Bilens rolle i et fremtidigt transportsystem, baseret på 100% vedvarende energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilens rolle i et fremtidigt transportsystem, baseret på 100% vedvarende energi"

Transkript

1 Bilens rolle i et fremtidigt transportsystem, baseret på 100% vedvarende energi Benny Christensen, civ.ing, tra kpolitisk medarbejder, VedvarendeEnergi, november 2014 (Supplement til notatet Transportscenariet for 2030 i OVE s energivision fra Status 15 år efter ) Annonce i SIEMENS-brochure for kollektive tra kløsninger (1973) Også bilisterne k de uønskede konsekvenser af privatbilismen at mærke i form af trængselsproblemer og overfyldte veje, når selv en forceret udbygning af vejnettet ikke kunne holde trit med væksten i tra kken. Den tidlige tra kdebat (Annonce for FORD T (1926) Bilismens udvikling og konsekvenser Da bilen blev introduceret for 100 år siden var det en revolution for transporten på landjorden. Privatbilen gav en enestående eksibilitet og frihed til at bevæge sig fra punkt A til punkt B, når man havde lyst - hvis blot der var veje til det. Og der kom hurtigt både ere veje og ere biler. Først og fremmest i USA, hvor Henry Ford s T-model gik sin sejrsgang - men i årene efter Anden Verdenskrig også i Vesteuropa. (Kilde: Danmarks Statistik) Allerede i 1970 erne var der internationalt fokus på problemerne ved bilismens udvikling - og debatten bredte sig også til motorpressen. I en forsideartikel i det store schweiziske magasin Automobil-Revue i foråret 1973 gjorde den internationalt ansete belgiske motorjournalist Jacques Ickx bl.a. opmærksom på, at bilerne på sigt ikke ville kunne konkurrere med de nye højhastighedstog, der dengang var undervejs i ere europæiske lande. Han havde ikke tiltro til profetier, der gik ud på, at den fremtidige motorvejstra k ville foregå med hastigheder på omkring 250 km/t: Vi har alt for længe stirret os blind på disse fremtidsvisioner, men i dag må vi erkende, at realiteterne siger noget helt andet. I stedet går det som de amerikanske highways, hvor der de este steder er permanent hastighedsbegrænsning på 60 mph (96 km/t), Ickx konstaterede også i artiklen, at vi har begået den fundamentale fejl, at vi har betragtet bilen som en universalløsning på alle transportproblemer. Og han sluttede med at håbe på, at vi kan se frem til en tid, hvor alle transportformer - også bilen - nder deres naturlige rolle. (2) Som grafen herover (1) viser blev den danske bilpark redoblet på 50 år - og bilerne fortrængte hurtigt andre transportmidler. Jernbanestrækninger blev nedlagt, stationer lukket og hele den fysiske samfundsstruktur ændrede sig og blev udformet på bilernes præmisser. Bilerne gav den ønskede frihed til dem, der havde den. Men bilen blev også i stigende grad en nødvendighed for at komme på arbejde eller købe ind. Og alle måtte betale prisen for bilismen i form af tra kulykker, luftforurening, støj og ødelæggelse af bymiljøerne. 1 Oliekriserne i og 1979: Nogle måneder senere skabte den politiske udvikling i Mellemøsten akutte problemer for olieforsyningen. Det blev nødvendigt med begrænsninger i bilkørslen ( bilfrie søndage ) og bilismens energimæssige sårbarhed blev demonstreret. Mens man på andre områder (fx elforsyningen) havde mulighed for omstilling til andre brændsler var bilerne 100% olieafhængige. Det førte i de følgende årtier til øget interesse for andre drivmidler end de oliebaserede brændstoffer. Elbilerne, der blev udkonkurreret af biler med forbrændingsmotor

2 i bilens barndom i begyndelsen af 1900-tallet, k en ny chance. Der blev også arbejdet mere intensivt med udvikling af brintteknologi og brændselsceller. Bilindustrien foretrak dog at holde fast ved den velkendte forbrændingsmotor og modarbejdede - sammen med oliebranchen - de nye teknologier. Brundtland-rapporten (1987): Mens 1970 ernes debat om privatbilismen især drejede sig om de lokale miljøproblemer og mens oliekrisen havde fokus på brændstof og forsyningssikkerhed satte Brundtland-rapporten de globale problemer omkring energiforbrug og klima på dagsordenen. Rapporten lancerede begrebet bæredygtig udvikling og anbefalede, at energiforbruget i de rige lande blev reduceret for at skaffe økologisk råderum til udvikling i resten af verden. Den anbefaling var i skarp modsætning til udviklingen på transportområdet, hvor forbruget fortsatte med at stige, efter at oliekriserne i 1970 erne var overstået. Den slags regnestykker kunne man måske godt more sig over, dengang det stadig var cyklerne, der dominerede tra kken i de kinesiske storbyer. I 1995 producerede Kina 40 millioner cykler og under en kvart million biler. Da bilsalget i Kina eksploderede 10 år efter blev det sværere at få smilene frem ernes tra kdebat: Kina-testen antydede altså, at den danske model for løsningen af samfundets transportproblemer næppe var egnet som forbillede for Kina, Indien eller andre lande i den tredie verden. I en rapport af Kaj Jørgensen fra Fysisk laboratorium III, DtH, udgivet af Teknologinævnet i 1991, blev det også fastslået, at den forventede vækst i den danske tra k frem til 2010 ikke var forenelig med den politiske målsætning om at skabe en bæredygtig udvikling (3). Den amerikanske bladtegner Scott Willis kommentar til drivhuseffekten fra 1989 er gået verden rundt og er blevet en af klimadebattens klassikere - selv om man mange steder glemmer at nævne ophavsmanden. Kina-testen : I 1990 erne - inden ordet bæredygtig var blevet helt tyndslidt af politisk misbrug - kunne man bruge Kinatesten til at vurdere, om det man foretog sig - eller planlagde at foretage sig - levede op til det ne ord fra Brundtland-rapporten. Testen gik ud på, at beregne, hvad det ville medføre, hvis Kinas 1,2 milliarder indbyggere gjorde det samme. Hvis man kunne gennemføre det regnestykke uden at ryste på hånden eller få sved på panden var projektet nok bæredygtigt. Ellers skulle man til at tænke sig om. Hvis kineserne fx skulle have lige så mange biler pr indbyggere som Danmark, kunne man regne sig frem til, at Kina ville have behov for lige så mange biler, som der var i hele verden dengang. 2 Rapportens hovedkonklusioner blev refereret i pjecen VI NÅR DET IKKE - Bæredygtighed og vækst på kollisionskurs i tra kken. (Teknologinævnet 1991) I løbet af 1990 erne kom der yderligere en lang række rapporter, der beskæftigede sig med transportudvikling og transportproblemer - dels fra Teknologinævnet (4), dels fra Transportrådet, der blev oprettet i 1992 for at stimulere en tværgående, systematisk og uafhængig transportforskning.(5). (Rådet blev nedlagt i 2002) En række facts om transport og forskningsresultater fra perioden blev samlet i Tra kårbogen (6). Indsamling af relevante referencer på transportområdet er videreført på nettet af NOAH under navnet Tra kbogen (7) Danmarks Miljøundersøgelser gennemførte også en omfattende analyse af tra kanternes holdninger til transport og tra kproblemer. ( Benzin i blodet 1997) (8.9). Det vigtige arbejde med at inddrage sociologiske faktorer, adfærd og holdninger i tra kdebatten er siden fortsat i andre projekter - bl.a.på RUC.

3 Flere rapporter beskæftigede sig også med omlægning af bilafgifterne (bl.a. indførelse af kørselsafgifter) og fjernelse af transportfradraget. (10,11) Persontransportens udvikling (Finansministeriet 2000) (13) Andel af husstande, der disponerer over bil afhængig af husstandsindkomst. Data fra 1986 (4) Væksten fortsætter - trods advarslerne: Den danske personbilpark voksede fra ca. 1 mio, i 1970 til 1,6 mio. i 1994, Hertil kom et voksende antal varevogne ( gulpladebiler ), der helt eller delvis anvendtes til persontransport. I 1986 havde 60% af alle husstande bil, mens yderligere 13% havde adgang til privat kørsel fx i rmabiler (4). Andelen af biladgang var indtægtsbestemt, som vist på grafen herover. I løbet af 1990 erne anskaffede stadig ere familier bil nr. 2. I 1995 havde godt 78% af alle husstande bil til rådighed, 62,8% havde 1 bil, 15.5% havde 2 biler. (9) Mens oliekriserne i 1970 erne gav en kraftig stigning i benzinprisen frem til 1980, faldt den i de følgende år, så den (målt i reelle forbrugerpriser) i begyndelsen af 1990 erne var nede på et lavere niveau end før oliekriserne. Samtidig steg prisen for kollektiv tra k. Efter den korte stagnation under oliekriserne kom der fra 1980 fuld kraft på væksten i biltra kken, mens den kollektive tra k - især på skinner - kun spillede en meget begrænset rolle. Der var dog enkelte fremsynede politikere, der havde helt andre visioner: EN MINISTERS TRAFIKVISION i 1993: Da Volvo i 1993 præsenterede et koncept til en miljøbil gjorde daværende miljøminister Svend Auken opmærksom på, at han så en helt anden og mere udfordrende opgave for bilindustrien: Udviklingen i benzinpriser og priser for kollektiv tra k, justeret i forhold til de generelle forbrugerpriser. Index 100 svarer til 1980-niveauet. (4) Trods masser af kvali cerede forskningsprojekter, der påviste, at udviklingen i transportarbejdet (og især biltra kkens vækst) var på kollisionskurs med de erklærede politiske mål om en bæredygtig udvikling, k væksten lov til at fortsætte. Der var ingen politisk vilje til at gribe ind. 3 Det vil være at udvikle en helt anden type bil, som alene var tilpasset transport over korte distancer. Den skulle være væsentlig mindre end nutidens biler, ikke mindst af hensyn til parkeringsproblemerne. Ikke kunne køre stærkere end det alligevel er tilladt og med en rækkevidde på højst 200 km. I Svend Aukens vision skulle de små biler reserveres til lokal og regional tra k - hvor der dog også skulle være plads til tog, busser og cykler - mens langdistancetra kken skulle på skinner: Når vi skal rejse langt i fremtiden, må vi tage toget. Og så leje små biler, når vi kommer frem... Et sådant koncept ville både acceptere det moderne familiemønsters behov for individuel tra k - og bilens enorme fordele til dette brug. Men også at miljøbelastningen stiller os overfor krav om radikale livsstilsændringer. (12)

4 Den nuværende danske tra kmodel: BILEN SOM UNIVERSALLØSNING Ved årsskiftet 2013/2014 var der personbiler i Danmark. Desuden var der over varevogne, der var godkendt til privat persontransport. Bilens dominerende rolle i persontransporten har for de este familier gjort den til en nødvendig del af hverdagen. Og bilen skal kunne klare både den daglige pendling, indkøbsturene og transporten i fritiden. Derfor er det ikke mærkeligt, at bilbranchen markedsfører multi purpose vehicles (MPV) - ikke mindst til børnefamilierne. i praksis ofte vise sig at ligge % højere (14). Med 6 personer om bord ligger CO2-udledningen dog under alle omstændigheder på niveau med et halvfyldt tog- så hvis hele familien skal på tur i weekenden eller i ferien kan man med god samvittighed tage bilen. Men bilen står jo ikke stille resten af tiden. Og hvis far bruger den til daglig pendling ser CO2-regnskabet helt anderledes ud. Så er udledningen mindst gange så høj som for en passager i et fyldt pendlertog. Med bilparkens vækst er antallet af personer i bilerne faldet. Ved Vejdirektoratets seneste tra ktælling fra 2008 (grafen herover) (15) var der kun én person i bilen ved 65 % af de kørte kilometer. Og kun 3% af kørslen foregik med mere end 3 personer ombord. Far til re-kørsel fylder altså ikke ret meget på kørselsregnskabet. Med far, mor og 4 børn: 40 gram CO2/personkm Og det er ikke bare, når pendlingen foregår i en overstørrelses MPV med plads til 6-7 personer, at CO2-regnskabet ser grimt ud. Ved daglig pendling: 240 gram CO2/personkm Grafen herover viser den årlige CO2-udledning (kg) for en pendler med 60 km til arbejde (svarede til arbejdsplads i hovedstadsområdet og bolig i Ringsted eller Holbæk) og forskellige transportvalg. Men for tra kkens samlede energiforbrug er det ikke lige meget, hvad bilen bruges til. De her viste tal for CO2- udledningen stod ikke i annoncen for Far til re bilen men er beregnet på basis af det, der står med småt under billedet. Her fremgår det, at bilen kører 10 km/l. Som alle de forbrugstal, bilfabrikkerne angiver, er det målt på rullefelt under ideelle omstændigheder, så forbruget vil Ved kørsel i en gennemsnitsbil (155 g CO2/km) er udledningen godt 4 tons. Hvis der bruges en rehjulstrækker (4WD) eller MPV kommer forbruget nemt op på 6-7 tons - og hvis man vælger en af de nyere små biler (øko) med en udledning på 100 g CO2/km kan man komme ned på ca. 2,5 tons. Men der er stadig langt ned til udledningen for togene, der i de typiske pendlerperioder ofte kører med (mindst) 100 % belægning. Til sammenligning lå den samlede energirelaterede CO2- udledning pr. dansker i 2012 på 7,9 tons. Tallene viser, at et transportsystem med en meget lav energieffektivitet er en alvorlig barriere for en ægte grøn omstilling. De viser også, at den måde, privat bilkørsel i øjeblikket nansieres på, direkte modarbejder en mere klimaansvarlig adfærd. 4

5 Problemet kan illustreres med et par beregningseksempler, der viser. at når man først har anskaffet en bil kan det ikke betale sig at spare på kørslen - fx ved at benytte kollektiv tra k til pendling: Beregningerne er fra 2006 og udført med Det interaktive transportbudget - en beregningsdatabase, der i 2001 blev lagt på Vejdirektoratets hjemmeside, og som løbende blev opdateret med aktuelle data for udgifter til bilkørsel (forrentning, afskrivning, vedligeholdelse og brændstof). Databasen eksisterer desværre ikke mere - og selv om der er andre kilder, der følger udgifterne til privat bilkørsel, har de ikke samme informationsmuligheder.. Variable udgifter Faste udgifter For en pendler med 20 km til arbejde og km kørsel i fritiden i en mindre, brugt mellemklassebil (VW Polo årg. 2000) var de samlede transportudgiften dengang godt kr - eller ca. 2,70 kr. pr kilometer. (Eksempel 1) Hvis bilisten var miljøbevidst, lod bilen stå til daglig og brugte toget til pendling (Eks.2) kunne han nøjes med at betale 72 øre pr, km for den del af transporten. Men da de faste udgifter til bilen (afskrivning, forrentning, afgifter og forsikring) udgjorde 73% af de kr blev der ikke sparet noget. I stedet steg kørselsbudgettet med 500 kr. og fritidskørslen kom nu til at koste over 5 kr, pr. kilometer.. kombination af bil og tog som her drejer sig om mellemklassebiler vil konklusionen nok være nogenlunde uændret. Da prisen for kollektiv transport er steget mere end brændstofpriserne kan der måske endda være en forøget samlet transportudgift ved at pendle med kollektiv tra k og bruge bilen til fritidskørsel. For de mindste biler giver prisudviklingen nu variable udgifter, der ligger under prisen for kollektiv transport. Afgifterne på de mindste biler blev i 2007 reduceret for at motivere bilisterne til at købe mere energiøkonomiske biler. Det gjorde de også, men samtidig købte de ere biler og kørte mere i dem. Flere husstande k bil nr.2, droppede den kollektive transport og tog bilen til arbejde - så gevinsten for klimaet forsvandt. Tænketanken Concito påstod ganske vist i september 2013, at de nye bilers energieffektivitet havde bevirket, at personbilernes CO2-udledning var faldet 10% over de sidste 10 år. (16). Det skyldtes dog, at man i beregningen ukritisk havde brugt bilfabrikkernes forskønnede tal for bilernes brændstofforbrug og CO2-udledning (14). I december 2013 måtte man derfor indrømme, at de lavere bilafgifter ikke havde mindsket CO2-udledningen og at personbilernes energiforbrug faktisk var steget med over 6% fra 2002 til 2012.(17) Elbilerne forværrer problemerne Afgiftsnedsættelsen for de mindste biler, der skulle reducere energiforbruget, har altså både øget tra kken og modvirket den endnu større reduktion, der kunne have været opnået ved at ytte en større del af tra kken fra bilerne over på skinner - som det iøvrigt har været en erklæret del af den danske energipolitik siden Samtidig har ændringen af afgifterne medført et årligt tab af afgiftsprovenue til statskassen på ca. 7 mia. kr. Det skal udlignes andre steder i skattesystemet og er dermed i modstrid med erklærede politiske mål om at erstatte skat på arbejde med skat på forbrug (fx ved grønne afgifter på energiforbrug.) Afgiftsfritagelsen for elbiler vil - hvis den virker efter hensigten og stimulerer indførelse af den nye teknologi (hvad man naturligvis må håbe) - medføre samme problemer i endnu større målestok. For pendleren i eksemplet på side 4 med 60 km til arbejde, km kørsel i fritiden og en ny bil (Peugeot 206, årg. 2005) viser regnestykket, at kørselbudgettet bliver nogenlunde uændret. (grafen herover) Heller ikke her er der sparet noget. Det er altså ikke så mærkeligt, at pendlerkøerne på motorvejene er lange. Når man først har bilen kan det bedst betale sig at bruge den til det hele. Da databasen ikke længere ndes kan man ikke umiddelbart opdatere sammenligningen til 2013, men når det Anskaffelsesprisen for en elbil - selv uden afgift - er højere end for benzin- og dieselbiler i samme størrelse, men det udlignes af, at elprisen giver en brændstofudgift på kun øre pr. km.. De faste omkostninger er her helt oppe på omkring 75% af de samlede årlige kørseludgifter - og incitamentet til at bruge kollektiv tra k bliver altså endnu lavere end ved benzin- og dieselbilerne. Den nødvendige omstilling til nye. elbaserede teknologier i de næste år vil derfor yderligere øge behovet for en ændring af omkostningsstrukturen for bilkørsel. 5

6 Medlemskab af en delebilordning gør det muligt at vælge bil efter transportopgaven (Illustrationer: Mobility Carsharing) ELEMENTER TIL EN GRØN OMSTILLING AF BILTRAFIKKEN Ideer og konkrete eksempler, der kan vise vejen til en mere rationel og klimamæssig forsvarlig udnyttelse af bilernes fordele til mange transportopgaver, har der været mange af i de sidste 20 år. De har bare ikke fyldt særlig meget i den danske tra kdebat - og været totalt fraværende i den politiske beslutningsproces og den of cielle planlægning på transportområdet. Delebiler: Begrebet delebiler i moderne forstand blev introduceret i Schweiz i 1987, da der blev etableret to konkurrerende delebilklubber. I 1997 fusionerede de til Mobility Carsharing, der nu har brugere og en bilpark på køretøjer fordelt på pladser. (18) Delebilmarkedet var i starten præget af græsrodsinitiativer og lokale klubber på andelsbasis, men er i de senere år i stigende grad blevet overtaget af professionelle aktører som biludlejnings rmaer (bl.a. Hertz og Avis), bilfabrikker og kommercielle delebil rmaer. I Europa er Tyskland nu blevet det største marked, især på grund af, at bilfabrikkerne BMW, Volkswagen og Daimler samt Deutsche Bahn er gået ind som aktører I 2012 var der brugere og delebiler i Tyskland.. Delebiler i USA og Canada (Transportation Sustainability Research Center,Berkeley University) (19) I USA har væksten i delebilordninger også været kraftig siden slutningen af 1990 erne og USA har nu verdens største udbud af delebiler. I Januar 2013 nåede antallet af brugere i USA og Canada op på 1 million (19). Zipcar, der blev stiftet i Cambridge, Massachusetts i 1990, var i 2012 USA s største udbyder med Hertz på andenpladsen. I januar 2013 blev Zipcar overtaget af Avis. Det er nu verdens største indenfor branchen med biler og medlemmer i USA, Canada, Storbritannien, Spanien og Østrig. I Danmark blev den første delebilklub etableret i Odense i I 2012 var der ca medlemmer i forskellige delebilordninger og 300 biler. For alle delebilordninger gælder det, at transportprisen primært afhænger af, hvor meget man bruger bilen. Der betales et mindre fast kontingent pr. måned (i Danmark typisk kr) og en takst for den tid, man disponerer over bilen og de kilometer, man kører i den. El-delebiler.(Foto: teilauto Mobility Center GmbH) Væksten i delebilparken i Tyskland kan illustreres af, at antallet brugere ved nytår 2014 var vokset til og antallet af delebiler til Antallet af brugere er især steget for de nyere free floating ordninger, hvor bilerne ikke hentes eller afleveres på faste pladser. Ordningen er etableret i 14 af de største byer, mens der er faste pladser i 380 større og mindre tyske byer. 6 Hvis pendleren i det første af eksemplerne på side 4 valgte at sælge bilen og dække sine 7000 km til fritidskørsel med delebiler og bruge kollektiv transport til pendling (eksempel 3) ville han kunne han reducere sit årlige transportbudget fra knap kr. til ca kr.

7 Delebilerne kan altså bidrage til at reducere både energiforbrug, CO2-udledning og transportudgifter uden at sætte mobiliteten over styr. Forudsætningen er dog, at meste af den daglige transport kan klares med kollektiv tra k eller cykel. Derfor er det nok ikke tilfældigt, at delebilerne først dukkede op i Schweiz, der har et tæt jernbanenet - og at de derfra især har bredt sig til storbyerne i Europa og USA. dem til tjenestekørsel. En alternativ mulighed er, at offentlige og private virksomheder (som det er tilfældet mange steder i udlandet) indgår i almindelige delebilordninger, hvor de især benytter bilerne i dagtimerne, mens private brugere hovedsageligt har behov dem i weekenden og om aftenen. Leasing i stedet for ejerskab. Delebiler i den tyske by Tonndorf. (Foto: Schlosskarschering Teilauto Tonndorf e.v.) Men delebilordninger behøver ikke at være forbeholdt de store byer. De 4 biler på billedet herover fra den lille tyske by Tonndorf med 657 indbyggere er starten på en delebilordning, der foreløbig har 47 medlemmer. Erfaringer fra de hidtidige delebilordninger viser, at hver delebil erstatter 4-6 private biler. Delebilordninger kan derfor være med til at modvirke den fortsatte vækst i bilparken, som forudsættes ved planlægning af fremtidige motorveje og faste forbindelser. Connie Hedegaard om delebiler: Vi har nu over syvhundrede millioner biler i verden. Om otte år har vi over en milliard. Vi har brug for en lidt klogere måde at udnytte ressourcerne på, og det kan vi gøre med delebiler. Det handler jo om, at vi ikke allesammen behøver at have en bil stående i garagen. Måske kunne vi gøre det på en lidt fornuftigere måde, så vi sparer på ressourcerne, tilgodeser miljøet og samtidig får nedbragt tra kken i de store byer. Delebiler er en klog løsning, uden at vi skal give afkald på vores mobilitet. (Klimakommisær Connie Hedegaard til DR i forbindelse med delebil-konference på Christiansborg den 13. januar 2012) Andre lignende initiativer: En række initiativer har i de senere år sat fokus på alternativer til de traditionelle måder at bruge privatbilen på. Det gælder gomore.dk, der er en database for organiseret samkørsel mod betaling og minbildinbil.dk, der tilbyder udlejning af private biler på delebilvilkår. Hedensted kommune tog i 2013 initiativ til at tilbyde kommunens borgere at leje nogle af kommunens biler på delebilbasis udenfor arbejdstiden, hvor der ikke var brug 7 Den øgede brug af leasing - ikke blot af rmabiler, men også af biler til privat brug - er et tegn på, at der er mindre interesse for bilejerskab som en attraktion i sig selv - og mere fokus på adgang til den mobilitet, bilen giver. Ved de gængse leasingordninger, hvor der betales en fast månedlig afgift (typisk kr.) vil det sammen med forsikringen give faste udgifter på nogenlunde samme niveau som ved bilejerskab. De vil derfor ikke motivere til afgørende adfærdsændringer m.h.t. transportvalg. Derimod vil leasing med overvejende kilometerafhængig betaling - ligesom ved delebilsordningerne - motivere til at vælge miljømæssigt optimal transport. Denne løsning blev foreslået allerede i VW-fabrikkernes miljøberetning fra 1995 af Ernst Ulrich von Weizsäcker, Wuppertal-Instituttet, der om fremtidens bil forudsagde, at den..sollte vom Hersteller an die Kunden vermietet statt verkauft werden mit eine Abrechnung der gefahrenen Kilometer. So entstünde ein starker Druck auf die Autofahrer, das Auto nur bei wirklichem Bedarf zu benutzen. (20) Bil til pendling eller bil i fritiden? En række svenske fremtidsstudier på transportområdet (21,22,23) har siden slutningen af 1990 erne påvist, at den transportstruktur, der er udviklet i vores del af verden i de sidste 50 år, ikke er bæredygtig i global sammenhæng. Studierne viser, at den samlede nuværende persontransport kan opretholdes i et globalt bæredygtigt scenarie for 2050, men at en betydelig del transporten skal yttes fra vej til skinner. Overskrift og illustration i det svenske Miljöakktuellt 15. maj De viser også, at hvis der gennem planlægningen gøres en aktiv indsats for at reducere den strukturelt påtvungne transport (fx. pendling over lange afstande og lange indkøbsture til nye store megacentre ) vil der blive mere plads end nu til den ønskede transport - først og fremmest i fritiden - og her vil bilen stadig spille en vigtig rolle.

8 En model for bilens rolle i fremtidens VE-baserede transportsystem I det transportsystem, der blev skitseret i OVE/SEK s energivision i 1998, og som i opdateret udgave også indgår i VedvarendeEnergi s nye energivision, lægges der op til det mest energiøkonomiske valg af transportmiddel til de forskellige formål. Det betyder ikke, at der er mindre bevægelsesfrihed og færre valgmuligheder - tværtimod. Langt ere end i dag vil kunne benytte bilen til de opgaver, hvor den er mest hesigtsmæssig. De kan endda vælge den bil, der er bedst til den aktuelle transportopgave. Og de kan vælge kollektiv tra k - eller kombinere individuel og kollektiv tra k - hvor det er mest hensigtsmæssigt. Den afgørende forskel fra det nuværende transportsystem er, at valget kan træffes på grundlag af den faktiske (og synlige) pris pr, kørt kilometer. Og det bør gennem afgiftssystemet sikres, at denne pris også afspejler de reelle samfundsøkonomiske omkostninger ved transporten (incl. energiforbrug, klimakonsekvenser og miljøforurening) Nøgletal for kørsel og energiforbrug: Under halvt så mange biler - men ere valgmuligheder og større bevægelsesfrihed... Der vil stadig være megen individuel transport - også i bil. Men der vil være under halvt så mange personbiler som i dag. (ca mod ca. 2,2 mio. i 2012). Og bilparkens sammensætning vil i langt højere grad end nu afspejle de meget forskellige transportopgaver, bilerne skal løse biler benyttes mest til lokaltra k: Det er små lette elbiler med plads til 2 eller 4 personer. De behøver ikke særlig lang rækkevidde km pr opladning er nok, Tophastigheden (ca. 80 km/t) og accelerationsevnen (og dermed energiforbruget) - er også moderat. De små biler skal primært dække de daglige transportbehov i lokalområdet: Indkøb, kørsel med børn og. transport til og fra toget i forbindelse med pendling, (Fotos: Daimler/Smart og Autolib.) af disse små biler skal bl.a. bruges af husstande i de tyndtbefolkede områder, hvor den kollektive tra k ikke kan dække hele det daglige transportbehov. Men også i byerne kan de bruges af familier, der på grund af arbejdstider eller børnepasning kan have svært vil at få hverdagen til at hænge sammen med kollektiv transport alene. Bilerne svarer til de små lokalbiler, Svend Auken efterlyste i sin vision i 1993 (se side 3). Men i modsætning til dengang er bilindustrien nu faktisk leveringsdygtig. Kravene til lokalbilerne vil sagtens kunne opfyldes af de elbiler, der allerede er på markedet idag. Med et mere differentieret bilvalg behøver man altså ikke at vente på, at at elbilernes rækkevidde og øvrige præstationer kommer til at svare til de krav, man stiller til nutidens universalløsning på alle transportopgaver. Ligesom alle øvrige biler i visionen indgår lokalbilerne i ordninger, hvor der primært afregnes pr. kørt km. Her kommer man ud over et andet af de forhold, der hæmmer elbilernes udbredelse, nemlig den høje anskaffelsespris, bl. a. betinget af de dyre batterier - og usikkerheden omkring batteriernes levetid. Det har allerede ført til nansieringsmodeller, hvor man leaser batterierne og kun køber resten af bilen. I fremtidsvisionen kan man lease hele bilen - og det er udlejeren/forhandleren, der står for den løbende vedligeholdelse og opdatering - herunder batteriskift. Delebiler: Mere valgfrihed med færre biler De resterende af de små lokalbiler indgår sammen med større biler i delebilordninger, der både kan benyttes af dem, der klarer den daglige transport med cykel eller kollektiv tra k - og som supplement til lokalbilen i garagen.. De store biler (taxier og delebiler) omfatter 4-5 personers biler, MPV er, minibusser og varevogne. der dækker en bred vifte af transportopgaver og her er der mulighed for at vælge den bil, der er bedst til opgaven. Delebilerne bruges om aftenen og i weekenderne primært til fritidskørsel - og i dagtimerne kan de bruges af institutioner og af private og offentlige virksomheder. 8

9 Energiforbruget i fremtidens biler Elbiler med batterier I energivisionen fra 1998 var forbruget for de små lokalbiler sat til 0,17 kwh/km.. For ere af de modeller, der nu er på markedet opgives faktisk et lavere forbrug. Her gælder det dog, ligesom for benzin- og dieselbilerne, at det forbrug, der opgives af producenter og forhandlere, er målt på et rullefelt uden brug af en del af det energikrævende udstyr og under et simuleret kørselsforløb, der ikke nødvendigvis svarer til daglig kørsel.det faktiske forbrug kan derfor godt ligge 10-20% højere. For elbiler er der desuden ved vinterkørsel det problem, at man ikke, som ved benzin- og dieselbiler, kan udnytte spildvarmen fra motoren til opvarmning. Energiforbruget kan derfor om vinteren øges med op til 40-50%. For de to første brintbiler, der er på markedet. Honda FCX Clarity og Hyundai Tucson, angives (24), at de kan køre henholdsvis 59 og 49 miles pr. kg brint. Det svarer til forbrug på henholdsvis 1,06 og 1,28 kg brint pr. 100 km. Forbrug for to brintbiler ifølge oplysninger til US Department of Energy (DOE) (24) 1 kg brint har et energiindhold på 33,3 kwh, men som det fremgår af guren herunder bruges der næsten lige så meget energi til elektrolyse og komprimering af brinten. Med visionens forudsætninger om bilernes brug - og deres størrelse, tophastighed og rækkevidde - må 0,15 kwh/km dog skønnes at være et realistisk fremtidigt forbrug. For de større biler vil ere teknologiske løsninger være relevante. Der kan være tale om større elbiler med øget batterikapactet og længere rækkevidde, biler med brint og brændselsceller eller plug-in-hybrider med brændselsceller til opladning af batteriet. For de rene elbiler med batterilagring regnes her med et elforbrug (fra nettet) på 0,25 kwh/km. Hyundai ix35 med brint og brændselsceller (Foto:BC) Brintbiler og plug-in-hybrider For brintbilerne er det ikke relevant alene at se på forbruget af det brint, der fyldes på tanken. Energiforbruget ved produktionen af brinten skal også regnes med. I visionens transportsystem, der er baseret på 100 % vedvarende energi vil brinten primært komme fra elektrolyse med el fra vindmøller eller andre vedvarende energianlæg. I 1998 var brintteknologien endnu på udviklingsstadiet og prognoserne for den samlede effektivitet usikker. For de store delebiler, der i overvejende grad forventedes at køre på brint blev der i visionen dengang benyttet et ret konservativt skøn og regnet med et gennemsnitligt niveau på 0,39 kwh/km. I dag, hvor der er ere drifterfaringer med brint kan der opstilles lidt mere sikre prognoser. 9 Kilde: Brint til transport i Danmark frem mod 2050 (25) Kombineres gurens data for energiforbruget fra kilde til tank på kwh/kg med DOE s tal, skal der bruges henholdsvis 0,68 og 0,82 kwh vindmøllestrøm pr. km for de to brintbiler. Tucson svarer til den ix35, der markedsføres i Danmark af Hyundai. Her opgiver fabrikken et forbrug på ca.1 kg brint pr.100 km (0,65 kw vindmøllestrøm pr. km) Det ser altså ud til, at de bedste brintbiler med dagens teknologi (og de nævnte forbehold overfor testmetoden) har et forbrug (kilde-til hjul) der ligger på 0,6-0,7 kwh pr. km. Der er forventninger om, at der i løbet af de næste 20 år vil kunne opnås en væsentlig reduktion, dels ved udvikling af elektrolyseteknologien, dels ved forbedring af brændselscellerne i bilerne. Den ovenfor nævnte reference (25) vurderer, at forbruget i 2035 vil være reduceret fra ca. 0,5 til 0,3 kwh/km. Da det anvendte tal for 2011 ligger under dem, der kan beregnes ud fra DOE s målinger må prognosen for 2035 nok også vurderes at være til den optimistiske side. Det er dog nødvendigt, at forbruget for brintbiler (incl. nettab) kommer ned omkring dette niveau, hvis de skal kunne konkurrere med elbiler og plug-in hybrider. For de store delebiler, hvor der må regnes med et (forløbig ukendt) mix af alle tre teknologier, er der derfor regnet et niveau på 0,275 kwh/km - der er gennemsnittet for 0,25 for rene elbiler og 0,30 for brintbilerne.

10 Tidsramme for en omstilling I OVE/SEK s energivision fra 1998 var scenarierne for omstilling til vedvarende energi rettet mod Her var der altså godt 30 år til en gradvis og uproblematisk udfasning af køretøjer, baseret på fossile brændstoffer. Nu - mere end 15 år efter - kan 2030 ikke længere bruges som et aktuelt mål. Men da den kommercielle introduktion af elbiler er længere fremme end i 1998 må en omstilling til 100% VE-baseret landevejstransport inden 2035 eller 2040 stadig anses for en realistisk mulighed. En væsentlig barriere for introduktion af de nye elbaserede teknologier er el-bilernes høje pris. Det har derfor været nødvendigt at fritage dem for afgift, foreløbig gennem politiske aftaler over en 3-årige periode. Men kortsigtede løsninger af den art må erstattes af en plan, der omfatter en gradvis aftrapning af afgiftsfritagelsen i takt med det forventede prisfald for bilerne. I en dansk strategiplan for indførelse af brintbiler (26) skitseres, hvorledes en sådan aftrapning kunne ske Det foreslås heri, at afgiftsfritagelsen afvikles i takt med antallet af solgte biler, fx så afgiften stiger med 1% for hver solgte biler indtil man med biler (fx i 2025) har fuld afgift. Koblingen til antallet af køretøjer gør, at det mulige provenutab for staten er begrænset. Tilsvarende planer for elbiler og hybridbiler ville kunne skabe stabile kommercielle rammer for en hurtig og omfattende indførelse af de nye elbaserede teknologier. For de større elbiler, plug-in-hybrider og brintbiler vil brug som delebiler med et højt årligt kilometertal ( km eller mere) give mulighed for hurtig afskrivning af investeringen i bilerne og stimulere en hurtig markedsintroduktion. En faktor, der kan støtte en hurtig omstilling er reduktion af antallet af biler. De , der her er regnet med, svarer stort set til antallet af biler i år før den første oliekrise Det er under halvdelen af den nuværende bilpark og under en trediedel af det antal biler, der kalkuleres med i business-as usual-prognoser for Kilde: Strategiplan fra Brint og Brændselscelle Partnerskabet (26) I VE s vision er det samlede persontransportarbejde i 2040 på samme niveau som i 2000, men en stor del af den daglige pendling er overtaget af tog og bus og mange af de korte bilture er erstattet med cykler og elcykler. REFERENCER: 1) NYT fra Danmarks Statistik, nr. 131, 21. marts 2014: Motorkøretøjsparken Priser og forbrug. 2) Benny Christensen: Fremtidens transport. Motor-Journalen nr. 8, 1973, s ) Kaj Jørgensen: Energi, tra k og miljø - en sammenhængende teknologivurdering, TeknologiNævnet ) Tra kkens pris - Mobilitet, vækst, problemer og løsninger. TeknologiNævnet maj ) Scenarier for biltra kken , Transportrådet marts (Transportrådet blev nedlagt i Rådets publikationer kan dog stadig downloades fra 6) Tra kårbogen, Forlaget Frydenlund 1996, ISBN ) kbogen.dk 8) Benzin i blodet. Kvalitativ del, Faglig rapport fra DMU nr. 191, ) Benzin i blodet. Kvantitativ del, Faglig rapport fra DMU, nr. 200, ) Bilismens fremtid, TeknologiNævnets rapporter 1993/3 11) Reduktion af CO2-udslip gennem diffferentierede bilafgifter. Faglig rapport fra DMU, nr.198, ) Interview med Svend Auken, TeknologiDebat 4/1993, s.4-5.teknologinævnet, juni ) Miljøvurdering Finanslovforslaget for 2000, Finansministeriet, August ) Discrepancies between type-approval and real-world fuel consumption and CO2-values. Working Paper The International Council of Clean Transportation. April Mind the Gap! Why of cial car fuel economy gures don t match up to reality. Transport&Enviroment (T&E) March ) Personer pr. bil. Notat, december 2009, Vejdirektoratet 16) Annual Climate Outlook 2013, s. 111 og 112. Concito september ) Bilafgifterne mindsker ikke CO2-udledningen Susanne Krawack, Concito. Analyse i Berlingske Politiko 6/ ) Oplysninger (juli 2014) på hjemmesiden 19) Innovative Mobility Carsharing Outlook- Summer Transportation Sustainability Research Center, Berkeley University. 20) Der Umweltbericht von Volkswagen. Wolfsburg November 1995, s ) Peter Steen et al.: Färder i framtiden. Transport i ett bärkraftigt samhälle. KfB-Rapport 1997:7 22) Jonas Åkerman & Mattias Höjer: How much transport can the climate stand? Energy Policy 34 (2006) s ) Jonas Åkerman: Färder i framtiden - Hållbare transporter 2050? Foredragspræsentation i Lund 29, marts ) US Department of Energy, 18 juli ) Brint til transport i Danmark frem mod Baggrundsrapport. Brint og Brændselscelle Partnerskabet December ) Strategi for forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering Brint og Brændselscelle Partnerskabet

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens biler kører på el Konference: Fossil frie Thy Den 28. februar 2013

Fremtidens biler kører på el Konference: Fossil frie Thy Den 28. februar 2013 Fremtidens biler kører på el Konference: Fossil frie Thy Den 28. februar 2013 Lærke Flader, Branchechef Dagsorden Kort intro om DEA Fra en fossil fri produktion til et fossilt frit Thy Kan elbiler være

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave UDVIDET SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Boliger Bønder Biler = De tre store fokuspunkter i CO2 problematikken. Biler udleder 6.600.000 tons

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hydrogen for transport

Hydrogen for transport Hydrogen for transport April 2011, Jacob Krogsgaard, Managing director, H2 Logic A/S H2 98 D LPG About H2 Logic A/S Established 2003 35 employees + 4 PhD students Annual growth & accumulated positive profit

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532

Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Kathrine Fjendbo Jørgensen, kjoe0193@regionh.dk, 24823732 Ole Kveiborg olek@cowi.dk, 26655532 Indhold Baggrund og status KFJ Erfaringer fra første kontakt med kommunen KFJ Resultater og erfaringer på tværs

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility - Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering Jens R. Andersen, Green Mobility Bilens TCO (Total Cost of Ownership) 2010-2018 Hvad betyder det for os? Vi skal bruge mindre brændstof Vi skal

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen

Elbiler i Byen. Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Elbiler i Byen Byens Netværk 21.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Hvad betyder det for infrastrukturen, når vi får flere elbiler i København? Hvordan kommer det til at ændre vores by? Hvad

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende:

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende: Kommentarer til Energistyrelsens Alternative Drivmiddel model version 3.0 Hellerup den 10. november 2014 Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse BILEN SOM KULTURFÆNOMEN Mette Jensen seniorforsker, mag.scient.soc., Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 1 Indledning Dette paper bygger på den ene del af forskningsprojektet ALTRANS

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Bilag 8c til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 7. februar 2012 Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Hvad Bilag 8c til Dagsorden er til møde en i Klima- og Energipolitisk

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere