Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Transkript

1 Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 30. januar 2015, fra kl til (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Afbud: Jann Hansen, Niels Erik Kjærgaard, Birgit Fogh Rasmussen, Claus Brandt for Lars Møller, Jesper Kaas Schmidt, Niels Aalund, Hans Nikolaisen, Johan Stadil Petersen, Claus Damgaard, Henning Hansen, Jan Kallestrup; Lasse Jacobsen, Niels Højberg, Lisbeth Binderup, Bo Johansen, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.) Lone Lyrskov, Per Mathiasen, Jesper H. Jensen, Anders J. Jørgensen, Morten Møller. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 31. oktober 2014 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 31. oktober 2014 Referatet blev godkendt. 3. Regional Vækst- og Udviklingsstrategi, VUS v. Niels Erik Kjærgaard og Bo Johansen Orientering om status på arbejdet med samt den videre proces for den regionale Vækst- og Udviklingsstrategi. KKR har med baggrund i tilbagemeldinger fra kommunerne afgivet høringssvar til Region Midtjylland 12. januar Bilag 2. Vækstforums oplæg vedr. VUS dec KKRs bemærkninger af 12. januar 2015 Bo Johansen orienterede kort om drøftelsen af VUS en i regionsrådet, hvor fokus var på, hvorvidt kommunernes bemærkninger kan rummes inden for de fire hovedtemaer. En del af drøftelsen omhandlede hvorvidt overskriften i tema fire Demografi, bosætning og mobilitet skal ændres for at imødegå kommunernes forslag. Der blev fra kommunernes side opfordret til, at overskriften ændres til De geografiske forskelle. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

2 Bo Johansen orienterede endvidere om, at der nu arbejdes med at få udfordringerne omsat til visioner og heraf følgende strategier. Han understregede, at det er afgørende for Region Midtjylland, at kommunernes synspunkter inddrages i den endelige strategi. Jesper Kaas Schmidt understregede vigtigheden af, at tidsplanen frem mod vedtagelsen af den endelige strategi tilpasses kommunernes beslutningsprocesser. Det blev aftalt, at Niels Erik Kjærgaard aftaler den fremadrettede tidsplan med Region Midtjylland. 4. Uddannelsesområdet 4.1. Praktikpladssituationen på pædagogområdet v. Niels Erik Kjærgaard/Claus Damgaard Opfølgning på praktikpladssituationen på pædagogområdet, hvor kommunerne i efteråret 2014 blev anmodet om at etablere en række ekstra praktikpladser for at imødekomme efterspørgslen. Det viste sig efterfølgende at blandt andet Favrskov Kommune ikke fik studerende til de ekstra praktikpladser. Styregruppen for uddannelse har besluttet at gennemføre en kortlægning af hvilke praktikpladser kommunerne skulle oprette, hvor mange ekstrapladser kommunerne oprettede og hvor mange praktikpladser, der blev besat. Når kortlægningen er gennemført tages kontakt til VIA med henblik på en drøftelse af, hvordan en lignende situation som i efteråret 2014 undgås fremover. Jesper Kaas Schmidt informerede om, at KKR formandskabet og VIAs formand holder et uformelt møde for at drøfte samarbejdet mellem kommunerne og VIA. Niels Erik Kjærgaard redegjorde for problemstillingerne i sagen omkring etablering af praktikpladser på pædagogområdet. For det første har overgangsordningen til den nye pædagoguddannelse betydet, at flere studerende end normalt skulle have praktikplads fra 1. december For det andet er det svært at styre området, når VIA har tradition for at indgå bilaterale aftaler med praktiksteder. Og for det tredje leverer nogle kommuner flere pladser end aftalt i Praktikpladsforum (som dog muligvis hænger sammen med foregående problemstilling). Der var enighed om, at Claus Damgaard og Niels Erik Kjærgaard tager kontakt til VIA for at drøfte mulige løsninger for hvordan lignende situationer fremover kan undgås. Bo Johansen påpegede, at kommunerne og Region Midtjylland har en fælles rolle som arbejdsgiver, og at det kan være fordelagtigt med et tættere samarbejde i forhold til arbejdsgiverrollen Ekstra uddannelsespladser på sygeplejerskeområdet v. Claus Damgaard Orientering om at styregruppen for uddannelse har afgivet støtteerklæring til, at VIA må etablere 50 ekstra uddannelsespladser på sygeplejerskeområdet, såfremt der indgås en aftale mellem VIA og de parter, der skal indgå i samarbejdet om praktikpladser. Bilag 3. Opnormering af sygeplejerskeuddannelsen, KKR sekretariatet, 1. december 2014 Claus Damgaard pointerede, at der er indgået aftale om, at VIA må etablere op til 50 ekstra pladser, dog kun såfremt, at VIA kan finde praktikpladser i region eller kommuner til de 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

3 studerende. Hverken region eller kommuner forpligter sig således til at etablere ekstra praktikpladser. 5. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen 5.1. Styringsaftalen pejlemærker Orientering om DASSOS drøftelse af pejlemærker for Styringsaftale Med afsæt i Styringsaftalens ordlyd: at der forsat skal være fokus på udvikling af omkostningseffektive løsninger/tilbud, der er fagligt og kvalitativt i orden, drøftede DASSOS en række emner i relation hertil: hvorledes en eventuel takstreduktion kan udmøntes hvorledes arbejder kommunerne med mestring, civilsamfundet og velfærdsteknologi, herunder om investeringer i velfærdsteknologi kan indarbejdes i taksterne hvorledes kan kommunerne styrke samarbejdet omkring de mest specialiserede tilbud, jf. den nationale koordinationsstruktur hvorledes tages der hånd om tilvæksten i populationen på området Emnet dagsordenssættes på næste møde i Forretningsudvalget med henblik på drøftelse på DASSOS-møde i maj. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder et oplæg hertil. KKR formandskabet drøfter 6. februar 2015 styringsaftalen for 2016, herunder spørgsmålet vedrørende takstudviklingen. Bilag 4. Styringsaftale 2015, pejlemærker Jesper Kaas Schmidt informerede om, at KKR formandskabet fredag 6. februar 2015 tager en indledende drøftelse om, hvordan de vil tilrettelægge den politiske proces om styringsaftalen for Det blev foreslået, at de kommuner, der ønsker en takstnedsættelse indgår en fælles aftale. Jesper Kaas Schmidt appellerede dog til, at man afventer behandlingen af styringsaftalen i KKR Børnehus Orientering om konklusionen af den redegørelse KD-Net blev anmodet om at udarbejde på møde i KKR Midtjylland 18. november 2014, hvor der blev stillet spørgsmål til taktstigningen på opgaverne i Børnehuset. Der er efterfølgende udarbejdet en redegørelse, der beskriver problemstillingen. Redegørelsen fremsendes til KKR medlemmerne i forbindelse med mødet 24. februar Bilag 5. Takst for Børnehus Midt i 2015, Aarhus Kommune, 21. januar 2015 Henning Hansen orienterede kort om redegørelsen fra Børnehuset, der viser en markant stigning i taksterne i enkeltsager, men at der samlet set er sket et fald i udgifterne. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

4 5.3. Socialtilsyn Midt Orientering om konklusionen af den redegørelse KD-Net blev anmodet om at udarbejde på møde i KKR Midtjylland 18. november 2014, hvor der var usikkerhed omkring baggrunden for den omtalte takststigning og hvor kompetence til fastlæggelse af tilsynets serviceniveau ligger. Der er efterfølgende udarbejdet en redegørelse, der beskriver problemstillingen. Redegørelsen er sendt til KKR medlemmerne. Bilag 6. Socialtilsyn Midt, DUT kompensation, DASSOS, januar 2015 Bilag 7. DUT-kompensation for socialtilsyn, KL, 20. juli 2014 Bilag 8. Socialtilsynet - budget 2015, KL, 21. november 2014 Henning Hansen orienterede kort om redegørelsen, som han anså for at være fyldestgørende. Han understregede dog, at der fortsat bør være fokus på området DASSOS Orientering om øvrige emner i regi af DASSOS, herunder den nationale koordinationsstruktur og Januar-konferencen Der var ingen bemærkninger til punktet. 6. Sundhedsområdet v. Lasse Jacobsen 6.1. Fælles kommunale initiativer på sundhedsområdet Drøftelse af hvilke kommuner, der ønsker at tilslutte sig et fælles servicecenter for telesundhed, samt indledende drøftelse af, om der kan udarbejdes en model for finansiering af fælles kommunale og sektorielle projekter indenfor det nære sundhedsvæsen, jf. drøftelsen på KD-Net seminaret På KD-Net mødet 23. maj 2014 orienterede Lasse Jacobsen om projektet fælles servicecenter for telesundhed Projektet er sidenhen blevet kvalificeret yderligere, jf. vedhæftede bilag. Med baggrund heri anmodes KD-Net om at aftale, hvilke kommuner der aktivt skal indgå i projektet i form af deltagelse i styregruppe og underliggende arbejdsgrupper. KOSU ledelsen har aftalt med den regionale ledelse, at kommunerne er medfinansierende med 1.5 mio. kr. i projektperioden. De 1.5 mio. kr. forventes i udgangspunktet finansieret af de kommuner, der indgår i styregruppen for projektet. Foruden de 1.5 mio. kr. forventes det, at de deltagende kommuner stiller personalemæssige ressourcer til rådighed i bl.a. de underliggende arbejdsgrupper. På sundhedsområdet opleves et stadigt stigende behov for at sammentænke indsatser tværkommunalt såvel som tværsektorielt, som f.eks. ovenstående projekt. I den nye sundhedsaftale findes en lang række indsatser og projekter, der kræver tæt tværkommunalt og - sektorielt samarbejde. For at kunne løfte disse opgaver og den bagvedliggende strategiske og politiske dagsorden, er det centralt at den tilstrækkelige finansiering er til stede. Der ønskes derfor en indledende drøftelse af, hvorvidt der skal arbejdes for en fælles model til finansiering af fælles kommunale og sektorielle indsatser og projekter i det nære sundhedsvæsen, jf. vedhæftede bilag. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

5 Bilag 9. Fælles servicecenter for telesundhed, KOSU 2015 Bilag 10. Tilvejebringelse af midler til fælles kommunale og sektorielle indsatser indenfor det nære sundhedsvæsen, KOSU 2015 Lasse Jacobsen bad om tilkendegivelse fra de kommuner, der ønsker at indgå aktivt i en styregruppe om det fælles servicecenter for telesundhed. Tilkendegivelsen kan sendes til Inger Nehm, inbn@norddjurs.dk Derudover blev det aftalt, at der indledes et arbejde med henblik på at finde en model for fælles finansiering af sundhedsprojekter. Der vil senere blive udarbejdet et oplæg til drøftelse på KD- Net. Som en del af arbejdet udarbejdes en oversigt over de samarbejdsmodeller kommunerne har benyttet sig af de senere år Debatoplæg om det nære sundhedsvæsen Orientering om et debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen, der er udarbejdet i regi af KOSU. Formålet med debatoplægget er at styrke debatten internt mellem kommunerne og eksternt i forhold til blandt andre region og almen praksis om retningen for den videre udvikling af det nære sundhedsvæsen. Hensigten er således at skabe en styrket position for de 19 kommuner tilsammen og styrke fællesskabet mellem de 19 kommuner. Omdrejningspunktet i debatoplægget er tre scenarier for udvikling af det nære sundhedsvæsen, der har fokus på henholdsvis population, integration og innovation: 1. Populationsscenariet beskriver det nære sundhedsvæsen, som det kan se ud, hvis der sættes fuldt fokus på forbedring af befolkningens generelle sundhedstilstand gennem sundhedsfremme, tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering. 2. Integrationsscenariet beskriver et nært sundhedsvæsen, hvor der primært fokuseres på at integrere indsatserne i det samlede sundhedsvæsen med udgangspunkt i borgerens forløb. 3. Innovationsscenariet illustrerer det nære sundhedsvæsen, som det kan se ud, hvis vi tager det store spring frem og innoverer organisering og finansieringsstruktur i sundhedsvæsenet og derved muliggør helt nye typer af borgerforløb. Scenarierne er udviklet på baggrund af input fra direktører og chefer på sundhedsområdet i den midtjyske region. I august 2014 blev der således gennemført en spørgeskemaundersøgelse om fremtidens nære sundhedsvæsen blandt sundhedsdirektørerne samt en workshop 18. september 2014 for direktører og chefer på sundhedsområdet. Input fra spørgeskemaundersøgelsen og workshoppen er efterfølgende blevet bearbejdet i studiegruppen. Gruppens arbejde er blevet understøttet af KOSU-sekretariatet, der har varetaget den endelige formulering af debatoplægget. Implement Consulting Group har stået for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse, workshop og processtøtte undervejs. Oplægget vil i løbet af foråret blive drøftet administrativt i blandt andet DASSOS og Sundhedsstyregruppen. Tematikker fra oplægget forventes endvidere at blive inddraget på det 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

6 næste møde for udvalgsformænd og næstformænd på sundhedsområdet. Mødet forventes afholdt i april. Bilag 11. Debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen, KOSU 2015 Lasse Jacobsen orienterede kort om debatoplægget, der er et administrativt indspil til arbejdet med det nære sundhedsvæsen. Jesper Kaas Schmidt roste oplægget som rummer mange centrale problemstillinger Styringsmuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi Drøftelse af, hvilke styringsmuligheder kommunerne har i forhold til vederlagsfri fysioterapi. I regi af Samarbejdsudvalget for fysioterapi i Region Midtjylland er der udarbejdet et udkast til praksisplan for fysioterapi, der er sendt i høring frem til 5. februar Udkastet til praksisplan for fysioterapi viser, at kommunernes udgifter til fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter har været stigende de sidste år. Udgiftsudviklingen på området er uholdbar med mindre det fremadrettet er et udtryk for en politisk prioritering. Aarhus Kommune har på denne baggrund ønsket, at det styringsmæssige fokus på området styrkes. Med henblik på at afsøge handlemuligheder på området foreslås, at KOSU udarbejder et oplæg om styringsmuligheder på området. Samtidig foreslås det, at tidsplanen omkring praksisplanarbejdet søges ændret, således at der bliver bedre mulighed for at styrke den styringsmæssige dagsorden i planen. Endvidere ønskes en drøftelse af de strategiske tilgange til området. Eksempelvis om problemstillingen ønskes løftet op på nationalt niveau. Der er udarbejdet et notat, der kort skitserer de overordnede indgange til styring på området. Bilag 12. Notat om indgange til styring i forhold til vederlagsfri fysioterapi, KOSU 2015 Der var enighed om, at problemstillingen bør løftes op på nationalt niveau. Det blev aftalt, at KOSU afsøger handlemuligheder på området, herunder hvordan Region Midtjylland kan bidrage til arbejdet Skriftlig orientering Implementering af sundhedsaftalen Med udgangen af januar 2015 vil den nye sundhedsaftale for perioden være godkendt i Regionsrådet og i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser. Herefter sendes aftalen til godkendelse hos Sundhedsstyrelsen. Formelt får aftalen virkning fra 1. februar I regi af Sundhedskoordinationsudvalget er der planlagt en lang række indsatser, der skal medvirke til at sikre en god og konstruktiv implementering af Sundhedsaftalen. Blandt de væsentligste kan nævnes en omfattende kommunikationspakke og en detaljeret arbejdsplan for de enkelte indsatser i aftalen. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

7 Praksisplanen for almen praksis 1. del af praksisplanen for almen praksis har været i høring i blandt andet kommunerne frem til 1. december Sideløbende hermed har udvalget sat arbejdet i gang med 2. del af praksisplanen. Praksisplanen er grundlaget for sundhedsaftalens gennemførelse i forhold til almen praksis. De opgaver, som almen praksis ifølge sundhedsaftalen skal udføre, skal derfor beskrives i praksisplanen og følges op af en såkaldt underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor ressourcer og implementering aftales. Forudsætningen for, at disse aftaler kan laves er, at der er indgået aftaler om sygebesøg og samtaleterapi, som er de ydelser, der som noget nyt er blevet udlagt fra den centrale overenskomst. Det primære fokus i arbejdet med praksisplanen er derfor lige nu modeller for sygebesøg (inkl. sygebesøg på akutpladser og andre midlertidige kommunale pladser) samt samtaleterapi. Statusnotat fra KOSU sekretariatet, 2014 KOSU sekretariatet har udarbejdet et statusnotat for arbejdet i 2014 og med perspektiver for Bilag 13. Statusnotat fra KOSU sekretariatet Der var ingen bemærkninger til punktet. 7. Det fælles kontaktcenter v. Niels Højberg Orientering om status om arbejdet med det fælles kontaktcenter, herunder drøftelse af nye tiltag. Bilag 14. Statusnotat om det fælles kontaktcenter eftersendes Lene Hartig Danielsen, Aarhus Kommune og Tonny Olsen, Favrskov Kommune orienterede kort om status på arbejdet med den fælles Hotline. Præsentationen er vedhæftet referatet. Derudover orienterede de om overvejelser vedrørende udvidelse af samarbejdet med de nordjyske kommuner. Det blev aftalt at indlede samarbejde med De nordjyske kommuner omkring fælles digital hotline. Lene Hartig Danielsen orienterede endvidere om, at styregruppen har henvendt sig til SKAT med henblik på en drøftelse af, hvorvidt kommunerne kan give telefonisk vejledning på de skattespørgsmål, kommunerne i dag kun må besvare ved personlig henvendelse, jf. bekendtgørelse nr af 20/10/2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

8 Flere udtrykte bekymring for, at sådan et projekt vil resultere i, at kommunerne kommer til at overtage opgaver, der i dag ligger specifikt hos SKAT. Det blev aftalt, at der udarbejdes et pilotprojekt, der afsøger muligheden for at kommunerne kan tilbyde telefonisk vejledning om skat, udelukkende på de områder, der hidtil kun har krævet personlig henvendelse hos borgerservice. 8. Bruxelles 2015 v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om foreløbigt program for studieturen til Bruxelles marts Bilag 15. foreløbigt program til studieturen til Bruxelles marts 2015 Der var ingen bemærkninger til punktet. 9. Det fælles energispareprojekt, CeDEPI v. Bo Johansen Orientering om status på det fælles energispareprojekt, CeDEPI. Region Midtjylland og 11 midtjyske kommuner fik i juni 2014 tilsagn om støtte fra European Investment Bank (EIB) til et stort fælles energispareprojekt (CeDEPI), jf. møde i KD-Net 23. maj Parterne skal investere for 431 mio. kr. i energisparetiltag. EIB støtter med 17,3 mio. kr. til rådgivning. Energispareprojektet hører under ELENA-ordningen (European Local Energy Assistance). Energispareprojektet retter sig mod bygninger og deres varmeanlæg, lys og ventilation, mod udskiftning og styring af gadebelysning samt elbiler, der kan overtage udvalgte transportopgaver. EIB har godkendt CeDEPI s opstartsrapport. Rapporten er vedlagt til orientering. Bilag 16. Orientering vedr. fremdrift af CeDEPI projekt, Region Midtjylland, januar 2015 Bilag 17. CeDEPI Inception Report, ELENA , Region Midtjylland, november 2014 Der var ingen bemærkninger til punktet. 10. Nyt fra regionen v. Bo Johansen Bo Johansen orienterede om regionens spareplaner på sundhedsområdet. Region Midtjylland ønsker at inddrage kommunerne mest muligt i processen, og det blev aftalt, at regionen retter henvendelse til KOSU omkring processen. Derudover opfordrede Bo Johansen til at region og kommuner holder hinanden orienterede omkring fusionsplanerne mellem KL og Danske Regioner. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

9 11. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til punktet. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

10 Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 12. Opfølgning på første del af mødet Der var ingen bemærkninger til punktet. 13. Redningsberedskaber v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om status på arbejdet med redningsberedskaberne, herunder kommissorium og arbejdsgruppen. Bilag 18. Kommissorium for arbejdsgruppe om fælles vagtcentral Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at der på nationalt plan ser ud til at det samlede antal beredskaber ikke kommer til at overstige 20, hvorfor kommunerne i den midtjyske region indtil videre ikke bliver udfordret på de seks beredskaber, der planlægges. 14. Beskæftigelsesområdet v. Jesper Kaas Schmidt Drøftelse af oplæg vedrørende beskæftigelsesområdet, der skal drøftes på møde i KKR Midtjylland 24. februar. Bilag 19. Oplæg vedrørende beskæftigelsesområdet eftersendes Jesper Kaas Schmidt orienterede om overvejelserne omkring KKRs opgave i forhold til de nye regionale arbejdsmarkedsråd. Der var enighed om at opfordre KKR til at holde drøftelsen på et strategisk overordnet niveau. 15. Feriepengesagen v. Henning Hansen Orientering om status på feriepengesagen. I forbindelse med en række kommunale overtagelser af regionale tilbud har der været en flerårig problemstilling omkring hensættelsen til feriepenge på de overtagende tilbud, jf. KD-Net møde 23. maj Problemstillingen er endnu ikke løst. En arbejdsgruppe bestående af Holstebro, Aarhus, Silkeborg og Horsens Kommuner samt Region Midtjylland har arbejdet med sagen. Differencen mellem den bogførte værdi og den offentlige ejendomsvurdering giver en regnskabsmæssig gevinst/tab i regionens regnskab. Region Midtjylland har både tjent og tabt på dette, men summen er en fortjeneste på 16,7 mio. Region Midtjylland har indvilliget i at lade disse midler indgå i afregningen af feriepengehensættelsen. Der er ikke enighed om hvordan disse midler skal tilbagebetales til kommunerne. Der er to muligheder: 1. I den enkelte handel beregnes forskellen mellem den bogførte værdi og den offentlige vurdering, som den overtagende kommune får godtgjort/skal betale. Her vil de 16,7 mio. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

11 altså ikke blive modregnet i de 21,2 mio. fra feriepengene. Her behandles feriepengehensættelsen og ejendomme altså som to helt separate sager. 2. Summen af ejendomshandlerne, altså de 16,7 mio. bruges til at mindske kommunernes betaling til feriepengehensættelser for overtagne tilbud. De 21,2 mio. bliver altså reduceret til 4,5 mio., som alle kommuner skal bidrage med via en engangstakstforøgelse fordelt ligeligt over alle tilbud. Her er der således en sammenkædning af feriepengehensættelserne og ejendommene. På møde i DASSOS 6. november 2014 blev sagen drøftet med følgende resultat: Holstebro Kommune anbefaler mulighed nr. 1. Horsens Kommune forholder sig neutral. De resterende kommuner anbefaler mulighed nr. 2. Link til referat fra møde i DASSOS 6. november 2014 Henning Hansen orienterede om problemstillingen, der ikke umiddelbart kan findes en løsning på. Det blev foreslået at få en tredjepart til at undersøge mulighederne for en løsning, som alle kommuner kan acceptere. Det blev aftalt, at man kan sende forslag til kandidater til Henning Hansen. 16. Regionale møder v. Jesper Kaas Schmidt Møde i KKR Midtjylland Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 24. februar Bilag 20. Sagsoversigt til møde i KKR Midtjylland 24. februar 2015 Eva Glæsner påpegede, at der sandsynligvis skal et punkt vedrørende de justerede flygtningekvoter på dagsordenen. Der blev i den forbindelse opfordret til, at man anmoder KL om lidt længere tidsfrist på tilbagemeldingen om, hvorvidt man i kommunerne ønsker at modtage flere flygtninge end den oprindelige kvote Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 18. november 2014 Link til referat fra møde i KKR Midtjylland 18. november 2014 Der var ingen bemærkninger til punktet. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

12 17. Udpegelser v. Jesper Kaas Schmidt Administrativ baggrundsgruppe til de to RAR Udpegning af medlemmer til den administrative baggrundsgruppe for de kommunale medlemmer af de to regionale arbejdsmarkedsråd, RAR Vest og RAR Øst, der blev udpeget af beskæftigelsesministeren 18. december Formanden foreslår, at kommunaldirektør Claus Damgaard, Struer Kommune udpeges som formand for den administrative baggrundsgruppe, og at Aarhus Kommune udpeger næstformanden. Derudover foreslår formanden, at den administrative baggrundsgruppes medlemmer afspejler de kommuner, der er repræsenteret i de to RAR. Samtidig foreslås det, at de udpegede har en strategisk indsigt i arbejdsmarkedsområdet og samtidig kendskab til jobcenterområdet. Endelig foreslår formanden, at der også i den administrative baggrundsgruppe udpeges stedfortrædere, som afspejler de kommuner, de KKR udpegede stedfortrædere repræsenterer. Hvis ovenstående aftales, vil den administrative baggrundsgruppe få følgende repræsentation: Den administrative baggrundsgruppe Claus Damgaard, Struer Kommune (formand) Aarhus Kommune (næstformand) Lemvig Kommune Herning Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Viborg Kommune Aarhus Kommune* Horsens Kommune Syddjurs Kommune Skanderborg Kommune * Er allerede repræsenteret i gruppen Stedfortræderkommuner Skive Kommune Aarhus Kommune* Holstebro Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune* Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune* Silkeborg Kommune Hedensted Kommune Randers Kommune Norddjurs Kommune Bilag 21. Den administrative organisering af beskæftigelsesområdet, KD-Net, 22. januar 2015 Det blev aftalt, at der ikke udpeges stedfortrædere. Kommunerne opfordres til at deres repræsentanter udpeges hurtigst muligt. Navn og kontaktoplysninger på den udpegede kan sendes til Inger Nehm, inbn@norddjurs.dk Det blev aftalt, at Aarhus Kommune overlader den ene plads til Randers Kommune. Derudover blev det aftalt, at den administrative baggrundsgruppe udarbejder et kommissorium til godkendelse i KD-Net, hvoraf det blandt andet fremgår, hvordan baggrundsgruppen vil sikre at samtlige kommuner involveres mest muligt i arbejdet. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

13 17.2. Styregruppen for uddannelse Udpegning af styregruppe for uddannelse. Ved starten af valgperioden blev det aftalt at udsætte udpegelsen af ny styregruppe for uddannelse indtil KKR havde taget stilling til, hvorvidt der skulle nedsættes en politisk gruppe på området. KKR har på møde 18. november 2014 besluttet ikke at nedsætte en politisk gruppe, og det foreslås derfor, at styregruppen for uddannelse fortsætter, dog således at den udvides med et medlem. Formanden foreslår, at direktør Hans Minor Vedel, Favrskov Kommune udpeges til den ekstra plads. Det blev aftalt, at styregruppen for uddannelse udvides med et medlem, således at direktør Hans Minor Vedel, Favrskov Kommune indtræder i styregruppen MEA s akademiråd Udpegelse af repræsentant i stedet for Mogens Petersen, der ikke længere er ansat i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunerne er repræsenteret i MEA s akademiråd med tre pladser; Bente Hornbæk, Skanderborg Kommune, Johannes Grane Larsen, Hedensted Kommune og Mogens Pedersen, Ringkøbing Skjern Kommune. Forslag til kandidater kan indsendes til Inger Nehm, ineh@norddjurs.dk inden mødet. Det blev aftalt, at formandskabet sørger for udpegelse til akademirådet. 18. Regnskab 2014 for de fælles kommunale aktiviteter v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om regnskab 2014 samt godkendelse af budget 2015 for det fælles kommunale aktiviteter under KKR Midtjylland med henblik på behandling på møde i KKR Midtjylland 24. februar Bilag 22. Regnskab 2014 for de fælles kommunale aktiviteter, KD-Net, 21. januar 2015 Jesper Kaas Schmidt orienterede kort om regnskab 2014 og budget for 2015 for de fælles kommunale aktiviteter, der behandles på møde i KKR Midtjylland 24. februar Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 27. marts Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 20. marts Mødeplan 2015: Fredag 27. marts 2015 Fredag 22. maj februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

14 Fredag 21. august 2015 Fredag 23. oktober 2015 Seminar 2015: Torsdag 10. december - fredag 11. december 2015 seminaret er for både kommunaldirektører og direktører i de 19 kommuner. Der var ingen bemærkninger til punktet. 20. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til punktet. 9. februar 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

15 Vækstforum

16 Proces for Vækst- og udviklingsstrategi i 2015 Tidsplan 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni August Sept. Oktober Nov. Dec. RR 28/1 25/2 25/3 29/4 27/5 24/6 26/8 30/9 28/10 25/11 16/12 RURU 14/1 4/2 11/3 15/4 13/5 10/6 12/8 16/9 7/10 11/11 2/12 VF 18/2 13/4 17/6 25/8 21/10 DK Vækstråd 12/3 25/6 17/9 Kontaktudvalg 16/3 5/5 (res) 24/8 (res) 20/11 Adm. styr. 4/2 24/3 3/6 13/8 5/10 2/12 KKR 24/2 20/4 12/6 10/9 20/11 KD-net 27/3 22/5 21/8 23/10 Prioritering af indsatsområder / Drøftelse/vedtagelse af første udkast til vækst- og udviklingsstrategi Præsentation af vækst- og udviklingsstrategi for Danmarks Vækstråd Drøftelse/vedtagelse af andet udkast til vækst- og udviklingsstrategi Endelig vedtagelse af vækst- og udviklingsstrategi 1

17 3. udkast marts 2015 Vækst- og udviklingsstrategi Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regional Udvikling

18 3. udkast marts 2015

19 3. udkast marts 2015 Vækst- og udviklingsstrategi Region Midtjylland

20 Kolofon 3. udkast marts 2015

21 3. udkast marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 5 Forord... 6 Indledning... 7 Vision skridt på vejen... 9 Bæredygtig omstilling Strategi Sammenhængende byer Strategi Bedre uddannelse Strategi Fokuseret vækst Strategi... 17

22 3. udkast marts 2015 Forord [Afventer mødet i den administrative styregruppe]

23 Indledning 3. udkast marts 2015 [Indledningen vil beskriverne rammern for arbejdet med den regionale vækst og udvikling. Herunder vil der være en pointering af de partnerskaber, som står bag og er grundlaget for udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Den internationale dimension vil indgå som en særlig dimension for at sikre sammenhæng til bl.a. EU s strategier, krav om strategi vores smart specialisation, som er nødvndig for at opnå medfinansierig fra bl.a. Strukturfonde og Horizon Indledningen vil også beskrive regionens rolle som samarbejdsplatform mellem lokale, regionale og nationale aktører og deres strategrier, planer og partnerskabsaftaler.] Side 7

24 3. udkast marts 2015 Vision Side 8

25 3. udkast marts skridt på vejen [Her præsenteres et første udkast til delmål for strategien de skal give retning for strategien og gå på tværs af de fire strategispor, således at der blive tale om en sammenhængende indsat] Vi har en ambitiøs vision for vækst og udvikling i Region Midtjylland frem til Vi vil gerne nå i mål, og derfor har vi sat en række delmål, som skal sætte retningen for vores arbejde i de kommende år. 1. Vi øger andelen af grøn energi I 2025 kommer halvdelen af det midtjyske energiforbrug fra vedvarende energikilder 2. Vi reducerer mængden af affald I 2035 genanvender vi 70 procent af det affald, der produceres i regionen 3. Vi passer på vores ressourcer I 2020 sker byudvikling uden negativ effekt på grundvandet, blandt andet i kraft af forpligtende byudviklingsaftaler med de større byer i regionen 4. Vi gør transporten mere effektiv og miljøvenlig Andelen af borgere, der bruger den kollektive trafik, stiger hvert år, og de tyndt befolkede områder får alternative trafiktilbud 5. Vi sikrer fri bevægelighed for mennesker, viden og varer I 2030 har vi en fast Kattegatforbindelse og en sømløs bredbåndsdækning i hele regionen. 6. Vi styrker kulturen Den midtjyske kultursektor bliver stærkere gennem netværkssamarbejder på tværs af kulturområder, kunstarter og landegrænser. Kulturen bidrager til højere livskvalitet og gør regionen attraktiv for borgere, virksomheder og gæster. 7. Vi gør alle klogere overalt Regionen arbejder for at fastholde et decentralt uddannelsessystem og udvikle nye læringsformer, der sikrer unge overalt i regionen adgang til den ønskede uddannelse og letter virksomhedernes mulighed for at rekruttere kompetente medarbejdere. 8. Vi sikrer balancen mellem udbud af arbejdskraft og erhvervslivets behov Side 9

26 3. udkast marts 2015 Det muliggøres af et samarbejde mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet og omfatter desuden udenlandsk arbejdskraft samt borgere på kanten af arbejdsmarkedet. 9. Vi dyrker vores styrker I 2025 er der skabt nye vækstvirksomheder og nye job. 10. Vi hjælper virksomhederne med at sadle om til verdensmarkedet Globaliseringen kræver nye forretningsmodeller, der løbende skal udvikles og implementeres. Side 10

27 3. udkast marts 2015 Bæredygtig omstilling Bæredygtig omstilling handler om at indrette morgendagens samfund, så vi fortsat kan leve godt, producere og forbruge uden at forringe miljøet og presse vores fælles ressourcer som fødevarer, energi, råstoffer og vand. Derfor handler bæredygtig omstilling også om at forny vores velfærdssamfund og eksempelvis håndtere, at flere bliver kronisk syge og har brug for behandling og pleje, og at flere end 8 procent af vores unge, allerede før de skal ud og være samfundsborgere, er blevet sat uden for fællesskabet. Internationale undersøgelser viser, at virksomheder, der går forrest med bæredygtig omstilling, klarer sig bedre end andre og således bidrager til vækst og velfærd. Det er altså muligt at bruge den bæredygtige omstilling til både at øge erhvervslivets konkurrenceevne og forny velfærdssamfundet. Her i regionen har mange virksomheder inden for eksempelvis plast, tekstil og byggeri investeret i mere ressourceeffektiv og miljøvenlig produktion, produkter og i udvikling af nye forretningsmodeller. Regionen har understøttet, at virksomhederne indgår i grønne samarbejder for at anvende hinandens restprodukter og minimere mængden af affald. En effektiv omstilling til vedvarende energi er en langsigtet og bekostelig affære, som kræver planlægning. Region Midtjylland har taget initiativ til at samle kommuner og energiselskaber om en samlet strategi, der skal føre til mindst 50 % vedvarende energi i På velfærdsområderne er der udarbejdet sundhedsaftaler, der peger frem mod en bæredygtig omstilling på sundhedsområdet. På det sociale område har kommuner og regioner samarbejdet om at finde nye løsninger for de mange udsatte borgere i regionen. Strategi Region Midtjylland ønsker at fremme dagsordenen om cirkulær økonomi blandt andet ved at støtte industrielle forretningsmodeller og initiativer, der sigter mod at udnytte ressourcerne effektivt og undgå spild. Det kan ske ved at genanvende materialer og bevare deres værdi i nye produkter. Eller ved at udvinde højværdiprodukter af lavværdiprodukter, eksempelvis stoffer til medicinsk brug fra spildprodukter i fødevareindustrien (bioøkonomi). Derudover vil vi fortsætte og udbygge samarbejdet med kommuner og ministerier om strategisk ressourceplanlægning med henblik på gensidigt forpligtende aftaler. Side 11

28 3. udkast marts 2015 I 2025 vil vi have fordoblet biomasseudbyttet på grund af bæredygtige dyrknings- og produktionssystemer, og i 2035 vil vi genanvende mindst 70 procent af det affald, der produceres i regionen. Vi arbejder for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi på tværs af regionen. Det foregår i tæt samspil med kommuner og energiselskaber. Det foreløbige mål er 50 procent vedvarende energi i 2025 i 2013 var andelen 34 procent i Region Midtjylland og 27 procent på landsplan. Vi accelererer arbejdet med klimatilpasning herunder tager vi initiativ til nye samarbejder med henblik på at skabe de bedste løsninger med forretningspotentiale. Både klimatilpasning og grundvandsbeskyttelse skal fremover indarbejdes i byplanlægningen for de voksende byer. Vi beskytter vores grundvand, så også vores efterkommere kan drikke urenset vand. Det betyder, at vi samarbejder internationalt om at finde nye veje til at håndtere forureninger og identificere nye trusler mod grundvandet. Samtidig samarbejder vi med kommunerne om at fjerne forureninger på flere tusinde midtjyske grunde, vi har kortlagt som forurenede. Som myndighed på råstofområdet vil vi sikre en balance mellem flere interesser: Der skal være tilstrækkeligt med sten, sand, grus med mere til eksempelvis vejanlæg og byggeri, og indvindingen skal ske uden at genere miljøet og borgerne unødigt. Vi vil støtte initiativer, der stimulerer efterspørgslen efter bæredygtige produkter, services og løsninger ikke mindst blandt de offentlige aktører. Som stor offentlig aktør vil vi støtte anvendelsen af rene materialer, eksempelvis ved at fjerne eller erstatte skadelige stoffer og ved at efterspørge ikke-skadelige produkter. Vi samarbejder allerede med kommunerne om at øge efterspørgslen efter grønne løsninger, f.eks. om nye planlægningsværktøjer, nye samarbejdsformer og nye indkøbsmodeller, der nu også har inspireret til statslige tiltag. Vi vil udvikle partnerskaber, der tør gå forrest og eksperimentere med at udvikle effektive løsninger på udfordringer, der presser velfærdsområdet. Side 12

29 3. udkast marts 2015 Sammenhængende byer I disse år vokser byerne. Det er her, de unge søger hen for at uddanne sig, for at arbejde og for at bosætte sig. Virksomheder placerer sig i byernes oplande for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og for at få adgang til videnmiljøer og samarbejdspartnere. Region Midtjyllands geografi rummer en mangfoldighed af bystørrelser og landområder, som har hver deres styrker. Mellem byerne og deres oplande er der et tæt samspil og en gensidig afhængighed, som kan bidrage til at skabe sammenhæng på tværs af regionen. Som eksempler kan nævnes Kulturby 2017, der er udgangspunkt for et kultur- og erhvervsamarbejde på tværs af Region Midtjylland og de 19 kommuner. Flytning mod byerne og den demografiske udvikling er en udfordring for de dele af regionen, hvor befolkningsgrundlaget i forvejen er tyndt. Det truer udbuddet af offentlig service og udbuddet af uddannelser og kultur, samt mulighederne for at tiltrække virksomheder. I de voksende byer er trængsel, forurening og manglen på boliger en stadig større udfordring. Strategi Vi vil i Region Midtjylland arbejde for at skabe sammenhæng mellem byerne og deres oplande. Vi vil arbejde for, at der etableres partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, kulturaktører, virksomheder og offentlige institutioner for at skabe nye og fleksible udbud af uddannelse og kultur, som kan bidrage til at fastholde og styrke vækst og udvikling på tværs af regionen. Vi vil lade samarbejdet mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner om det europæiske projekt Kulturhovedstad 2017 danne grundlag for en videreudvikling af en fælles indsats på kulturområdet. Herunder vil vi udvikle netværkssamarbejderne inden for kunst og kultur med særligt fokus på det internationale samarbejde og samarbejdet på tværs af forskellige kunstarter og kulturområder. I Region Midtjylland vil vi sammen med Midttrafik, kommuner og staten arbejde for at etablere et sammenhængende, hurtigt og energieffektivt kollektivt trafiknet, således at det bliver lettere at komme rundt i regionen til både job, uddannelse, oplevelser og ud i verden. Det betyder, at vi og regionens 19 kommuner fortsat vil samarbejde om at tiltrække statslige investeringer til vores trafikale infrastruktur, både til veje, jernbaner og en fast Kattegatforbindelse. Vi vil udvikle og udbygge den digitale infrastruktur i samarbejde med kommuner, forsyningsselskaber og staten. Digitale højhastighedsnet er en vigtig forudsætning for bosætning og erhvervsudvikling, herunder turisme. Side 13

30 3. udkast marts 2015 Vi vil undersøge mulighederne i byernes vækst og udnytte de danske styrker inden for bæredygtighed, arkitektur, design, digitalisering og velfærd til at tilbyde løsninger til byer. Vi vil skabe erhvervsudvikling med udgangspunkt i Smart Cities. Side 14

31 Bedre uddannelse 3. udkast marts 2015 For både virksomheder og offentlige institutioner vil viden og kvalifikationer være svaret på en udfordret konkurrenceevne på et globalt marked. Adgangen til en højt kvalificeret arbejdsstyrke og velfungerende videnmiljøer er afgørende for vækst og udvikling hos de midtjyske virksomheder og for tiltrækningen af nye virksomheder og medarbejdere. I Region Midtjylland er der i dag etableret en række samarbejder mellem erhvervslivet, uddannelses- og videninstitutioner og offentlige myndigheder. Samarbejdet tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for tilstrækkelig og velkvalificeret arbejsstyrke. En tredjedel af den midtjyske arbejdsstyrke er i dag ufaglært, og i de kommende år vil behovet for faglærte stige. I dele af regionen vil også efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft stige, mens nyuddannede akademikere vil gå ledige i andre dele af regionen. 82 % af de midtjyske unge gennemfører en ungdomsuddannelse; men kun hver femte vælger en erhvervsuddannelse. Strategi Vi vil i Region Midtjylland prioritere vores indsats i forhold til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft højt. Indsatsen skal rettes mod alle grupper: de unge, de ufaglærte, de faglærte og de højtuddannede. Der skal skabes gode muligheder for alle, også det stigende antal på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet Vi vil gøre det muligt at rekruttere faglært og højtuddannet arbejdskraft på tværs af hele regionen. Vi vil i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet sætte fokus på uddannelses- og efteruddannelsesforløb, som også tager udgangspunkt i lokale forhold, hvor der kan være behov for fleksibilitet i forhold til gennemførelse og indhold. Vi vil arbejde for, at det skal være attraktivt at arbejde og bosætte sig i Region Midtjylland ved at skabe gode rammer for udenlandske medarbejdere og deres familier. For at sikre ny viden og innovation vil vi samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner og videnmiljøer med det formål at styrke de midtjyske virksomheders konkurrenceevne, især inden for fødevarer, energi og klima, kreative erhverv samt industri. Side 15

32 3. udkast marts 2015 Vi vil understøtte udviklingen af et sammenhængende uddannelsessystem, hvor der sikres gode overgange, og hvor vi i samarbejde med de regionale uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet udvikler uddannelsestilbud, som kan bidrage til vækst og udvikling i Region Midtjylland. Uddannelser i Region Midtjylland skal have et internationalt perspektiv, hvor unge har mulighed for at samarbejde med andre og komme ud i verden. Der skal udvikles forløb, som sigter mod, at flere unge etablerer egen virksomhed eller bidrager til innovationen i eksisterende virksomheder. Vi vil samarbejde med bl.a. uddannelsesinstitutioner og kommuner for at iværksætte initiativer, som kan skabe relevante og rummelige uddannelsesmuligheder for alle unge i Region Midtjylland. Her skal der f.eks. tænkes i nye organisations- og læringsformer, herunder digitale løsninger. Vi vil i samarbejde med erhvervslivet og erhvervsskolerne sikre, at der skabes et relevant og dækkende udbud af erhvervsuddannelser i Region Midtjylland. Side 16

33 Fokuseret vækst 3. udkast marts 2015 Fokuseret vækst dækker over syv vækstområder, som i de kommende år vil nyde særlig opmærksomhed i Region Midtjylland. Det er energi, fødevarer, turisme, it, kreative erhverv, sundhedsinnovation samt Midtjylland som produktionsregion. Nogle er oplagte styrkeområder, der allerede genererer vækst og skaber mange arbejdspladser, mens andre har potentiale til at blive det ikke mindst med målrettede og langsigtede regionale initiativer i ryggen. På fødevareområdet er vi både nationalt og internationalt i særklasse. På avanceret produktion og inden for energi og miljø er vi ligeledes i front, mens vi på en række andre vækstområder er med til at skabe en stærk, samlet national indsats. Vækstforums tidlige beslutning om at koncentrere indsatsen på nogle få, stærke områder har skabt gode resultater og har også fået ros af OECD. Det samme har indsatsen for at udnytte mulighederne i lokale styrkepositioner. Region Midtjylland er i dag hjemsted for flere erhvervsklynger i international topklasse. De rummer en række af vores største og hurtigst voksende virksomheder og er en betydelig drivkraft for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Sammen med relevante parter har Region Midtjylland vist evnen til at gå foran og se nye muligheder. Nu skal vi udnytte succesen til yderligere fremdrift - ikke mindst i de mange små- og mellemstore virksomheder. Region Midtjylland vil tage lederskab for at øge den regionale værdi- og jobskabelse markant. En betydelig andel af den samlede vækst skal komme fra de fokuserede vækstområder. Strategi Vi skal tiltrække og bidrage til at skabe de dygtigste virksomheder ved at synliggøre regionen som et attraktivt sted at investere og udvikle en virksomhed, opnå ny viden og skaffe de rigtige kompetencer. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at spotte og støtte de virksomheder, som har ekstra høje vækstambitioner og ser nye forretningsmuligheder i samarbejde med andre. Vi skal også turde satse på eliten ved at udvikle fokuserede elitetilbud til både unge og etablerede virksomheder. Vi ved, at en meget stor del af vækstpotentialet er samlet i de små og mellemstore virksomheder. De har ekstra høje ambitioner og har på tre år netto skabt mere end arbejdsplader i regionen. Mange af disse virksomheder findes på de nævnte vækstområder. Side 17

34 3. udkast marts 2015 Vi skal understøtte, at der skabes mange nye, internationalt konkurrerende virksomheder, og at virksomheder med avanceret industri bygger videre på styrker inden for automatisering, strategisk forretningsudvikling, produktudvikling og digitalisering. Virksomhederne skal tage nye globale forretningsmodeller i brug, og der er behov for en endnu mere ambitiøs, international tilgang til vækstmuligheder. De syv vækstområder vil være udgangspunkt for den regionale indsats. På fødevareområdet vil Region Midtjylland være det nationale centrum for udvikling, innovation, uddanelse ogi investeringer inden for fremtidens fødevaresektor. Her vil vi bl.a. udnytte vores forspring som europæisk foregangsregion for bioøkonomi. Vi vil tiltrække internationale samarbejdspartner og investeringer til den videre udvikling af sektoren. Der skal bl.a. arbejdes for at skabe tættere samarbejde og synergi mellem nationale, regionale og kommunale initiativer. Det skal understøttes af et dynamisk innovationsmiljø for udvikling nye produkter, forretningsmodeller og markeder, der bygger på den mangfoldighed og høje internationale standarder, som findes blandt virksomheder og videnmiljøer i dag. En række analyser udpeger den danske fødevareklynge som Europas største og mest innovative. Midtjyske virksomheder, bl.a. Arla og Danish Crown står for godt 40 % af den samlede danske fødevareeksport på 151 mia. kr. Vækstområdet er inde i en udfordrende omstilling fra storproduktion af let forarbejdede landbrugsprodukter til specialiserede højværdiprodukter med fokus på høj kvalitet og særlig funktionalitet, hvilket stiller nye krav til virksomhedernes kompetencer og evne til at nytænke. Fire regionale fødevarenetværk har bidraget til innovation, markedsføring af lokalområdernes styrker og har skabt nye arbejdspladser i yderområderne. På energi- og miljøområdet vil vi gå forrest med udviklings- og demonstrationsprojekter, der omstiller energiforsyningen til vedvarende energi, og som kan styrke de erhvervsmæssige vækstmuligheder. Vi vil sætte fokus på hele værdikæden og de specialiseringer inden for vindenergi, biomasse og vand, som findes i regionen. Vindenergi og biomasse er to områder, hvor Midtjylland rummer nogle af verdens førende virksomheder og råder over viden på internationalt topniveau, herunder Vestas og Siemens. Alene inden for energi og klima er eksporten på 40 mia. kr. På energiområdet er Region Midtjylland en frontløber på såvel andelen af vedvarende energi som erhvervsmæssigt. En lang række små og mellemstore virksomheder skal nu omstille sig til at være leverandører på et hurtigt voksende globalt marked. Side 18

35 3. udkast marts 2015 Vi vill understøtte udviklingen af Midtjylland som produktionsregion og virksomheder med avanceret industri og bygge videre på styrker inden for automatisering, strategisk forretningsudvikling, produktudvikling og digitalisering. Den midtjyske industri er en stærk drivkraft for velstand og vækst i produktivititeten. Industrien har en eksport på 117 mia. kr. og 65 % af den midtjyske eksport stammer herfra. Region Midtjylland spiller en afgørende rolle som Danmarks produktionsregion nummer ét. Midtjyske virksomheder som Grundfos, der fremstiller avanceret procesteknologisk udstyr, er i front på verdensplan, og på en række af de andre vækstområder er der mange arbejdspladser knyttet til produktionsaktivitet. Regionen skal være et internationalt anerkendt kreativt kraftcenter. Vi vil udvikle stærke, selvbærende, kreative erhvervsklynger, der enten kan supplere eksisterende nationale netværk eller udvikle sig til nationale klyngenetværk. De kreative erhverv og kreativitet i det hele taget skal bringes i spil i forhold til at øge innovationshøjden og finde nye løsninger på tværs af sektorer og kompetencer i såvel den private som i den offentlige sektor. Regionen vil fortsat støtte op om, at der bibeholdes en stærk it-sektor i Midtjylland, og at denne løbende udvikles bl.a. via gode forhold for iværksættere samt et højt vidensniveau. Desuden skal it som vækstdriver i stigende grad udnyttes i de øvrige erhverv. De kreative erhverv, turisme og it beskæftiger næsten i regionen og har en årlig eksport på 28 mia. kr. Ud over at de kreative erhverv rummer et stort vækst- og eksportpotentiale i sig selv, kan stærke kreative virksomheder bidrage til styrket innovation og konkurrenceevne i de øvrige erhverv. It-sektoren omsatte i 2014 for 193 mia. kr. og står for knap 9 % af den midtjyske beskæftigelse. It rummer et stort vækst- og eksportpotentiale i sig selv og bidrager i stor stil til styrket innovation og konkurrenceevne i både fremstillings- og serviceerhvervene. Vores indsats for turismerhvervet fokuser på erhvervsturismen og kystturisme. Her skal der arbejdes videre med professionalisering og kompetenceudvikling, således at turismeerhvervet kan konkurrere internationalt. Vi vil understøtte samarbejder der kan samle de mange små og store aktører om at løse opgaven på tværs af regionen. Samspillet mellem turisme og kultur Kulturhovedstad 2017 skal styrkes for at udvikle turismen og give bedre oplevelser. Desuden skal samarbejde med videnmiljøer medvirke til at udvikle turismen, hvor især samspillet mellem Side 19

36 3. udkast marts 2015 Aarhus Universitet og erhvervsturismen er vigtig. Udvikling og gennemførelse af internationale events - erhvervsmæssige, sportslige og kulturelle skal bidrage til at profilere regionen nationalt og internationalt og er samtidig med til at gøre regionen attraktiv for gæster og borgere. Turismen i Region Midtjylland beskæftiger og bidrager med en eksportindtægt på 5,5 mia. kr. Kyst- og naturturisme er en styrkeposition og har stor betydning for beskæftigelsen i regionens yderområder ikke mindst på grund af følgeomsætning i øvrige erhverv. Turismen har gennem de senere år arbejdet med professionalisering af erhvervet samt udvikling af stærke kystdestinationer og erhvervsturisme til et internationalt niveau. På Sundhedsområdet vil vi forbinde behovene for sundhedsinnovation med forskning, og gøre det nemmere for virksomheder at samarbejde med brugerne om udviklingen af løsninger og services, der kan nå det globale marked og effektivisere det danske sundhedsvæsen. Vi har allerede etableret MedTech Innovation Consortium (MTIC) sammen med Aarhus Universitet, VIA University College, et flertal af kommunerne i regionen og erhvervslivet. Endelig er Region Midtjylland fast besluttet på, at de store sygehusinvesteringer og en række forskningsmæssige styrkepositioner skal udnyttes til at skabe mere produktudvikling, internationalt samarbejde og flere nye erhvervssucceser inden for sundhed og velfærd. Det er et langt sejt træk at udvikle sundhedsklyngen, og selvom der er etableret adskillige samarbejder og økosystemet er styrket, er der stadig et stykke vej, inden potentialet bliver udnyttet optimalt set i sammenligning med andre succesfulde europæiske regioner. Der er ikke mindst et behov for, at de offentlige parter stiller et tydeligt marked til rådighed som aftagere af nye, innovative produkter og løsninger. Side 20

37 3. udkast marts 2015 BAG_afsender Side 21

38 Dato: Anbefaling vedr. regulering af takster for 2015 grundet ændret lønfremskrivning DASSOS s Forretningsudvalg besluttede på møde den 25. februar 2015 at anbefale kommuner og region, at taksterne for 2015 nedsættes grundet de ændres lønfremskrivninger for Anbefalingen følger dermed KL s anbefaling. Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Job-velfaerd@viborg.dk Baggrund Kommunernes Landsforening (KL) har den 18. februar 2015 udmeldt nyt lønskøn for 2015, som ligger væsentligt under deres tidligere skøn fra juni 2014, der er indarbejdet i taksterne for KL s lønskøn for 2014 til 2015 er nedsat fra 2,00 procent til 1,38 procent. Forklaringen er den nye generelle overenskomst, som er indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. Overenskomstresultatet for 2015 ligger således 0,62 procentpoint under det niveau, som er indarbejdet i de kommunale og regionale takster. KL anbefaler, at kommunerne reducerer deres lønbudgetter for 2015 til det niveau, der følger af KL s forlig med Forhandlingsfællesskabet. Baggrunden for denne anbefaling er, at det kan forventes, at der i de kommende økonomiforhandlinger med Staten vil blive taget højde for ændringer i pris- og lønudviklingen. Det er derfor sandsynligt, at Staten vil medtage den faldende lønudvikling i midtvejsreguleringen af budget Ligeledes vil den udgiftsramme, som kommunernes regnskaber holdes op mod i forhold til sanktionslovgivningen, være lavere end niveauet i økonomiaftalen for Begrundelse Udover at følge KL s anbefaling er begrundelsen for Forretningsudvalgets anbefaling følgende: Det sikres at betalingskommunerne får takstreduktionen i 2015, hvor reguleringen af deres bloktilskud vil finder sted. Det sikres at driftsherre ikke kan beholde lønreduktionen. (Ved kun at fortage en reduktion af budgettet vil driftsherre have mulighed for selv at beholde reduktionen ved at bruge hele takstindtægten til trods for et lavere budget.) Den administrative byrde er relativ let, idet takstreguleringen finder sted tideligt på året, så det er begrænset hvor mange måneder der skal krediteres. Hvordan I givet fald skal den enkelte driftsherre genberegne takster med udgangspunkt i reducerede lønbudgetter. Genberegningen må kun tage højde for reduktionen i lønbudgettet, med mindre der er begrundelse for at ændre taksterne ud fra de angivne grunde i Styringsaftalens bilag 2 kapitel 6. Genberegningen skal fortages snarest, og indberettes til Sekretariat for rammeaftaler via takstfilen for 2015 med gældende takster. Tilbudsportalen skal opdateres med de nye takster, og de nye lønbudgetter. Budgettet der er sendt til Socialtilsynet skal ikke indsendes igen. Er der endnu ikke indsendt budgetter til Socialtilsynet skal den ændrede lønfremskrivning indarbejdes i budgettet til Socialtilsynet. Dato: 2. marts 2015 Sagsbehandler: Keld Hørdum Sørensen Tlf ks@viborg.dk

39 BILAG Skriftlig orientering til møde i Kd-net 27. marts Spareplan for Region Midtjylland Region Midtjylland skal udarbejde en spareplan for årene på 660 mio. kr..kosu-formandskabet er i dialog med den regionale ledelse omkring spareplanen. Regionen har tilkendegivet, at kommunerne vil blive rettidigt inddraget på de punkter af spareplanen, der får betydning for den kommunale indsats. Forslag til sparekatalog for Region Midtjylland offentliggøres 27. april Mere information om spareplanen kan findes på hjemmesiden: 2. Godkendelse af sundhedsaftalen og tillæg vedrørende Samsø Kommune Sundhedsaftalen er godkendt af Regionsrådet samt 18 ud af 19 byråd i den midtjyske region. Samsø Kommune har oplyst, at de ikke kan godkende aftalen, da der er behov for at få præciseret de særlige forhold, der er for Samsø Kommune grundet kommunes geografiske og demografiske forhold. Der er derfor udarbejdet et forslag til et tillæg til sundhedsaftalen vedrørende Samsø Kommune. Tillægget udbygger vilkårene for Samsø Kommune i forhold til det faglige samarbejde med hospital og praktiserende læger samt i forhold til kommunale og regionale samarbejdsfora. Tillægget behandles i Sundhedskoordinationsudvalget, KKR Midtjylland, Byrådet i Samsø Kommune og Regionsrådet i marts-april med henblik på en samlet godkendelse af Sundhedsaftalen. Sundhedsstyrelsen har 13. marts 2015 meddelt, at sundhedsaftalen er godkendt med det forbehold, at Samsø Kommune godkender sundhedsaftalen senest 1. juli Strategi for telesundhed Telesundhedsområdet har gennem de sidste fem år været præget af stor dynamik. Staten, regionerne, almen praksis og kommuner har igangsat forskellige telesundhedsprojekter. Endvidere har Regeringen, DR og KL hver for sig og i fællesskab udformet strategier for området. De væsentligste bidrag i denne sammenhæng er national handlingsplan for udbredelse af telemedicin, national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet ( Digitalisering med effekt ) og Region Midtjyllands strategi for udvikling af telemedicin fra De enkelte kommuner har i varierende omfang også rammesat telesundhed. Der har imidlertid ikke været en fælles tværkommunal og sektoriel strategi for telesundhed, der kan binde de enkelte indsatser sammen. KOSU har derfor taget initiativ til, at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal arbejde med udviklingen af en ny tværsektoriel strategi for området. Strategiarbejdet gennemføres i et samarbejde med Region Midtjylland.

40 BILAG 4. Fælles servicecenter for telesundhed På møde i Kd-net 30. januar 2015 blev det drøftet hvilke kommuner, der ønsker at deltage i projekt fælles servicecenter for telesundhed. Efterfølgende har Holstebro, Viborg, Silkeborg, Favrskov, Randers, Horsens og Aarhus Kommuner tilkendegivet, at de ønsker at deltage i projektet. Holstebro, Silkeborg og Horsens Kommuner indgår i styregruppen for projektet, mens alle syv kommuner vil indgå i en kommunal følgegruppe til projektet. Den samlede projektorganisering kan illustreres således: 5. Status på aftale om fælles medicinkort (FMK) Der arbejdes fortsat på, at få de sidste detaljer på plads i aftalen om oprydning i FMK i Region Midtjylland. Som en del af aftalen skal Region Midtjylland sikre et entydigt kontaktpunkt for praktiserende læger, der henvender sig til en hospitalslæge i forbindelse med en ajourføring af en borgers medicinkort. Region Midtjylland forventer at få en afklaring i forhold til kontaktpunktet på plads på møde i regionens EPJ-styregruppe 23. marts Herefter forventes det, at FMK-aftalen kan godkendes og træde i kraft hurtigst muligt.

41 BILAG 6. Praksisplan for fysioterapi og analyse af styringsmuligheder Forslag til praksisplan for fysioterapi har været i høring, og Samarbejdsudvalget for Fysioterapi i Region Midtjylland drøftede på møde 5. marts høringssvarene til planen. Alle de 19 midtjyske kommuner har afgivet høringssvar, og Samarbejdsudvalget påskønner den store interesse, der har været for at give høringssvar til praksisplanen. Høringssvarene indarbejdes nu i planen, og Samarbejdsudvalget drøfter nyt udkast til praksisplan på møde 28. maj Det endelige forslag til praksisplan sendes til godkendelse i byråd og Regionsrådet, inden planen træder i kraft. Som besluttet på møde i Kd-net 30. januar 2015 har KOSU endvidere igangsat en analyse af styringsmuligheder i forhold til den vederlagsfrie fysioterapi med henblik på, at problemstillingerne vedrørende styring og økonomi på området kan løftes op på nationalt niveau. Analysearbejdes gennemføres i et samarbejde med Region Midtjylland. 7. Politisk møde på sundhedsområdet 7. april 2015 De kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget samt formænd, næstformænd og direktører for udvalgene på sundhedsområdet er inviteret til fælles møde 7. april På mødet drøftes blandt andet implementering af sundhedsaftalen, status på praksisplanen for almen praksis og fremtidens sundhedsvæsen.

42 N OTAT KKR MIDTJYLLAND De 19 midtjyske kommuners fælles politiske pejlemærker på arbejdsmarkedsområdet Med organiseringen af beskæftigelsesindsatsen pr. 1. januar 2015 har den enkelte kommune det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen for alle borgere. Der lægges vægt på betydningen af samarbejde på tværs af kommuner og de regionale arbejdsmarkedsråd tillægges en strategisk og rådgivende rolle. Tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen skal herefter drøftes i kommunekontaktra dene (KKR) under KL. KKR udpeger desuden kommunale repræsentanter til de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). KKR Midtjylland har den 20. april 2015 vedtaget, at de 19 midtjyske kommuners samarbejde på arbejdsmarkedsområdet skal: Den 23. marts 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: EGL@kl.dk Direkte Mobil Aarhus Kommune Aarhus Rådhus Rådhuspladsen 8000 Aarhus C Side 1/4 Bidrage til vækst og beskæftigelse i hele regionen Hvile på en vidensbaseret langsigtet strategisk samtænkning af uddannelses-, beskræftigelses- og vækstpolitikker Understøtte at konkrete beskæftigelsesindsatser spiller sammen med tiltag til fremme af vækst og udvikling Understøtte, at det regionale arbejdsmarked er velfungerende i forhold til at kunne løse evt. regionale ubalancer mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft Bidrage til en efterspørgselsdrevet tilgang til konkrete beskæftigelsesindsatser og til den virksomhedsrettede indsats Bidraget til, at strategier og indsatser på arbejdsmarkedsområdet kommer alle borgere til gode, også borgere udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet Bidrage til at holde fokus på indsatser, der virker og fjerne evt. barrierer for dem.

43 Pejlemærkerne udmøntes gennem: De kommunale repræsentanters arbejde i de to RAR Strategiske drøftelser i KKR Midtjylland Strategiske og konkrete samarbejder med andre aktører på området Konkrete aktiviteter i regi af fx KKR s Dialogforum på uddannelsesområdet Arbejdet understøttes af den administrative styregruppe på området, nedsat af KD-net. Bilag: 1. Ministerens skrivelse af 18. december Oversigt over medlemmer af RAR Østjylland, RAR Vestjylland og den administrative styregruppe 3. Oversigt over de midtjyske kommuners eksisterende samarbejder på beskæftigelsesområdet (under udarbejdelse) 2

44 4. Link til L59 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Bilag 1: Det betyder at; Bidrage til vækst og beskæftigelse i hele regionen Der arbejdes med tiltag til flytning af ledig arbejdskraft i den østlige del af regionen til ledige jobs i den vestlige del af regionen Overvejelser og tiltag vedr. det langsigtede kompetencebehov skal kobles med overvejelser uddannelsesudbuddets betydning for vækstmuligheder/mulighederne for at stoppe stagnation og fraflytning i alle dele af regionen. Hvile på en vidensbaseret langsigtet strategisk samtænkning af uddannelses-, beskæftigelses- og vækstpolitikker Der udarbejdes systematiske analyser af behovet for arbejdskraft, kvantitativt fordelt på brancher. Der holdes fokus på virksomhedernes kompetencebehov og de uddannelsesmæssige muligheder for at match behovet. Der etableres et virksomhedspanel til sparring vedr. kort- og langsigtede strategier og indsatser Uddannelsesinstitutionerne inddrages. Understøtte at beskæftigelsesindsatser spiller sammen med tiltag til fremme af vækst og udvikling Sikre, at der er gennem et relevant uddannelsesudbud er kompetent arbejdskraft til rådighed for vækstvirksomheder og brancher Understøtte, at det regionale arbejdsmarked er velfungerende i forhold til at kunne løse evt. ubalancer mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft Samarbejde mellem jobcentrene, der sikrer, at konkrete virksomheders konkrete efterspørgsel efter arbejdskraft kan dækkes af borgere bosat i andre kommuner 3

45 Bidrage til en efterspørgselsdrevet tilgang til konkrete beskæftigelsesindsatser og til den virksomhedsrettede indsats Gennem fælles kompetenceløft/-udvikling sikres fælles sprog og faglig forståelse for konsulenter i den virksomhedsrettede indsats på tværs af kommuner og på tværs af sektorer Indsatsen koordineres udfra en key-account mannager tilgang. Bidrage til, at strategier og indsatser på arbejdsmarkedesområdet kommer alle borgere til gode, også borgere udenfor eller på kanten f arbejdsmarkedet. xxxxxxxxxxxxx Bidrage til at holde fokus på og fjerne barrierer for indsatser, der virker xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 4

46 N O T A T Information om de regionale arbejdsmarkedsråd 18. december 2014 Geografisk inddeling af de regionale arbejdsmarkedsråd De otte regionale arbejdsmarkedsråd vil have følgende geografiske inddeling: RAR Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg. RAR Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing- Skjern, Skive, Struer og Viborg. RAR Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus. RAR Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa. RAR Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø. RAR Sjælland: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg. RAR Hovedstaden: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Vallensbæk. RAR Bornholm: Bornholm Betjening af de regionale arbejdsmarkedsråd RAR Nordjylland, RAR Vestjylland og RAR Østjylland betjenes af det decentrale arbejdsmarkedskontor i Aalborg. RAR Sydjylland og RAR Fyn betjenes af det decentrale arbejdsmarkedskontor i Odense

47 RAR Sjælland, RAR Hovedstaden og RAR Bornholm betjenes af det decentrale arbejdsmarkedskontor i Roskilde. De decentrale arbejdsmarkedskontorer er regionalt placerede kontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det arbejdsmarkedskontor, som har ansvaret for det enkelte regionale arbejdsmarkedsråd, vil tage kontakt til de udpegede medlemmer og suppleanter med henblik på afholdelse af det første møde i rådet. De regionale arbejdsmarkedsråds opgaver Det regionale arbejdsmarkedsråd skal varetager følgende opgaver: 1. Indgår i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. Det indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser. 2. Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer, at rådet skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger hertil. Rådet har en rådgivende funktion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes viden om arbejdsmarkedet. 3. Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre aktører, herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer, at rådet skal indgå i en koordination af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med VEU-centrene og regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan understøtte og koordinere en regional udvikling i retning af, at flest mulige ledige kan komme i beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den enkelte region, eller hvordan den regionale indsats som varetages af de lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og væksthuse - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via midler fra Socialfonden. Rådet kan indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. Regeringens vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og erhvervsvejledningen. 4. Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal understøtte, at kommunerne samarbejder i forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fo- 2

48 kus på områder med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed. 5. Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 6. Varetager opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene. Det indebærer, at rådet overtager opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd har efter denne og andre love: o o o o o Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven. Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i virksomhedspraktik og nytteindsats jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere. Derudover videreføres praksis i regi af de regionale arbejdsmarkedsråd, hvorefter de lokale beskæftigelsesråd afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til samfundstjeneste. Oversigt over medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd RAR Nordjylland Organisation Medlem Suppleant DA Frede A. Hansen Birgitte Messmann Nielsen DA Bjarne Smedegaard - DA Kurt F. Sørensen - DA Jacob Bøhme Christensen - DA Birgit Frederiksen - DA Ann B. Poulsen Jens Troldborg 3

49 LO Lars Christensen Lene Haugbølle LO Aase Quist Kim Jacobsen LO Mette Pedersen Ivan Ziegler LO Jørn Larsen Ole Madsen LO Peter Thyregod Charlotte Enevoldsen FTF Søren Eriksen Britta Mølgaard Akademikerne Ole Lidegaard Christian Volmer Nielsen Lederne Karina Fisker Steen Knørr Kommune Finn Cilleborg Henrik Christensen Kommune Mai-Britt Iversen Birgit Hansen Kommune Ulla Vestergaard Lene Hansen Kommune Gert Fischer Bøje Holmsgaard Lundtoft Kommune Jørgen Christensen Danny Juul Jensen DH Jette Myglegaard Inger Steen Møller Regionsråd Bente Bang Arne Nielsen RAR Vestjylland Organisation Medlem Suppleant DA Jens Ladefoged - DA Mogens Lindhard - DA Jeanette Duvander John Hermansen DA Tove Kjeldsen - DA Keld Sandahl - DA Ann B. Poulsen Jens Troldborg LO Ryan Poulsen Tommy Christensen LO Helge Albertsen Hanne Ebbesen LO Birgitte Nielsen Jens Klaris LO Karin Østerby Marianne Køpke LO Claus Clavilla Jens Ole M. Olesen FTF Helen Sørensen Thor Jensen Akademikerne Ib Kongstad Anders K. Kristensen Lederne Bjarne Kragh Jensen Aage Mørch Sørensen Kommune Kenneth Bro Lars Stampe Kommune Jørgen Vedel Eriksen Pia Vestergaard Kommune Mads Jakobsen Arne Lindgren Kommune Bent Brodersen Annette Mosegaard Kommune Torsten Nielsen Simon Vanggard Nielsen DH Ole Johnsen Bente Castenschiold Regionsråd Ulla Diderichsen Steen Jakobsen RAR Østjylland Organisation Medlem Suppleant DA Annette Vittrup Søren Vanting DA Per Laursen - DA Maja Bangsgaard - 4

50 DA Peehr Svensson - DA Jacob Beck Wätjen Agnetha Nielsen DA Ann B. Poulsen Jens Troldborg LO Lydia Frydia Callesen Ole V. Christiansen LO Hans A. Sørensen Peter Kann LO Henrik Leth Ulla Gram LO Inge Jensen-Pedersen Jan Leth Nilesen LO Viggo Thinggård Dorthe Hindborg FTF Thor Jensen Helen Sørensen Akademikerne Anna Maria Pålsson Mette Hvid Johannesen Lederne Kirsten Hvid Schmidt Jørgen Munch Kommune Hans Halvorsen Esben Kullberg Kommune Thomas Medom Jørgen Madsen Kommune Peter Sørensen Henrik Alleslev Kommune Claus Wistoft Christian Boldsen Kommune Søren Erik Pedersen Jens Mejlvang DH Finn Amby Hanne Skallebæk Regionsråd Ole Jepsen Hanne Roed RAR Sydjylland Organisation Medlem Suppleant DA Bo Beck Jørgensen - DA Lene Stejnicher - DA Jens Gaarde Gad - DA Azael Carl Bakit Larsen - DA Ann B. Poulsen Jens Troldborg DA Sten Jensen - LO Marita Geinitz Henny Kristiansen LO Lars M. Bjørnhardt Ruth Nykjær LO Kjeld Agervig Jakobsen Kurt Almestrand LO Connie Andersen Marianne Lauridsen LO Ole Kjær Peder Pedersen FTF Brian Errebo-Jensen Hanne Nielsen Akademikerne Mads Henriksen Birgit Kjærside Storm Lederne Lars Møldrup Kirsten Nyboe Hansen Kommune Gitte Ottosen Steen Writs Ørts Kommune Diana Mose Olsen Jørgen Thøgersen Kommune Henrik Vallø Frank Schmidt-Hansen Kommune Bjarne Jensen Anni B. Tyrrestrup Kommune Thomas Andresen Erik Buhl Nielsen DH Ellen Dall Thorsten Lücke Regionsråd Preben Jensen Mette Bossen Linnet 5

51 RAR Fyn Organisation Medlem Suppleant DA Erling Møller Nielsen - DA Jan Steffensen Lene Munter DA Merete Nielsen - DA Bjarne Dideriksen - DA Charlotte Stigkjær Jacobsen - DA Simon Neergaard-Holm Ann B. Poulsen LO Stig Møller Bjarne Elnegaard LO Nina Skov-Lauridsen Susan Bøg Nielsen LO Martin Rasmussen Helle Nielsen LO Anne Mette Markussen Roger Lundberg LO Kent Madsen Jannik Frank Petersen FTF Anne Jørgensen Peter Lund Andersen Akademikerne Per Diget Finn Udsen Lederne Karsten Kjærby Christiansen Svend Erik Larsen Kommune Vibeke Ejlertsen Bruno Hansen Kommune Bo Hansen Hans Stavnsager Kommune Bjarne Nielsen Dan Gørtz Kommune Steen Møller Henrik Nielsen Kommune Anne Møllegaard Mortensen Jens Munk DH Erik Vind Frost Lisbeth Hansen Regionsråd Pia Tørving Poul Andersen RAR Sjælland Organisation Medlem Suppleant DA Flemming Kronsten - DA Helge Lynge Larsen - DA - - DA Helle Jürgensen - DA Lars Lyngby Sørensen - DA Jens Troldborg Jørgen Bang-Petersen LO Jane Møller Anders Ellegaard LO John Larsen Mads Theilgaard Kofoed LO Annette Elvensø Estrid Husen LO Carsten Bloch Nielsen Claus Jensen LO Lene Ertner Henrik Tonnesen FTF Per Struwe Rikke Kristensen Akademikerne Camilla Gregersen Ronald Karlsen Lederne Helle Bjerregaard Andresen Villy Helmer Jørgensen Kommune Gert Jørgensen Flemming Christensen Kommune Erik Kjelgaard Githa Nelander Kommune Dorte Nybjerg Mogens Haugaard Nielsen Kommune Marie Stærke Knud Erik Hansen 6

52 Kommune Joy Mogensen Hanne Brøndel DH Merete Hornecker Søren Munk Regionsråd Jan Hendeliowitz Susanne Lundvald RAR Hovedstaden Organisation Medlem Suppleant DA Benny Max - DA Leif Elken - DA Rikke Rye Morten T. Højberg DA Michael Hinca - DA Lotte Hjortlund Andersen - DA Jens Troldborg Jørgen Bang-Petersen LO John Westhausen Jette Gottlieb LO Lene Lindberg Bjarne Høpner LO Christian Grønnemark Frits Nielsen LO Morten Skov Christiansen Winnie Axelsen LO Connie Abel René Nielsen FTF Alice Linning Morten Bay Akademikerne Lars Qvistgaard Bjarne Rye Nielsen Lederne Maria Rose Thyrén Henning Kokholm Brænder Kommune Ole Bjørstrop Jesper Würtzen Kommune Marie-Louise Andreassen Henrik Brade Johansen Kommune Flemming Brank Anette Eriksen Kommune Kåre Harder Olesen Mette Engelbrecht Kommune Flemming Holst Allan Berg Mortensen DH Alida Fabricius Faustrup - Regionsråd Marianne Stendell Tormod Olsen RAR Bornholm Udpegningen er endnu ikke på plads. 7

53 RAR Vest Navn Parti Kommune Stedfortræder Parti Kommune Kenneth Bro A Lemvig Kenneth.bro@lemvig.dk Lars Stampe A Holstebro lars.stampe@holstebro.dk Jørgen Vedel Eriksen Ø Herning byrve@herning.dk Pia Vestergaard F Ringkøbing-Skjern pia.vestergaard@rksk.dk Mads Jakobsen V Struer maj@struer.dk Arne Lindgreen V Skive arne@skivekommune.dk Bent Brodersen V Ringkøbing- bent.brodersen@rksk.dk Annette Mosegaard V Ikast-Brande annmo@ikast-brande.dk Skjern Torsten Nielsen C Viborg sni@viborg.dk Simon Vanggaard O Ikast-Brande sivan@ikast-brande.dk Nielsen Ulla Diderichsen V RM. delt. i ud@rr.rm.dk Steen Jakobsen V RM. delt. i steen.jakobsen@rr.rm.dk formøder formøder RAR Øst Navn Parti Kommune Stedfortræder Parti Kommune Hans Halvorsen A Aarhus hans.halvorsen@aarhus.dk Esben Kullberg A Aarhus ek@byr.aarhus.dk Thomas Medom F Aarhus tm@byr.aarhus.dk Jørgen Madsen Ø Silkeborg Jorgen.Madsen@silkeborg.dk Peter Sørensen A Horsens borgmester@horsens.dk Henrik Alleslev A Hedensted henrik.alleslev@hedensted.dk Claus Wistoft V Syddjurs clwis@syddjurs.dk Christian Boldsen V Randers christian.boldsen@randers.dk Søren Erik Pedersen V Skanderborg s.erik.pedersen@skanderborg.dk Jens Meilvang I Norddjurs jm@meilvang.dk Ole Jepsen A RM. delt. i formøder ole.jepsen@rr.rm.dk Hanne Roed B RM. delt. i formøder Hanne.Roed@rr.rm.dk

54 Administrativ baggrundsgruppe Navn Kommune Telefon Kommunaldirektør Claus Damgaard, (formand) Struer Beskæftigelseschef Vibeke Jensen (næstformand) Aarhus Fagchef for Arbejdsmarked og Integration Bodil Lemvig Okholm Beskæftigelseschef Carsten Lagoni Herning Fagchef for Beskæftigelse Kim Ulv Helleland Christensen Ringkøbing-Skjern / Arbejdsmarkedschef Jette Lorenzen Viborg jl@viborg.dk Arbejdsmarkedschef Ole Andersen Randers ole.andersen@randers.dk Direktør for beskæftigelsesområdet Frode Fårup Horsens jobff@horsens.dk , Social og beskæftigelseschef Hanne Beyer Syddjurs hbe@syddjurs.dk Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen Skanderborg Jorgen.Erlandsen@skander borg.dk AC fuldmægtig Knud Nielsen Aarhus knni@aarhus.dk Beskæftigelseschef Alice Brink Struer ab@struer.dk Chefkonsulent Eva Glæsner KKR sekretariatet egl@kl.dk KKR sekretariatet 20. marts 2015 /egl

55 N OTAT KKR MIDTJYLLAND Sagsoversigt til møde i KKR Midtjylland den 20. april Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat fra møde i KKR Midtjylland den 24. februar 2. Siden sidst 2.1. Orientering 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Pejlemærker for kommunernes samarbejde på arbejdsmarkedsområdet 3.2. Pris og lønregulering af takster for 2015 med tilbagevirkende kraft 3.3. Første udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi 3.4. Pejlemærker for takstudviklingen i Rammeaftale Regionens spareplan på sundhedsområdet 3.6. Opfølgning på KKR Midtjyllands sundhedspolitiske målsætninger 3.7. Fælles målsætning for voksenpsykiatrien 3.8. Praksisplanen og underliggende aftaler 3.9. Status på flygtningekvoter 4. Udpegninger 5. KKR 6. Punkter til næste møde 7. Eventuelt Den 25. februar 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: JHP@kl.dk Direkte Mobil Aarhus Kommune Aarhus Rådhus Rådhuspladsen 8000 Aarhus C Side 1/1