Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Regeringens handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip. Regeringens handlingsplan"

Transkript

1 Begrænsning af transportsektorens CO 2 -udslip Regeringens handlingsplan

2 2 Indhold FORORD INDLEDNING Effektivisering af transportsektoren Indikatorer for udviklingen i effektivisering af transporten Handlingsplanens forudsætninger Indhold EFFEKTIVISERING AF ENERGIFORBRUGET Øget energieffektivisering af køretøjer Oplysning om nye bilers brændstofforbrug Energirigtig køreteknik Indsats for overholdelse af gældende hastighedsgrænser Arbejdsgruppe om skatte- og afgiftspolitiske virkemidler til fremme af energieffektive biler Sammenfatning EFFEKTIVISERING AF TRANSPORTEN Bedre sammenhæng mellem transportformerne Forbedring af den kollektive trafik Bedre kapacitetsudnyttelse i personbiltrafikken Udbredelse af delebilsordninger Fremme af cykeltrafikken Fremme af miljøvenlig godstransport Virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og miljø samt transportplaner Sammenfatning EFFEKTIVISERING AF ENERGIFORBRUGETS CO 2 -UDSLIP Hybridbiler Batteridrevne elbiler Elbiler med brændselsceller Sammenfatning BEGRÆNSNING AF VÆKSTEN I TRANSPORTEFTERSPØRGSLEN Variable kørselsafgifter Oplysningskampagner til ændring af adfærd Begrænsning af transportefterspørgslen: Forsøgsprojekter Sammenfatning CO 2 -INDSATS PÅ LANGT SIGT Basisfremskrivning af udviklingen frem til Indsatsområder på langt sigt Initiativer, der understøtter og fremmer den teknologiske udvikling Forbedret fysisk planlægning Ændring af trafikale vaner Sammenfatning INDIKATORER TIL OVERVÅGNING AF UDVIKLINGEN Indikatorer for transportsektorens CO 2 -udslip Generelle baggrundsindikatorer... 77

3 7.3 Strategiske indikatorer Sammenfatning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 4 Forord Gode transportmuligheder er en central forudsætning for videreudviklingen af et moderne samfund, men transport er også forbundet med samfundsmæssige udfordringer og problemer. Miljøudfordringerne skal mødes med bl.a. teknologiske forbedringer, bedre kapacitetsudnyttelse og ændringer af transportadfærden. Regeringen er indstillet på at tage en lang række virkemidler i anvendelse for at sikre, at også transportsektoren yder sit rimelige og realistiske bidrag til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser på klimaområdet. Handlingsplanen er en opfølgning på finanslovsaftalen for 2000 og på Trafikministeriets rapport fra marts 2000 Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip - Muligheder og virkemidler (Virkemiddelkataloget). Regeringens CO2-handlingsplan skal endvidere ses i sammenhæng med Klimastrategi 2012 fra marts 2000, hvor Danmarks samlede klimamål blev fremlagt. Det er således mit håb, at initiativerne i denne handlingsplan sikrer, at den stadige stigning i transportsektorens CO2-udslip bringes til ophør. Jacob Buksti Trafikminister April 2001

5 5 1. Indledning Gode transportmuligheder er en central forudsætning for videreudviklingen af et moderne samfund. Et effektivt transportsystem sikrer bl.a. muligheder for handel, mobilitet og friere valg af arbejdsplads. Men transport er også forbundet med samfundsmæssige udfordringer og problemer. Effektiv transport kræver store investeringer for samfundet, og der er betydelige miljøomkostninger forbundet med trafikken. Miljøudfordringerne skal mødes med bl.a. teknologiske forbedringer, bedre kapacitetsudnyttelse og ændringer af transportadfærden. Det er en af de væsentlige trafikpolitiske opgaver at håndtere transportsektorens miljø- og sundhedsomkostninger, idet der tages hensyn til sektorens bidrag til samfundsøkonomien og omkostningerne ved de mulige miljøløsninger. Transportsektorens CO2-udslip er siden 1990 steget jævnt og støt i nogenlunde samme takt som trafikken og den økonomiske vækst. Det har således ikke været muligt at afkoble udviklingen i transportsektorens CO2-udslip fra udviklingen i den økonomiske vækst. Det er regeringens mål, at kurven for CO2-udslippet i transportsektoren i 2005 skal stabiliseres på år 2003-niveau. Frem mod år 2010 er det regeringens mål, at udviklingen i CO2-udslippet skal reduceres med 7 pct. i forhold til basisfremskrivningen. Dette vil medføre, at kurven for CO2- udslippet vil knække, således at den stadige stigning i CO2-udslippet bringes til ophør. På langt sigt det vil sige frem mod år 2030 er det regeringens hensigt, at transportsektorens CO2-udslip skal begrænses med 25 pct. i forhold til Dette er et ambitiøst pejlemærke, der forudsætter en afkobling mellem udviklingen i den økonomiske vækst og udviklingen i transportsektorens CO2-udslip. Regeringen er indstillet på at tage en lang række virkemidler i anvendelse for at sikre, at også transportsektoren yder sit rimelige og realistiske bidrag til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser på klimaområdet. I denne handlingsplan fremlægges en lang række initiativer og indsatsområder, der forventes at begrænse transportsektorens CO2-udslip frem mod år Der er endvidere beskrevet en række tiltag, herunder pilotprojekter, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at kvantificere virkningen. Alle tiltagene vil dog være med til at understøtte udviklingen mod en begrænsning af udledningen af CO2. Endvidere rede-

6 6 gøres der for en række hovedindsatsområder for tiden fra 2010 og frem mod 2030, hvis formål er at afkoble udviklingen i den økonomiske vækst fra udviklingen i transportsektorens CO2-udslip. Det første skridt i revurderingen af CO2-målsætningen på transportområdet fra 1990 blev indledt med Trafikministeriets offentliggørelse af Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Debatoplæg, primo CO2-målsætningen fra 1990 indebar, at CO2-udslippet skulle stabiliseres på 1988-niveau inden 2005, hvilket imidlertid viste sig at være et urealistisk mål. Debatoplægget og de mange indlæg, som Trafikministeriet modtog i forbindelse hermed, blev fulgt op af en konference i foråret Debatten viste, at der var bred enighed om, at der var behov for at ændre udviklingen med et stigende CO2-udslip fra transportsektoren. I marts 2000 offentliggjorde Trafikministeriet: Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler også kaldet Virkemiddelkataloget. Heri blev fremlagt en lang række virkemidler og muligheder med tilhørende omkostninger, der knytter sig til begrænsning af transportsektorens CO2-udslip. Den her foreliggende CO2-handlingsplan er en opfølgning på finanslovsaftalen for 2000 og på Trafikministeriets Virkemiddelkatalog. Handlingsplanen omfatter fire strategier for nedbringelse af transportsektorens CO2-udslip både i år 2010 og Desuden fremlægges et sæt af indikatorer til overvågning af udviklingen af indsatsen for begrænsning af CO2-udslippet på transportområdet. Det er regeringens hensigt at følge udviklingen i transportsektorens CO2-udslip nøje med henblik på løbende at kunne vurdere behov og muligheder for kommende initiativer. 1.1 Effektivisering af transportsektoren I en strategi for begrænsning af transportsektorens udslip af CO2 er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de relationer og sammenhænge, der har betydning for det samlede CO2-udslip, jf. figur 1.1, der viser de centrale sammenhænge mellem transportbehov og CO2-udledning. Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip forudsætter således, at der sker en effektivisering af disse relationer.

7 7 Figur 1.1 Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip gennem effektivisering og begrænsning af transportefterspørgslen Regeringens strategi til at begrænse stigningen i CO2-udslippet tager sit udgangspunkt i en effektivisering af transportsektoren på tre områder samt en ændring af efterspørgslen efter transport: 1. Effektivisering af energiforbruget, således at energiforbruget pr. kørt kilometer reduceres. Dette kan primært sikres gennem teknologiske forbedringer af transportmidlerne, gennem udbredelse af effektive transportmidler samt gennem nedsættelse af hastigheden og mere miljøvenlig brug af transportmidlerne. 2. Effektivisering af transporten, således at der udføres mere transport pr. kørt kilometer. Dette kan primært ske gennem større kapacitetsudnyttelse i transportmidlerne samt gennem fremme af transportformer, der giver mulighed for forøgelse af transporten uden tilsvarende forøgelse af den energiforbrugende trafik, f.eks. cykeltrafik eller miljøvenlig godstransport. 3. Effektivisering af energiforbrugets CO2-udslip, således at CO2-udslippet pr. forbrugt energienhed begrænses. Dette kan ske ved anvendelse af energikilder med et lavere kulstofindhold, f.eks. ved anvendelse af brint eller el baseret på vedvarende energikilder i køretøjer eller ved udbredelse af køretøjer baseret på alternative motorteknologier. 4. Begrænsning af væksten i transportefterspørgslen, således at der sker en afkobling mellem udviklingen i den økonomiske vækst og udviklingen i transportens miljøbelastning, hvilket indebærer, at der fortsat kan ske en vækst i økonomien, men uden at der sker en tilsvarende stigning i transportens miljøbelastning. En afkobling fra den økonomiske vækst vil som udgangspunkt kunne ske bl.a. gennem påvirkning af transportomkostningerne.

8 8 Strategierne med tilhørende initiativer og indsatsområder samt de skønnede effekter på CO2-udslippet er sammenfattet i tabel 1.1. Tabel 1.1 Regeringens strategi til begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Strategi Effektivisering af energiforbruget Initiativer og indsatsområder Skønnet virkning Oplysningskampagne om nye bilers 0,5 pct. 1 pct. brændstofforbrug Energirigtig køreteknik 0,5 pct. 1 pct. Indsats for overholdelse af gældende 0,5 pct. ca. 1 hastighedsgrænser pct. Arbejdsgruppe om skatte- og afgiftspolitiske ca. 2 virkemidler til pct. effektivisering af trafikkens energiforbrug Etablering af intermodale anlæg Fremme af den kollektive trafik Pilotprojekt vedr. samkørsel Pilotprojekt vedr. miljørigtige delebiler Fremme af cykeltrafikken 0,5 pct. 0,5 pct. Fremme af miljøvenlig godstransport 0,5 pct. ca. 1 pct. Effektivisering af transporten Effektivisering af energiforbrugets CO 2 -udslip Begrænsning af væksten i transportefterspørgslen Fremme af virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og miljø samt transportplaner Vurdering af behov og muligheder for en tilpasning af afgiftsstrukturen i forbindelse med introduktion af nye teknologier Udvalgsarbejde om beslutningsgrundlag om indførelse af variable kørselsafgifter Oplysningskampagner til ændring af adfærd Begrænsning af efterspørgslen: Forsøgsprojekter I alt ca. 2,5 pct. Note: ca. 0,5 pct. ca. 7 pct. Det skal bemærkes, at nogle af initiativerne er delvist overlappende, mens andre initiativer vil kunne forstærke den samlede effekt. Derfor er vurderingen af den samlede effekt af handlingsplanens initiativer i år 2005 og 2010 forbundet med nogen usikkerhed. Det er regeringens hensigt, at strategierne skal tage udgangspunkt i godt købmandskab, hvilket i denne sammenhæng betyder, at der ikke gennemføres initiativer og indsatsområder, som alene sigter mod reduktion af transportsektorens CO2-udslip, hvis de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet hermed, er højere end omkostningerne forbundet med andre virkemidler, der er til rådighed i klimapolitikken. Endvidere bør en reduktion af CO2 fra transportsektoren ikke føre til en forøgelse af CO2-udslip fra andre sektorer.

9 9 Ved godt købmandskab forstås yderligere, at initiativer og indsatsområder til sikring af en reduktion af transportsektorens CO2-udslip i videst muligt omfang bør have andre positive miljøvirkninger, f.eks. i forhold til reduktion af støj, ligesom en indsats, der skal reducere CO2-udslippet, ikke må føre til andre miljøgener, som f.eks. øget partikeludslip. Regeringens CO2-indsatser på transportområdet ventes med de beskrevne initiativer, indsatsområder og pilotprojekter at reducere transportsektorens CO2-udslip med ca. 2,5 pct. i 2005 og med ca. 7 pct. i 2010 i forhold til basisfremskrivningen. Hermed forventes kurven for CO2-udslippet at knække i Strategien med hensyn til at effektivisere energiforbruget i transportsektoren er den strategi, der ventes at give det største bidrag til reduktion af CO2-udslippet med ca. 5 pct. i Det er initiativer som en oplysningskampagne om bilers brændstofforbrug for at fremme køb af energieffektive biler, en oplysningskampagne om energirigtig køreteknik, så unødige accelerationer og opbremsninger minimeres samt en indsats for overholdelse af gældende hastigheder, som alt i alt ventes at bidrage med en reduktion på ca. 3 pct. Skatte- og afgiftspolitiske virkemidler fokuseret på trafik med mindre energiforbrug vil skulle bidrage til reduktionsmålet for 2010 med ca. 2 pct. Denne handlingsplan nævner en række af de virkemidler, som vil være relevante. En omlægning af beskatningen på varebiler, således at energieffektive biler fremmes, en omlægning af registreringsafgiften så den fremmer energieffektive biler mv. er således blandt de mulige elementer i det skatte- og afgiftspolitiske bidrag, som skal give en samlet reduktion på ca. 2 pct. i Det er imidlertid nødvendigt, at en sådan CO2-begrundet omlægning af skatter og afgifter foretages på den samfundsøkonomisk og skatteteknisk mest hensigtsmæssige måde og under forudsætning af provenuneutralitet. Derfor vil regeringen nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere og komme med forslag til den rette sammensætning af en bred vifte af skatte- og afgiftsmæssige instrumenter for at opnå et bidrag på ca. 2 pct. Arbejdsgruppen skal inddrage konklusionerne fra Virkemiddelkataloget og denne handlingsplan for begrænsning af transportsektorens CO2-udslip, konklusionerne fra regeringens arbejdsgruppe om omlægning af registreringsafgiften samt arbejdet i Europakommissionens arbejdsgruppe om skatte og afgiftsinstrumenter til fremme af energieffektive køretøjer. Arbejdet vil også inddrage resultaterne af de løbende forhandlinger om internationale skatter og afgifter på luftfart, søfart og landtransport. Arbejdsgruppen skal på baggrund af eksisterende vurderinger og konklusioner udarbejde oplæg til egentlige anbefalinger om af-

10 10 giftsændringer, som tilsammen skal give en reduktion af transportsektorens CO2-udslip på ca. 2 pct. i Endelig vil arbejdsgruppen følge indikatorerne til overvågning af udviklingen for dermed at kunne vurdere behovet for regulering på baggrund af resultaterne af de fire strategier. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i oktober Afrapporteringen fra arbejdsgruppen indgår som et element i opfølgningen på denne handlingsplan. En effektivsering af transporten ventes at reducere CO2-udslippet med ca. 2 pct. i Det er initiativer som fremme af cykeltrafikken, fremme af miljøvenlig godstransport samt fremme af virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og miljø mv., der ventes at bidrage med denne reduktion. De mange pilotprojekter mv., der igangsættes for at øge viden på transportområdet, men hvor det endnu er for tidligt at skønne på virkningen på transportsektorens CO2-udslip, vil alle være med til at understøtte udviklingen med hensyn til begrænsning i CO2-udslippet. En effektivisering af energiforbrugets CO2-udslip og en begrænsning af væksten i transportefterspørgslen er vigtige strategier især på langt sigt, hvor målet om en begrænsning af transportsektorens CO2-udslip forudsætter en afkobling af sammenhængen mellem udviklingen i den økonomiske vækst og udviklingen i transportsektorens CO2-udslip. Tiltagene, der er beskrevet i handlingsplanen, består af initiativer, af pilotprojekter samt af indsatsområder. Initiativerne til reduktion af transportsektorens CO2-udslip består bl.a. af oplysningskampagner rettet mod såvel privatpersoner som virksomheder, fremme af cykeltrafikken, øget fokus på miljørigtig godstransport samt fremme af virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og miljø samt transportplaner i virksomheder. Den anden gruppe af initiativer i handlingsplanen indeholder en række pilotprojekter på transportområdet, hvor der er behov for mere viden, før der træffes eventuelle beslutninger. Det er især muligheder og problemer i de enkelte projekter, der undersøges. Endelig vil pilotprojekterne give en indikation af mulige adfærdsvirkninger ved de enkelte initiativer. Der skønnes således ikke over pilotprojekternes virkning på transportsektorens CO2-udslip. Det skyldes, at resultaterne ikke kendes, før projekterne er gennemført. De fleste af pilotprojekterne er sat i gang i 2000 eller igangsættes i den nærmeste fremtid. Indsatsområderne omfatter strukturelle tiltag, hvor der bl.a. nedsættes en arbejdsgruppe om skatte- og afgiftspolitiske tiltag, der kan fremme

11 11 den miljørigtige side i transportsektoren. De strukturelle tiltag virker ind på den samlede efterspørgsel efter transport og har dermed en mere langsigtet effekt på transportsektorens CO2-udslip. Frem mod år 2030, er det et ambitiøst pejlemærke at reducere CO2-udslippet fra transportsektoren med 25 pct. i forhold til Der er redegjort for en række områder, hvor hovedindsatsen vurderes at skulle lægges. Fælles for indsatsområderne på langt sigt er, at virkemidlerne har til formål at afkoble udviklingen i den økonomiske vækst fra udviklingen i transportsektorens CO2-udslip. Der ventes primært at skulle sættes ind på tre områder: Initiativer der understøtter og fremmer den teknologiske udvikling, initiativer der styrker henholdsvis den fysiske planlægning og transportsystemer samt initiativer der ændrer de trafikale vaner. Pejlemærket frem mod 2030 er som nævnt meget ambitiøst og forudsætter en styrket international indsats, hvor transportsektoren ikke betragtes som en isoleret sektor. 1.2 Indikatorer for udviklingen i effektivisering af transporten I forbindelse med denne handlingsplan er det regeringens beslutning, at centrale indikatorer for udviklingen på transportområdet løbende skal overvåges. Det bliver herved lettere at vurdere, om de forskellige politiske tiltag har den forventede effekt, og om de opstillede mål indfries. Det er hensigten at udarbejde en status hvert år samt en redegørelse hvert andet eller tredje år. Datagrundlaget for indikatorkapitlet er offentliggjort som et selvstændigt baggrundsnotat. Initiativet til at opstille indikatorer til overvågning af udviklingen inden for transportsektorens CO2-udslip er en fortsættelse og udvidelse af allerede eksisterende dataindsamling. Det vil blive brugt i den løbende overvågning og opfølgning på transportsektorens CO2-udslip. Ved hjælp af de opstillede indikatorer bliver det muligt at illustrere de basale udfordringer i arbejdet med at begrænse transportsektorens CO2-udslip. Det bliver også muligt at overvåge de områder, særligt inden for køretøjers energieffektivitet og prisen på kollektiv versus privat persontransport, hvor der forventes en positiv effekt. Endelig kan indikatorerne vise, hvor der er potentiale for effektivisering af transporten. 1.3 Handlingsplanens forudsætninger Transportsektorens muligheder for at bidrage til begrænsning af CO2- udslippet afhænger bl.a. af den økonomiske vækst og af den takt, hvor-

12 12 med trafikken vil stige i de kommende år. Vejdirektoratet har på baggrund af den hidtidige udvikling i person- og godstrafikken foretaget en fremskrivning af vejtrafikken frem til Fremskrivningen peger på, at væksten vil fortsætte. Med de valgte forudsætninger skønnes det, at der i perioden fra 1997 til 2016 vil være en vækst i vejtrafikken på godt 25 pct. I perioden 2000 til 2010 forventes væksten at ligge på ca. 13 pct. Vejtrafikken udfører en stor og forventeligt stigende andel af det samlede gods- som persontransportarbejde (henholdsvis 75 pct. og 92 pct.). Da den væsentligste del af det samlede gods- og persontransportarbejde allerede i dag bliver transporteret på vej, bliver forventningen til udviklingen i vejtrafikken afgørende for transportsektorens energiforbrug og dermed CO2-udslip. Til brug for arbejdet med at analysere virkningen af de igangsatte initiativer og indsatsområder til begrænsning af CO2-udslippet fra transportsektoren, er der i forbindelse med Virkemiddelkataloget foretaget en basisfremskrivning, det vil sige en fremskrivning af, hvordan udviklingen vil være, når de allerede kendte og vedtagne initiativer af betydning for udviklingen indregnes.

13 13 Boks 1.1 Vurdering af Investeringsaftalen fra 24. januar 2001 s samlede CO2-effekt I Vejdirektoratets basisfremskrivning af CO 2 -udslippet, som ligger til grund for Virkemiddelkataloget og denne handlingsplan, forventes transportsektorens samlede udledning af CO 2 i 2010 at være ca. 13,1 mio. ton. Foreløbige beregninger af CO 2 -udslippet fra de planlagte vejprojekter indeholdt i investeringsaftalen fra den 24. januar 2001 antyder, at transportsektorens samlede CO 2 -udslip i 2010 vil blive forøget en lille smule. Ved vurdering af den samlede CO 2 -effekt af investeringsaftalen skal det erindres, at den vejudbygning, som er sket i den historiske periode, implicit indgår i Vejdirektoratets fremskrivning af trafikken. Der indgår således implicit i fremskrivningerne, at der også i fremtiden vil ske en udbygning af vejinfrastrukturen. Vurderingen af den samlede effekt skal tillige ses i lyset af den hidtidige udvikling, som primært har været baseret på nybygning af vejinfrastuktur. Flere af de projekter, der indgår i investeringsaftalen tager i modsætning til den historiske periode udgangspunkt i udbygning eller tilpasning af eksisterende vejkapacitet. En del af de nye investeringer er således rettet mod reetablering af transportkvalitet og fremkommelighed på strækninger, hvor der allerede i dag er køproblemer, og hvor trafikken forventes at vokse i årene fremover. Reduktion af kødannelse og en mere glidende trafik vil isoleret set bidrage til at reducere transportsektorens CO 2 -udslip. På baggrund af analysen af de enkelte anlæg og udbygningers karakter samt de metodemæssige overvejelser vedrørende dels beregning af udslip i forbindelse med kødannelser og køkørsel og dels fremskrivning af vejtrafikken vurderer Trafikministeriet, at de projekter der indgår i investeringsaftalen fra januar 2001 kun vil ændre transportsektorens samlede CO 2 -udslip marginalt. Trafikministeriet har derfor valgt at tage udgangspunkt i basisfremskrivningen fra Virkemiddelkataloget i denne handlingsplan, hvilket betyder, at investeringsaftalen fra den 24. januar 2001 ikke er inkluderet i basisfremskrivningen. Som det fremgår af figur 1.2, forventes CO2-udslippet i 2010 at ligge godt 30 pct. over niveauet i 1988 og pct. over niveauet i I år 2005 forventes CO2-udslippet at ligge 26 pct. over niveauet i Fra forventes stigningen i CO2-udslippet at blive mindre. Denne udvikling, som vil blive forstærket gennem perioden, skyldes først og fremmest to forhold. For det første er der i forbindelse med Pinsepakken vedtaget stigninger i brændstofafgiften, som forventes at reducere væksten i transportefterspørgslen. For det andet forventes den aftale, som EU-Kommissionen har indgået med bilindustrien, om forbedring af nye bilers energieffektivitet til at udlede gennemsnitligt 140 g CO2 pr. km at bidrage væsentligt til forbedring af energieffektiviteten. Endvidere forventes omlægning af vægtafgiften til en grøn ejerafgift også at bidrage til begrænsning af energiforbruget. De initiativer, som allerede er taget, forventes således at få en betydelig effekt.

14 14 Figur 1.2 Fremskrivning af CO2-udvikling, indeks 1988= CO2-udvikling uden initiativer CO2-udvikling med allerede vedtagne initiativer (basisfremskrivning) CO2-udvikling med initiativer fra Handlingsplanen Note: I basisfremskrivningen indgår afgiftsstigninger på brændstof fra Pinsepakken, EU s aftale med bilindustrien (CO2-udledning på 140 g/km) samt omlægning af vægtafgiften til en grøn ejerafgift. Det understreges, at en fremskrivning af udviklingen er forbundet med betydelig usikkerhed, idet en ændring af de valgte forudsætninger kan få stor betydning. Især har udviklingen i den økonomiske vækst en afgørende indflydelse på udviklingen. Ligeledes vil udviklingen i brændstofpriserne have en virkning på bl.a. antallet af kørte kilometre i personbil, hvor stigende brændstofpriser, alt andet lige, vil medføre en begrænsning i antallet af kørte kilometre med personbil. Som følge af den forventede forbedring af personbilers energieffektivitet vil der i de kommende år skabes et væsentligt bedre grundlag for at begrænse transportsektorens CO2-udslip. Denne forbedring vil slå igennem i perioden , og den vil i sig selv give et væsentligt bidrag til at begrænse CO2-udslippet fra transportsektoren frem til De internationale og strukturelle initiativer, der er gennemført, udgør således afsættet for den forstærkede indsats i denne handlingsplan. Initiativerne i handlingsplanen ventes at give en reduktion i transportsektorens CO2-udslip på ca. 7 pct. i 2010 sammenlignet med udviklingen med allerede vedtagne initiativer, jf. den grønne kurve i forhold til den sorte kurve i figur 1.2. Regeringen vil med det nye indikatorsæt løbende følge udviklingen på transportområdet med henblik på at overvåge, om de iværksatte initiativer i denne handlingsplan får de tilsigtede virkninger.

15 Indhold CO2-handlingsplanen består af syv kapitler. Kapitel 2-5 indeholder en redegørelse af regeringens initiativer og indsatsområder til begrænsning af transportsektorens CO2-udslip frem mod år Kapitel 6 indeholder en redegørelse for det langsigtede pejlemærke om at afkoble udviklingen i den økonomiske vækst fra transportsektorens CO2-udslip samt af indsatsområder til reduktion af CO2-udslippet frem mod år Kapitel 7 indeholder en beskrivelse af indikatorer til overvågning af CO2-udslippet. I de næste fire kapitler vil der blive redegjort for regeringens samlede initiativer og indsatsområder til begrænsning af transportsektorens CO2-udslip. Initiativerne og indsatsområderne er opdelt i fire strategier, der vil blive beskrevet hver for sig i kapitel 2-5. Alle initiativerne og indsatsområderne sigter på at begrænse transportsektorens CO2-udslip, men nogle af strategierne har en større effekt og et hurtigere gennemslag end andre. De første tre strategier sigter på initiativer til effektivisering af transportsektoren. Den fjerde sigter på en begrænsning af væksten i transportefterspørgslen.

16 16 2. Effektivisering af energiforbruget Effektivisering af energiforbruget betyder, at energiforbruget pr. kørt kilometer reduceres. Dette kan primært sikres gennem teknologiske forbedringer af transportmidlerne, gennem udbredelse af energieffektive transportmidler, gennem nedsættelse af hastigheden og derved ved overholdelse af den gældende hastighedsgrænse samt ved mere miljøvenlig brug af transportmidlerne. I dette kapitel redegøres der for regeringens strategi til effektivisering af energiforbruget, der omfatter allerede vedtagne og netop vedtagne initiativer samt indsatsområder. Følgende initiativer og indsatsområder indgår: oplysningskampagne om nye bilers brændstofforbrug, fremme af energirigtig køreteknik, indsats for overholdelse af gældende hastighedsgrænser, arbejdsgruppe om skatte- og afgiftspolitiske virkemidler, disse initiativer skønnes samlet at begrænse transportsektorens CO2- udslip i 2005 med ca. 1,5 pct. og med ca. 5 pct. i 2010 i forhold til basisfremskrivningen. 2.1 Øget energieffektivisering af køretøjer Forbedring af personbilers energieffektivitet spiller en central rolle i en strategi til begrænsning af transportsektorens CO2-udslip. For det første fordi personbilerne står for godt 50 pct. af det samlede CO2-udslip i transportsektoren. For det andet står personbilerne for en stor del af de senere års stigning i CO2-udslippet i transportsektoren (knap 70 pct. i 1999). Og for det tredje har der siden midten af 1980 erne og frem til midten af 1990 erne været en ringe stigning i personbilers energieffektivitet. I 1995 fremlagde Europakommissionen i en meddelelse en strategi til reduktion af personbilers CO2-udslip. Målsætningen i strategien er, at energieffektiviteten for personbiler skal forbedres svarende til, at CO2- udslippet for nye biler reduceres til i gennemsnit 120 g/km i år 2005 eller senest i Dette niveau for CO2-udslippet svarer til, at benzinbiler skal køre 20 km pr. liter, og dieselbiler skal køre ca. 22 km pr. liter.

17 17 Dette skal sammenlignes med, at benzinbiler solgt i Danmark i perioden januar til oktober 2000 kørte 13,7 km/l, og dieselbiler kørte 18,0 km/l. Boks 2.1 Ældre bilers emissioner Trafikministeriet har fået udarbejdet en analyse af fordelingen af udslippet af miljøskadelige stoffer fra personbilerne i Danmark. Analysen viser, at ca. 50 pct. af de regulerede emissioner (CO, HC, NO x og partikler) stammer fra den del af bilparken, der er ældre end 1988, mens de samme biler kun bidrager med ca. 25 pct. af CO 2 -udledningen. Det er således bestanden af biler fra midt i 1980 erne, der har størst betydning for udslippet af de regulerede emissioner, dels fordi disse årgange er store, dels fordi den enkelte bil fra denne periode har et ret højt forureningsniveau. For brændstofforbruget og dermed CO 2 -udledningen er det de nyeste biler, der har størst betydning på grund af store årgange og en høj årlig kørsel. Analysen vil indgå som grundlag for en eventuel revurdering af den nuværende afgiftsstruktur i forbindelse med overvejelser om incitamenter til udskiftning af ældre miljøbelastende personbiler Kilde: Trafikministeriet Europakommissionens aftale med bilindustrien vil frem mod 2010 skulle nedbringe udledningen af CO2 fra personbiler til 140 g/km, men der mangler dog stadig 20 g/km for at nå Kommissionens målsætning fra 1995 om en CO2-udledning fra personbiler på 120 g/km. Derfor har Kommissionen nedsat en arbejdsgruppe (Expert Group on Fiscal Framework Measures to reduce CO2 Emissions from Passenger Cars), der skal udarbejde en ramme for skattemæssige virkemidler til reduktion af CO2-udslippet fra personbiler. Det er hensigten, at denne arbejdsgruppe skal etablere et sæt fælles retningslinier for medlemslandene for anvendelse af skattemæssige incitamenter til nedbringelse af personbilers gennemsnitlige CO2-udslip. De fælles retningslinier skal etableres som en form for idékatalog - et Community Reference Tax System (CRTS) - hvor fokus vil være på registreringsafgifter, ejerafgifter og særlige incitamenter til at fremme miljøvenlige køretøjer. Andre elementer som firmabilbeskatning, skrotpræmier, brændstofafgifter o.l. vil ligeledes kunne indgå som en del af konklusionerne. Systemet vil blive etableret som et tilbud til medlemslandene og vil i første omgang ikke være af bindende karakter.

18 18 Boks 2.2 EU s strategi fra 1995 Opfyldelsen af EU s målsætning skal ske ved indgåelse af frivillige aftaler med bilindustrien med henblik på at opnå en forbedring af energieffektiviteten. Der er indgået aftaler med den europæiske samt med den japanske og koreanske bilindustri. EU s aftale med bilindustrien indebærer, at den europæiske bilindustri i 2008 vil producere biler, der udleder 140 g CO 2 pr. km svarende til et brændstofforbrug på i gennemsnit mindst 17 km/l for benzinbiler og 19 km/l for dieselbiler. Den japanske og koreanske bilindustri har indgået den samme aftale, blot med virkning fra Den resterende reduktion fra 140 g/km til 120 g/km skal opnås ved forbrugerinformation og mærkning med henblik på at øge fokus hos de potentielle bilkøbere på miljørigtige biler samt ved økonomiske virkemidler med henblik på at fremme salget af energieffektive biler. Tabel 2.1 Reduktion af CO 2 -udslip i transportsektoren ved udvikling til 140 og 120 g/km CO 2 -udslip gram pr. km Fra dagens niveau til trans- personbiler port Under forudsætning af, at energieffektiviteten for personbiler i Danmark uden initiativerne på EU-niveau vil være stort set uændret i de kommende år, er det forventningen, at aftalen med bilindustrien vil skabe grundlag for en begrænsning af CO 2 -udslippet fra transportsektoren på ca. 1 pct. i 2005 og ca. 2-4 pct. i 2010 i forhold til udviklingen uden disse forbedringer, jf. tabel 2.1. Begrænsning af CO 2 -udslippet fra sektoren afhænger naturligvis af den takt, hvormed bilparken udskiftes i de kommende år. Aftalen er baseret på et gennemsnit af biler solgt i EU. Det vides således ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt, hvordan den præcise sammensætning af salget af nye biler bliver i Danmark, når aftalen er fuldt gennemført personbiler transport 2 pct. 1 pct. 7 pct. 4 pct. Fra 140 til pct. 1 pct. 8 pct. 4 pct. Total 5 pct. 2pct. 15 pct. 8 pct. Kilde: Trafikministeriet De nye personbiler på markedet monteres med stadigt mere energiforbrugende udstyr, hvilket medfører risiko for, at effekten af den forventede forbedring af energieffektiviteten i de kommende år ikke i fuldt omfang vil medføre en reel begrænsning af energiforbruget på transportområdet. Det kan f.eks. nævnes, at klimaanlæg, som er standard i langt de fleste større mellemklassebiler, forøger energiforbruget med pct., når anlægget er i brug. El-bagrude og opvarmede sæder forøger energiforbruget med ca. 2-5 pct., når de er tændt. EU s opgørelse af bilers brændstofforbrug er uden energiforbrugende udstyr først og fremmest klimaanlæg men er derimod målt efter en

19 19 standardiseret metode sammensat af en blanding af bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel. Færdselsstyrelsen har rettet henvendelse til Europakommissionen for at få ændret målemetoden til også at omfatte det energiforbrugende udstyr, idet en medtagning af dette udstyr vil give et mere reelt billede af en bils brændstofforbrug. Regeringen vil i EU s ministerråd sammen med de øvrige EU-regeringer og gennem Europakommissionen arbejde på: at der skal være en effektiv overvågning af udviklingen, at der sigtes mod en løbende stramning af kravene til energieffektiviteten, at målemetoden til opgørelse af en bils brændstofforbrug ændres til også at omfatte energiforbrugende udstyr, at udarbejde en fælles ramme for skattemæssige virkemidler til reduktion af CO2-udslippet fra personbiler. 2.2 Oplysning om nye bilers brændstofforbrug Dansk energimærkning af nye personbiler For at sikre et effektivt gennemslag af EU s aftale med bilindustrien i den danske bilpark har regeringen på baggrund af et EU-direktiv i april 2000 indført en mærkningsordning af alle nye biler. Energimærkningen skal gøre forbrugerne opmærksomme på de nye bilers brændstofforbrug og dermed gøre energiforbruget mere synligt for forbrugerne i forbindelse med valg mellem energieffektive biler og energislugende biler. I den grafiske præsentation af nye personbilers brændstofforbrug er der brugt energipile, som også kendes fra hårde hvidevarer. I figur 2.1 er vist den grafiske præsentation af energimærkningen af personbiler. Erfaringer fra energiområdet, herunder fra salg af hårde hvidevarer, peger på, at der blandt forbrugerne er en interesse for at købe produkter med lavt energiforbrug, og at energimærkningen bidrager til at gøre dette valg lettere. Salgstal for 20 pct. af markedet for hårde hvidevarer viser, at andelen af solgte køle- og fryseskabe i A-C-kategorien - det vil sige energieffektive hvidevarer - er steget fra 57 pct. i 1994 til 91 pct. i Disse erfaringer kan dog ikke overføres direkte til transportsektoren, da forbrugerne allerede i dag har et relativt godt kendskab til bilers energiforbrug.

20 Oplysningskampagne Virkningen af energimærkningen af nye personbiler kan forøges, hvis den ledsages af en mere bredt anlagt kampagne. Derfor har regeringen besluttet at iværksætte en oplysningskampagne over 2 år om bilers brændstofforbrug. Kampagnen retter sig mod private forbrugere. Figur 2.1 Dansk energimærkning af personbiler Kilde: Færdselsstyrelsen Kampagnen skal tage sit udgangspunkt i de krav, som fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om energimærkning mv. af nye personbiler. Det er målet at udbrede kendskabet til energimærket hos borgerne samt at påvirke holdningen til personbilers brændstofforbrug og dermed til CO2-udslippet.

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler

Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Fax 33 92 38 94 Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip Muligheder og virkemidler Begrænsning af transportsektorens CO

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat

Trafikudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat for konkrete CO 2- initiativer under grøn transportvision DK 16. marts 2011 3 Statusnotat Transportaftalen af

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt J.nr. 2008-518-0032 Dato: 11. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008 Europaudvalget 2008 2898 - miljø Bilag 1 Offentligt KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N OT AT T IL FOLKE TI NGETS M I LJØPOLI TI SKE U DV AL G 22. september 2008 J.nr. Ref. STKJE Side 1/8 Rådsmøde (Miljø)

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Klimavenlig transport vejen derhen

Klimavenlig transport vejen derhen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere