungeret meget tilfredsstillende og til stor glæde for alle pensionister i kommunen. Kalundborg har oplyst, at de ikke har kendskab til eller formodning om, at ordningen misbruges. Kalundborg Kommunes jurister har behandlet sagen og vurderet, at den af kommunen indførte ordning er juridisk korrekt. Til orientering vedhæftes Kalundborg kommunes Kvalitetsstandard for madservice, 2013, heraf fremgår af punkt 4., at alle former for pensionister kan modtage ydelsen. Derfor skal Helsingør Borgerliste forslå, at alle pensionister (folke- og førtidspensionister), der har folkeregisteradresse i Helsingør Kommune, kan købe madog drikkevarer uden moms, hos de af kommunen godkendte leverandører. Borgere, der ikke er pensionister, men som i en midlertidig periode har behov for madservice, skal visiteres gennem kommunens visitation. De pågældende pensionister skal på forlangende kunne fremvise gyldig dokumentation (sygesikringsbevis, kørekort eller lignende), hvoraf deres folkeregisteradresse og alder fremgår. Ordningen forslås indført snarest muligt og senest pr. 1. oktober Ordningen vil være udgiftsneutral for såvel Helsingør Kommune, kommunens plejehjem som Det danske Madhus og andre af kommunen godkendte leverandører. Herved vil det være med til at tilsikre, at pensionister får dækket deres behov for ernæringsmæssig korrekt kost, samt fremme sunde kostvaner og fastholde god ernæringstilstand. Helsingør Borgerliste skal derfor foreslå, at Byrådet godkender, at der i de for Helsingør Kommune gældende kvalitetsstandarder indføjes: Alle former for pensionister i Helsingør Kommune er berettiget til at modtage madservice fra de af kommunen godkendte leverandører. Notat fra Center for Omsorg og Ældre er vedhæftet dagsordenspunktet. Beslutninger Byrådet den

85 Byrådet Ikke til stede: Tom Pedersen Mødedato Side 85 Borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) oplyste, at administrationen har forespurgt Social-, Børne- og Integrationsministeriet om hvorvidt pensionister, som ikke er visiteret til madservice, lovligt kan tilbydes madservice til en pris uden moms. Borgmesteren læste herefter svarmail fra ministeriet af op (svaret er vedhæftet). Af svaret fremgår, at pensionister, der ikke er visiteret til madservice, ikke lovligt kan købe mad til en pris uden moms. Forslaget godkendt af A (6), F (4), Ø (1), L (2), O (2), Per Slot (HB) og C (3). Imod stemte Fuat Yalan (TL) og V (4).

86 Byrådet Mødedato Side Forslag om ikke at kræve fuld tilstedeværelsespligt på folkeskolerne i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22214 Byrådet Sagsfremstilling Der foreligger følgende forslag fra Konservative og Enhedslisten: I forbindelse med overenskomstforhandlingerne, lockouten og regeringsindgrebet på folkeskolens overenskomstområde er der åbnet mulighed for at kommunalbestyrelserne kan forlange fuld tilstedeværelsespligt af kommunens lærere. Regeringsindgrebet i lærernes lockout i foråret 2013 rummer mulighed for, at den enkelte skoleleder kan tilrettelægge lærernes arbejdstid, så den udelukkende foregår på den enkelte skole. Indtil nu har lærere i stor udstrækning selv kunnet tilrettelægge dele af deres arbejdstid og f.eks. kunnet forberede sig, rette elevopgaver, have forældrekontakt og lignende opgaver der ikke er undervisning, hjemme hos sig selv og ikke nødvendigvis på skolen. I Helsingør Kommune har vi tillid til vores lærere og skoleledere. Derfor skal der være en aftale, der både giver skolelederne et større ledelsesrum og lærerne fleksibilitet til at udføre deres arbejde udover selve undervisningen. Det er endvidere vigtigt med en fleksibilitet, så nye arbejdstidsregler ikke utilsigtet rammer forældrene i skole-hjem samarbejdet. Her finder vi, at der med fordel kan hentes inspiration i de lokalaftaler andre kommuner har indgået eller vil indgå som f.eks. henholdsvis Aarhus kommune og Lyngby- Taarbæk. Konservative og Enhedslisten foreslår, at Center for Dagtilbud og Skoler indgår en arbejdstidsaftaleaftale med Lærerforeningen med henblik på, at lærerne fortsat selv kan tilrettelægge og disponere en del af deres arbejdstid. at der ikke indføres fuld tilstedeværelse på skolerne Helsingør Kommune. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Forslagsstillerne trak sagen under forudsætning af, at det genoptages ved Byrådets behandling af folkeskolereformen efter høringen.

87 Byrådet Mødedato Side Spørgsmål vedr. fleksjob ordning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22219 Byrådet Svar vedr. fleksjob ordning.pdf Sagsfremstilling Allan Berg Mortensen (Ø) har fremsat ønske om, at Byrådet orienteres om sagen med de 8 personer i fleksjob, i et sommerhus i Tikøb. Samtidig ønskes svar på følgende spørgsmål: På baggrund af artikler i Avisen.dk, vil Enhedslisten anmode om at Byrådet orienteres om sagen om, at Bo Voss fik Helsingør Kommunes godkendelse til at 8 fleksjobbere blev ansat i hans virksomhed. Enhedslisten vil specifikt gerne have svar på følgende: 1. Anser Helsingør Kommune det for god erhvervspolitik at substituere enkelte arbejdsgivere med op til 8 fleksjobbere, der hver udløser en gevinst på kr.? 2. Er det Helsingør Kommunes politik, at virksomheder der ulovligt driver erhverv fra et sommerhus, kan opnå kommunal godkendelse til at modtage fleksjobbere? 3. Er det Helsingør Kommunes politik at arbejdsgivere skal kunne ansætte mennesker i fleksjob, alene med den intention at kunne hæve en fleksjob bonus? 4. Vil Helsingør Kommune fremover sikre sig, at personer der står bag indtil flere konkurser inden for ganske få år, ikke bliver godkendt til at modtage ansatte i fleksjob? 5. Vil Helsingør Kommune tage skridt til at undersøge hvem, fra Helsingør Kommune, der kontaktede Bo Voss, og fortalte at Avisen.dk arbejdede på en artikel om sagen og vil Helsingør Kommune indskærpe over for medarbejderne at den slags advarsler ikke er en kommunal opgave? 6. Er Helsingør Kommune tilfreds med, at 2 medarbejdere i fleksjob, stadig er ansat i Bo Voss virksomhed? 7. Kunne en kommunal kontrolinstans have forhindret dette misbrug af fleksjob ordningen? Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Notat med svar fra Center for Job og Arbejdsmarked blev uddelt. Orientering foretaget.

88 Byrådet Mødedato Side Forrentning af indskudskapitalen samt Helsingør Kommunes rolle som ejer af Forsyning Helsingør A/S - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21976 Byrådet Forrentning af indskudskapitalen samt Helsingør Kommunes rolle som ejer af Forsyning Helsingør.pdf Indledning/Baggrund Per Tærsbøl (C) har anmodet om svar på følgende spørgsmål: For øjeblikket diskuteres der i medierne, hvordan fjernvarmens kapital i Forsyning Helsingør skal håndteres. Som udenforstående kan det være lidt svært at forstå, hvad det er der foregår og derfor vil jeg gerne have en sag på næste ØK, som belyser problemet. I den forbindelse vil jeg gerne have oplyst hvad Byrådets repræsentanter i Forsyning Helsingør har af muligheder for at videregive oplysninger fra bestyrelsesarbejdet, og ikke mindst om Byrådet har muligheder for at bestemme deres stemmeafgivning. Retsgrundlag Selskabsloven Varmeforsyningsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Redegørelse om forrentning af indskudskapitalen samt Helsingør Kommunes rolle som ejer af Forsyning Helsingør A/S er vedlagt som bilag, som svar på anmodningen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring og Center for Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Orientering foretaget.

89 Byrådet Mødedato Side Økonomisk Nyhedsbrev september orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/21231 Byrådet Økonomisk Nyhedsbrev September 2013 Indledning/Baggrund Økonomisk Nyhedsbrev for september 2013 forelægges til orientering. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Økonomisk Nyhedsbrev for september 2013 indeholder fremstillinger af kommunens aktuelle økonomi og anden relevant ledelsesinformation. Økonomisk Nyhedsbrev indeholder: Hovedoversigt over budget og forbrug. Opgørelse over kommunens nuværende og forventede likviditet. Demografisk udvikling i Helsingør Kommune. Servicedriftsudgifter samt nettodriftsudgifter fordelt på budgetområder. Relevant ledelsesinformation fordelt på udvalgsniveau, herunder fravær og sygefravær fordelt på centerniveau. Diverse opgørelser over anlæg i Helsingør Kommune. Detaljeret opgørelse over tillægsbevillinger fordelt på drift og anlæg. Alle opgørelser er pr. 30. september 2013, medmindre andet er angivet. Økonomi/Personaleforhold Økonomisk Nyhedsbrev september 2013 har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Økonomisk Nyhedsbrev september 2013 giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at Økonomisk Nyhedsbrev september 2013 forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Orientering foretaget.

90 Byrådet Mødedato Side 90

91 Byrådet Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16858 Byrådet Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Tom Pedersen Intet at meddele.

92 Byrådet Mødedato Side Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/5851 Byrådet

93 Byrådet Mødedato Side Lukket - Køb af ejendom Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/7681 Byrådet

94 Byrådet Mødedato Side Lukket - Køb af ejendom Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/7800 Byrådet

95 Byrådet Mødedato Side Lukket - Erstatningskrav Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/14840 Byrådet

96 Byrådet Mødedato Side Lukket - Forlængelse af direktørkontrakt Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22874 Byrådet

97 Byrådet Mødedato Side 97 Bilagsliste 3. Samlet budgetrevision pr Bilag 1 - Specifikation pr. budgetområde og udvalg pr (100716/13) 2. Bilag 2 Budgetrevisionen pr (100790/13) 3. Bilag 3 - Oversigt over indefrosne midler og frigivelser pr. budgetområde. (100665/13) 4. Bilag 4 - Ansøgninger om frigivelse (39 sider) (100926/13) 5. Bilag 5 - Oversigt over reguleringer pr. budgetområde og udvalg. (100825/13) 6. Bilag 6 - Rengøring før jul 2013.pdf (104438/13) 5. Beskæftigelsesplan Høringssvar vedr. Beskæftigelsesplan Høringsbrev Helsingør BP14.pdf (82654/13) 2. Beskæftigelsesplan udgave (98693/13) 7. Høringssvar til Strukturplan för Skåne Nordväst 1. Strukturplan - Hoveddokument.pdf (101441/13) 2. Strukturplan - Infrastrukturstrategi för Skåne Nordväst (Infrastruktur) (101449/13) 3. Strukturplan - Strategi för arbete och verksamheter (Job og virksomheder) (101445/13) 4. Strukturplan - Boendestrategi för Skåne Nordväst (Bosætning) (101447/13) 5. Strukturplan - Grönstrukturstrategi för Skåne Nordväst (Grøn struktur) (101448/13) 8. Brugerinddragelse på Idræts- og Fritidsområdet 1. CaseNo _# _v1_Høringssvar vedr. brugerinddragelse på idrætsog fritidsområdet.pdf (85119/13) 2. Forslag 1 brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet.pdf (85250/13) 3. Vedtægter - Idrætsråd - vers. 3.pdf (93898/13) 4. Vedtægter - Idræt og Fritidsforum - vers. 3.pdf (93896/13) 9. Breddeidrætskommune Breddeidrætskommune Helsingør Kommune pdf (96772/13) 10. Tilbagekaldelse af fritagelse for grundskyld 1. Bilag 1 Høringssvar fra Dale Korsvej Vandværk IS (98622/13) 2. Bilag 2 Høringssvar fra Hornbæk Fjernvarme Amba (98623/13) 13. Andelsboligforeningen Rolighedsparken - lånegaranti 1. Uddybning fra ADVODAN vedr AB Rolighedsparken.pdf (101578/13) 2. AB Rolighedsparken referat af eo GF pdf (101577/13) 14. Foreningen DALEN - (Seniorbofællesskab Birkebo III) - principandragende 1. Ansøgning fra Foreningen Dalen (45327/13) 2. Byrådsbeslutning 23. januar Principandragende.pdf (47656/13) 15. Forslag til ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar behandling 1. Udkast til styrelsesvedtægt inkl. ændringsforslag..pdf (100975/13) 2. Styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2014.pdf (100977/13)

98 Byrådet Mødedato Side Ligestillingsredegørelse Indberetning vedr. ligestilling.pdf (100702/13) 21. Flytning af billardklub, tillægsbevilling 1. Brev fra HSBK(4).pdf (94227/13) 2. Supplerende notat til udvalgsbehandling og Byråd.pdf (106767/13) 22. Multipark Vapnagård, anlægsregnskab 1. Regnskab Multipark.pdf (82458/13) 23. Forslag vedr. Helsingørborgeres deltagelse på Folkemøde 1. Notat vedr borgerdeltagelse på folkemøde.pdf (86166/13) 24. Forslag vedr. kommunens madservice 1. Visitation til madservice - september 2013.pdf (85631/13) 2. Kvalitetsstandard for madservice i Kalundborg km.pdf (103471/13) 3. Svar fra ministeriet af (106893/13) 26. Spørgsmål vedr. fleksjob ordning 1. Svar vedr. fleksjob ordning.pdf (107070/13) 27. Forrentning af indskudskapitalen samt Helsingør Kommunes rolle som ejer af Forsyning Helsingør A/S - orientering 1. Forrentning af indskudskapitalen samt Helsingør Kommunes rolle som ejer af Forsyning Helsingør.pdf (102451/13) 28. Økonomisk Nyhedsbrev september orientering 1. Økonomisk Nyhedsbrev September 2013 (101134/13)

99 Bilag: 3.3. Bilag 3 - Oversigt over indefrosne midler og frigivelser pr. budgetområde. Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

100 Ejendoms- og Miljøudvalget Indefrosne midler Frigivet ved 1. budgetrevision Nye uomgængeli ge frigivelser Forslag til frigivelser på BY 26.8 Resterende indefrosne midler Ansøgning om frigivelse 31.8 Budgetområde Pleje af Færgevejskilen Kortlægning af forureningsudbredelse Klimatilpasningsplanen 165 Teknisk udvalg Budgetområde Vedligeholdelse af vejbrønde 224 Gartneropgaver 110 Parkeringsplads Espergærde Centret 500 Cykelparkering ved Helsingør Station 110 Gågadebelægning Hovedvagtsstræde 600 Kantstensløft Ndr. Strandvej 700 Udskiftning af udtjente styreapparater/signalmaterial 550 Signalovervågning Mobilitetsplan 300 Budgetområde 208 Kulturudvalget Budgetområde Ombygning/renovering af servicebygning og campinghytter på campingpladsen 736 Renovering/istandsættelse af skulpturen Bogormen m.m 248 Færdiggørelse af indretning af etagen med Fiktion 300 Nye kasseapparater/billetautomater og dankortterminaler til museerne 100 Opdatering/udskiftning af mobiltelefoner 140 Skulpturgruppen ved Værftsmuseet 550 Investering i nødvendig IT-teknologi, krav fra HK's IT service 50 Nye tidssvarende udstillinger på Bymuseet Digital formidling Renovering af Spisehusets køkken 150 Supplering af dyrebesætning i landbruget 30 Græsslåmaskine 70 Turismesamarbejde i Nordsjælland 109 Turismeudvalg lokalt Idræts- og Sundhedsudvalget Budgetområde Kompetenceefterslæb, som følge af opgaveglidning 360 Budgetområde Asfalt på parkeringsplas ved Helsingør Hallen 150 Overfladebehandling og opstregning af hal Renovering af kunst tennisbanerne på Ndr. Strandvej 130 Optimering af lagerplads i svømmehal, wellnesområde 180 Sikring af idrætshaller 300 Solcelleanlæg på Nordkysthallen 339 Valg til integrationsråd 175 Projekt fritidsjob 32 Ikke afregnede lokaletilskud for Manglende afregning af mellemkommunal refusion for Forenings- og fritidsudvalget deltagelse i konferencer Vikardækning p.g.a. langtidssygdom Folkeoplysningsområdet 500 Nyt bookingsystem Konceptet for talentudvikling og eliteidræt for Medfinansiering af større begivenheder fx Post Danmark rundt Ikke afregnet materialetilskud for Gartnerudgifter på rideskolerne for Billardbord til Helsingør Sports Billiard 105 Børne- og Ungeudvalget Budgetområde Tablets, el-cykler, renovering af skolelokale 466 Tandplejen, extraoralt røntgenanlæg 394 Sundhedsplejen, tidligt barselsbesøg 167 Sundhedsplejen, fælles kompetenceudvikling 200 UU-Øresund, forbrug Fredensborg Kommune (uomgængelig) 2114 Budgetområde Uddannelseshuset, kompetenceudvikling Hellebækskolen, indførsel af udskolingsmodel 620 Ungdomsskolen, etableringsudgifter i.f.m. flytning 400 Hornbæk Skole, Ny Udskoling 300 Sprogstimulering, stigning i flygtninge kvote 240 Budgetområde Dagplejen, inventar - hus og til børn, IT :32

101 Bh. Nyrup, anlægsarbejde, IT, løn og forskningsprojekt 318 Bh. Nyrup, mindreforbrug over 6 % Bh. Mariahjemmet, renovering legestativ, maling, cykler, IT 181 Bh. Mariahjemmet, mindreforbrug over 6 % Bh. Møllen, ansættelse personale, legeplads og skur 413 Bh. Møllen, mindreforbrug over 6 % Bh. Troldehøj, løn, inventar, sansehave, bålhus, malerarbejde 578 Bh. Troldehøj, mindreforbrug over 6 % Bh. Mælkebøtten, legeplads, lyddæmpning og belysning 567 Bh. Blæksprutten, faldende børnetal, løn, rep. Af legeplads Bh. Bøgen, løn stud., inventar, IT, temadag, faldende børnetal Bh. Bøgen, mindreforbrug over 6 % Bh. Søstjernen, indretning indendørs, renovering legeplads 258 Bh. Snerlen, Inventar, legeplads, IT, uddannelse 379 Bh. Rosenkilde, stole, legeplads, køleskabe 193 Bh. Nørremarken, sandkasse, inventar, pædagogisk dag 135 Bh. Skovparken, IT, pædagogisk dag/inklusion, soveposer 120 Bh. Søbæk, legeplads, inklusion, reduktion støj Bh. Søbæk, merudgifter på personaleforbrug i.f.m. store skiftedag Bh. Vestergården, personale Bh. Vestergården, mindreforbrug over 6 % Fk. Fiolen, personale 53 Fk. Krudtuglen, genhusning, nye lokaler, legeområde 201 Fk. Krudtuglen, mindreforbrug over 6 % 250 Vapnagårdparken, belysning, udendørsmiljø, rådgivning 224 Fk. Abildtræet, ombygning i.f.m. inklusion 160 Espergærde Fritidscenter, udestue/terrasse, løn stud. 125 Fritidsklubben PUK, kompetenceudvikling 200 Specialbørnehaven Himmelhuset, løn studerende 60 Budgetområde Støttepædagogkorpset, nedbringe ventelister 329 Budgetområde Helsingør Lokalcenter, arkivskabe og vitrineskab til mødelokale 25 Helsingør Lokalcenter, drift af Samværsafdeling 201 Helsingør Lokalcenter (Margarethagården), erstatning af stjålen havetraktor 331 Kvindekrisecentret Røntofte, overbelægning i Socialudvalget Budgetområde Center for job og oplevelse Kronborghus, opkvalificering af personale og beboere Kronborghus, ny indretning af have med terapigynger og voksenlegetøj 40 SPUC, projektor i mødelokalet 44 SPUC, Støtteboligen Sporegangen 12, flytteomkostninger 45 SPUC, Fondsmidler 38 SPUC, Anna Anchers vej, mistede indtægter ved tomme boliger 490 Helsingør Rusmiddelcenter, ombygning af lokaler 300 Budgetområde Myndighedem, frivilligt socialt arbejde 100 Myndigheden, Aktivitet og Omstilling 502 Myndigheden, Låsesystemer 500 Myndigheden, IT-udvikling 500 Myndigheden, Ældrepolitikken Myndigheden, Tomgangshusleje, Ældreboliger 250 Myndigheden, Ældrerådet 393 Myndigheden, SOSU-uddannelserne 875 Myndigheden, SOSU-uddannelserne, kliniske vejledere 200 Myndigheden, elektroniske låsesystemer i Hjemmeplejen 2961 Myndigheden, motions- og mødested 500 Plejehjemmet Montebello, ny bus Plejehjemmet Montebello, indkøb af brugt bus 200 Plejehjemmet Montebello, dækning af merudgifter til innovativt projekt i cafe 300 Plejehjemmet Strandhøj, Snoezelrum (overførte fondsmidler fra 2012) 117 Plejehjemmet Strandhøj, installation af overvågningskameraer 77 Plejehjemmet Falkenberg, Kompetenceudvikling 100 Plejehjemmet Falkenberg, driftudgifter Boliggården Plejehjemmet Falkenberg, seminar 300 Plejehjemmet Falkenberg, køkkenmaskine 93 Plejehjemmet Falkenberg, renovering af trægulve 130 Plejehjemmet Kristinehøj, indkøb af senge og loftlift motorer 703 Plejehjemmet Kristinehøj, ren./udskiftning af ventilationsanlæg Plejehjemmet Kristinehøj, kompetenceudviklingsprojekt 200 Plejehjemmet Kristinehøj, udskiftning af nedslidte og defekte fliser Myndigheden, midlertidig åbning af 6 plejehjemspladser :32

102 Budgetområde Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Budgetområde Udvalg og Råd, bevilling til Det Lokale Beskæftigelsesråd 226 Budgetområde Erhverv, realisering af udskudte projekter Rådet for almene Boliger, helhedsplan for Lerbakken Økonomiudvalget Budgetområde Budgetområde Dækning af udgifter til statslige IT system BOSINF 40 Tetriz, brandsikring af bokselokale 50 Jordbundsundersøgelse af Egevænget 50 Reserveret sag om ejendomsregister 369 Undersøgelser af kloakker 114 Drift af offentlige toiletter 211 Udbedring af slidte køkkener i kommunale boliger Budgetområde SIM, Teamudvikling og midler til at sikre en smidig overgang i.f.m. afskedigelse 353 TM, merudgifter i.f.m. opsagte medarbejdere 550 KPE, udgifter til detailhandelsanalyse udskudt til 2013/ KPE, forskellige projekter KPE, projekt HH-samarbejdet KPE, puljen til at skabe sammenhæng mellem kulturhavn og bykerne 200 KPE, Imagekonto, kommende events og dertil hørende markedsføring KPE, personalebesparelser der først kan imødegåes ultimo DS, afholdelse af seminar og kompetenceudvikling PH, udgifter i.f.m. med flere generationsskifter samt kompetenceudvikling JA, sundhedskoordinator ifm. Reform af fleksjob og førtidspension 250 BUF, undervisning af rådgivere i.f.m. implementering af LØFT 120 BUF, indkøb af PC til socialvagterne 30 BUF, indkøb af smart board BID, OPUS kontrakt BID, KMD sag EDH 500 BID, ESDH udbud 500 BID, PC udskiftninger 500 BID, uddannelsespulje - IT 300 BID, opgradering af udrulningssystem 200 BID, Udbetaling Danmark, administrationsudgifter 500 PO, meromkostninger forbundet med implementering af OPUS 170 PO, barselsvikariatet fra PO, ekstra personaleressourcer til markedsføringsprojekt 36 PO, udgifter i.f.m. opsigelse af medarbejder 420 PO, støtte til Wienerballet 74 PO, trepartsmidler, øremærket senioraktiviteter 500 PO, velfærdsaktiviteter PO, Handicaprådet PO, Kompetenceudviklingsaktiviteter, inklusion på dagtilbuds- og skolereform PO, HR-puljen 700 Frigivelser under kr I alt I alt frigivet 1. budgetrevision og Byrådet samt beløb < kr :32

103 Bilag: 3.5. Bilag 5 - Oversigt over reguleringer pr. budgetområde og udvalg. Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

104 Årets priser, netto i kr. Budgetområde Regulering ved budgetrevision pr Ejendoms- og Miljøudvalget Miljø, Natur og Klima 0 Rammestyret 0 Teknisk udvalg Park og Vej 917 Rammestyret Parkering, nedjustering af indtægter til gebyrer Lystbådehavne 0 Rammestyret 0 Kulturudvalget Kulturen -416 Rammestyret -416 Biblioteket, øgede udgifter til seniorordning 84 Kommunenes musikskole, merforbrug fra tidligere år -200 Turisme, underskudsdækning i.f.m. INDEX -300 Idræts- og Sundhedsudvalget Sundhed 358 Rammestyret 23 Poppelgården, udkontering af seniorpulje 23 Ikke rammestyret 335 LC 34, ændring af driftsaftaler med selvejende Hospice 51 LC 40, udmøntningsplan for den ældre medicinske patient 249 LC 44, pulje til styrket indsats for unge hjerneskadet Idræt og Fritid 0 Rammestyret 0 Børne- og Ungeudvalget Forebyggelse 0 Rammestyret 0 Ikke rammestyret Skoler Rammestyret Norm- og mængderegulering efter faktisk elevtal Videreførsel af ungepakken II Overføresel fra PO til Uddannelseshuset, intern uddannelse 711 Hornbæk Skole, pensionsregulering 100 Udkontering af pulje vedrørende seniorpolitik 100 Genberegning af lockout-midler på skolerne Dagpleje og daginstitutioner 64 Rammestyret 64 Flytning af rengøringsbudget -134 Udkontering af puljer vedrørende seniorpolitik Børne- og Ungerådgivningen 174 Rammestyret 174 Udkontering af puljer vedrørende seniorpolitik 47 Genberegning af lockout-midler Udsatte børn Rammestyret Udligning af driftsoverførsel fra LC, styrke forebygggelsen og indsatsen overfor børn og unge 28 Ikke rammestyret 0 Socialudvalget

105 618 Psykiatri og Handicap Rammestyret Lukning af Botilbud Holmene Udkontering af puljer vedrørende seniorpolitik 72 Ikke rammestyret -264 LC, udbetaling af merudgiftsydelse Omsorg og Ældre Rammestyret Midtvejsregulering Udkontering af puljer vedrørende seniorpolitik 66 Ikke rammestyret Anden Social Service Rammestyret Mindreudgifter til høreapparater Merudgifter for midlertidig indkvartering for boligsocialt anviste lejere 76 Ikke rammestyret 884 Tilskud til tandpleje efter aktivloven 922 Mindreudgifter til håndkøbslægemidler -38 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Beskæftigelse Rammestyret 0 Ikke rammestyret Mængdeændringer og lovændringer på ydelser Erhverv -450 Rammestyret -450 Underskudsdækning INDEX Award og projekt markedsføring Helsingør Kommune -450 Økonomiudvalget Puljer Rammestyret Færre udgifter til barselsudgligningspuljen Genberegning af lock-out midler Ikke rammestyret Beskæftigelsestilskud Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud LC, merudgifter seniorjob Ejendomme og Bygningsforbedring Rammestyret Drift af Kulturhavn Kronborg 447 Brandsikring af bokseklubben Tetriz 100 Annullering af udbudsbesparelse Nedjustering af rengøringsområdet -400 Rengøring for Børnehuset Snekkersten Administration og Planlægning Rammestyret Center for Teknik og Miljø -458 Center for Kultur, Plan og Erhverv 800 Center for Dagtilbud og Skoler -76 Center for Psykiatri og Handicap 76 Center for Job og Arbejdsmarked 464 Center for Ejendomme 368 Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Center for Politik og Organisation Ikke rammestyret 691 Center for Politik og Organisation Redningsberedskabet -52 Rammestyret -52 LC, besparelse vedrørende etablering af fælles indkøb og indkøbsfunktion -52 I alt 2.125

106 Bilag: 3.1. Bilag 1 - Specifikation pr. budgetområde og udvalg pr Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

107 Årets priser, netto i kr. Budgetområde Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbru g fra 2012 Frigivelse af indefrosn e midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplacerin ger Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug i.f.t opr. budget* Mer/ mindreforbrug i.f.t korr. budget* Regulering ved budgetrevision pr Ejendoms- og Miljøudvalget Miljø, Natur og Klima Rammestyret Teknisk udvalg Park og Vej Rammestyret Lystbådehavne Rammestyret Kulturudvalget Kulturen Rammestyret Idræts- og Sundhedsudvalget Sundhed Rammestyret Ikke rammestyret Idræt og Fritid Rammestyret Børne- og Ungeudvalget Forebyggelse Rammestyret Ikke rammestyret Skoler Rammestyret Dagpleje og daginstitutioner Rammestyret Børne- og Ungerådgivningen Rammestyret Udsatte børn Rammestyret Ikke rammestyret Socialudvalget Psykiatri og Handicap Rammestyret Ikke rammestyret Omsorg og Ældre Rammestyret Ikke rammestyret Anden Social Service Rammestyret Ikke rammestyret Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Beskæftigelse Rammestyret Ikke rammestyret Erhverv Rammestyret Økonomiudvalget Puljer Rammestyret Ikke rammestyret Ejendomme og Bygningsforbedring Rammestyret Administration og Planlægning Rammestyret Ikke rammestyret Redningsberedskabet Rammestyret I alt * Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering -

108 Bilag: 3.4. Bilag 4 - Ansøgninger om frigivelse (39 sider) Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148 Bilag: 3.2. Bilag 2 Budgetrevisionen pr Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

149 Helsingør Kommune Budgetrevision pr. 31. august 2013 Center for Økonomi og Styring 11. oktober

150 Indhold 1. Overblik Forventet forbrug Likviditet og finansiering Balanceforskydning 4 2. Ejendoms-og Miljøudvalget 5 3. Teknisk Udvalg 6 4. Kulturudvalget 8 5. Idræts- og Sundhedsudvalget Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Økonomiudvalget 28 2

151 1. Overblik 1.1 Forventet forbrug Budgetrevisionen er udarbejdet som en samlet vurdering af det forventede regnskab 2013 på baggrund af forbruget pr samt indberetninger fra fagcentrene og udvalgte institutioner. Tabel 1.1 viser det forventede forbrug sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget. Tabel 1.1 Oversigt over mer-/mindreforbrug samt forventet regnskab Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Budgetrevisionen pr indebærer således en forventning til regnskab 2013, der pt. er 110,9 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Herudover er der et forventet mindreforbrug på renter, finansiering og balanceforskydning på 4,6 mio. kr. således at forventningen til det samlede regnskab 2013 er et samlet mindreforbrug på 115,5 mio. kr. Servicedriftsudgifterne er i oprindeligt budget ,9 mio. kr. I regnskab 2013 forventes servicedriftsudgifterne at udgøre 2.836,5 mio. kr., hvilket er 70,4 mio. kr. lavere end budgetteret. Budgetrevisionen pr medfører en opjustering af det samlede nettodriftsbudget med 2,1 mio. kr. samt en nedjustering af renter, finansiering og balanceforskydning med 4,6 mio. kr. således, at den samlede nedjustering ved budgetrevisionen bliver 2,5 mio. kr. Nedjusteringen er sammensat af: Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Opjustering på det rammestyrede område med 5,8 mio. kr. Nedjustering på det ikke rammestyrede område med 3,7 mio. kr. Nedjustering på Konto 7 og 8 med 4,6 mio. kr. Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Ejendoms- og Miljøudvalget Teknisk Udvalg Kulturudvalget Idræts- og Sundhedsudvalget Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og Erhversudvalget Økonomiudvalget I alt Servicedrift i alt Budgetrevisionen medfører med ovenstående justeringer en foreløbig stigning i kommunens budgetterede servicedriftsudgifter i 2013 med 5,8 mio. kr. 3

152 1.2 Likviditet og finansiering Tabel 1.2 Oversigt over renter - konto 7 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Mer/ mindreforbrug* Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Foreslåede justeringer til budget 2013 Renter af langfristede tilgodehavender Renter af deponering Renter af langfristet gæld I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Der forventes et samlet mindreforbrug på konto 7 på 7,7 mio.kr. på grund af en lavere rentesats end budgetteret. Tabel 1.3 Oversigt over finansiering - konto 7 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat på fast ejendom Tilskud/udligning I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt På finansieringsbudgettet foreslås budgettet korrigeret med i alt 9,7 mio. kr. Justering foreslås på baggrund af den udmeldte midvejsregulering af bloktilskuddet og beskæftigelsestilskuddet for 2013 samt den endelige regulering af beskæftigelsestilskuddet 2012 og den endelige opgørelse af kommunens bidrag til det skrå skatteloft. Kommunens bidrag til det skrå skatteloft har således vist sig at blive 3,8 mio. kr. mindre end budgetteret og den samlede regulering af beskæftigelsestilskuddet betyder en nedjustering af tilskuddet med 13,5 mio. kr. Heraf udgør regulering af tilskuddet for ,6 mio. kr. Nedjustering af tilskuddet modsvares af en tilsvarende nedregulering af driftsudgiften på budgetområde 722. Tabel 1.4 Oversigt over balanceforskydning - konto 8 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Mer/ mindreforbrug* Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Foreslåede justeringer til budget 2013 Afdrag på langfristet gæld I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Der forventes et mindreforbrug på afdrag på lån da låneoptagelsen 2012 blev mindre end budgetteret. 4

153 2. Ejendoms- og Miljøudvalget Budgetområde 101, Miljø, Natur og Klima Tabel 2.1 Driftsområder for budgetområde 101, Miljø, Natur og Klima Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Miljø og Natur Klima Ikke-rammestyret område: I alt *Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Der forventes et samlet mindreforbrug på budgetområde 101 på 0,6 mio. kr. Rammestyret område: Totalramme 1002 Miljø og Natur: Mindreforbruget på 0,4 mio. kr. skyldes dels at vandplanprocessen endnu engang er udsat fra statens side, dels at der pga. personalemæssige ændringer, ikke er kapacitet til at gennemføre alle planlagte projekter. Totalramme 1003 Klima: Mindreforbruget på 0,2 mio. kr. skyldes forventet mindreforbrug på klimauddannelsen. 5

154 3. Teknisk Udvalg Budgetområde 204, Park og Vej Tabel 3.1 Driftsområder for budgetområde 204, Park og Vej Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Virksomheden Park og Vej Trafik og Infrastruktur Parker og Naturområder Parkering Trafik og byrum Ikke-rammestyret område: I alt *Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt På budgetområde 204 skal budget 2013 nedjusteres med 1,0 mio. kr. Rammestyret område: Totalramme 2403 Parkering: I forbindelse med vurdering af budgettet har det vist sig at indtægtsbudgettet for parkeringsafgifter er sat for højt. Budgettet opjusteres derfor med 0,8 mio. kr. således, at der budgetteres med indtægter svarende til 9500 parkeringsafgifter pr. år. Derudover fjernes indtægtsbudgettet til gebyrer på 0,1 mio. kr., da indtægterne fremover indsættes på en fælleskonto hos Center for Borgerservice. Totalramme 2405 Trafik og Byrum: Budgettet nedjusteres med 1,9 mio. kr. som følge af besparelse på kollektiv trafik. I 2013 forventes der et samlet merforbrug på 2,4 mio. kr. på det rammestyrede område. Totalramme 2400 Virksomheden Park og Vej: Merforbruget skyldes primært, at timepriserne i virksomheden er for lave således, at det budgetterede overskud samt merforbruget fra 2012 ikke kan tjenes hjem. Totalramme 2401 Trafik og Infrastruktur: Mindreforbruget skyldes dels forventet mindreforbrug på kontoen for vintertjeneste på 1,1 mio. kr., dels besparelser på 0,4 mio. kr. til kompensation for merforbruget i VPV. Totalramme 2403 Parkering: Merforbruget skyldes dels det overførte merforbrug fra 2012 på 1,2 mio. kr., dels forventet merforbrug på 0,8 mio. kr. som følge af, at indtægtsbudgettet til parkeringsafgifter er sat for højt. Hvis den foreslåede justering af budgettet imødekommes, forventes der et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr. i Totalramme 2405 Trafik og Byrum: Mindreforbruget skyldes dels opsparing af midler til projektet Trafiksikkerhedsby på 1,5 mio. kr., som gennemføres i 2014, dels besparelsen på kollektiv trafik på 1,9 mio. kr. som følge af ændringer i busdriften vedtaget af Byrådet den 22. april Hvis den foreslåede justering af budgettet imødekommes forventes der et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. i

155 Budgetområde 208, Lystbådehavne Tabel 3.2 Driftsområder for budgetområde 208, Lystbådehavne Årets priser, netto i kr. Rammestyret område: Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Lystbådehavne I alt *Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Det forventes intet mer- eller mindreforbrug på budgetområdet i

156 4. Kulturudvalget Budgetområde 309, Kultur Tabel 4.1 Driftsområder for budgetområde 309, Kultur Årets priser, netto i kr. Rammestyret område: Biblioteker Helsingør Kommunes Musikskole Helsingør Kommunes Museer Frilandskulturcentret Aktivitetscentret Bølgen Kulturværftet og Toldkammeret Fælles Kulturelle opgaver Turisme Helsingør Camping og Vandrehjem Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Mer/ mindreforbrug* Tillægsbevillinger *Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab I alt Budgetområde 309 skal nedjusteres med i alt 0,4 mio. kr. i 2013 som følge af, at totalrammerne Fælles Kulturelle Opgaver og Turisme skal bidrage til at dække en ydet underskudsgaranti til INDEX Award Ceremony og tilhørende aktiviteter på henholdsvis 0,2 mio. kr. og 0,3 mio. kr. samt en mindre regulering af budgettet til seniorordninger på Bibliotekerne på 0,1 mio. kr. Der forventes et samlet merforbrug på 2,3 mio. kr. på det rammestyrede område på budgetområde Bibliotekerne Bibliotekerne forventer at holde budgettet. Budgettet for Bibliotekerne søges opjusteret med 0,1 mio. kr. pga. under øgede udgifter til seniorordninger. Foreslåede justeringer til budget Helsingør Kommunes Musikskole Helsingør Kommunes Musikskole forventer et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. Dette skyldes primært overførsel af merforbrug fra tidligere år. 4.3 Helsingør Kommunes Museer Helsingør Kommunes Museer forventer at holde budgettet. 4.4 Frilandskulturcentret Frilandskulturcentret forventer at holde budgettet. 4.5 Kulturværftet og Toldkammeret Kulturværftet og Toldkammeret forventer et merforbrug på 2,8 mio. kr. Det negative resultat skyldes for det første tidligere års gæld på 1,8 mio. kr., som er blevet overført til budget 2012 til budget Hertil kommer et yderligere merforbrug på 1,0 mio. kr. 8

157 Merforbrug på CLICK-festival, Ole Lund Kirkegaard-udstilling, løn og manglende indtægter generelt udgør i alt 1,6 mio. kr. af det forventede merforbrug. I forhold til 1. budgetrevision er manglende forpagtningsafgift på 0,4 mio. kr. nu også medtaget i det forventede årsresultat. I kraft af at Kulturværftet har igangsat væsentlige driftsbesparelser, cafesalg mv. forventer Kulturværftet dog at kunne genere besparelser/indtægter for samlet ca. 1,0 mio. kr. 4.6 Fælles Kulturelle Opgaver Totalrammen Fælles Kulturelle Opgaver forventer et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Byrådet godkendte d , at INDEX: Award 2013 Ceremony skulle afholdes d. 29. august 2013 i Kulturhavnen i Helsingør. På samme møde vedtog Byrådet en underskudsdækning på 1,0 mio. kr. for arrangementet med tilhørende aktiviteter, som budgetområderne 309, 723 og 826 skulle bidrage til, såfremt det skulle blive aktuelt. I det det samlede underskud for arrangementet udgør 1,8 mio., træder underskudsdækningen i kraft, lige såvel som der skal findes yderligere finansiering for i alt 0,8 mio. kr. Budgettet til underskudsdækningen på 1,0 mio. kr. er fordelt på budgetområde 309, 723 og 826 (KPE) men ønskes samlet under budgetområde 826. Derfor skal der omplaceres 0,2 mio. kr. fra Fælles Kulturelle Opgavers budget under budgetområde 309 til budgetområde 826, svarende til totalrammens bidrag til underskudsdækningen. De yderligere 0,8 mio. kr. i underskud søges dækket af henholdsvis opsparede midler fra 2012 under budgetområde 826 på Center for Kultur, Plan og Erhvervs budget på det rammestyrede område på budgetområde og af en tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. til samme budgetområde og behandles under budgetrevision for Økonomiudvalget. 4.7 Turisme Totalrammen Turisme forventer et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. pga. forventede mindreudgifter til turismeuddannelse. Midlerne er dog øremærket til et projekt i Der søges om en nedjustering af totalrammens budget i 2013 på 0,3 mio. kr. Totalrammen Turisme skal ligesom totalrammen Fælles Kulturelle Opgaver bidrage til underskudsdækning ifbm. INDEX, jf. forklaring ovenfor. 4.8 Helsingør Camping og Vandrehjem Helsingør Camping og Vandrehjem forventer at holde budgettet. Totalrammen forventede oprindeligt en mindre indtægt end budgetteret pga. lærerlockouten i april, men pga. en stor omsætning sommeren 2013 forventes indtægtsbudgettet nu overholdt. 9

158 5. Idræts- og Sundhedsudvalget Budgetområde 410, Sundhed Tabel 5.1 Driftsområder for budgetområde 410, Sundhed Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Mer/ mindreforbrug* Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning Træningscenter Poppelgården Sundhedsfremme Myndighed Ikke-rammestyret område: Aktivitetsbestemt medfinansiering I alt *Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt På budgetområde 410 Sundhed skal budget 2013 opjusteres med 0,4 mio. kr. på den aktivitetsbestemte medfinansiering, som følge af lov og cirkulæreprogrammets virkning i 2013 på aktiviteter vedrørende ændring af driftsaftaler med selvejende Hospice, udmøntningsplan for den ældre medicinske patient og pulje til styrket indsats for unge hjerneskadet. I 2013 forventes der et samlet merforbrug på 2,6 mio. kr. på det rammestyrede område. Merforbruget vedrører Træningscenter Poppelgården. Træningscenteret har et overført merforbrug fra 2012 på 1,1 mio. kr. Det overførte merforbrug fra 2012 er reelt sammensat af et merforbrug på 1,6 mio. kr. i 2012 og forudbetalte pulje midler på 0,5 mio. kr., der vedrører aktiviteter, som først er betalt i Underskuddet på driften i 2013 forventes at udgøre 1,0 mio. kr. Opjustering på Træningscenter Poppelgården vedrører ud kontering af seniorpulje med 0,023 mio. kr. På rammestyret medfinansiering forventes at budgettet at holde, uagtet af der er overført 0,5 mio. kr. til ventepladser i 2013 på Træningscenter Poppelgården. 10

159 Budgetområde 411, Idræt og Fritid Tabel 5.2 Driftsområder for budgetområde 411, Idræt og Fritid Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Mer/ mindreforbrug* Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Helsingør Kommunes Idrætsanlæg Espergærde Hallen Nordkysthallen Hornbæk Hallen Fritids- og Folkeoplysningen Fælles idrætsopgaver Integrationsrådet Ikke-rammestyret område: I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering I 2013 forventes der et samlet merforbrug på 4,4 mio. kr. på det rammestyrede område. Helsingør Kommunes idrætsanlæg forventer et merforbrug på 0,3 mio. kr. Det skyldes blandt andet ekstra omkostninger til kunstbelægningen ved det nye atletikstadion. Det har været nødvendigt at lave en asfaltbelægning mellem gangsti og løbebane, for at undgå indtrængning af ukrudt fra gangsti. Espergærde Hallen forventer et merforbrug på 3,9 mio. kr. Merforbruget skyldes, at Idrætsudvalget i 2008 bevilligede Fonden Sydkystens Sportscenter (Espergærde Hallen) retten til et overtræk på 5,7 mio. kr. til finansiering af en ny tennishal på Mørdrup Idrætsanlæg. Espergærde Hallen overholder handlingsplanen for tilbagebetaling af gælden. Nordkysthallen forventer et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Hornbækhallen forventer et merforbrug på 0,5 mio., hvilket svarer til overført merforbrug fra Hornbæk Hallen forventer ikke at kunne afdrage merforbruget i Intergrationsrådet forventer et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., hvilket skyldes afvikling af valg til Integrationsrådet afsluttet februar 2014, hvor de sidste omkostninger også vil forfalde. 11

160 6. Børne- og Ungeudvalget Budgetområde 512, Forebyggelse Tabel 6.1 Driftsområder for budgetområde 512, Forebyggelse Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsler fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Rammestyret område: Folkeskoler SSPK UU-Øresund Tandplejen Sundhedstjenesten Ikke-rammestyret område: Erhvervsgrunduddannelser Tværgående område: I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindre forbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 På budgetområde 512 søges ingen justeringer i forbindelse med budgetrevisionen På budgetområde 512 forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. på det rammestyrede område. UU-Øresund forventer et merforbrug på 2,1 mio. kr. Såfremt UU-Øresund får frigivet de 2,1 mio. kr. i indefrosne midler, som de har ansøgt om, vil deres økonomi balancere i Ansøgningen om frigivelse af UU Øresunds driftsoverførsel fra 2012 bør betragtes som uomgængelig, idet en del af mindreforbruget reelt vedrører Fredensborg Kommune. Tandplejen forventer et merforbrug på kr. Såfremt Tandplejen får frigivet de kr. i indefrosne midler, som de har ansøgt om, vil deres økonomi balancere i

161 Budgetområde 513, Skoler Tabel 6.2 Driftsområder for budgetområde 513, Skoler Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsler fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Uddannelseshus Helsingør Fællesudgifter skoleområdet Øvrige aktiviteter skoleområdet klasseskolen Espergærde skole Hellebækskolen Hornbæk skole Helsingør skole Tikøb skole Snekkersten skole Naturcentret Nyrup Løvdal og Bregnehøj Sprogstimulering Helsingør Ungdomsskole Ikke-rammestyret område: I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering På budgetområde 513 skal budget 2013 nedjusteres med 2,7 mio. kr. blandt andet som følge af -6,7 mio. kr. norm- og mængderegulering efter faktisk elevtal samt indtægt fra Fredensborg Kommune for 10. klasseskoleelever, 1,7 mio. kr. til videreførelse af ungepakken II i henhold til lov og cirkulærer program, 0,8 mio. overføres fra PO til Uddannelseshus Helsingør vedr. intern uddannelse 0,1 mio. tilføres Hornbæk Skole for pensionsregulering. 0,1 udkontering af puljer vedr. seniorpolitik for 2013, fordelt på Hornbæk Skole, Helsingør Skole, Snekkersten Skole og Uddannelseshus Helsingør. 1,4 mio.kr. genberegning af lockout-midler på skolerne. I 2013 forventes der et samlet mindreforbrug på 6,7 mio. kr. på det rammestyrede område. Fællesudgifter skoleområdet udviser et forventet mindreforbrug på 10,4 mio. kr., hvoraf der skal tilbageføres 6,7 mio. kr. til kommunekassen, som følge af det faldende elevtal. I oktober/november vil der ske en regulering af skolernes budget på baggrund af den endelige planlægning af skoleåret 2013/14. Reguleringen vil ske mellem fælleudgifter på skoleområdet og de enkelte skoler, men det er endnu usikkert, hvor meget skolernes budgetter vil bliver reduceret. Øvrige aktiviteter skoleområdet udviser et mindreforbrug på 6,7 mio., kr. som primært skyldes, at færre børn (vidtgående Specialundervisning) visiteres i udenkommunale specialtilbud, en nedlagt taleklasse og færre kørselsudgifter. Færre udgifter til pasning af SFO ( 20) elever og færre indtægter fra fremmede kommuner end forventet på Helsingørs specialskoler. 13

162 På skolerne forventes der et samlet merforbrug på kr. 9,4 mio. kr., som primært skyldes en negativ driftsoverførsel på 10,4 mio. kr. fra 2012 til Det forventede merforbrug pr. 31. august 2013 kan ændres på baggrund af den endelige planlægning af nyt skoleår 2013/14 jævnfør overfor. 14

163 Budgetområde 515, Dagpleje og Daginstitutioner Tabel 6.6 Driftsområder for budgetområde 515, Dagpleje og Daginstitutioner Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsler fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindre forbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Fællesudgifter dagområdet incl forældrebetaling, fripl, privatinst. Tilsynsførende på dagområdet PAU-uddannelser Dagplejen for særligt sårbare børn Vuggestuen Kringlen Børnehaven Krible Krable Børnehaven ved Vandtårnet Børnehaven Nyrup Børnehaven Mariahjemmet Hornbæk Børnehave Børnehaven Stokrosen Helsingør Børneasyl Børnehaven Regnbuen Børnehuset Møllen Tikøb Familiehus Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Tusindfryd Børnehuset Stauningegården Børnehuset Fyrtårnet Børnehuset Troldehøj Børnehuset Montebello Børnehuset Kasserollen Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Bøgen Børnehuset Søstjernen Børnehuset Himmelblå Børnehuset Mariehønen Børnehuset Snerlen Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nørremarken Børnehuset Abildvænget Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Skovparken Børnehuset Søbæk Børnehuset Hellebæk Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Globus Børnehuset Snekkersten Børnehuset Vestergården Børnehuset Stjernedrys Fritidsklubben Fiolen Fritidsklubben Krudtuglen Fritidsklubben Bølgen Villa Fem Klubben Abildtræet Espergærde Fritidscenter Fritidsklubben Puk Specialbørnehaven Himmelhuset I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering På budgetområde 515 skal budget 2013 opjusteres med 0,06 mio. kr. fordelt som følge af flytning af rengøringsbudget fra Center for dagtilbud og skoler til Center for ejendomme, samt vedr. udkontering af puljer vedr. seniorpolitik for 2013, fordelt på Tikøb Familiehus, Børnehuset Stauningegården, Børnehuset Snerlen og Børnehuset Skovparken. 15

164 I 2013 forventes der et samlet merforbrug på 4,5 mio. kr. på det rammestyrede område. Fællesudgifter dagområdet incl. forældrebetaling, fripladser og privatinstitutioner udviser et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. efter budgettet er korrigeret for det faldende børnetal, lavere forældrebetaling og stigende udgifter til privatinstitutioner. Ved regnskabsafslutningen vil der blive foretaget en ny vurdering og evt. regulering. Samlet på daginstitutionerne forventes et merforbrug på 10,3 mio. kr. Dette skyldes dels negativ driftsoverførsel fra 2012 samt, at der er institutioner, som på grund af stadigt faldende børnetal, er i gang med at tilpasse normeringen. Den økonomiske gevinst af tilpasning af normeringer vil dog på grund af opsigelsesvarsler m.v. have en forsinket effekt. En del institutioner tilkendegav ved budgetrevisionen at de forventer balance ved udgangen af Dette gælder stadig. De forventer at kunne tilpasse udgifterne i forhold til reguleringerne af budgettet hen over året. Da størrelse af det korrigerede budget ved udgangen af 2013 er afhængig af børnetallet, er der nogen usikkerhed om størrelsen af forventet regnskab. Der er i værksat møderække med daginstitutionerne for at udarbejde handleplaner for at sikre økonomisk balance. 16

165 Budgetområde 516, Børne- og Ungerådgivningen Tabel 6.7 Driftsområder for budgetområde 516, Børne- og Ungerådgivningen Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsler fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: BUR Støttepædagogkorpset Vidtgående specialundervisning Ikke-rammestyret område: I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering På budgetområde 516 skal budget 2013 opjusteres med 0,2 mio. kr. som følge af udkontering af puljer vedr. seniorpolitik for 2013 og genberegning af lockout-midler. I 2013 forventes der et samlet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på det rammestyrede område. 17

166 Budgetområde 517, Udsatte Børn Tabel 6.8 Driftsområder for budgetområde 517, Udsatte Børn Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsler fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Krisecenter Røntoften Myndigheden - Udsatte børn Helsingør Lokalcenter Familiehuset Ikke-rammestyret område: Myndigheden - Udsatte børn I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering På budgetområde 517 skal budget 2013 opjusteres med 19,2 mio. kr. Budgettet på Myndigheden Udsatte Børn tilføres 18,9 mio. kr., svarende til at den negative driftsoverførsel fra 2012 eftergives, samt 0,3 mio. kr. som følge af Lov- og Cirkulæreprogrammet for 2014 til at styrke forebyggelsen og indsatsen overfor børn og unge, der har været udsat for overgreb. På budgetområde 517 forventes før korrektionen et merforbrug på 21,3 mio. kr., fordelt med et merbrug på 22,3 mio. kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. Hvis budgettet på det rammestyrede område, som anbefalet, tilføres 19,2 mio. kr. vil det forventede merforbrug være på 3,5 mio. kr. På det rammestyrede område skyldes de 18,9 mio. kr. et merforbrug fra De 3,3 mio. kr. skyldes primært et merforbrug på udgifterne til anbringelse på døgninstitutioner, hvor der har været en tilgang på 3 handicapsager; samt et merforbrug på opholdsbetaling på kvindekrisecentre på 0,4 mio. kr. På det ikke rammestyrede område skyldes mindreforbruget på de 1,4 mio. kr. en nedgang i antallet af sager vedr. handicapydelserne. 18

167 7. Socialudvalget Budgetområde 618, Psykiatri og Handicap Tabel 7.1 Driftsområder for budgetområde 618, Psykiatri og Handicap Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Mer/ mindreforbrug* Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Psykiatrien Foranstaltninger for voksne Center for Job og Oplevelse Kronborghus SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej Rusmiddelcentret Pensionatet Hornbæk Ikke-rammestyret område: Foranstaltninger for voksne I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering På budgetområde 618 Psykiatri og Handicap foreslås budgettet opskrevet med 1,9 mio. kr. Byrådet besluttede på sit møde den at lukke Botilbud Holmene. Budgettet foreslås opreguleret med 2,1 mio. kr. som skyldes de merudgifter der har været, blandt andet til løn i opsigelsesperioden, i forbindelse med denne lukning. Herudover foreslås budgettet nedreguleret med 0,3 mio. kr. som vedrører lovændring vedr. udbetaling af merudgiftsydelse. Det hidtidige udmålingssystem for merudgiftsydelsen medførte at en borger har fået udbetalt kr. pr. måned når borgeren har kunnet sandsynliggøre merudgifter i intervallet kr. pr. måned. Herfra har udmålingssystemet haft spring på 500 kr. intervaller. I det nye system for får borgeren kun udbetalt det beløb som man kan sandsynliggøre merudgifter for. Endelig skal budgettet opjusteres med 0,072 mio. kr. som følge af tilførsel af seniorpuljemidler til de berørte totalrammer. I 2013 forventes der på budgetområde 618 Psykiatri og Handicap et samlet merforbrug på 8,4 mio. kr. på det rammestyrede område. Heri er der ikke taget højde for godkendelse af evt. frigivelser som søges i denne budgetrevision. Merforbruget fordeler sig med 4,5 mio. kr. på myndighedsområdet og 3,9 mio. kr. på foranstaltningsområdet. Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2013 en besparelse på 5 mio. kr. på myndighedsområdet. 1,6 mio. kr. af disse er udmøntet via ny kvalitetsstandard vedr. bostøtte i eget hjem. På misbrugsområdet har der været en bevægelse fra døgnbehandling til ambulant behandling som på nuværende tidspunkt skønnes at give en besparelse på 0,9 mio. kr. Der mangler derfor fortsat at blive udmøntet 2,5 mio. kr. af besparelsen. 19

168 Derudover har der i 2013 været en nettotilgang på 10 sager, hvilket har medført merudgifter for ca. 2,2 mio. kr. I budget 2013 er der på budgetområde 620 Anden Social Service afsat 0,2 mio. kr. til hjælp for borgere, der er udsættelsestruede fra deres bolig. Dette skulle opvejes ved, at der på budgetområde 618 Psykiatri og Handicap under udgifter til herberger skulle opnås en besparelse på 0,8 mio. kr. Denne besparelse har endnu ikke kunne realiseres. Samtidig er udgifterne til herberger svært styrbare, da der ikke foretages nogen egentlig visitation til området. På foranstaltningsområdet skyldes merforbruget hovedsageligt udgifter i forbindelse med lukning af botilbud Holmene samt merforbrug på Kronborgsund, Kronborghus og SPUC. Kronborgsund forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr. som hovedsageligt skyldes overført underskud fra 2012 på 0,5 mio. kr. samt merudgifter i forbindelse med 2 tomme lejligheder. Kronborghus forventer et merforbrug på 0,6 mio. kr. som skyldes merudgifter i forbindelse med indflytning af en borger med komplekse problemstillinger og behov. SPUC forventer et merforbrug på 0,4 mio. kr. som blandt andet skyldes tomgangshusleje og besparelse på bostøttedelen, som først slår fuldt igennem ultimo På det ikke rammestyrede område forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. som skyldes lovændring vedr. merudgiftsydelse som er beskrevet ovenfor. 20

169 Budgetområde 619, Omsorg og Ældre Tabel 7.2 Driftsområder for budgetområde 619, Omsorg og Ældre Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Myndigheden Hjemmeplejen Grønnehaven Montebello Strandhøj Falkenberg Bøgehøjgård Kristinehøj Birkebo Ikke-rammestyret område: Myndigheden I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering På budgetområde 619 Omsorg og Ældre skal budget 2013 nedjusteres med 2,559 mio. kr. I ovennævnte tal er indregnet opjustering af seniorpuljemidler med 0,66 mio. kr. I henhold til den ændrede budgettildelingsmodel på budgetområdet, foretages der ved budgetrevisionen pr. 31. august 2013 en midtvejsregulering af budget Grundlaget for beregningen af midtvejsreguleringen er de faktiske reguleringer for januar-august 2013 og estimat for september-december Nedenstående tabel 2 viser midtvejsreguleringen for henholdsvis plejehjemmene og hjemmeplejen. Resultatet af midtvejsreguleringen for budgetområde 619 Omsorg og Ældre viser, at budgetområdet skal nedjusteres med 2,625 mio. kr. 21

170 Tabel 7.3 Midtvejsregulering 2013 Årets priser, netto i kr. Plejehjem 2013 Hjemmeplejen 2013 I alt Budgettilpasning primo året**) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September, estimat Oktober, estimat November, estimat December, estimat Forventet afregning Forlodsfinansiering i Midtvejsreguleringsbeløb *budgettilførsel+, budgetreduktion- ** Budgettilpasning primo året, viser Myndighedens budgetregulering af de kommunale leverandører i forhold til beregningen i budgettildelingsmodellen. I 2013 forventes der et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på det rammestyrede område. Hjemmeplejen forventer et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. som primært skyldes mindreforbrug i hjemmeplejens administration, flyvergruppen er nedlagt og en mindre brug, af afløsere henover sommeren. Plejehjemmet Grønnehaven forventer et merforbrug på 0,8 mio. kr. Der er driftsoverført merforbrug fra 2012 på 1,4 mio. kr. Der forventes således afviklet ca. 0,6 mio. kr. af merforbruget fra 2012 i budget Plejehjemmet Bøgehøjgård forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr. Der er driftsoverført merforbrug fra 2012 på 0,3 mio. kr. Merforbruget forøges således med ca. 0,5 mio. kr. i budget 2013, hvilket skyldes økonomiske udfordringer med pladser til midlertidigt ophold, hvor der er behov for stor grad af fleksibilitet, særlige kompetencer, sygepleje, indflytningsindsats og i det hele taget et særligt beredskab både m.h.t. i plejen, rengøring og terapeuter. Der er igangsat initiativer, der ser på denne udfordring. I 2013 forventes der et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr. på det ikke rammestyrede område, som skyldes ikke realiserbare indtægter vedrørende statsrefusion på dyre enkeltsager. 22

171 Budgetområde 620, Anden social service Budgetområde 620: Tabel 7.4 Driftsområder for budgetområde 620, Anden social service Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Mer/ mindreforbrug* Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Foreslåede justeringer til budget 2013 Rammestyret område: Borgerservice Ikke-rammestyret område: Borgerservice I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering På budgetområde 620 Anden Social Service foreslås budgettet nedskrevet med 5,4 mio. kr. Justeringerne omhandler udelukkende forhold der knytter sig til årets lov- og cirkulæreprogram. På det rammestyrede område nedskrives budgettet med 6,3 mio. kr. som følge af mindreudgifter til høreapparater, da bevilling og betaling af disse pr. 1. januar 2013 overgik til Region Hovedstaden. Herudover er der merudgifter på området for midlertidig indkvartering på grund af fremrykket reaktionstid for boligsocialt anviste lejere (+0,076 mio. kr.). På det ikke rammestyrede område opskrives budgettet med i alt 0,9 mio. kr. som følge af 2 forhold. For det første som følge af ny lovgivning om tilskud til tandpleje efter aktivloven opjusteres budgettet med 0,9 mio. kr. Det andet forhold omhandler mindreudgifter til håndkøbslægemidler, som ikke længere kan ydes til pensionister, budgettet nedjusteres med 0,04 mio. kr. 23

172 8. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Budgetområde 722, Beskæftigelse Tabel 8.1 Driftsområder for budgetområde 722, Beskæftigelse Årets priser, netto i kr. Rammestyret område: Beboelse Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob Sekretariat og forvaltninger Ikke-rammestyret område: Integrationsprogram/ introduktionsforløb Kontanthjælp til udlændinge Repatriering Sygedagpenge Passive Kontanthjælpsmodtagere Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Uddannelsesydelses Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob Ressourceforløb Driftsudgift. til beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Omplaceringer Tillægsbevillinger Beskæftigelsesordninger I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindre forbrug* På budgetområde 722 skal budget 2013 nedjusteres med 14,4 mio. kr. som følge af mængdetilpasning til en række ydelser samt lovændringer, herunder uddannelsesordninger for forsikrede ledige, der har opbrugt deres dagpengeret samt ressourceforløb. Justeringerne vedrører alene det ikke rammestyrede område. I ovenstående tabel indgår konsekvenser af Lov og Cirkulæreprogram med -1,2 mio kr. Det vedrører Reform af førtidspension og fleksjob, som medfører kommunale mindreudgifter til fleksjob og sygedagpenge. Foreslåede justeringer til budget 2013 I 2013 forventes der et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på det rammestyrede område. Der forventes et mindreforbrug på løn til forsikrede ledige ansat med løntilskud i kommunen på 1,6 mio. kr. Omvendt er der et forventet merforbrug på midlertidige boliger til nyankommne flygtninge til kommunen på 0,1 mio. kr. I 2013 forventes der et samlet mindreforbrug på -14,4 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt et markant fald i det gennemsnitlige antal af forsikrede ledige, der delvis modsvares af en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtager. Budgettet er nedjusteret tilsvarende. I nedenstående tabel fremgår de mængder, der er foretaget ændringer på i forbindelse med budgetrevision pr

173 Tabel 8.2 Mængder på budgetområde 722 Helårspersoner Gennemsnit i 2013 pr De væsentligste justeringer vedrører: Korrigeret Budget 2013 Pr Budgetrevision pr Kontanthjælp Uddannelsesydelse Revalidering Ressourceforløb Forsikrede ledig Kontanthjælp Center for Job og Arbejdsmarked forventer i 2013 et merforbrug på 6,8 mio. kr., som skyldes et gennemsnitligt højere antal kontanthjælpsmodtagere end forventet. I forbindelse med budgetrevisionen pr blev budget 2013 reguleret op med 18,3 mio. kr., da antallet af borgere på kontanthjælp var steget markant i 2012, især i 2. halvår. Denne tendens ses også på landsplan. Udviklingen af antallet af borgere på kontanthjælp i Helsingør Kommune er pr stadig voksende. Fra januar 2013 til august 2013 er det gennemsnitlige antal af kontanthjælpsmodtagere vokset med 100 fuldtidspersoner, hvilket er et markant højere antal end forventet ved budgetrevisionen , hvor det gennemsnitlige antal af kontanthjælpsmodtagere blev opjusteret til På baggrund af udviklingen i antallet af borgere på kontanthjælp i 2012 og forventningen til udviklingen i 2013 opjusteres mængden for budget 2013 med 75 helårspersoner fra 1600 til 1675 personer, hvilket svarer til en opjustering af budgettet på 6,8 mio. kr.(summen af passive og aktive kontanthjælpsmodtagere). Udviklingen i Helsingør Kommune svarer til udviklingen på landsplan. Center for Job og Arbejdsmarked har igangsat en række initiativer, der skal sikre en endnu tidligere indsats for ny ledige kontanthjælpsmodtagere, og dermed modvirke væksten i antallet af kontanthjælpsmodtagere Revalidering Center for Job og Arbejdsmarked forventer i 2013 et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at det gennemsnitlige antal af borgere, der modtager revalidering, er lavere end ved antagelsen ved budgetvedtagelsen, da andre muligheder i beskæftigelseslovgivningen er anvendt eksempelvis uddannelse på kontanthjælp og opkvalificerende kurser. På baggrund af udviklingen i antallet af borgere på revalidering nedjusteres mængden for budget 2013 og frem med 20 helårspersoner Ressourceforløb I forbindelse med Reformen af førtidspension og fleksjob er der sket betydelige ændringer i forhold til de personer, der før reformens indførelse højst sandsynligt ville være overgået til førtidspension eller fleksjob. 25

174 Personer under 40 år kan som udgangspunkt ikke længere tilkendes en førtidspension, men skal i stedet deltage i et tværfagligt ressourceforløb. Personer over 40 år kan som hovedregel først tilkendes førtidspension efter, at de har deltaget i et tværfagligt ressourceforløb. Center for Job og Arbejdsmarked forventer i 2013 et merforbrug på 1,1 mio kr til ressourceforløb. Da ordningen er ny har det været vanskeligt at vurdere det fulde omfang af reformen i 2013 og da tilgangen til ordningen i første halvår har været meget lille, budgetteres der først nu med udgiften. På baggrund af udviklingen i antallet af borgere på ressourceforløb i de første 8 måneder, samt forventninger til resten af 2013, forventes der 10 helårspersoner for budget Uddannelsesordninger Center for Job og Arbejdsmarked forventer i 2013 et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. I forbindelse med finansloven 2013 blev der indgået en aftale om en uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret. Ordningen giver målgruppen ret til en uddannelsesydelse på maksimalt 80 pct. af dagpengesatsen. Center for Job og Arbejdsmarked har i forbindelse med budgetrevisionen vurderet, at der for 2013 vil være ca. 80 helårspersoner på uddannelsesydelse. Da ordningen er ny, har det været vanskeligt at vurdere det fulde omfang af den på daværende tidspunkt. På baggrund af udviklingen i antallet af borgere på Uddannelsesydelse i de første 8 måneder samt forventninger til resten af 2013, nedjusteres mængden for budget 2013 med 15 helårspersoner Beskæftigelsestilskuddet Center for Job og Arbejdsmarked forventer i 2013 et mindreforbrug på de forsikrede ledig (Beskæftigelsestilskud) på 18,2 mio. kr. som fordeler sig på områderne Dagpenge til forsikrede ledige og Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. Dagpenge til forsikrede ledige: Center for Job og Arbejdsmarked forventer i 2013 et mindreforbrug på 11,4 mio. kr. Der har de seneste måneder været et markant fald i det gennemsnitlige antal af forsikrede ledige, hvilket stemmer overens med udviklingen på landsplan. I den seneste udmelding på beskæftigelsestilskuddet for 2013 er Helsingør kommune ved midtvejsreguleringen blevet negativt reguleret med 9,4 mio kr. På baggrund af udviklingen for forsikrede ledige i 2013, nedjusteres mængden med 150 helårspersoner Beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige: Center for Job og Arbejdsmarked forventer i 2013 et mindreforbrug på 6,8 mio. kr. Det skyldes færre udgifter til løntilskudsjob for forsikrede ledige. Årsagen hertil er, at lovgivningen for forsikrede ledige er ændret, således at unge ikke længere skal have en sammenhængende indsats på 6 måneder og intensiv aktivering efter 2½ år er afskaffet. I forbindelse med budgetrevisionen pr vil det forventede mindreforbrug på 18,2 mio. kr. vedr. Beskæftigelsestilskud 2013, delvis blive afleveret til kassen til dækning af midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet på 9,4 mio. kr. og de resterende 8,8 mio. kr. vil blive modregnet i puljen på budgetområde 824 vedr. regulering af beskæftigelsestilskud

175 Budgetområde 723, Erhverv og Turisme Tabel 8.3 Driftsområder for budgetområde 723, Erhverv Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Rammestyret område: Erhverv Rådet for almene boliger I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindre forbrug* På budgetområde 723 skal budget 2013 nedjusteres med i alt 0,5 mio. kr. som følge af, at totalrammen Erhverv skal bidrage til finansieringen af projekt Markedsføring Helsingør Kommune samt dække en ydet underskudsgaranti til INDEX Award Ceremony og tilhørende aktiviteter på henholdsvis 0,3 mio. kr. og 0,2 mio. kr. Projekt Markedsføring Helsingør Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget behandlede på møde d anvendelsen af erhvervs- og vækstpuljen og implementeringsmidler til Masterplan for Helsingør Erhvervsområde. Det blev i den forbindelse vedtaget, at Center for Politik og Organisations ramme skulle tilføres kr. i til projektet Markedsføring Helsingør Kommune. Center for Politik og Organisation er blevet tilført budget for såvel 2012 og 2013, men modposten på budgetområde 723 udestår for budget 2013, hvilket indarbejdes i indeværende budgetrevision. INDEX: Award 2013 Ceremony Byrådet godkendte d , at INDEX: Award 2013 Ceremony skulle afholdes d. 29. august 2013 i Kulturhavnen i Helsingør. På samme møde vedtog Byrådet en underskudsdækning på 1,0 mio. kr. for arrangementet med tilhørende aktiviteter, som budgetområderne 309, 723 og 826 skulle bidrage til, såfremt det skulle blive aktuelt. Da det samlede underskud for arrangementet udgør 1,8 mio., træder underskudsdækningen i kraft, lige såvel som der skal findes yderligere finansiering for i alt 0,8 mio. kr. Budgettet til underskudsdækningen på 1,0 mio. kr. er fordelt på budgetområde 309, 723 og 826 (KPE) men ønskes samlet under budgetområde 826. Derfor skal der omplaceres 0,2 mio. kr. fra budgetområde totalrammen Erhverv under budgetområde 723 til budgetområde 826, svarende til totalrammens bidrag til underskudsdækningen. De yderligere 0,8 mio. kr. i underskud søges dækket af henholdsvis opsparede midler fra 2012 under budgetområde 826 på Center for Kultur, Plan og Erhvervs budget på det rammestyrede område på budgetområde og af en tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. til samme budgetområde og behandles under budgetrevision for Økonomiudvalget. I 2013 forventes der et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på det rammestyrede område. Beløbets størrelse er med forbehold for kvalificerede ansøgninger til puljerne under totalrammen Erhverv samt de politiske prioriteringer heraf. Foreslåede justeringer til budget

176 9. Økonomiudvalget Budgetområde 824, Puljer Tabel 9.1 Driftsområder for budgetområde 824, Puljer Årets priser, netto i kr. Rammestyret område: Lønpuljer ESCO-projekt Børne- og Ungeudvalgets lockout midler Bidrag til AES Ramme til servicedrift Indefrossede mindreforbrug Ikke-rammestyret område: Regulering Beskæftigelsestilskud 2013 Regulering Beskæftigesestilskud 2012 (Indefrossede mindreforbrug) Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Mer/ mindreforbrug* Tillægsbevillinger Omplaceringer Seniorjob I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Foreslåede justeringer til budget 2013 Samlet Budgetområde 824 skal samlet set opjusteres med 4,8 mio. kr. Det dækker dels over en opjustering af puljen vedr. beskæftigelsestilskud 2013 og dels af en række nedjusteringer af diverse lønpuljer. Lov- og Cirkulæreprogram: I ovenstående tabel 9.1 indgår konsekvenser af Lov og Cirkulæreprogram med 3,2 mio. kr. Det vedrører ændring af lov om seniorjob. Aldersgrænsen er rykket fra 57 år til 55 år, og ændringen medfører en merudgift på 3,2 mio. kr. til seniorjob for kommunen. Rammestyrede område: I 2013 forventes der et samlet mindreforbrug på 128,3 mio. kr. på det rammestyrede område. Mindreforbruget vedrører: Lønpuljerne: Færre udgifter til Barselsudligningsordningen i det der ikke har været det budgetterede antal barsler. Puljen nedjusteres ikke da resten af årets udvikling afventes. Ved budgetrevisionen pr skal der tilføres budget til de budgetområder som berøres af seniorordninger, samt til de budgetområder hvor tjenestemandsstillinger er blevet erstattet af overenskomstansatte. Omplaceringen hertil udgør i alt 1,0 mio. kr. for På lønpuljerne Fratrædelse i.f.m. åremålsansættelse, Jubilæumsgratialer og Servicejob forventes et mindreforbrug på i alt 1,9 mio. kr. I alt forventes der et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. på lønpuljerne. 28

177 ESCO projekt: I forbindelse med det oprindelige ESCO projekt blev den forventede årlige driftsbesparelse på 7,0 mio. kr. lagt på 824 puljer indtil den faktiske besparelse ved energirenoveringerne i de konkrete bygninger blev realiseret. Efterfølgende er den forventede besparelse for 2013 nedjusteret til 2,0 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt kun gennemført energirenoveringer svarende til fase 1 i det oprindelige ESCO projekt, og projektet er nu overgået til at blive varetaget i kommunens regi. Det har endnu ikke været muligt at opgøre og dermed realisere - den konkrete besparelse i 2013 ved den gennemførte energirenovering. Samlet set forventes der derfor en merudgift på 2,0 mio. kr. i Børne- og Ungeudvalgets LOCKOUT midler: Puljen på lockout-midler, er sparede lærerlønninger som følge af lærerkonflikten. Puljen hører under Børne- og Ungeudvalget og skal anvendes til implementering af skolereformen og til kompetenceudvikling i tråd med kommunens inklusionsplan. Center for Dagtilbud og Skoler, forventer at der vil blive brugt ca. 1.0 mio. kr. i Servicedriftsramme: Servicedriftsrammen forventes ikke at blive brugt, idet frigivelserne af de indefrossede midler har kunnet afholdes indenfor det almindelige mindreforbrug. Forventet mindreforbrug er på 56,7 mio. kr. Indefrossede mindreforbrug: Byrådet frigav den 24. juni 2013 i alt 40,4 mio. kr. af de indefrosne overførsler fra 2012 på 110,7 mio. kr. De 40,4 mio. kr. er frigivet til konkrete aktiviteter på andre budgetområder, og er derfor omplaceret fra 824. De 40,4 mio. kr. forventes at medføre et tilsvarende højere forbrug på de øvrige budgetområder i Samlet set skal det rammestyrede område nedjusteres med 4,3 mio. kr. Nedjusteringen omfatter: Ved budgetrevisionen pr skal der tilføres budget til de budgetområder som berøres af seniorordninger, samt til de budgetområder hvor tjenestemandsstillinger er blevet erstattet af overenskomstansatte. Omplaceringer hertil udgør i alt 1,0 mio. kr. Puljerne nedjusteres tilsvarende for På lønpuljerne Fratrædelse i.f.m. åremålsansættelse, Jubilæumsgratialer og Servicejob nedjusteres puljerne med i alt 1,9 mio. kr. Lokal Akutpulje: I forbindelse med OK13 blev beløb til Lokale AKUT gjort permanent. Midlerne skal anvendes til lokale aktiviteter for tillidsrepræsentanter. Der er foreløbigt ikke afsat midler i budgettet og derfor afsættes der en pulje på 0,1 mio. kr. permanent. Midlerne forventes anvendt i Puljen på LOCKOUT-midler nedjusteres med 1,5 mio. kr. Beregningerne, der ligger til grund for puljen, er blevet genberegnet og på den baggrund nedjusteres puljen. Ikke-rammestyrede område: Der forventes et merforbrug på det ikke rammestyrede område på 9,0 mio. kr. som vedrører: 1. Regulering af beskæftigelsestilskud 2012/2013: Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet 2012 er opgjort til 2,6 mio. kr. for Helsingør Kommune. I forbindelse med regnskabet for 2012 blev der overført og indefrosset et beløb på 3,0 mio. kr. til eventuel 29

178 dækning af efterreguleringen. De 3,0 mio.kr. skal lægges i kassen, og der bør derfor ikke søges om frigivelse af midlerne. Samlet set har Helsingør Kommune haft et overskud på 0,4 mio. kr. på ordningen for forsikrede ledige i Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud 2013: På budgetområde 722 forventes færre udgifter til forsikrede ledige i 2013 end det budgetlagte beløb på i alt på 18,2 mio. kr. I forbindelse med budgetrevisionen pr vil det forventede mindreforbrug på 18,2 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskud 2013 delvis blive afleveret til kassen til dækning af midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet på 9,4 mio. kr. og de resterende 8,8 mio. kr. vil indgår i puljen på budgetområde 824 vedr. regulering af beskæftigelsestilskuddet Seniorjob: Der forventes et merforbrug på ordningen, på i alt 3,2 mio. kr., der svarer til den merudgift som kommunen er blevet kompenseret for i forbindelse med Lov og Cirkulæreprogrammet. I april 2013 blev Byrådet orienteret om status på seniorjobordningen. På baggrund af den orientering blev det på daværende tidspunkt skønnet et muligt merforbrug på seniorjob på 6,2 mio. kr., såfremt alle 70 potentielle seniorjob ansøgere var beskæftiget i kommunen. Ved budgetrevision pr er der 40 fuldtidsansatte i seniorjobordninger og der forventes op til 9 flere i seniorjobordning i 2013 i kommunen. Samlet set skal det ikke rammestyrede område opjusteres med 9,1 mio. kr. svarende til merforbruget på området. 30

179 Budgetområde 825, Ejendomme og Bygningsforbedring Tabel 9.2 Driftsområder for budgetområde 825, Ejendomme og Bygningsforbedring Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Rammestyret område: Ejendomsadministration og udvikling Bygninger *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering På budgetområde 825 skal budget 2013 opjusteres med 2,1 mio. kr. som følge af: Drift af Kulturhavn Kronborg: 0,5 mio. kr. Brandsikring af bokseklubben Tetriz: 0,1 mio. kr. Annullering af udbudsbesparelse: 1,8 mio. kr. Nedjustering af rengøringsområdet med 0,4 mio. kr. Rengøring for Børnehuset Snekkersten: 0,1 mio. kr. De ønskede justeringer beskrives herunder. Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindre forbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 Rengøring I alt Kulturhavn Kronborg Center for Ejendomme søger om, at der overføres midler til drift af Kulturhavn Kronborg. Opgaven er placeret i Center for Ejendomme. I forbindelse med at Center for Ejendomme overtager ansvaret for projekt Kulturhavn Kronborg fra Center for Teknik og Miljø, skal Center for Ejendomme have overført rammebudgettet på 0,5 mio. kr. i 2013, som overføres fra Center for Teknik og Miljø. Budgettet er øremærket til udarbejdelse af regnskab ved eksternt regnskabsfirma samt indvielse af Kulturhavn Kronborg. Omplaceringen er budgetneutral. Bokseklubben Tetriz Der søges om 0,1 mio. kr. til dækning af udgifter i forbindelse med brandsikring af klub Tetriz. Annullering af udbudsbesparelse Der blev i budgetrevisionen pr indarbejdet en udbudsbesparelse på 1,8 mio. kr. i 2013 og frem. Denne besparelse nulstilles, i det den allerede var indarbejdet i budget Omplacering af rengøringsbudget Center for Ejendommes budget på budgetområde 826 på rengøringsområdet ønskes opjusteret med i alt 0,4 mio. kr. i 2013 og 0,4 mio. kr. i Denne opjustering sker ved en nedjustering af rengøringsbudgettet på budgetområde 825. Børnehuset Snekkersten Center for Ejendomme overtager efter aftale med Center for Dagtilbud og Skoler budgettet til rengøring for Børnehuset Snekkersten, således at det er Center for Ejendomme, der i resten af 2013 og frem varetager rengøringen. Budgettet i Center for Ejendomme opjusteres med 0,1 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i , mens budgettet på budgetområde 515 tilsvarende reduceres. 31

180 I 2013 forventes der et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. på det rammestyrede område. Merforbruget skyldes at Center for Ejendomme har overtaget opgaven i forhold til regnskabsaflæggelse og indvielse mv. af Kulturhavn Kronborg samt en ikke budgetteret udgift til bokseklubben Tetriz. Såfremt de ønskede justeringer, jævnfør overstående beskrivelse, bevilliges forventer Center for Ejendomme at overholde budgettet. 32

181 Budgetområde 826, Administration og Planlægning Tabel 9.3 Driftsområder for budgetområde 826, Administration og Planlægning Årets priser, netto i kr. Rammestyret område: Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Center for Teknik og Miljø Center for Kultur, Plan og Erhverv Center for Omsorg og Ældre Center for Dagtilbud og Skoler Center for Psykiatri og Handicap Center for Job og Arbejdsmarked Center for Børn, Unge og Familier Center for Ejendomme Center for Borgerservice, IT og Digt. Center for Økonomi og Styring Center for Politik og Organisation Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindre forbrug* Foreslåede justeringer til budget Ikke rammestyret område: Center for Politik og Organisation I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering I 2013 forventes der et samlet mindreforbrug på 4,9 mio. kr. på det rammestyrede område. Budget 2013 skal nedjusteres med 2,1 mio. kr. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab: Centret forventer et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., som primært skyldes færre lønudgifter end budgetteret. Center for Teknik og Miljø: Centret forventer et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. I forbindelse med at Center for Ejendomme overtager ansvaret og driften for projekt Kulturhavn Kronborg fra Center for Teknik og Miljø overføres budgettet på 0,5 mio. kr. Centeret får tildelt 0,1 mio. kr. vedrørende Seniorordning. Center for Kultur, Plan og Erhverv: Centret forventer et mindreforbrug 0,8 mio. kr. i På KPE s fællesramme er der enkelte projekter, som er blevet udskudt til efter årsskiftet. Andre projekter er blevet billigere end forventet. Beløbets størrelse er med forbehold for de politiske prioriteringer i øvrigt. Byrådet godkendte den , at INDEX: Award 2013 Ceremony skulle afholdes den 29. august 2013 i Kulturhavnen i Helsingør. På samme møde vedtog Byrådet en underskudsdækning på 1,0 mio. kr. til arrangementet med tilhørende aktiviteter. Da det samlede underskud på INDEX Award Ceremony og tilhørende aktiviteter i alt udgør 1,8 mio. kr. mod en afsat underskudsdækning på 1,0 mio. kr., skal der findes yderligere finansiering af arrangementet for i alt 0,8 mio. kr. De 0,7 mio. kr. søges dækket af opsparede midler fra 2012 i Puljen til Sammenhæng mellem Kulturhavnen og bymidten under KPEs rammestyrede område på budgetområde 826. De sidste 0,1 mio. kr. søges som tillægsbevilling til KPEs rammestyrede område på budgetområde

182 Budgettet til underskudsdækningen er fordelt på budgetområde 309 Kulturen, 723 Plan, Erhverv og Analyse og 826 Administration (KPE). Hele dette budget ønskes samlet under budgetområde 826, hvorfor der skal omplaceres henholdsvis 0,5 mio. kr. og 0,2 mio. kr. fra budgetområde 309 og 723 til budgetområde 826, i alt 0,7 mio. kr. Center for Omsorg og Ældre: Ingen bemærkninger. Center for Dagtilbud og Skoler: Centret forventer en nedregulering af budgettet med 0,1 mio. kr. som følge af, at en medarbejder er på lønkompensation frem til december Center for Psykiatri og Handicap: Centret forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr., som skyldes ferieafregning til en række medarbejdere i centret. Reguleringen på 0,1 mio. kr. vedrører tjenestemandspensioner. Center for Job og Arbejdsmarked: Centret er i forbindelse med Lov og cirkulæreprogrammet blevet reguleret med 0,4 mio. kr. som hovedsageligt vedrører en særlig indsats for ledige, der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge samt administrationen af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Derudover har området fået 0,1 mio. kr. fra budgetområde 824 vedrørende seniorordninger Center for Børn, Unge og Familier: Centret forventer et merforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket skyldes langtidssygemeldinger, barsel mv. Center for Ejendomme: Centrets budget på rengøringsområdet ønskes opjusteret med i alt 0,4 mio. kr. kr. i 2013 og 0,4 mio. kr. i , hvilket finansieres af rengøringsbudgettet på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering: Udbetalingen af en del af de borgerrettede ydelser er omkring årsskiftet 2012 og 2013 overgået til Udbetaling Danmark. Det drejer sig om ydelser vedrørende folkepension, førtidspension, boligydelse, boligsikring, varmetillæg og børnetilskud. I forbindelse med overflytningen af udbetalingerne er der samtidig overført det personale, der tidligere stod for udbetalingerne. Udbetaling Danmark aflønner nu det overførte personale. For at dække Udbetaling Danmarks lønudgifter m.v. opkræves alle kommuner et administrationsbidrag. Administrationsbidraget til Udbetaling Danmark for 2013 er først fastsat i december 2012 og der er således ikke budgetlagt med et beløb svarende til det fastsatte beløb i I budgettet er der afsat 6,8 mio. kr., mens Helsingørs bidrag er fastsat til 8,5 mio. kr. Der er således en ubalance mellem budget og udgifterne på 1,6 mio. kr., som budgettet skal løftes med. Centeret tilføres kr. vedrørende seniorordninger fra central pulje. I forbindelse med årets lov- og cirkulæreprogram er der etableret en ny ordning, der giver mulighed for at førtidspensionister, som er tilkendt pension efter de gamle regler før 2003, kan 34

183 overgå til ny ordning. I denne forbindelse foreligger der administrative merudgifter på 0,1 mio. kr. Center for Økonomi og Styring: Ingen bemærkninger. Center for Politik og Organisation: Centret forventer et mindreforbrug vedrørende tjenestemandspensioner på 4,2 mio. kr. Det forventede mindreforbrug skyldes, at der er flere modtagere af tjenestemandspensioner, der er afgået ved døden end forventet. Endvidere tilpasses budgettet til det faktiske forbrug. For budget 2014 og frem er budgettet tilpasset. Uddannelseshuset i Center for Skoler og Daginstitutioner afholder udgifterne vedrørende intern uddannelse, men budgettet hertil er placeret i Center for Politik og Organisation. Der omplaceres 0,8 mio. kr. fra Center for Politik og Organisation til Center for Skoler og Daginstitutioner. Kollegier i Helsingør Kommune har hidtil fået den kommunale grundskyld refunderet, men den ordning er ophørt, og derfor tilfalder budgettet på 0,2 mio. kr. kassen. Det anbefales, at budgettet opjusteres med 0,2 mio. kr. til afholdelse af udgifter til indkøb af nyt IT-udstyr til nyt byråd. I 2013 forventes der et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. Budget 2013 skal opjusteres med 0,7 mio. kr. Projekt Unge med Udsigt sluttede i 2012, men der er dog stadig personer i projektet i 2013, der modtager løn. De er derfor et forventet merforbrug på 0,7 mio. kr. Merudgiften på 0,7 mio. kr. indarbejdes i budgettet. 35

184 Budgetområde 827, Redningsberedskab Tabel 1. Driftsområder for budgetområde 827, Redningsberedskab Årets priser, netto i kr. Rammestyret område: Brand- og Redningsberedskab Oprindeligt budget 2013 Overførsel af merforbrug fra 2012 Frigivelse af indefrosne midler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplaceringer I alt *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering Korrigeret budget 2013 Forbrug pr Forventet regnskab 2013 Mer/ mindre forbrug* Foreslåede justeringer til budget 2013 I 2013 forventes der et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. på det rammestyrede område. Merforbruget skyldes et overført merforbrug fra Budgettet bliver nedjusteret med 0,05 mio. kr. i forbindelse med lov- og cirkulæreprogram, da der forventes en besparelse ved etablering af fælles indkøb og indkøbsfunktion for det statslige og det kommunale beredskab. Der er et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. 36

185 Bilag: 3.6. Bilag 6 - Rengøring før jul 2013.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

186 Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Til centerchef under kr. én gang om året Til Økonomiudvalg over kr. én gang om året Udvalg: Socialudvalget Budgetområde: 619 Omsorg og Ældre Totalramme: 6210 Myndigheden I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Totalramme Myndigheden Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: I myndigheden er der indefrosset kr. fra puljen til bedre ældrepleje. Der søges om frigivelse af kr. til dækning af rengøring i forbindelse med jul Der bliver i dag ikke gjort rent i ugerne omkring påske og i ugerne omkring jul (uge 51 og 52). Disse rengøringsuger blev sparet væk i forbindelse med budget Det har haft den betydning, at borgere ikke får gjort rent i fire uger i forbindelse med disse to højtider. De får heller ikke skiftet sengetøj, da denne ydelse kan indgå i rengøring 3 og 4. Forudsættes det, at brugere, der er visiteret til rengøring 3 og 4, fremover årligt modtager to gange rengøring mere, vil det koste kroner årligt. I forbindelse med budgetforliget valgte et enstemmigt Byråd at genindføre rengøring før jul og før påske. Efterfølgende har der været et stort ønske om, at der skulle findes midler til at indføre rengøringen allerede fra julen Udgifterne til rengøringen skal dækkes af indefrosne midler fra puljen til bedre ældrepleje.

187

188 Bilag: 5.1. Høringssvar vedr. Beskæftigelsesplan Høringsbrev Helsingør BP14.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82654/13

189

190

191 Bilag: 5.2. Beskæftigelsesplan udgave Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98693/13

192 Beskæftigelsesplan udkast 7. oktober 2013

193 Indledning Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets mål og strategier. Beskæftigelsesplanen indgår i en fast årlig cyklus, hvor der som opfølgning på planen, bliver udarbejdet en resultatrevision for det foregående år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og danner en del af baggrundsmaterialet for kommunens beskæftigelsesplan. Opbygningen af beskæftigelsesplanen følger en skabelon fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og det overordnede kommunale mål indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og kommunens overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke aktiviteter og tiltag, der kan og vil blive iværksat inden for de forskellige mål. 2

194 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør... 4 Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedssituationen Hovedudfordringerne for Helsingør kommune... 6 Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Øget indsats over for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats Den generelle indsats Et styrket samarbejde og tættere dialog med de lokale virksomheder Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen

195 Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål 1.1 Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for 2014 Beskæftigelsesministeren har i beskæftigelsesplan 2014 valgt at sætte fokus på de samme indsatsområder som i 2013: unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse det stigende antal personer på førtidspension langtidsledigheden en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Målene for 2014 er blandt andet formuleret ud fra et ønske om, at der skal føres en aktiv beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige med at finde et job, og hjælper de ledige, der har brug for opkvalificering med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. Jobcentret skal sikre, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme. Det er helt centralt, at johcentret kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så den aktive indsats kan målrettes, herunder også uddannelsesindsatsen. Ministerens mål vil indgå i beskæftigelsesplanen og beskrives nærmere under den borgerrettede indsats i kapitel 3 og i den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Her vil det fremgå mere konkret, hvordan den beskæftigelsesfremmende indsats i Helsingør kommune vil understøtte opfyldelsen af ministerens mål. Ministerens fire mål er: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 1.2 Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune er: 4

196 At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Resultatkrav for det overordnede mål Helsingørs overordnede resultatkrav er fastsat på baggrund af udviklingen i antallet af borgere på forsørgelsesydelser i Helsingør Kommune i 2012 og 2013 i forhold til udviklingen i gennemsnittet i klyngen og forventningerne til igangværende og kommende beskæftigelsesindsatser i kommunen: Resultatkrav: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner). Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Arbejdsmarkedssituationen Beskæftigelsesregionens ledighedsfremskrivning bygger overordnet set på Økonomiog Indenrigsministeriets ledighedsskøn fra Økonomisk Redegørelse. Fremskrivning af bruttoledigheden på kommuneniveau i Østdanmark er konkret fastsat på baggrund af henholdsvis Økonomisk Redegørelse maj 2013 og december Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i maj 2013 et nyt ledighedsskøn, der medfører, at kommunerne samlet set får et kraftigere fald i ledigheden end forventet i ledighedsfremskrivningen fra december 2012 For Helsingør Kommune forventer Beskæftigelsesregionen, at bruttoledigheden falder 11,9 procent fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal I fremskrivningen af ledigheden i Helsingør er der lagt vægt på følgende: 1. Det seneste år har Helsingør skiftevis haft større eller mindre ledighedsstigninger end Østdanmark. Der er således ingen klar tendens i ledighedsandelen, men de seneste måneder er ledigheden steget lidt kraftigere i Helsingør end i Østdanmark - dvs. kommunen har haft en stigende andel af ledigheden i Østdanmark. 2. Helsingør har haft en stigende ledighed på trods af, at befolkningen i den erhvervsaktive alder har været faldende. Dette skyldes, at beskæftigelsen for personer med bopæl i Helsingør også er faldet i perioden. 3. Danmarks Statistik forventer, at befolkningen i den erhvervsaktive alder i Helsingør vil fortsætte med at falde frem mod 4.kvt På denne baggrund vurderes Helsingør kun at få en marginal stigning i ledighedsandelen frem mod 4.kvt Dermed vurderes kommunen at få et marginalt mindre procentvis fald i ledigheden frem mod 4.kvt

197 2. 2 Hovedudfordringerne for Helsingør kommune 1 Beskrivelsen, af Helsingør Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet, tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Helsingør i 2. kvartal Resultaterne peger fremadrettet på følgende tværgående fokusområder: 1. I forhold til mål 1 har Helsingør en særlig udfordring i 2014 med at få vendt udviklingen, dels så færre unge kommer på offentlig forsørgelse og i stedet bliver ledt over i en kompetencegivende uddannelse dels så flere unge kommer ud af offentlig forsørgelse og over i kompetencegivende uddannelse eller i job, hvis den unge allerede har en uddannelse 2. Fortsat fokus på indsatsen over for nydanskere på overførelsesindkomst 3. Tilbud til indsatsklare kontanthjælpsmodtagere 4. En styrket indsats for at modvirke stigningen i langtidsledigheden for jobklare kontanthjælpsmodtagere 5. At sikre at flere ledige kommer ud i selvforsørgelse efter virksomhedsrettede forløb 6. At intensivere indsatsen overfor forsikrede ledige, der står til at miste dagpengeretten I nedenstående følger, hvilke udfordringer der mere specifikt er inden for ovenstående 6 fokusområder. I forlængelse af konkretiseringen vil jobcentres indsats kort beskrives. Herudover beskrives den konkrete indsats under indsatserne på ministerens mål, for den borgerrettede indsats i kapitel 3 og den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Ad 1. Med en uddannelsesgrad på 15,3 pct. i perioden fra januar 2012 til december 2012 placerer Helsingør sig lavest i gruppen af sammenlignelige kommuner, ligesom niveauet i Helsingør er noget lavere end i Østdanmark (18,8 pct.). I samme periode i 2011 (jan. dec.) var uddannelsesgraden i Helsingør 18,3 pct. På årsbasis har der således været et fald i uddannelsesgraden på 3 pct. point. I Helsingør Kommune var der i 2012 (jan. dec.) 831 unge modtagere af henholdsvis a-dagpenge og kontanthjælp, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er 16,5 pct. flere end i samme periode året før. Ad 2. Nydanskere udgør en stor andel af befolkningen med ikke-vestlig baggrund i Helsingør Kommune. Det er særligt andelen af førtidspensionister med ikke-vestlig baggrund, som trækker niveauet op. I lyset af stigningen i antallet af ikke-vestlige indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er det vigtigt, at jobcentret fortsat har fokus på indsatsen over for nydanskere på overførelsesindkomst. Jobcentret vil øge anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskud for ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere. Forskning viser, at denne gruppe i særlig grad profiterer af virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Ad 3. Andelen af længerevarende kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i Helsingør (61,1 pct.) er på niveau med klyngen, men der har været en stigning i antallet af længerevarende kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 på 9,6 pct., hvor der har været en lidt mindre stigning i klyngen på 8,6 pct. Jobcentret vil øge anvendelsen af ansættelse med løntilskud, herunder offentlig ansættelse med løntilskud, som har vist sig at have særlig god effekt for borgere, der har været ledige i mere end 12 måneder. Ligeledes vil jobcentret styrke anvendelsen af virksomhedscentre, som har vist sig at være særligt velegnede til at understøtte svagere lediges sociale og psykiske behov. 1 Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Helsingør, 2. status Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland. 6

198 Ad 4. Udviklingen for de jobklare kontanthjælpsmodtagere giver anledning til øget fokus på denne gruppe. Ledigheden for de jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 11,7 pct. Jobcentret har fokus på det virksomhedsopsøgende arbejde, da en god kontakt til virksomhederne kan gøre det muligt at etablere flere af de forløb, som virker bedst for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Ad 5. Helsingørs beskæftigelsesindsats er i overvejende grad virksomhedsrettet. Jobcentret har integreret virksomhedsrettede forløb i stor set alle de forløb, som jobcentret selv sammensætter eller anvender hos eksterne aktører. Den udprægede brug af virksomhedsrettede forløb skyldes, at alle undersøgelser viser, at det er den virksomhedsrettede indsats, der har de bedste effekter i forhold til at få ledige videre i ordinære jobs. Den effekt ses imidlertid ikke i Helsingør Kommune, idet en relativ lille andel af de ledige, der har været i virksomhedsrettede forløb bliver selvforsørgende. Selvforsørgelsesgraden efter privat ansættelse med løntilskud og efter deltagelse i virksomhedspraktik, ligger under niveauet i sammenligelige kommuner og Østdanmark. Jobcentret vil i 2014 generelt have større fokus på mere systematisk at samarbejde med virksomheder især i de forløb, hvor ledige er i praktikker eller løntilskud. Jobcentret vil i højere grad være fysisk til stede på virksomheden for at følge op, forebygge misforståelser, og sikre at der sker en reel opkvalificering af den ledige og ikke mindst for at bistå virksomheden i forhold til blanketter og råd og vejledning. Ad 6. Selvom dagpengeperioden er ændret vil mange borgere fortsat miste sin ret til offentlig forsørgelse. Jobcentret vil fortsat i 2014 have fokus på en særlig intensiv indsats for at hjælpe denne gruppe borgere tilbage til det ordinære arbejdsmarked eller i uddannelse. Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats For at understøtte Beskæftigelsesministerens mål for 2014 og kommunens overordnede mål, har jobcentret 3 fokusområder for borgerindsatsen i Fokusområderne er: 1. Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse 2. Øget indsats over for borgere på kanten af arbejdsmarkedet 3. Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Der vil på disse indsatsområder blive formuleret konkrete resultatkrav til Jobcentrets indsats i 2014, senest 31. januar Jobcenter Helsingør tager i sin fastlæggelse af niveauet for resultatkravene overordnet udgangspunkt i Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivninger af ministerens mål, som bygger på Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste prognose og de seneste måneders faktiske udvikling i ledigheden. Herudover inddrages den politiske udmelding om at begrænse eller øge antallet af per- 7

199 soner inden for de enkelte resultatkrav og sidst men ikke mindst jobcentrets egen vurdering af, at den konkrete beskæftigelsesindsats skal skabe resultater og bygge på tidligere gode erfaringer. 3.1 Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Resultatkrav 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på x pct., svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner) Resultatkrav 1 vil blive fastsat ud fra følgende overvejelser: Helsingør Kommune har tidligere og vil fortsat prioritere indsatsen over for de unge under 30 år. Det er højt prioriteret, at jobcentret i tråd med tidligere år, også i 2014 kan gøre en ekstra indsats for at flere unge kommer i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse og ikke går passive på overførelsesindkomst. Specielt er det vigtigt, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse. Der er et stort potentiale i, at flere unge ledige gennemfører en uddannelse. Det vil være med til at sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på både kort og lang sigt. I fastsættelsen af resultatkravet vil jobcentret primært tage udgangspunkt i egen indsats og samarbejdet med eksterne aktører, herunder UU og Erhvervsskolen. Forventningerne til den fremadrettede indsats er stor, og de igangsatte initiativer i 1. kvartal 2013 har indtil nu båret frugt med fald i antal ledige unge. Resultatkrav 2 er fastsat ud fra en forventning om, at Helsingør mindst skal klare sig lige så godt som gennemsnittet i klyngen og helst bedre. Samarbejde omkring ungdomsuddannelser mellem UU, Erhvervsskolen og Jobcentret. Jobcentret vil i 2014 have stor fokus på samarbejdet med Erhvervsskolen, herunder på frafaldsproblematikken. Alt for mange unge falder ud af uddannelserne og ender i ledighed. Et tæt samarbejde skal sikre, at de unge vælger den rigtige uddannelse, sikres en god opstart på uddannelsen, og får en bedre og hurtigere resultatorienteret opfølgning med fokus på en anden erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis de falder fra uddannelsen. 8

200 Jobcenter Helsingør har i mange år haft et godt og udviklende samarbejde med UU Øresund blandt andet om uddannelsespålæg. Samarbejdet fortsætter i 2014, hvor samarbejdet løbende skal optimeres og tilpasses nye tiltag på ungeområdet. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU) er uddannelser for unge, der ikke har kompetencer til at tage en ordinær uddannelse. Jobcentret og UU vil styrke samarbejdet omkring de unge, der skal indstilles til STU eller EGU. STU eleverne skal afklares og opkvalificeres i videre omfang end i dag under uddannelsen, således at den unges videre forløb, efter endt STU, kan afklares, f.eks. til uddannelse, ordinært job eller fleksjob. For EGU eleverne vil der i 2014 være fokus på et øget virksomhedsrettet samarbejde mellem jobcentret, UUs og EGU vejledere og virksomhederne, så der i højere grad sikres uddannelsespladser til de unge i virksomhederne. Jobcentret deltager i et KL-projekt sammen med Gribskov og Fredensborg i samarbejde med erhvervsskoler om at mindske frafald. I projektet indgås bl.a. aftaler om procedurer i forbindelse med snitflader, Mentorroller mv. Samarbejdet fortsætter ind i 2014 og herefter skal der arbejdes videre med at forankre de indgåede aftaler hos parterne. Jobcentret vil i øget omfang anvende Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) for de unge, der ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Jobcentret vil anvende produktionsskoletilbud for unge med henblik på at motivere dem til kompetencegivende uddannelse. Jobcentret vil etablere virksomhedspraktikker med uddannelsesperspektiv for de unge. Optimering af vejledning og afklaring ift. erhvervskompetencegivende uddannelsesvalg. Jobcentret ønsker at etablere et tættere samarbejde med Studievalg vejledere om videregående uddannelser, for at forankre mere viden i Jobcentret om vejledningsindsatsen, og afklare hvordan Jobcentret kan sikre de unge bedst mulig rådgivning i forbindelse med valg af uddannelse. Endvidere har Jobcentret et budgetønske om at få ansat en erhvervsvejleder i Jobcentret. Jobcentret ønsker sammen med uddannelsesinstitutionerne omkring de unge at etablere brobygningsforløb, hvor den unge starter på en uddannelsesinstitution i et forløb, der tager højde for individuelle behov, og hvor der introduceres til forskellige uddannelsesmuligheder. Den unge skal derefter videre fra brobygningsforløbet i en kompetencegivende uddannelse. Indsatsen i 2014 i kommunen vil i højere grad være helhedsorienteret og koordineret på tværs af centre, så den rummer de tilbud m.m., som den unge har brug for. Udvikling af nye metoder Jobcentret har i 2013 etableret et samarbejde med Marselisborg om udvikling af fælles metoder med dels screening af eksisterende tilbud, dels tilpasning/udvikling af nye. Formålet er få mere fokus på den nuværende ret lave selvforsørgelsesgrad af de eksisterende tilbud med henblik på at 9

201 øge effekterne. Marselisborgprojektet, der kører hele efteråret 2013, omfatter også kompetenceudvikling af medarbejdere. Implementeringen af resultaterne af samarbejdet vil fortsætte i 2014 Jobrotation Jobcentret kører aktivt med jobrotationsprojekter i samarbejde med nærliggende kommuner. Især COOP og øvrig detailhandel har flere pladser med vikariater, som med fordel kan anvendes af unge ledige. Nytteindsats. I 2012 igangsattes et nytteaktiveringsprojekt i Helsingør Kommune, der i form og indhold er inspireret af resultater og erfaringer fra andre kommuner. De unge aktiveres tidligt i deres ledighedsperiode i særlige tilrettelagte projekter, som løser praktiske opgaver. Projektet er udmøntet i Ren By. Som følge af Kontanthjælpsreformen skal unge uddannelsesparate arbejde for deres ydelse indtil deres uddannelse starter og i disse situationer, vil de unge blive tilknyttet Ren By samtidig med krav om at være aktiv jobsøgende. Udvidet brug af mentor. Mentorordninger skal i tråd med kontanthjælpsreformens ordlyd i videre omfang anvendes i ungeindsatsen for at fastholde unge i uddannelse og bringe unge tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Jobcenter vil oprette et internt mentorkorps. Samarbejde med Kommunens frivilligcenter og boligforeninger Jobcentret samarbejder med kommunens Frivillighedscenter om rådgivning af de unge om blandt andet økonomi. Jobcentret har et godt samarbejde med boligforeninger, hvor der etableres individuelt tilrettelagte forløb med f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud mv. til unge med særlige behov. 10

202 3.2 Øget indsats over for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Resultatkrav 1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til x personer i december 2014 (rullende år), svarende til fald på x pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner) Tilgangen af personer til førtidspension kan komme fra alle ikke-jobklare ydelsesgrupper, fleksjob, ledighedsydelse og selvforsørgelse. Helsingør Kommune vil overordnet set øge indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og samtidig sikre jobåbninger for personer uden arbejdserfaring og personer med nedsat arbejdsevne. Herudover vil Helsingør have fokus på den forebyggende indsats og sikre, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Det er særligt andelen af førtidspensionister med ikke-vestlig baggrund, som senest har medført en stigning i antallet af førtidspensionister i Helsingør Kommune. Jobcentret vil i forhold til ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere øge anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskud, da erfaringer viser, at denne gruppe i særlig grad profiterer af virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Som følge af det tværfaglige samarbejde i projekt Brug for Alle har jobcentrets medarbejdere fået viden om kommunens forskellige tilbud, som især har været relevant for kvinder med ikke-vestlig baggrund. En fremrykket indsats over for sygemeldte borgere skal sikre, at der ikke kommer flere borgere på permanent offentlig forsørgelse i form af fleksjob og førtidspension. Jobkonsulenten vil i et sygedagpengeforløb forholde sig til sagen allerede i uge 39, som om den var i uge 50. Jobklub for fleksjobbere. En ny udvidet jobklub i 2014 vil omfatte borgere på ledighedsydelse. Formålet med jobklubforløb er at sikre, at den enkelte ledige borger bevarer motivationen for at komme i fleksjob, og samtidig får øget fokus på nye jobmuligheder/ - åbninger. FVU og GVU forløb Ledige screenes for læse-stave-vanskeligheder hurtigt, ligesom der er fokus på at bruge GVU aktivt i indsatsen. Forebyggende indsats for at undgå langtidssygemelding Helsingør Kommune er ved at udvikle en ny metode, hvor der tidligt i forløbet igangsættes en afklaring og struktureret træning af helbredsmæssige begrænsninger, mens der sideløbende sker en 11

203 afklaring af de fremtidige muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der etableres konkret et samarbejde mellem Helsingør Kommune og et genoptræningscenter, som stiller den fornødne sundhedsfaglige ekspertise til rådighed i form af fysio- og ergoterapeuter. Etablering af fleksjob Jobcenter Helsingør vil i forbindelse med forankring af Reformen af førtidspension og fleksjob have et øget fokus på etableringen af fleksjob. Der er bl.a. ansat 2 fleksjobambassadører, hvis primære formål er at være opsøgende i forhold til lokalområdets virksomheder med henblik på etablering af fleksjob. Tidlig indsats over for forsikrede ledige der sygemeldes. Jobcentret ønsker at videreføre en intensiv indsats overfor forsikrede ledige, som har haft en ledighedsperiode på mere end et år, og som sygemeldes. Med indsatsen har jobcenteret forventninger om, at den enkelte borger undgår at blive fastlåst i sygerollen og i stedet bevarer fokus på tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. Herudover ønsker jobcenteret at kunne tilbyde en tidlig indsats for forsikrede ledige, som sygemeldes flere gange i sin ledighedsperiode. Delvise raskmeldinger. Delvise raskmeldinger vil også i 2014 være et stort fokusområde i Jobcentret. Den nuværende indsats har medført en stigning i brugen af delvise raskmeldinger, hvilket har resulteret i en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den enkelte borger. Indsatsen har og vil fortsat være en tidlig indsat overfor den enkelte borger og dennes arbejdsplads. Yderligere fokus på stressramte. Jobcentret oplever en stigning i antallet at sygemeldinger, hvor diagnosen er arbejdsrelateret stress/depression. Jobcentret har omorganiseret og målrettet indsatsen over for denne gruppe og inddrager arbejdsgiveren på et tidligere tidspunkt i forløbet. Det medfører, at der nu tidligere kan lægges en realistisk plan for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdspladsen evt. med en delvis raskmelding. Jobcentret skal have fokus på, om det er de samme arbejdspladser, hvorfra medarbejderne bliver sygemeldte. Styrket fokus på fastholdelse. Jobcentret vil i 2014 som i 2013 prioritere at have fuldtidsansat en arbejdsfastholdelseskonsulent hvis opgave er at fastholde borgere med risiko for at miste sit arbejde af fysiske eller psykiske årsager, på arbejdspladsen. 3.3 Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 12

204 Resultatkrav 1: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til x personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på x pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Den procentvise udvikling i antallet af langtidsledige skal være bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner) Helsingør Kommune vil også i 2014 have fokus på at gøre en ekstra aktiv indsats for de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de dagpengemodtagere, der er i slutningen af dagpengeperioden. Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Den fremadrettede indsats Tidlig indsats for a-dagpengemodtagere. Jobcentrets konkrete indsats for at nedbringe arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere er blandt andet at fokusere på den fremrykkede indsats, der betyder, at borgerne indkaldes til jobsamtaler efter 4, 8 og 12 ugers ledighed, frem for tidligere efter 3 måneders ledighed, som er rettidig indsats ifølge loven. Særlig indsats for a-dagpengemodtagere sidst i dagpengeperioden. Helsingør har gennem 2013 udviklet et godt og tæt samarbejde med alle a-kasserne. Den personlige jobformidler (fra Akutpakken) bruges især til ledige med uddannelse. I forlængelse heraf har Helsingør lavet et system, så de langtidsledige får et 10-turs-klippekort til brug hos kommunens forskellige leverandører til coaching mv. Udvidet jobklub. Etablering af en udvidet fleksibel jobklub for alle ydelsesgrupper med hurtigere fokus på jobsøgning, virksomhedsrettede aktiviteter og jobåbninger. Flere seniorer i job. Jobcenter Helsingør ønsker at fortsætte sin seniorindsats i 2014 med særlig fokus på at få seniorer i ordinært arbejde og mindske antallet af potentelle personer i seniorjob i Helsingør kommune. Rette indsats til rette tid skal sikre at jobcentret allerede ved første møde med ny ledige i Jobbutikken skal planlægge en differentieret indsats i samarbejde med den ledige. Denne tidlige afklaring skal forebygge tilgangen til langtidsledighed. Indsats for ledighedsydelsesmodtagere. For at mindske tilgangen af ledige fleksjobbere har Jobcenteret indgået aftale med anden aktør, hvor formålet er, at ny-ledige og ny-visiterede ledighedsydelsesmodtagere deltager i et forløb, hvor de bringes tættere på arbejdsmarkedet. Særlig indsats for borgere, der har modtaget ledighedsydelse over 18 mdr. Indsatsen over for borgere, der har modtaget ledighedsydelse over 18 måneder, vil være en tæt og hyppig kontakt med borgerne koblet med opsøgende virksomhedsarbejde og håndholdt indsats ved matchning af borger og virksomhed. Derudover vil der være en tidlig indsats overfor borgere, der har modtaget 13

205 ledighedsydelse mellem 12 og 18 måneder for at begrænse tilgangen af borgere, der har modtaget ledighedsydelse over 18 måneder. Jobrotation Jobcentret har siden august 2013 arbejdet fokuseret med jobrotation og indsatsen fortsætter i 2014 og Formålet med indsatsen er at udbrede kendskabet til jobrotation som en god mulighed for at efteruddanne medarbejdere og samtidig øge adgangen til job for ledige borgere og især ledige borgere med lang ledighed. AC indsats Jobcentret samarbejder med Københavns Kommune om akademikerindsatsen. Helt konkret vil Helsingør udvide samarbejdet i 2014 med Erhvervsservice i København med henblik på en målrettet indsats under Puljen Vækstakademiker indsatsen. Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats 4.1 Den generelle indsats Virksomhedsindsatsen er og vil fortsat blive højt prioriteret i kommunen. Kommunens forventning er, at den tættere kontakt mellem kommunens virksomhedskonsulenter og erhvervslivet også i 2014 vil skabe et styrket gensidigt forpligtende samarbejde med områdets virksomheder og deres interesseorganisationer. Dette samarbejde skal bidrage til, at virksomhederne og jobcentret får den viden, der er nødvendig for blandt andet at ansætte flere ledige i forskellige typer jobs, ligesom virksomhederne skal motiveres til at ansætte borgere i ordinære jobs. 4.2 Et styrket samarbejde og tættere dialog med de lokale virksomheder Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Resultatkrav 1: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på x pct., svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Samarbejdsgraden skal i december 2014 (år til dato)være den samme eller bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner) Jobcentrene skal som noget nyt opstille et kvantitativt niveaumål for virksomhedskontakten i deres beskæftigelsesplaner for 2014 kaldt samarbejdsgraden. Der udarbejdes en kvantitativ måling på som jobcentret kan opstille et konkrete niveaumål for. Jobcentret vil senest januar 2014 have udarbejdet kvantitative niveaumål for indsatsen. 14

206 Ved målfastsættelse i forhold til samarbejdsgraden med virksomhederne vil det være kvaliteten og effekten af samarbejdet, der skal være det bærende og ikke mængden hellere få samarbejder med gode effekter fremfor et stort antal samarbejder uden effekt. Den fremadrettede indsats Jobcentret har iværksat og vil iværksætte en række tiltag for at styrke virksomhedskontakten: 24 timers virksomhedsservice skal sikre, at alle henvendelser fra virksomheder bliver behandlet hurtigt og effektivt. Virksomhedskonsulenterne vil være mere udgående, arbejde mere salgsorienteret og professionelt og arbejde systematisk med, at ledige bliver henvist til stillinger opslået på Jobnet. Virksomheder skal kende jobcentret og have langt større tillid til, at vi henviser arbejdskraft til ledige stillinger hurtigt og effektivt. Den interne blanket gang gøres langt mere smidig og digitalt, og Jobcentret tilbyder at varetage sagsarbejdet for virksomhederne. Mere synlighed og opfølgning på virksomhederne i forbindelse med praktikker og løntilskud. Virksomhedskonsulenterne skal i højere grad være til stede på virksomhederne for dels at yde råd og vejledning, sikre et godt forløb for både virksomheden og den ledige og planlægge det videre forløb, så den ledige efter endt forløb har en aktiv plan, der skal øge mulighederne for selvforsørgelse. Jobcentret implementerer i 4. kvartal 2013 et nyt virksomhedssystem, der skal sikre bedre overblik over virksomhedsindsatsen, herunder hvilke virksomheder der er besøgt, hvilke behov virksomhedernes har, og hvilke medarbejdere der er i kontakt med virksomheden. On-line målinger i forhold til virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service vil blive gennemført 1 2 gange i VINSA er et virksomhedsnetværk for social ansvarlighed, som jobcentret blev medlem af i Jobcentret er en del af en ERFA gruppe, hvor fokus er samarbejde med virksomheder i Helsingør. Jobcentret ønsker fortsat at indgå i dette samarbejde. Jobcentret vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter sikre sig et løbende overblik over de kvalifikationer, der efterspørges i virksomhederne og de kvalifikationer, de ledige har. Denne viden fås blandet andet fra arbejdsmarkedets parter i det regionale og Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Jobcentret vil udvikle samarbejdet med de omkringliggende jobcentre og sætte fokus på formidling af jobs på tværs af kommuner og regionsgrænser. Ved at skabe et større integreret arbejdsmarked skabes en større mulighed for at matche udbud og efterspørgsel. Med Helsingør Kommunes beliggenhed er det oplagt at fokusere på Øresundsregionen som et samlet arbejdsmarked. Kommunen vil fortsætte sit engagement i øresundssamarbejdet primært i forhold til HH-samarbejdet og arbejde for et mere integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen. Jobcentret vil fortsætte sit samarbejde med Vækst & Viden ved bl.a. at deltage i relevante informationsmøder og sikre hurtig og effektiv opfølgning ved virksomheders behov for hjælp til rekruttering mv. 15

207 Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Budget for

208 Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen En samlet liste over mål og resultatkrav Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør er: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Resultatkrav 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på X pct, svt. en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner) Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Resultatkrav 1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner). Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Resultatkrav 1: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til X personer (antal personer) i december 201 4, svt. et fald på X pct. fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Den procentvise udvikling i antallet af langtidsledige skal være bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner) 17

209 Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Resultatkrav 1: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på x pct., svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2012 til december Resultatkrav 2: Samarbejdsgraden skal i december 2014 (år til dato)være den samme eller bedre end gennemsnittet i klyngen (vores sammenligningskommuner) 18

210 Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Det lokale beskæftigelses råds virksomhedsplan vedlægges som bilag. Planen forventes færdig i 4. kvartal

211 Bilag: 7.1. Strukturplan - Hoveddokument.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

212 Remiss augusti 2013 Strukturplan för Skåne Nordväst - gemensamma ställningstaganden för översiktlig planering

213 Skåne Nordväst upplevs som en sammanhängande stad och är en av norra Europas mest kreativa och toleranta regioner (Vision 2020, Verksamhetsplan för Skåne Nordväst) Skåne Nordväst har variationen och läget, storstadspuls och lugnet vid skogssjöarna, sommarliv på sandstränder och forskning och entreprenörskap i världsklass. Varje kommun erbjuder något unikt till helheten och stärker attraktionskraften i regionen. Vi är sammanlänkade med varandra och med omvärlden tack vara långsiktiga satsningar på smart infrastruktur som kopplar oss samman med stora delar av norra Europa och resten av öresundsregionen. Vi är övertygade om att med samarbete och dialog mellan kommunerna kan vi utveckla dessa kvaliteter ytterligare och skapa förutsättningar för att bli den mest kreativa och toleranta regionen i norra Europa. Med långsiktighet och tydlighet i vad vi vill skapar vi en framtid som är hållbar och attraktiv och bidrar med kvaliteter för alla. Arnold Andréasson kommunstyrelsens ordförande i Perstorps kommun Bengt Svensson kommunstyrelsens ordförande i Klippans kommun Birgitta Jönsson kommunstyrelsens ordförande i Svalövs kommun Carina Zachau kommunstyrelsens ordförande i Örkelljunga kommun Kerstin Gustafsson kommunstyrelsens ordförande i Båstads kommun Peter Danielsson kommunstyrelsens ordförande i Helsingborgs stad Péter Kovács kommunstyrelsens ordförande i Höganäs kommun Ronny Sandberg kommunstyrelsens ordförande i Åstorps kommun Stefan Svalö kommunstyrelsens ordförande i Bjuvs kommun Torkild Strandberg kommunstyrelsens ordförande Landskrona stad Åsa Herbst kommunstyrelsens ordförande i Ängelholms kommun

214 Syfte och process Strukturplanen har tagits fram genom successiv förankring vid fem rådslag där representanter från Skåne nordvästs elva kommunerna deltagit. Strukturplanen visar våra gemensamma ställningstaganden samt konkretiserar Region Skånes Strukturbild och ger stöd till respektive kommuns översiktsplan. Arbetets syfte har varit att ta fram gemensamma ställningstaganden för översiktlig planering och presentera det i ett kortfattat och lättillgängligt dokument. Strukturplanen ska vara ett stöd för samtliga elva kommuner och samtidigt visa en tydlig bild av hur förutsättningar och utveckling ser ut i Skåne Nordväst. Rådslag Ställningstagandena och överenskommelserna i strukturplanen har tagits fram genom succesiv förankring under fem rådslag med ett halvårs mellanrum. Mellan rådslagen har projektets arbetsgrupp bearbetat det material som producerats och sammanställt det i fyra delstrategier och i strukturplanen. Under rådslagen samlades både politiker och tjänstemän från ledande befattningar eller med specialistkunskaper för att under en halvdag aktivt arbeta med det aktuella temat. Under rådslagen diskuterades och dokumenterades specifika frågor i mindre grupper, varierande kommunvis och mellankommunalt. Det femte och sista rådslaget som genomfördes handlade om själva strukturplanen och hur den skulle kunna förankras och användas i respektive kommuns översiktliga planering. Olika regioner Strukturplanen hanterar storskaliga och övergripande frågeställningar och projekt som har betydelse på nationell och internationell nivå, till exempel utveckling av höghastighetståg och ny fast förbindelse mellan Sverige och Danmark. I den regionala skalan bygger strukturplanen vidare på de framgångsfaktorer som identifierats i Region Skånes arbete med Strukturbild. Därefter kopplar strukturplanen vidare till respektive kommuns översiktsplan och underlättar på så sätt mellankommunal planering och genomförande av större regionalt viktiga projekt. Arbetsgrupp Strukturplanen har tagits fram av en arbetsgrupp bestående av representanter från samtliga elva kommuner i Skåne Nordväst som träffats cirka en gång i månaden. Sofia Öreberg på stadsbyggnadsförvaltningen i Helsingborgs stad har varit projektansvarig och Magnus Ydmark på stadsbyggnadsförvaltningen i Helsingborgs stad har varit projektledare för arbetet. Arbetsgruppens medlemmar var: Martin Tång för Klippan, Jacob von Post för Höganäs, Jarl Gustavsson för Bjuv, Vlasta Sabljak för Svalöv, Thomas Arnström för Svalöv, Karin Stenholm för Båstad, Kristina Bell för Båstad, Linda Svederberg för Åstorp, Kristian Swärd för Örkelljunga, Lena Åström för Ängelholm, Lisa Lindekranz för Landskrona, Mattias Schriever-Abeln för Landskrona och Bengt Marntell för Perstorp samt Madeleine Meiby och Sofie Johansson traineer i Skåne Nordväst. Jonas Olsson och Åsa Bjerndell från White arkitekter har agerat moderator under rådslagen och bidragit med processtöd för upplägget av rådslagen. Arken arkitekter har dokumenterat rådslagen. Förankring och beslut Strukturplanen har under arbetets gång förankrats internt i de elva kommunerna och kommer slutligen att antas som planeringsunderlag i respektive kommuns kommunfullmäktige. Skåne Nordvästs styrelse och kommundirektörsgrupp har fungerat som styrgrupp för projektet.

215 Strukturplan för Skåne Nordväst Variationen av unika landskap och naturområden bidrar till att Skåne Nordväst har några av de mest attraktiva boendemiljöerna i Sverige samt är ett av de mest populära turistmålen. Skåne Nordvästs goda läge gör att kopplingarna till resten av Öresundsregionen och norra Europa är mycket goda. Effektiv infrastruktur skapar de bästa förutsättningarna för arbetspendling, handel och logistikspecialisering. Helsingborg är navet i den norra delen av Öresund där även Landskrona är en del i cirkeln av städer runt sundet. Samtliga elva huvudorter i Skåne Nordväst har goda kopplingar med kollektivtrafik och via vägnätet till regionens olika delar. Det är en tätbefolkad och resursrik region som så självklart blir komplett när en fast förbindelse byggs även över Öresunds norra del. Med ett väl utvecklat samarbete mellan de elva kommunerna stärker vi sambanden och kvaliteterna i Öresundsregionen och utvecklar näringsliv, turism och rekreation samt boendemiljöer med gemensamma satsningar och ställningstaganden. Tre viktiga framgångsfaktorer för Skåne Nordväst framträder extra tydligt: Satsningar på infrastruktur Den viktigaste satsningen för att ytterligare stärka det effektiva transportnätet i regionen är att en ny fast förbindelse byggs mellan Helsingborg och Helsingör. Det kräver samtidigt utbyggnad av dubbelspåret på Västkustbanan och Skånebanan samt att Söderåsbanan mellan Ängelholm och Malmö öppnas upp för persontrafik. Förstärkningar i vägnätet prioriteras för ett antal vägar, bland annat väg 108. Ytterligare en viktig framtida koppling är Europabanans förverkligande med järnvägslinje från Helsingborg via Örkelljunga och vidare mot Stockholm. Kvaliteter i landskap och näringsliv Det unika landskapet i Skåne Nordväst erbjuder med sin stora variation en mängd olika naturupplevelser. Landskapet har samtidigt en stark tradition av effektivt och ansvarsfullt brukande av jordbruksmark och skog. Livsmedelsproduktion och förädling är en stark näring i regionen. Tack vare det goda läget och starka infrastrukturkopplingar till övriga regioner är Skåne Nordväst en viktig part inom utvecklingen av logistik, transport och handel. Städernas puls och kulturliv bidrar med livskvalitet och goda förutsättningar för tjänstesektorn. Universitet och eftergymnasiala utbildningar är tätt knutna till näringslivet i regionen. Skåne Nordväst i Öresundsregionen Här är våra regionala kärnor med och driver utvecklingen. Vad som även blir tydligt i den här skalan är Skåne Nordvästs goda läge i ett större sammanhang där alla våra kommuner ligger utmed starka kommunikationsstråk förbundna med Stockholm, Göteborg, Oslo, Köpenhamn och Hamburg. Utveckling av regionalt viktiga orter Skåne Nordväst har tre regionala kärnor, Helsingborg, Landskrona och Ängelholm, med goda förbindelser med resten av regionen. Det är även dessa orter som har starkast befolkningstillväxt. Samtliga huvudorter har god kollektivtrafikförsörjning och här finns även goda förutsättningar för hållbar stadsutveckling. Ett flertal mindre orter har också goda förutsättningar för visst bebyggelsetillskott. För en del orter är det prioriterat att etablera kollektivtrafiklinjer eller förstärkning av befintliga linjer.

216 Fast förbindelse mellan Helsingborg och Helsingör En ny fast förbindelse mellan Sverige och Danmark vid Helsingör och Helsingborg är nödvändig för att skapa största möjliga synergieffekt i regionen och stabilitet i infrastruktursystemet samt för att stärka integrationen mellan länderna och utveckla näringslivet. Utveckling av regionalt betydelsefulla orter - Etablerad ort med möjlighet till god kollektivtrafikförsörjning samt i övrigt goda förutsättningar för komplettering av ny bebyggelse. - Väletablerad ort med mycket god kollektivtrafikförsörjning och regionala förbindelser samt goda förutsättningar för komplettering av ny bebyggelse. - Väletablerat större samhälle med service och arbetsplatser samt mycket god kollektivtrafikförsörjning som gör samhället till en viktig del i det regionala nätverket. Starka kommunikationsstråk - Starkt kommunikationsstråk på järnväg (röd) eller väg (lila). Inkluderar både gods- och persontransporter. - Viktigt kommunikationsstråk med planerad framtida spårburen trafik. Kan vara både gods- och persontrafik. Hamnar och flygplatser - Hamn för gods- och persontransporter. Torrhamn (Dry port) vid Åstorp och Bjuv med kopppling till Helsingborgs hamn. - Flygplats för internationell och nationell trafik samt viss del godstransporter. Attraktiva besöksmål - Besöksmål vid kust, sjö eller vattendrag med betydelse ur ett regionalt perspektiv. - Vid större regionalt naturområde med unika miljöer. Infrastruktur i Skåne Nordväst - Stationsläge (befintligt eller planerat). - Järnväg (Västkustbanan, Skånebanan, Söderåsbanan och Rååbanan). - Motorväg (E4 och E6). Goda förutsättningar för varierat näringsliv - Det finns tre tydliga regionala kärnor som har goda förutsättningar för handel, tjänsteföretag samt på grund de goda infrastrukturkopplingarna även logistikberoende verksamheter. - Längs med de större kommunikationsstråken är förutsättningarna förmånliga för olika verksamheter, speciellt med inriktning mot logistik. - Flera av Skåne Nordvästs unika naturoch landskapsområden skapar mycket goda förutsättningar för rekreation- och turismnäringar. - Med goda jordbruksmarker och livsmedelsspecialisering lämpar sig stora delar av Skåne Nordväst för livsmedelsproduktion och förädling. - Med lång tradition av skogsbruk och stora ytor med skog är skogsindustrin, samt turismnäring och upplevelseindustri viktiga näringsgrenar i Skåne Nordväst. Skåne Nordväst är ett samarbete mellan kommunerna Bjuv, Båstad, Helsingborg, Höganäs, Klippan, Landskrona, Perstorp, Svalöv, Åstorp, Ängelholm och Örkelljunga. Syftet med samarbetet är att driva gemensamma frågor som gynnar regionen och vår verksamhetsidé är att samarbeta för tillväxt, effektivitet och utveckling i kommunerna. Mer om detta på Platsvarumärket Familjen Helsingborg är ett resultat av det politiska samarbetet i Skåne Nordväst. Mer om detta på

217 Snabbfakta om Skåne Nordväst Invånare: Cirka invånare i Skåne Nordväst vilket motsvarar 1/4 av Skånes totala invånarantal. Helsingborg är Skånes andra största stad och Sveriges åttonde största tätort. Årlig befolkningsökning i Skåne Nordväst: Cirka personer (flyttningsnetto för SKNV år 2012 var cirka personer). Befolkningsmängden i kommunerna som ingår i SKNV är: Helsingborgs stad ( invånare), Landskrona stad ( invånare), Ängelholms kommun ( invånare), Båstads kommun ( invånare), Höganäs kommun ( invånare), Åstorps kommun ( invånare), Bjuvs kommun ( invånare), Svalövs kommun ( invånare), Klippans kommun ( invånare), Perstorps kommun (7 096 invånare) och Örkelljunga kommun (9 655 invånare). Antal stationssamhällen: 22 stationer i 20 samhällen. Restider: Örkelljunga - Helsingborg 30 min med bil, Helsingborg - Malmö 40 minuter med tåg, Helsingborg - Helsingör 20 minuter med färja, Landskrona - Lund 16 minuter med tåg, Ängelholm - Göteborg 2 timmar och 5 minuter med tåg. Arbetspendling: Störst inpendling är det till Helsingborg (21 810) följt av Ängelholm (5 747) och Landskrona (5 156). Störst utpendling är det från Helsingborg (15 297), följt av Ängelholm (7 952) och Landskrona (7 349). (SCB 2011) Besöksmål: Två av Skånes tio mest besökta turistmål är Söderåsen och Kullabergs naturreservat. Antal naturreservat och naturvårdsområden i regionen: 61 (samt 1 nationalpark), Bjuv: 3, Båstad: 10, Helsingborg: 16, Höganäs: 13, Klippan: 3 (samt del av Söderåsens nationalpark), Landskrona: 7, Perstorp: 2, Svalöv: 6 (samt del av Söderåsens nationalpark), Åstorp: 2, Ängelholm: 2, Örkelljunga: 0. Total yta som naturreservaten och naturvårdsområdena omfattar: Cirka ha samt Söderåsens nationalpark à 1620 ha. Det innebär att vi har skyddat 6 % av vår yta som naturreservat, naturvårdsområde eller nationalpark. Kilometer vattendrag och åar: Cirka 2485 kilometer. Branscher/Arbetstillfällen i Skåne Nordväst i procent: Handel och kommunikation 21%, Tillverkning, utvinning och produktion 15%, Vård och omsorg 15%, Finans och företagstjänster 14%, Utbildning och forskning 9%, Jordbruk, Skogsbruk, Fiske 3% och Övriga 22%. Arbetsmarknad: Kommunerna i Skåne Nordväst är den näst största arbetsmarknaden i Skåne och erbjuder tillsammans cirka arbetstillfällen. I Skåne Nordväst finns registrerade företag med arbetstillfällen samt Sveriges näst största containerhamn. Tillsammans utgör det 1/4 av Skånes totala antal arbetstillfällen. Utbildning: Campus Helsingborg, med 4000 studenter. I övriga Skåne Nordväst finns det 8 yrkeshögskolor med totalt 21 olika utbildningar och 944 studenter.

218 Strukturplanen har tagits fram gemensamt av de elva kommunerna i Skåne Nordväst: Båstad, Perstorp, Klippan, Svalöv, Helsingborg, Höganäs, Åstorp, Bjuv, Landskrona, Örkelljunga och Ängelholm.

219 Bilag: 7.2. Strukturplan - Infrastrukturstrategi för Skåne Nordväst (Infrastruktur) Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

220 Remiss augusti 2013 Framtidssatsningar på infrastruktur i SKNV Skåne Nordväst är motorn i norra delen av Öresundsregionen med direktförbindelser till Norge, Stockholm och Danmark och en fjärdedel av Skånes befolkning och arbetsplatser. För att fortsätta att utveckla Skåne Nordväst, Öresundsregionen och de internationella kopplingarna krävs att vi, kommunerna, gemensamt arbetar efter samma långsiktiga strategi vid investeringar och lokaliseringar. Vi vill utnyttja den befintliga strukturen på bästa sätt och satsar därför i första hand på att utveckla våra stationsnära lägen och effektivisera kollektivtrafiken så att fler kan dra nytta av den och därigenom underlätta sin vardag. Genom att öka tillgängligheten i Skåne Nordväst och förbättra de regionala kopplingarna stärker vi arbetsmarknadsregion ännu mer och erbjuder attraktiva förutsättningar för företag. Vi ska stärka den befintliga infrastrukturen, såväl väg som spår, och de existerande internationella kopplingarna eftersom det är viktiga förutsättningar för våra invånares dagliga liv och för regionens utveckling. Infrastrukturen som motor för näringslivet och handeln får större och större betydelse och det är viktigt att vi skapar de bästa förutsättningarna vi kan. Vi strävar efter att skapa hållbar utveckling - ekonomiskt, miljömässigt och socialt. Genom att stärka de infrastrukturella banden till Malmö, Köpenhamn och övriga Norden skapas ett mer robust och tillförlitligt system. Det är de smarta och effektiva lösningarna som vi skapar tillsammans som gör oss framgångsrika. Infrastrukturen binder oss samman Genom att stärka och möjliggöra för effektivare och mer robust infrastruktur stärker vi banden mellan våra orter samtidigt som vi förbättrar förbindelser på interregional och internationell nivå. Det stomnät som kopplar oss samman med resten av regionen, nationen och kontinenten bör därför så långt som möjligt prioriteras. Vi prioriterar: Fast förbindelse mellan Helsingborg och Helsingör, höghastighetståg via Helsingborg samt förbättrad kapacitet på Västkustbanan, Skånebanan samt att Söderåsbanan öppnas för persontrafik. Närhet skapar attraktivitet Genom att fortsätta att utveckla våra samhällen där det finns god kollektivtrafikförsörjning skapar vi en region där våra invånare på ett snabbt och enkelt sätt når flera arbets- och mötesplatser. Därför måste vi planera för fortsatt förtätning i våra stationsorter och större samhällen. Infrastrukturstrategi för Skåne Nordväst - gemensam strukturplan för Skåne Nordvästs elva kommuner För att skapa god tillgänglighet stärker vi kollektivtrafikens stomnät och finmaskighet samt satsar på att förbättra förutsättningarna för gång- och cykeltrafik. Vi förbättrar även möjligheterna att byta mellan olika färdmedel vid våra stationer. Vi prioriterar: Bostäder samt verksamheter med många anställda eller många besökare i närheten av våra stationer och förbättrar möjligheterna till byten mellan olika färdmedel samt arbetar för utbyggd busstrafik. Ett långsiktigt mål är att invånarna i SKNV ska kunna åka kollektivt mellan huvudorterna med en restid på högst en timme mellan varje huvudort. Med samarbete når vi våra mål Genom att samarbeta över kommungränserna kan vi hitta effektivare och i flera fall mer ekonomiskt fördelaktiga lösningar. Inom flera verksamhetsområden pågår det redan mellankommunala samarbeten, till exempel renhållningsverksamhet, vatten och avlopp, näringslivsutveckling med mera. Ett gott föredöme för fortsatt och utökat samarbete kring infrastruktur är projektet Söderåstrafiken där flera kommuner samarbetat för att förbättra turtäthet och tillgänglighet för busstrafiken på landsbygden. Detta görs genom att samutnyttja resurserna inom skolskjutsverksamheten och den reguljära busstrafiken. Vi prioriterar: Gemensamma lösningar och projekt för att hitta alternativ som bäst bidrar till positiv utveckling i regionen och för våra invånare. INFRASTRUKTUR - planeringsprinciper Fast förbindelse mellan Helsingborg och Helsingör För att möjliggöra en fortsatt stark utveckling i Skåne Nordväst och Öresundsregionen krävs på sikt ytterligare en fast förbindelse mellan Sverige och Danmark. En ny fast förbindelse mellan Helsingborg och Helsingör stärker dessutom de internationella, regionala och lokala transporterna och utgör ett mer robust transportsystem. - Vi är tydliga med att framhäva nödvändigheten av ytterligare en fast förbindelse mellan Sverige och Danmark, mellan Helsingborg och Helsingör, och tar med det i våra respektive översiktsplaner och eventuella remissvar som vi lämnar. Utbyggnad av cykelnätet Det krävs ett aktivt mellankommunalt samarbete för att förverkliga goda cykelförbindelser, i första hand till stationsorterna och mellan de större samhällena. Det är nödvändigt för att möjliggöra effektiv pendling och effektiva byten mellan kollektivtrafikslagen. - Utformning vid bytespunkter bör så långt som möjligt beakta cyklisternas behov för att stärka bytespunktens funktion. - Vid planläggning beaktas möjlighet till nya gång- och cykelvägar. Förbindelser mellan större samhällen och stationsorter prioriteras. Spårvägsutbyggnad De kommuner som är med och driver utvecklingen och utbyggnaden av nya spårvägssystem kommer att fortsätta med utvecklingsarbetet. Viktigt är att möjligheten till utbyggnad av spårvägssystemet blir en naturlig del i kommande detaljplaner i närheten av dess sträckning. - Vi lokaliserar verksamheter med mycket personal eller många besökare i närheten av spårvägssträckningen för att möjliggöra största möjliga reseunderlag. Söderåstrafiken som modell för kollektivtrafik på landsbygden För att stärka tillgängligheten mellan våra samhällen och landsbygden kan projektet Söderåstrafiken användas som modell. Genom att i ett geografiskt område samordna olika samhällsbetalda resor finns möjlighet att skapa fungerande busstrafik med bättre tillgänglighet och turtäthet, även på landsbygden. - Vi samordnar och effektiviserar våra resurser för att skapa bättre tillgänglighet på landsbygden och stärka kopplingarna till våra stationsorter (Samverkan SKNV). Utveckling av våra stationsorter För att maximera nyttan av kommande och genomförda investeringar är det av stor betydelse att potentialen vid våra stationer utnyttjas till fullo. Den hållbara resan är beroende av att vi ordnar effektiva och pålitliga kollektivtrafiksystem, där tågstationen är en central faktor. Vi har ett välutbyggt järnvägsnät och en stor andel pendlare. - Vi prioriterar tät och högre bebyggelse närmast våra stationer och ser till att det finns möjlighet att enkelt och effektivt byta färdmedel i stationernas närhet. - Vi prioriterar i första hand en ny tågstation vid Barkåkra, i anslutning till Ängelholm-Helsingborg airport. - På sikt behövs även stationer i Förslöv, Vege, Kvidinge samt Grevie och Raus. Motorvägar och Järnvägar i SKNV Stärkt kapacitet och mer robust Skånebana Skånebanan är den enda större öst-västliga kopplingen och är därför oerhört viktig för fortsatt positiv utveckling och ett robust transportsystem. Den förbinder Helsingborgs hamn med destinationer i övriga Sverige. En stor del av godstransporterna i SKNV går via Skånebanan samtidigt som där även går en stor del av persontrafiken. För att garantera den service som krävs för passagerare och godstrafik är det av största vikt att sträckan byggs ut till dubbelspår. Sträckan mellan Helsingborg och Åstorp är högst prioriterad. - I översiktsplaner och detaljplaner är dubbelspår längs Skånebanan en planeringsförutsättning. Höghastighetståg mellan Stockholm och Hamburg samt mellan Oslo och Hamburg För att skapa ett så attraktivt system som möjligt och för att komplettera de befintliga förbindelserna på bästa sätt bör höghastighetståg gå via Helsingborg vidare mot Köpenhamn och Hamburg samt mellan Oslo, Göteborg och Hamburg. Höghastighetstågen bör gå via Västkustbanan samt via nybyggd sträckning som sammanfaller med Europabanan. - Vi behandlar frågan om höghastighetståg i våra respektive översiktsplaner. - På helt nya sträckningar bör möjlighet till stickspår för nya stationer beaktas. Samarbete kring digital infrastruktur Ett framtida samarbetsområde är kring digital infrastruktur. Vi samordnar och effektiviserar våra resurser för att skapa bättre och mer kostandseffektiv utbyggnad av digital infrastruktur. Torrhamn I Skåne Nordväst finns det goda förutsättningar för verksamheter inriktade på logistik. Vid Bjuv och Åstorp planeras en torrhamn eftersom kopplingarna till järnvägsnätet och motorvägsnätet sammanfaller och är ovanligt goda. - I detta läge prioriterar vi verksamheter med inriktning på logistik som kan nyttja järnvägs- och vägförbindelserna samt den planerade torrhamnen. Västkustbanan och dess komplementbana Söderåsbanan Det är av största vikt att västkustbanan byggs ut till dubbelspår på hela sin sträcka. På vissa sträckor bör möjligheten till fyrspår hållas öppen. Söderåsbanan är en viktig del i järnvägstransporterna av gods i nord-sydlig riktning, det så kallade Godsstråket genom Skåne. För att stärka utvecklingen i och förbindelserna mellan Ängelholm, Bjuv, Åstorp och Svalöv ner till Malmö-Lund bör Söderåsbanan öppnas för trafikering med persontrafik. - I detaljplaner och översiktsplaner förbereds för ny persontrafik och utbyggnad av spårkapacitet. Stärkt vägnät De länsvägar som har märkts ut i kartan är i behov av förstärkt kapacitet, höjd säkerhet eller uppgradering. För att stärka näringslivets utveckling och dra nytta av befintlig infrastruktur föreslås två nya trafikplatser. - Varje kommun bör i översiktsplan, och då det är aktuellt även i detaljplan, peka ut de vägar som är viktiga för den regionala utvecklingen. - På sikt kan behovet av ytterligare körfält på motorvägarna bli aktuellt. Därför bör översiktsplaner och detaljplaner ta med detta som en planeringsförutsättning.

221 Bilag: 7.3. Strukturplan - Strategi för arbete och verksamheter (Job og virksomheder) Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

222 Remiss augusti 2013 Framtidssatsningar på arbete och verksamheter i SKNV Skåne Nordväst har en varierad sammansättning av branscher där logistik och handel utgör en stor del av näringslivet. Tillverkningsindustri, livsmedelsproduktion och turism är andra delar som är viktiga verksamheter i regionen. Utöver dessa branscher utgör region och kommun de största arbetsgivarna i Skåne Nordväst. Arbetspendlingen mellan kommunerna är stor och pendlingsströmmarna går främst till Helsingborg, Landskrona och Ängelholm, men även till större industrier och arbetsplatser i några av de mindre kommunerna. I Helsingborg finns Lunds universitet representerat genom Campus Helsingborg och i flera av kommunerna finns det olika yrkes- och folkhögskolor. Till Campus Helsingborg pendlar varje dag studenter bosatta i Malmö och Lund. I Skåne Nordväst finns flera fördelar för olika verksamheter. Dessa unika förutsättningar fortsätter vi att stärka vilket skapar synergieffekter genom att kluster av likartade företag möjliggörs. Genom att förbättra pendlingsmöjligheterna och förbindelserna med omvärlden via tåg, buss, flyg, båt och bil ökar möjligheterna för näringslivet att attrahera de medarbetare som man behöver. I Skåne Nordväst är det lätt att välja att bo på en ort och arbeta i en annan. För att lyckas med detta gör vi smarta lokaliseringar där förutsättningarna är som bäst och lokaliseringen blir så effektiv som möjligt både ur logistik, resande- och resursperspektiv. Vi ser till att pendlingsmöjligheterna stärks och utvecklar miljöerna närmast våra stationer och bytespunkter för regionbuss. Vi är lyhörda och för dialog med näringslivet för att hitta lämpliga former för utvecklingen. Samtidigt är en tydlig strategi och riktning för hur Skåne Nordväst kommer att utvecklas en viktig framgångsfaktor för näringslivet. Dra nytta av den samlade kompetensen i regionen För att skapa en så stark och stabil arbetsmarknad som möjligt krävs utveckling av pendlingsmöjligheter för kommuninvånarna samt smart lokalisering av nya kontor och verksamheter så att tillgängligheten blir som störst. Den flerkärniga stukturen i Skåne och i Skåne Nordväst är en fantastisk förutsättning som vi stärker ytterligare. Kommunderna är de största arbetsgivarna i Skåne Nordväst och genom att utveckla medarbetarnas kompetens och samarbeta kring expertis inom olika områden kan vi även bli mer attraktiva som arbetsgivare. Vi prioriterar: Utveckling nära våra tågstationer, befintliga eller planerade, och bytespunkter för regionbuss. För att kunna fortsätta att attrahera företag med stor kontakt med omvärlden krävs det bra förbindelser via tåg och flyg. Samarbete, delad expertkunskap och och gemensam kunskapsuppbyggnad. Strategi för arbete och verksamheter - gemensam strukturplan för Skåne Nordvästs elva kommuner Samarbete och aktuella planer Lokalisering och utveckling av företag i kommunerna stärker hela regionen. Därför är det viktigare att lokaliseringen blir så fördelaktig som möjligt ur verksamhetens förutsättningar och behov snarare än om verksamheten lokaliseras i den ena kommunen eller den andra. Det är i samarbete som nytänkande uppstår och kreativitet möjliggörs. Det gäller även att hålla våra planer aktuella och uppdaterade. Vi prioriterar: Gemensam kontakt och gemensamt budskap till företag. Samarbete kring större lokaliseringsutredningar. Genom att ta fram tydliga och långsiktiga översiktsplaner skapar vi en trygghet för företag och verksamheter som står inför att göra investeringar eller lokalisera sig i regionen. Variation och specialisering Skåne Nordväst har en stor branschbredd och det är en styrka. Samtidigt är det nödvändigt att möjliggöra specialiseringar inom vissa verksamheter och geografiska områden. Det innebär att vi i en kommun kan behöva satsa mer på en sorts verksamheter än på en annan. Det innebär också att vi gemensamt med näringslivet och grannkommuner måste utveckla våra specifika förutsättningar. På så vis bidrar Skåne Nordväst till tillväxten i hela regionen med Helsingborg, Landskrona och Ängelholm som regionala kärnor (mer information om regionala kärnor finns i Region Skånes rapport i projektet Strukturbild för Skåne.) Vi prioriterar: Dialog mellan kommun och näringsliv samt gemensam utveckling av vårt näringsliv och våra verksamheter. Tydlighet i var förutsättningarna för vissa verksamheter är som bäst. Till exempel för transportintensiva företag inom logistikbranschen som syns på kartan på nästa sida. ARBETE OCH VERKSAMHETER - planeringsprinciper Nationella och internationella kopplingar För att regionen ska fortsätta att attrahera i ett internationellt perspektiv satsar vi på goda förbindelser till omvärlden med tåg och flyg. Ängelholm Helsingborg airport är prioriterad och goda förbindelser med kollektivtrafik är nödvändiga. Även förbindelser med Kastrup och Sturup är viktiga för regionens utveckling, även under dygnets senare timmar. För att fortsätta utveckla regionens specialisering på logistik är Helsingborgs hamn en viktig del i utvecklingen. Även Landskronas och Halmstads hamnar påverkar näringslivet i Skåne Nordväst. - Vi arbetar för att stärka kollektivtrafiken till Ängelholm Helsingborg airport. - Helsingborgs hamns utvecklingsmöjligheter är prioriterade ur ett regionalt perspektiv. Även Landskronas hamn bör beaktas ur ett regionalt perspektiv. Utveckling av våra stationsorter och större samhällen Närheten till goda kommunikationsmöjligheter är ofta avgörande när större företag letar efter lämpliga platser att lokalisera sig på. Därför är det viktigt att stärka stadskvaliteterna runt tågstationerna och i centrum samt att underlätta för pendling. Inom 600 meter från stationen är det lämpligt att lokalisera verksamheter som handel och kontor eftersom de har stor andel besökare eller kunder. - Vi utvecklar området närmst stationerna och samhällenas centrum till attraktiva miljöer och entréer till våra orter. - Vi koncentrerar i första hand handel och kontor till områdena närmst stationerna och samhällenas centrum. Samhällen med väletablerat näringsliv I våra större etablerade samhällen eftersträvar vi levande centrum med hög kvalitet och möjlighet till god service. - Vi värnar om möjligheterna för dessa orter att bibehålla näringsliv och service. Tillskott av ny bebyggelse är motiverat för god demografisk utveckling och bibehållet kundunderlag. - Kollektivtrafik till dessa orter är prioriterat. Arbetspendling Den lokala arbetsmarknadsregionen omfattar hela västra delen av Skåne och är beroende av goda pendlingsmöjligheter mellan orterna. För att utöka arbetsmarknadsregionen och stärka förbindelserna är det viktigt att förbättra de sträckor där vi redan har etablerad arbetspendling. Det är samtidigt viktigt att se var nya pendlingsmönster och kopplingar kan skapas. Förbindelserna österut mot Hässleholm och Kristianstad är i dagsläget inte tillräckligt effektiva för att utgöra ett realistiskt och attraktivt pendlingsalternativ. - Vi prioriterar utveckling av Söderåsbanan för att stärka och diversifiera pendlingsmöjligheterna i regionen. Även mer effektiva pendlingsalternativ till Hässleholm och Kristianstad skulle stärka Skånes flerkärniga struktur. - Möjligheten att arbetspendla med buss, cykel och bil (pendlarparkering) är viktiga för det mer finmaskiga pendlarmönstren och prioriteras i planering och utveckling. Förutsättningar för näringslivet Olika delar av regionen har olika unika förusättningar och attrahera olika delar av näringslivet. Vissa områden har en tillgång i de urbana kvaliteterna som eftertraktas av tjänstesektorn. Andra områden har starkare koppling till näringsliv som är beroende av landskapets kvaliteter och vissa områden har exceptionellt goda förutsättningar för logistikverksamhet. - Vi stärker och utvecklar våra unika förutsättningar. Jordbruk och skogsbruk Jordbruket och livsmedelsproduktionen i Skåne Nordväst är en tydlig del av Skåne Nordvästs identitet och genom att bibehålla jordbruksmark samt möjligheten till effektivt skogsbruk skapas förutsättningar för fortsatt specialisering inom livsmedelsproduktion. - I vår fysiska planering tar vi hänsyn till möjligheterna för effektivt jord- och skogsbruk. - Vi är restriktiva i att tillåta spridd bebyggelse i jordbrukslandskapet eftersom det kan försvåra jordbruksföretagens drift av sin jordbruksmark. Externa handelscentra I Skåne Nordväst finns två större externa handelscentra, Väla och Hyllinge, som dessutom ligger in närheten av varandra. För att hushålla med mark och andra resurser är det en fördel om inga ytterligare externa handelscentra etableras. - Inga nya externa handelscentra planeras. - Möjligheterna för att resa kollektivt till Väla och Hyllinge prioriteras eftersom det både handlar om stor arbetspendling samt och stor mängd besökare. Transportintensiv verksamhet Eftersom Skåne Nordväst har goda förutsättningar för transportintensiv verksamhet är det viktigt att göra det mesta av det. Vid motorvägar och järnvägsspåren som går genom regionen finns flera lämpliga platser där det är attraktivt att lokalisera transportintensiva verksamheter eller logistikföretag. - Vi pekar ut lämpliga områden för transportintensiva företag i våra översiktsplaner. Områden med goda anslutningar till järnvägsnätet prioriteras. - När dessa områden exploateras eftersträvas en så yteffektiv användning som möjligt eftersom lägena är begränsade och har unika förutsättningar. Planberedskap och flexibla byggnader För att möta efterfrågan på nybyggnation och etableringar håller vi god planberedskap och utnyttjar fördelen i samarbetet där vi kan tillhandahålla ett gemensamt markregister och erbjuda fler möjligheter. Genom att gemensamt marknadsföra vad vi kan erbjuda skapar vi en större attraktivitet. Vi eftersträvar samtidigt byggnader som är byggda med flexibilitet så att byggnaden kan byta användning över tid och anpassar till olika krav. - Vi håller ett gemensamt markregister och marknadsför våra fördelar. - Vi eftersträvar flexibla byggnader som kan användas till flera olika användningsområden. Turismnäring För att stärka besöks- och turismnäringen förvaltar vi och utvecklar våra natur- och kulturmiljöer samt arbetar med att marknadsföra och tillgängligöra dessa. För att förbättra förbindelserna mellan städerna och stärka kulturlivet krävs tillgänglighet via kollektivtrafik även under dygnets sena timmar. - Vi samarbetar kring marknadsföring och beaktar landskapliga och kulturella värden vid exploatering. Genom att använda kultur och natur som positiva kvaliteter kan attraktiviteten stärkas. - Vi arbetar för att förbättra kollektivtrafiken till Malmö, Köpenhamn, Lund, Landskrona, Helsingborg och Ängelholm Halmstad och Göteborg, även under dygnets sena timmar.

223 Bilag: 7.4. Strukturplan - Boendestrategi för Skåne Nordväst (Bosætning) Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

224 Remiss augusti 2013 Framtidssatsningar på boendekvaliteter och bostadsförsörjning Vår stora styrka är den breda variation vi har att erbjuda invånarna i Skåne Nordväst. Här är naturen och kusten alltid nära. Vi har god samhällsservice och erbjuder såväl puls i städerna som lugn på landsbygden. Befolkningstätheten är hög med natur- och kulturbygd mellan orterna. Antalet invånare i regionen har ökat mycket de senaste femton åren, främst på grund av inflyttning. Eftersom Skåne Nordväst är rikt på såväl tågstationer, annan kollektivtrafik och cykelvägar är pendlingsmöjligheterna väldigt goda och vi har bra regionala och internationella förbindelser. Vi ska stärka vårt varumärke som en region där alla boendekvaliteter finns. Som kommun ska vi våga nischa oss - för i Skåne Nordväst fördelas fördelarna. Här är avstånden korta och boendeformerna många med kvalitet i service, kultur och upplevelser. I Skåne Nordväst ska man enkelt kunna bo i en kommun och jobba i en annan. Genom att välja att främst bygga nytt i stationsnära lägen eller i andra väletablerade orter, samt att därigenom utnyttja redan gjorda investeringar i infrastrukturen växer vi hållbart. Genom att vi samarbetar mellan kommunerna och marknadsför regionen som en helhet kommer fler människor från andra områden välja att flytta hit. Eftersom vi jobbar för hållbar utveckling med unika och varierade boendekvaliteter, säkrar vi Skåne Nordväst som en attraktiv region att leva i, även i framtiden. Genom att samarbeta kring bostadsförsörjningen skapar vi även goda förutsättningar för bostadsutvecklingen i Skåne Nordväst. Bygga hållbart och växa utifrån orternas förutsättningar I samband med att invånarantalet i regionen ökar, blir det viktigare att fokusera på hur vi ska växa. För att bevara de boendekvaliteter som gör oss unika, som grönstrukturen, våra parker samt kulturliv och kulturlandskap, måste vi hushålla med tillgångarna, så att vi inte riskerar att bygga bort kvaliteterna. Genom att utnyttja redan gjorda och kommande investeringar i infrastrukturen växer vi hållbart. Vi behöver se regionen i ett större perspektiv där alla kommuner hänger ihop och påverkas av varandras framgång och tillväxt. Därför måste fler olika orter utvecklas samtidigt. Vi prioriterar: Att alla delar, med hänsyn till de lokala förhållandena, ska utvecklas efter sina förutsättningar och kvaliteter samtidigt som de länkas samman med varandra. I första hand hänvisas nya bostäder till stationsnära orter, områden med regionbuss samt orter som redan är väletablerade och där fortsatt utveckling möjliggör framtida kollektivtrafik. Boendestrategi för Skåne Nordväst - gemensam strukturplan för Skåne Nordvästs elva kommuner Fotograf: Turistbyrån Landskrona-Ven Arkitekt: Jonas Elding och Johan Oscarson Ta samarbetet över kommungränserna och marknadsför regionen som en helhet I Skåne Nordväst har nästan alla kommuner större inflyttning än utflyttning. Istället för att konkurrera om invånare inom regionen behöver vi samla våra gemensamma krafter för att locka hit folk från andra områden. Ingen kommun kan själv erbjuda alla boendekvaliteter, men tillsammans kan vi det. Genom gemensam marknadsföring kan kommungränserna suddas ut och varumärket - regionen med stor variation och gemenskap - bli starkare. Arbetet effektiviseras genom att resurser och kompetens samutnyttjas. Vi prioriterar: Att samarbeta över kommungränserna och att marknadsföra regionen som en helhet där alla boendekvaliteter finns. Vi stärker dialogen mellan i kommunerna genom att samverka kring gemensamt kunskaps- och planeringsunderlag samt att ta fram gemensamma utredningar. Vi ska bygga varierat Skåne Nordväst ska vara en tolerant region, präglad av mångfald och variation, där invånarna vill bo i alla livsskeenden. Genom att satsa på att bygga varierat och blandat skapas förutsättningar för ett socialt hållbart samhälle. För att vi i Skåne Nordväst ska få en bärkraftig utveckling med möjlighet att välja boendeform, behöver antalet hyresrätter öka. Vi prioriterar: Att bygga olika boenden, prisklasser och upplåtelseformer för att möta efterfrågan och önskan om en varierad befolkning. Detta gör vi genom att ha gemensamma strategier och hög ambition i kvaliteten i husbyggandet. Vi ska även fortsätta att ha god planberedskap och verka för en smidig och väl förankrad planprocess. Boende - planeringsprinciper Gemensam ingång för våra invånare Genom att samarbeta mellan kommunerna, med företag och myndigheter, underlättar vi bostadsbyggandet. Med samarbete och gemensamma projekt skapar vi ett bredare underlag och nyttjar vår gemensamma kompetens. Samtidigt möjliggör vi mer effektiv användning av våra resurser. - Vi utvecklar en gemensam förmedling av tomter, kommunala och privata, för hela Skåne Nordväst vilket underlättar för de som söker bostadstomt i regionen och stärker samtidigt varumärket Skåne Nordväst som en gemensam stad. Stationssamhällen För att så många som möjligt ska kunna nyttja järnvägssystemet fokuserar vi vår bostadsutbyggnad till samhällen med tågstation och orter som är tätt sammankopplade med intilliggande stationssamhällen. - Inom en radie av 1000 meter från tågstationen kan det vara mer prioriterat att bygga bostäder snarare än att bevara jordbruksmark. - Även orter i närheten av stationsamhället som har goda förbindelser med cykelväg eller liknande kan vara prioriterade för bostadsutbyggnad. Utveckling av väletablerade samhällen Orter som saknar tågstation men däremot har bra tillgång till kollektivtrafik med regionbuss kan också prioriteras för utbyggnad. Även i orter som idag saknar regionbuss kan det vara motiverat med utbyggnad av bostadsbeståndet eftersom det skapar underlag för ny kollektivtrafik. Fler bostäder i dessa orter stärker dessutom det lokal näringslivet och förbättrar möjligheterna till service. - I våra etablerade samhällen som har eller har möjlighet att utveckla regional kollektivtrafik kan vi stärka reseunderlaget genom ytterligare bostadsbebyggelse. Energisnålt och hälsosamt byggande Genom att bygga på ett sätt som omsätter miljötänk och klimatpåverkan i praktiken skapar vi energisnåla byggnader som är producerade med hälsosamma material. - Vi håller en hög kunskapsnivå om möjligheterna till energisnålt byggande och sunda materialval. - Vi samarbetar kring ett gemensamt kvalitetsprogram som sprider kunskap och inspirerar byggherrar att bygga energisnålt och hälsosamt. Olika boendeformer Beroende på var i Skåne Nordväst man väljer att bo ser utbudet av boendeformer olika ut. Där tillgången på mark är mer begränsad byggs fler bostäder i form av flerfamiljshus och där bebyggelsetrycket inte är lika hårt kan man se större andel enfamiljshus. Samtidigt är det viktigt att det finns en blandning och variation av boendeformer. - Vi eftersträvar effektivt markutnyttjande och anpassar bebyggelsen och boendeformerna till orternas befintliga sammansättning av boendeformer och förutsättningar. - Vi eftersträvar och uppmuntrar även det unika boendet som håller hög arkitektonisk nivå. Fördelning av småhus och flerbostadshus (Källa: Perspektiv Helsingborg, Statistik om Helsingborg och dess omvärld Nr 5: 2010) Småhus Flerbostadshus Småhus Flerbostadshus Landskapet som boendekvalitet För att bevara Skåne Nordvästs boendekvaliteter även för framtiden tar vi hänsyn till befintliga kvaliteter i vår planering. En stor del av boendekvaliteterna utgörs av landskapet som finns runt och mellan samhällena. Det kan vara sjöar omgivna av skog som skapar en känsla av avskildhet, ädellövskogar som sträcker ut sig över landskapet och erbjuder rekreation i vacker natur. I de större städerna erbjuds puls och handel och längs kusten finns rekreationsstråk och kontakten med havet. Olika landskap är olika känsliga för påverkan och komplettering av ny bebyggelse. Landskap med långa siktlinjer som det öppna slättlandskapet, de smala kustområdena och sjöarna i skogbygderna utgör en begränsad resurs och fungerar som besöksmagneter. - Utanför de etablerade samhällena bör endast mycket varsam komplettering av bebyggelse ske, för att vi ska kunna behålla upplevelsen av landskapet och inte försvåra för jordoch skogsbruket. - Vi bevarar och kompletterar kvaliteterna i landskapet och orternas karaktär när vi planerar för ny bostadsbebyggelse genom att ta hänsyn till orternas kulturella och arkitektoniska prägel och anpassa bebyggelsen till platsernas unika värden. Gemensam framsynthet och beredskap För att klara behovet av nya bostäder och inflyttningen som finns i majoriteten av våra kommunerna inom Skåne Nordväst behöver vi gemensamma utgångspunkter. Tillväxten kommer att vara som störst i städerna men även attraktiviteten i att bo i omkringliggande orter kommer att öka. Speciellt där det finns möjlighet till effektiv pendling in till städerna och större arbetsplatser. Små tätorter utanför bekvämt pendlingsavstånd till de större städerna kan jämförelsevis komma att få en lägre befolkningsökning. - Vi tar kontinuerligt fram gemensamma prognoser för befolkningstillväxten, bostadsbeståndet och flyttströmmar i regionen och identifierar utmaningarna och möjligheterna. - Vi tar fram gemensam statistik om planberedskap och bostadsbyggande för att tydliggöra hur situationen ser ut i Skåne Nordväst. * Från Det skånska landsbygdsprogrammet, Skåne i utveckling 2007: 10, Länsstyrelsen i Skåne Låglänt odlingslandskap/ slätt: Flack, svagt böljande jordbruksbygd med lång kontinuitet. Storskaligt urbant påverkat med stora städer och flera stationssamhällen. Trädvegetationen i området är begränsad, istället dominerar åkermarken och långa siktlinjer. Mosaikartat odlat backlandskap: Övergångsområde mellan låglandet och åsarna med omväxlande topografi och en rik variation av öppna åkermarker, små betesmarker, omfattande bokskogar och barrskogsplanteringar. Mosaikartat skogsbacklandskap: Småkuperat landskap med rik variation av åkermarker, betesmarker och skog. Den dominerande karaktären för området är blandskogen och de flertaliga sjöarna, våtmarkerna och vattendragen. Mosaikartat skogsklätt åslandskap: Horst/ sluttande platå med branter på ena sidan. Varierande miljöer med bok- och blandskog i de branta sluttningarna, granplanteringar och betesmarker på den höga, kuperade marken och utspridda stenblock i över hela området. Skogsklätt, kuperat höglänt landskap: Kuperat och övervägande skogsklätt landskap med småvatten, sankmark och torvtäkter spridda över området. Främst dominerar granplanteringar även om lövskog är ett betydande element.

225 Bilag: 7.5. Strukturplan - Grönstrukturstrategi för Skåne Nordväst (Grøn struktur) Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

226 Remiss augusti 2013 Framtidssatsningar på grönstruktur i SKNV Skåne Nordväst är välkänt för sin stora variation av landskapstyper, natur- och kulturmiljöer samt rekreationsmål. Många av dessa besöksmål och naturområden har en stark identitet och karaktär som årligen lockar en stor mängd besökare till regionen och bjuder våra invånare på en fantastisk närhet till naturupplevelser. Dessa miljöer och stråk bidrar samtidigt med rik variation av djur och växter som är beroende av områdenas unika förutsättningar. Genom att vi fortsätter att utveckla och värna om dessa naturområden och attraktiva landskap skapar vi ytterligare dragningskraft till regionen, både för besökare och invånare. Vi ska tillsammans förmedla och tillgängliggöra det unika och stora utbud som Skåne Nordväst kan erbjuda. Genom att aktivt förbinda och sammanlänka olika områden stärker vi tillgängligheten och skapar bättre förutsättningar för de olika livsmiljöerna. För att lyckas med detta måste vi koordinera vårt informationsarbete samt våra utvecklingsprojekt och insatser som rör de viktiga landskapen och naturområdena. Ett tydligt exempel är samstämmiga insatser för kusten, åarna och de stora skogarna som sträcker sig över och igenom våra respektive kommuner. Genom att agera enade når vi längre! Vi tar gemensamt ansvar för att skapa hållbarhet i landskapets och grönstrukturens övergripande system och kopplingar. Det gör vi så att vi även om tio, femtio eller hundra år ska kunna erbjuda unika upplevelser och närhet till naturen. På samma gång säkrar vi även flera av landskapets ekosystemtjänster och stärker vår förmåga att klara klimatförändringarnas konsekvenser. Landskapet är vårt varumärke och vår identitet I Skåne Nordväst finns rik variation av olika naturtyper och landskap. Allt från skogar och sjöar i nordost till kust och slättbygd i väst. Att kunna erbjuda dessa unika miljöer gör SKNV till en ännu mer attraktiv region att leva i. Tillsammans erbjuder kommunerna gemensamma kvaliteter för invånare och besökare. Vi prioriterar: Att utveckla våra unika områden med fokus på turism, rekreation och naturvärden. Genom att peka ut områden i översiktsplaner, naturvårdsplan, grönplan, reglera i detaljplaner och genom att bilda naturreservat skapar vi långsiktig tydlighet för hur vi vill utveckla värdena. Vi samarbetar kring att marknadsföra våra naturområden och besöksmål. Grönstrukturstrategi för Skåne Nordväst - gemensam strukturplan för Skåne Nordvästs elva kommuner Fotograf Arne Juhlin Ett sammankopplat system skapar attraktivitet och mångfald Mosaiken av olika landskapstyper och naturområden blir med goda transportmöjligheter och aktiv planering tillgänglig för stora delar av Skåne Nordväst och Öresundsregionen. På det sättet utgör områdena våra gemensamma parker. Genom att sammanlänka naturområdena med vandringsleder och cykelvägar skapar vi tillgänglighet. Vi främjar då möjligheterna till rekreation i natur och därmed god hälsa för invånarna i hela regionen. Med samarbete över kommungränserna förbinder vi isolerade naturområden med varandra, stärker den biologiska mångfalden och områdenas möjlighet att klara sig på sikt samt gör det möjligt för djur och växter att sprida sig. Avgörande för att skapa stabila livsmiljöer är att binda samman befintliga livsmiljöer och att se till att de är tillräckligt stora. Vi prioriterar: Att skapa gröna korridorer mellan isolerade naturområden. Vi arbetar extra aktivt med miljöerna kring våra större vattendrag och kustområdena eftersom de bjuder på vackra miljöer och har höga naturvärden som dessutom kan motverka övergödning av hav och sjöar. Skötsel och underhåll är en framgångsfaktor för vilka värden som kan skapas och bibehållas. Framgångsrika förebilder genom tydligt arbete med miljöfrågor Genom att vi tar ett gemensamt grepp om rekreation, landskapsplanering och miljöfrågor gör vi Skåne Nordväst känd som en vacker och miljömässigt sund del av Öresundsregionen. Vi har även möjlighet att skapa effektivare lösningar med fördelar för flera. Genom samarbete stärks våra gemensamma kvaliteter. Vi prioriterar: Att framhäva vårt miljöarbete och de naturmiljöer vi kan erbjuda i Skåne Nordväst och tydliggöra ekosystemtjänsternas betydelse samt att samarbeta kring utvecklingen av den regionala grönstrukturen. Grönstruktur - planeringsprinciper Värna, utveckla och tillgängliggöra våra regionala naturområden I Skåne Nordväst finns ett antal större naturområden med höga naturvärden och stor attraktivitet för rekreation och turism. Varje område är i sig unikt och bör utvecklas efter sina förutsättningar. De ska behållas tillgängliga och skyddas på lång sikt. För att maximera nyttan av våra regionala naturområden behöver vi göra dem fysiskt tillgängliga med parkering, bussförbindelser, cykelvägar och vandringsleder. Vi behöver även arbeta gemensamt med att marknadsföra och sprida information om våra naturområden. - Vi samarbetar kring att marknadsföra och sprida information om våra naturområden och ekosystemtjänsterna som de bidrar med. - Vi prioriterar att tillgängligöra våra naturområden genom att skapa tydliga entréer till områdena som är nåbara med kollektivtrafik samt att utveckla gröna korridorer som förbinder områden med varandra. - Genom att skapa naturreservat, förbättra tillgängligheten och utveckla kopplingarna mellan de regionalt viktiga områden kan vi både värna och utveckla våra regionala naturområden. - Vi anpassar skötsel och underhåll efter områdenas ekologiska behov och besökstryck. Värna värdet i det unikt varierade landskapet I Skåne Nordväst har vi nästan alla naturtyper och upplevelser. Denna mosaik av naturtyper som gräsmarker, åker, skog, strand, sjö, våtmarker och myrar är en del av regionens attraktivitet och bör bevaras och stärkas. - För att bevara denna mångfald och mosaik är vi noga med att beakta landskapets karaktär och struktur när vi planerar för ny bebyggelse eller infrastruktur. Delta i nätverk och samarbeten Genom samarbeten med myndigheter, företag och organisationer kan vi stödja förvaltandet av våra landskap och höja de befintliga värdena. Stråk längs våra vattendrag Skåne Nordväst har flera vackra vattendrag som är viktiga för rekreation. Flera av åarna har bra fiskevatten och Rönne å är dessutom en populär kanotled. Längs med dessa åar kan vi skapa sammanlänkande vandringsleder som förbinder våra kommuner och våra större grönområden. Det bidrar även med skydd för vattendragen mot läckage av näringsämnen från närliggande åkrar samt stärker den biologiska mångfalden med nya förbindelser och habitat. - Vi prioriterar att gemensamt utveckla miljön kring våra vattendrag i samarbete med myndigheter och markägare för att förverkliga gröna korridorer i landskapet. Tillgänglighet utmed hela kustlinjen Kustområdenas tillgänglighet för våra invånare och turister är en central fråga för regionens utveckling. Kusten binder samman flera av våra kommuner och naturområden. Kustkommunerna möjliggör att hela SKNV har lätt att ta sig till upplevelserna och badplatserna längs våra ständer och kuster. - Vi tar med tillgängligheten längs kusten i våra översiktsplaner, samt i dialoger med Trafikverket och undviker att försämra tillgängligheten. - Tillsammans utvecklar vi vandringsleder och cykelförbindelser i samarbete med boende och markägare. Vårt gemensamma landskapsrum ska ha fortsatt kontakt med havet En stor del av regionens karaktär och identitet är starkt sammankopplad med havet och kusten. Det är unika miljöer med höga rekreativa och biologiska värden som bidrar med både attraktiva boendemiljöer och biotoper med stor variation. Flera av dessa områden längs kusten samt vid åar och vattendrag har utvecklats till viktiga besöksmål för rekreation med möjlighet till vandring, fiske, vattensporter och båtliv. - Genom att låta samhällen och städer växa inåt land istället för längs med kustlinjen stärker vi de befintliga kvaliteterna i landskapet. - Vi är aktiva i olika samarbeten och nätverk som rör utvecklingen av vårt landskap och våra naturområden. Bevara och utveckla sjöar och våtmarker Eftersom våra sjöar och våtmarker är vackra och betydelsefulla för landskapsbilden behöver de värnas och stärkas. Sjöarna är attraktiva besöksmål för turismen och friluftslivet samtidigt som de bidrar med attraktiva boendekvaliteter. Det är därför viktigt att bevara och i vissa fall utveckla de olika karaktärerna och göra områdena tillgängliga. Även våtmarker bidrar med viktiga kvaliteter och kan dessutom bidra med att minska läkage av näringsämnen från jordbruket samt minska övergödning i sjöar och hav. Dessutom finner man ofta höga biologiska värden i dessa miljöer. Görslövsån Råån Stensån Rönne å Vege å Braån Förbinder städernas grönska med omgivande landskap För att ytterligare stärka våra samhällens attraktivitet förstärker vi kopplingarna mellan städernas grönska och det omgivande landskapet. Därigenom skapar vi förutsättningar för ett hälsosammare liv, biologisk mångfald och attraktiva boendemiljöer. - Vi skapar nya våtmarker och prioriterar även skydd av befintliga våtmarker. - Vi förbättrar även tillgängligheten till dessa områden. Saxån - Vi prioriterar gröna sammanhängande stråk från staden ut i det omkringliggande landskapet samt arbetar med att överbrygga barriärer.

227 Bilag: 8.1. CaseNo _# _v1_Høringssvar vedr. brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85119/13

228 Høringssvar vedr. fremtidig model for brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet 1: Børne- og ungdomsorganisationernes Fællesråd Vores paraplyorganisation hedder ikke Spejdernes Fællesråd men Børne- og ungdomsorganisationernes Fællesråd. Daglig tale Fællesrådet. Vedr. navn for det ny udvalg. Fællesråd for Idræt og Fritid kan nemt skabe forvirring når vores paraplyorganisation i daglig tale bliver kaldt for Fællesrådet. Er der muligt at finde på et andet navn? En mulighed er at vi skifter navn til BUS Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. Det bruger man flere andre steder i Danmark. (Det var kommunen, der i sin tid bad os om ikke at hedde Samrådet, men Fællesrådet, for at kunne skelne mellem os og Kulturelt Samråd). Forslag 1: Vi støtter forslaget som beskrevet i høringen. 2: Folkeoplysningens Samråd i Helsingør kommune 1) Vi finder at det ikke nødvendigvis behøver at være formanden for f.eks. Folkeoplysningens Samråd, som sidder i rådet, men blot en udpeget repræsentant, ligesom suppleanten bør kunne deltage ved forfald, således at de enkelte områder altid er repræsenteret ved møderne. 2) De politiske repræsentanter bør have stemmeret, da det styrker værdien af rådets udtalelser og fordi det forpligtiger til større engagement og mødedeltagelse. 3) Rådet bør selv vælge sin formand og næstformand. 4) Vi forventer at rådet får delegeret beslutningskompetencen til fordeling af tilskud til det folkeoplysende foreningsarbejde, ud fra de af byrådet og fagudvalget afstukne rammer og retningslinjer, ligesom vi i øvrigt forventer at samtlige opgaver som i Folkeoplysningsloven er tillagt Byrådet bliver delegeret til Fællesrådet. 3: Handicaprådet Handicaprådet har med tilfredshed noteret, at handicapidrætten er repræsenteret i Idrætsrådet. Handicaprådet vil foreslå, at handicapidræt også nævnes i koordineringen mellem breddeidræt og eliteidræt, jfr. 5. pkt. under pkt Ældrerådet Ældrerådet ønsker indsigt og viden om fordeling af pengene på idræts- og fritidsområdet, idet alle statistikker viser, at ca. 50% af alle ældre dyrker en eller anden form for bevægelse/motion. 5. Forenings- og Fritidsudvalget Forenings- og Fritidsudvalget noterede sig forskellene i interesseorganisationernes høringssvar og anbefaler, at flest mulige kompetencer til fordeling af tilskud til det folkeoplysende uddelegeres i en fremtidig model for brugerinddragelse.

229 6. Helsingør Sports Union HSU ønsker og foreslår en forenklet og mere synlig ledelse, organisering og administration af idrætten i Helsingør kommune, med en tæt tilknytning og forankring til de enkelte idrætsudøvere og -ledere i kommunen. HSU finder derfor ikke at forslaget om nedlæggelse af FFU og samtidig oprettelse af 3 nye råd Fællesråd for Idræt og Fritid, Idrætsråd og Kulturelt Samråd, tilgodeser idrættens behov og ønsker, men derimod vil skabe yderligere afstand, ugennemskuelighed og bureaukrati. HSU vil i stedet for oprettelse af FIF foreslå, at der efter behov afholdes dialogmøder mellem alle interessenterne på idræts- og fritidsområdet i kommunen, samt at udviklingspuljen deles mellem organisationerne, eller alternativt placeres i Idrætsrådet. Såfremt oprettelse af FIF fastholdes, foreslås det at antallet af rådets repræsentanter fastsættes demokratisk i forhold til organisationers medlemsantal, samt at formandsskabet går på skift mellem organisationerne. I forhold til Idrætsrådets arbejdsfelt vil vi foreslå at Idræts- og Sundhedsudvalget uddelegere flest mulige kompetencer og midler til Idrætsrådet, således at udvalget fremover primært arbejder politisk, organisatorisk og strategisk. Dernæst vil vi foreslå at Idrætsrådet arbejdsfelt også omfatter: De under FIFs nævnte arbejdsfelter og områder, Høringsret i alle kommunens politikker og planer, som vil/kan få betydning for idrættens og foreningernes vilkår, rammer og udvikling i kommunen. At fremme idrætsforeningernes aktiviteter i ind- og udland At synliggøre idræt, idrætsudøvere og idrætsforeninger på lokalt-, nationalt- og internationalt plan. I forhold til Idrætsrådets medlemmer, valg/udpegning m.v. foreslår vi, at der udpeges 12 medlemmer således: 4 repræsentanter fra idrætsforeninger, som udpeges af HSU og hvoraf 1 person repræsentere foreninger med handicapidræt 3 repræsentanter fra satsningsidrætterne indenfor elite-/talentudvikling, valgt blandt disse 2 repræsentanter fra Helsingør Byråd (medlemmer af ISU) uden stemmeret 1 repræsentant med indsigt i erhvervs- og økonomiforhold - udpeget af ISU 1 repræsentant fra Idrætslinjen/HEA uden stemmeret 1 repræsentant fra Helsingør Kommunes Idrætsanlæg uden stemmeret Idrætsrådets medlemmer udpeges hvert 4 år og valgperioden følger byrådsperioden fra den 1. januar Afslutningsvis kan vi oplyse at vi ikke anser det fremsendte forslag, som et forslag om nedlæggelse af HSU, samt at der forsat er et politisk ønske om en samarbejds- og sparringspartner, i form af en paraply- og interesseorganisation, der samler og repræsentere alle idrætsudøvere og -foreninger i Helsingør Kommune. For HSU (og de øvrige interesseorganisationer) er det essentielt, at der i ny organisering forsat tildeles HSU et uændret administrationstilskud fra kommunen, samt bemyndigelse til at uddele og administrere udvalgte puljemidler, f.eks. materiale-puljen, som gennem årene har hjulpet et utal af foreninger, der ikke har kunnet tilgodeses via kommunens almindelige regler/driftsbestemmelser, og hvor puljens midler i mange tilfælde har skabt en masse merværdi, bl.a. igennem frivilligt arbejde i foreningerne.

230 HSU ønsker, at der efter de første 3 år af idrætsrådets virke iværksættes en evaluering af rådets arbejde således at eventuelle tilpasninger, justeringer og ændringer i idrætsrådet skal kunne ske med virkning fra den 1. januar 2018, herunder skal det vurderes om der fortsat skal udpeges til rådet eller om der skal være et egentligt valg til den efterfølgende periode. HSU vil gerne drøfte forslaget og vores høringssvar på et ISU møde, og vil i øvrigt gerne have hele vores høringssvar som bilag til ISU s dagsorden. 7. Elite 3000 Elite 3000 har gennem fælles forslag med HSU foreslået en fokuseret og enkel organisering af det fremtidige idrætsområde til gavn for og støtte til kommende og nuværende eliteidræts udøvere. Elite 3000 mener ikke, at det fremlagte forslag fra ISU opfylder disse kriterier ved oprettelse af 3 nye råd Fællesråd for Idræt og Fritid, Idrætsråd og Kulturelt Samråd. Elite 3000 mener, at denne foreslåede organisering medfører et utilsigtet bureaukrati som vil betyde, at der ikke sker en styrkelse af samarbejdet omkring udviklingen af de enkelte atleter i de enkelte foreninger. Vi noterer os, at der i det fremsendte forslag ikke inddrages kompetencer fra det nuværende Elite Derimod er den fremtidige repræsentation for eliteidrætten baseret på 2 repræsentanter fra de 5 satsningsidrætter indenfor talentudvikling (Håndbold, fodbold, tennis, svømning og tennis). Derved låses satsningsområderne for eliteudvikling til netop disse 5 idrætsgrene. Uden hensyntagen til andre upcoming idrætsgrene. En problematik som Elite 3000 gennem årene har været kritiseret for, men løst ved fordeling af midler til andre eliteidrætsgrene/idrætsudøvere Det er efter vores overbevisning ikke hensigtsmæssigt, at eliteidrætten fremover ikke repræsenteres af organisationen Elite En organisation som optræder neutralt og rationelt i forhold til alle idrætsgrene med eliteambitioner. Den foreslåede model indeholder risikoen for, at de 2 repræsentanter for eliten vil komme i loyalkonflikt i forhold til trufne beslutninger og egen idrætsgren. Afslutningsvis undrer det os, at Elite 3000 er skrevet ud af det fremsendte forslag. I sammenhæng med beslutningen om fratagelsen af de økonomiske midler som Elite 3000 hidtil har administreret, tager vi dette som udtryk for Idræts- og Sundhedsudvalget ikke ønsker at udnytte de kompetencer som er samlet i Elite 3000? Dette er beklageligt i forhold til de erfaringer og kompetencer som gennem årene er samlet under Elite Kompetencer som både omfatter sportslige erfaringer, generel viden om eliteidræt, administration af tilskud, organisatorisk udvikling og økonomisk styring af eliteklubber. Elite 3000 er fortsat til disposition for uddybning af nærværende eller diskussion af andre løsningsmodeller.

231 Bilag: 8.2. Forslag 1 brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85250/13

232 Forslag 1. Der etableres et lovpligtigt 35, stk. 2 udvalg benævnt Fællesråd for Idræt og Fritid (FIF) samt et selvstændigt brugerråd for Idrætsområdet benævnt Idrætsrådet Fællesråd for Idræt og Fritid Rådet består af 7 repræsentanter fra følgende områder: Formand og næstformand for Idrætsrådet Formand fra Spejdernes Fællesråd Formanden fra aftenskolernes Samråd Repræsentant fra kulturelle- og øvrige foreninger 2 repræsentanter fra Helsingør Byråd uden stemmeret Der udpeges en suppleant fra hvert område. Rådets opgaver i forhold til Folkeoplysningsloven er bl.a. omfattet af Idræts- og sundhedsudvalgets fagområde: Faciliteter til det folkeoplysende foreningsarbejde (høres om retningslinjer, etablering/ ombygninger af faciliteter). Tilskud til det folkeoplysende foreningsarbejde (høres om tilskudsregler) Høres vedr. brugerinddragelse (politik) Budget og regnskab for området (høres) Fællesrådet for Idræt og Fritids arbejdsfelt er at fremme og udvikle medlemsforeningernes aktivitetsmuligheder i kommunen. at styrke samarbejdet mellem medlemsforeningerne. at varetage medlemsforeningernes interesser over for offentlige myndigheder og andre samarbejdspartnere. at behandle ansøgninger til udviklingspuljen. Rådet mødes minimum to gange årligt og kan invitere eksterne fagpersoner i forbindelse med behandling af særlige temaer.

233 1.2. Idrætsrådet Rådet består af 8 repræsentanter fra følgende områder: 2 repræsentanter fra de 5 satsningsidrætter indenfor talentudvikling, hvoraf 1 person repræsenterer håndbold og fodbold og 1 person repræsenterer tennis, svømning og tennis. 3 repræsentanter fra øvrige idrætsforeninger, hvoraf 2 personer udpeges af den til enhver tid eksisterende paraplyorganisation (HSU) og 1 person, der repræsenterer foreninger med handicapidræt på programmet og med anbefaling fra Dansk Handicap Idræt Forbund. 1 repræsentant med indsigt i erhvervs og økonomiforhold udpeget af områdets til enhver tid eksisterende fagudvalg (Idræts- og Sundhedsudvalget). 1 repræsentant fra Idrætslinjen/Helsingør Eliteidræts Akademi - uden stemmeret 1 repræsentant fra Helsingør Kommunes Idrætsanlæg Idrætsrådets arbejdsfelt varetage idrætsforeningernes interesser overfor kommunen og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere. medvirke til at fremme og udvikle idrætslivet bredde såvel som elite i Helsingør Kommune. arbejde for at skabe de bedst mulige rammer fysiske såvel som økonomiske for idrætsforeninger i Helsingør Kommune. forestå uddeling af støtte fra kommunale puljer til idrætsforeningerne efter aftale med Helsingør Kommune. koordinering mellem breddeidræt og eliteidræt. indstillingsret i forhold til uddeling af støtte til Helsingør Kommunes eliteidrætsklubber. styrke sammenholdet mellem idrætsforeninger i Helsingør Kommune. deltage i FIF s møder ved formand og næstformand. høringsret i forbindelse med revision af Idræts- og Fritidspolitikken. koordinere træner-, leder- og instruktøruddannelse. koordinere klubudviklingsforløb. uddeling af diverse idrætspriser i forbindelse med Sports Galla og lign.

234 Bilag: 8.3. Vedtægter - Idrætsråd - vers. 3.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93898/13

235 Idrætsrådet Vedtægter 1 Lovgrundlag og formål I henhold til folkeoplysningslovens 35, stk. 2 nedsættes et særligt brugerudvalg for idrætsområdet i Helsingør kommune, benævnt Idrætsrådet. Rådets formål er, at rådgive det til enhver tid siddende fagudvalg i idrætspolitiske spørgsmål samt fremme synspunkter mellem idrætsforeninger og fagudvalg om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører bredde- og eliteidræt. Rådet skal endvidere styrke samarbejdet mellem breddeidræt og eliteidræt samt fremme indsatser og initiativer indenfor idrætsområdet jf. Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik. 2 Sammensætning og konstituering Idrætsrådet består af 12 udpegede medlemmer fra følgende områder: 4 repræsentanter fra idrætsforeninger, som udpeges af den til enhver tid eksisterende interesseorganisation, hvoraf 1 person repræsenterer foreninger, der også har handicapidræt som aktivitet. 3 repræsentanter fra eliteidrætsklubber, hvoraf 2 repræsenterer de nuværende satsningsidrætter indenfor talentudvikling og 1 person repræsenterer andre idrætsgrene med eliteniveau alle udpeget af det til enhver tid siddende fagudvalg. 1 repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold, udpeget af det til enhver tid siddende fagudvalg. 1 repræsentant fra Idrætslinjen/Helsingør Eliteidræts Akademi uden stemmeret Lederen af Helsingør Kommunes Idrætsanlæg uden stemmeret 2 repræsentanter fra Helsingør Byråd udpeget blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg uden stemmeret. Udpegning til Idrætsrådet sker for en 2-årig periode. Udpegningen finder sted senest 1. marts i lige år. Idrætsrådet fungerer indtil udgangen af den måned, hvor en ny udpegning har fundet sted. Såfremt et medlem af Idrætsrådet ikke længere repræsenterer det område, vedkommende er udpeget for eller af anden årsag udtræder af Idrætsrådet, udpeger den pågældende interesseorganisation eller fagudvalg et nyt medlem snarest muligt. Udpegningen skal dog ske senest 3 måneder efter udtrædelsen. Idrætsrådet vælger selv sin formand og næstformand, dog kan de ikke repræsentere samme område. Formandsposten går på skift hvert andet år mellem én af breddeidrættens- eller eliteidrættens repræsentanter. Idrætsrådet kan til enhver tid nedsætte arbejdsgrupper, der særskilt arbejder for at fremme og koordinere indsatser og initiativer inden for hhv. eliteidræt og breddeidræt. 3 Kompetencer og opgaver Idrætsrådet har status af rådgivende organ og høringspart i sager af særlig betydning for såvel breddeidræt som eliteidræt. Rådet kan på udvalgte områder træffe beslutning om og udføre opgaver, der er tillagt rådet inden for de rammer og retningslinjer, der er fastlagt af det til enhver tid siddende fagudvalg.

236 Idrætsrådet har til opgave, at: agere høringspart i politikker og planer med særlig betydning for idrætsområdet stille forslag til konkret udmøntning af aktivitets- og materialetilskud tilknyttet idrætsområdet. stille forslag til fordeling af støtte til eliteidræt- og talentudvikling i forhold til Helsingør Kommunes elitestøttekoncept. understøtte en fælles strategi for talentudvikling i samarbejde med skole og uddannelsesinstitutioner understøtte og beslutte klubudviklingsforløb understøtte og beslutte uddannelsesforløb for trænere, instruktører og ledere udvikle idéer med fokus på idræt, foreningsliv og sundhedsfremme deltage med repræsentanter i Idræts- og Fritidsforum deltage i komité for uddeling af idrætspriser i forbindelse med Sportsgalla fremme mulighederne for frivillig hjælp til større idrætsbegivenheder 4 Møder og arbejdsform Idrætsrådet afholder minimum 4 møder om året, der placeres hensigtsmæssigt i forhold til rådets formål og opgaver. Møderne er ikke offentlige og medlemmerne har tavshedspligt i det omfang det følger af lovgivning. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og udsender senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt på dagsordenen, skal dette meddeles formanden senest 14 dage før mødet afholdes. Formanden er mødeleder og sikrer, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives af mødets deltagere. Referat fra møderne udsendes senest 8 dage efter mødets afholdelse Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis formanden ikke er til stede, er næstformandens stemme afgørende. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst 5 stemmeberettigede medlemmer er til stede. Idrætsrådet kan beslutte, at andre personer end rådets medlemmer kan deltage i rådets møder i det omfang, der er behov for det og inden for det afsatte budget til mødevirksomhed. Udgifter til mødeafholdelse m.v. afholdes af Helsingør Kommune, der ligeledes varetager sekretariatsfunktionen, så som offentliggørelser af rådets dagsordener og godkendte referater. Klage over Idrætsrådets beslutninger kan inden 4 uger fra beslutningens meddelelse, indbringes for det til enhver tid siddende fagudvalg af de personer, initiativtagere, foreninger og myndigheder, som beslutningen vedrører. 5 Ikrafttrædelse og ændringer Nuværende vedtægter er vedtaget af Byrådet i Helsingør Kommune den xx.xx.xxxx Ændringer i vedtægterne kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra Idrætsrådet og vedtagelse sker efter almindelig regler for kommunale beslutninger og kræver kun én behandling i byrådet. Som stifter: Dato:

237 Bilag: 8.4. Vedtægter - Idræt og Fritidsforum - vers. 3.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93896/13

238 Idræts- og Fritidsforum Vedtægter 1 Lovgrundlag og formål I henhold til folkeoplysningslovens 35, stk. 2 nedsættes et brugerudvalg benævnt Idræts- og Fritidsforum. Udvalgets formål er, at rådgive det til enhver tid siddende fagudvalg i spørgsmål vedrørende den frie folkeoplysende virksomhed samt fremme synspunkter om det samlede idræts- og fritidslivs ønsker og behov. Udvalget skal endvidere styrke samarbejdet mellem idræts- og fritidslivets råd og interesseorganisationer samt fremme fælles indsatser og initiativer i foreningslivet jf. Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik. 2 Sammensætning og konstituering Idræts- og Fritidsforum består af 7 udpegede medlemmer fra følgende områder: 2 medlemmer fra Idrætsrådet 1 medlem fra Børne- og Ungeorganisationernes Fællesråd 1 medlem fra Folkeoplysningens Samråd 1 repræsentant fra kulturelle- og øvrige foreninger 2 medlemmer fra Helsingør Byråd udpeget blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg uden stemmeret Udpegning til Idræts- og Fritidsforum foretages af de respektive råd indenfor folkeoplysningslovens område. En repræsentant fra folkeoplysende foreninger, der ikke er tilknyttet et råd eller interesseorganisation, udpeges af det til enhver tid siddende fagudvalg. Der udpeges desuden en suppleant fra hvert råd eller område, som indtræder i Idræts- og Fritidsform. Hvis et medlem ønsker at udtræde eller melder afbud til et møde indkaldes suppleanten. Udpegning til Idræts- og Fritidsforum sker for en 2-årig periode. Udpegningen finder sted senest 1. marts i lige år. Idræts- og Fritidsforum fungerer indtil udgangen af den måned, hvor en ny udpegning har fundet sted. Idræts- og Fritidsforum vælger selv sin formand og næstformand, dog kan de ikke repræsentere samme område. Formandsposten går efter hvert andet år på skift mellem interesseområderne. 3 Kompetencer og opgaver Idræts- og Fritidsforum har status af rådgivende organ og høringspart i væsentlige sager af betydning for idræts- og fritidsområdets virke. Udvalget kan i særlige tilfælde træffe beslutning om og udføre opgaver, der er tillagt udvalget inden for de rammer og retningslinjer, der er fastsat af Byrådet. Idræts- og Fritidsforum er høringspart i og kan stille forslag til: ændringer, udvikling samt udmøntning af Idræts- og Fritidspolitikken budget samt fordeling af beløbsrammer for idræts- og fritidsområdet de overordnede rammer for fordeling af tilskud, herunder gebyrordning de overordnede rammer for fordeling og udlån af kommunale lokaler

239 Idræts- og Fritidsforum kan træffe beslutning om: tildeling af støtte fra den lovpligtige udviklingspulje til foreninger og selvorganiserede grupper indsendelse af foreningsindberetning afgrænsning mellem folkeoplysningslovens to foreningstyper godkendelse af foreninger jævnfør bestemmelserne i folkeoplysningsloven 4 Møder og arbejdsform Idræts- og Fritidsforum afholder minimum 2 møder om året, der placeres hensigtsmæssigt i forhold til brugerudvalgets formål og opgaver. Møderne er ikke offentlige og medlemmerne har tavshedspligt i det omfang det følger af lovgivning. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og udsender senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt på dagsordenen, skal dette meddeles formanden senest 14 dage før mødet afholdes. Formanden er mødeleder og sikrer, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives af mødets deltagere. Referat fra møderne udsendes senest 8 dage efter mødets afholdelse Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis formanden ikke er til stede, er næstformandens stemme afgørende. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 3 stemmeberettigede medlemmer er til stede. Idræts- og Fritidsforum kan beslutte, at andre personer end udvalgets medlemmer kan deltage i udvalgets møder i det omfang, der er behov for det og inden for det afsatte budget til mødevirksomhed. Udgifter til mødeafholdelse m.v. afholdes af Helsingør Kommune, der ligeledes varetager sekretariatsfunktionen, så som offentliggørelser af udvalgets dagsordener og godkendte referater. Medlemmer af Idræts- og Fritidsforum modtager diæter og befordringsgodtgørelse efter regler i lov kommuners styrelse. Klage over Idræts- og Fritidsforums beslutninger kan inden 4 uger fra beslutningens meddelelse, indbringes for det til enhver tid siddende fagudvalg af de personer, initiativtagere, foreninger og myndigheder, som beslutningen vedrører. 5 Ikrafttrædelse og ændringer Nuværende vedtægter er vedtaget af Byrådet i Helsingør Kommune den xx.xx.xxxx Ændringer i vedtægterne kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra Idræts- og Fritidsforum og vedtagelse sker efter almindelig regler for kommunale beslutninger og kræver kun én behandling i byrådet. Som stifter: Dato:

240 Bilag: 9.1. Breddeidrætskommune Helsingør Kommune pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96772/13

241 Side 1 1. Kommunens navn: Helsingør Kommune 2. Projektnavn: Idræt der flytter noget 3. Oversigt over delprojekter i ansøgningen, med oplistning af hvilke udfordringer, som Breddeidrætsudvalget identificerede i rapporten Idræt for alle, der søges adresseret: Fitdeal Helsingør Fitdeal Helsingør er et idrætstilbud, der giver borgerne mulighed for at kombinere et fleksibelt arbejds- og privatliv med ønsket om at dyrke idræt i foreningsregi. Målgruppen er primært voksne mellem år, men også ældre borgere vil med fordel kunne profitere af tilbuddet. Fitdeal Helsingør imødegår en af de største udfordringer i forhold til at skabe et udbud af økonomisk tilgængelige, fleksible idræts- og motionstilbud, som samtidig kan dyrkes i fællesskab. Det vil sige en kombination af frihed særligt i forhold til tidspunkter og tryghed i forhold til at indgå i et socialt, motiverende netværk omkring den enkelte aktivitet. En anden udfordring som Fitdeal Helsingør tager livtag med er det faktum, at idrætsforeningerne gennem sin elitesatsning og talentudvikling ofte har svært ved at rumme de unge, der bare ønsker at dyrke deres idræt for at have det sjovt sammen med vennerne og komme i form. Mange teenagere prioriterer derfor i stigende grad aktiviteter på egen hånd eller mere fleksible aktiviteter hos kommercielle udbydere, hvis de da ikke helt vælger idræt og motion fra. Fitdeal Helsingør kan med sine sociale, sjove og fleksible tilbud være med til at fastholde denne gruppe af unge. Fitdeal Helsingør har som et af sine mål i den treårige periode at indgå i et partnerskab med Erhvervsskolen Nordsjælland for herigennem at adressere denne særlige udfordring, at de unge, som ikke har idræt på skemaet i forbindelse med deres ungdomsuddannelse, generelt er mindre fysisk aktive end jævnaldrende unge i gymnasieskolerne. Natur der Bevæger Natur der Bevæger fokuserer på aktiviteter, der tager udgangspunkt i de store naturområder, der er i Helsingør Kommune. Målgruppen er børn på 6-16 år og deres familier, i særdeleshed inaktive og ressourcesvage børn. Idræt spiller stadig en stor rolle i børns hverdag, men børn er i dag generelt mindre fysisk aktive end tidligere, og mange lever ikke op til de sundhedsmæssige anbefalinger om mindst en times fysisk aktivitet om dagen. Desuden er flere og flere skolebørn overvægtige. I Helsingør Kommune er godt 22 % af de unge der forlader folkeskolen overvægtige. Jf. Sundhedsprofil 2010 for Helsingør Kommune. Idræt i fritiden kan altså ikke alene kompensere for bortfaldet af fysisk aktivitet i børns hverdag,

242 Side 2 og Natur der Bevæger er netop et supplement til idrætstilbuddene i børns fritidsliv. Desuden imødegår Natur der Bevæger den udfordring at især yngre børn er afhængige af forældre og omgivelser i forhold til mulighederne for at komme til og fra idræt. Fitness Bold Fitness Bold er et effektivt og socialt idræts- og motionstilbud. Det er fleksibelt og let tilgængeligt i sin organisationsform og tager det bedste fra to verdener ved at kombinere holdboldspil i foreningsregi med fitness-sportens fleksibilitet. Målgruppen er primært kvinder og mænd i alderen 50+. Fitness Bold imødegår den udfordring det er, at fastholde borgerne i idrætten, når de får skader eller et dårligere helbred. En stor andel er allerede meget aktive, men omkring 30 procent dyrker aldrig sport eller motion, og for disse idrætsuvante grupper har fysiske barrierer stor indflydelse på deres fravalg af idræt. Det er derfor en udfordring for udbydere af idræt at have tilbud, der tilgodeser skader eller tager højde for deltagere med dårlig grundform. I tråd hermed ligger desuden en udfordring i at stille skarpt på at udbyde aktiviteter, der kan forebygge de skader eller helbredsmæssige skavanker, som ofte indfinder sig i efterhånden som man bliver ældre. Forskningen viser bl.a., at holdboldspil på motionsplan kan anbefales som en del af behandlingen af bl.a. forhøjet blodtryk og diabetes, og har vist sig at være markant bedre end almindelige råd om sund og aktiv livsstil. Desuden har det vist sig holdboldspil reducerer risikoen for hjerte-kar sygdomme for årige ved at forøge konditallet og hjertefunktionen, forbedre fedtforbrændingen og reducere blodtryk, kolesterol og fedtprocent. Endvidere giver 16 ugers træning i holdboldspil utrænede kvinder uden boldspilerfaring markante forbedringer i hjertets struktur og funktion. I Helsingør Kommune lider 16 % af borgerne over 16 år af forhøjet blodtryk og ca. 60 % har en kronisk sygdom. Disse resultater er uafhængige af spillerens køn, alder, form og fodbolderfaring. Det er altså hverken niveauet eller antallet af spillere på banen, der er centralt for det helbredsmæssige udbytte af træningen. Det sammen har vist sig at gøre sig gældende i andre holdboldspil også. Sammenligner man de sundhedsmæssige effekter af holdboldspil med længere løbeture, styrketræning eller intervalløb, er holdboldspil den motionsform, som samlet giver det bedste resultat. Sidst men ikke mindst er det sjovt og socialt. Du skaber gode relationer på boldbanen, og undersøgelser viser, at det sociale element gør det lettere at holde fast i et holdboldspil end eksempelvis fitness eller løb. Derudover er oplevelsen af anstrengelserne lavere ved holdboldspil sammenlignet med kontinuerligt løb, intervalløb og styrketræning. Det føles med andre ord ikke så hårdt som alternativ motion. Familieidræt Familieidræt er en idrætsforening, der tilbyder idræt og motion som man som familie kan gå til sammen, og som giver både store og små en sjov og anderledes oplevelse hver gang. Målgruppen er børnefamilier med børn fra 2-10 år. Familieidræt imødegår herved den helt store udfordring, at forældre især nybagte forældre - vælger idrætten fra. Familieidræt vil kunne medvirke til at minimere perioden med fuldstændigt fraværd fra idræt og motion.

243 Side 3 Familieidræt appellerer desuden til de forældre, der står ved sidelinjen og ser passivt til, mens deres børn dyrker idræt - når de i stedet sammen kan få en time med sjove aktiviteter, familiesamvær og sved på panden. Forældre behøver for ikke længere vælge deres børn idrætsdeltagelse til på bekostning af deres eget aktive idrætsliv. Idræt på toppen et partnerskab mellem skole og idrætsforening Idræt på toppen er et aktivitetspartnerskab mellem skoler og idrætsforeninger i Helsingør Kommune, hvor idrætsforeninger stiller med instruktører til aktivitetstimerne jf. den nye folkeskolereform. Idrætsaktiviteterne tilrettelægges i tæt samarbejde med de 3 skolers idrætslærere. Idrætsaktiviteterne på 2. og 5. klassetrin skal have fokus på grundmotoriske forløb i gymnastik og atletik. På 8. klassetrin skal der være fokus på de færdige idrætsdiscipliner/-spil inden for boldspil og holdsport. Målgruppen er børn og unge på 2., 5. og 8. klassetrin. Børn i alderen 7-12 år er i høj grad afhængige af deres omgivelser, hvis de ønsker at deltage i idræt. Udbuddet af idræt i skolen, SFO en og fritidsklubben, hvor børnene tilbringer hovedparten af deres hverdag, spiller derfor en væsentlig rolle for deres idrætsdeltagelse. Partnerskaber mellem skolen og idrætsforeningerne adresserer desuden den udfordring det er, at skabe sammenhæng og overgang mellem de organisatoriske rammer for børns idræt, ikke mindst når det gælder de inaktive, ressourcesvage børn og unge. Idræt på toppen imødegår endvidere at foreningsidrætten ikke alene kan kompensere for, at børn er mindre fysisk aktive i deres hverdag end tidligere. Ved at udvikle overordnede strukturelle tiltag som supplement til idrætstilbuddene i børns fritidsliv er Idræt på toppen medvirkende til at udvikle sunde idræts- og motionsvaner. Breddeidrætskoordinator Helsingør Kommune opretter pr. 1. januar 2014 en funktion som breddeidrætskoordinator, som vil være ansvarlig for delprojekternes fremdrift og endelige forankring. 4. Samlet ansøgt beløb fra kommunens side samt kommunens egenfinansiering (fordelt på henholdsvis 2014, 2015 og 2016): Helsingør Kommune ansøger samlet Kulturministeriet om kr ,00 over en treårig periode I alt Helsingør Kommune kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Ansøgt Kulturministeriet kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Fitdeal Helsingør.dk kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00

244 Side 4 Natur der bevæger kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Fitness Bold kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Familieidræt kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Idræt på toppen kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Breddeidrætskoordinator kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Revision kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00

245 Side 5 5.A. Titel på delprojekt Fitdeal Helsingør 5.B. Kortfattet projektbeskrivelse Fitdeal Helsingør er et idrætstilbud, der giver borgerne mulighed for at kombinere et fleksibelt arbejds- og privatliv med ønsket om at dyrke idræt i foreningsregi. Fitdeal Helsingør bygger udelukkende på det frivillige foreningsliv, og samtlige aktiviteter gennemføres på eksisterende foreningshold. Fitdeal Helsingør er en internetbaseret aktivitetsplatform, som formidler idrætsforeningernes aktiviteter til de tilmeldte brugere via s og nyhedsbreve. Brugerne køber herigennem plads på eksisterende foreningshold, som derved bliver fyldt op. Fitdeal Helsingør henvender sig målrettet til den store gruppe af borgere mellem 16 og 40 år der på grund af uddannelse, familieliv og karriere mv. ikke har mulighed for at gøre brug af foreningsidrættens traditionelle tilbud med træning to gange om ugen og kamp i weekenden. 5.C. Overordnede mål for delprojektet At skabe flere aktive voksne borgere i Helsingør Kommune At tilbyde et fleksibelt idrætstilbud til voksne borgere i Helsingør Kommune At understøtte et mangfoldigt idrætsliv At præsentere en markedsføringsplatform for Helsingør Kommunes idrætsforeninger At udnytte ledige hal- og banetider 5.D. Konkrete effektmål for delprojektet, samt hvordan man ønsker at måle på det (kvantitative mål). 60 forskellige udbudte aktiviteter i alt fordelt med 30 i 2014, 20 mere i 2015 og yderligere 10 i Samarbejdsaftaler med 75 idrætsforeninger i alt fordelt med 40 i 2014, 20 mere i 2015 og yderligere 15 i gange har en borger deltaget på en foreningsaktivitet via Fitdeal Helsingør 300 i 2014, 600 i 2015 og 900 i borgere er tilmeldt Fitdeal Helsingørs nyhedsbrev fordelt med 800 i 2014, 400 mere i 2015 og yderligere 300 i % af Helsingør Kommunes ansatte er en del af Fitdeal Helsingørs brugernetværk Samarbejdsaftaler med 8 lokale virksomheder. Samarbejdsaftaler med Erhvervsskolen Nordsjælland, Helsingør Gymnasium og Espergærde Gymnasium.

246 Side 6 5.E. Tidsplan for delprojekt Januar 2014 Implementering og oplæring i Fitdeal Helsingør.dk Februar 2014-juni 2014 Tour de Force i Helsingør Kommune/opbygning af foreningsnetværk og brugerdatabase. Helsingør Kommunes ansatte tilbydes aktiviteter via Fitdeal Helsingør. August 2014-december 2014 Fortsat udbygning af foreningsnetværk, brugerdatabase samt aktivitetsudbud. Samarbejdsaftale med Erhvervsskolen Nordsjælland. Januar 2015-december 2015 Fortsat udbygning af foreningsnetværk, brugerdatabase samt aktivitetsudbud. Samarbejdsaftale med 4 virksomheder i kommunen. Juni Status møde med projektaktører. Midtvejsevaluering. Januar 2016-december 2016 Fortsat udbygning af foreningsnetværk, brugerdatabase samt aktivitetsudbud. Samarbejdsaftale med yderligere 4 virksomheder. Juni 2016 Status møde med projektaktører. Slutevaluering påbegyndes. December 2016 Slutevaluering færdiggøres og offentliggøres 5.F. Budget for delprojekt I alt Fitdeal Helsingør.dk kr ,00 kr ,00 PR. o. lign. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Vedligehold og support kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 5.G. Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer) Viborg Idrætsråd (i implementeringsfasen) Helsingør Sports Union Helsingør Kommunes idrætsforeninger Helsingør Kommunes Industriforening Virksomheder i Helsingør Kommune Landsdækkende idrætsorganisationer Ungdomsuddannelserne i Helsingør Kommune 5.H. Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016? Fitdeal er en aktivitet, der foregår i foreningsregi. Enkeltaktiviteter foregår på allerede eksisterende hold i Helsingør Kommunes idrætsforeninger. Fitdeal Helsingør skal ikke booke loka-

247 Side 7 ler/faciliteter, ansætte trænere og instruktører eller oprette separate fitdealhold. Fitdeal Helsingør skal på sigt hvile i sig selv. D. 1. januar 2014 oprettes Helsingør Kommunes Idrætsråd. Rådet bliver opdelt i en arbejdsgruppe for hhv. breddeidræt og eliteidræt. Fitdeal Helsingør vil fra start af være et af arbejdsgruppen for breddeidræts ansvarsområder, og vil derfor være forankret her efter I. Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre? Breddeidrætskoordinatoren fører logbog over delprojekterne. Logbogen vil danne grundlag for et nyhedsbrev, der udkommer en gang i kvartalet samt for en midtvejsevaluering i sommeren Nyhedsbrevet sendes til samtlige brugere af Fitdeal Helsingør, idrætsforeninger, Helsingør Sports Union, samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner. Desuden vil nyhedsbrevet være tilgængelig på en række relevante hjemmesider samt ligge fremme på Helsingør Kommunes biblioteker. Helsingør Kommune vil tage initiativ til en regional konference, med det sigte dels at udbrede erfaringer fra de enkelte delprojekter og dels at oprette en regionalt netværk, hvor man på tværs af kommunegrænser mødes til videndeling og drøftelse af relevante temaer.

248 Side 8 6.A. Titel på delprojekt Natur der bevæger 6.B. Kortfattet projektbeskrivelse Natur der Bevæger fokuserer på aktiviteter, der tager udgangspunkt i de mange naturområder, der er i Helsingør Kommune. DGI Nordsjælland står får implementeringen af Natur der Bevæger i Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes breddeidrætskoordinator er kontaktperson og bølgebryder i forhold til faciliteter, tilladelser, godkendelser samt kontakt til skoler, institutioner, anlæg og boligselskaber. Aktiviteterne retter sig primært mod inaktive og ressourcesvage børn i alderen 6-16 år og deres familier. Desuden henvender Natur der Bevæger sig til frivillige ledere og instruktører i Helsingør Kommunes motions- og friluftsforeninger. Herudover vil Natur der Bevæger involvere inaktive voksne, besøgende og brugere af naturområder og pædagogisk fagpersonale (lærere, pædagoger og medhjælpere), hvor det er muligt. Natur der Bevæger skal implementeres i et eller flere grønne områder i Helsingør Kommune, hvor både urban geografi og store skov-, eng- og strandområder kan danne grundlag for at aktiviteterne. Aktiviteterne i Natur der Bevæger tilrettelægges med fokus på at understøtte strategier, politikker og eksisterende indsatser lokalt med afsæt i: Friluftslivsaktiviteter såsom havkajak, mountainbike, klatring, o-løb mm. Naturformidlingsaktiviteter, som kombinerer sundhed og bevægelse for institutioner og skoler i Helsingør Kommune. Uddannelse af foreningsinstruktører, som derefter afholder aktiviteter i natur og friluftsliv. Udvikling af eksisterende foreninger, der har eller ønsker at have aktiviteter indenfor natur og friluftsliv. 6.C. Overordnede mål for delprojektet At gøre natur og friluftsliv til en integreret del af børns hverdag i tæt samarbejde med det frivillige foreningsliv. At bidrage til øget livskvalitet og trivsel hos børn og voksne gennem natur og friluftsliv og sunde fællesskaber. At udvikle friluftsaktiviteter målrettet børn og unge, børnefamilier med særligt fokus på ressourcesvage og inaktive børn og unge og deres familier. At etablere nye aktive fællesskaber indenfor friluftsliv.

249 Side 9 6.D. Konkrete effektmål for delprojektet, samt hvordan man ønsker at måle på det (kvantitative mål). 300 børn og unge fra skoler og institutioner har deltaget i aktiviteter i løbet af projektperioden 50 børn fra ressourcesvage og sårbare grupper, herunder inaktive børn og unge har deltaget i aktiviteter i løbet af projektperioden 8 foreningsinstruktører der vil arbejde med natur og friluftslivsaktiviteter er uddannet 200 besøgende har deltaget i aktiviteter arrangeret af Natur der Bevæger Inddragelse af uddannelsesinstitutioner i nabokommuner samt Sverige. Praktikanter herfra har bidraget til en øget kvalitet i projektets aktiviteter. Det forventes at min. 5 studerende og frivillige har involveret sig i projektet. 8 pædagogiske fagpersoner tilkendegiver at de er bedre rustet til at inddrage naturformidling og bevægelse i hverdagen efter at have fulgt naturvejlederens undervisning, herunder pædagogisk personale, der arbejder med udsatte børn. Mere end 200 frivillige timer er lagt i projektet. Min. 4 foreninger arbejder med målgruppen børn og unge med fokus på natur og friluftsliv. 1 netværk af instruktører, foreninger og udeskolelærere er etableret og der er skabt en parat hed til at deles om grej og faciliteter. 2 friluftsskoler er afholdt. 3 arrangementer henvendt til børnefamilier er afholdt under temaet; Børnene tilbage i naturen, naturen tilbage i børnene. 2 åbne forløb for unge inden for action præget friluftsliv er afholdt. Min. 1 udeskoleforløb er etableret Der er udviklet en elektronisk applikation der understøtter foreningsaktiviteter indenfor natur og friluftsliv, samt giver brugeren nem adgang til natur, viden og oplevelser. 6.E. Tidsplan for delprojekt Januar 2014 Nedsættelse af projektorganisation og udarbejdelse af projektbeskrivelse og handlingsplaner. Maj 2014 Planlægningsmøder med folkeskoler og institutioner Juni 2014 Samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner August 2014 Kick off arrangement skoleårets aktiviteter igangsættes November 2014 Status møde med projektaktører Januar 2015 Planlænging af den kommende sæsons aktiviteter April 2015 Status møde med projektaktører justering af aktiviteter August 2015 Skoleårets aktiviteter igangsættes

250 Side 10 November 2015 Status møde med projektaktører Januar 2016 Planlænging af den kommende sæsons aktiviteter April 2016 Status møde med projektaktører justering af aktiviteter August 2016 Slutevaluering påbegyndes samt aktiviteter igangsættes November 2016 Afslutningsarrangement for alle projektets aktører December 2016 Slutevaluering færdiggøres og offentliggøres 6.F. Budget for delprojekt I alt Natur der bevæger kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 6.G. Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer) DGI Nordsjælland Helsingør Kommunes privat- og folkeskoler Helsingør Kommunes skolefritidsordninger samt klubber Helsingør Sports Union Naturstyrelsen Naturcentret Nyruphus De sociale boligområder, der er en del af Den Boligsociale Helhedsplan Vapnagaard og Nøjsomhed Multiparken 6.H. Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016? Natur der bevæger forankres som en aktivitet i såvel skoleregi og institutionsregi som en del af aktivitetstimerne jf. den nye folkeskolereform. Der uddannes foreningsinstruktører, der skal være med til at sikre at aktiviteterne fortsætter i foreningsregi. Desuden inkluderes aktiviteter i den boligsociale helhedsplan for beboerne i de sociale boligforeninger i Helsingør Kommune. Aktiviteterne forankres i boligområderne som en del af de faste tilbud for beboerne og deres børn.

251 Side 11 D. 1. januar 2014 oprettes Helsingør Kommunes Idrætsråd. Rådet bliver opdelt i en arbejdsgruppe for hhv. breddeidræt og eliteidræt. Fitdeal Helsingør vil fra start af være et af arbejdsgruppen for breddeidræts ansvarsområder, og vil derfor være forankret her efter I. Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre? Breddeidrætskoordinatoren fører logbog over delprojekterne. Logbogen vil danne grundlag for et nyhedsbrev der udkommer en gang i kvartalet samt for en midtvejsevaluering i sommeren Nyhedsbrevet sendes til samtlige brugere på Natur der Bevæger, idrætsforeninger, Helsingør Sports Union, samarbejdspartnere og skoler og daginstitutioner. DGI Nordsjælland står desuden for udbredelsen af projektet i forhold til andre kommuner. Desuden vil nyhedsbrevet være tilgængelig på en række relevante hjemmesider samt ligge fremme på Helsingør Kommunes biblioteker. Helsingør Kommune vil tage initiativ til en regional konference, med det sigte dels at udbrede erfaringer fra de enkelte delprojekter og dels at oprette en regionalt netværk, hvor man på tværs af kommunegrænser mødes til videndeling og drøftelse af relevante temaer.

252 Side 12 7.A. Titel på delprojekt Fitness Bold 7.B. Kortfattet projektbeskrivelse Konceptet Fodbold Fitness har eksisteret et par år nu, og indtil videre har op imod 100 fodboldklubber på landsplan oprettet et eller flere Fodbold Fitnesshold. Det er et koncept, der har vist sig at scorer højt på alle fysiologiske parametre som en sund motionsform. Motionsboldspil er en yderst effektiv træningsform, der forbedrer deltagernes fysiske form og forebygger livsstilssygdomme. En lang række forskningsresultater bl.a. fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet har vist, at det ikke kun gør sig gældende inden for fodbold, men også for andre holdboldspil. Med Fitness Bold ønsker Helsingør Kommune at inkludere en række af kommunens andre holdboldspil eksempelvis håndbold, floorball, amerikansk fodbold. Fitness Bold skal være et træningstilbud til alle voksne mænd og kvinder, der ønsker en træningsform, der er både effektiv og social. Konceptet er enkelt og forsøger at tage det bedste fra to verdener ved at kombinere holdboldspil med fitness-sportens fleksibilitet. Fitness Bold baserer sig udelukkende på det frivillige foreningsliv. Holdene oprettes i eksisterende foreninger og deltagerne på Fitness Bold skal melde sig ind i den pågældende forening. Der er ikke nødvendigvis nogen træner, og holdet er ikke tilmeldt en turnering, hvilket gør det administrativt ment og overskueligt for foreningerne at tage Fitness Bold på programmet. Det er alt sammen med til at gøre træningen mere fleksibel, og det giver deltagerne mulighed for at træne på egne premisser. 7.C. Overordnede mål for delprojektet At tilbyde kronisk syge borgere i Helsingør Kommune let tilgængelig og attraktive idrætsog motionsaktiviteter At synliggøre forskellige muligheder for selv at kunne gøre en forskel i forhold til egen sundhed og helbred for kronisk syge borgere i Helsingør Kommune At koble forskellige videnskabelige perspektiver for at udvikle den mest effektive træning i relation til sundhedsfremme At formidle strategier for rekruttering og fastholdelse til og i Helsingør Kommunes idrætsforeninger At skabe grundlag socialt samvær og forpligtende fællesskab for en gruppe forenings- og idrætsuvante borgere i Helsingør Kommune

253 Side 13 7.D. Konkrete effektmål for delprojektet, samt hvordan man ønsker at måle på det (kvantitative mål). 10 idrætsforeninger 5 fodboldklubber, 4 håndboldklubber og 1 floorballklub. 18 Fitness Boldhold i alt 10 i fodbold, 6 i håndbold og 2 i floorbal. 13 herrehold og 5 kvindehold 2 KOL hold, 4 diabetes2 hold, 1 hold for psykisk udviklingshæmmede voksne. Et forbedret selvvurderet helbred (fysisk og mental) 200 nye medlemmer i 10 deltagne idrætsforeninger 2 Fitness Bold hold i de sociale boligområder 1 i Vapnagaard og 1 i Nøjsomhed 7.E. Tidsplan for delprojekt Januar 2014-februar 2014 Temaaften i samarbejde med Center for Holdspil og Sundhed. Klubbesøg hos klubber med holdboldspil. Marts 2014-juni 2014 Opstart af aktiviteter med udgangspunkt i fodbold i tæt samarbejde med DBU Sjælland. August 2014-december 2014 Yderligere Fitness Bold hold startes op. De sociale boligforeninger inkluderes m.h.p. opstart af hold. Januar 2015-december 2015 Fortsat udbygning af Fitness Bold. Januar 2015-marts 2015 Der startes hold i regi af Den Boligsociale Helhedsplan i hhv. Vapnagaard og Nøjsomhed. Juni Status møde med projektaktører. Midtvejsevaluering. August 2015-juni Yderligere Fitness Bold hold startes op i såvel foreningsregi og i de sociale boligområder. Juni 2016 Status møde med projektaktører. Slutevaluering påbegyndes. December 2016 Slutevaluering færdiggøres og offentliggøres 7.F. Budget for delprojekt I alt Opstartstilskud kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Pr. og lign. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Materialer og rekvisitter kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00

254 Side 14 7.G. Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer) Landsdækkende idrætsorganisationer Specialforbund inden for holdboldspil (fodbold, håndbold, floorball o. lign) Helsingør Sports Union Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet Holdboldspilklubber i Helsingør Kommune De sociale boligområder, der er en del af Den Boligsociale Helhedsplan Vapnagaard og Nøjsomhed Center for Børn, Unge og Familie Center for Job og Arbejdsmarked 7.H. Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016? Fitness Bold er en aktivitet, der foregår i foreningsregi enten i en idrætsforening eller en boligforening. Enkeltaktiviteter foregår på allerede eksisterende hold i Helsingør Kommunes idrætsforeninger. Fitness Bold skal ikke booke lokaler/faciliteter, ansætte trænere og instruktører eller oprette separate Fitness Bold hold. Fitness Bold skal på sigt hvile i sig selv. D. 1. januar 2014 oprettes Helsingør Kommunes Idrætsråd. Rådet bliver opdelt i en arbejdsgruppe for hhv. breddeidræt og eliteidræt. Fitdeal Helsingør vil fra start af være et af arbejdsgruppen for breddeidræts ansvarsområder, og vil derfor være forankret her efter I. Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre? Breddeidrætskoordinatoren fører logbog over delprojekterne. Logbogen vil danne grundlag for et nyhedsbrev der udkommer en gang i kvartalet samt for en midtvejsevaluering i sommeren Nyhedsbrevet sendes til samtlige brugere af Fitness Bold, idrætsforeninger, Helsingør Sports Union, andre samarbejdspartnere samt specialforbund. Desuden vil nyhedsbrevet være tilgængelig på en række relevante hjemmesider samt ligge fremme på Helsingør Kommunes biblioteker. Helsingør Kommune vil tage initiativ til en regional konference, med det sigte dels at udbrede erfaringer fra de enkelte delprojekter og dels at oprette en regionalt netværk, hvor man på tværs af kommunegrænser mødes til videndeling og drøftelse af relevante temaer.

255 Side 15 8.A. Titel på delprojekt Familieidræt Helsingør 8.B. Kortfattet projektbeskrivelse Familieidræt Helsingør er et idrætstilbud til børnefamilier, der gerne vil gå til idræt sammen, afprøve sjove aktiviteter og være sammen som familie på en hyggelig og anderledes måde. Erfaringerne viser, at mange nybagte forældre vælger idræt og motion fra alene af den grund, at de ikke kan passe det ind med det at blive forældre. Mange vælger at løbe eller svømme en tur, men de færreste dyrker deres idræt i en idrætsforening, og stort set ingen gør det sammen med deres børn. Familieidræt giver forældrene mulighed for, at dyrke deres idræt sammen deres børn, og samtidig være en del af en fællesskab med andre forældre og deres børn. Familieidræt stiftes som en almindelig idrætsforening i tæt samarbejde med Familieidræt i København, der har eksisteret siden Frivilligheden er et grundlæggende element i foreningen og det frivillige engagement vil været et bærende i Familieidræt. 8.C. Overordnede mål for delprojektet At tilbyde et fleksibelt og let tilgængeligt idrætstilbud i foreningsregi til børnefamilierne i Helsingør Kommune At understøtte et mangfoldigt idrætsliv At udnytte ledige hal- og banetider At tilbyder idræt og motion som man som familie kan gå til sammen At skabe et forpligtende socialt fællesskab for forældre og deres børn 8.D. Konkrete effektmål for delprojektet, samt hvordan man ønsker at måle på det (kvantitative mål). Forældreidræt Helsingør stiftes med aktiviteter i Helsingør, Hornbæk, Espergærde og Snekkersten 10 forskellige idræts- og motionsaktiviteter 200 medlemmer og 10 frivillige instruktører 8.E. Tidsplan for delprojekt Januar 2014-februar 2014 Indledende møder med forældregrupper, institutioner og skoler. Nedsættelse af projektgruppe.

256 Side 16 Marts 2014 Stiftende generalforsamling i Familieidræt Helsingør April 2014-juni 2014 De første aktiviteter startes op. August 2014-december 2014 Udbygning af antallet af aktiviteter. Større geografisk dækning i forhold til aktiviteter og faciliteter. Januar 2015-december 2015 Fortsat udbygning af aktiviteterne. Juni 2016 Status møde med projektaktører. Midtvejsevaluering. Januar 2016-december 2016 Fortsat udbygning af aktiviteterne. Familieidræt Helsingør indleder samarbejde med Fredensborg og Hillerød Kommuner m.h.p. opstart af lokale afdelinger af foreningen her. Juni 2016 Status møde med projektaktører. Slutevaluering påbegyndes. December 2016 Slutevaluering færdiggøres og offentliggøres 8.F. Budget for delprojekt I alt FamilieidrætHK.dk kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 PR. o. lign. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Mødevirksomhed kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Materialer og rekvisitter kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 8.G. Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer) Helsingør Sports Union Helsingør Kommunes Folke- og privatskoler Helsingør Kommunes daginstitutioner og dagplejetilbud Helsingør Kommunes Sundhedspleje Landsdækkende idrætsorganisationer Center for Børn, Unge og Familier Center for Dagtilbud og Skoler Familieidræt i København (Vesterbro, Nørrebro og Gentofte) 8.H. Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016? Familieidræt stiftes som en selvstændig idrætsforening. De enkelte aktiviteter foregår rundt om i hele Helsingør Kommune. Alternativt oprettes der familieidrætshold i eksisterende idrætsforeninger.

257 Side 17 8.I. Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre? Breddeidrætskoordinatoren fører logbog over delprojekterne. Logbogen vil danne grundlag for et nyhedsbrev der udkommer en gang i kvartalet samt for en midtvejsevaluering i sommeren Nyhedsbrevet sendes til alle medlemmer af Familieidræt Helsingør, idrætsforeninger, Helsingør Sports Union, samarbejdspartnere og skoler og daginstitutioner. Desuden vil nyhedsbrevet være tilgængelig på en række relevante hjemmesider samt ligge fremme på Helsingør Kommunes biblioteker. Helsingør Kommune vil tage initiativ til en regional konference, med det sigte dels at udbrede erfaringer fra de enkelte delprojekter og dels at oprette en regionalt netværk, hvor man på tværs af kommunegrænser mødes til videndeling og drøftelse af relevante temaer.

258 Side 18 9.A. Titel på delprojekt Idræt på toppen et partnerskab mellem skole og idrætsforening 9.B. Kortfattet projektbeskrivelse Idræt på toppen skal bygge bro mellem skoleidrætten og den organiserede dræt. Jf. den nye folkeskolereform, hvor der bl.a. står at der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved at kommunen forpligtes til at sikre et samarbejde vil Idræt på toppen være med til at skabe grundlag for et sådant samarbejde. Målet for idræt på toppen er bl.a. at få flere elever til at dyrke idræt i foreningerne. Derfor er det vigtigt, at skolens undervisning i specifikke idrætsgrene tilrettelægges i samarbejde med de lokale idrætsforeninger. I det omfang foreningerne er klar til det, vil trænere/instruktører fra foreningerne derfor kunne indgå i idrætsundervisningen samt i den understøttende undervisning. Tre skoler i en bydel indgår et partnerskab med en eller flere idrætsforeninger i lokalområdet. De lokale idrætsforeninger står idrætsaktiviteter i 2. klassetrin, 5. klassetrin samt 8. klassetrin i en periode i løbet af skoleåret. Desuden afviklet der en foreningsdag 2 gange i hvert skoleår, hvor eleverne besøger lokale idrætsforeninger. Idrætsaktiviteterne på 2. og 5. klassetrin skal have fokus på grundmotoriske forløb i gymnastik og atletik. På 8. klassetrin skal der være fokus på de færdige idrætsdiscipliner/-spil inden for boldspil og holdsport. Idrætsaktiviteterne leveres af idrætsforeningernes børnetrænere. Idrætsaktiviteterne tilrettelægges i tæt samarbejde med de 3 skolers idrætslærere. Idrætsforeninger samarbejder med de 3 lokale skoler om at styrke børnenes idrætsdeltagelse. Der planlægges et fælles kompetenceudviklingsforløb for lærere, pædagoger og børnetrænere. I selve idrætsundervisningen skal børnetrænerne indgå som undervisningsassistenter med særlig kompetencer i forhold til tekniktræning og grundtræning. Samtidig kan trænerne også indgå i den understøttende undervisning/den del af skoledagen, der omfatter motion og bevægelse, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Idræt på toppen er et modelprojekt i skoleårene 2014/15 og 2015/16. Idræt på toppen skal bredes ud i andre dele af Helsingør Kommune. 9.C. Overordnede mål for delprojektet At tilbyde idrætsaktiviteter som skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag i Helsingør Kommune At understøtte et mangfoldigt idrætsliv med udgangspunkt i elevernes læringsbehov At udnytte ledige hal- og banetider At de 3 skoler og de lokale idrætsforeninger oplever ligeværd og fælles forpligtelser over for elevernes læringsmål At styrke de faglige idrætsmæssige kundskaber og færdigheder hos eleverne At styrke sammenhængen mellem idræt og bevægelse At styrke samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger At geare de lokale idrætsforeninger til at arbejde struktureret med idræt i skolen på det idrætslige og ledelsesmæssige niveau. At højne det idrætsfaglige niveau via fælles efteruddannelse af SFO-pædagoger, idrætslærere og trænere

259 Side 19 At understøtte idrætsforeningers bestyrelsesarbejde (foreningsudviklingsforløb 9.D. Konkrete effektmål for delprojektet, samt hvordan man ønsker at måle på det (kvantitative mål). 8 idrætsforeninger 1 atletik, 2 gymnastik fodboldklubber, 4 bold-/holdspil. Gennemførsel af 3 kompetence udviklingsforlød med minimum 12 deltagere på hver. 20 nye medlemmer i 8 deltagne idrætsforeninger. Der afvikles minimum 2 perioder af 1 uges varighed på hver af de tre skoler pr. skoleår. Minimum en bydel udover modeldistriktet er en del af projektet ved udgangen af projektperioden. 9.E. Tidsplan for delprojekt Januar 2014-februar 2014 Indledende møder med de 3 skoler, idrætsforeninger samt Center for dagtilbud og skoler og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab i kommunen. Nedsættelse af projektgruppe samt styregruppe. Udarbejdelse af partnerskabsaftale. Marts 2014 Temaaften og præsentation af partnerskabsaftale mellem skole og de lokale idrætsforeninger. April 2014-juni 2014 Planlægning af de kommende idrætsaktiviteter, som idrætsforeningerne skal stå for i tæt samarbejde med de 3 skoler. August 2014 Idrætsaktiviteter /undervisningsmoduler startes op på de 3 skoler. September 2014 Kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og børnetrænere. Januar 2015 Midtvejsevaluering. Februar 2015 april 2015 Planlægning af de kommende idrætsaktiviteter, som idrætsforeningerne skal stå for i tæt samarbejde med de 3 skoler. Evt. nye idrætsforeninger indgår en partnerskabsaftale for det kommende skoleår. Juni 2015 Evaluering af skoleårets idrætsaktiviteter og samarbejde. August Idrætsaktiviteter /undervisningsmoduler startes op på de 3 skoler. September 2015 Kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og børnetrænere. Januar 2016 Midtvejsevaluering. Februar 2016 april 2016 Planlægning af de kommende idrætsaktiviteter, som idrætsforeningerne skal stå for i tæt samarbejde med de 3 skoler. Evt. nye idrætsforeninger indgår en partner-

260 Side 20 skabsaftale for det kommende skoleår. Juni 2016 Status møde med projektaktører. Slutevaluering påbegyndes. September 2014 Kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og børnetrænere. December 2016 Slutevaluering færdiggøres og offentliggøres 9.F. Budget for delprojekt I alt PR. o. lign. kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Mødevirksomhed kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Materialer og rekvisitter kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Aktiviteter kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Kompetenceudvikling kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 9.G. Samarbejdspartnere, partnerskaber m.v. (fx foreninger, idrætsorganisationer) Helsingør Sports Union Helsingør Kommunes Idrætsforeninger Helsingør Kommunes folke- og privatskoler Center for Dagtilbud og Skoler 9.H. Hvordan vil delprojektet blive videreført i driften efter 2016? Aktiviteterne i Idræt på toppen organiseres i såvel skole- som foreningsregi. De vil fremadrettet være faste skemalagte aktiviteter og forankres derfor primært i skolerne i tæt samarbejde med idrætsforeningerne. D. 1. januar 2014 oprettes Helsingør Kommunes Idrætsråd. Rådet bliver opdelt i en arbejdsgruppe for hhv. breddeidræt og eliteidræt. Fitdeal Helsingør vil fra start af være et af arbejdsgruppen for breddeidræts ansvarsområder, og vil derfor være forankret her efter I. Hvordan vil kommunen stille erfaringer fra delprojektet til rådighed for andre? Breddeidrætskoordinatoren fører logbog over delprojekterne. Logbogen vil danne grundlag for et nyhedsbrev der udkommer en gang i kvartalet samt for en midtvejsevaluering i sommeren Helsingør Kommune vil tage initiativ til en regional konference i tæt samarbejde med Dansk Skoleidræt, med det sigte dels at udbrede erfaringer fra de enkelte delprojekter og dels at oprette et regionalt netværk, hvor man på tværs af kommunegrænser mødes til videndeling og drøftelse af relevante temaer.

261 Bilag: Bilag 1 Høringssvar fra Dale Korsvej Vandværk IS Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98622/13

262 Helsingør kommune Tikøb 19. august 2013 Center for Politik og Organisation Stengade Helsingør Sagsnr. 13/17167 Vedr.: Fritagelse for grundskyld. På vegne af Dale Korsvej Vandværk I/S skal undertegnede påtale at vi ikke finder det rimeligt, at vi som et mindre privat vandværk ikke længere kan påregne fritagelse for grundskyld. Vores mindre vandværk drives på frivillig basis af bestyrelsens medlemmer, og finder at vi i forvejen betaler rigeligt med afgifter og skatter i den daglige drift. I øvrigt savner vi en reel mulighed for at klage over kommunens beslutning, i skriver at det er lovligt at ændre en hidtidig praksis, hvorfor vil i så have vores bemærkninger, i gør jo bare som det passer jer. Med venlig hilsen Formand Hans Jensen Dale Korsvej Vandværk I/S Aggebogårdsvej 21 Langesø 3080 Tikøb

263 Brevet er sendt som vedhæftet fil til mailadressen

264 Bilag: Bilag 2 Høringssvar fra Hornbæk Fjernvarme Amba Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98623/13

265 Jeppe Buhl Rasmussen Fra: Mette Hansen Sendt: 6. september :41 Til: Jeppe Buhl Rasmussen Emne: VS: Indsigelse vedr tilbagekaldelse af fritagelse for ejendomsskat - sagsnr. 13/17167 Hej Jeppe, Denne mail er vist til dig ifølge acadre. Vh Mette Fra: Justine Sørensen Sendt: 6. september :07 Til: Mette Hansen Emne: VS: Indsigelse vedr tilbagekaldelse af fritagelse for ejendomsskat Hej Mette Mvh Justine Fra: Katharina Lilja Sendt: 6. september :42 Til: Post til TM Emne: VS: Indsigelse vedr tilbagekaldelse af fritagelse for ejendomsskat Med venlig hilsen Katharina Lilja Sekretær Center for Politik og Organisation Politisk Service Stengade Helsingør Telefon Fra: Kim Schuldt-Larsen Sendt: 6. september :12 Til: post til helsingør Cc: Emne: Indsigelse vedr tilbagekaldelse af fritagelse for ejendomsskat 1

266 Vi har modtaget kommunens brev af 14. august 2013 (sagsnr. 13/17167) vedrørende vores fritagelse for ejendomsskat. Vi havde selvsagt foretrukket at blive hørt inden byrådets behandling af en sag, der ifølge materialet til det pågældende byrådsmøde den 29. april 2013, direkte vedrører vort selskab. Vi kan ikke acceptere tilbagekaldelsen af vores fritagelse for ejendomsskat af følgende grunde: 1. Henvisningen til at Forsyning Helsingør A/S ikke er fritaget har ingen relevans. Deres aktiviteter og selskabsform er vidt forskellige fra vores og vi er ikke i et konkurrenceforhold. Vi har på vores ejendom en bygning med et mindre fjernvarmeværk, som udelukkende producerer fjernvarme til vore andelshavere, og som udelukkende er i anvendelse, når vores hovedleverandør (Helsingør Kraftvarmeværk) ikke kan eller ønsker at forsyne os med fjernvarme. I det forløbne regnskabsår blev 99 % af fjernvarmen til forbrugerne i Hornbæk leveret fra Helsingør Kraftvarmeværk og kun 1 % fra vore egne kedler. Vore 1045 andelshavere har valgt at have denne facilitet, fordi Hornbækområdet er beliggende forholdsvis langt væk fra den primære fjernvarmeproduktion med deraf følgende risiko for manglende forsyning. 2. Vort selskab er ikke et A/S, men et andelsselskab uden andre aktiviteter end forsyning af egne andelshavere med fjernvarme i spids- og reservelastsituationer. Som følge heraf er andelsselskabet fritaget for skat. 3. Fritagelsen for ejendomsskat har eksisteret i mange år, formentlig siden vort selskabs etablering for 49 år siden. Den må derfor i allerhøjeste grad være at betragte som en begunstigende forvaltningsakt, der ikke uden videre kan tilbagekaldes. Der er ikke sket ændringer i vores anvendelse af ejendommen i de mange år, fritagelsen de facto har eksisteret. Gennem en lang årrække har der ikke været kommunikation mellem kommunen og vort selskab om fritagelsen. Der er således ikke tale om et løbende retsforhold. Derudover skal vi påpege at såfremt byrådet kunne fastholde tilbagekaldelsen af fritagelsen, skal det beløb der er nævnt i materialet til byrådet (ca kr. pr. år) nedsættes væsentligt ved fastsættelse af en grundskatteloftværdi. Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at en tilbagekaldelse ikke kan have virkning fra 1. januar 2014, da vi ifølge varmeforsyningsloven har afleveret vores budget og fastsat vore forbrugspriser til andelshaverne for perioden 1. juni maj Med venlig hilsen Kim Schuldt-Larsen Formand for bestyrelsen Hornbæk Fjernvarme A.m.b.a. 2

267 Bilag: Uddybning fra ADVODAN vedr AB Rolighedsparken.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

268

269

270

271 Bilag: AB Rolighedsparken referat af eo GF pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

272

273

274 Bilag: Ansøgning fra Foreningen Dalen Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45327/13

275

276

277

278 Bilag: Byrådsbeslutning 23. januar Principandragende.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47656/13

279 Mødedato Side 1 Nr. : Den selvejende Ældreboliginstitution Birkebo III - Principandragende Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/26885 Byrådet Notat fra Arup & Hvidt Principandragende(1).pdf Indledning/Baggrund Advokaterne Arup & Hvidt har på vegne af Den selvejende Ældreboliginstitution Birkebo III fremsendt principandragende om godkendelse af et nyt seniorbofællesskab med almene ældreboliger på Hellebo/Birkebo. Projektet, der har været drøftet med kommunen i flere år, er baseret på en fælles udnyttelse af de overskydende byggeretter fra henholdsvis Den selvejende Institution Birkebo og Ejerforeningen Hellebo. Projektet ønskes realiseret på parkeringspladsen mellem de to bebyggelser. Se vedhæftet brev af 14. september 2011 fra Arup & Hvidt. Retsgrundlag Lov om almene boliger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling På baggrund af drøftelserne på Social- og Sundhedsforvaltningens møde den 3. november 2010 på Grønnehave om seniorbofællesskaber og efterfølgende møder med en række interesserede personer har Thora Arkitekter A/S fremsendt en ansøgning til planafdelingen om principgodkendelse af en ny bebyggelse mellem Birkebo og Hellebo på m2. Projektet omfatter 40 boliger fordelt på 3 størrelser på ca. 110, 90 og 70 m2 for at sikre størst mulig bredde i beboergruppen. Center for Omsorg og Ældre oplyser: Det er et mål i ældrepolitikken er at sikre et varieret udbud af boformer tilpasset den aktuelle livssituation, så ældre kan forblive selvhjulpne. I den forbindelse vil Helsingør Kommune understøtte de ældres egne initiativer til etablering af oldekoller, senior- og aldersblandede bofællesskaber samt andre alternative boformer. Som en del af udmøntning af ældrepolitikken blev der den 3. november 2010 afholdt et borgermøde på Grønnehaven om bofællesskaber. På mødet deltog ca. 180 borgere og repræsentanter for 3 boligorganisationer. På borgermødet skrev ca. 100 interesserede borgere sig på en tilmeldingsliste til at arbejdere videre med at konkretisere de 3 forslag om seniorbofællesskaber. Birkebo III er en af disse grupper. Center for Omsorg og Ældre vurderer derfor, at seniorbofællesskabet Birkebo III er i

280 Mødedato Side 2 overensstemmelse med ældrepolitikken, og kan være medvirkende til at opfylde målsætningen om et varieret udbud af boformer. Den projekterede bebyggelse er på nuværende tidspunkt udformet som et bakkedrag omkring en dal, hvor der bliver mulighed for parkering skjult under boligerne. Den foreløbige anskaffelsessum med energitillæg 2011 er anslået til kr. Efter 118 i lov om almene boliger skal kommunen finansiere 14 % af byggeriets anskaffelsessum. Kommunens bidrag til projektet på 14 % vil udgøre kr. Der er ikke afsat beløb på budgettet eller i overslagsårene hertil. Beløbet vil i givet fald skulle anvises i % af anskaffelsessummen kan finansieres med et realkreditlån og 2 % med beboerindskud. Efter 127 i lov om almene boliger, skal kommunen giver garanti for den del af realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Hvis realkreditinstituttet til sin tid vurderer, at ejendommens værdi svarer til anskaffelsessummen vil garantibeløbet udgøre 84 % - 60 % = 24 % af kr. = kr. Efter 3, stk. 2 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. medregnes garanti for lån til almene boliger ikke til kommunens låntagning, hvorfor der ikke skal foretages deponering. Boliglejen ekskl. varme og indvendig vedligeholdelse vil pr. måned udgøre ca kr., kr. og kr. for henholdsvis en bolig på 110 m2, 90 m2 og 70 m2. Til sammenligning kan det oplyses, at de 74 ældreboliger på 67,6 m2 i Boliggårdens afdeling Falkenberg fra 2009 havde en husleje på kr. pr. måned med udgangen af Advokaterne Arup & Hvidt oplyser i brevet af 14. september 2011, at der er 61 interesserede personer til projektet, hvoraf langt hovedparten er borgere i Helsingør Kommune. Advokaterne Arup & Hvidt oplyser i af 4. januar 2012: Der er 47 interesserede, heraf er 15 ægtepar og 1 repræsenterer også en mindre gruppe, p.t. omkring 5-6 personer til hver deres bolig. Denne gruppe er en del af en gruppe, som har forsøgt sig med et projekt i Farum, der strandede på grund af langvarige og dyre arkæologiske udgravninger. De havde betalt til rådgivere for forarbejdet, men fik en del af pengene tilbage, da de havde været anbragt til en god forrentning. Det samlede antal personer, som er interesserede, ligger derfor på 67-68, svarende til interesse for op til omkring 53 boliger. Derudover er der 4, som venter på, at projektet kommer lidt længere frem, før de vil tage stilling til, om de vil deltage. Bestyrelsen i Birkebo III har besluttet, at der skal være minimum 80 interesserede, idet et par kun tæller for én, før man vil gå videre med projektet. Vi har derfor på mødet den 10. juni 2011 aftalt med interessegruppen, at der stiftes en forening til fremme af projektet, hvor 40 skal indbetale et beløb på min. i gennemsnit kr pr. bolig som et indskud og til delvis dækning af udgifterne til Thora og os for at sikre lokalplan og forberede projektet til udbud.

281 Mødedato Side 3 Derudover er det et krav fra bestyrelsen i Birkebo III, at der skal være min. 40 på en venteliste de 40 bliver medlemmer af foreningen og betaler et mindre kontingent kr. pr. år og de bliver så holdt løbende orienteret om projektet. På mødet den 26. oktober 2011 fik deltagerne udkast til vedtægter for en sådan forening og udkastet er sendt til alle interesserede og alle på venteliste. Foreningen oprettes, når kommunen har godkendt principandragendet. Alle interesserede har med referaterne fået fremsendt oversigterne over den skønnede leje for de respektive boliger, og for dem, der deltog på mødet i foråret, hvor budgettet blev gennemgået, var der anledning til spørgsmål. Der fremkom ikke spørgsmål til selve lejen, men derimod til muligheden for selvbestemmelse og egen indretning og måske ad den vej som afledt virkning en reduceret leje. Under hensyn til markedsudviklingen har det også været drøftet, at man ikke kan forvente at sælge en nuværende ejerbolig og få så mange penge fri, som man kunne for nogle få år siden. Det er vores vurdering, at denne økonomiske situation ikke er afgørende for ret mange af de interesserede, da de først og fremmest er tiltrukket af boligformen, herunder mulighed for samvær med andre og sikring mod ensomhed. Bebyggelsen ønskes benyttet som seniorbofællesskab, hvilket betyder, at der skal indgås en aftale med beboerne om, at de overtager såvel anvisningsretten som risikoen for tomgang. Betaling af leje og pligt til istandsættelse er således løftet fuldstændig ud af kommunens regi, hvis kommunen overlader det til den almene institution at forestå anvisningen af boligerne. Som det fremgår ovenfor, vil de kommende beboere primært komme fra det private boligmarked, hvorfor det kan forventes, at der bliver frigjort private boliger i kommunen, forudsat at de flytter ind fra kommunen. En principgodkendelse af projektet er en forudsætning for påbegyndelse af det nødvendige lokalplanarbejde, hvor blandt andet det endelige antal boliger og bebyggelsens udformning vil blive fastlagt. Efter godkendelse af en lokalplan vil projektet skulle fremsende en sædvanlig ansøgning om godkendelse med skema A. Økonomi/Personaleforhold Center for Økonomi og Styring oplyser: Der er ikke i kommunens anlægsplan for 2011 til 2015 afsat ressourcer til indskud i landsbyggefonden til dette projekt. Der vil derfor i budget 2013 skulle afsættes ca. 16 mio. kr. som kommunens bidrag til grundkapital i landsbyggefonden. Beløbet er ikke låneberettiget og kommunens kassebeholdning vil derfor blive påvirket negativt af projektet. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller,

282 Mødedato Side 4 at Socialudvalget over for Økonomiudvalget tager stilling til, om der skal gives principgodkendelse som ansøgt til et nyt seniorbofællesskab på 40 boliger som almene ældreboliger ved Hellebo/Birkebo. Beslutninger Socialudvalget den Et flertalt i udvalget, Henrik Møller (A), Fuat Yalan (A), Birgitte Rasmussen (F), Bente Borg Donkin (F), Erling Hansen (C) og Jens Bertram (C) anbefaler en principgodkendelse. Indstilling fra Ib Kirkegaard (O) vil foreligge til byrådets behandling. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Johannes Hecht-Nielsen (V), Malene Carmel (C), Per Tærsbøl (C), Bente Borg Donkin (F) kan ikke anbefale indstillingen, men anbefaler, at ønsket indgår som et budgetønske i budgetlægningen for Henrik Møller (A) og Allan Berg Mortensen (Ø) anbefaler indstillingen. Ib Kirkegaards (O) indstilling vil foreligge til Byrådets behandling af sagen. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Gitte Kondrup, Birgitte Ljunggreen Rasmussen Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) blev erklæret inhabil i punktet og deltog ikke i punktet. Økonomiudvalgets flertalsindstilling godkendt F (3), L (1), V (2), C (8). Imod stemte A (6), Ø (1), O (2). Forslaget indgår som budgetønske i budgetlægningen for 2013.

283 Bilag: Udkast til styrelsesvedtægt inkl. ændringsforslag..pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

284 13/19812 Forslag til revision af Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune September 2013 Læsevejledning Blå skrift= Forslag til ændringer samt kommentarer Rød skrift = slettet eller flyttet afsnit / tekst 25. september

285 13/19812 Kap. I Byrådet 1 Stk. 1. Helsingør Byråd består af 25 medlemmer. Stk. 2. Byrådet vælger en borgmester og en første og anden viceborgmester, jfr. 6 i lov om kommunens styrelse (i det følgende kaldet styrelsesloven). 2 De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af Byrådets møder fastsættes i Byrådets forretningsorden (i det følgende kaldet forretningsordenen), jfr. styrelseslovens 2. 3 Stedfortræder for et medlem indkaldes ved et medlems forfald af de grunde, der er nævnt i styrelsesloven, uanset at hindringen har en kortere varighed end en måned, jf. styrelseslovens 15, stk. 2, 2. pkt. KOMMENTAR: dette var tidligere 22. Bestemmelsen er samtidig blevet forenklet. Teksten var tidligere: Når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder borgmesteren stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet, uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned, jf. styrelseslovens 15, stk. 2. Kap. II Borgmesteren 4 De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med Byrådets møder fastsættes i Byrådets forretningsorden, jfr. styrelseslovens 8 og 30. Stk. 1. Borgmesteren varetager de funktioner som øverste daglige leder af kommunens samlede administration, der fremgår af styrelseslovens kapitel IV. 5 Stk. 2. Borgmesteren drager omsorg for, at der om sager, der hører under et udvalgs område, indhentes de nødvendige erklæringer fra udvalget, inden Byrådet træffer beslutning i sagen. 2

286 13/19812 Stk. 3. Borgmesteren påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødvendig forsinkelse. Borgmesteren kan af udvalgene og de ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. 6 Borgmesteren drager omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter bogføres i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Byrådet fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for Byrådet. Kap. III Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed m.v. Følgende udvalg nedsættes: 7 Ny styrelsesvedtægt 1. Økonomiudvalg 2. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg 3. Kultur- og Turismeudvalg 4. Sundhed-, Idræt- og Fritidsudvalg 5. Børne- og Uddannelsesudvalg 6. Socialudvalg 7. Beskæftigelsesudvalg Tidligere styrelsesvedtægt 1. Økonomiudvalg 2. Teknisk Udvalg 3. Ejendoms- og Miljøudvalg 4. Kulturudvalg 5. Idræts- og Sundhedsudvalg 6. Børne- og Ungeudvalg 7. Socialudvalg 8. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg 8 For hvert udvalg føres en beslutningsprotokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved de sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. 9 Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der, inden iværksættelsen, forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af Økonomiudvalget og borgmesteren, jfr. styrelseslovens 18 og 31 a. 3

287 13/ De stående udvalg drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene foretager indstilling til Byrådet gennem Økonomiudvalget, hvis yderligere bevilling er ønskelige eller nødvendige. 11 Stk. 1. Ved et udvalgsmedlems forfald af de grunde, der er nævnt i styrelsesloven, kan den valggruppe, der har indvalgt udvalgsmedlemmet bestemme, at et andet medlem af Byrådet indtræder i udvalget. Dette gælder uanset, at forfaldet har en kortere varighed end en måned, jf. styrelseslovens 15, stk. 2, 2. pkt. Stk. 2. Såfremt et udvalgsmedlem forventes erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af udvalget, kan valggruppen bestemme, at et andet medlem af Byrådet i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling. KOMMENTAR: 11 er en ny paragraf, der er indsat som følge af Byrådets beslutning om at udarbejde et forslag til styrelsesvedtægten vedrørende muligheden for at indkalde stedfortrædere til udvalgsmøder. Kap. IV Økonomiudvalget 12 Stk. 1. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 6 medlemmer af Byrådets øvrige medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt det i medfør af styrelseslovens 18, 21 og kapitel V. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af alle løn- og personaleforhold indenfor kommunen. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Stk. 4. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger, og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget drager omsorg for udarbejdelsen af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag, og foretager indstilling til Byrådet om planforslagene. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges Byrådet til beslutning. Stk. 5. Udvalget samordner og koordinerer i øvrigt alle anliggender af væsentlig betydning for kommunens udvikling, struktur og økonomi med henblik på Byrådets efterfølgende fastlæggelse af blandt andet vision samt tværgående og overordnede mål i relation her til. Endvidere samordner og koordinerer udvalget politikker inden for fagudvalgenes områder. KOMMENTAR: 12, stk. 5 er ændret for at ajourføre teksten om Byrådets fastlæggelse af mål, strategier og planer i relation til den nuværende styringsmodel. 4

288 13/19812 Tidligere stk. 5: Udvalget forestår i øvrigt alle anliggender af væsentlig betydning for kommunens udvikling, struktur og økonomi med henblik på Byrådets efterfølgende fastlæggelse af mål, strategier og planer. Stk. 6. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af: Ny styrelsesvedtægt: Tidligere styrelsesvedtægt Køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Indgåelse og afståelse af lejemål. Strategisk styring af kommunens ejendomsportefølje, herunder overordnet styring af administrationen af de kommunalt ejede og lejede ejendomme dog ikke vedrørende udlån og indvendig vedligeholdelse, hvilket er henlagt til de relevante fagudvalg. Venskabsbyrelationer. Beredskabet Bygningsforbedring ) flyttet til TMK som byfornyelse Havne. Implementering og strategisk styring af de digitale indsatser, herunder de lovpligtige indsatser Helsam Pas, og kørekort og folkeregister Opkrævning Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger, anlæg og arealer, der anvendes til udvalgets aktiviteter Ejendomme ejet af selvejende institutioner, beliggende på kommunal jord Erhvervsmæssige forhold, herunder udvikling og servicering af erhvervsliv samt særlige beskæftigelsesfremmende erhvervsudviklingsaktiviteter rettet mod udvalgets målgrupper. Tilsyn med de almene boliger Den boligsociale indsats Medborgerskabspolitikken og koordinering af den overordnede indsats på området Køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Indgåelse og afståelse af lejemål. Strategisk styring af kommunens ejendomsportefølje, herunder overordnet styring af administrationen af de kommunalt ejede og lejede ejendomme dog ikke vedrørende udlån og indvendig vedligeholdelse, hvilket er henlagt til de relevante fagudvalg. Venskabsbyrelationer. Bygningsforbedring. 5

289 13/19812 Stk. 7. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: Ny styrelsesvedtægt: Tidligere styrelsesvedtægt Planer og politikker, herunder mål inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Kommunens årsbudget og flerårige budgetoverslag. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af tilskud til foreninger under udvalgets område Kommunens kasse- og regnskabsregulativ, jfr. Styrelseslovens 42. Politikker og planer inden for udvalgets område. Mål og resultatkrav, anlægsplaner og budget i øvrigt for udvalgets område. Kommunens kasse- og regnskabsregulativ, jfr. Styrelseslovens 42. KOMMENTAR: Bestemmelsen er ajourført som følge af, at der i den nuværende styremodel ikke anvendes resultatkrav. Stk. 8. Udvalget behandler og foretager indstilling til Byrådet vedrørende alle sager fra de stående udvalg, der skal endeligt behandles i Byrådet. Stk. 9. Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelse af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg. Økonomiudvalget fastsætter regler om: 13 Indberetninger fra den kommunale administration og de decentrale enheder med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jfr. 12. Omfanget af kommunens forsikringer. Samordning af kommunens indkøb og udbud, ejendomsadministration samt it og telekommunikation og digitalisering. 14 Økonomiudvalget fører tilsyn med: At forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. At forvaltningen af kommunens regnskabsføring er forsvarlig. At de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Byrådets samtykke. At kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde (Helsingør Stadsarkiv). Løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jfr. styrelseslovens 67. 6

290 13/19812 Kap. V - De stående udvalg 15 Stk. 1. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget består af 7 medlemmer Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det tekniske, miljømæssige, klimamæssige og arealanvendelsesmæssige område. Dette omfatter administration, myndighedsudøvelse, tilsyn, anlæg, drift og vedligeholdelse i henhold til lovgivning, vedtægter, regulativer og reglementer vedrørende: Ny styrelsesvedtægt Tidligere styrelsesvedtægt Veje, pladser, stier, trafik, trafiksikkerhed og parkering. Kollektiv trafik. og taxakørsel. (taxakørsel henhører nu under taxinævnet i Region Hovedstaden) Parker og rekreative områder. lystbådehavne (til ØK) Udførelse af bygge- og anlægsarbejder under udvalgets område. ekskl. ejendomme. Udførelse af bygge-, anlægs- og driftsforpligtigelser på broanlæg, hvor Helsingør Kommune er ejer eller medejer. Vedligehold af veje og grønne områder. Myndighedsudøvelse på forsyningsområdet herunder sektorplanlægning. Veje, pladser, stier, trafik, trafiksikkerhed og parkering. Kollektiv trafik og taxakørsel. Parker og rekreative områder. Lystbådehavne. Udførelse af bygge og anlægsarbejder under udvalgets område ekskl. ejendomme. Udførelse af bygge-, anlægs og driftsforpligtelser på broanlæg, hvor Helsingør Kommune er ejer eller medejer. På forsyningsområdet varetager udvalget myndighedsudøvelse herunder sektorplanlægning. Planlovgivningen, jf. dog 12, stk. 4. Byggelovgivningen. Overholdelse af servitutter og deklarationer med kommunal påtaleret. Miljø- og naturbeskyttelse, råstofindvinding, vandområdet og kystbeskyttelsesområdet. Klimamæssige forhold. Byfornyelse. Bevillingsnævn. Tidligere under Ejendoms og Miljøudvalget: Administration af planlovgivningen, jf. dog 10, stk. 4 (nu 12, stk. 4) Administration og myndighedsudøvelse i henhold til byggelovgivningen overholdelse af servitutter og deklarationer med kommunal påtaleret Administration og myndighedsudøvelse i henhold til lovgivning om miljø- og naturbeskyttelse, råstofudvinding, vandområdet og kystbeskyttelsesområdet Bevillingsnævn 7

291 13/19812 Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Ny Styrelsesvedtægt Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Vedtægter, regulativer og reglementer for udvalgets område, herunder lejevilkår for stadepladser og udstillingsarealer. Takster og afgifter for de under udvalget hørende områder Tidligere styrelsesvedtægt Politikker og planer inden for udvalgets område Mål og resultatkrav, anlægsplaner og budget i øvrigt for udvalgets område Vedtægter, regulativer og reglementer for udvalgets område, herunder lejevilkår for stadepladser og udstillingsarealer. Takster og afgifter for de under udvalget hørende områder stk. 4. Fire af Teknik, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer indgår i bevillingsnævnet, som i øvrigt består af politimesteren en repræsentant fra politiet, en repræsentant fra en arbejdstagerorganisation fra restaurationsområdet og en repræsentant fra en arbejdsgiverorganisation fra restaurationsområdet. KOMMENTAR. Tidligere 14 vedrørende Ejendoms- og Miljøudvalget udgår. Se ovenfor under stk Stk. 1. Kultur- og Turismeudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens kulturelle aktiviteter og turistmæssige forhold, dvs. følgende opgaver: Ny styrelsesvedtægt Tidligere styrelsesvedtægt Biblioteksvæsen. Kulturarv, museumsforhold og arkiv. Teater og biografforhold. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Musikskoler, rytmisk spillested og andre musikaktiviteter. Musikalsk grundkursus. Kulturhuse. Børnekultur. Kunstnere og kreative miljøer. Regionalt kultursamarbejde. Den kommunale campingplads og Helsingør Vandrerhjem. Turistmæssige forhold, herunder udvikling af turisme. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Udlån og Indvendig vedligeholdelse af Ingen ændringer. Kun en enkelt tilføjelse, jf. med blå skrift i venstre kolonne. 8

292 13/19812 kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Ny Styrelsesvedtægt Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af støtte til foreninger under udvalgets område. Tidligere styrelsesvedtægt Politikker og planer inden for udvalgets område Mål og resultatkrav, anlægsplaner og budget i øvrigt for udvalgets område Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af tilskud til foreninger under udvalgets område 17 Stk. 1. Sundhed-, Idræts- og Fritidsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på idrætsog sundhedsområdet og inden for fritidsaktiviteter, dvs. følgende opgaver: Ny styrelsesvedtægt Tidligere styrelsesvedtægt Ydelser inden for sundhedsloven, herunder borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme..herunder forebyggelse, sundhedsfremme samt ambulant og specialiseret genoptræning efter sundhedsloven. (til SU) Danskundervisning for voksne tosprogede. (til BU) Integrationsindsatsen, herunder koordinering af kommunens Integrationspolitik. (til BU, omformuleret) Folkeoplysningsområdet. Fritids- og foreningsaktiviteter. Fritidsforanstaltninger for børn og unge. Svømmehaller og idrætsanlæg. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter under udvalgets område. Udlån og Indvendig vedligeholdelse af Ydelser inden for sundhedsloven, herunder forebyggelse, sundhedsfremme samt ambulant og specialiseret genoptræning efter sundhedsloven. Danskundervisning for voksne tosprogede. Integrationsindsatsen, herunder koordinering af kommunens Integrationspolitik. Folkeoplysningsområdet. Fritids- og foreningsaktiviteter. Svømmehaller og idrætsanlæg. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter under udvalgets område. Fritidsforanstaltninger for børn og unge. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Fritidsforanstaltninger for børn og unge. Udlån og indvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. 9

293 13/19812 kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Ny Styrelsesvedtægt Tidligere styrelsesvedtægt Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af tilskud til foreninger under udvalgets område Politikker og planer inden for udvalgets område Mål og resultatkrav, anlægsplaner og budget i øvrigt for udvalgets område Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af tilskud til foreninger under udvalgets område 18 Stk. 1. Børne- og Uddannelsesudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i relation til dagtilbud for børn og unge, undervisning, sundhed og forebyggelse, rådgivning, støtte og hjælp samt kriminalitetsforebyggelse, dvs. følgende opgaver: Ny styrelsesvedtægt Tidligere styrelsesvedtægt Dagtilbudsområdet, inkl. selvejende institutioner med driftsoverenskomst, specialpædagogisk bistand for småbørn samt tilsyn med private dagtilbudsordninger. Folkeskoleområdet, inkl. specialskoler og herunder specialtilbud evt. i samarbejde med andre kommuner. Ungdomsskoler. Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder relation til Produktionsskolen. Dagtilbudsområdet, inkl. selvejende institutioner med driftsoverenskomst, specialpædagogisk bistand for småbørn samt tilsyn med private dagtilbudsordninger. Folkeskoleområdet, inkl. specialskoler og herunder specialtilbud evt. i samarbejde med andre kommuner. Ungdomsskoler. Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder relation til Produktionsskolen. Den kommunale Sundhedstjeneste, herunder vedligeholdende fysioterapi for børn. Den kommunale tandpleje Børne- og Ungerådgivningen Myndighedsopgaver for børn og unge med særlige behov, herunder anbringelser, forebyggende Den kommunale sundhedstjeneste. Den kommunale tandpleje. Børne- og Ungerådgivningen pædagogisk og psykologisk støtte samt støttepædagoger. Tilbud til børn, unge og deres familier 10

294 13/19812 foranstaltninger, visse godkendelser og tilsyn mv. Tilbud til børn og unge med særlige behov, herunder: døgninstitutioner, plejefamilier, kontaktpersoner m.v. SSPK (kriminalitetsforbyggende samarbejde mellem kommune og politi). Supplerende dagtilbuds- og skoleformer. med behov for særlig støtte. Døgninstitutioner for børn. SSPK (skole, social, politi og kultur/fritid). Supplerende dagtilbuds- og skoleformer. Dialogsystemer med områdets interessenter. Udlån og Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger og anlæg, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Uddannelseshuset, herunder tværgående kompetenceudviklingsaktiviteter for ansatte i kommunen. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Ny Styrelsesvedtægt Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån af kommunale lokaler under udvalgets område til visse aktiviteter under udvalgets område. Ændringer i styrelsesvedtægt under udvalgets område. Tidligere styrelsesvedtægt Politikker og planer inden for udvalgets område Mål og resultatkrav, anlægsplaner og budget i øvrigt for udvalgets område Regler for udlån af kommunale lokaler underudvalgets område til foreninger m.v. Ændringer i styrelsesvedtægt under udvalgets område. 19 Stk. 1. Socialudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale og sundhedsmæssige aktiviteter, dvs. følgende opgaver: Ny styrelsesvedtægt Tidligere styrelsesvedtægt Tilbud til voksne med behov for særlig støtte. Døgninstitutioner for voksne. Tilbud til voksne med behov for særlig støtte. Døgninstitutioner for voksne. 11

295 13/19812 Dagtilbud og aktivitetscentre til voksne. Hjemmepleje og plejehjem/plejeboliger. Ydelser inden for sundhedsloven, herunder ambulant og specialiseret genoptræning. Vedligeholdende genoptræning efter serviceloven. Hjælpemidler m.v. Magtanvendelser. Kvalitetsstandarder, godkendelser, opfølgning og tilsyn. Specialundervisning til voksne. Hjælp i særlige tilfælde, herunder hjælp til efterlevende. Hjælp til udlændinge i særlige tilfælde (repatriering). Delpension og folkepension efter gl. lov Førtidspension Økonomiske ydelser og tilskud i forbindelse med bolig. Alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Specialtandpleje. Patientrettet forebyggelse og rehabilitering Sekretariatsbistand m.v. til klageråd (nedlagt), ældreråd og handicapråd. Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger, anlæg og arealer, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Særlig tilrettelagt ungdomsundervisning uddannelse (STU). Boformer til voksne med sociale problemer (Herberg). Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område, undtagen faciliteter omfattet af et fælles ejerskab mellem kommunen og et boligselskab. Dagtilbud og aktivitetscentre til voksne. Hjemmepleje og plejehjem/plejeboliger. Hjælpemidler m.v. Magtanvendelser. Kvalitetsstandarder, godkendelser, opfølgning og tilsyn. Specialundervisning til voksne. Hjælp i særlige tilfælde, herunder hjælp til efterlevende. Hjælp til udlændinge i særlige tilfælde. Delpension, folkepension førtidspension (gl. lov). Økonomiske ydelser og tilskud i forbindelse med bolig. Vedligeholdende genoptræning efter serviceloven. Alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Specialtandpleje. Sekretariatsbistand m.v. til klageråd, ældreråd og handicapråd. Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger, anlæg og arealer, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Ny Styrelsesvedtægt Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Tidligere styrelsesvedtægt Politikker og planer inden for udvalgets område Mål og resultatkrav, anlægsplaner og budget i øvrigt for udvalgets område 12

296 13/ Stk. 1. Beskæftigelsesudvalget består af 7 medlemmer. stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens indsats på beskæftigelsesområdet og den overordnede integrationsindsats Ny styrelsesvedtægt Tidligere styrelsesvedtægt Lov om Den aktive beskæftigelsesindsats, herunder rettidighed, arbejdsprøvninger, visitation, aktivering, jobplaner, virksomhedspraktik, løntilskudsjob, fleksjob og løntilskudsjob til førtidspensionister. Arbejdsprøvningsstedet, Samsund (nedlagt) Rehabilitering Bevilling af fleksjob og revalidering. Indstilling til pension. Sikre et tæt samarbejde til arbejdsmarkedets parter. Dialog med Det Lokale Beskæftigelsesråd og Det Regionale Beskæftigelsesråd. Ydelser inden for lovgivning om aktiv socialpolitik, herunder engangsydelser, rådighedsvurdering, kontanthjælp, revalidering og ledighedsydelse. Ydelser inden for sygedagpengeområdet. Lov om danskundervisning. Integrationsloven (introduktionsforløb og program). Den koordinerende integrationsindsats. Den boligsociale indsats. (til ØK) Erhvervsmæssige forhold, herunder udvikling og servicering af erhvervsliv samt særlige beskæftigelsesfremmende erhvervsudviklingsaktiviteter rettet mod udvalgets målgrupper. (til ØK) Indvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter.. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, herunder rettidighed, arbejdsprøvninger, visitation, aktivering, jobplaner, virksomhedspraktik, løntilskudsjob, fleksjob og skånejob. Arbejdsprøvningsstedet Samsund. Indstilling til pension, fleksjob og revalidering. Sikre et tæt samarbejde til arbejdsmarkedets parter. Dialog med Det Lokale Beskæftigelsesråd og Det Regionale Beskæftigelsesråd. Ydelser inden for lovgivning om aktiv socialpolitik, herunder engangsydelser, rådighedsvurdering, kontanthjælp, starthjælp, revalidering og ledighedsydelse. Ydelser inden for sygedagpengeområdet Den boligsociale indsats. Erhvervsmæssige forhold, herunder udvikling og servicering af erhvervsliv samt særlige beskæftigelsesfremmende erhvervsudviklingsaktiviteter rettet mod udvalgets målgrupper. Indvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byrådet om: Ny Styrelsesvedtægt Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Tidligere styrelsesvedtægt Politikker og planer inden for udvalgets område Mål og resultatkrav, anlægsplaner og budget i øvrigt for udvalgets område 13

297 13/19812 Kap. VI Borgerrådgiverfunktion 21 Stk. 1. Der er en borgerrådgiverfunktion, der henhører under Byrådets administration. Stk. 2. Borgerrådgiveren yder vejledning og rådgivning til borgerne indenfor de af Byrådet fastsatte rammer herfor, og bistår Byrådet med dettes tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til udvalg, borgmester og centre. Stk. 3. Byrådet ansætter og afskediger borgerrådgiveren og fastsætter nærmere regler for dennes virksomhed. Kap. VII Vederlag 22 Stk. 1. Udvalgsformændene oppebærer følgende vederlag: Formanden for Teknik, Miljø og Klimaudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Kultur- og Turismeudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Sundhed, Idræts- og Fritidsudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Socialudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Beskæftigelsesudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Ejendoms- og Miljøudvalget - 27 % af borgmesterens vederlag Formanden for Børn- og Ungeudvalget, der nedsættes efter 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 10 % af borgmesterens vederlag. Stk. 2. Ovennævnte vederlag ophører, når formanden på grund af forfald i en uafbrudt periode på 3 måneder har været forhindret i at varetage formandshvervet. 23 Stk. 1. Når et medlem af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger, oppebærer vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden, jfr. 20, stk

298 13/19812 Stk. 2. Funktionsvederlag kan højst oppebæres i en uafbrudt periode på 6 måneder. KOMMENTAR: 24 udgår. Er omskrevet til ny 3 ( obs. 22 i den sidst trykte udgave) Når borgmesteren får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder borgmesteren stedfortræderen til førstkommende møde i Byrådet, uanset om hindringen har en kortere varighed end en måned, jf. styrelseslovens 15, stk. 2. Kap. VIII Ikrafttræden 24 Stk. 1. Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves Vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i Helsingør Kommune af 29. oktober og 26. november Stk. 3. Forslag til ændringer i vedtægten skal behandles i to Byrådsmøder med mindst 6 dages mellemrum. Således vedtaget af Helsingør Byråd på møder den xx. xx og xx. xx Johannes Hecht-Nielsen Borgmester Bjarne Pedersen Kommunaldirektør 15

299 Bilag: Styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2014.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

300 13/19812 Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune 1

301 13/19812 Kap. I Byrådet 1 Stk. 1. Helsingør Byråd består af 25 medlemmer. Stk. 2. Byrådet vælger en borgmester og en første og anden viceborgmester, jfr. 6 i lov om kommunens styrelse (i det følgende kaldet styrelsesloven). 2 De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af Byrådets møder fastsættes i Byrådets forretningsorden (i det følgende kaldet forretningsordenen), jfr. styrelseslovens 2. 3 Stedfortræder for et medlem indkaldes ved et medlems forfald af de grunde, der er nævnt i styrelsesloven, uanset at hindringen har en kortere varighed end en måned, jf. styrelseslovens 15, stk. 2, 2. pkt. Kap. II Borgmesteren 4 De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med Byrådets møder fastsættes i Byrådets forretningsorden, jfr. styrelseslovens 8 og 30. Stk. 1. Borgmesteren varetager de funktioner som øverste daglige leder af kommunens samlede administration, der fremgår af styrelseslovens kapitel IV. 5 Stk. 2. Borgmesteren drager omsorg for, at der om sager, der hører under et udvalgs område, indhentes de nødvendige erklæringer fra udvalget, inden Byrådet træffer beslutning i sagen. Stk. 3. Borgmesteren påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødvendig forsinkelse. Borgmesteren kan af udvalgene og de ansatte forlange enhver oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition. 2

302 13/ Borgmesteren drager omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter bogføres i overensstemmelse med de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Byrådet fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for Byrådet. Kap. III Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed m.v. Følgende udvalg nedsættes: 7 1. Økonomiudvalg 2. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg 3. Kultur- og Turismeudvalg 4. Sundhed-, Idræt- og Fritidsudvalg 5. Børne- og Uddannelsesudvalg 6. Socialudvalg 7. Beskæftigelsesudvalg 8 For hvert udvalg føres en beslutningsprotokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved de sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. 9 Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der, inden iværksættelsen, forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af Økonomiudvalget og borgmesteren, jfr. styrelseslovens 18 og 31 a. 10 De stående udvalg drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene foretager indstilling til Byrådet gennem Økonomiudvalget, hvis yderligere bevilling er ønskelige eller nødvendige. 3

303 13/ Stk. 1. Ved et udvalgsmedlems forfald af de grunde, der er nævnt i styrelsesloven, kan den valggruppe, der har indvalgt udvalgsmedlemmet bestemme, at et andet medlem af Byrådet indtræder i udvalget. Dette gælder uanset, at forfaldet har en kortere varighed end en måned, jf. styrelseslovens 15, stk. 2, 2. pkt. Stk. 2. Såfremt et udvalgsmedlem forventes erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af udvalget, kan valggruppen bestemme, at et andet medlem af Byrådet i givet fald indtræder i udvalget ved sagens behandling. Kap. IV Økonomiudvalget 12 Stk. 1. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 6 medlemmer af Byrådets øvrige medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt det i medfør af styrelseslovens 18, 21 og kapitel V. Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af alle løn- og personaleforhold indenfor kommunen. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Stk. 4. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger, og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget drager omsorg for udarbejdelsen af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag, og foretager indstilling til Byrådet om planforslagene. Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges Byrådet til beslutning. Stk. 5. Udvalget samordner og koordinerer i øvrigt alle anliggender af væsentlig betydning for kommunens udvikling, struktur og økonomi med henblik på Byrådets efterfølgende fastlæggelse af blandt andet vision samt tværgående og overordnede mål i relation her til. Endvidere samordner og koordinerer udvalget politikker inden for fagudvalgenes områder. Stk. 6. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af: Køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Indgåelse og afståelse af lejemål. Strategisk styring af kommunens ejendomsportefølje, herunder overordnet styring af administrationen af de kommunalt ejede og lejede ejendomme dog ikke vedrørende udlån og indvendig vedligeholdelse, hvilket er henlagt til de relevante fagudvalg. Venskabsbyrelationer. Beredskabet Havne. 4

304 13/19812 Implementering og strategisk styring af de digitale indsatser, herunder de lovpligtige indsatser Helsam Pas, og kørekort og folkeregister Opkrævning Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger, anlæg og arealer, der anvendes til udvalgets aktiviteter Ejendomme ejet af selvejende institutioner, beliggende på kommunal jord Erhvervsmæssige forhold, herunder udvikling og servicering af erhvervsliv samt særlige beskæftigelsesfremmende erhvervsudviklingsaktiviteter rettet mod udvalgets målgrupper. Tilsyn med de almene boliger Den boligsociale indsats Medborgerskabspolitikken og koordinering af den overordnede indsats på området Stk. 7. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om: Planer og politikker, herunder mål inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Kommunens årsbudget og flerårige budgetoverslag. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler Kommunens kasse- og regnskabsregulativ, jfr. Styrelseslovens 42. Stk. 8. Udvalget behandler og foretager indstilling til Byrådet vedrørende alle sager fra de stående udvalg, der skal endeligt behandles i Byrådet. Stk. 9. Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelse af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg. Økonomiudvalget fastsætter regler om: 13 Indberetninger fra den kommunale administration og de decentrale enheder med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol, jfr. 12. Omfanget af kommunens forsikringer. Samordning af kommunens indkøb og udbud, ejendomsadministration samt it og telekommunikation og digitalisering. 14 Økonomiudvalget fører tilsyn med: At forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. At forvaltningen af kommunens regnskabsføring er forsvarlig. At de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Byrådets samtykke. At kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde (Helsingør Stadsarkiv). Løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jfr. styrelseslovens 67. 5

305 13/19812 Kap. V - De stående udvalg 15 Stk. 1. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget består af 7 medlemmer Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det tekniske, miljømæssige, klimamæssige og arealanvendelsesmæssige område. Dette omfatter administration, myndighedsudøvelse, tilsyn, anlæg, drift og vedligeholdelse i henhold til lovgivning, vedtægter, regulativer og reglementer vedrørende: Veje, pladser, stier, trafik, trafiksikkerhed og parkering. Kollektiv trafik. Parker og rekreative områder. Udførelse af anlægsarbejder under udvalgets område. Udførelse af anlægs- og driftsforpligtigelser på broanlæg, hvor Helsingør Kommune er ejer eller medejer. Vedligehold af veje og grønne områder. Myndighedsudøvelse på forsyningsområdet herunder sektorplanlægning. Planlovgivningen, jf. dog 12, stk. 4. Byggelovgivningen. Overholdelse af servitutter og deklarationer med kommunal påtaleret. Miljø- og naturbeskyttelse, råstofindvinding, vandområdet og kystbeskyttelsesområdet. Klimamæssige forhold. Byfornyelse. Bevillingsnævn. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Vedtægter, regulativer og reglementer for udvalgets område, herunder lejevilkår for stadepladser og udstillingsarealer. Takster og afgifter for de under udvalget hørende områder stk. 4. Fire af Teknik, Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer indgår i bevillingsnævnet, som i øvrigt består af en repræsentant fra politiet, en repræsentant fra en arbejdstagerorganisation fra restaurationsområdet og en repræsentant fra en arbejdsgiverorganisation fra restaurationsområdet. 16 Stk. 1. Kultur- og Turismeudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens kulturelle aktiviteter og turistmæssige forhold, dvs. følgende opgaver: Biblioteksvæsen. Kulturarv, museumsforhold og arkiv. Teater og biografforhold. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. 6

306 13/19812 Musikskoler, rytmisk spillested og andre musikaktiviteter. Musikalsk grundkursus. Kulturhuse. Børnekultur. Kunstnere og kreative miljøer. Regionalt kultursamarbejde. Den kommunale campingplads og Helsingør Vandrerhjem. Turistmæssige forhold, herunder udvikling af turisme. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Indvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af støtte til foreninger under udvalgets område. 17 Stk. 1. Sundhed-, Idræts- og Fritidsudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på idrætsog sundhedsområdet og inden for fritidsaktiviteter, dvs. følgende opgaver: Ydelser inden for sundhedsloven, herunder borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Folkeoplysningsområdet. Fritids- og foreningsaktiviteter. Fritidsforanstaltninger for børn og unge. Svømmehaller og idrætsanlæg. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Indvendig vedligeholdelse af kommunale ejendomme, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån og udleje af de under udvalgets område hørende lokaler og for ydelse af tilskud til foreninger under udvalgets område 7

307 13/ Stk. 1. Børne- og Uddannelsesudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i relation til dagtilbud for børn og unge, undervisning, sundhed og forebyggelse, rådgivning, støtte og hjælp samt kriminalitetsforebyggelse, dvs. følgende opgaver: Dagtilbudsområdet, inkl. selvejende institutioner med driftsoverenskomst, specialpædagogisk bistand for småbørn samt tilsyn med private dagtilbudsordninger. Folkeskoleområdet, inkl. specialskoler og herunder specialtilbud evt. i samarbejde med andre kommuner. Ungdomsskoler. Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder relation til Produktionsskolen. Den kommunale Sundhedstjeneste, herunder vedligeholdende fysioterapi for børn. Den kommunale tandpleje Børne- og Ungerådgivningen Myndighedsopgaver for børn og unge med særlige behov, herunder anbringelser, forebyggende foranstaltninger, visse godkendelser og tilsyn mv. Tilbud til børn og unge med særlige behov, herunder døgninstitutioner, plejefamilier, kontaktpersoner m.v. SSPK (kriminalitetsforbyggende samarbejde mellem kommune og politi). Supplerende dagtilbuds- og skoleformer. Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger og anlæg, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område. Uddannelseshuset, herunder tværgående kompetenceudviklingsaktiviteter for ansatte i kommunen. Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Regler for udlån af kommunale lokaler under udvalgets område til visse aktiviteter under udvalgets område. Ændringer i styrelsesvedtægt under udvalgets område. 19 Stk. 1. Socialudvalget består af 7 medlemmer. Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale og sundhedsmæssige aktiviteter, dvs. følgende opgaver: Tilbud til voksne med behov for særlig støtte. Døgninstitutioner for voksne. Dagtilbud og aktivitetscentre til voksne. Hjemmepleje og plejehjem/plejeboliger. 8

308 13/19812 Ydelser inden for sundhedsloven, herunder ambulant og specialiseret genoptræning. Vedligeholdende genoptræning efter serviceloven. Hjælpemidler m.v. Magtanvendelser. Kvalitetsstandarder, godkendelser, opfølgning og tilsyn. Specialundervisning til voksne. Hjælp i særlige tilfælde, herunder hjælp til efterlevende. Hjælp til udlændinge i særlige tilfælde (repatriering). Delpension og folkepension efter gl. lov Førtidspension Økonomiske ydelser og tilskud i forbindelse med bolig. Alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Specialtandpleje. Patientrettet forebyggelse og rehabilitering Indvendig vedligeholdelse af kommunale bygninger, anlæg og arealer, der anvendes til udvalgets aktiviteter. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Boformer til voksne med sociale problemer (Herberg). Drift og vedligeholdelse af arealer i relation til borgerrettede faciliteter under udvalgets område, undtagen faciliteter omfattet af et fælles ejerskab mellem kommunen og et boligselskab. Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byråd om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. 20 Stk. 1. Beskæftigelsesudvalget består af 7 medlemmer. stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens indsats på beskæftigelsesområdet og den overordnede integrationsindsats Den aktive beskæftigelsesindsats, Rehabilitering Bevilling af fleksjob og revalidering. Indstilling til pension. Sikre et tæt samarbejde til arbejdsmarkedets parter. Ydelser inden for lovgivning om aktiv socialpolitik, herunder engangsydelser, rådighedsvurdering, kontanthjælp, revalidering og ledighedsydelse. Ydelser inden for sygedagpengeområdet. Lov om danskundervisning. Integrationsloven (introduktionsforløb og program). Den koordinerende integrationsindsats. 9

309 13/19812 Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Økonomiudvalg og Byrådet om: Planer og politikker, herunder mål, inden for udvalgets område. Budget for udvalgets område. Kap. VI Borgerrådgiverfunktion 21 Stk. 1. Der er en borgerrådgiverfunktion, der henhører under Byrådets administration. Stk. 2. Borgerrådgiveren yder vejledning og rådgivning til borgerne indenfor de af Byrådet fastsatte rammer herfor, og bistår Byrådet med dettes tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til udvalg, borgmester og centre. Stk. 3. Byrådet ansætter og afskediger borgerrådgiveren og fastsætter nærmere regler for dennes virksomhed. Kap. VII Vederlag 22 Stk. 1. Udvalgsformændene oppebærer følgende vederlag: Formanden for Teknik, Miljø og Klimaudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Kultur- og Turismeudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Sundhed, Idræts- og Fritidsudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Socialudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Beskæftigelsesudvalget: 23 % af borgmesterens vederlag. Formanden for Børn- og Ungeudvalget, der nedsættes efter 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 10 % af borgmesterens vederlag. Stk. 2. Ovennævnte vederlag ophører, når formanden på grund af forfald i en uafbrudt periode på 3 måneder har været forhindret i at varetage formandshvervet. 10

310 13/ Stk. 1. Når et medlem af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger, oppebærer vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden, jfr. 20, stk. 1. Stk. 2. Funktionsvederlag kan højst oppebæres i en uafbrudt periode på 6 måneder. Kap. VIII Ikrafttræden 24 Stk. 1. Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves Vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i Helsingør Kommune af 29. oktober og 26. november Stk. 3. Forslag til ændringer i vedtægten skal behandles i to Byrådsmøder med mindst 6 dages mellemrum. Således vedtaget af Helsingør Byråd på møder den 7. oktober og den 28. oktober 2013 Johannes Hecht-Nielsen Borgmester Bjarne Pedersen Kommunaldirektør 11

311 Bilag: Indberetning vedr. ligestilling.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

312

313

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333 Bilag: Brev fra HSBK(4).pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 94227/13

334

335

336 Bilag: Supplerende notat til udvalgsbehandling og Byråd.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

337 Notat vedr. Helsingør Sports Billard Klub Medlemsopgørelse Helsingør Sport Billard Klub (HSBK) har indberettet følgende medlemstal: 2008: : : : : 65 (heraf 37 med spillerlicens under Den Danske Billard Union). Der er i forhold til medlemsindberetningen for 2012 ingen medlemmer under 25 år. Klubben har tidligere været en af Danmarks bedste klubber med danske mestre og danske holdmesterskaber. De mange flytninger gennem årene har desværre bevirket flugt af mange af de bedste spillere til naboklubber, f.eks. Gilleleje, Græsted, Vejby, Søborg og København m.fl. HSBK oplyser at, flere af de højt rangerende spillere i Danmark er bosiddende Helsingør Kommune men spiller for klubber i andre kommuner. Turneringsaktivitet HSBK oplyser, at klubben i indeværende sæson deltager med 9 hold i Den Danske Billard Unions (DDBU) turneringsrække. Det omfatter et 3. divisionshold, et serie 1, et serie 2 og et serie 3, samt 2 parhold i alt inklusive reserver ca. 25 spillere, endvidere tre oldboyshold af hver 4 personer, heraf et damehold, i alt oldboyspillere inklusive reserver. Der er pt. ingen ungdomshold. Endvidere deltager medlemmerne løbende i individuelle turneringer og stævner. Turneringskampe afvikles som hovedregel ugentlig onsdag og lørdag/søndag. Individuelle turneringer afvikles henover weekender. HSBK oplyser, at foreningen, grundet lokalesituationen ikke har påtaget sig at afvikle større turneringer og stævner i DDBU regi. Foreningen har i indeværende år afvist at afholde Ladycup Stævnet. HSBK har i 2012/2013 vundet regionsmesterskabet i keglebillard for par. Foreningsaktivitet Klubben er en Nøgleklub, - alle medlemmer har nøgle/kodelås, hvilket indebærer at træningen kan afpasses på alle døgnets timer og på alle ugedage efter individuelt ønske og behov. Dog under hensyntagen til turneringskampe, som har fortrinsret til billardbordene. Kommunens udgifter i forbindelse med flytning af HSBK Flytning i 2008: kr. ekskl. moms Flytning i 2011: kr. ekskl. moms Rettelse ift. oplysninger i fremlagte dagsordenspunkt Det fremgår af sagsfremstillingen under punktet Økonomi/Personaleforhold følgende:

338 Pkt 1.2. Ombygning med plads til 5 borde Ombygningen omfatter sammenlægning af lokalerne, således at der bliver plads til 5 borde. Ombygningen er mere omfattende, da 5 borde fylder mere end 4, samt at det 5 bord er større end de øvrige.. Det skal oplyses, at det 5. bord ikke er større end de øvrige borde. Dette har dog ikke indflydelse på udgiften til ombygning da det er antallet af borde og ikke størrelsen af det 5. bord som har betydning Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab

339 Bilag: Regnskab Multipark.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82458/13

340 Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring REGNSKAB FOR ANLÆGSBEVILLING PROJEKTETS BETEGNELSE: Multiparken ved Vapnagård UDVALG: Økonomiudvalget Funktion: 516 Sted nr.: 92 Projekt nr.: Anlægsbev. nr.: Dato Initialer: AM MEDDELTE ANLÆGSBEVILLINGER BELØB (1.000 kr.) NUMMER: DATO: UDGIFT INDTÆGT I ALT SAMLET ANLÆGSBEVILLING: AFHOLDTE UDGIFTER / INDTÆGTER BELØB (1.000 kr.) REGNSKABSÅR UDGIFT INDTÆGT I ALT SAMLET ANLÆGSRESULTAT: MERUDGIFT/MINDREINDTÆGT: MINDREUDGIFT/MERINDTÆGT: SAMLET ANLÆGSUDGIFT/INDTÆGT: Projektleder: Birgit Nielsen Afdeling: Center for Ejendomme Tlf. nr bni11 (linien skal udfyldes) Center for Ejendomme, den Underskrift Inger Dreyer Centerchef Center for Ejendomme Godkendt i den (kopi af godkendelse vedlægges) (fagudvalg) 1

341 SPECIFIKATION AF ANLÆGSREGNSKABET: ANLÆGS- BEVILLING REGNSKAB AFVIGELSE PROJEKTERING Arkitektydelser Projektering i alt GRUNDUDGIFTER Grundudgifter i alt HÅNDVÆRKERUDGIFTER Jordarbejde Kloak og dræn Betonarbejde El-arbejde Diverse Håndværkerudgifter i alt INVENTAR Løst inventar Inventar og apparatur i alt OMKOSTNINGER Byggeleder Landinspektør 100 Diverse 500 Omkostninger i alt GAVER m.v. Gaver Gaver, indsamling, fondsmidler i alt ANLÆGSPROJEKT I ALT BEMÆRKNINGER TIL ANLÆGSREGNSKABET: Første bogføring i denne anlægssag var en indtægt på 5.148,25 kr. i 2005 som vedrører et overskud fra en støttekoncert til fordel for en multipark. I 2009 blev projektorganisation nedsat og det fysiske arbejde blev påbegyndt efterår Der har været rigtig mange udfordringer med projektet, bl.a. forurenet jord. Multiparken med en samlet anlægsudgift på kr. blev taget i brug Der er modtaget fondsmidler fra RealDania på kr. og fra Lokale- og Anlægsfonden kr., hvoraf der er betalt gavemoms med kr. Regnskabet udviser et mindre forbrug på kr. som tilfalder kommunekassen. Der forventes yderligere fondsmidler, når det endelige regnskab foreligger med kr. fra Real Dania og fra Lokalog Anlægsfonden svarende til i alt kr. efter betaling af gavemoms. Disse midler vil ligeledes tilgå kommunekassen. Center for Ejendomme Center for Økonomi og Styring Regnskabet er gennemgået i henhold til forelagte bilag og udtræk fra Økonomisystemet. Mindre forbruget på kr. er tilfaldet kassebeholdningen i forbindelse med anlægsoverførslerne fra 2012 til Regnskabet fremsendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet, herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Center for Økonomi og Styring, den

342 Bilag: Notat vedr borgerdeltagelse på folkemøde.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86166/13

343 Notat Center for Politik og Organisation Politisk Service Stengade Helsingør Tlf Dato Sagsbeh. jra11 Borgerdeltagelse på Folkemøde Opdrag: Kan Helsingør Kommune betale almindelige borgeres udgifter til deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2014? Vurdering: Hvis kommunen betaler en borgers ophold og forplejning m.v., er der tale om støtte til enkeltpersoner. Støtte til enkeltpersoner forudsætter enten direkte lovhjemmel eller at der ved støtten varetages en saglig kommunal interesse efter kommunalfuldmagtens regler. Det er uden betydning, om alle borgere kan få tildelt denne støtte eller har lige mulighed for dette. Der er ikke lovhjemmel til at betale borgeres udgifter til deltagelse i Folkemødet. For at kommunalfuldmagten skal kunne danne baggrund for betaling af disse udgifter, skal der varetages en konkret saglig kommunal interesse. Det kan muligvis vurderes at være af lokalpolitisk interesse, at almindelige borgere kan komme med input eller bemærkninger under Folkemødet. Imidlertid må det anses som primært i den enkelte borgers interesse at kunne deltage (gratis) i Folkemødet. Programmet for Folkemødet foreligger ikke endnu. Programmet for 2013 tyder på, at emnerne i væsentligt omfang vil være med nationalpolitisk og ikke lokalpolitisk indhold. Dette må også antages at være formålet med mødet, hvor borgere og politiske aktører fra hele Danmark er inviteret og derfor kan deltage. Det kan næppe antages, at der på baggrund af Folkemødet vil blive truffet endelige politiske beslutninger med særskilt lokal betydning for Helsingør Kommune. Derfor vil der ikke alene på baggrund af nogle eller flere lokale borgeres deltagelse være mere eller bedre fokus på lokale sager fra Helsingør. Derfor vil der ikke være nogen konkret saglig kommunal interesse for Helsingør Kommune i at betale for lokale borgeres deltagelse i Folkemødet.

344 Forskellen mellem en byrådspolitikers og en almindelig borgers deltagelse er, at byrådspolitikeren repræsenterer kommunen, uanset at man som bekendt kun er bundet af sin egen overbevisning. Allerede i valget til byrådet ligger det mandat, der giver ret til at repræsentere kommunen. Helsingør Kommune har som offentlig myndighed en interesse i at deltage i et stort anlagt nationalpolitisk arrangement. Med venlig hilsen Jeppe Buhl Rasmussen

345 Bilag: Visitation til madservice - september 2013.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85631/13

346 Notat Center for Omsorg og Ældre Stengade Helsingør Dato Sagsbeh. mln04 Madservice Der er ikke momspligt på salg af mad og drikkevarer fra caféerne på plejehjem og træningscentre, eller fra leverandører af madservice (fx caféen på Hamlet), når det drejer sig om salg til personer, der er visiteret til at modtage madservice efter servicelovens 83. Det betyder, at der ikke er momspligt på levering af mad og drikkevarer for plejehjemsbeboere og hjemmeboende borgere, som er visiteret til madservice. Skatterådet har til gengæld afgjort, at der er momspligt på salg af mad og drikkevarer til pårørende, personale, personer, som er visiteret til genoptræning, dagcentergæster m.fl. Der har været en henvendelse om muligheden for, at alle pensionister kunne visiteres til madservice, og dermed bl.a. spare momsen, når de købte mad på de nævnte caféer. Med baggrund i henvendelsen har Center for Omsorg og Ældre og Team Jura undersøgt, hvorvidt det er muligt at visitere alle pensionister til madservice. Servicelovens 83 i siger, at der kun kan gives hjælp, herunder madservice, til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Med baggrund i Serviceloven har administrationen vurderet, at pensionister ikke kan visiteres til madservice, alene fordi de er pensionister, men kun hvis der er et reelt behov. Der er endvidere rettet henvendelse til Social-, Børne,- og Integrationsministeriet om muligheden for at visitere alle pensionister til madservice. Det klare svar fra ministeriet er, at der skal foretages en behovsvurdering efter Servicelovens 83, stk. 2, for at der skal kunne visiteres til ydelser, herunder til madservice. Der kan ifølge ministeriet ikke alene lægges vægt på, at personen er pensionist, da dette ikke indbefatter nogen vurdering efter stk. 2.

347 i 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

348 Bilag: Kvalitetsstandard for madservice i Kalundborg km.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

349 KVALITETSSTANDARD FOR MADSERVICE KALUNDBORG KOMMUNE Lovgrundlag Lov om Social service Indsatsens art Behov for hjælp til ernæringsrigtige måltider. Levering af mad fra leverandør. 3. Formål At medvirke til, at borgeren får dækket sit behov for ernæringsmæssig korrekt kost. At fremme sunde kostvaner og bibeholde eller genvinde en god ernæringstilstand. 4. Hvem kan modtage ydelsen? Borgere, som af fysiske, psykiske eller sociale årsager er ude af stand til selv at tilberede den varme mad midlertidigt eller varigt. Borgere, som har behov for diæt, og som ikke selv formår at tilberede mad, der overholder diætvejledningen. Alle former for pensionister. Pensionister kan henvende sig direkte til Madservice. Andre skal henvende sig i Visitationen. 5. Ydelsen omfatter: Udbringning af hovedmåltid. Hovedret/ biret, smørrebrød og diverse mellemmåltider. Evt. udlån af mikrobølgeovn. 6. Hyppighed Hjælpen ydes efter behov på baggrund af en individuel vurdering. Maden leveres minimum én gang ugentligt. 7. Hvem leverer ydelsen? 8. Kompetence-krav til leverandør Ydelsen leveres af: MADSERVICE, Kalundborg Kommune, som leverer køle/vacuum-pakket mad. En godkendt privat leverandør. At leverandøren er i stand til at sammensætte og tilberede en ernæringsmæssig forsvarlig kost, der er næringsberegnet og tager højde for retningslinjerne i "den nationale kosthåndbog". At der kan produceres mad, der både tilgodeser Normalkost, kost til ældre/småtspisende samt individuelle diæter. At maden produceres og udbringes af kost- og ernæringsfagligt personale.

350 Leverandøren har pligt til at overholde de lovmæssige krav der er i forbindelse med behandling, mærkning og salg af fødevarer. Forpligtelsen er gældende indtil maden er afleveret. 9. Pris Prisen for madservice fastsættes af kommunalbestyrelsen. 10. Forventninger til borgeren Borgeren skal være hjemme på udbringningsdagen. Ellers skal der gives besked til leverandøren. Borgeren skal endvidere have et køleskab, hvori maden kan opbevares ved korrekt køletemperatur. 11. Kvalitetsmål Hjælpen kan iværksættes fra dag til dag, dog senest 5 hverdage efter visitationstidspunkt eller efter aftale med borgeren. 12. Klagevejledning Klage over bevilling/afslag sendes til Visitationen Klage over selve maden sendes til leverandøren 2

351 Bilag: Svar fra ministeriet af Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

352 Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf , Fax , Sagsnr Visitation af madservice til ældre Helsingør Kommune har den 16. oktober 2013 henvendt sig til Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Helsingør Kommune ønsker oplyst, hvorvidt kommunen har mulighed for at visitere alle former for pensionister til madservice efter servicelovens 83 med henvisning til, at det vil dække deres behov for hjælp til ernæringsrigtige måltider. Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens 83, stk. 1, nr. 3, pligt til at sikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov herfor, får tilbudt madservice. Kommunalbestyrelsens tilbud om madservice skal være tilpasset den enkeltes behov og have den rette næringsværdi. For så vidt angår borgere, der bor på plejehjem, skal der være tale om tilbud om madservice som en døgnplejeydelse, som borgeren visiteres til af den kommunale myndighed. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der som en del af det kommunale selvstyre - træffer beslutning om serviceniveauet i kommunen, herunder om standarder for fuld forplejning. Tilbud om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 kan ikke tilbydes generelt til bestemte persongrupper. Det skyldes, at serviceydelser efter servicelovens 83 alene kan tildeles efter en individuel og konkret behovsvurdering. Med venlig hilsen Anne Kring Fuldmægtig

353 Bilag: Svar vedr. fleksjob ordning.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

354 Notat Job og Arbejdsmarked Dato Sagsbeh. mgr05 Notat vedrørende svar til Enhedslisten fra Center for Job og Arbejdsmarked I det følgende fremgår spørgsmål fra Enhedslisten og svar Center for Job og Arbejdsmarked. Indledningsvis orienteres kort om ordningen. Kort om ordningen Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkepart har gennemført en reform af førtidspension og fleksjob. Af lovgivningen fremgår det, at ét af målene har været, at personer med en meget lav arbejdsevne fortsat skal tilknyttes arbejdsmarkedet. I forbindelse med reformen har regeringen i samarbejde med Enhedslisten vedtaget, at virksomheder, der ansætter fleksjobberettigede personer med lav arbejdsevne svarende til 10 timer eller mindre pr. uge, kan søge en bonus. Udbetalingen af bonus forudsætter, at ansættelsen er på min 6 måneder. Fleksjobbonussen udgør kr. pr. fleksjob. Fleksjobbonussen udbetales først efter 6 måneders sammenhængene ansættelse. Godkendelse og udbetaling af bonussen foretages af Forebyggelsesfonden og har således intet med Helsingør Kommune at gøre. Spørgsmål og svar På baggrund af artikler i Avisen.dk, vil Enhedslisten anmode om at byrådet orienteres om sagen om at Bo Voss fik Helsingør Kommunes godkendelse til at 8 fleksjobbere blev ansat i hans virksomhed. Enhedslisten vil specifikt gerne have svar på følgende: - Anser Helsingør Kommune det for god erhvervspolitik at substituere enkelte arbejdsgivere med op til 8 fleksjobbere, der hver udløser en gevinst på kr.? God erhvervspolitik handler blandt andet om at sikre, at virksomhederne i

355 Helsingør Kommune kan få ansat de rette personer med de rette kompetencer - og det er en af Center for Job og Arbejdsmarkeds opgaver at hjælpe med denne rekruttering. Centret er enig i, at der ikke burde være ansat op til 8 personer i fleksjob i virksomhederne, hvilket ledelsen i Center for Job og Arbejdsmarked også har tilkendegivet. Det er dog vigtigt at understrege, at ansættelserne har været i overensstemmelse med lovgivningen og reformens hensigter, hvilket er bekræftet i både Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Forebyggelsesfonden. Det kan for god ordens skyld oplyses, at bonusserne ikke er blevet udbetalt for de 6 medarbejdere, der blev opsagt, da de ikke opfylder betingelsen om 6 sammenhængende måneders ansættelse. Center for Job og Arbejdsmarked gjorde Forebyggelsesfonden opmærksom på, at bonusordningen kunne give anledning til, at nogle virksomheder ville spekulere økonomisk. Der er i august 2013 kommet ny bekendtgørelse, der har ændret kravene til udbetaling af bonus. Ændringerne består i, at der nu kun kan udbetales 1 fleksjobbonus pr. fleksjobansat og at fleksjobbonus kun kan udbetales, hvis den fleksjobansatte reelt kun er visiteret til at kunne arbejde 10 timer eller mindre. - Er det Helsingør Kommunes politik at virksomheder der ulovligt driver erhverv fra et sommerhus, kan opnå kommunal godkendelse til at modtage fleksjobbere? I forbindelse med Center for Job og Arbejdsmarkeds besøg på virksomheden blev der rejst tvivl om, hvorvidt virksomheden kunne drive erhverv fra et sommerhus. Virksomhedsejeren var informeret om, at han måtte drive virksomhed på 25 % af boligens areal, hvilket var det areal, han havde tænkt sig at bruge. Centret undersøgte dog sagen nærmere hos Center for Teknik og Miljø gennem Hel-Sam. Center for Teknik og Miljø undersøgte sagen og fandt ud af, at det i følge Planloven kun gælder for helårsbeboelser. Virksomhedsejeren fik dispensation til udgangen af september Fleksjobansættelserne blev naturligvis gjort betinget af, at virksomheden pr. 1. oktober 2013 var tilflyttet anden lovlig adresse. Virksomheden er flyttet til Brøndby 1.oktober Der har derfor ikke været tale om, at der har været ansat fleksjobbere på en ulovlig virksomhedsadresse. - Er det Helsingør Kommunes politik at arbejdsgivere skal kunne ansætte mennesker i fleksjob, alene med den intention at kunne hæve en fleksjob bonus? Nej, naturligvis ikke - og det har heller ikke været situationen her. Nogle fleksjobbere med meget lav arbejdsevne har haft mulighed for at komme i job, som de kan klare fremfor at være ledige. Som tidligere nævnt har Helsingør Kommune ingen indflydelse på hvem, der kan få en evt. fleksjobbonus, da denne vurdering alene henhører under Forebyggelsesfonden. - Vil Helsingør Kommune fremover sikre sig at personer der står bag indtil flere konkurser inden for ganske få år, ikke bliver godkendt til at modtage ansatte i fleksjob?

356 Da Hel-Sam undersøgte virksomheden, fandt de ganske rigtigt, at en del af ejerkredsen i selskabet enten havde ejet eller været tilknyttet selskaber, der var gået konkurs. Til gengæld var der ikke nogen verserende sager i de aktuelle selskaber. Helsingør Kommune har ikke mulighed for eller til hensigt at nægte en arbejdsgiver arbejdskraft. - Vil Helsingør Kommune tage skridt til at undersøge hvem, fra Helsingør Kommune der kontaktede Bo Voss, og fortalte at Avisen.dk arbejdede på en artikel om sagen og vil Helsingør Kommune indskærpe over for medarbejderne at den slags advarsler ikke er en kommunal opgave? Center for Job og Arbejdsmarked har undersøgt sagen. Der er ikke nogen medarbejdere, der har advaret Bo Voss. Avisen.dk anmodede om aktindsigt i forhold til de konkrete virksomheder med navnet på virksomhedsejeren. Ifølge Offentlighedsloven 7 og 8 og som følge af god forvaltningsskik skal kommunen orientere personer, hvis forhold indgår i diverse dokumenter, som kommunen videresender. Derfor blev virksomhedsejeren orienteret i en mail. Det er Avisen.dk blevet orienteret om, men har valgt ikke at formidle dette. - Er Helsingør Kommune tilfreds med at 2 medarbejdere i flexjob, stadig er ansat i Bo Voss virksomhed? Ja. Som udgangspunkt er vi altid tilfredse, når det lykkes, at få ledige i arbejde og især ledige fleksjobbere. Der har været et opfølgningsmøde på virksomheden efter den er flyttet til Brøndby, hvor begge medarbejdere har udtrykt tilfredshed med deres arbejde. Medarbejderne har givet udtryk for, at de ønsker at fortsætte, selv om transporten er blevet længere. Desuden forventes det, at de begge skal yderligere op i tid i næste måned, ligesom de vil få nye kompetenceområder i forbindelse med en ændring af virksomhedens koncept. - Kunne en kommunal kontrolinstans have forhindret dette misbrug af fleksjob ordningen? Nej. Som udgangspunkt har der været mange instanser involveret i denne sag. Hel- Sam, Skat, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Center for Teknik og Miljø og Forebyggelsesfonden har alle været rådført/involveret. Det er svært at se, hvad vi mere kunne have gjort. Mette Gregersen

357 Bilag: Forrentning af indskudskapitalen samt Helsingør Kommunes rolle som ejer af Forsyning Helsingør.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

358 Forrentning af indskudskapitalen samt Helsingør Kommunes rolle som ejer af Forsyning Helsingør A/S Helsingør Kommune som ejer af et aktieselskab Den øverste ledelse i et aktieselskab er generalforsamlingen - ejerne af selskabet. Generalforsamlingen træffer beslutninger om selskabets overordnede forhold, herunder formål og målsætninger. Desuden udpeger generalforsamlingen selskabets bestyrelse. Den udpegede bestyrelse har i henhold til selskabsloven ansvar for selskabets forhold og organisation. Bestyrelsen udpeger en direktion, som varetager den daglige ledelse. Bestyrelsen har en grundlæggende forpligtelse til at søge at fremme selskabets interesser. Bestyrelsesmedlemmerne har i henhold til selskabsloven tavshedspligt vedrørende bestyrelsens arbejde. En enig bestyrelse kan dog beslutte, at der skal være offentlighed i dele af bestyrelsens arbejde. Offentliggørelsen af bestyrelsens arbejde må dog ikke skade selskabets interesser. Det samme gør sig gældende for videregivelse af oplysninger fra bestyrelsens arbejde. Bestyrelsesmedlemmer kan ikke underkastes en instruktionsbeføjelse fra ejerens side. Ejeren kan derfor ikke bestemme bestyrelsesmedlemmernes stemmeafgivelse. Hvis ejeren ikke er enig eller tilfreds med bestyrelsesmedlemmets arbejde i selskabet, kan ejeren i yderste konsekvens på en generalforsamling beslutte at afsætte bestyrelsesmedlemmet. Helsingør Kommunes indflydelse via en ejerstrategi Som nævnt ovenfor udøver ejeren sin styring af et selskab på generalforsamlingen. Ejeren kan dog også udøve sin indflydelse via vedtagelse af en ejerstrategi for selskabet. En ejerstrategi er en hensigtserklæring og er ikke retligt bindende for selskabet. Ejeren har derfor hverken instruktionsbeføjelse overfor de udpegede bestyrelsesmedlemmer eller selve selskabet. Byrådet vedtog den 3. september 2012 en ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S. Formålet med ejerstrategien er at sikre varetagelsen af Helsingør Kommunes ejerinteresser i Forsyning Helsingør A/S. Ejerstrategien beskriver på overordnet niveau Helsingør Kommunes strategi for forsyningskoncernens virke. Den konkrete udmøntning af ejerstrategien varetages af Forsyning Helsingør A/S s bestyrelse og direktion. I Forsyning Helsingør A/S består bestyrelsen af byrådspolitikere og medarbejderrepræsenter. En ejerstrategi, der er vedtaget af Byrådet, kan bidrage til at skabe tillid til, at bestyrelsen både kan varetage selskabets interesser og samtidigt via en rammesættende strategi kan varetage Byrådets ejerinteresser på et overordnet niveau. En overordnet eller en detaljeret ejerstrategi En ejerstrategi kan udformes på mange forskellige måder. En ejerstrategi kan indeholde relativt overordnede målsætninger, og kan også være mere detaljerede i dens udformning.

359 Økonomiudvalget valgte på sit møde den 29. maj 2012 en ejerstrategi med overordnede målsætninger. Ved at vælge en ejerstrategi med overordnede målsætninger giver det forsyningen et større råderum og mulighed for selv i højere grad at vælge retningen for selskabet. Ved at vælge en mere detaljeret ejerstrategi giver det selskabet en større rettesnor for, hvilken retning Byrådet ønsker for forsyningens arbejde. Ejerstrategien kan således i højere grad anvendes som et styringsinstrument overfor forsyningen. Byrådet har stadig ingen instruktionsbeføjelser eller muligheder for at håndhæve ejerstrategien, men kan udøve ejerskabet på generalforsamlingen, hvor de udpegede bestyrelsesmedlemmer i yderste konsekvens kan afsættes. Helsingør Kommunes indflydelse via Forsyning Helsingør A/S s vedtægter Et selskabs vedtægter kan betegnes som selskabets forfatning eller grundlov. Vedtægterne er retligt bindende for selskabet. En ejer kan indsætte visse begrænsninger for udøvelse af visse dispositioner i selskabets vedtægter. Det vil betyde, at selskabet skal have generalforsamlingens godkendelse til at foretage visse dispositioner. Det fremgår allerede af ejerstrategien, at det skal indarbejdes i vedtægterne, at Helsingør Kommune skal godkende overtagelser eller sammenlægninger, der påvirker Helsingør Kommunes ejerandele eller indflydelse i Forsyning Helsingør A/S og datterselskaber. Derudover kan der fx indsættes bestemmelser i vedtægterne om, at Helsingør Kommune skal godkende beslutninger, der direkte og indirekte berører fri egenkapital eller indskudt kapital samt eventuel forrentning heraf eller beslutninger, der har bloktilskudsmæssige konsekvenser for Helsingør Kommune. Der er ikke indsat bestemmelse i Forsyning Helsingør A/S s vedtægter herom. Helsingør Kommunes indflydelse via selskabsloven I henhold til selskabsloven kan generalforsamlingen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne. Det er en betingelse, at et bestemt emne ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling. Det er derfor ikke muligt at forlange ekstraordinær generalsamling indkaldt med henblik på fx en generel drøftelse af selskabets forhold. Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne indkaldes senest 2 uger efter, at det er forlangt. Dialog mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S har i ejerstrategien og Hovedaftalen aftalt, at den overordnede strategiske dialog mellem parterne finder sted på den årlige generalforsamling.

360 Valget af en ejerstrategi med overordnede målsætninger bygger på en aftalt forudsætning om dialog og samarbejde mellem Forsyning Helsingør A/S og Helsingør Kommune. For at fremme en god, positiv og konstruktiv dialog mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S er der derfor nedsat en koordineringsgruppe, som løbende varetager koordineringen af parternes samarbejde. Derudover aftaler Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S løbende statusmøder, hvor parterne bl.a. skal orientere hinanden om projekter, større investeringer og planer af større betydning for kommunen generelt. Som anført har Helsingør Kommune som ejer af Forsyning Helsingør A/S valgt dialog og samarbejde som styring af Forsyning Helsingør A/S-koncernen, frem for en retlig og reguleret styring af selskaberne. Forrentning af indskudskapitalen i varmeforsyningen Forsyning Helsingør Varme A/S Helsingør Kommune har i Forsyning Helsingør Varme A/S bidraget med den såkaldte indskudskapital. Denne indskudskapital (eller den frie egenkapital) er der mulighed for at forrente, som beskrevet nedenfor. Ejerskabsstrukturen er i midlertidig konstrueret således, at selskabet er blevet et selvstændigt aktieselskab med egen bestyrelse. Bestyrelsen har derfor mulighed for selv at søge om muligheden for forrentning. Vælges forrentning, betyder det en forhøjelse af varmeprisen. Den indskudte kapital kan opgøres ud fra forskellige metoder med forskellige resultater alt efter metodevalg. Opgørelsen af den indskudte kapital skal godkendes af Energitilsynet. Forsyning Helsingør Varme A/S har i samarbejde PWC opgjort indskudskapitalen (den frie egenkapital) til 66,7 mio. kr. og ansøgt Energitilsynet om godkendelse af denne. Når, eller hvis, det ansøgte bliver godkendt, kan man endnu engang søge om, at få denne forrentet. Forrentningen kan indregnes i varmepriserne efter Energitilsynets forudgående tilladelse. Tilladelsen gælder for 1 år, hvorefter der kan ansøges igen om forrentning af den indskudte kapital. Den potentielle forrentning, der også er beregnet af PWC, af denne indskudskapital er af Forsyning Helsingør Varme A/S opgjort til 2,1 mio. kr. med en forventet rentesats på 3,68% af ovenstående indskudskapital. Forrentningen kan, om bevilliget af Energitilsynet, enten bruges til: 1. at opskrive værdien af selskabet, fx til imødekommelse af eventuelle fremtidige investeringer 2. udlodning til ejerne (kommunen har 100 % ejerskab) Ved udlodning får Helsingør Kommune altså hele forrentningen. Det skal dog understreges, at sker der en bloktilskudsmodregning ved udlodning, hvilket vil sige at staten skal have:

361 1. 40% - såfremt udlodningen bliver brugt til gældsafvikling 2. 60% - såfremt udlodningen bliver brugt til andet Forrentningen af indskudskapitalen finansieres ved en forhøjelse af varmepriserne. Det er med andre ord forbrugerne af fjernvarmen der kommer til at betale en højere pris.

362 Bilag: Økonomisk Nyhedsbrev September 2013 Udvalg: Byrådet Mødedato: 28. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

363 Økonomisk Nyhedsbrev Økonomisk Nyhedsbrev udgives af Center for Økonomi og Styring, Økonomi og Planlægning. Redaktionen er afsluttet den Hvor ikke andet er angivet, er alle data pr Nyhedsbrevet findes endvidere på Kilden og på Helsingør Kommunes hjemmeside Yderligere oplysninger: Center for Økonomi og Styring Team Ledelsesinformation og Analyse Mette Due

364 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Side 2

365 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Indholdsfortegnelse Hovedoversigt... 4 Den faktiske og forventede udvikling i likviditeten i Kassebeholdning/ likviditet/ renter... 6 Renteindtægter og forrentning pr. 30. september... 6 Redegørelse for forventet ultimo kassebeholdning... 7 Tillægsbevillinger finansieret direkte over kassebeholdningen Udviklingen og bevægelser i befolkningstallet... 9 Servicedriftudgifter Ejendoms- og Miljøudvalget Teknisk Udvalg Kulturudvalget Idræts- og Sundhedsudvalget Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på rammestyrede og ikke rammestyrede Fravær og sygefravær på centerniveau Forløb af anlæg i forhold til nettokorrigeret anlægsbudget Anlægsoversigt pr Forbrug på lånefinansierede projekter pr Anlægsbemærkninger Status på anlægsregnskaber Tillægsbevillinger 2013 Drift Tillægsbevillinger 2013 Anlæg Finansiering af tillægsbevillinger Side 3

366 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Hovedoversigt Årets priser Netto i mio. kr. Forbrug 2013 pr Oprindeligt budget Korrigeret Budget Restbudget 2013 Forbrugsprocent Ejendoms- og Miljøudvalget ,1% Budgetområde Bygninger og Jord ,1% Teknisk Udvalg ,8% Budgetområde 204 Park og Vej ,9% Budgetområde Lystbådehavne ,8% Kulturudvalget ,3% Budgetområde Kultur ,3% Idræts- og Sundhedsudvalget ,4% Budgetområde Sundhed ,0% Budgetområde 411 Idræt og Fritid ,9% Børne- og Ungeudvalget ,9% Budgetområde Forebyggelse ,8% Budgetområde Skoler ,5% Budgetområde Dagpleje og daginstitutioner ,5% Budgetområde Børne- og Ungerådgivningen ,1% Budgetområde 517 Udsatte børn ,6% Socialudvalget ,0% Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap ,0% Budgetområde 619 Omsorg og Ældre ,2% Budgetområde Anden social service ,6% Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget ,3% Budgetområde Beskæftigelse ,6% Budgetområde 723 Erhverv og Turisme ,8% Økonomiudvalget ,2% Budgetområde 824 Puljer ,1% Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring ,2% Budgetområde 826 Administration og Planlægning ,3% Budgetområde 827 Redningsberedskabet ,2% Drift inkl. refusion ,7% se side Anlægsudgifter Anlægsindtægter Anlæg netto Renter Afdrag Forskydning i likvide aktiver Balanceforskydninger i øvrigt Balanceforskydninger Optagne lån Tilskud og udligning Udligning af købsmoms *) Skatter Finansiering *) Plus = merudgift, minus = mindreudgift/indtægt Side 4

367 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Den faktiske og forventede udvikling i likviditeten i , , , , ,00 0, , , ,00 Daglig opgørelse prognose Gennemsnits likviditet Blå kurve: Prognosen for udviklingen i kassebeholdningen er opdateret i overensstemmelse med tabellen vedrørende den forventede ultimo kassebeholdning. Prognosen indeholder hermed politiske godkendte tillægsbevillinger pr. 30. september 2013 inkl. budgetrevision pr. 30/4 og frigivelser af indefrosne midler samt overførsler fra 2012 til 2013 og forventede overførsler fra 2013 til Kassetrækket i prognosen er dermed det samlede forventede kassetræk for Rød kurve: Den gennemsnitlige kassebeholdning de seneste 12 måneder er opgjort til 121,3 mio. kr. ultimo september Grøn kurve: Den faktiske kassebeholdning er opgjort dagligt t.o.m. d. 30. september Der er indregnet budgetteret låneoptagelse. Side 5

368 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Kassebeholdning/ likviditet/ renter Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen* * Den gennemsnitlige likviditet opgjort over de seneste 365 dage. Dvs. for januar 2013 er det den gennemsnitlige likviditet i perioden 1. februar 2012 til 30. januar Renteindtægter og forrentning pr. 30. september Budget 2013 Renteindtægt (1.000 kr.) Udlånsrente* 0,72 % 0,31 % - Indlånsrente** 1,38 % 1,07 % 2,50 % * Udlånsrente er den rente, som kommunen betaler ved træk på kommunens kassekredit. Udlånsrenten fastsættes på baggrund af nationalbankens udlånsrente (NUR) + 0,1 %. Udlånsrenten er pr. 3. maj ,3 % (0,31% som står i tabellen, er et udtryk for gennemsnitsrenten for 2013 til 30. september 2013) ** Kassebeholdningen forrentes med en rente på 1,1 % fra den 3. maj Renten er fastsat på baggrund af nationalbankens udlånsrente (NUR) + 0,9 % af de første 200 mio.kr. og nationalbankens udlånsrente (NUR) + 0,3 % af beløb større end 200 mio.kr (1,07 %, som står i tabellen er udtryk for gennemsnitsrenten for 2013 til 30. september 2013) Side 6

369 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Redegørelse for forventet ultimo kassebeholdning Pr Udviklingen i Helsingør Kommunes kassebeholdning kr Kassebeholdning primo* Rest vedr. Regnskab 2012 Rest låneoptagelse fra 2011 Overførsler fra tidligere år - drift Overførsler fra tidligere år - anlæg Tillægsbevillinger i drift og anlæg, samt lån: Tillægsbevillinger - indtægter 0 Tillægsbevillinger - drift Tillægsbevillinger - anlæg Tillægsbevillinger - jordsalg Tillægsbevillinger - finansielle poster Budgetrevision 2013 Tillægsbevillingsbehov som flg. af Budgetrevisionen pr. 30. april 2013 Tillægsbevillingsbehov som flg. af Anlægsrevisionen pr. 30. april 2013 Tillægsbevillingsbehov som flg. af Budgetrevisionen pr. 31. august 2013 Tillægsbevillingsbehov som flg. af Anlægsrevisionen pr. 31. august 2013 Skønnet overførsler til drift og anlæg: Forventede overførsler - drift (ekskl. frigivelser) Forventede overførsler - anlæg Øvrigt Likviditetseffekt Udbetaling Danmark Frigivelser Regulering af servicedriftspulje Budgettet Kasseforbrug/henlægelse: Samlede forbrug af kassebeholdning i budget Kassebeholdning ultimo * Faktisk kassebeholdning primo 2013 indgår i regnskab Plus = mindreudgift/merindtægt, minus = merudgift/kassetræk/mindreindtægt ** Fra juli 2013 er likviditetseffekten af Udbetaling Danmark indregnet i likviditetsprognosen. Side 7

370 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Tillægsbevillinger finansieret direkte over kassebeholdningen kr. Drift Anlæg Ejendoms- og Miljøudvalget Budgetområde 101 Miljø, Natur og Klima -10 Tillægsbevillinger i alt Ejendoms- og Miljøudvalget i alt Teknisk Udvalg Budgetområde 204 Park og Vej Budgetområde 208 Lystbådehavne Teknisk udvalg i alt Kulturudvalget Budgetområde 309 Kultur Kulturudvalget i alt Idræts- og Sundhedsudvalget Budgetområde 410 Sundhed Budgetområde 411 Idræt og Fritid Idræts- og Sundhedsudvalget i alt Børne- og Ungeudvalget Budgetområde 512 Forebyggelse Budgetområde 513 Skoler Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen Budgetområde 517 Udsatte børn Børne- og Ungeudvalget i alt Socialudvalget Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Budgetområde 620 Anden Social Service Socialudvalget i alt Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Budgetområde 722 Beskæftigelse Budgetområde 723 Erhverv og Turisme Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i alt Økonomiudvalget Budgetområde 824 Puljer Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Budgetområde 826 Administration og Planlægning Budgetområde 827 Redningsberedskab Økonomiudvalget i alt Balanceforskydninger: Øvrigt Tillægsbevillinger finansieret direkte af kassebeholdningen i alt Opgjort enkelt-tillægsbevillinger, der er bevilliget i 2013 og finansieret direkte over kassebeholdningen = Dertil kommer: Anlægsoverførsler fra 2012 til 2013 finansieret af kassebeh. Driftsoverførsler fra 2012 til 2013 finansieret af kassebeh. Tillægsbevillinger pr i alt kr kr kr kr. Alle tillægsbevillinger for 2013 opgjort enkeltvis kan ses senere i Nyhedsbrevet. Side 8

371 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Udviklingen og bevægelser i befolkningstallet Faktisk befolkningsudvikling i 2013 (d. 5. i måneden) i forhold til befolkningsprognosen fra marts 2013 Aldersklasser Faktisk befolkning 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Budget 2013 Prognose år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Samlet befolkning Befolkningsprognosen fra marts 2013 forudsiger en nettotilvækst på 80 borgere fra 2013 til Bevægelser i befolkningstallet År kvt 2. kvt 3. kvt September Befolkningstal primo Tilflyttere Indrejste m.m Antal fødte Tilgang i alt Fraflyttere Udrejste m.m Antal døde Afgang i alt Bevægelse Befolkningstal ultimo Side 9

372 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Nettotilgang til kommunen og fødsler Personer Nettotilgang til kommunen Personer Antal fødsler Arbejdsstyrken i procent af hele befolkningen I nedenstående diagrammer vises arbejdsstyrken, de årige, i procent af hele befolkningen for 10 år siden i 2003 (61,0 %), i dag i 2013 (54,6 %) og prognoseår 2023 (53,5 %). 1. januar september januar år 61,0 % år 54,6 % år 53,5 % 0-19 år 23,7 % 65+ år 15,3 % 65+ år 20,9 % 0-19 år 22,8 % 65+ år 23,7 % Side 10

373 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Servicedriftudgifter 2013 Oversigt over Helsingør Kommunes servicedriftsudgifter - bevillinger (netto) i budget 2013 ekskl. overført mindreforbrug i kr.* kr. (a) (b) (c) (d) (e) (f) (g)= (b)+(c)+(d) +(e)+(f) Udvalg Vedtaget budget til serviceudgifter (sanktionsrammen) Tillægsbevillinger pr (service drifts udgifter) Omplaceringer Effekt af budget revision (service drifts udgifter) Driftsoverførsler fra 2012 (service drifts udgifter) Frigivelser af indefrosne midler (service drifts udgifter) Bevillingsmæssig afvigelse fra sanktionsrammen EMU TFU KU ISU BU SU BEU ØK I alt * Plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Der vil i løbet af 2013 løbende blive fulgt op på udviklingen i bevillinger og forbrug på servicedriftsrammen. Oversigt over Helsingør Kommunes servicedriftsudgifter - forbrug (netto) i 2013 ekskl. overført mindreforbrug i kr.* Udvalg Vedtaget budget 2013 til serviceudgifter Tillægsbevillinger pr Korrigeret budget til servicedriftsudgifter 2013 Forbrug 2013 på servicedriftsudgifter pr Rest-budget EMU TFU KU ISU BU SU BEU ØK I alt * Plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Kommunerne vil fra 2011 blive sanktioneret i forhold til både det vedtagne budget samt det endelige regnskab såfremt servicerammen overskrides. Side 11

374 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Ejendoms- og Miljøudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Ejendoms- og Miljøudvalgets budgetområde Netto i kr. Forbrug 2013 Pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Restbudget 2013 Forbrugsprocent EJENDOMS- OG MILJØUDVALGET 101 Bygninger og jord - Rammestyrede ,1% - Ikke rammestyrede Bygninger og jord i alt ,1% Ejendoms- og miljøudvalget i alt ,1% * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Teknisk Udvalg Nettodriftsudgifter fordelt på Teknisk Udvalgs budgetområder Netto i kr. Forbrug 2013 Pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Restbudget 2013 Forbrugsprocent TEKNISK UDVALG 204 Park og Vej - Rammestyrede ,9% - Ikke rammestyrede Veje i alt ,9% 208 Lystbådehavne m.v. - Rammestyrede ,8% - Ikke rammestyrede Lystbådehavne m.v. i alt ,8% Teknisk Udvalg i alt ,8% * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Kulturudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Kulturudvalgets budgetområde Netto i kr. Forbrug 2013 Pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Restbudget 2013 Forbrugsprocent KULTURUDVALGET 309 Kultur - Rammestyrede ,3% - Ikke rammestyrede Kultur i alt ,3% Kulturudvalget i alt ,3% * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 12

375 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Idræts- og Sundhedsudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Idræts- og Sundhedsudvalgets budgetområder Netto i kr. Forbrug 2013 Pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Restbudget 2013 Forbrugsprocent IDRÆTSUDVALGET 410 Sundhed - Rammestyrede ,0% - Ikke rammestyrede ,3% Sundhed i alt ,0% 411 Idræt og Fritid - Rammestyrede ,9% - Ikke rammestyrede Idræt og Fritid i alt ,9% Idrætsudvalget i alt ,4% * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Aktivitetsbestemt medfinansiering* kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gn. snit Budget Akt. bestemt medfinans I ALT * Sygesikringsdata har længere leveringstid. Forbrug i kr Aktivitetsbestemt medfinansiering I ALT Forbrug Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Følgende 3 grafer er underopdelinger af aktivitetsbestemt medfinansiering. Side 13

376 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Forbrug i kr. Somatik Forbrug Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Forbrug i kr. Psykiatri Forbrug Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Forbrug i kr. Sygesikring Forbrug Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Side 14

377 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Forbrug i kr. Vederlagsfri fysioterapi Forbrug Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Forbrug i kr. Specialisereret genoptræning Forbrug Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Forbrug i kr. Hospice og færdigbehandlede I ALT Forbrug Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Side 15

378 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Børne- og Ungeudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Børne- og Ungeudvalgets budgetområder Netto i kr. Forbrug 2013 Pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Restbudget 2013 Forbrugsprocent BØRNE- OG UNGEUDVALGET 512 Forebyggelse - Rammestyrede ,0% - Ikke rammestyrede ,8% Forebyggelse i alt ,8% 513 Folke- og specialskoler - Rammestyrede ,5% - Ikke rammestyrede Folke- og specialskoler i alt ,5% 515 Dagtilbud og Specialbørnehaver - Rammestyrede ,5% - Ikke rammestyrede Dagtilbud og Specialbørnehaver i alt ,5% 516 Børne- og Ungerådgivningen - Rammestyrede ,1% - Ikke rammestyrede Børne- og Ungerådgivningen i alt ,1% 517 Udsatte Børn - Rammestyrede ,8% - Ikke rammestyrede ,3% Udsatte Børn i alt ,6% Børne- og Ungeudvalget i alt ,9% * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 16

379 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Oversigt over dagtilbud Øjebliksbillede pr Helsingør Kommune i alt Antal indmeldte børn 1. Antal børn på venteliste 2. Antal ledige pladser 3.* Dagplejen 3 19 Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner 0-2 år årige 149 Eller 3-5 år årige 224 SFO'er Fritidsklubber Pasning af eget barn 0-2 år år 2 Privat pasning (Tidl. Frit valg) 0-2 år år 4 Specialinstitution 0-2 år år år Privatinstitutioner ** 3-5 år 182 Andre kommuners institutioner 6+ år*** år år år 39 I alt antal børn * Minus-tal er udtryk for merindskrivning ** Privatinstitutionerne Ellekildehus, Børnehuset Gurreparken, Kvistgård Børnehus, Regnbuen, Ålsgårde Børnehave og Rudolf Steiner. *** Børn fra Helsingør Kommune, som passes i andre kommuners SFO er eller Klubber 1. Antal indmeldte børn er det faktiske antal indmeldte børn i Helsingør Kommunes institutioner den første hverdag i måneden. 2. Antal børn på venteliste er det faktiske antal børn på institutionernes venteliste, som venter på ønskeinstitutionen og derfor ikke er indmeldt i en midlertidig plads, Frit valg- eller Pasning af eget barn-ordning. 3. Antal ledige pladser viser, hvor mange flere børn institutionerne kan passe, når ledige m2. udnyttes. Ét 0-2-årigt barn tæller 3 m2. og 3-5-årigt barn tæller 2 m2. SFO'er, Fritidsklubber, Frit valg og Pasning af eget barn optager alle børn. Side 17

380 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Udvikling i antal børn indmeldt i Helsingør Kommunes kommunale institutioner : (excl. Fritidsklubområdet m.v.) Faktisk, antal indmeldte Prognose, antal indmeldte Udvikling i antal børn på venteliste til kommunale institutioner : (excl. klubområdet m.v.) Udvikling i antal ledige pladser pr. daginstitutionstype : (excl. SFO og Fritidsklubområdet m.v.) Dagplejen Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner* * De integrerede institutioners kapacitet opgøres i m2, hvor et 0-2-årigt barn tæller 3 m2 og et 3-5-årigt barn tæller 2 m2. Antallet af ledige pladser i de integrerede institutioner er her vist som et gennemsnit af antallet af enten/eller ledige 0-2- årige - og 3-5-årige pladser opgjort i ovenstående tabel. Side 18

381 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Antal børn i forhold til befolkningsprognosen årige i Helsingør Kommune årige i Helsingør Kommune Faktisk befolkningstal Prognose Faktisk befolkningstal Prognose årige i Helsingør Kommune Faktisk befolkningstal Prognose årige i Helsingør Kommune Faktisk befolkningstal Prognose 2013 Side 19

382 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Socialudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Socialudvalgets budgetområder Netto i kr. Forbrug 2013 Pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Restbudget 2013 Forbrugsprocent SOCIALUDVALGET 618 Psykiatri og Handicap - Rammestyrede ,6% - Ikke rammestyrede ,9% Psykiatri og Handicap i alt ,0% 619 Omsorg og Ældre - Rammestyrede ,2% - Ikke rammestyrede ,0% Omsorg og Ældre i alt ,2% 620 Anden Social Service - Rammestyrede ,3% - Ikke rammestyrede ,3% Anden Social Service i alt ,6% Socialudvalget i alt ,0% * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Udbetaling af boligsikring, boligydelse og førtidspension er overgået til Udbetaling Danmark pr. 1. april 2013, og i den forbindelse har vi endnu ikke modtaget tal for antal modtagere af ydelserne siden april måned, hvorfor nedenstående grafer ikke er opdateret med nye tal. Antal personer Boligsikring Antal personer Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Fra 2008 er boligstøtte til nye førtidspensionister registreret som boligsikring, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler om kontering i kommuner. Antallet af nye førtidspensionister, der har modtager boligstøtte har tidligere været registreret under boligydelse. Antal personer Boligydelse Antal personer Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Side 20

383 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September kr. Førtidspensioner - nettodriftsudgifter (1.000 kr.) Udgifter Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Antal personer Førtidspensionister Antal personer Budget, sager I ALT 35%-refusion 50%-refusion 100%-refusion Side 21

384 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Beskæftigelsesudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Beskæftigelsesudvalgets budgetområder Netto i kr. Forbrug 2013 Pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Restbudget 2013 Forbrugsprocent BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET 722 Beskæftigelse - Rammestyrede ,4% - Ikke rammestyrede ,6% Beskæftigelse i alt ,6% 723 Plan, Erhverv og Analyse - Rammestyrede ,8% - Ikke rammestyrede Plan, Erhverv og Analyse i alt ,8% Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i alt ,3% * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Ledighedstal Den samlede ledighed består i denne opgørelse af følgende to typer: Forsikrede ledige - bruttoledigheden. Dette dækker både aktiverede og ikke-aktiverede personer. Kontanthjælpsmodtagere dækker ligeledes både aktiverede og passive kontanthjælpsmodtagere. Antallet af modtagere er på begge kategorier opgjort som antal CPR-numre, hvor der har været udbetalinger i den pågældende måned. Antal personer Ledige i Helsingør Kommune Forsikrede ledige Kontanthjælpsmodtagere Ledige I ALT * Det skal bemærkes, at tallet for forsikrede ledige kan fremkomme med en måneds forsinkelse. Af denne grund fremkommer tallet for ledige i alt også med en måneds forsinkelse. Det skal yderligere bemærkes, at opgørelsen for forsikrede ledige er ændret, så der nu måles på antal fuldtidspersoner og ikke som tidligere på antal personer. Nedenstående graf viser udviklingen i det samlede antal af personer på overførselsindkomst. I det samlede tal indgår personer på passiv kontanthjælp, aktiverede kontanthjælpsmodtagere, revalidering og løntilskud, personer på ledighedsydelse, personer i flexjob, udlændinge på introduktionsydelse og sygedagpengemodtagere. Førtidspensionister hører til det sociale område, men er medtaget for fuldstændighedens skyld. Forsikrede ledige indgår ikke i opgørelsen. Side 22

385 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Antal personer Personer på overførselsindkomst Definition: Antallet af kontanthjælpsmodtagere (både aktive og passive) opgøres samlet fra udbetalinger i økonomisystemet. Hver person tæller kun med en gang. Fordeling mellem aktive og passive er afhængig af, hvilken ydelse den enkelte person modtog ved udgangen af målemåneden. Pga. manglende tal fra Udbetaling Danmark vedr. førtidspension er grafen kun opdateret til og med marts Antal personer Passive kontanthjælpsmodtagere Antal personer Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Antal personer Passive kontanthjælpsmodtagere <25 år * Her opgøres antallet, der modtager ungesatsen, dvs. lav kontanthjælpstakst. Der er en del flere under 25 år, der modtager kontanthjælp. De modtager forsørger- eller ej forsørgertakst og tæller ikke med i opgørelsen. Side 23

386 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Antal personer Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Antal personer Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Antal personer Aktiverede kontanthjælpsmodtagere <25 år Antal personer Ledighedsydelse Antal personer Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 *Stigningen i antallet af modtagere af ledighedsydelse skyldes ny lovgivning, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere, som er bevilliget et fleksjob, nu bliver talt med under ledighedsydelsesmodtagere. Tidligere talte de med som kontanthjælpsmodtagere. Antal personer Introduktionsydelse Side 24 Antal personer Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013

387 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Antal sager Sygedagpenge I ALT <5 ->52 uger >52 uger Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Antal personer Revalidering / Løntilskud Antal personer Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Antal personer 90 Produktionsskolen Antal personer Flexjob Antal personer Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Side 25

388 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Økonomiudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Økonomiudvalgets budgetområder Netto i kr. Forbrug 2013 Pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Restbudget 2013 Forbrugsprocent ØKONOMIUDVALGET 824 Puljer - Rammestyrede ,0% - Ikke rammestyrede ,1% Puljer i alt ,0% 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer - Rammestyrede ,2% - Ikke rammestyrede Ejendomme og Bygningsforbedringer i alt ,2% 826 Administration - Rammestyrede ,2% - Ikke rammestyrede Administration og Planlægning i alt ,3% 827 Redningsberedskabet - Rammestyrede ,2% - Ikke rammestyrede Redningsberedskabet i alt ,2% Økonomiudvalget i alt ,2% * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Nettodriftsudgifter fordelt på rammestyrede og ikke rammestyrede Nettodriftsudgifter fordelt på alle udvalg Netto i kr. Forbrug 2013 Pr Oprindeligt budget 2013 Korrigeret budget 2013 Restbudget 2013 Forbrugsprocent - Rammestyrede udgifter i alt ,2% - Ikke Rammestyrede udgifter i alt ,0% I ALT ,7% * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 26

389 Fravær og sygefravær på centerniveau Nedenfor vises statistik for januar september 2013 på fraværet i Helsingør Kommune fordelt på centerniveau og på fraværstype. Ved overgangen til Opus 1. januar 2013 blev fraværshistorikken ikke overført til det nye system, og da opgørelsesmetoden samtidig er ændret, er det ikke muligt at opgøre sammenligneligt fravær for HELSINGØR KOMMUNE Fraværs- Heraf fravær fordelt på typer Sygefravær Fravær 2013 FRAVÆR 2013 dage Nedsat 2013 i pct. Sygefraværsdage* Familiepolitikdage* tjenestdage* i pct. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering ,7% 3,9% Center for Dagtilbud og Skoler ,2% 5,5% Center for Job og Arbejdsmarked ,9% 3,8% Center for Omsorg og Ældre ,5% 5,9% Center for Børn, Unge og Familier ,2% 3,9% Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab ,9% 4,8% Center for Psykiatri og Handicap ,9% 4,0% Center for Teknik og Miljø ,1% 4,1% Center for Kultur, Plan og Erhverv ,1% 3,4% Center for Politik og Organisation ,0% 3,0% Center for Økonomi og Styring ,3% 3,0% Center for Ejendomme ,2% 5,3% TOTAL ,3% 5,0% Det samlede fravær for 2013 er opgjort som antallet af fraværsdage år til dato i 2013, og fraværsprocenten er opgjort som antallet af fraværsdage ud af det samlede antal løntimer omregnet til dage år til dato for alle månedslønnede medarbejdere. Som følge af organisationsændringer kan der fortsat ske efterjusteringer af fraværet mellem centrene. Som det fremgår af oversigten udgør sygefraværet langt den største andel af det samlede fravær i kommunen. Sygefraværsdag inkluderer egen sygdom, delvis sygdom, arbejdsskader og sygdom med 56-aftaler Familiepolitikdage inkluderer barns sygdom, omsorgsdage, barsel med løn, fædrebarsel, og graviditetsgener Fraværsdage i alt er summen af sygefraværsdage, familiepolitikdage og nedsat tjeneste-dage Side 27

390 kr. - Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Forløb af anlæg i forhold til nettokorrigeret anlægsbudget Overf. & tillægsbev. dec Overførsler & tillægsbevillinger dec okt nov Opr. Budget Korr. Budget '09 sep aug jun/jul maj Opr. Budget okt sep aug jun/jul maj Overf.& tillægsb. Opr. Budget dec nov okt sep aug jun/jul maj mar mar mar feb feb feb Forbrug '09 Korr. Budget '10 Forbrug '10 Korr. Budget '11 Forbrug '11 Neg. overf. & tillægsb. Opr. Budget Korr. Budget '12 dec okt sep jun/jul april/maj Forbrug '12 Opr. Budget Korr. Budget '13 sep aug jun/jul mar Forbrug '13 Ovenstående figur viser forholdet mellem det korrigerede budget (oprindeligt budget + overførsler + tillægsbevillinger) og det faktiske anlægsforbrug opgjort pr. måned. I 2013 er oprindeligt budget opgjort til 120,151 mio. kr., og summen af overførsler + tillægsbevillinger udgør pr ,485 mio. kr. Side 28

391 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Anlægsoversigt pr Teknisk udvalg i kr. 204 Park- og Vejområde Lån Forbrug før 2013 Forbrug 2013 Samlet Forbrug Bevilling i alt Rest bevilling Opr. budget 2013 Overfør. fra 2012 Trafikforb.ifm. Masterplan erhvervsomr. 0, , , ,000 Tillægsbev. Udskiftning af vejbelysning 257, , , , ,000-60, , ,619 Forskellige stiforbindelser-masterplan 13,294 13, , , , , ,000 Shared spaceløsning - Havnegade 1.899, , , , , , , , ,154 Ndr. Strandvej (Lappen/Julebæk , , , ,000-0, , ,000 0,000 Tilskud fra Vejdirektoratet , , , , ,000 Sikring af skoleveje-rammebeløb 355, , , , , , , ,917 Axeltorv - etape 6, færdiggørelse 221, , , , , , , ,528 Korr. budget Restbudget Cyklisthandlingsplan 7.337, , , , , , , ,472 Statstilskud -34, , , , , , , ,800 Udvikling af Byrum, tilgængelighedsplan 3.417, , , , , , , , , ,076 Julebæk Strand - sandfodring 238, , ,000 0, , , ,000 0,235 Bybjergvej, Esp. erhvervsomr. oprydn. 700, , , , ,000 Udv. af vejnet - modulvogntog 1.850, , , , , Lystbådehavne Nyanlæg/levetidsforl. arbj.nordhavnen L 900, , , , , , ,465 Teknisk Udvalg , , , , , , , , , ,666 Kulturudvalget 309 Kultur Forunders.nedrivn. af Teknisk Museum 100, , ,000 Vandskulptur på Hornbæk Torv 704, , ,000 56, , ,000 56,901 Etabl. af adgangskontrol, Kulturhavnen 68,000 68,000 68,000 Kulturudvalget 704, , ,000 56, , , , ,901 Idræts- og sundhedsudvalget 411 Idræt og Fritid 2 nye boldbaner i Snekkersten 3.148,461 57, , ,000 2,539 59,000 59,000 2,000 Renovering atletikstadion Rønnebæk ,795 26, , ,000 80, , ,000 80,750 Idræts- og Sundhedsudvalget ,256 83, , ,000 83, ,000 0, ,000 82,750 Side 29

392 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 i kr. Børne- og Ungeudvalget 513 Skoler Lån Forbrug før 2013 Forbrug 2013 Samlet Forbrug Bevilling i alt Rest bevilling Opr. budget 2013 Overfør. fra 2012 Forbedring af folkesk. Læringsmiljø L , , , , , , , , , ,035 Tillægsbev. Korr. budget Restbudget 515 Dagtilbud og Specialbørnehaver 0,000 Sammenbygn. Bh.Staget/Bh Bøgen , , , ,000-39, , ,000-38,760 Skimmelsvamp - SFO Mørdråben 4.214, , , , , , , ,929 Ny daginstitution i Hornbæk 500, ,000 0,000 0,000 Børne- og Ungeudvalget , , , , , , , , , ,204 Socialudvalget 618 Psykiatri og Handicap Bofællesskab Teglværksgården 1.000, , , ,000 Kronborg Ladegårdsvej , , , , , , , ,488 Statstilskud , , ,000 0, Omsorg og Ældre Pulje til intelligente investeringer L 1.052, , , , , , , , ,056 Plejehj. Bøgehøjgård ombygn./nybygn. 0,000 0, , ,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Socialudvalget , , , , , , , , , ,544 Økonomiudvalget 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer Byudvikling stationsnære områder, Esp. 262, , , , , , , , ,360 Lundegade 15A, istandsætt./renovering 97,130 97, , , , , ,870 Spredt byfornyelse L 718, , , , , , , , ,438 Statstilskud L -217, , , , , , , , ,160 Kunstgræsbane Hornbæk 6.724, , , , , , , ,000 0,411 Ny skole i bymidten L 5.854, , , , , , , , , ,189 Flytning, Børne-ogUngerådg.-VillaFem 72, , , ,000 11, , ,000 12,161 Bastionen - skimmelsvamp L 463, , , , , , , , ,068 SFO Pyramiden - indeklima 5.621, , , ,000 3, , ,000 3,205 Marienlyst slot - Restaurering, svamp , , , , , , , ,337 Forslag 1. Sammenlægn. Af VG Globus 4.049,734 60, , ,000 64, , , ,500 Daginstitutionsomr.-kapacitetstilpasning 174, , , , , , , , ,945 Påbud i daginstitutioner (Arbejdstilsynet) 809, , , , , ,000-81, , ,107 Margarethag. Renovering/ombygning 6.422, , , , , , , , ,095 Side 30

393 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 i kr. Lån Forbrug før 2013 Forbrug 2013 Samlet Forbrug Bevilling i alt Rest bevilling Opr. budget 2013 Overfør. fra 2012 Analyse-fælles byggeri plejehj/daginsti. 494, , , , , , ,344 Fremtidig SFO, Espergærde skole 376, , ,000 23, , ,000 23,204 Helg.Ungdomsskole, asfaltgulve 7.339, , , , , , ,516 Omlægn. af rørføring Ålsgårde Centret 523, , , , , , ,737 Børnehuset Vestergården-retablering 600, , , , ,000 Værftshallerne, køb af kran og IT 423, , , , , , ,835 Kommunens arkiv, Prøvestenen 5.200, , , , ,000 Halgulv Nordkysthallen 1.500, , , , ,000 Sætningsskader Allegade 4 500, , , , ,000 Istandsætt./pavillon Nørrevej , , , , ,000 Ombygn./renov. Servicebygn.Camping 736, , , , ,000 Plejehj. Strandhøj-ombygnindgangsp. 305, , , , , , , ,396 Oasen: Flytning til Villa Helle 571, , , , , , ,302 Planlagt vedligeholdelse 8.349, , , , , , , ,336 Sikring af brugsvandsinstallationer 1.173, , , ,000 14, ,000 46, , ,445 Energirenovering i komm.ejd. (ESCO) L , , , , , , , , , ,887 PCB/skimmelsvamp-undersøgelse 404, , , , , , , ,719 Prøvestenen-fysisk sikring af arbejdsp. 424, , , ,000 1, ,000-60, ,000 1,308 Nedtagning af pavillon, Prøvestenen 391, , , , , , , , ,979 Tillægsbev. Korr. budget Restbudget Jordkøb 151, , , , , , , , ,999 Jordsalg , ,856 87, , , , , , Administration og Planlægning Kulturværftet , , , , , , , ,521 Kulturhavn Kronborg , , , , , , , , ,052 Tilskud , , , , , , ,000 Busterminal, Prøvestenen 8.754, , , , , , ,000 Tilskud fra Trafikstyrelsen , , ,000 2,940 Nyt centerområde Prøvestenen ,367 45, , , , , , ,308 Indscanningsprojekt-byggesagsarkiv 4.004, , , , , , , ,479 Økonomiudvalget , , , , , , , , , ,613 Side 31

394 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 i kr. Lån Forbrug før 2013 Forbrug 2013 Samlet Forbrug Bevilling i alt Rest bevilling Opr. budget 2013 Overfør. fra 2012 Tillægsbev. Korr. budget Restbudget Anlægsudgifter i alt - netto , , , , , , , , , ,678 Anlægsudgifter i alt , , , , , ,979 Anlægsindtægter i alt , , , , , ,301 Anlæg i alt , , , , , ,678 Forbrug på de lånefinansierede anlæg (L) udgør 12,9 mio. kr. pr. 30. september 2013 Side 32

395 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Forbrug på lånefinansierede projekter pr Regnskabsår 2013 Korrigeret budget Forbrug pr Energirenovering i Komm.Ejd. (ESCO) Kvalitetsfondsområdet Forbedring af folkeskolernes Læringsmiljø Pulje til intelligente investeringer Ny skole i bymidten Bastionen - Skimmelsvamp Overførsel fra 2012 til Spredt Byfornyelse Energirenovering i Komm. Ejd. (ESCO) Budgetrevision pr Nyanlæg og levetidsforl.arbejder - Nordhavnen Energirenovering i komm.ejd. (ESCO) Tillægsbevillinger -Spredt Byfornyelse Lånedispensation - særlige lånepulje Lån til likviditetstab - Lån til betaling af ejendomsskat Forventet låneopt. (vedt. budget) + Overf. Fra I alt forbrug på lånefinansieret område * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Hjemtaget lån kr. Tilbagebetaling af lån kr. I alt pr kr. Side 33

396 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Anlægsbemærkninger Center for Ejendomme og Bygningsforbedringer Helsingør Ungdomsskole, asfaltgulve Merforbrug på kr. pr , svarende til 14,6% af den samlede anlægsbevilling. Center for Ejendomme har oplyst, at der er bogført udgifter for kr. på anlægsprojektet som rettelig hører til på driften, idet der er foretaget ombygning af lokaler i forbindelse med renovering af gulvene. Udgifterne vil blive omplaceret til driften. Der blev opdaget skimmelsvamp under arbejdet i bygningen, hvilket udgør en udgift på kr. Udgiften vil blive omplaceret til anlægsprojektet PCB/skimmelsvamp-undersøgelse. Side 34

397 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Status på anlægsregnskaber Projekt Afsluttet Bevilling Forbrug Regnskab Afledning af overfladevand i Hornbæk Vest Udskiftning af vejbelysning Genopretning af veje (asfalt) Helsingør Bykerne - Axeltorv Sikring af skoleveje-rammebeløb Ramme - Busfremkommelighedsprojekter Tilskud fra Trafikstyrelsen Udvikling af Byrum, tilgængelighedsplan Udvikling af Byrum, Julebæk Strand Center for Teknik og Miljø Selvbetjening Espergærde Bibliotek Center for Kultur, Plan og Erhverv Nye boldbaner i Snekkersten Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Udbygning af Tikøb Skole Skimmelsvamp i daginstitutioner Center for Dagtilbud og Skoler Plejehjemmet Falkenberg, Nord ** Statstilskud ** Træn.center Poppelgården-kapacitetudvidelse Nyt hjælpemiddeldepot *** Center for Omsorg og Ældre Køb af Træningscenter Poppelgården Planlagt vedligeholdelse Kloakker v/knudemosevej Ombygning af Knudemosevej til institution Badevej 4-6, istandsættelse ved udflytning Ekstraordinære udgifter til vinterskader Spredt Byfornyelse Statstilskud Køb af Meulenborgskoven Brandsikring af Helsingør Hallerne Renovering af HSOK klubs, klubhus Renovering af HSOK klubs, klubhus - tilskud Kælderlok.-Mørdrupskolen, musiklokaler Kælderlok.-Mørdrupskolen, skydeklub Sindshvile - Samling af VPV 1. fase Skimmelsvamp Nygård Skole Erstatningslokaler til H-klasserne Teatret Stengade 51, udgifter v/fraflytning Biografsal Teatret Stengade 51, udgifter v/fraflytning, teatersal Renovering af Tandklinikken på Borupgårdskolen Genopretning af køkkener Opsætning af pavillon "Klub Oliven" Multiparken ved Vapnagård Tilskud - fondsmidler Klimakommune-Etablering af solcelleanlæg Tilskud fra EU Nyt Centerområde Prøvestenen-infratruktur Prøvestenen, parkeringsplads m.v PCB-undersøgelse Kunststofbane - Hornbæk SFO Pyramiden - indeklima Nedtagning af pavillon Prøvestenen Center for Ejendomme Ulstrupparken og Hymersvej - Byggemodning Center for Politik og Organisation * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt ** Regnskabet er under udarbejdelse hos BDO Kommunernes Revision *** Regnskabet er under udarbejdelse i Fredensborg Kommune Side 35

398 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Tillægsbevillinger 2013 Drift kr. EJENDOMS- OG MILJØUDVALGET Miljø, Natur og Klima Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret Lønregulering pba. KTO-forlig -10 Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 101 i alt EJENDOMS- OG MILJØUDVALGET i alt TEKNISK UDVALG Park og Vej - Rammestyret -551 Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig -297 Ompl. af budget til drift af parkeringshus Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 204 i alt Lystbådehavne - Rammestyret -51 Lønregulering pba. KTO-forlig -43 Budgetrevision 30/ Ikke rammestyret 0 Budgetområde 208 i alt TEKNISK UDVALG i alt KULTURUDVALGET Kultur - Rammestyret -826 INDEX: award - underskudsgaranti Kulturnatten, samling af tilskudspulje Vandskulptur på Hornbæk Torv - overført til anlæg Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig -632 VisitNordsjælland Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Erstatning Spisehuset 350 Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 309 i alt KULTURUDVALGET i alt IDRÆTS- OG SUNDHEDSUDVALGET Sundhed - Rammestyret Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig -300 Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 410 alt * Plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 36

399 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Tillægsbevillinger 2013 Drift - fortsat kr. Idræt og Fritid Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret -274 Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig -133 Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 411 alt IDRÆTSUDVALGET i alt BØRNE- OG UNGEUDVALGET Forebyggelse - Rammestyret -120 Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig -416 Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret -7 Lønregulering pba. KTO-forlig -7 Budgetområde 512 i alt Skoler - Rammestyret Flytning af akut læseteam Uddannelseshuset, konto Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Lockoutbesparelse Frigivelse under 50 tkr. 50 Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 513 i alt Dagpleje og Daginstitutioner - Rammestyret Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig Ompl. af udgifter til teknisk servicemedarbejder Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Frigivelse under 50 tkr. 27 Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 515 i alt * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 37

400 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Tillægsbevillinger 2013 Drift fortsat kr. Børne- og Ungerådgivningen Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret Flytning af akut læseteam Lønregulering pba. KTO-forlig -356 Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Lockoutbesparelse -385 Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 516 i alt Udsatte børn - Rammestyret Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig -666 Budgetrevision 30/ Ikke rammestyret 0 Budgetområde 517 i alt BØRNE- OG UNGEUDVALGET i alt SOCIALUDVALGET Psykiatri og Handicap - Rammestyret Ompl. af årsværk fra konto 5 til konto Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 618 i alt Omsorg og Ældre - Rammestyret -734 Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 619 i alt Anden social service - Rammestyret Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig -3 Budgetrevision 30/ Ikke rammestyret Budgetrevision 30/ Budgetområde 620 i alt SOCIALUDVALGET i alt * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 38

401 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Tillægsbevillinger 2013 Drift fortsat kr. BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET Beskæftigelse Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret 194 Lønregulering pba. KTO-forlig -32 Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret Lønregulering pba. KTO-forlig -5 Budgetrevision 30/ Budgetområde 722 i alt Erhverv og Turisme - Rammestyret Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 723 i alt BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET i alt ØKONOMIUDVALGET Puljer - Rammestyret Overførsel af mindreforrbug fra Lønregulering pba. KTO-forlig -144 Klimarenovering Ombygning/renovering Pulje til lockoutmidler Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret Overførsel af mindreforrbug fra Overførsel af merforbrug fra Lønregulering pba. KTO-forlig -36 Budgetområde 824 i alt Ejendomme og Bygningsforbedring - Rammestyret Overtagelse af Siemensbygning Lønregulering pba. KTO-forlig -15 Ompl. Ifm. implementering af OPUS Ompl. af 2 mio. besparelse på adm i budget Ompl. af udgifter til vedl. af sale/lease back skoler Ompl. af udgifter til teknisk servicemedarbejder Ompl. af udgifter til servicekoordinator Ompl. af budget til drift af parkeringshus Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 825 i alt * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 39

402 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Tillægsbevillinger 2013 Drift fortsat kr. Administration og Planlægning Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret Uddannelseshuset, konto INDEX: award - underskudsgaranti Kulturnatten, samling af tilskudspulje Administrativ hjælp til 2 anlægsprojekter Ompl. Ifm. implementering af OPUS Nedlæggelse af ungdomsboliger, Kronborg Kollegiet Ompl. af årsværk fra konto 5 til konto Ompl. af udgifter til vedl. af sale/lease back skoler Ompl. af udgifter til servicekoordinator Ompl. af 2 mio. besparelse på adm i budget Lønregulering pba. KTO-forlig Etablering af adgangskontrol - kulturhavn (overført til anlæg) Dækning af udgifter til momsscreening Budgetrevision 30/ Frigivelse af indefrosne midler Uddannelse i konflikthåndtering ESCO - korrektion af driftsbudget 300 Frigivelse af indefrosne midler Ikke rammestyret 0 Budgetområde 826 i alt Redningsberedskabet - Ikke rammestyret 13 Overførsel af merforbrug fra Budgetrevision 30/ Budgetområde 827 i alt Udenfor budgetområde Nedlæggelse af ungdomsboliger, Kronborg Kollegiet Gevinst ved momsscreening Udenfor budgetområde i alt ØKONOMIUDVALGET i alt Bevillingsændringer, rammestyrede områder i alt Bevillingsændringer, ikke-rammestyrede områder i alt Tillægsbevillinger/omplaceringer - drift på budgetområder i alt * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 40

403 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Tillægsbevillinger 2013 Anlæg kr. Udgifts- Omplac./ Godkendt Overførsler Tillægsneutral tillægsbev. dato fra 2012 bevillinger omplac. I alt TEKNISK UDVALG Park og Vej Udvikling af Byrum - medfinansiering Vandskulptur BY Anlægsoverførsler fra 2012 BY Bybjergvej, Espergærde-oprydning på erhvervsgrunde BY Budgetrevision pr BY Udvidelse af vejnettet-modulvogntog Budgetområde 204 i alt Lystbådehavne Budgetrevision pr BY Budgetområde 204 i alt KULTURUDVALGET Kultur Vandskulptur på Hornbæk Torv BY Anlægsoverførsler fra 2012 BY Etabl. af adgangskontrol - Kulturhavn Kronborg, ovf. Drift BY Budgetområde 309 i alt IDRÆTS- OG SUNDHEDSUDVALGET Idræt og fritid Anlægsoverførsler fra 2012 BY Budgetområde 515 i alt BØRNE- OG UNGEUDVALGET Skoler Anlægsoverførsler fra 2012 BY Forbedring af folkeskolernes læringsmiljø BY Budgetområde 513 i alt Dagpleje og Daginstitutioner Ny daginstitution i Hornbæk - overført til 825 BY Anlægsoverførsler fra 2012 BY Budgetområde 515 i alt SOCIALUDVALGET Psykiatri og Handicap Anlægsoverførsler fra 2012 BY Budgetområde 618 i alt Omsorg og Ældre Plejehj.Bøgehøjgård ombygn./nybygning overf. til 825 BY Anlægsoverførsler fra 2012 BY Budgetområde 619 i alt ØKONOMIUDVALGET Ejendomme og Bygningsforbedring Bastionen - skimmelsvamp BY Puljen til PCB/Skimmelsvamp-undersøgelse BY Analyse-fælles byggeri plejehjem og daginstitution BY Salg af Karl Olsensvej 1, Hornbæk BY Fremtidig SFO, Espergærde Skole BY Helsingør Ungdomsskole, udskiftning af asfaltgulve BY Ny skole i bymidten - medfinansiering af adm. hjælp, drift BY Energirenovering (ESCO) - medfinans. Af adm. hjælp, drift BY Omlægning af rørføring - Ålsgårde Centret BY Anlægsoverførsler fra 2012 BY Ny skole i bymidten BY Salg af Energivej 25 BY Salg af Bybjergvej 15, Espergærde BY Børnehuset Vestergården-retablering af lejemål BY * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 41

404 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Tillægsbevillinger 2013 Anlæg - fortsat kr. Godkendt dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2012 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt Spredt Byfornyelse-Bygningsforb.udvalget tilbagefaldsm. BY Værftshallerne - køb af kraner og IT BY Køb af Støberivej 22 BY Budgetrevision pr BY Ekspropriation-Kongevejsudvidelsen, for meget udbetalt BY Salg af Energivej 29 BY Salg af Støberivej 16, Helsingør BY Salg af areal til Helsingør Gymnasium BY Budgetområde 825 i alt Administration og planlægning Anlægsoverførsler fra 2012 BY Budgetområde 826 i alt Tillægsbevillinger/overførsler - anlæg i alt * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Finansiering af tillægsbevillinger kr. Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2012 Tillægs- Bevillinger Omplac./ tilægsbev. I alt Likvide beholdninger: Lånefinansiering - Nedskrivning af Energirenovering ESCO BY Lånefinansiering - Anlægsoverførsler fra 2012 BY Lånefinansiering - Budgetrevision pr BY Lånefinansiering - Spredt Byfornyelse, Bygningsforbedringsudv. BY Finansforskydninger og finansiering i alt * plus = merudgift/mindreindtægt, minus = mindreudgift/merindtægt Side 42

405 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Side 43

406 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Styring // September 2013 Økonomisk Nyhedsbrev Side 44

Dagsorden Defekte Testudvalg - april 2014

Dagsorden Defekte Testudvalg - april 2014 Dagsorden Defekte Testudvalg - april : Mandag den 03. november Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jeannette Blicher Testcf Andersen Anna Acadre Asger Ringsing

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Budgetområde: 825 Ejendomme og Bygningsforbedring

Budgetområde: 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Regnskab Indsatserne på Ejendomme og Bygningsforbedring omfatter: Investeringsforvaltning (udvikling og optimering af ejendomsporteføljen via køb/salg, nybyggeri, ombygning/renovering). Administrativ og

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget : Mandag den 23. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 20:35 Sluttidspunkt: Kl. 20:40 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær

Læs mere

Referat Beskæftigelsesudvalget

Referat Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget : Onsdag den 05. februar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:05 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl. 18.00 Medlemmer: Allan

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

Referat Beskæftigelsesudvalget

Referat Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 04. juni 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:12 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgetmøde Medlemmer: Allan Berg Mortensen

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 23. april 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 23. april 2014 Mødedato: 23. april 2014 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 15:00 Sluttidspunkt for møde: 17:10 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Grethe Grønfeldt, Hans L. Hansen,

Læs mere

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Nr. 8 : Ny organisering på skolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/2766 Byrådet Notat om høringssvar Alle høringssvar vedr. skolestruktur og specialundervisning.pdf

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Byrådssalen, Støvring Møde slut: 16.00 Fraværende: Axel Rene Aubertin, Anna-Birthe Lang Andersen 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 1 Temadrøftelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 22. maj 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Lejre 23.april 2013 Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Tirsdag den 23. april 2013, Kl. 15.00 17.00 Rådhuset i Hvalsø (kantinen), Møllebjergvej 4, 4430 Hvalsø. Deltagere: Christian

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe Mødedato 31. marts 2008 Starttidspunkt 15:00 Sluttidspunkt: 17:00 Mødested og lokale Rønnede Rådhus - byrådssalen Afbud: Thyge Pind, Lars Juul Andersen, Jan Nielsen, Bent Larsen Fraværende: Jobcenterchef

Læs mere

Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars

Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Indholdsfortegnelse 090. Orientering fra formanden 171 091. Orientering fra administrationen

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 04.04.2013 kl. 16:00 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 4. april 2013 1. Godkendelse af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

R e f e r a t. Evt. afbud bedes meddelt senest fredag den 20. juni kl. 12.00 til agnete.taaning@rksk.dk

R e f e r a t. Evt. afbud bedes meddelt senest fredag den 20. juni kl. 12.00 til agnete.taaning@rksk.dk R e f e r a t Indholdsfortegnelse Dagsorden for Møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato 24. juni 2014 Mødetid 11.00 14.15 Mødested Rådhuset i Tarm Konferencerummet Fraværende Bemærkninger Preben Huus

Læs mere

Referat Beskæftigelsesudvalget

Referat Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget : Onsdag den 04. juni 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:12 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgetmøde Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 21. september 2009 Lokale: Jobcenterchefens kontor, Jobcentret Tidspunkt: Kl. 14:00-15:35 Carsten Jespersgaard, Formand (V) Steen Christensen (A) Kim Toft

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Byrådssalen "Ovenpå", Støvring Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Fælles virksomhedsarrangement 2013 3 24 EGU pulje 2013 5

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgethøring Medlemmer: Michael

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014 Mødedato: 27. august 2014 Mødelokale: Starttidspunkt for møde: Sluttidspunkt for møde: Byrådssalen, Tønder Rådhus 15:00 15:45 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Jens Egon Jørgensen, Jens Ellekjær,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 6. november 2012 kl. 16.00 i F 7 Mødet slut kl. 17.55 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 17. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-15:00 Mødested: Mødelokale 1, Bytoften Deltagere: Lisbet Rosendahl, Ingvard Ladefoged, Peter Nielsen, Bøje Meiner Jensen, Hans

Læs mere

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00 Medlem Suppleant Kommunalbestyrelsen Formand Borgmester Ove E. Dalsgaard, afbud LO Næstformand Karen G. Nielsen, Dansk EL, afbud Kjeld Egebjerg,

Læs mere

DAGSORDEN. G:\Dagsordener\Lokalt beskæftigelsesråd (LBR)\2008\Møde nr. 04 den 16. april 2008\45687-08_v1_Dagsorden til LBR møde den 16 04 2008(3).

DAGSORDEN. G:\Dagsordener\Lokalt beskæftigelsesråd (LBR)\2008\Møde nr. 04 den 16. april 2008\45687-08_v1_Dagsorden til LBR møde den 16 04 2008(3). Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) DAGSORDEN Møde nr. : 04/2008 Sted : Mødelokale 2 Dato : 16. april 2008 Start kl. : 12.00 Slut kl. : 14.00 Lokalt beskæftigelsesråd (LBR) Torben Nielsen, DA Tom Levi Larsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B, Rådhuset Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 8 Kommissorium og forretningsorden 3 9 Skabelon for samarbejdsaftale med a-kasser

Læs mere

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd Den 14. november 2013 kl. 12.30 i mødelokale M 260 på Stenløse Rådhus Referat 1. Godkendelse af dagsorden.... 1 2. Driftssituationen i Jobcenteret.... 2 3. Resultatmål for projekt: Ekstraordinære initiativer

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 REFERAT Sundhedsudvalg Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 Mødested: København Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Afbud: Anna Grethe Smith deltog til og med pkt. 51 Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

LBR Lokalt Beskæftigelses Råd

LBR Lokalt Beskæftigelses Råd LBR Lokalt Beskæftigelses Råd Onsdag den 16. juni 2010, kl. 16.00 18.00 Mødet afholdes i mødelokalet 1, Rådhuset, Torvegade 10, 7800 Skive Preben Andersen, Bent Møller Winther, Gert Ringgaard, Jørgen Knudsen,

Læs mere

Referat Beskæftigelsesudvalget

Referat Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 20. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:40 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Torsdag 06.12.2012 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Dialogmøde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og det Lokale Beskæftigelsesråd.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14. MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.00 - Deltagere: Bente Østergaard, Jørgen Haugaard, Peter Østergaard, Aage Dahl Fraværende:

Læs mere

Dagsorden til møde i det lokale beskæftigelsesråd.

Dagsorden til møde i det lokale beskæftigelsesråd. Dagsorden til møde i det lokale beskæftigelsesråd. Mødedato 19. februar 2007 Starttidspunkt 15:00 Sluttidspunkt: 17:20 Mødested og lokale Rønnede Rådhus - kantinen Afbud: Klaus Rønholt. Ingrid Nielsen

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B, Rådhuset Støvring Fraværende: Anne-Grethe Sveistrup, Kurt Alling Nielsen, Lars Peter Christensen, Marian Aagaard, Hansi Petersen og Axel Rene

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 25-03-2014 Tirsdag 25.03.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Årsregnskab 2013 på Erhvervs- og

Læs mere

Budgetforslag til budget 2013-2017 Helsingør Kommune Parti: A SF V L Ø Dato: 18. september 2012

Budgetforslag til budget 2013-2017 Helsingør Kommune Parti: A SF V L Ø Dato: 18. september 2012 Budgetforslag til budget - 2017 Helsingør Kommune Parti: A SF V L Ø Dato: 18. september 2012 Oversigt over kassetræk med udfordringer, samt løsningsforslag 2012 2.016 2.017 Kassetræk, inklusiv udfordringer,

Læs mere

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor

Læs mere

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 107. Udmøntning af budgetaftale 2008 for Vesthimmerlands Daghøjskole 3 108. Udmøntning af budgetaftale

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for Side 1 af 9 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Byrådssalen Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt: 11. oktober 2005, kl. 18:00 Åben sag: 343. Kirkeskat 2006 Åben sag: 344. Budget 2006 og overslagsår - 2.

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jeppe Ottosen, Jesper Ullemose, Lærke Jensen

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 26. september 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 26. september 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 26. september 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Indholdsfortegnelse 080. Orientering fra formanden 153 081. Orientering fra

Læs mere

Forligsparternes ændringsforslag til budgetbalancen nr. 3b (1. behandling)

Forligsparternes ændringsforslag til budgetbalancen nr. 3b (1. behandling) DRIFTSVIRKSOMHEDEN, JF. NEDENFOR -38.765-38.740-48.615-38.490 Heraf Serviceudgifter -23.990-24.090-34.090-24.090 Heraf overførselsudgifter -14.775-14.650-14.525-14.400 Justering af L/P-reguleringen i overslagsårene

Læs mere

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00 Tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Byrådssal Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel Donoso

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14-02-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Gunnar Nielsen ankom kl. 16.06 efter behandlingen af pkt. 26

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Referat. Det lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det lokale Beskæftigelsesråd Referat Den 18. december 2012, kl. 15:00 holdt Det lokale Beskæftigelsesråd ordinært møde i mødelokale 3, Landemærket 26, Rønne. kl. 15:00 Side 2 af 27 Mødet slut kl. 17.00 Medlemmer: Ejnar Toft Kofoed

Læs mere

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 18. august 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 18. august 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 18. august 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Indholdsfortegnelse 257. Orientering 3 258. Budget 2009 5 259. Fælles retningslinier for udlejning af

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Referat for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 17. august 2010 kl. 14:30 i Lokale SDP

Referat for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 17. august 2010 kl. 14:30 i Lokale SDP Referat for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 17. august 2010 kl. 14:30 i Lokale SDP Indholdsfortegnelse 041. Godkendelse af dagsorden 58 042. Godkendelse af referat 59 043. Opfølgning på brugen af

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 24. september 2013 Mødested: Det gl. rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 15:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere