Interview med Gunnar Eide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med Gunnar Eide"

Transkript

1 Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med mit barn? Jeg tror, det er vigtigt at forstå, at hvis der alvorlige problemer i familien, så kan der udvikle sig en form for beskyttelses landskab, hvor man undlader at tale om egne følelser og tanker, fordi man vil beskytte hinanden. Man bekymrer sig. Forældrene tænker: kan jeg snakke med barnet/børnene om det og det, hvordan vil det påvirke dem, hvordan gør jeg det rigtigt. Omvendt tænker børnene: jeg vil ikke bekymre far og mor, de har nok i forvejen. Man vil beskytte dem man elsker og landskabet vokser derfor over tid, indtil det kan blive en hel mur af usagte formodninger, som man aldrig får kommunikeret til hinanden. Og den dag man som forældre så ønsker eller at der opstår situationer, hvor man bliver nødt til at tage hul på tavsheden, så kan det blive meget vanskeligt. Dels fordi man måske savner erfaring for en sådan snak med barnet eller børnene, og dels fordi det hele pludselig kan vælte frem. Jeg tror derfor, at det er vigtigt, at man som voksne for åbnet en lille dør ind til dette landskab og at man hjælper barnet til at gøre det samme. At man sammen træder ind, for stille og roligt at erfare, at man godt kan tale om det, som ellers kan være svært og sårbart. Det kan f.eks. gøres ved, at den voksne begynder at dele sine tanker og dilemmaer med barnet på en forsigtig måde. F.eks. ved at sige: Jeg gør mig mange tanker om, hvordan det må være for dig, at have en storesøster som ikke er som alle andre, og som kræver megen tid. Jeg tænker nogle gange på, om du synes, at det er svært, at vi f.eks. skulle have mere tid til dig. eller om du nogle gange er sur og vred, fordi din storesøster er, som hun er. Jeg har hørt at nogle børn har det sådan, jeg har også hørt at andre børn slet ikke har det på den måde hvordan er det i grunden for dig? Jeg synes, at det er vigtigt, at man på den måde signalerer en nysgerrighed og interesse for barnets tanker og følelser. Samtidigt er det vigtigt, at vi sætter børnene fri, så vi ikke pådutter dem problemer, de ikke føler, de har. Så jeg anbefaler, at man f.eks. bruger det med at sige, jeg har hørt, at der er børn som har det sådan og sådan, men jeg har også hørt det modsatte. Så børnene får mulighed for helt frit at fortælle, hvordan de egentlig selv har det. Og man skal huske ikke at presse på, for at nu skal alt tales igennem en gang for alle. Man skal gå forsigtigt og sætte pris på de skridt, man tager sammen. Jeg tror, at man skal begynde så tidligt som muligt. Får man f.eks. et nyfødt barn, som allerede har en storesøster eller bror, som er handicappet m.v. så tænker jeg, at man allerede begynder, når barnet er baby. Man kan pludre, snakke og sætte ord på sine tanker og det som foregår inden i en selv: Mon du kommer til at blive glad for din storebror. Han er jo ikke ligesom alle andre. Jeg tænker tit på, om I vil få det som andre søskende, det håber jeg, men jeg ved også, det er meget besværligt til tider.... Hvis man begynder tidligt, så er det meget nemmere at tage en videre samtale, når barnet vokser op, ud fra barnet modenhed og udvikling. Så kan man så udvide med mere information, mere snak - så der bliver en naturlig proces gennem hele barnet opvækst og udvikling. Jeg har mødt familier, som gør det, og som på den måde har lært at finde hinanden i den ellers kaotiske familiesituation. Når jeg taler med forældrene og deres børn, så kan jeg mærke, at børnene er med, fordi det er blevet en natur-

2 lig proces at tale om de dilemmaer, som situationen er forbundet med. Mit råd er, at det skal man ikke vente med. Hellere begynde tidligt så samtalen bliver så naturlig som muligt. Og deraf kan finde plads i de små samtaler over køkkenbordet, ved sengen, eller når man går tur sammen. Jeg kender en far som blev mere og mere optaget af, at det virkede som om hans 16- årige dreng lukkede sig mere og mere inde i sig selv. At han isolerede sig, fordi han havde det svært med at tale om sine problemer. Faren prøvede at foreslå ham, at han fik en professionel støtte. Han spurgte, om han ikke ville tale med en psykolog eller andre, der kunne støtte men drengen afviste alt. Faderen vidste ikke, hvad han skulle gøre og blev selv mere og mere påvirket af sønnens adfærd. På et tidspunkt går de en tur sammen, hvor faderen vælger at sige til sønnen: Der er noget, jeg gerne vil have du skal høre, noget jeg bare vil fortælle dig, inden vi når iskiosken. Du behøver ikke at svare, jeg har bare brug for at du lytter lidt. Faderen fortalte nu om sit dilemma. At han gik og gjorde sig bekymringer om, hvordan mon sønnen havde det. At han var bange for, at sønnen havde været udsat for en for stor belastning i familien. At han følte, at han ikke havde fået talt nok med ham undervejs i opvæksten, og: nu når du sidder der hjemme mere og mere for dig selv, så ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det. De gik lidt sammen i tavshed. Til sidst tog drengen faderens hånd og sagde: Slap af, det ordner sig. De talte ikke videre i den situation, men nu var der skabt en lille åbning ind til noget, som for dem begge rummer mange komplekse følelser og tanker. En lille åbning som gav basis for, stille og roligt, at gå videre. Problemet kan være, at vi, som voksne, så gerne vil give vores børn klare svar og løsninger. Vores håb er, at de på den måde kan gå så problemfrit som muligt gennem tilværelsen. Men livet er jo ikke sådan, det er fyldt af dilemmaer og ting vi skal finde ud af. Det er derfor på mange måder klogt, at delagtiggøre børnene i mange af vores egne dilemmaer og udfordringer. Selvfølgelig udfra børnenes alder og modenhed. For hvis vi gør det, så vokser både vi og vores børn, fordi det giver grobund for livs indsigt, samtidigt med at vi skaber åbenhed og dialog. Det kan give en samtale som både udfordrer vores egne og vores børns evner til refleksion og dermed også til selvrefleksion - hvordan er det at være mig og hvordan er det at være os. Man skal blot huske på, ikke at presse men i stedet signalere, at muligheden for at betro sig altid er tilstede. Og viser man selv, at det er muligt at tale om ting, man ikke lige har svar på, ja så er det nemmere for den unge at følge op. Åbenhed Det er naturligvis vigtigt, at man som voksne selv har kontakt til andre forældre eller andre vigtige personer, hvor man kan få sat ord på, hvordan man har det. Jeg tror ikke, at alt skal tømmes ud over børnene. Men samtidigt mærker børnene jo lynhurtigt, at mor er træt, frustreret, stresset at far ikke orker nogen ting, men alligevel prøver. Det mærker børnene med det samme, så det er vigtigt at de får en information om, hvad det er, som påvirker forældrene. Jeg ved godt at nogle gange, så skælder jeg bare ud, og bagefter så opdager jeg, at det slet ikke handler om dig. Jeg er bare helt udkørt nogle gange - jeg har ikke så meget overskud og så sker det altså bare. Har du det også sådan nogle gange hvordan er det for dig? At dele den slags tanker synes jeg er flot. Det skal naturligvis gøres lidt ad gangen, man skal jo ikke holde foredrag for sine børn eller signalere, at verden er ved at gå under, men skabe en dialog, en samtale. Det er noget med at turde fortælle sine børn, at dette her synes jeg ikke er så nemt. Børn tager ikke skade af at høre, hvordan en situation opleves af forældrene, hvordan det er for dem i virkeligheden. Børn tager skade af fantasierne omkring ting, de ikke kan forstå eller ved. At skulle gå og fortolke på at deres forældre virker bekymrede uden at de ved, hvad der er grunden. Så jeg tror, at børnene har godt af både at forstå, at man som forældre engang imellem kan miste fodfæste og kan blive vred og ked af det men som også er i stand til at sætte sig ned

3 bagefter og give det forklaringer og sammenhæng. Nogle børn oplever jo, at de næsten aldrig bliver delagtiggjort i de tanker og forestillinger, som forældrene har. Og mange af de børn stræber utroligt meget efter at finde en mening med det, som foregår. Hvorfor bliver mor nogle gange så vred, og hvorfor er far så ked af det? Hvorfor reagerer forældrene, som de gør.? Børn forsker jo, og hvis de ikke får hjælp af forældrene til at forstå, hvad der ligger bag, så får børnene selv svært ved at håndtere sine følelser. De forstå ikke, hvad det er, der dukker op i deres eget indre følelses liv og tanker. Hvorfor kommer vreden, hvorfor føler man sig ked af det, hvorfra kommer det eventuelle kaos, man befinder sig i. Så børn er afhængige af voksne, for at kunne lære at håndtere sine følelser og derfor er det vigtigt, at de voksne også er ærlige overfor børnene omkring egne følelser. Hvis man ikke får den respons fra de voksne, så kan resutaltet blive børn, som går rundt i egen tankeverden og som kan udvikle vrede/ aggression eller blive indadvendte, hvor de isolerer sig med egne tanker og grublerier. Det er vigtigt, at børn oplever, at voksne tør snakke med dem om deres egne reaktioner, så de lærer, at disse eksisterer og at man både kan rumme og takle dem. Børn er forskellige Som forældre kan vi blive præget af, at vi gerne vil gøre alt så perfekt som muligt. At være de perfekte forældre, at gøre alt på den helt rigtige måde. Men der findes ikke nogen perfekt løsning, ideelle forældre eller bare den helt rigtige måde at gøre tingene på. Der findes i princippet kun en ting, vi egentlig kan gøre, nemlig hele tiden at tænke på den proces som foregår i familien. En proces hvor alle i familien jo har sine tanker og følelser knyttet til de oplevelser, man gennemgår sammen eller hver for sig hvilket betyder, at vi også må have respekt for, at disse kan være forskellige. Alle har ret til sin egen oplevelse! F.eks. har nogle børn lyst til at udtrykke egne tanker og følelser, mens andre børn ikke opfatter dette som noget stort behov, eller måske ikke har så mange tanker omkring dette. Nogle børn er jo vældig gode til stille deres behov uden for familien, og dermed mindre i familien sådan er børn så forskellige. Der er næsten lige så mange svar, som der er børn og forældre. Ansvar Det er som regel en speciel udfordring, når søskende kommer i teenager alderen. Nogle reagerer pludselig kraftigt. Som en pige der sagde til sine forældre jeg gider ikke være i denne funktionshæmmede familie længere. Hun var træt af at køre rundt i deres handicap bil. At være på cykeltur med deres specielle cykel til lillesøsteren. Hun ville ikke længere have sin søster med til skoleafslutninger osv.. Jeg synes, at moderen i familien taklede det på en meget fornuftig måde. Hun gav først udtryk over for datteren for, at hun var blevet chokeret, ked af det og at hun synes det var vanskeligt, men hun sagde også:.. jeg forstår, at der sker nogle vigtige ting i dit liv lige nu. Og jeg forstår, at du lige nu er optaget af at beskytte dig selv lidt over for os som familie og i forhold til din lillesøster. Jeg accepterer, at du skal have dit eget rum, og at der er brug for, at vi ikke tager lillesøster med hen på skolen eller til spejder-komsammen lige nu. Det er OK, at når vi cykler, at du kører lidt i forvejen, du behøver ikke følge optoget, som du kalder det. Vi skal prøve at løse det, så det også bliver OK for dig. Men der er nogle ting, som du stadig bliver nødt til at være med til når vi skal sammen hen til mormor, til vores fælles venner osv.. Jeg tror, at det er vigtigt, at man husker på, at når disse unge pludselig ikke vil samarbejde længere, så kan det skyldes, at de måske har samarbejdet over evne i al for lang tid. At de har tilpasset sig situationen for at gøre alt for at være en god søster eller bror, men nu opdager de så, at det måske har været for meget og de bliver måske optaget af deres egne behov, hvilket jo en naturlig del af puberteten. Reaktionen kan så komme overfor deres søster eller bror, fordi de oplever, at bindingen der er størst. Derfor bør man som forældre måske både tænke, at det er en svær tid for

4 en selv, men at det måske er en sund og vigtig proces for den store søn eller datter. Jeg husker en pige på år, som havde en skizofren storebror, som boede for sig selv. Familien havde aftalt, at det var hendes opgave at besøge ham hver onsdag og lørdag. Hun gjorde, hvad hun var bedt om eller syntes, hun ikke kunne undslå sig for. Hun fortalte mig, at hun syntes, at det var tungt, en pligt og samtidig havde hun utrolig dårlig samvittighed. Vi talte om det og derfor også om muligheden for, at hun talte med sin bror om det. Det gjorde hun så, og han reagerede ved at sætte hende fri. Han sagde til hende: du kan komme, når du har lyst. Det førte til, at hun sjældent kom to timer om onsdagen og tre om lørdagen men i stedet kommer hun forbi næsten hver eneste dag efter skoletid for at sige Hej, hvordan går det?. Hvilket hun gjorde, fordi hun havde lyst og fordi hun nu havde fundet sig egen naturlige relation til sin bror. Jeg tager eksemplet frem, fordi jeg på mange måder mener, at det er vigtigt, at vi som forældre tør sætte vores børn fri fra de krav og forventninger, vi har til dem. Vi må give dem muligheden for at kunne stille op men også for at kunne trække sig igen. Vi må ikke være bange for at sætte dem fri det som sker er, at de tit selv tager nogle kloge valg. Mange søskende har jo netop lært at tage kloge valg. Men de har måske mest gjort det på andres vegne, og så kan det tage lidt tid, inden de finder ud af at gøre det på egne vegne - så der bliver reel balance. Mange søskende bliver jo enormt ansvarlige, både over for deres søskende, forældre og omgivelser. Mange gange til stor glæde for deres forældre, ikke mindst fordi der i situationen kan være brug for, at alle medvirker til at løfte. Jeg synes, det er vigtigt at give børnene anerkendelse for den kompetence, som de har udviklet, at de er så hjælpsomme, som de er og at de er så gode for deres familie. Jeg synes dog samtidigt også, at det er vigtigt, at man som voksen ser på, om de tager for meget ansvar. Har de for mange ting om ørerne og i deres tankeverden, hvis, hvordan kan vi så tage noget ansvar fra dem uden at give dem dårlig samvittighed Vi skal som forældre blot hjælpe dem på en naturlig måde, at blive optaget af sig selv og sine egne behov. Og nogle gange må man som voksen gøre det via tydelige meddelelser: det tager jeg mig af, det finder jeg ud af det er flot, at du har tænkt på det, men jeg skal nok ordne det. Eller det kan jo være, at man har været igennem lidt svære tider, og man kan så siger til barnet. Nu er vi kommet igennem og det har været hårdt for os alle, nu trænger vi til at tænke lidt på os selv hver især. Viden og forståelse Søskende har som regel brug for information, gerne fra de er helt små, om hvad det er, som er problemet hvad er der galt med min søster/bror. Der var en mor, som fortalte mig, at hun altid havde lagt vægt på, at hendes børn kunne både forstå og forklare andre, hvad det var, som deres søster fejlede. Og at hun direkte havde forklaret sine børn, at andre børn og voksne jo ikke vidste, hvad det vil sige at have en sådan sygdom og at vi derfor alle måtte forklare dem, hvad det betød. Også hvad det betød at være søster eller bror at man så måtte hjælpe med det og det Det hjalp hendes børn med at finde et sprog og måder at forklare DETTE på. Og efter hvert stadie skulle barnet udvikles med mere information, samtaler og deling af tanker både om diagnosen, udsigten for fremtiden osv., og på den måde kunne de møde de mange spørgsmål, som deres kammerater og omverdenen naturligvis stillede direkte og indirekte. For nogle børn kan det blive et problem, hvis de ikke har svarene og hvad skal man så sige til andre. Så kan situationen blive ubehagelig, hvor man måske håber på, at der ikke er nogen, som siger eller lægger mærke til noget. Skyld og skam

5 En svær situation kan opstå, når nogle børn og unge omkring teenagealderen giver udtryk for, at de skammer sig over deres ramte bror eller søster. Og at de har svært ved at vedstå forholdet overfor deres kammerater og venner. Det sårer naturligvis forældrene dybt. Jeg mener, at det første man bør gøre, er at støtte dem i at formulere deres tanker og følelser og samtidigt huske at rose dem for, at de kan formulere det dilemma, de oplever. Vi må forstå, at de MÅSKE gerne vil være sammen med deres søster/bror, men at de synes, det er flovt i forhold til deres omverden nu og her hvilket naturligvis for dem selv også rummer et dilemma/ modsatrettede følelser. At rose dem for, at de nu formulerer en mening i den situation er meget bedre, end hvis man forsøger at overbevise dem om, at de tænker forkert. Et sådant afsæt kan betide, at man giver dem skyldsfølelser, som gør, at de bliver låst endnu mere fast i det dilemma, de oplever. At spejle sig i andre Mange gange er det sådan, at et barn vokser op uden andre søskenderelationer end til en handicappet/udviklingshæmmet søster eller bror. For forældrene kan der nemt opstå tvivl om, hvad er et normalt søskendeforhold og hvad er ikke normalt. Er det normalt, at de skændes som de gør eller at de er så flinke? Spørgsmål som er forståelige, fordi man ikke har erfaringer, man kan sammenligne med. Derfor er det vigtigt at møde andre forældre som enten er i samme situation eller har andre erfaringer, hvor man konkret kan snakke sammen og deraf få en fornemmelse af, hvad der er normalt og ikke normalt. Det tror jeg, at alle forældre vil have gavn af, for vi gør os alle mange tanker og bekymringer om vores børns adfærd, og når vi hører andre berette, så genkender vi hurtigt disse forhold og så føler man sig mere normal. Omkring søskende til handicappede/udviklingshæmmede tror jeg, at det er vigtigt, at de også møder andre børn, som har lignende konkrete erfaringer. Det har en normaliserende effekt at føle sig genkendt i andres historier og tanker. Tab og sorg Sorg er jo et vigtigt tema i mange familier. Jeg har tit talt med forældre om sorgen over det barn, de forventede at få men ikke fik. Men hvad så med søskende? Har de gået det samme igennem? Jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan de udmærket have gjort. Der var engang en lille pige, som tegnede en lille tegning til mig, efter jeg havde spurgt hende: Hvordan er det at være dig? På tegningen sad hun med hænderne foran ansigtet. Jeg spurgte: hvad hvis man nu tog hænderne væk, hvad ville jeg så se? Du vil se, at jeg er ked af det, sagde hun. Hvorfor? Jo, fordi jeg ked af det med min lillebror. Hun havde aldrig fået talt om sin sorg over at lillebror ikke var, hvad hun havde forventet, ønsket og længtes efter. Hun havde glædet sig til en lillebror, hun kunne lege med, trille bold med, gå ud med og så kunne han ingen af de ting. Det var vigtigt for hende at tale om. Jeg spurgte, hvorfor hun aldrig havde sagt det til mor og far. Det ville hun ikke, for hun synes, de havde nok at se til, hun ville ikke gøre dem kede af det. Senere delte vi så den lille historie med hendes mor og far og det blev et rørende møde. Der var ingen tvivl om, at de havde brug for at kunne dele sorgen med hinanden. Og vise hinanden, at de sammen kunne rumme at være i den. For pigen var det vigtigt at få sin sorg bekræftet, så kunne hun gå videre og begynde at se på sit liv med friske øjne, deraf de muligheder for sjov hun kunne have med den bror, hun fik. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man snakker med søskende både i familien og i grupper sammen med andre børn. Jeg tror til gengæld, at man skal passe på med at generalisere, at det bare er sådan og sådan at være søskende. For nogle vil det være sådan, at man sørger, mens andre ikke er optaget af det. For nogle børn er der knyttet vrede til det, for andre ikke. For nogle glæde osv. Altså man må normalisere alle følelsesmæssige udtryk og samtidig være bevidst om, at alle følelser kan findes og at de kan komme frem i selv uventede situationer.

6 Det sure med det søde Som forældre ønsker vi jo, at vores børn skal være lykkelige. Vi håber, at de bliver skånet for vanskelige ting, at de skal komme trygt og godt gennem livet. Det er vel et ønske, vi alle har, men vi ved også, at sådan er livet ikke. Vi ved at både gode følelser men også vanskelige følelser er en del af livet. Det at svinge det at have det godt det ene øjeblik, for så i næste øjeblik at blive vred eller ked af det er helt normalt og helt almindeligt. Det som gør det ekstra udfordrende er, hvis der sker noget i vores nære familie, som bliver en udfordring for alle, - så begynder vi at passe på hinandens følelser. Voksne begynder at være bange for, hvad kan vi sige og ikke sige, og børnene gør det samme. Men følelserne er der nu en gang - og det som er det vigtigste er, at man vover at sætte ord på, fortæller om det og forklarer det for hinanden, sådan at det bliver normalt og almindeligt. Det er utroligt vigtigt, at når vi taler om alle de problemer og vanskeligheder, der kan være knyttet til denne problematik, så skal vi også huske at tale med vores børn om håb, om drømme, længsler, fantasier og om muligheder og glæder vi skal passe på, at vi som forældre ikke blot puster til problemerne og forstørrer dem. Men at vi samtidigt har øje for alt det, der fungerer og gårgodt. En lille pige på 13 år sagde en dag til sin mor: Mor, jeg er ikke bange for nogen ting hvad mener du! spurgte hendes mor. Jo nogle af mine venner, hvis de møder nogle folk, som ser anderledes ud, så ved de ikke, hvad de skal gøre, de går uden om det gør jeg ikke. Jeg synes ikke, det er farligt, at de syner eller opfører sig anderledes det har jeg lært af lillesøster sagde hun til sin mor.

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK DUKKETEATER I M500 DAVID OG SAUL Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 19,9-24 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Tøj til dukkerne harpe til David (eller evt. guitar mundharmonika eller andet)

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Familierådgivning Kræftens Bekæmpelse Når far eller mor får kræft En arbejdsbog til kræftramte familier Indholdsfortegnelse Når far eller mor får kræft....................... 1 Til hele familien.............................

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Kampagnen Opgør med tabuet

Kampagnen Opgør med tabuet Kampagne: Opgør med tabuet Landsforeningen har i begyndelsen af 2014, i ugerne 5 til 8, sat en mindre kampagne i værk på facebook og hjemmesiden. Kampagnen Opgør med tabuet handler om at give hjælp til

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Min nyre kan blive din - men vil jeg?

Min nyre kan blive din - men vil jeg? Min nyre kan blive din - men vil jeg? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du?

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10 1 3. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 16. juni 2013 kl. 10.00. Én konfirmation. Salmer: 402/12/436/289//492,v.1-3//v.4-6/439/725/15 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen + I Faderens

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Gratis E-guide. Slip morstemmen og få kærlig kontakt. 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige

Gratis E-guide. Slip morstemmen og få kærlig kontakt. 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige Gratis E-guide Slip morstemmen og få kærlig kontakt 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige Alice Fogh - Copyright marts 2013 1 Alice Fogh - Copyright marts 2013 2 Indhold: Smid

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Kapitel 16. 16. december 2013 nat

Kapitel 16. 16. december 2013 nat Kapitel 16 16. december 2013 nat Jordens plader bevæger sig i en evindelig dansen omkring hinanden, som elskovslystne partnere, der til tider tiltrækkes af hinanden og frastødes af hinanden. En bølge af

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Profil Årstids Dagplejer i Vamdrup Øst. Mig og min familie

Profil Årstids Dagplejer i Vamdrup Øst. Mig og min familie Profil Årstids Dagplejer i Vamdrup Øst Mig og min familie Mit navn er Lene Brun Munkholm, jeg er født i 1974 og har boet i Vamdrup siden 1992. Jeg bor sammen med min mand Sandi, som er fængselsbetjent

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Vi gør det sammen -4

Vi gør det sammen -4 Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men

Læs mere

DILEMMAKORT FORÆLDRE

DILEMMAKORT FORÆLDRE DILEMMAKORT FORÆLDRE Dilemma #1 Din søns hold er ude at spille kamp. Du står på sidelinjen og kigger på sammen med flere af de andre forældre. Caspers far står der også. Du bemærker, at han råber meget

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere