MIDTER/STRIBEN TAG FAT! BEIJING BYGGER TIL OL SPECIALTRANSPORTER VOLVOS MÅL: BEDST TIL SERVICE

Transkript

1 MIDTER/STRIBEN transportmagasinet fra volvo danmark a/s nr ÅRGANG BEIJING BYGGER TIL OL LASTVOGNENE KØRER DØGNET RUNDT VOLVOS MÅL: BEDST TIL SERVICE Udvikles til kunderne krav SPECIALTRANSPORTER MØD EKSPERTERNE I USÆDVANLIG LAST TAG FAT! SPECIELT TILPASSET VOLVO-LASTVOGN FRAGTER FREMTIDENS NATURMATERIALER

2 MIDTER/STRIBEN indhold #2/2007 Foto: Peter Sørensen 12 Beijing gør sig klar til OL-festen Det er blevet kaldt Kinas største byggeprojekt siden den kinesiske mur. Arbejdet med den officielle OL-arena i Beijing foregår døgnet rundt. OL-festen begynder i sommeren 2008, og Volvo-lastvognene arbejder på højtryk for at overholde tidsplanen. 4 Eksperter i stor transport Ekstrem højde, vægt og bredde er ingen hindring for transportvirksomheden Torben Rafn & Co. Med mange års erfaring trives virksomheden med store udfordringer og godt materiel. 8 FØRSTEPLADSEN INDEN FOR SERVICE Volvo Lastvogne skal være bedst til service. Vejen mod målet er ligetil. Uddannelse, kommunikation og holdningsændringer skal hjælpe Volvo til at imødekomme kundernes forøgede krav. 24 En vognfuld af naturen Blød og fugtig skovbund er hverdag for Ilskov Vognmansforretning. Man skal kende lastvognen næsten lige så godt, som man kender sin kone. desuden: 17 FREMTIDEN 20 FUELWATCH 22 SÅDAN virker DET 28 volvo TRUCKS UPDATE MIDTER/STRIBEN, Volvo Lastvogne Danmark A/S, Taastrupgårdsvej 32, 2630 Taastrup. Tlf.: Fax: info.dk@volvo.com Redaktionel produktion: Tidningskompaniet, Gøteborg, Sverige, se Projektleder, Tidningskompaniet: Erik Bork, tlf.: Omslagsfoto: Claus Sjödin Repro: Tidningskompaniet. Tryk: Trydells, Laholm, Sverige, Distribution: Oest Reklame / Midter/Striben, tlf lederen Dyre dråber EU ønsker at gå forrest i miljøarbejdet i forhold til resten af verden, og medlemslandene har forpligtiget hinanden til, at 20 procent af energiforbruget i EU skal dækkes af vedvarende energi i Volvo ønsker at gå forrest blandt motorproducenterne og vurderer, at den teknologiske udvikling af dieselmotoren yderligere kan reducere brændstofforbruget med 15 procent inden år Et tal der skal ses i sammenhæng med, at motorproducenterne inden for de sidste 30 år har formået at reducere brændstofforbruget med 40 procent. Volvo investerer mange ressourcer i produktudvikling. Også for at kunne være en seriøs samarbejdspartner på længere sigt, der tænker fremtidens energisituation ind i motorudviklingen. Selv om dieselmotoren har en fremtid i transportbranchen i lang tid endnu, ved vi alle, at fossile energikilder er tidsbegrænsede. Vedvarende energi er fremtiden, og Volvo arbejder med forskning og udvikling af ikke-fossile brændstoftyper, batteri- og hybridteknologi m.m. Volvos hybridteknologi kan reducere brændstofforbruget med op til 35 procent ved at integrere de bedste egenskaber hos dieselmotoren og den elektriske motor med et intelligent styresystem. Hybridlastbilen er ideel til bytrafik, fordi den er støjsvag og tillige har reduceret indholdet af partikler i udstødningsgasserne. Fremtiden tilhører dem, som formår at tilpasse sig ressourcernes knaphed, og Volvo vurderer, at hybridvogne vil indgå i virksomhedens produktsortiment inden for få år. PETER ANDERSEN MARKEDSKOMMUNIKATIONSCHEF M I DTE R / STR I B E N #

3 Start NYT I NOTER FRA LASTVOGNSVERDENEN Arbejdet tårner sig op At døm m e efter de politiske visioner i Danmarks store byer bliver der masser at lave for vognmænd og chauffører i byggebrancen i de kommende år. I hvert fald hvad angår byggeri i højden. I København står Foster + Partners parat med et Tivolitårn som en del af den nye såkaldte Metropolzone, Salget af lastvogne er højt Den generelle tendens hos lastvognsimportørerne er, at man salgsmæssigt er kommet rigtig godt fra start i år. Den tendens blev ikke mindst bekræftet på Transportmessen i Herning i foråret. Vi nåede vores mål på de tre første messedage, der var rigtig gode og resulterede i et salg på 40 lastbiler, siger markedskommunikationschef Peter Andersen, Volvo Lastvogne Danmark A/S i Taastrup. Det gode salg fra foråret ser ud til at fortsætte. Op ad bakke i Danmark De fleste udlændinge begynder med god grund at grine, hvis vi danskere taler om vores bakker og»bjerge«, men på hjemmesiden www. climbs.dk tager man vores højdedrag alvorligt. Her har man opmålt de fleste asfalterede bakker i Danmark ved brug af cykelcomputer og højdemåler. Midter/Striben har bedt hjemmesidens ejer, Jens Sørensen, om at give sit bud på de mest interessante bakker for lastvognschauffører. Alle de mange bakketoppe på kan downloades og lægges på GPS. Lastvognssalget har fået en rigtig god start i år. der efter planen skal indeholde endnu flere højhuse. Og også i Århus vil man bygge i højden. Her har schmidt hammer lassen tegnet et 25 etager højt hus ved Universitet, og også ved havnen drømmer århusianerne om et fyrtårn, der ifølge planerne skal sætte provinsens hovedstad på verdenskortet. God arbejdslyst. Vi skal køre på gummi? Holdbare veje, der er mere lydsvage og nemmere at reparere. Det er Vejdirektoratets visioner om de veje, vi skal køre på om år. På et seminar for kreative og nytænkende hoveder fra hele vejsektoren har man udtænkt, hvordan fremtidens veje skal bygges og ikke mindst, hvad vejene skal laves af. Ifølge direktoratet er japanerne kommet langt med gummiveje, der dæmper lyden væsentligt. Til gengæld holder vejene i øjeblikket kun et halvt år, men det kan idéudvikling måske rette op på. BAKKE FAKTA Kommentar Vissenbjergbakken, Vissenbjerg Munkebjerg, Vejle Kongebakken, Vejle Oddervej, Århus Elverdamsbakken, Kirke Såby 1000 meter, gns. stigning 5 % 1200 meter, gns. stigning 7.1 % 500 meter, gns. stignin 13 % 3250 meter, gns. stigning 3.1% 950 meter, gns. stigning 5.1% Fyns mest frygtede bakke for chauffører. På det stejleste stykke stiger den op til 8 procent lige før en lysregulering, hvor man kan risikere at skulle stoppe. Den bakke i Danmark, der minder mest om udenlandske bjergveje med hårnålesving. Fører op til hotel og kasino. En af mange bakker i det indre Vejle, der har voldsomme stigningsprocenter. En anden er Kiddesvej. Sammen med Klejs Bakke i Juelsminde har Oddervej i Århus flest højdemeter. En del af de såkaldte Sjællandske Alper. Bakken ligger på en stor vej. VOXPOP Arbejdsgiverne i transportbranchen er tilfredse med forårets overenskomstforlig, som giver deres ansatte et lønhop på kroner om måneden. Midter/Striben har spurgt fire chauffører på landevejen om deres mening. Er kroner mere i lønningsposen noget, der kan mærkes? Kaj Petersen, 39 år, Kruså, Vagn Schack lorenzen Jeg er ikke imponeret, for det er så få penge, at man alligevel ikke opdager det. I bund og grund mangler jeg nu heller ikke noget. Casper Kristiansen, 22 år, Aalestrup, Vagn Schack Lorenzen Det bliver jo beskattet, og så er der ikke meget tilbage. Jeg har så mange udgifter, så der alligel ikke bliver noget tilbage til mig selv. Klaus Jensen, 26 år, Nørre Alslev, Brødrene Jensen Jeg er både chauffør og vognmand, så for mig betyder det ikke så meget. Men det er alt for længe siden, at chaufførerne har fået lønstigning, så jeg er ikke imponeret. De penge skulle være kommet for længe siden. Richard Thomassen, 34 år, Skælskør, HLS Jeg har i forvejen ikke tid til at bruge de penge, jeg tjener, så jeg mærker det ikke særligt. Desuden arbejder jeg så meget, at jeg betaler topskat. Derfor bliver der ikke meget tilbage af den lønstigning. midter/striben #

4 SPECIALtransporter Jo tungere desto bedre 4 m i dte r / str i b e n #

5 Transportvirksomheden Torben Rafn & Co. har mange års erfaring med specialtransporter. Virksomheden trives med udfordringer, og jo tungere og jo mere vanskelige godsets dimensioner er, jo mere synes virksomheden at trives. af John Aagaard foto Anne Mette Welling og Lars Bech Ingeniørvej står der på vejskiltet, når man kører ned til Torben Rafn & Co. i Sommersted syd for Kolding, og det giver egentlig god mening. Virksomheden er god til at regne den ud, når beregningerne skal foretages inden hver krævende specialtransport. Fejl og forkerte beregninger kan få katastrofale følger. En vellykket specialtransport kræver den rette chauffør, det rigtige grej og et ordentligt forarbejde. Og ikke mindst forarbejdet er vigtigt. Det er det halve arbejde, mener >> Selv rundkørsler klares, når man transporterer et stort tungt vindmøllehus fra Vestas. midter/striben #

6 SPECIALtransporter >> virksomhedens adm. direktør Torben Rafn. Han etablerede virksomheden for mere end 40 år siden med en brugt og gældfri Taunus 17M i udbetaling på den første lastbil. Siden er der kommet flere til. I dag tæller vognparken hos Torben Rafn & Co. 54 moderne lastbiler og 160 trailer/blokvogne. Torben Rafn er vokset op i en vognmandsforretning, ligesom hans far før ham. I alt tre generationer med virke i transportbranchen, og den nye generation er kørt i stilling. Sønnen Lars Rafn er advokat og bestyrelsesformand i virksomheden, mens datteren Tina Rafn og svigersønnen Jan H. Rafn er daglige ledere af virksomheden. Et grundigt forarbejde betyder mange spørgsmål. Hvad vejer godset? Hvordan er det dimensioneret? Hvor skal godset transporteres hen? Hvilken rute skal godset transporteres ad? Hvordan er vægtfordelingen på køretøjet? Hvor mange aksler og dæk har man brug for? Det er nogle af de spørgsmål, man stiller sig selv i Sommersted, inden man vover sig ud i trafikken med en specialtransport. Hvis kunden ønsker det, kan vi udforme et notat om lastbilens opbygning, så kunden kan være sikker på, at lastbilen er dimensioneret til opgaven. Er vi det mindste i tvivl om det bæredygtige i den vægtfordeling, vi planlægger, får vi beregningerne tjekket hos vores samarbejdspartner gennem 25 år, Goldhofer i Tyskland. Virksomheden producerer specialkøretøjer og blokvogne og har også et indgående kendskab til vægtfordeling og egne blokvognes formåen. De har en naturlig interesse i, at deres produkter anvendes under optimale sikkerhedsmæssige forhold, fortæller Torben Rafn. Opbygningen af blokvognen til den enkelte opgave er som at samle legoklodser. Ofte spænder man to blokvogne sammen og udstyrer dem hver især med det antal aksler, der er nødvendigt for at klare den enkelte transportopgave betryggende. Blokvognen laster 20 tons pr. aksellinje, og så er det bare at regne op i totalvægten, så får man det antal aksler, man behøver til transporten. Er godset 700 tons, så vælger Torben Rafn 40 aksellinjer, eller hvad der kræves for at transportere 800 tons. Så har man lidt ekstra kapacitet, hvis man skulle punktere, eller der skulle ske andre uforudsete ting. Meget tunge godsemner sejles oftest frem til deres bestemmelsessted, og selve kørslen ombord på prammen kan tage meget lang tid. Hver gang en aksel køres ombord på pram- Chauffør Jørgen Østergaard fra Torben Rafn & Co.(th.) i samtale med chauffør Martin Sørensen. Jørgen Østergaard er en af de mest rutinerede chauffører hos Torben Rafn & Co. med sine mere end 30 år i virksomheden.»hvis kunden ønsker det, kan vi udforme et notat om lastbilens opbygning, så kunden kan være sikker på, at lastbilen er dimensioneret til opgaven.«fakta Torben Rafn & Co Etableret: 1966 Antal medarbejdere: 90 Antal trækkende enheder: 54 Antal trailere/blokvogne: 160 Torben Rafn, virksomhedens adm. direktør men, øges trykket på prammen, og den falder i niveau i forhold til kajen. For at kompensere for det og igen øge opdriften på prammen, så den matcher kajkanten, lukker vi vand ud af prammens pontoner. Derved kan vi styre, at køretøj og pram hele tiden er i niveau med hinanden i takt med, at hver aksel køres ombord, beretter Torben Rafn. Et godsemne, som vejer 300 tons, kan være lige så svært at køre med som et, der vejer det dobbelte. Det hele handler om at få aksler under og få fordelt vægten forsvarligt. Det nytter ikke noget, at man får en for stor punktbelastning, fordi så vil vognen uden for punktbelastningen blive tvunget opad. Akslerne er hydraulisk forbundet og har samme bartryk i opdrift, og derved får man en ustabil vægtfordeling og et køretøj med bananform. I dag anvender man manometer, så man kan se, hvor tyngdepunktet reelt ligger. Men i gamle dage kunne Torben Rafn alene ved at gå en runde omkring lastbilen se på dækkene, om lastbilen var forsvarlig lastet, og hvor stor vægtfordelingen cirka var. Og stod lastbilen plant, og var dækkene pumpet korrekt, så sang dækkene, som de skulle. Og når der blev sparket på dem, så kunne han se og høre, om de var i orden og pumpet korrekt. Transport af vindmøller udgør i dag halvdelen af Torben Rafn & Co.s omsætning. Jo større vindmøllerne er blevet, jo mere har man involveret sig i transporten af dem. For 25 år siden havde en vindmølle en vingediameter på 15 meter og en kapacitet m i dte r / str i b e n #

7 Fakta Vindenergi I Danmark kommer 20 procent af vores el fra vindenergi, og andelen er steget i takt med, at vindmøllerne er blevet større og mere effektive. Den danske virksomhed Vestas er markedsleder i verden, og dansk vindindustri beskæftiger mere end mennesker og står for 40 procent af verdensmarkedet. Ud af den danske vindmølleproduktion eksporteres 99 procent til udlandet. på 50kW. I dag har en moderne vindmølle en vingediameter på 120 meter og producerer kw svarende til 90 møller fra Og et vindmøllehus kan veje tons. Vindmølleindustrien er politisk sårbar og meget afhængige af fremsynede politikere. Medlemslandene i EU besluttede i foråret, at 20 procent af energiforbruget i Europa skal dækkes af vedvarende energi inden år Europa ønsker at gå forrest i klima- og energipolitikken, og den ambitiøse målsætning er sød musik i vindmølleindustriens ører. Den politiske målsætning er til at forstå, idet det moderne velfærdssamfund kæmper med en stadig stigende CO2-udledning, samtidig med at man ved, at fossile energikilder som olie og gas er tidsbegrænsede. Den dag ressourcerne hører op, vil vinden stadig blæse. n midter/striben #

8 For Torbjörn Christensson, eftermarkedschef for Volvo Lastvogne, er målet klart: Vi skal være de bedste, men vi bliver aldrig helt færdige, siger han. 8 M i dte r / Str i b e n #

9 service 1SÅDAN SKAL VOLVO LASTVOGNE BLIVE BEDST TIL SERVICE Uddannelse, kommunikation og holdningsændring. Det er ikke hokuspokus, som skal gøre Volvo bedst på serviceområdet. Midter/Striben har mødt eftermarkedschefen for Volvo Lastvogne, Torbjörn Christensson, for at tale om virksomhedens hidtil største servicesatsning. Tekst NIKLAS JENDEBY Foto oscar mattsson/b-martin Midter/Striben #

10 service Billedet af Torbjörn Christensson på sejrsskamlen beskriver perfekt Volvos position på servicemarkedet. Vi ved, at vi er dygtige, men vi kan blive endnu bedre. Vi må aldrig slå os til tåls, og det er ikke nok, at størstedelen af vores serviceværksteder er dygtige alle i Europa skal være supergode. Hvilket leder os ind på den satsning, som Volvo Lastvogne er i fuld gang med over hele Europa, og som kaldes Genuine Volvo Service. Den gælder samtlige Volvos værksteder i Europa og kommer til at involvere uddannelse i kundepleje for personer det er alle, som arbejder med nogen form for service på værkstederne. Det har stået på siden begyndelsen af Og det handler, som Torbjörn Christensson udtrykker det,»ikke om kvantemekanik«. Vi skal tage endnu bedre hånd om vores kunder. Frem for alt skal vi videreudvikle vores kommunikation med kunderne. Baggrunden er denne: I de seneste års kundeundersøgelser har svarene været enslydende fra år til år: Volvo er fantastisk dygtige til det tekniske men skal være endnu bedre til at tage imod kunderne, informere om, hvad man vil gøre ved lastvognen, hvor lang tid værkstedsbesøget kommer til at vare, minde om forestående serviceindkaldelser i god tid, og ikke mindst sige til, hvis der kommer ændringer undervejs. Vi har nogle fantastiske produkter. Det gælder om, at vi skal være lige så gode til servicen; det forventer kunderne. Man spørger sig selv, hvorfor virksomheden ikke har gjort noget før nu? Hvis vi skal være selvkritiske, har vi tidligere ikke været synderligt fokuserede på at anlægge et helhedssyn, siger Torbjörn Christensson. Men de seneste år har vi arbejdet meget målbevidst på at fokusere på vores kunder og den service, vi giver dem. Historisk set har vi mere været en industrivirksomhed. Ændringerne har givet os mere vægt på kunde- og markedsspørgsmål. Uddannelse nøglen til bedre service Volvo lastvogne skal være bedst til service. Derfor gennemfører virksomheden sin største uddannelsessatsning nogensinde medarbejdere i Volvo Lastvognes europæiske servicenetværk skal blive endnu bedre til deres arbejde. Grundpillen i uddannelsen er at give dem, som modtager den, en mere kundeorienteret synsvinkel. Det handler om at forstå behovene hos Volvo Lastvognes kunder og have indsigt i, hvordan de tager deres beslutninger, forklarer Anna Engblom, projektleder på Genuine Volvo Service hos Volvo Lastvogne. Uddannelsen, som har fået navnet Accelerate Aftermarket, tilbydes 10 M i dte r / Str i b e n #

11 »Vi har nogle fantastiske produkter. Det gælder om, at vi skal være lige så gode til service; det forventer kunderne.«torbjörn Christensson, eftermarkedschef for Volvo Lastvogne Den store udfordring for Volvo Lastvogne er nu at gøre servicen lige god på hele det europæiske marked. I det grænseløse Europa spiller det ingen rolle for en tysk chauffør, om hans vogn bryder sammen i Sverige, Italien eller Polen. Han eller hun forventer samme serviceniveau som hjemme i fx Køln. Torbjörn Christensson taler engageret om emnet han ved, hvor meget det betyder for europæiske vognmænd at stå stille i nogle timer for meget. Du skal have samme støtte og modtagelse, når du er på tur som på dit lokale værksted. Der kan selvfølgelig være nogle sprogvanskeligheder til tider. Men det skal ikke komme an på, hvor du befinder dig, for at du får Original Volvo Service. Jeg prøver m ed en sammenligning med en kendt burgerrestaurant: du ved, hvad du får for pengene, når du kommer der, og det ser ens ud overalt. Torbjörn Christensson er med, men kun til en vis grænse. Forskellen er, at vi ikke bare serverer hamburgere. Hvis du har travlt, kan du få det, der svarer til hamburger, med der findes også vores pendant til entrecôte eller sushi eller vegetarmad på Volvo-værkstedet ved du, hvad du får, men alle kan også få noget, som de kan lide. I modsætning til den sædvanlige fremgangsmåde ved introduktionen af nye lastvogne, har Volvo Lastvogne ikke gjort noget stort nummer ud af satsningen på Original Volvo Service, selvom den har stået på i snart halvandet år. Ingen store kampagner med løfter om guld og grønne skove. Ingen bunker af annoncer og brochurer hos forhandlerne. Bare uglamorøst, hårdt arbejde og intern uddannelse. Det er der flere forklaringer på. For det første ved vi fra undersøgelser, at kunderne ikke vil have for meget markedsføring af service de vil kunne have tillid til os, og det kan vi kun gøre os fortjent til ved at behandle dem godt. For det andet vil vi have, at de skal bemærke forandringen nu, hvor den er gennemført, i stedet for at læse om den i en annonce eller brochure, og så måske blive skuffede, hvis resultatet ikke er, som de havde forestillet sig. Det handler om at levere varen, siger Torbjörn Christensson. Samtidig tilføjer han hurtigt, at ikke alle kunder kommer til at mærke til ændringerne. Vores bedste værksteder fortæller os, at vores forandringer ikke er noget nyt»at tage hånd om kunden på bedste vis har vi gjort længe«. De har givetvis ret, men vores mål er også, at alle skal være lige så gode som de allerbedste er i dag. Volvo Lastvogne er altid på vej videre. Lige nu mod at blive de bedste inden for europæisk lastvognsservice. Når virksomheden kan tage det sidste skridt, er målet nået. Eller? Vi skal være de bedste, men vi bliver aldrig helt færdige. Kundernes krav øges hele tiden, og vi er oppe mod dygtige konkurrenter. Når vi slår på tromme og synes, at vi er færdige da er det bare et spørgsmål om tid, inden vi ikke er de bedste længere, siger Torbjörn Christensson. n over hele Europa for at sikre, at alle Volvo Lastvognes serviceværksteder tilbyder viden og service på samme høje niveau. I vores uddannelsesprogram arbejder vi aktivt for at udbrede en bevidsthed om, hvordan man bliver bedre til sit daglige arbejde. Det er også vigtigt, at alle føler sig medansvarlige for arbejdet. Vores håb er, at kunderne skal mærke en forandring allerede ved næste servicebesøg, siger Anna Engblom. Mats Elgstrand arbejder med kompetenceudvikling hos Volvo Lastvogne. Han har i mere end et års tid arbejdet tæt sammen med Genuine Volvo Service-organisationen for at føre uddannelsespakken igennem. Han har desuden uddannet kursusledere, som kan afholde de lokale uddannelsesforløb rundt om i Europa. Vores kursusledere har fået del i en uddannelse, som de aldrig har set magen til. I gennemsnit har de fået tre dages uddannelse for hver dag, de selv har leveret. Det giver et meget robust grundlag at arbejde ud fra, siger han. Uddannelsen er modulopbygget og består af lærer-ledede moduler som e-learning. I pakken findes et centralt basismodul, som alle skal tage. Som tilbygning findes yderligere seks moduler, som giver mere avanceret viden. Derudover har vi seks e-learningmoduler, som vi gerne ser, at alle tager. Uddannelsen handler ikke så meget om fagkundskaber, men snarere om kommunikation, holdninger og forståelse. Samt om kontinuitet, siger Mats Elgstrand og fortsætter med en sammenligning: Universitetet lukker jo ikke, fordi de første hold studerende bliver færdige. Det gør vi heller ikke; det her er en fortløbende opgave. Anna Engblom giver ham ret. Vi tager vores servicevirksomhed meget alvorligt. Det er derfor, vi har startet dette projekt. Når medarbejdere får et endnu bedre grundlag at stå på, tager vi et stort skridt mod vores mål om at give vores kunder den bedste service, slutter hun. n Midter/Striben #

12 OL i Kina Bygger for OL Der oprustes i Beijing til de olympiske lege. Denne satsning er blevet kaldt landets største byggeprojekt siden den kinesiske mur. Arbejdet foregår i døgndrift for at være færdigt til legenes begyndelse i Volvolastvogne sørger for, at byggeriet sker med rekordfart. Tekst andreas utterström Foto niklas bernstone 12 M i dte r / Str i b e n #

13 Midter/Striben #

14 OL i Kina Meget drejer sig om den ekstremt tørre luft. Det er den, der gør, at munden er tør som en ørken, som får bilhåndtag til at blive gnistrende elektriske, og bevirker, at de kinesiske mænd hoster og harker og spytter i tide og utide. Hvis man ikke kan klare luften i den metropol med 15 millioner indbyggere, som udgør centrum af Beijing, skal man absolut ikke køre ud til OL-området kilometer uden for city. Det betonstøv, der hersker der, gør udsynet grumset og efterlader blankpudsede sorte sko med en tynd grå hinde efter blot nogle minutters forløb. Men alligevel er der grunde til at tage derhen et mindst 50 meter højt garnnøgle af cement, som får en kapacitet på besøgende. Nationalstadium, den officielle OL-arena, ser i øjeblikket ud som et garnnøgle, godt halvandet år inden den bekostelige, TV-transmitterede indvielse sparker hele festen i gang den 8. august Vi arbejder i 3-holds drift døgnet rundt for at kunne levere alt det, vi har påtaget os, siger Hu Jun Wei, der er kørselschef på Beijing Jinjiyuan Concrete Company. Virksom heden har arbejdet med projektet siden 2004 og har ca. 160 ansatte. En af dem er chauffør Yang Hongliang, der kører en Volvo FL 250 med cementblander. Jeg leverer cement hertil og arbejder fra syv morgen til otte aften, siger han. Rundt om OL-arenaen råder der samme slags organiseret kaos som i en stor myretue. Nogle arbejdere med røde sikkerhedshjelme bærer lange armeringsjern over skuldrene. En formand i jakkesæt står i en støvet grøft og måler en murstensvæg med en tommestok. En mand med rynket ansigt fører en ulige kamp mod lastvognene, da han med brede træk fejer grusvejen med en hjemmelavet kost. Overalt er der uniformerede sikkerhedsvagter med høgeblik, kasketter og kommunikationsudstyr. Området er omhegnet af tusindvis af blå pladeelementer, der er sat sammen for at danne et stakit. Mange af dem, der arbejder på projektet, bor på arbejdspladsen i små bygninger, der ligner amerikanske 50 er moteller i containerformat. Arbejdsmoralen er høj i Kina, og Hu Jun Wei fra Beijing Jinjiyuan Concrete Company 14 M i dte r / Str i b e n #

15 Chauffør Yang Hongliang kører en Volvo FL250 med cementblander. For ham medfører OL-byggeriet, at der er arbejde fra syv morgen til otte aften. Fakta Beijing Zhongshi Quanjing Machinery Equipment Company Grundlagt i Har omkring 40 ansatte, og kontoret ligger kilometer uden for det centrale Beijing. Forretningsidéen går ud på at udleje biler til virksomheder, der leverer cement i og omkring den kinesiske hovedstad. Ifølge adm. dir. Ma Gui Chun er der i byen en konkurrent, der er større, men ingen, der tjener flere penge. I dag har virksomheden seks Volvo-lastvogne. forstår ikke rigtig spørgsmålet om, hvad der har været de hidtil største udfordringer for virksomheden ved OL-byggeriet. Jeg og mine kolleger har fået en opgave, som vi har sagt ja til at løse, og nu udfører vi så jobbet. Nøjagtig som vi er enige med vores kunde om. Sværere end som så er det faktisk ikke, mener han. Selv om den franske arkitekts ambitioner med den officielle OL-arena og dens bogstaveligt talt snurrige konstruktion skabte en del problemer, er der ingen der tvivler på, at byggeriet bliver færdigt til tiden. Man regner snarere med, at det er færdigt i god tid før deadline. En af de mange virksomheder, der arbejder hårdt for at holde tidsskemaet, er Zhongshi Quanjing Machinery Equipment Company, der er en anden af Volvos kunder. Virksomheden holder til i et industriområde, med lejlighedsvise boliger af den mere simple slags, kilometer uden for Beijing. På det lille marked sælges der grøntsager, kød og vand. Nogle stressede fugle er spærret inde i trange bure og sidder og venter på deres købere. Tre ynkelige hunde spiser affald, der er blevet kastet ud i et smalt stræde. Langs med vejen findes der flere virksomheder, der arbejder med beton og cement. Men det mærkes nu ikke på vejen, der er hullet og får bilen til at gynge op og ned som på en safaritur. På Beijing Zhongshi Quanjing Machinery Equipment Companys kontor tager den adm. dir. Ma Gui Chun imod os. Han byder på grøn te i hvide krus på sit kontor med nøgne hvide vægge, blankpoleret skrivebord, sofa og to lænestole. De må undskylde omstændighederne, siger han og hentyder til, at der er problemer med varmen. Ma Gui Chun er chef for en virksomhed med 40 ansatte og har arbejdet med OL-projektet siden september Beijing Zhongshi Quanjing Machinery Equipment Company udlejer lastvogne til de virksomheder, der leverer cement til >> Midter/Striben #

16 OL i Kina Vi er meget tilfredse med vores Volvo-lastvogne. Det har været en investering, vi har tjent på, siger Ma Gui Chun, der er chef for Beijing Zhongshi Quanjing Machinery Equipment Company. Der er gang i ekspansionen. Udsigten sladrer om de ekstreme aktiviteter, der foregår, for at alt kan være klart til OL Moderne lastvognsteknik møder gammel kultur i Kina. >> byggeriet i området i og omkring hovedstaden. Virksomhederne enten tør ikke eller har ikke råd til selv at investere, og derfor lejer de hos os. For øjeblikket har vi seks Volvo-lastvogne, siger ham. Hvad angår OL-projektet har den adm. dir. intet at klage over. Hidtil er alt gået i henhold til planerne. Vi er meget tilfredse med vores Volvolastvogne. De er dyre i forhold til de kinesiske konkurrenter, men for os har det været en investering, vi har tjent på. Og kvaliteten overgår så langt vores lokalproducerede lastvogne. Derfor regner vi med at købe flere i fremtiden. Hvad vi har været særligt glade for i den senere tid er, at vi har haft adgang til service døgnet rundt. Det har bevirket, at vi ikke har været bagud, da vores lastvogne hele tiden har været til disposition. Og der er meget at lave i Ma Gui Chuns virksomhed. Virksomheden kunne ikke gå ret meget bedre. Han har arbejdet i virksomheden siden den startede i 1999 og har i de senere år haft den fordel selv at kunne vælge sine kunder. Således er han sluppet af med usikre kort med diffus likviditet, og har i stedet kunne indrette sig efter at samarbejde med stabile og pålidelige virksomheder i Beijing-området. Når det kæmpestore OL-projekt er bygget færdigt, medfører det næppe, at Ma Gui Chun og hans virksomhed kommer til at stå uden arbejde. Beijing vokser, så det brager, og flere og flere internationale virksomheder vælger at etablere sig i Kina, da landet har over 1,3 milliarder potentielle forbrugere. Derfor ser Ma Gui Chun meget lyst på fremtiden: Ganske vist er konkurrencen blevet skærpet her i Beijing, men det gør mig ikke nervøs. Fakta OL i Beijing 2008 Skal afvikles mellem den 8. og den 24. august Bliver de 29. sommerlege i rækken. Beijing blev valgt den 13. juli 2001 og vandt over konkurrenterne Toronto, Paris, Istanbul og Osaka. Vi har arbejdet hårdt på at opbygge gode relationer til kunderne. Til næste år vil vi ekspandere og købe flere lastvogne, siger han og viser rundt på arbejdspladsen. I den indre gård uden for kontoret forbereder chaufførerne sig på dagens arbejdsdag. Og der er meget, der skal gøres. Om halvandet år bliver byen invaderet af idrætsudøvere. Til den tid skal der være plantet to millioner træer, bygget nye motorveje og undergrundsbaner, og der skal være nye hotelværelser til disposition. Godt at Volvo-lastvognene hele tiden sørger for, at cementen er på vej. n 16 M i dte r / Str i b e n #

17 fremtiden Ny teknik opdager fodgængeren Fodgængere er den mest ubeskyttede gruppe i trafikken. Det er et stort problem, at man ikke altid kan se dem. Derfor arbejder Volvo på, at det bliver muligt ved hjælp af teknikken at opdage de fodgængere, det i dag er umuligt at se. TEKST Niklas Jendeby FOTO VOLVO LASTVOGNE HOS VOLVO kalder vi det Pedestrian Warning System. Det er et system, der er langt fra at være et færdigudviklet produkt. Men det er en idé, der har fået fodfæste og er blevet udviklet til test i den virkelige verden i et EU-projekt, der hedder PREVENT. Og med gode resultater. De lastvognschauffører, der har testet systemet, har været meget positive. Der var én med, der netop havde været ude for en påkørselsulykke, og han mente, at den kunne være undgået med dette system, siger Agneta Sjögren, research engineer hos Volvos udviklingsselskab Volvo Technology. ULYKKER M ED FODGÆNGERE står for en fjerdedel af alle dødsulykker, hvor der er en personvogn indblandet, og der gælder lignende tal for lastvognsulykker. Derimod forekommer der fodgængerulykker i andre typer situationer i lastvognstrafik i sammenligning med personvognstrafik. Der findes flere døde vinkler på en lastvogn, ikke kun ved siden af, men også foran køretøjet. Desuden er ulykker med fodgængere ofte meget traumatiske, når der er lastvogne indblandet, siger Agneta Sjögren. Volvo har haft fokus på at forsøge at opdage de fodgængere, der befinder sig i den døde vinkel lige foran lastvognen. I PREVENTprojektet har man derfor sammenkoblet et sensorsystem foran på lastvognen med en funktion, der forhindrer, at lastvognen kan køre fremad, når der befinder sig en fodgænger i den døde vinkel lige foran lastvognen, neden for chaufføren. Udviklingen af Pedestrian Warning System er først og fremmest blevet mulig, fordi sensorteknikken er blevet mere præcis i de senere år, foruden at den er blevet billigere. AGNETA SJÖGREN MENER, at systemet bør videreudvikles i nogle år endnu for at komme ind på markedet. Men det handler ikke så meget om selve teknikken, men mere om hvilke funktioner, der efterspørges. Jeg vil tro, at man skal bruge sensorerne til flere forskellige opgaver, for at det vil blive rigtig interessant for kunderne. For eksempel kan man forestille sig, at de også bliver brugt til at kontrollere hastigheden på det foranliggende køretøj for at bedømme risikoen for et sammenstød. n Midter/Striben #

18 HISTORIE 80 år med Volvo Lastvogne I år er det 80 år siden virksomheden Volvo blev startet. Det begyndte med en personvogn, men det varede ikke længe, inden forfaderen til vore dages Volvo-lastvogne blev bygget. Lige siden er lastvognene blevet videreudviklet og forfinet, men Volvos kerneværdier - kvalitet, sikkerhed og miljø - lever til stadighed i den fremtidige udvikling. Ta med på en rejse med klassiske transportbiler fra Volvo. Tekst hans-jörgen brandt Serie erne var en periode med hurtige fremskridt for lastvogne og lastvognstransport. I den første halvdel af ti-året blev der bygget kædetrukne lastvogne med solide gummidæk. Da Volvos første lastvogn,»serie 1«, forlod samlebåndet, fik transportørerne en akseltrukket lastvogn med trykluftsdæk, hvor chaufføren sad i et overbygget førerhus. Serie 1-lastvognen havde en uanselig firecylindret benzinmotor med kun 28 HK og kunne officielt ikke laste mere end kg. Men grundkonstruktionen var god, og lastvognen blev flittigt brugt til laster, der vejede op til det dobbelte. F12 I 1960 erne skabte Volvo en særlig forretningsenhed, hvis opgave det var at forøge sikkerheden og forbedre økonomien. Som et resultat af dette arbejde blev F10/F12-lastvognene lanceret i 1970 erne, hvilket skabte helt nye standarder. For eksempel blev førerhuset monteret med spiralfjedre på chassiset, hvilket forøgede siddekomforten og gjorde chaufførens siddeplads meget mere skånsom for ryggen. De nye F-lastvogne havde også meget store vinduesruder, hvilket forbedrede udsynet og dermed den»aktive sikkerhed«. Motorerne var turboladede og havde flere hestekræfter end tidligere. FL Da Volvo i sommeren 1985 introducerede FL6 og FL7/10, var det en opvisning af kræfter. Begge disse lastvogne var helt nye og fremviste flere nyopfindelser. FL10-lastvognen udgjorde en helt ny klasse, idet den kombinerede effektiviteten og den lette vægt fra sin forgænger F7 med en meget stærk 10-liters motor på 318 HK. I 1980 erne blev lastvognene endnu mere sofistikerede. Motorerne blev yderligere udviklede. De blev stærkere og mere miljøvenlige. Med forøget brug af luftaffjedring blev livet betydeligt mere behageligt for vejene, varerne og chaufførerne. FH12 og FH16 I 1990 erne koncentrerede Volvo konstruktionsarbejdet om en efterfølger til F10/F12/ F16-serien. Udviklingen førte frem til en radikalt ny motor, D12. For første gang i Europa fik en dieselmotor til tunge lastvogne nogle egenskaber, som tidligere kun fandtes på motorerne på avancerede sportsvogne, som fx overliggende knastaksel og fire ventiler pr. cylinder. Motoren blev placeret i Volvo FH12 og i en seksten liters-udgave i flagskibet Volvo FH16. Dette var miljøets årti, og således blev motorerne stærkere, men også mere brændstofeffektive og miljøvenlige. 18 M i dte r / Str i b e n #

19 LV8 Volvos lastvogn til let og middeltung last var frem til 1932 ikke særlig moderne. Det var oplagt, at man havde brug for en mere moderne lastvogn. LV71- og LV73-serierne fra Volvo nød stor popularitet og etablerede Volvo som en stor lastvognseksportør i midten af 1930 erne. Men det mest radikale skridt i denne periode var dog, at motoren blev flyttet. Normalt havde den været placeret bag forakslen, men den blev nu flyttet frem og op over forakslen, hvilket i høj grad forbedrede lastfordelingen på akslerne. Resultatet blev Volvo LV8 og LV9, to populære lastvognserier. Titan En af Volvos mest berømte lastvogne nogensinde er»titan«. Den blev banebrydende, da den som en af de første lastvogne i verden blev forsynet med turbomotor i Resultatet blev enestående. Tjenestevægten blev kun forøget med 25 kg, men motoreffekten blev forbedret med hele 35 HK, fra 150 til 185 HK. Intet andet årti har bidraget mere til udviklingen af lastvognen end 1950 erne. Benzinmotorer og simple dieselmotorer med forkammer blev erstattet af brændstofeffektive dieselmotorer med direkte indsprøjtning. Stærkere og mere effektive dieselmotorer bidrog til, at vogntogene blev længere og tungere. F88 I 1960 erne blev lastvognen så det allervigtigste transportmiddel. Det skyldtes dens fleksibilitet og det forhold, at der var en udbygget infrastruktur, der gjorde lastvognstransporterne hurtige, sikre og effektive. I denne periode introducerede Volvo Titan TIPTOP/F88. Denne models betydning for Volvo Lastvognes historie kan ikke overvurderes. Det effektive vippeførerhus gav endnu bedre adgang end N-lastvognen. Det crash-testede førerhus frembød rigtig gode overnatningsmuligheder. Og hertil kunne desuden føjes den nye motor, gearkassen og chassiskomponenterne. VORE DAGES TOTALE UDBUD Volvo Lastvogne hviler ikke på laurbærrene, men fortsætter med at udvikle et stadigt mere effektivt transportmiddel. I 2006 introduceredes Volvo FE, der gjorde produktfamilien komplet. Med Volvo FH, Volvo FH16, Volvo FM, Volvo FL og Volvo FE findes der nu en Volvo-lastvogn til alle behov i hver vægtklasse. Desuden fortsætter Volvo med at arbejde for et bedre miljø med motorer, der allerede nu opfylder kravene til Euro 5. Og fortsættelsen følger i de kommende 80 år. Midter/Striben #

20 FUELWATCH Fuelwatch er Volvo Lastvognes tiltag, som skal hjælpe kunderne med at spare på brændstofbudgettet. Træning, der sparer penge Syv procent. Så meget kan brændstofforbruget falde med i gennemsnit, når Fuelwatch-konceptet bliver kombineret med, at chaufførerne bliver uddannet i at køre brændstoføkonomisk. Derfor introducerer Volvo Lastvogne nu chaufføruddannelsen i hele Europa. Tekst ANNE WOLLTER Foto VOLVO LASTVOGNE An Paepen er projektleder på chaufføruddannelsen hos Volvo Lastvogne i Göteborg. Hun har været med til at introducere uddannelsesmaterialet, som bruges, når de europæiske lastvognschauffører skal lære at spare på de dyre dråber. 45 chauffør-instruktører fra vore forskellige markeder i Europa har været på kursus hos os i Göteborg for at lære at køre brændstoføkonomisk, og de er vendt tilbage til deres respektive lande og har oplært et korps af chauffør-instruktører, som derefter uddanner lastvognschaufførerne. Efterspørgslen på uddannelser i at køre brændstoføkonomisk øges konstant, siger An Paepen. Vores tests viser, at vognmandsforretningerne kan spare 5 10 procent af brændstofomkostningerne gennem chaufføruddannelse. I gennemsnit falder forbruget med syv procent. Her er der altså mulighed for at spare mange penge. Det er vanskeligere at nedsætte firmaernes udgifter til løn, vedligeholdelse, forsikringer og køretøjsomkostninger. Men brændstofomkostningerne kan man faktisk godt påvirke. Vores mål er løbende at få forbruget ned med mindst fem procent, hvilket kan medføre gigantiske besparelser for den enkelte virksomhed, forklarer hun. Også chauffør-instruktørerne selv nedsatte deres brændstofforbrug med godt seks procent, ved hjælp af uddannelsen. Det er bemærkelsesværdigt fine tal, da de i forvejen kørte usædvanligt brændstofbevidst, siger An Paepen. Et specialprojekt sidste forår i Tyskland udviste lignende resultater. Tolv chauffører hos Börje Jönsson Spedition i Hamborg blev uddannet, og to af dem blev fulgt nøje i fire måneder. Lastvognene blev også optimalt tilpasset i henhold til Fuelwatch-konceptet for at nedsætte brændstofforbruget. Börje Jönssons chauffører var dygtige allerede fra starten af, men alligevel faldt brændstofforbruget med godt syv procent. I dag har alle Börje Jönssons chauffører i Tyskland fået uddannelse. Vi ruller chaufføruddannelsen ud løbende i hele Europa. Det er vigtigt med lokal forankring, når vi vil levere en chaufføruddannelse, der er kunde- og markedstilpasset, forklarer An Paepen. Hvordan foregår uddannelsen? Den er baseret på praktisk træning. Vi begynder med at lade hver chauffør køre en kort tur, uden at vi instruerer. Chaufføren må køre på samme måde som 20 M i dte r / Str i b e n #

21 Fem metoder til at køre brændstofbevidst Glid gennem trafikken 1 Kør ikke for fuld kraft hen til et trafiklys for så at bremse hårdt op. Forsøg at glide gennem trafikken uden unødige stop og accelerationer. Skift gear så lidt som muligt hvert skift koster brændstof. I-Shift håndterer skiftene perfekt, men husk, at det ikke har øjne. Hjælp I-Shift med at skifte bedst muligt inden fx bakketoppe. 2 Udnyt naturkræfterne Når tons nærmer sig en bakketop, har vogntoget ofte tilstrækkelig bevægelsesenergi til at kommer over bakken, uden at du behøver give mere gas. Tænk på, hvor meget energi der skal til for at stoppe denne vægt. Kører du ned ad bakken, kan du anvende den bevægelsesenergi og rulle ned. 3 Brug fartpiloten Intet menneske kan holde farten så jævnt som en fartpilot. Brug derfor fartpiloten så snart vejforholdene og trafikken tillader det. 4 Kør i det grønne felt Udnyt hele det grønne felt på omdrejningsmåleren. Skift ikke gear unødigt, og altid med hele gear. Udnyt motorens fulde kraft. 5 Udstyr lastvognen rigtigt Hav ikke for meget ekstraudstyr på lastvognen, såsom store lamper eller lyskastere det koster meget brændstof. Vognens standardlygter er tilstrækkeligt i langt de fleste situationer. Hold vognen i god stand. Det vil sige korrekt dæktryk og afbalancerede aksler. han/hun plejer at gøre, og så måler vi brændstofforbruget med Dynafleet. Derefter er der to timers uddannelse, hvor vi giver tips om, hvordan man kører mest brændstoføkonomisk, og så kører chaufføren præcis samme tur som før timen. Nu sidder en instruktør med i vognen og giver anvisningen under kørslen.»nu skal du holde lidt igen med gassen, nu lægger vi planer for næste trafiklys«sådan kan det lyde. Derefter måles brændstofforbruget igen. I gennemsnit falder forbruget altså med syv procent. Men hvordan kan der være så stor forskel hvad er hemmeligheden? Det handler om omtanke og planlægning. For eksempel: I- Shift er vældig godt, og håndterer gearskiftene noget nær perfekt men det har ikke øjne. Så når man fx nærmer sig en bakketop og fornemmer, at I-Shift skal til at skifte gear, men er klar over, at vognen godt kan komme over bakken, så låser man det gear, man er i, i stedet for at lade systemet skifte ned, og så op igen. Der må man gå ind og planlægge og hjælpe I-Shift. Uddannelsen er en god investering, som betaler sig tilbage i løbet af kort tid, slutter An Paepen. n Fakta Fuelwatch Fuelwatch er en kombination af flere brændstofbesparende tiltag, hvor uddannelsen er en vigtig del, men for at opnå resultater kræves et helhedssyn: Lastvognen skal være specificeret til de forhold og transportopgaver, den skal benyttes til, og være udrustet med Dynafleet, et avanceret spoilersystem og aerodynamisk udformede hjulsider. Ekstralygter og andet, der forstyrrer aerodynamikken, fjernes. Drivline, udveksling og dæk skal være afstemt til den tilsigtede anvendelse og lastvognen skal helst have I-Shift. Midter/Striben #

22 sådan virker det Oliefilteret lastvognens lavmælte arbejdsmand Hvis olien er smøremidlet i motorens blodomløb, så er oliefilteret leveren, som sørger for, at lastvognen fungerer uden ubelejlige afbrydelser. Når det går hårdt til, passerer liter olie med en temperatur på 125 C gennem et Volvo Long Life Oil Filter hver time. Så forstår man godt, at det skal skiftes mindst hver sjette måned. Tekst andreas hult Foto VOLVO LASTVOGNE Uigennemtrængelig gummipakning Gummipakningen, som tætner mellem oliefilteret og filterkonsollen, er en af de vigtigste komponenter i hele konstruktionen. Pakningen skal fungere perfekt hver eneste gang ved koldstarter, hvor trykket fordobles på få sekunder og ved ekstreme kuldegrader. Pakningen er fremstillet af en olie- og varmeresistent specialgummi, som beholder sine pakningsegenskaber praktisk taget uanset lufttryk og temperatur. Slidstærk superlim Et lækkende filter er noget af det værste, som kan ske for en lastvogn. Det er svært at finde utætheden, og så har det en stor negativ indvirkning på driftsomkostningerne. Oliefilteret har derfor en kraftig klemme, som er fuldstændig tæt og garanterer, at ingen partikler kommer igennem. Filterkassetten fastgøres til endepladerne med en meget stærk kompositlim. Limfugen hærdes ved en temperatur på 230 C for at kunne modstå vibrationer og tryk, og sørger for at endeplader, filterpapir og indkapsling danner en enkelt, stærk enhed. Kraftig indkapsling Mange filtre har en udsat placering på køretøjet. Indkapslingen skal kunne modstå stenslag såvel som pludselige vandsprøjt året rundt og ved forskellige temperaturer uden at ruste eller blive bulet. Derfor er indkapslingen på Volvos oliefiltre lavet af kraftig, forzinket stålplade og forstærket med ekstra tykke endeplader. Flittig fold Belastningen er stor på filterpapiret, som ved fuld belastning skal håndtere seks kubikmeter glohed olie i timen. Papiret er speciallavet af både fine og grove cellulosefibre, som imprægneres med fenolharpiks og hærdes ved høj temperatur for at øge filterpapirets levetid. Blandingen af lange og korte fibre gør, at det cirka 0,8 m2 store papir, som er foldet omhyggeligt og symmetrisk, kan opfange 99,9 % af alle partikler. Mærkværdig mærkning Hvert filter er mærket med et særligt ID-nummer, som indeholder alle data om filtret, såsom fremstillingsdato, filtertype og i visse tilfælde monteringsinstruktioner. Dette eliminerer risikoen for fejlleverancer og giver hurtigere montering. 22 M i dte r / Str i b e n #

23 mig og min volvo»bedre end at holde styr på 21 flyverdragter«jeg kan da godt tale bornholmsk, hvis du er i tvivl om, hvor jeg kommer fra, griner chauffør Heino Ingildsen på syngende bornholmsk. Midter/Striben møder den 36-årige chauffør på vej med varer til solskinsøen et job, han har haft i de sidste otte år. Der bliver sejlet trailere med varer om dagen til Bornholm fra det øvrige Danmark. Det er egentlig meget, funderer han. Før i tiden kørte Heino Ingildsen bus, når børnehavebørn skulle i skoven. Det var hyggeligt, men også stressende. Hvis man nogensinde har forsøgt at holde styr på 21 flyverdragter, så ved man, hvad jeg taler om. I dag er Heino meget tilfreds med at arbejde for Ole Holm Transport. Han fik en ny Volvo FH 400 sidste år, og med I-Shift og en»flydende bevægelse«gennem trafikken gør den arbejdsdagen lettere. Chauffør: Heino Ingildsen Alder: 36 år Bopæl: Sandvig, Bornholm Familie: Ugift uden børn Bil: Volvo FH 400 Vognmand: Ole Holm Transport Foto: lars bech midter/striben #

24 NATURMATERIALE Last med naturlig kraft Transport er ikke kun et spørgsmål om hestekræfter og volumen. I hvert fald ikke, når det drejer sig om skovarbejde. Der er det vigtigere, at man kan stole på sin vogn og kender den næsten lige så godt, som man kender sin kone. af René Gummer foto Claus Sjödin Hvis man trykker bare en anelse for hårdt på speederen, så sidder man der. Og man sidder fast, for vognen vejer 50 tons. Michael Christensen understreger sine ord med en kontant håndbevægelse. Han har selv prøvet at sidde fast på en fedtet skovvej, fordi han var lidt for ivrig på gaspedalen på det forkerte tidspunkt. Det er jo noget lidt andet at køre lastvogn i skoven end på landevejen. Det er ikke kun det at sidde fast, der er problemet. Man skal også kende området, for der er ikke særlig mange steder, man kan vende sådan bamse på en skovvej. Og har man en gang prøvet at bakke med hænger et par kilometer tilbage af en smal grusvej, så tænker man sig rigtig godt om næste gang. Michael Christensen startede Ilskov Vognmandsforretning i sommeren 2000, og i dag har han to vogne; to Volvo FH16 med hænger og kran på begge. Han kører selv den ene, og hans svoger, Torben, er fast mand på den anden. Firmaet har specialiseret sig i at køre med det, Michael Christensen betegner som»naturmaterialer«. For det meste kører vi med træflis til Herning Kraftværk, men vognene er indrettet, så vi kan køre med alt fra halm til træstammer. Et par månder om året er lasten lyngballer. Lyngen bliver brugt til at lave rygning på stråtag. Det er et holdbart alternativ til halm, og tagtækkere fra hele landet er begyndt at bestille lyng fra den jyske hede. Så får man brugt nogle timer i førerhuset. Michael Christensen smiler for sig selv og skænker en kop sort kaffe fra termokanden. Det foregår næsten pr. refleks, ikke et sekund er øjnene fra vejbanen, 24 M I DTE R / STR I B E N #

25 Michael Christensen er med til at holde midtjyderne varme om vinteren. Han kører blandt andet flis til Herning Kraftværk, der sender lune ud i stuerne hos tre ud af fire beboere i Herning. Træflis er samtidig CO2-neutralt brændsel. selv om bilen først skal til at sættes i gang. Da kaffen er skænket, finder hånden et stykke kage nederst i madpakken, og pakker det ud af staniolen. Han forklarer: Når vi kører flis, sidder man meget af tiden på kranen, men lyngballerne skal afleveres både på Sjælland, Fyn, Sønderjylland og nogle gange i Polen. Det er næsten som at være på langfart. Skov- og Naturstyrelsen producerer lige ved rummeter skovflis om året. På Herning Kraftværk bruger man flis til at lune stuerne hos tre ud af fire Herningensere. Flisen bliver fremstillet af træer, der fældes i forbindelse med udtynding af skoven. Stammerne ligger Michael Christensen. en sommer og tørrer, så nåle og blade falder af og giver næringsstofferne tilbage til skovbunden. Det tørre træ hugges til flis, hvor stammerne bliver samlet, og derfor kan man som vognmand godt risikere at skulle køre mange kilometer ad små skovveje for at hente sin last. Derfor er Michael Christensen glad for tvillingetrækket på sin FH16. I det hele taget lægger han vægt på at arbejde i en vogn, der er lavet til at håndtere opgaven. Det skal være en svensk lastbil, det er det eneste, der holder til skovkørsel. Det er selvfølgelig smag og behag, men de der svenskere ved altså, hvordan man skruer sådan en vogn sammen, så den holder. Noget ordentligt bagtøj, en ordentlig motor og ikke så mange dikkedarer. Michael Christensen har kørt i sin FH16 i seks år, og den har rundet den halve million kørte kilometer. Snart skal den dog skiftes. Jeg har købt en ny FH16 magen til. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at prøve en anden model, men jeg kan jo ikke forsvare at købe noget, jeg ikke er sikker på kan holde til skovarbejdet. n Fakta Træflis er et CO2-neutralt brændsel, der ikke belaster CO2-indholdet i atmosfæren. Danmark er blandt de førende i verden i produktion og afbrænding af flis. Brændstofforbruget ved landevejstransport af flis udgør kun cirka en halv procent af energien i den transporterede flis. midter/striben #

26 INTERVIEW ANETTE MADSEN lastvognschauffør» kvinder skal i højere grad bevise deres værd bag rattet«hun blev mødt med skepsis og nysgerrighed. Alligevel er Anette Madsen ikke i tvivl. Hun valgte det rigtige erhverv. Hun trives i transportbranchen og opfordrer andre kvinder til at springe ud i det. af John Aagaard FOTO lars bech Højkonjunktur og god gang i samfundsøkonomien har skabt kamp om arbejdskraften. Ikke mindst i transportbranchen, hvor vognmænd må sige nej til transportopgaver, fordi man ikke kan skaffe nok lastvognschauffører. Situationen har øget interessen for nye medarbejdertyper. Der er fokus på nydanskere og kvinder, som ikke traditionelt har søgt mod transporterhvervet. En række initiativer i branchen skal ændre på det. Midter/Striben har mødt kvindelig vognmand Anette Madsen fra St. Tårnby på Sjælland til en snak om rekrutteringen af kvinder til erhvervet. Anette Madsen etablerede egen vognmandsvirksomhed i 1989 med købet af en lastvogn. I dag tæller lastvognsflåden seks moderne Volvolastvogne. En lastvogn med kran kører for entreprenørbranchen, mens de øvrige kører distributionskørsel med mejeriprodukter til detailhandlen og en lang række skoler. Hun kender til de vanskeligheder og fordomme, der kan være for kvinder ved at bevæge sig ind i en mandsdomineret branche. Hvordan har du som kvinde oplevet transporterhvervet? Generelt positivt, men også fordomme og usikkerhed. Kvinder skal i højere grad end mænd bevise deres værd bag rattet, før de accepteres. Jeg mødte stor skepsis, da jeg skulle købe min første lastbil for 18 år siden. Jeg blev overhovedet ikke taget alvorligt, det første sted jeg kom ind. De vidste slet ikke, hvordan de skulle tackle, at en ung pige kunne finde på at købe en lastbil. Jeg måtte vælge en ny forhandler. Senere, da jeg fik bilen leveret og i drift, var der mange nysgerrige blikke. De skulle se, om jeg kunne bakke til en rampe uden at ødelægge både lastbil og rampe. Havde det været en mand, havde de aldrig stillet sig op for at glo. Der var masser af fordomme, men jeg føler dog, at de er blevet mindre, men forsvundet er de ikke. Jeg har det dog fint sammen med mine mandlige kollegaer. Hvordan har du det med at være chef for mænd? Jeg har det fint med at være chef for mænd, og jeg oplever aldrig, at jeg ikke bliver taget alvorligt. Jeg har dog haft chauffører ansat, som troede, vi skulle være kærester i de år, hvor jeg var alene med min datter Sara, og derfor måtte vore veje skilles. Privatliv og arbejdsliv blander jeg ikke sammen, men ellers har jeg gode erfarne chauffører, som er loyale og dygtige. Er kvinder skeptiske overfor branchen, fordi den er mandsdomineret? Ja, det tror jeg, og samtidig er erhvervet også mere fysisk krævende end andre traditionelle kvindefag. Kører man distribution, skal man ind i mellem skubbe halvtunge containere på ujævnt underlag eller trække en palle efter sig, og det kræver en vis fysik. Og måske bliver nogen afskrækket af lastbilens størrelse og dimensioner. Kan man klare at køre rundt i bytrafikken med sådant et køretøj? Jeg har altid drømt om at køre lastbil, og man skal nok være lidt fascineret af store køretøjer og være lidt motorinteresseret for at blive lastbilchauffør. Tror du, at flere kvinder vil finde vej til transportbranchen? Det håber jeg, og jeg synes da, at der er kommet mange flere piger i erhvervet, siden jeg startede for 18 år siden. Dengang så man næsten Fakta Blå Bog Anette Madsen startede sin vognmandsvirksomhed Mejerigården i 1989, da hun kun var 20 år gammel. I begyndelsen kørte hun varerne ud i en enkelt kassevogn. Antal medarbejdere i dag: 7 Antal lastbiler: 6 Kørsel: Krankørsel og distribution ingen kvinder, nu synes jeg oftere, at man ser kvinder bag rattet. Danner du netværk med andre piger i transportbranchen? Nej det gør jeg desværre ikke, så jeg kan ikke udveksle erfaringer med andre kvinder. Det kan jeg godt savne lidt. Jeg er sikker på, at vi få kvinder, som er i branchen, kunne have god gavn af at udveksle erfaringer. Vi er sådan lidt alene med de ting, vi laver. Mine kvindelige venner kender intet til lastbiler og godstransport, så det snakker vi aldrig om. Når jeg har brug for at læsse af, hvis hverdagen er lidt hård ind imellem, så har jeg mine forældre og min søster, som jeg snakker med. Det er vigtigt at have nogen at snakke med. Kan kvinder i transporterhvervet have gavn af rollemodeller? Jeg tror godt, at kvinder kan blive inspireret af rollemodeller, men kvinder er nok ikke så gode som mænd til at se op til hinanden. Vil det gavne rekrutteringen af kvinder at give dem positiv særbehandling? Jeg tror ikke, at det er en god idé at give kvinder positiv særbehandling. Det vil der ikke være forståelse for blandt de mandlige kollegaer, og det vil gøre det sværere for kvinderne at blive accepteret i den mandeverden, chaufførbranchen er. Kvinder skal bare springe ud i det, og ofte vil man opleve, at det, man gerne vil, det kan man også. n 26 M I DTE R / STR I B E N #

27 Mænd vil nok læggere mere vægt på andre ting, men jeg har blandt andet valgt Volvo, fordi jeg synes, at Volvos biler er pænest, griner Anette. MIDTER/STRIBEN #

28 Volvo TRUCKS UPDATE 660 manøvredygtige heste Vallem Maskintransport i Svinninge på Vestsjælland har øget trækkraften, lasteevnen og manøvredygtigheden med indkøbet af en Volvo FH En aftagelig femte aksel har givet virksomheden mulighed for at medtage 10 tons mere på laddet, uden at køretøjet er blevet længere end den fireakslede lastvogn man solgte, da man købte den nye fem-akslede. Den uændrede længde i kombination med, at køretøjet har tre styrende aksler, gør lastbilen ekstra fleksibel og manøvredygtig, når virksomheden er på opgaver i Københavns smalle gader, hvor pladsen er trang. Ud over bedre manøvredygtighed har Vallem Maskintransport også fået bedre komfort og brændstoføkonomi med i købet, og det giver både større arbejdsglæde og bedre indtjening. Den nye Volvo lastbil laster 53 tons og har en god vægtfordeling. Og man skal ikke tage fejl af kunderne. De kan godt lide, at vi udfører opgaver for dem i præsentable lastbiler, hvor grejet fungerer og er i orden, fortæller Danny Vallem. Ud af Vallem Maskintransports nye lastvognstræk på 9 aksler drejer de 7, hvilket gør det meget manøvredygtigt, og selv små rundkørsler klares uden problemer. Dynafleet i forbedret version Kundens effektivitet og mulig hed for at øge omsætningen har været ledesnoren for arbejdet med at forbedre transportinformationssystemet Dynafleet. Informationssystemet er blevet udvidet med en række tjenester og funktioner og er tillige blevet mere brugervenligt. Der er blandt andet kommet ubegrænset og forbedret kommunikation mellem Dynafleet-systemet og køretøjerne. Endvidere rummer den nye version af Dynafleet en forbedret sikkerhed for chaufføren. I nødstilfælde kan chaufføren alarmere et sikkerhedscenter via en knap eller en mobiltelefon. Sikkerhedscentret kontakter den lokale politistation, samtidig med at køretøjets geografiske position registreres. Dynafleet-udstyret i køretøjet har fået forbedret ydeevne takket være mere hukommelse og en hurtigere processor. 28 m i dte r / str i b e n #

29 din guide til nyheder fra volvo DANMARK A/S Tre generationer ved rattet Vognmandsforretningen 1313 Alfred Thorsen Aps. i Viborg, der har tre generationer bag rattet, har fået leveret en Volvo FM440 8X2 med I-Shift gearkasse. Virksomheden har ca. 30 biler i daglig drift med blandt andet kranopgaver, blokvognskørsel og asfaltkørsel. Ved forårets transportmesse i Herning udviste transportministeren stor interesse for Volvos hybridteknologi. Her er han i samtale med Joakim Nilsson og Peter Andersen fra Volvo. Hybridlastbil fremtidens lastbil Mar ke det, medierne og også transportminister Flemming Hansen har udvist stor interesse for Volvos hybridteknologi. Volvos hybridteknologi er et bæredygtigt alternativ i et længere perspektiv, der kan reducere brændstofforbruget med op til 35 procent. Stigende oliepriser og den kendsgerning, at fossilt brændstof lever Blå bil og blå himmel Steffs Budcentral i Viby J fik en Iveco totalskadet. Heldigvis havde Volvo i Århus en FL på lånt tid, gør Volvos hybridteknologi relevant. Volvo anvender et parallelt hybridsystem, hvor dieselmotoren og en elektrisk motor fungerer uafhængigt af hinanden. Den elektriske motor har fremragende køreegenskaber ved lave omdrejningstal og leverer maksimalt moment straks ved start. I hybridlastvognen anvendes den elektriske motor ved igangsætning og under acceleration ved lave hastigheder. Den elektriske motor anvendes også ved stilstand og i tomgang, i trafikkøer og ved af- og pålæsning. Dieselmotoren slukkes helt i disse situationer, så køretøjet overhovedet ikke producerer nogen emissioner og tillige er meget støjsvagt. 240 Citypro på lager, som kunne leveres omgående til Gitte Nielsen fra Steffs Budcentral. Et styk med det hele Vognmand Klaus Hundborg har fået leveret en Volvo FM 8x4 480 HK, Euro 5, med I-Shift og fuld luftaffjedring. Bilen er med en HMF Thor kran og fast lad. Kranen er udstyret med Fly-jip, spil og mandskabskurv. Bilen er udstyret med alt tænkeligt udstyr og var udstillet på Herning-messen. Klaus Hundborg kører med fem vogne, der udelukkende kører for byggebranchen. Ny Volvo til Viborg Renovation Flot dekoreret Volvo FM 300 6X2 med Euro 5 motor og I-Shift gearkasse er leveret til Viborg renovation. Den familiedrevne virksomhed har hermed 4 komprimatorvogne og 8 biler med kran og hejs kørende. Renovationsopbygningen er foretaget af JOAB. Blåt træk til Vipperød Vipperød Vognmandsforretning i Vipperød på Sjælland har fået leveret en Volvo FH 440 8x4 opbygget med fuldt luft, Nopa pendeltip og Palfingerr kran. I Vipperød klarer virksomhedens lastbiler alle former for transporter inklusiv entreprenørkørsel. midter/striben #

30 VOLVO TRUCKS UPDATE Ny Volvo til Montec ApS Montec ApS v/per Sørensen i Bjert ved Kolding har fået leveret en ny Volvo FH480 6x2 pushertrækker med Globetrotter XL førerhus og New York-pakke. Virksomheden har specialiseret sig i transport af dele til vindmøller og bilen bliver en del af en vognpark på 12 stk. 3-akslede biler. Pusher-trækker til Jesper Rubin Vognmand Jesper Rubin i Hillerød har fået leveret en Volvo FH 440 6X2 Pusher trækker med I-Shift gearkasse og XL førerhus. Vognmanden har flere biler kørende for Maxi-Trans. Sammen med Mini Trans er Maxi Trans ejet af vognmændene i kæden. Volvo til tredje generation Vognmand Tommy Andersen i Roskilde har fået leveret en Volvo FM 400 8X2 med I-Shift gearkasse og opbygget med Højbjerg kran og 3-vejs HMF tippelad. Tommy Andersen er tredje generation, som Volvo har leveret lastvogne til. Bilen skal køre entreprenørkørsel på Sjælland. Dæk, der reparerer sig selv Hestekræfter til Hansen Vognmand Leif Hansen fra Hedehusene på Sjælland har fået leveret en Volvo FH 16 6X2 trækker med 660 hestekræfter at gøre godt med. Leif Hansen befinder sig godt i det nye førerhus, der er lydsvagt og komfortabelt. Alle knapper og greb i instrumentpanelet er inden for rækkevidde. Bilen har I-Shift og Globetrotter XLførerhus, New-York. Leif Hansen kører med materialer for betonindustrien. Top Dollar bil Det nye byggemarked til»gørdet-selv-folket«xl-byg A/S har fået leveret en Top Dollar bil en Volvo FM 300 6x2/4 med I-Shift gearkasse med fast lad til kørsel for den nye landsdækkende tømmerhandels kæde. Volvo Trucks har indledt et tæt samarbejde med Goodyear om leveringen af selvreparerende dæk til anlægslastvogne. Goodyears dæk med Duraseal-teknologi forsegler automatisk skader permanent. Volvo er den første lastvognsproducent i Europa, som tilbyder dette produkt. Et dæk, der kan klare punkteringer, er et kæmpeskridt fremad i forbindelse med større driftssikkerhed og mere rådighedstid. Ethvert uplanlagt stop kort- eller langvarigt koster penge, og for vores kunder er det lig med store forskelle i anlægsbilernes samlede rentabilitet, udtaler Gun- nar Eliasson, Business Area Manager for anlægsbiler hos Volvo Trucks. Den store nyskabelse i Goodyears selvreparerende dæk er et ekstrablødt lag gummi et forseglerlag. Dette forseglerlag ligger mellem slidbanen og bæltelaget. Hvis der opstår en punktering, udfylder og forsegler det elastiske, geleagtige materiale øjeblikkeligt hullet og bevarer dæktrykket. Dækket kan forsegle huller på op til 6 mm i diameter. Reparationen er permanent, og det er ikke nødvendigt at fjerne lastvognen fra trafikken. Den kan køre videre indtil næste planlagte serviceeftersyn, hvilket giver en enorm fordel i forbindelse med produktivitet og rådighedstimer. Større dækreparationer, hvor slidbanelaget skal vulkaniseres, beskadiger ikke forseglerlaget. Goodyear-dækket vil kunne fås som ekstraudstyr i Volvo-modelprogrammet fra juli De tilgængelige dæk bliver MDD til drivakslen, størrelse 13R22.5. Til styre- og løbeaksler fås MSS i størrelserne 13R22.5 og 385/65R m i dte r / str i b e n #