Staten viser vejen som bygherre

Transkript

1 Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center Nr. 2 Sept Staten viser vejen som bygherre Lad evalueringen begynde! side 5 Rullende planlægning frem for én stor plan side 10 Arkitektur og økonomi hånd i hånd side 12 Opgør med suboptimering i byggeriet side 14 Nu evalueres fremtidens beton side 16 Lad kunden blive ledetråden side 18 Regeringen har spillet ud med sin nye byggepolitik, der indeholder krav om brug af nøgletal og benchmarks i det statslige byggeri. I denne artikel forklarer økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen idéerne bag den nye politik. Jeg har netop præsenteret branchen for endnu en række initiativer på det byggepolitiske område initiativer, som denne gang retter sig mod staten som bygherre og efterspørger af branchens produkter. Det skete 14. august med regeringens offentliggørelse af sit nye byggepolitiske udspil i rapporten Staten som bygherre effektivisering og vækst i byggeriet. Jeg har med glæde noteret mig den stærke opbakning, som byggeriets centrale organisationer allerede har givet udtryk for. Hvis målet skal nås, er det nemlig en absolut nødvendighed, at branchen selv spiller med og spiller ind. Kun ved at være kvalitetsbevidste og ved at dokumentere kvalitetsniveau har branchen mulighed for at få en førende position, når vi sammenligner med andre lande. Tidligere er der gennemført en vifte af initiativer på byggeområdet. De samlede bestræbelser skal selvfølgelig ses i lyset af det budskab, som både regeringen og branchen selv har berørt mange gange udviklingen i produktiviteten i dansk byggeri er ikke tilfredsstillende. Rapporten viser således, at dansk byggeri har oplevet en faldende produktivitetsudvikling i 1990 erne på 0,5 pct. pr. år. Det er afgørende, at udviklingen skubbes i en positiv retning. Og det skal en række initiativer fra staten som bygherre medvirke til. Jeg kan nævne krav som øget brug af nye udbuds- og samarbejdsformer, udarbejdelse af nyt aftaledokument om partnering (AB- Partnering), fælles krav til IT-anvendelsen i byggeriet, krav om nøgletal og benchmarks Fortsættes på side 3

2 Både nødvendigt og gavnligt at evaluere Formanden for Byggeriets Evaluerings Center vil de dårlige præstationer i byggeriet til livs med evaluering. Da vi dannede Byggeriets Evaluerings Center for mere end halvandet år siden, forekom begreberne evaluering og benchmarking noget abstrakte. Mange havde nok lidt svært ved at forestille sig, hvad et nøgletalssystem ville indeholde, og hvad det kunne komme til at betyde for byggesektoren. Nu ved årsmødet 2003 er vi på banen. Nøgletalssystemet er efter hårdt arbejde fra mange menneskers side blevet en særdeles håndfast realitet. En lang række praktiske problemer er blevet analyseret, og analyserne er bogstavelig talt kilo-tunge. Spørgeskemaer og database toner frem. Alle de praktiske vanskeligheder er ikke nødvendigvis endeligt overvundet, men vi er i gang. Det er også blevet lidt nemmere at begynde at fabulere over, hvordan byggeriet vil fungere, når nøgletalssystemet bliver udbredt. Rapporter, spørgeformularer og databaser er jo kun de ydre, overfladiske tegn på, at vi har fået et system. Udfyldte skemaer og stakkevis af tal fra evalueringscentret er selvfølgelig resultater i sig selv, men det er ikke det, der rykker. Det er måden, vi bruger tallene på, der gør forskellen! Alle de tal, der produceres af evalueringscentret, har kun ét formål, nemlig at skabe grundlaget for en sundere og mere præcis konkurrence i sektoren sundere, fordi den kommer til at handle om de ting, der betyder noget og præcis, fordi den baseres på måling af faktisk opnåede resultater. Vi vil ganske enkelt de dårlige præstationer til livs! Hvor mange gange har vi ikke ærgret os, når byggesager gik skævt når tidsfrister, tilbud eller budgetter blev sprængt når kvaliteten var utilfredsstillende, eller der blev set stort på arbejdsmiljøet eller når kunden bare sad tilbage med en generelt dårlig oplevelse af såvel proces som produkt. Selv om man ikke selv er involveret i sådanne sager, er det ikke nok bare at pege fingre! Det er både dit og mit problem, og vi må for såvel vores egen som hele branchens skyld forholde os aktivt til, hvordan vi bliver bedre. Nøglen til løsning af opgaven hedder evaluering. Når vi systematisk måler på de faktisk opnåede resultater, skabes der klarhed om problemets størrelse, og de involverede virksomheder får adgang til hele det datagrundlag, der skal bruges for at iværksætte handling. Måske vil det ligefrem blive en forudsætning for at kunne deltage i større byggeopgaver, at man lader sine projekter evaluere og er parat til at lade bygherren eller samarbejdspartnerne se sin karakterbog? Det er en af de muligheder for brug af nøgletalssystemet, som sektoren nu må begynde at forholde sig til som en reelt forekommende mulighed. Det vil give en mere reel tilbudsproces. Det vil dreje konkurrencen over mod det, konkurrence bør gælde, nemlig at give vores kunde et bedre produkt. Det vil være med til at forebygge byggeskader og sjusk, for det vil synliggøre dem, der sjusker. Der er utrolig mange andre muligheder, men de forudsætter alle, at vi måler systematisk, konsekvent og generelt. Hvis det kun er de bedste og mest professionelle organisationer, der deltager, mens andre undslår sig, så mister systemet sin værdi. Derfor er jeg specielt glad for, at regeringen nu stiller krav om, at alle statslige byggesager bør evalueres. Den praksis bør udvides til alle former for offentligt byggeri, ligesom det bør være en selvfølge, at alle professionelle private bygherrer gør det samme. Der er jo ingen argumenter imod vel? Lars Holten Petersen Bestyrelsesformand Byggeriets Evaluerings Center Kolofon Nyt fra Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27 B, plan København K Telefon: Telefax: info@byggeevaluering.dk Fotos Hvor intet andet er angivet: Jørgen Witved Redaktion Curt Liliegreen Per B. Jensen Redaktionel tilrettelæggelse Jøp, Ove & Myrthu A/S Grafisk tilrettelæggelse Esben Bregninge Design Tryk Holbæk Eksprestrykkeri Oplag ISSN:

3 Staten viser vejen som bygherre (fortsat fra forsiden) De 9 initiativer i byggepolitikken Målsætning Mere byggeri for pengene Højere produktivitet Bedre kvalitet Øget brug af nye udbudsog samarbejdsformer Krav om systematisk vurdering af anvendelse af offentlige-private partnerskaber i byggeriet Udarbejdelse af et centralt aftaledokument (AB-Partnering) til brug ved partneringprojekter Krav om systematisk vurdering af anvendelse af partnering og/eller incitamentsaftaler i udbud af byggeri De statslige bygherrer og arkitektur Etablering af nye moduler om industrialisering af byggeriet på arkitektskolerne Integrering af arkitektonisk kvalitet i partneringudbud Fælles krav til IT-anvendelse i byggeriet Fælles retningslinier for statslige bygherrers IT-krav Digital byggesagsbehandling Fælles krav om nøgletal og benchmarks Krav til leverandørerne om nøgletal for tidligere byggearbejder med henblik på udvælgelsesdokumentation Krav om nøgletal for det aktuelle byggeri med henblik på benchmarking af det pågældende byggeri Foto: Peter Schlüter og initiativer vedrørende bygherrer og arkitektur. Det vil for alvor gøre det muligt at identificere og udvælge de bedste samarbejdspartnere. De virksomheder, der ikke kan eller ikke vil kvalitetsudvikle sig, vil klare sig dårligere i konkurrencen. Gennemskueligheden betyder nemlig, at bygherren får mulighed for at vælge de virksomheder fra, som ikke står mål med bygherrekravene. Det er efter min opfattelse den helt rigtige vej at gå. Jeg ønsker en byggebranche præget af øget og effektiv konkurrence, hvor markedet afspejler en sund balance mellem udbud og efterspørgsel det er til gavn for branchen. Benchmarking har betydning for gennemsigtigheden i markedet. De krav om nøgletal og benchmarks, der ligger i politikudspillet, betyder, at bygherren får et godt redskab til at udvælge de bedste leverandører, og virksomhederne får et ekstra incitament til at fokusere på deres performance. Der åbnes op for, at der i højere grad konkurreres på kvalitet, og så kommer uprofessionelle aktører til at stå svagere. Udviklingen af et nøgletalssystem for de statslige bygherrer vil ske i nært samarbejde med Byggeriets Evaluerings Center. Og eftersom evalueringscentret er branchens eget initiativ, findes der allerede her en række seriøse medspillere, som lægger hjerteblod og professionalisme i løsningen af de forskellige arbejdsopgaver. Som jeg ser det, er det den bedste garant for et driftsikkert resultat. Men også de øvrige initiativer peger i den rigtige retning. Når vi gør det til et fast krav, at bygherren f.eks. skal vurdere, om byggearbejdet bør udføres som et partneringsamarbejde eller gennem et offentligt-privat partnerskab, er det naturligvis fordi, en række undersøgelser har dokumenteret, at netop anvendelse af nye samarbejdsformer er én af de væsentlige parametre for at vende udviklingen. Derfor vil også arbejdet med at udarbejde et agreed document for partnering, nemlig en AB-Partnering, være til gavn for hele branchen. Hvis der er enighed om hvilke spilleregler, der gælder, når man agerer på markedet, tror jeg, man når langt og får taget børnesygdommene i opløbet. Implementering af digitale processer og en fortsat industrialisering er også centrale indsatsområder i kampen mod den negative produktivitetsudvikling. Det er min opfattelse, at der er et meget stort potentiale i at få digitaliseret papirgangene inden for byggeriet. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen er glad for branchens positive respons. 3

4 Den statslige byggepolitik bør også smitte af på amter og kommuner, mener økonomi- og erhvervsministeren. Regeringens målsætning Det er regeringens målsætning, at produktivitetsvæksten i byggeriet bringes på linie med de førende lande Dette indebærer, at byggeriet skal op på en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på ca. 2 pct. Projektet Den digitale skurvogn, som branchen selv har initieret, er et rigtig godt eksempel på de muligheder, der ligger i at udnytte den teknologiske udvikling i byggeprocessen. Den nye byggepolitik er foreløbig en politik for de statslige bygherrer. Jeg forventer, at en indsats her vil have en afsmittende effekt på hele byggebranchen, og for mig at se er det helt naturligt, at staten som én af de største bygherrer må tage den samme medicin som den øvrige byggebranche. Regeringen agter ikke at lade det blive ved det! Initiativerne i den statslige byggepolitik bør brede sig til offentligt støttet byggeri samt i amter og kommuner. Staten kan selvfølgelig ikke umiddelbart forvente, at amter og kommuner gennemfører helt den samme politik. Men vi taler jo om en bedre udnyttelse af skatteydernes penge. Den statslige byggepolitik udmøntes allerede i 2004, og i 2005 evaluerer vi erfaringerne. Af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Byggeriets Evaluerings Center godkendt som forskningsinstitution Også i år 2003 er Byggeriets Evaluerings Center blevet godkendt som forskningsinstitution. Dermed er gaver til centret fradragsberettiget for giveren ifølge ligningslovens 8H. Det er Danmarks Forskningsråd under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som har godkendt Byggeriets Evaluerings Centers Fond som forskningsinstitution i kalenderåret 2003, da centret driver forskningspræget arbejde. Godkendelse som forskningsinstitution skal fornyes hvert år, og evalueringscentret vil også at søge om godkendelse i Årsrapport fra Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center har aflagt sin første årsrapport, som er sammensat af påtegninger, ledelsesberetning samt årsregnskab. Rapporten gennemgår, at centrets aktiviteter er 100 pct. privat finansierede. Der blev i 2002 opnået driftstilskud på kr. fra fonde og organisationer, samt grundkapitalindskud på kr. Det understreger centrets brede opbakning i byggeerhvervet. Byggeriets Evaluerings Center fik i 2002 et resultat på kr. Centrets egenkapital kunne ved periodens udgang opgøres til kr. Årsrapporten kan læses i sin helhed på centrets hjemmeside 4

5 Lad evalueringen begynde! Byggeriets Evaluerings Center er nu klar med et nøgletalssystem for evaluering af byggeriet i Danmark. Systemet præsenteres i to udgaver: En grundpakke til basisevaluering og et komplet system til totalevaluering af byggeprojekter. Byggeriets nøgletalssystem, som blev præsenteret i skitseform ved årsmødet i oktober 2002, er nu færdigudviklet. Evalueringscentret er ved at lægge sidste hånd på spørgeskemaer og vejledninger. Arbejdet med opbygningen af den database, der skal rumme indrapporteringerne, er i fuld gang. Det færdige system foreligger beskrevet i en række tekniske rapporter, der lægges frem for offentligheden i forbindelse med årsmødet den 23. september Udviklet i dialog med brugerne Systemet har flere forskellige kunder og brugere. Bygherren er én type kunde, virksomheden en anden. Ud over disse forventes mange andre parter at være interesserede i talmaterialet, herunder regeringen, der har lanceret evaluering som en del af sin byggepolitik, og som nu kan følge, hvordan det rent faktisk går i byggesektoren. Byggeriets Evaluerings Center har igennem hele processen med opstillingen af nøgletalssystemet lagt vægt på dialog med brugerne. Det har gjort indtryk, at bygherrerne byggeriets kunder har efterlyst helt simple ting. En sådan simpel ting er f.eks. sammenlignelige kvadratmeterpriser på byggeri. Derfor er der lagt vægt på, at systemet kan levere dette. Et andet forhold, som bygherrer har fremhævet, har været mangler ved en aflevering. Mange har undret sig over, at man næsten aldrig ser en mangelfri aflevering. Antallet af fejl og mangler på afleveringstidspunktet og omfanget af foranstaltninger til afhjælpning af disse i året efter afleveringen er derfor medtaget i systemet som kvalitetsparametre. Et naturligt krav fra brugerne er også, at de nødvendige tal skal kunne fremskaffes i praksis uden for meget bøvl i virksomhederne. Opfyldelsen af sådanne jordnære krav fordrer ikke et superavanceret og videnskabeligt system, men dialog mellem udviklere og brugere. Derfor har centret været i kontakt med bygherrer såvel som producenter og diskuteret hver enkelt faktor med dem. Karakterbog til virksomhederne Et af de vigtigste formål med et nøgletalssystem i byggeriet er at give bygherren et værktøj, han kan bruge, når han skal udvælge de bedste leverandører, f.eks. i forbindelse med en prækvalifikation. Systemet samler nøgletal for alle de projekter, som den pågældende leverandør har fået evalueret, og de danner tilsammen en karakterbog, der afslører virksomhedens professionalisme. En sådan karakterbog kaldes i evaluerings-regi for en track record. Det er op til virksomheden selv, om den vil fremlægge sin karakterbog offentligt. Statslige bygherrer må forventes at forlange at se karakterbogen i forbindelse med prækvalifikation til opgaver. Brugen af track records vil nuancere konkurrencen fra kun at handle om hvem, der kan tilbyde den laveste pris, til et bredere fokus på kompetencer såsom kvalitet, overholdelse af frister, arbejdsmiljø og så videre. Hvis nøgletalssystemet skal fungere som karakterbog for den enkelte virksomhed, så må systemet tage sit udgangspunkt allerede på entrepriseplan. Hvis man for eksempel gennemfører et byggeri i fagentreprise, så kan man ikke bedømme murermesteren på, at tømrerfirmaet har leveret et dårligt stykke arbejde. Det vil være at rette bager for smed. Hver virksomhed må bedømmes på det arbejde, den selv har ansvaret for. Når man skal Nøgletalsystemet afslører, hvem der sjusker, og hvem der gør et ordentligt stykke arbejde i byggeriet, siger Curt Liliegreen, adm. direktør i Byggeriets Evaluerings Center. Nøgletalssystemet bliver et væsentligt værktøj for bygherren, når han skal vælge leverandør. 5

6 For at undgå fejl og snyd, bliver de tal, brugerne lægger i systemet, kontrolleret med stikprøvekontrol. 6 bedømme den enkelte byggevirksomhed, er det naturligt at fokusere på forhold som effektivitet, arbejdsmiljø og kvalitet. Både årsag og virkning skal med Hvis man skal måle kvaliteten af et byggeprojekt, er det ikke nok at registrere, at kvaliteten er dårlig, man må også finde de mulige forklaringer på, at det er blevet sådan. Byggeriets nøgletalssystem er bygget op, så det ud over at måle centrale egenskaber ved byggeprocessen (kaldet måltal) også medtager en lang række af byggeprojektets rammevilkår. Det øger mængden af forhold, der skal registreres, men det gør også systemet til et værktøj, der kan identificere best practice. Idéen med evaluering er, at virksomhederne skal kunne lære af og blive lige så gode som de førende. De forhold i byggeprojektets rammevilkår, der måles, kaldes i systemet for årsagsfaktorer. Det er f.eks. udbudsform, entrepriseform og samarbejdsform. Årsagsfaktorer er forholdsvis lette at registrere, da de ikke kræver statistikindsamling. Der er typisk tale om, at man skal finde en kategori for projektet, f.eks. om en byggesag er en partneringsag eller ej og altså placere det i den rette bås. Evaluering på to niveauer Nøgletalssystemet findes i to udgaver, en simpel og en udvidet. Den simple version kaldes grundpakken. Grundpakken er udformet således, at den kan opfylde statens minimumskrav til evaluering. Samtidig er pakken en slags start-pakke til virksomheder, der ikke har arbejdet med evaluering før, og som kan have svært ved at overskue, hvad der kræves af ressourcer. Pakken er bygget op, så indberetningsbyrden for virksomheden er minimal. Grundpakken indeholder 14 nøgletal. Der skal indberettes 40 forskellige oplysninger til grundpakkens evalueringssystem. Det er typisk oplysninger, der vil være lette at fremskaffe for virksomheden. I de fleste tilfælde er det oplysninger, som byggesagens parter har liggende i forvejen. Indberetningsbyrden, og dermed de administrative omkostninger for virksomheden ved at deltage i grundpakken, kan derfor holdes på et meget beskedent niveau. Byggeriets Evaluerings Center kontrollerer oplysningerne ved stikprøver, og en del af nøgletallene sendes i høring hos byggesagens øvrige parter, hvilket betyder, at der er en indirekte validitetskontrol af de indtastede tal. Grundpakken evaluering for begyndere Grundpakken tilgodeser de offentlige minimumskrav til evaluering. Derudover giver den nogle basale oplysninger om indtjening på det evaluerede projekt. Disse oplysninger er ikke beregnet på bygherren, men er tænkt til intern brug i virksomheden, der herved får et værktøj til at måle sig i forhold til andre, f.eks. konkurrenter, på projektrelaterede indtjeningsfaktorer. Der skal i alt indberettes 40 oplysninger fra byggesagens parter, for at de 14 nøgletal kan udledes. For 23 oplysningers altså over halvdelens vedkommende er der tale om at

7 Hvilke tal består nøgletalssystemets grundpakke af? Grundpakken fokuserer på otte områder af særlig vigtighed: Nøgletal nr. Fokusområde for nøgletallet Antal nøgletal Tid overholdelse af tidsfrister 3 afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsfase udførelsestid Kvalitet fejl og mangler 2 udbedring af fejl og mangler i det første år efter afleveringsforretningen antal mangler indført i afleveringsprotokollen Disse er klassificeret i hovedgrupper efter alvor Arbejdsmiljø 1 ulykkesfrekvens Indtjening 3 dækningsgrad dækningsbidrag pr. arbejdstime dækningsbidrag pr. lønkrone Effektivitet 2 antal arbejdstimer pr. m 2 arbejdskraftproduktivitet, d.v.s. værditilvækst i forhold til arbejdskraftindsatsen Pris 2 ændringer i projektets pris i udførelsesfasen prisniveau i kr. pr. m 2 Kundetilfredshed 1 måling af kundens prioriteringer måling af kundens tilfredshed på enkelte områder Bedømmelserne sammenvægtes i én karakter Arkitektur Endnu ikke operationel *) I alt 14 Et nøgletal dækker over en lang række komplicerede beregninger med forskellige vægtninger osv. *) Indarbejdelsen af arkitektur afventer, at evalueringscentrets temagruppe om arkitektur og brugerværdi afrapporterer deres analysearbejde. bestemme nogle kategorier, som byggesagen henhører til. Det drejer sig om BBR-oplysninger på byggeriet, om CVR-numre på de deltagende virksomheder samt bestemmelse af forhold som udbudsform og entrepriseform. Oplysninger af denne type er relativt simple at fremskaffe. De såkaldte beregnede tal fremkommer gennem omregninger af de indberettede oplysninger. Herudover indhenter Byggeriets Evaluerings Center selv to typer oplysninger fra eksterne parter, dels om konjunktursituationen fra Danmarks Statistik, dels om unormale vejrforhold fra Danmarks Meteorologiske Institut, som kan have påvirket projektet. Endelig tildeler centret selv sagen et nøgletal. Disse regnestykker belaster ikke virksomhedernes indberetningsbyrde. I forhold til det arbejde, der kræves i en regnskabsfunktion eller ved en certificering, må evalueringssystemet siges at være simpelt. Det skal det imidlertid også være. Evaluering 7

8 er nyt i byggeriet, og derfor bør der startes forsigtigt op. Senere kan systemet udbygges. Folk uden for sektoren vil måske kaste et blik på de 14 nøgletal og sige, at det er der ikke meget musik i sådanne tal må man da have allerede i dag? Sagen er, at der ikke findes noget tilsvarende i dag. Tallene er ikke helt så simple, som de umiddelbart kan se ud. Skal man f.eks. sammenligne kvadratmeterpriser på byggeri, kræver det enighed om, hvordan man vil definere en pris på byggeri, hvilket kvadratmeterbegreb der skal benyttes (der findes forskellige BBR-begreber), hvilket prisniveau tallene skal opgøres i, og endelig hvilket omkostningsindeks man skal benytte, for at alle kvadratmeterpriser kan omregnes til noget, der kan sammenlignes. Er de forhold ikke på plads, så ender man med at sammenligne æbler og pærer. Et andet eksempel på, at tallene dækker over mere, end man umiddelbart ser, er overskridelser af tidsfrister. Tidsfrister kan overskrides som følge af offentlige påbud eller ændringer initieret af bygherren. Den slags forsinkelser kan man ikke bebrejde producenterne, og de må derfor trækkes ud af regnestykket. Man kan her henholde sig til byggeriets grundlov, AB 92, der behandler spørgsmålet indgående. Disse forhold er der naturligvis også taget højde for i systemet. Pakke 2 det komplette evalueringssystem Den udvidede udgave er det komplette evalueringssystem. Det indeholder 28 nøgletal. Der skal indberettes 63 forskellige oplysninger fra byggesagens parter til dette system. Flere af disse kan være ressourcekrævende alt afhængig af, hvordan virksomhedens data er administreret. Informationstyper fra Byggeriets Evaluerings Center: Information om nøgletalsystemet er tilgængeligt for flere målgrupper. Information Spørgeskemaer og vejledning Databasen på evalueringscentrets hjemmeside Notater Byggeriets nøgletalssystem oktober 2002, 63 sider ISBN Indeksregulering af priser og omkostninger Arbejdsnotat nr. 3, juni 2003, 29 sider ISBN Strategi for dataindsamling og resultatopdeling i Byggeriets nøgletalssystem Arbejdsnotat nr. 4, juli 2003, 33 sider ISBN Nomenklatur for begreber og variable i Byggeriets nøgletalssystem Arbejdsnotat nr. 5, august 2003, 14 sider ISBN Byggeriets nøgletalssystem Dokumentation, juli 2003, sider Målgruppe Virksomhedens praktikere, der vil deltage i en evaluering Virksomhedens praktikere Offentligheden Personer med særlig interesse Personer med økonomisk/statistisk uddannelse, videncentre, professionelle bygherreapparater 8

9 Få mere at vide Virksomheder, der har været med i flere evalueringer, og som har tilpasset deres administrative rutiner til denne form for rapportering, vil uden større besvær kunne gå fra grundpakken til det udvidede system. Det kan f.eks. ske, når virksomheden får mod på at anvende nøgletallene som et projektledelsesværktøj, eller hvis virksomhedens resultater er så gode, at man vil anvende dem i markedsføringsøjemed. Det er formentlig især de større virksomheder, der vil have interesse heri. Man starter således med grundpakken, og man kan så efter eget valg bevæge sig ind i det komplette system. Pakke 2 er en udvidelse af grundpakken på alle områder, men her skal kort fremhæves fire konkrete punkter: Pakke 2 inddrager forskelle mellem forventet og realiseret indtjening. Pakke 2 inddrager spørgsmålet om, hvor god man i tilbudsfasen var til at forudsige omkostningsudviklingen mht. materialepriser, lønniveau og timeforbrug. Pakke 2 fokuserer i det hele taget på forskellen mellem forventede og realiserede mængder og priser. Totalfaktorproduktiviteten inddrages i pakke 2, mens grundpakken kun behandler det simplere begreb arbejdskraftproduktivitet. Slutbrugernes tilfredshed med selve byggeproduktet er medtaget, mens man i grundpakken kun ser på kundens tilfredshed med byggeprocessens forløb. Pakke 2 omfatter en udvidelse af nøgletallene på samtlige områder og vil derudover blive suppleret med en række miljøindikatorer. Alt i alt er der 102 faktorer i pakke 2. Det lyder måske voldsomt, men virksomheden skal ikke indberette alle 102 faktorer. Af de 102 skal virksomheden selv indberette 63 oplysninger, og heraf er de 23 som nævnt under Grundpakken kategorier, der er lette at bestemme og som kræver en begrænset indsats. Reelt skal virksomheden altså fremskaffe 40 oplysninger. Indberetningsbyrden vil imidlertid være vidt forskellig fra virksomhed til virksomhed, og vil afhænge af den måde, som virksomheden har opbygget sine økonomirapporteringssystemer med mere på. Det er ikke nødvendigt at studere tykke rapporter, hvis man som virksomhed ønsker at deltage i en evaluering. Man skal blot læse de relevante spørgeskemaer med tilhørende vejledninger. Spørgsmål og uddybning kan klares med en telefonopringning til evalueringscentret. Når evalueringen er gennemført, modtager virksomheden sine tal i papirform sammen med et bruger-id og et kodeord. Hermed er der adgang til databasen for Byggeriets nøgletalssystem, og virksomheden kan sammenligne sine egne tal med andre evalueringssager. Databasen vil være brugervenlig i sin form, og der kræves ikke særlige kundskaber for at kunne navigere rundt i den. Hjælp og vejledning vil hele tiden fremgå af skærmbilledet. Selve nøgletalssystemet er beskrevet udførligt i tre rapporter fra evalueringscentret. Rapporterne henvender sig til personer med særlig interesse for evaluering, og for den daglige bruger er det derfor ikke nødvendigt at læse dem. Rapporterne kan hentes på centrets hjemmeside. De kan også rekvireres i centret. For personer med en forskningsmæssig baggrund, og for større virksomheder og embedsmandsapparater med væsentlige ressourcer, er der udarbejdet den såkaldte nøgletalsdokumentation. Det er en fuldstændig gennemgang af alle overvejelserne bag hver af de 102 nøgletalsfaktorer. Materialet er på knap sider. Det skal ikke læses i sammenhæng, men er tænkt som et opslagsværk. Det er produceret som et løsbladssystem, så det kan revideres løbende. Evalueringscentret vil f.eks. udsende rettelsesblade 1-2 gange om året. Dokumentationen kan læses på centrets hjemmeside. Centret sender den også gerne, prisen er i så fald kr. ekskl. moms pr. sæt. Foto: Polfoto Dokumentationen af nøgletalsystemet er omfattende, og det sider store værk er da også først og fremmest tænkt som opslagsværk og baggrundsinformation til brugerne. Curt Liliegreen, adm. direktør Byggeriets Evaluerings Center 9

10 Rullende planlægning frem for én stor plan Trimmet byggeri giver et nyt perspektiv på byggeprocessen, og er bl.a. en erkendelse af, at faste planer for store projekter kan være svære at overholde, siger Peter Henningsen, direktør i MT Højgaard a/s. 10 Foto: Jørgen Jørgensen Trimmet byggeri hedder løsningen på byggepladsens kaos og kompleksitet. Og det virker i praksis, siger direktør Peter Henningsen, der er en kender af dansk byggeris kroniske produktivitetsproblem. Erhvervsfolk, embedsmænd og politikere uden for byggeerhvervet er hurtige til at fælde dommen: Udviklingen i dansk byggeri har stået stille i mange år. Folk, der arbejder i eller har godt kendskab til branchen, er nok tilbøjelige til at give dem ret, men har samtidig paraderne oppe, klar til at forsvare sig: Der er gennemført forsøgsbyggeri i stor skala. Et stort antal projekter inden for renovering, byfornyelse, logistik med mere er blevet realiseret de sidste år, men og det må man medgive kritikerne uden at de har haft mærkbar virkning på hverken byggeformer eller produktiviteten i dansk byggeri. Men nu øjnes der lys for enden af tunnelen. Der er nytænkning på vej og et af lysene hedder trimmet byggeri. En af dem, der kender betydningen af dette begreb, fordi han både i teori og praksis har arbejdet med det er direktør Peter Henningsen, MT Højgaard a/s. Han har i en årrække haft ansvaret for udvikling og indførelse af nye produktionssystemer i MT Højgaard. Samtidig har han siddet med i mange af de brancheudvalg, der har beskæftiget sig med nye byggeformer og udvikling af dansk byggeri. Senest i regi af Byggeriets Evaluerings Center, hvor han står i spidsen for temagruppen Byggeproces & Samarbejde og selv indtager formandsposten i den arbejdsgruppe, der har set på trimmet byggeri. Ringene breder sig Peter Henningsen er ikke i tvivl om, at den nye måde at anskue og virkeliggøre byggeprocessen på er banebrydende og vil give byggeriet det løft, mange forgæves har spejdet efter i mange år. Og allerede nu ser han de første resultater: Der er en ganske markant udvikling i gang. Fra enkeltstående byggerier og en håndfuld aktører, der har arbejdet intenst med metoden, breder ringene sig i branchen og uddannelsesinstitutionerne som f.eks. Danmarks Tekniske Universitet, siger Peter Henningsen. Også udlandet har kig på Danmark. Det amerikanske Lean Construction Institute, der forsker og informerer om trimmet byggeris kvaliteter, har kaldt Danmark et af foregangslandene på dette område! Og næste år planlægger den internationale organisation for Lean Construction, IGLC, at holde sin konference i Helsingør, hvor danske virksomheder får lejlighed til at møde internationale eksperter og høre nyt om den seneste udvikling. Hvad er det så, der får såvel internationale eksperter som erfarne danske byggefolk til at spærre øjnene op og fæstne lid til fremtiden? Trimmet byggeri er en ny måde at anskue byggeprocessen på. En ny form for ledelse og styring af byggeprocessen. Peter Henningsen kalder det en procesorienteret produktivitetsfilosofi, der anlægger et helhedssyn på hele byggeriet, lige fra de første tegninger til byggeriet kan afleveres til bygherren. Bemærk, at også projekteringsfasen indgår i processen. Afliv den store plan Byggeri og en byggeplads vil altid være kompleks og kaotisk. Der skal bygges ét produkt for en given bygherre, der er under indflydelse af professionelle smagsdommere. De givne fysiske vilkår er forskellige fra gang til gang, nye materialer dukker hele tiden op, nye installationer for slet ikke at tale om strukturen i byggeriet, hvor den gamle håndværkerkultur fortsat slår igennem. Intet under, at byggeriet aldrig har kunnet matche industriens produktivitetskrav, siger Peter Henningsen. Den typiske måde at reagere på sådan som teoretikerne på ingeniørhøjskolerne anviser er planlægning med stort P. Man skal planlægge sig ud af vanskelighederne ved at nedbryde processen. Opstille nogle faser, nogle forløb i byggeprocessen og så planlægge en rationel udførelse inden for dette forløb helt isoleret fra den øvrige proces. Det går slet ikke. Trimmet byggeri siger: Glem alt om den store plan, men arbejd i stedet med en rullende planlægning, der hele tiden tager udgangspunkt i den aktuelle situation for byggeriet. Planlægningen foregår tredelt: En procesplan omfatter hele byggeriets leverancekæde fra start til slut i en prioriteret rækkefølge. I periodeplanen ser proceslederen og konduktørerne hver uge fem uger frem og endelig i ugeplanen planlægger sjakkene selv det arbejde, der skal udføres. Den, som ved, hvor skoen trykker, skal

11 Medarbejderne på byggepladsen skal involveres og have medbestemmelse. ikke bare involveres, men også bestemme. Når ugens arbejde på byggepladsen skal tilrettelægges, så er det sjakbajsen, der sammen med sine folk koordinerer og træffer afgørelser. Det skaber engagement hos dem, der skal udføre opgaven. Det lyder ikke bare indlysende. Det virker også, siger Peter Henningsen. Forbedrede tidsplaner Vi oplever, at de tidsplaner, vi typisk opererer med, kan forbedres betydeligt, når vi anvender trimmet byggeri i forhold til den traditionelle byggemetode. I tal forbedres pålideligheden af ugeplanlægningen med ca. 50 pct. målt ved de såkaldte ppu-målinger (procent-planlagtudført). Det betyder færre buffere i tidsplanen og dermed kortere byggetid end i det traditionelle byggeri, siger Peter Henningsen. På samme måde forandrer arbejdsmiljøet og ikke mindst antallet af arbejdsulykker sig mærkbart til det bedre, når metoderne for trimmet byggeri anvendes. I den periode, hvor vi i MT Højgaard har kørt massivt med TrimByg, har vi registreret, at antallet af arbejdsulykker faldt fra halvdelen til ca. en tredjedel i Og årsagen er selvfølgelig, at vi med metoden har fået en mere rolig og kontinuerlig proces på byggepladserne til gavn for sikkerheden. Ny rapport fra Arbejdsgruppe Trimmet Udførelse: Jagten på den ideelle byggeproces teorien og metoderne bag Lean Construction Trimmet byggeri er den danske betegnelse for et nyt koncept til at styre, lede og planlægge byggeri. Trimmet byggeri er den danske implementering af det amerikanske Lean Construction, en projektorienteret produktionsfilosofi med rødder i Toyotas bilproduktion. Arbejdsgruppen Trimmet Udførelse arbejder med anvendelsen af metoderne i byggeriets udførelsesfase. Såvel nationalt som internationalt har udviklingen af metoder og værktøjer hidtil hovedsagligt været fokuseret på denne del af byggeriet, hvor udviklingen i Danmark er på forkant. Læs mere om konceptet samt eksempler på best practice i arbejdsgruppens State of the Art rapport. Rapporten kan downloades på evalueringscentrets hjemmeside eller rekvireres i centret. MT Højgaard har reduceret mængden af arbejdsulykker væsentligt med indførelsen af TrimByg. 11

12 Arkitektur og økonomi hånd i hånd Foto: Jakob Dall Byggeriets Evaluerings Center har indledt et samarbejde med Dansk Arkitektur Center om at undersøge den værdi, som arkitektur tilfører byggeri. Sammen arbejder de på at identificere potentielle forskningsområder inden for arkitektonisk merværdi. Byggeriets Evaluerings Center etablerer samarbejde med Dansk Arkitektur Center. De to parter analyserer den værdi, som arkitektonisk arbejde tilfører byggeri. Vesterbro anno 1990: Gammel og slidt graffiti, afskallet maling, ituslåede vinduer og trøstesløshed. Vesterbro anno 2003: Nypudsede mure, nye vinduer, børnefamilier, unge, caféer og spirende liv. Og tilmed de højeste kvadratmeterpriser i Storkøbenhavn inklusiv Nordsjælland. Bag den store omvæltning ligger en massiv arkitektonisk og renoveringsmæssig indsats, som har løftet en hel bydel fra slum og social belastning til at være et af de mest attraktive boligkvarterer i hovedstaden, hvor også velstillede og familier med overskud flytter ind. Arkitektur skaber mere værdi Bydelen Vesterbro er et eksempel på såkaldt arkitektonisk merværdi. Begrebet beskriver generelt den økonomiske og menneskelige værdi, som byggeri får tilført gennem arkitekters arbejde og fornemmelse for, at byggeri er mere end vægge, gulv og loft. Begrebet har 12

13 Bydelen Vesterbro i København er et eksempel på arkitektonisk merværdi. Et område, som gennem de senere år har skiftet ham, så det i dag har de højeste kvadratmeterpriser i Storkøbenhavn. Områdets værdi er dermed vokset mere end antallet af kroner og øre, som gennem massiv byfornyelse er tilført det tidligere så belastede område. Uddrag af kulturminister Brian Mikkelsens tale hos Dansk Arkitektur Center den 28. maj Jeg har i foråret bestilt en undersøgelse hos Dansk Arkitektur Center af arkitekturens værdiskabende egenskaber. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan betale sig med arkitektonisk kvalitet. Undersøgelsen skulle gerne kunne dokumentere dette og anvise veje. For kommende bygherrer skal det synliggøres, at der er god økonomi i at satse på arkitektonisk høj-kvalitetsbyggeri. Langtidsholdbart med varige kvaliteter. Ligeledes vil vi også gerne belyse og anvise samarbejdsformer inden for byggeriet, der sikrer arkitektonisk kvalitet. været kendt i den udenlandske byggebranche længe, men først nu begynder danskere at få øjnene op for det. Vi, der beskæftiger os med byggeri og arkitektur hver dag, ved, at der bestemt er noget om snakken, når det handler om arkitektonisk merværdi i forhold til alle bygninger lige fra fabrikshaller til boliger, siger Kent Martinussen, arkitekt og direktør i Dansk Arkitektur Center (DAC). Sammen med DAC er Byggeriets Evaluerings Center i gang med en analyse af arkitektonisk merværdi i Danmark. Undersøgelsen er bestilt af Kulturminister Brian Mikkelsen, hvis ministerium også har finansieret projektet. Arkitekt Anne Nørgaard i evalueringscentret står for projektet. Vi har sat hinanden stævne, fordi byggeriets parter bestemt har noget at lære af hinanden. Derfor er samarbejde vigtigt, siger Curt Liliegreen, adm. direktør i Byggeriets Evaluerings Center. Undersøgelsen skal identificere, hvordan arkitekter, entreprenører, rådgivende ingeniører og håndværkere kan arbejde tættere sammen, så projekter og bygninger får den arkitektoniske merværdi, som er til fælles gavn. Byggeriets parter har haft for ringe respekt for hinandens færdigheder, så de har udviklet sig til modpoler. Danske arkitekter er blandt de dygtigste i verden til deres arbejde bare se på Sydney. Vores rådgivende ingeniører gør sig bemærket kloden rundt, og entreprenørerne har bygget nogle af verdens mest imponerende infrastrukturanlæg i form af Storebæltsbroen og forbindelsen over Øresund. Men når parterne bliver sat sammen, bliver resultatet ringere end summen af deres kompetencer. Det bør der gøres noget ved, siger Curt Liliegreen. Tid til at måle de bløde værdier Direktøren for DAC, Kent Martinussen, supplerer: Tiden er kommet, hvor det også er muligt at se på de bløde værdier som en vare, og hvor det er muligt at måle varens fremtoning, siger han og fremhæver eksemplet fra Vesterbro. Her har offentlige kroner i form af støtte til byfornyelse ud over at skabe et anderledes sted at leve i høj grand accelereret de private investeringer i området. På blandt andet Vesterbro har vi skabt et avanceret samspil mellem private og offentlige investeringer. Og investeringernes værdi rækker videre end den materielle værdi, som renoveringerne har skabt i form af bedre socialt miljø. Det tiltrækker endnu flere investeringer, siger Kent Martinussen. Evalueringscentret og DACs analyse bliver et pilotprojekt. Undersøgelsen kommer til at virke som udpegning af potentielle forskningsområder. Ud over Vesterbro undersøger parterne enkeltstående bygninger, partnering som en samarbejdsform og værdiledelse. Vi tror, at vores pilotprojekt kan være en del af et selvopgør i byggesektoren om, hvordan processerne i byggeriet kan forbedres, siger Curt Liliegreen. Undersøgelsen ventes offentliggjort i december i år. Tiden er kommet, hvor det også er muligt at se på de bløde værdier som en vare, siger DACs formand Kent Martinussen Kulturminister Brian Mikkelsen er ikke i tvivl om, at arkitektonisk kvalitet kan betale sig. 13

14 Opgør med suboptimering i byggeriet Partnering er i nogen sammenhænge ved at blive et modeord, og en klar definition af begrebet er derfor påkrævet, mener Bent Frank, direktør i Forsvarets Bygningstjeneste. Foto: Jørgen Jørgensen Formanden for arbejdsgruppen om partnering, Bent Frank, ser partnering som en reaktion mod den suboptimerings-filosofi, som i alt for mange år har præget dansk byggeri og været skyld i dets lave produktivitet. Nu er arbejdsgruppen klar med en definition af partnering og iværksætter en analyse, der bl.a. skal sætte fokus på de barrierer, der bremser for samarbejdsmodellens videre udbredelse. De var alle repræsenteret: Bygherrerne, de udførende, rådgiverne, både arkitekterne og ingeniørerne, organisationerne og embedsmændene fra det offentlige, da arbejdsgruppen om partnering for et halvt års tid siden blev nedsat i regi af Byggeriets Evaluerings Center. Interessenter i en branche, der ofte har været præget af konflikt og stridigheder parterne imellem. Ikke desto mindre lykkedes det for arbejdsgruppens 11 personer at blive enige om en brugbar definition af begrebet partnering og meget mere. Blandt andet er der i løbet af det halve år blevet udarbejdet en registrering af 81 partnering-projekter rundt omkring i Danmark, lige som gruppen har præsenteret en model for, hvordan partnering kan indgå i det nøgletalssystem, som er grundlæggende for Byggeriets Evaluerings Centers arbejde. Ikke så ringe endda, konstaterer formanden for arbejdsgruppen, direktør Bent Frank. Og foran os ligger nye opgaver. Bl.a. skal vi bruge analysen til at se på de barrierer, der afholder bygherren og andre til at bruge partnering-systemet i forbindelse med større byggesager, siger Bent Frank, der til daglig er direktør i Forsvarets Bygningstjeneste. Partnering som idé og samarbejdsform blev udviklet i det amerikanske forsvar for 10 år siden. Tankegangen har bredt sig også til det europæiske kontinent og til Danmark. Når den danske byggebranche har været forholdsvis lydhør over for de nye tanker, skyldes det ifølge Bent Frank, at de udgjorde et sundt modspil til den suboptimering, som ifølge ham har præget dansk byggeri i mange år. Byggeriets svøbe Jeg kalder det en svøbe for byggeriet, når man tænker på, hvor mange lag/aktører, der indgår i byggeprocessen. Hvis hvert lag arbejder isoleret i forhold til andre og nogle gange mod hinanden ja, så skal det gå galt. Så bliver dette suboptimeringssyndrom ødelæggende og undergravende for processen. Det er set alt for ofte, og er efter min mening hovedårsagen til, at vi har den lave produktivitet i byggeriet. Men tankegangen om, at vi i en samarbejdsproces skal yde og levere det allerbedste med færrest mulige ressourcer, er heldigvis ved at brede sig igennem de mange lag i systemet. Det er således mit indtryk, at der i branchen er en udbredt forståelse for, at der skal ske noget på dette område. Der skal nye strukturer til. Og der skal samarbejdes på en langt mere konstruktiv måde. Set med Bent Franks øjne er partnering næsten gået hen og blevet et modeord, der anvendes i flæng. Nogle gange velanbragt. I andre tilfælde er der tale om misbrug af ordet. Derfor var der efter min og arbejdsgruppens opfattelse brug for en definition, der fastlagde, hvad der grundlæggende lå i begrebet. Dermed fik vi også et redskab, der gjorde det muligt for gruppen og for andre at tage pulsen på branchen og dens villighed til at anvende nye samarbejdsformer. Ifølge Bent Frank dækker partneringmodellen over en samarbejdsform om et givet projekt, hvori der ved fælles aktiviteter er aftalt en fælles målsætning baseret på fælles økonomiske interesser. Sjælen i partnering Den fælles målsætning er central og i virkeligheden sjælen i partnering-systemet, siger Bent Frank. Men herudover kan man bygge andre elementer ind i systemet, f.eks. åbenhed, fælles måle- og afrapporteringssystemer, etablering af teamkulturer, konfliktløsningsmodeller etc. Hvis vi anvender jeres definition, hvor stor en del af de registrerede byggerier er så udført som partnering-projekter? Blandt de 81 projekter, vi undersøgte, var der 70, som indeholdt systematiske oplysninger om, hvilke elementer der indgik. Det viste sig, at i 83 pct. af tilfældene indgik de grundelementer, som vi har anvendt i vores definition. Det er synes vi ganske flot. I det hele taget er det vores opfattelse, at der i 14

15 Arbejdgruppens rapport om partnering kan hentes på evalueringscentrets hjemmeside. Ny rapport fra Arbejdsgruppe Partnering: Partnering i dansk byggeri status og definitioner Regeringens rapport Staten som bygherre forpligter de statslige bygherrer til at foretage en systematisk vurdering af, hvorvidt det er relevant at udbyde nye projekter som partneringprojekter. Hermed er Arbejdsgruppe Partnerings State of the Art rapport særdeles aktuel. Rapporten indeholder en definition af partnering, herunder tre obligatoriske krav, som i partneringprojekter skal være opfyldt. Rapporten omfatter endvidere en analyse af 70 danske partneringprojekter, som viser, at de tre obligatoriske krav opfyldes i omkring 83 pct. af sagerne. Se analysen og definitionerne i rapporten, der kan downloades på evalueringscentrets hjemmeside eller rekvireres ved direkte henvendelse til centret. dag er en ganske betydelig interesse i branchen for at anvende de nye samarbejdsformer, herunder partnering. Du er selv bygherre og repræsentant for det offentlige og som sådan en stor spiller på markedet. Hvordan ser man her på partnering? Der skal ikke herske tvivl om, at vi også finder det nødvendigt at få vendt udviklingen. Vi er om nogen tvunget til at se på omkostningssiden af vores byggeri, og nye idéer og samarbejdsformer, der kan øge produktiviteten, må afprøves. Vi har imidlertid nogle begrænsninger i forhold til de private bygherrer. Vi kan ikke blot vælge de projekterende eller de udførende efter eget ønske, men skal vælge dem ud fra objektive kriterier. Det betyder, at vi først kan vælge entreprenøren, når der er et tilbudsgrundlag, som entreprenørerne kan konkurrere ud fra. Vi kalder den model sen partnering. Vi vil i år iværksætte vores første mellemstore projekt efter partnering-modellen. Hvordan har byggeriet det i dag? Branchen skal have ros for sin idékraft, sin lyst til innovation. Der er skrevet talrige rapporter om byggeriets manglende produktivitet, og hvad der kunne gøres for at forbedre den. Men det har knebet voldsomt med at få omsat forslagene til praksis. Det er bl.a. evalueringscentrets opgave og indtil videre synes jeg, de har haft en heldig hånd med den opgave. Der er sat mange spændende projekter i gang projekter, som på sigt vil bidrage til at løfte ikke bare produktiviteten, men også erhvervets anseelse. Begge dele er der brug for, hvis byggeriet fortsat skal kunne kalde sig et af de førende erhverv og være i stand til at rekruttere dygtigere medarbejdere nu som i fremtiden. Ikke bare produktiviteten, men også byggeriets anseelse som erhverv skal forbedres. 15

16 Mette Glavind og Bjørn Lykke Jensen afliver myten om, at byggeri er lavteknologi: Vi arbejder f.eks. med discipliner fra nanoteknologien for at opnå større viden om de polymere tilsætningsstoffer, der virker som aktive overfladestoffer på cement. Foto: Jakob Dall Nu evalueres fremtidens beton Byggeriets Evaluerings Center deltager i et innovationskonsortium, der skal tilføre byggebranchen den nødvendige teknologi for at gøre SCC til den mest anvendte betontype i Danmark. Innovationskonsortier skal være med til at styrke regeringens ambition om at bygge motorveje mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Innovationskonsortierne er en videreudvikling af ordningen med centerkontrakter. Foreløbig har Rådet for Teknologi og Innovation godkendt fem konsortier, der spænder lige fra nano- til betonteknologi. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har bevilget 49 mio. kr. og de involverede virksomheder lidt mere, så puljen når op på 110 mio. kr. Byggeriets Evaluerings Center er én af de institutioner, der er kommet med i et af de nye innovationskonsortier. Formålet med arbejdet vil være at evaluere brugen af det, der ofte betegnes som fremtidens beton. Teknologiløft for dansk byggeri Når det gælder brugen af beton verdens vigtigste konstruktionsmateriale er den aktuelle udfordring at opnå større viden om brugen af selvkompakterende beton (Self Compacting Concrete i daglige tale: SCC). Derfor er Byggeriets Evaluerings Center gået med i SCC Konsortiet, der i perioden 1. oktober september 2006 skal undersøge og vurdere, hvordan SCC kan gøres til fremtidens beton i Danmark. Målet er at tilføre den del af byggebranchen, som arbejder med beton, det nødvendige teknologiløft og gøre SCC til det mest anvendte betonmateriale senest i Desuden skal arbejdet bringe den danske cementog betonbranche helt i front inden for viden om materialedesign, produktion og praktisk arbejde med SCC. Danmark er i forvejen et af de førende lande i Europa inden for brugen af beton som byggemateriale. Derfor er vi glade for beslutningen om økonomisk støtte til det nye innovationskonsortium, siger direktør Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center. Vores opgave er som bekendt at måle og dokumentere forskelle i effektivitet og dermed dokumentere de produktivitetsgevinster, der kan ligge i nye teknikker. Meget tyder på, at brugen af SCC kan give både produktivitets- og miljømæssige fordele men der er også rapporteret om visse tekniske problemer ved anvendelsen. Og det skal vi skabe klarhed omkring i løbet af de kommende tre år. Bygger bro til forskningen En vigtig partner i konsortiet er Teknologisk Institut, Byggeri: Vi vil i samarbejde med brancherepræsentanter og universitetsfolk 16

17 SCC Konsortiet SCC Konsortiet, som Byggeriets Evaluerings Center deltager i, har følgende sammensætning: Industri og bygherrer 4K Beton A/S MT Højgaard a/s Aalborg Portland A/S Videometer A/S Betonelement a/s NCC-Råstoffer Dragsholm Beton ApS Emineral a/s Elkem Materials (Norge) Vejdirektoratet Forskningsinstitutioner DTU/IMM BYG DTU Byggeriets Evaluerings Center Udenlandske videncentre Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne (Schweiz) Eidgenössische Materialprüfungs- und Forschungsanstalt (Schweiz) Teknologisk Service Byggeriets Arbejdsmiljøcenter Teknologisk Institut, Beton gøre den nye teknologi operationel. Kort sagt vil vi være med til at bygge bro mellem virksomhedernes praktiske udviklingsarbejde og universitetsverdenens mere teoretiske tilgang til problematikken, siger direktør, civilingeniør, Ph.d. Bjørn Lykke Jensen. Han lægger ikke skjul på, at Teknologisk Institut har været meget aktive for at etablere et innovationskonsortium på netop betonområdet. SCC har i en årrække været brugt i bl.a. Japan og Sverige, mens udviklingen i Danmark kom i gang noget senere. Bedre produktivitet og arbejdsmiljø En af de åbenlyse fordele er, at SCC ikke skal vibreres på plads, fordi den fordeler sig ud i alle hjørner og omslutter armeringerne. Arbejdsmiljømæssigt set er det en fordel at undgå processen med at vibrere, fordi den som bekendt både støjer og indebærer risiko for udvikling af hvide fingre, forklarer SCC Konsortiets projektleder, civilingeniør, Ph.d. Mette Glavind, der er centerchef på Teknologisk Institut, Beton. De delmaterialer, som indgår i SCC-blandingen, er sammensat på en helt anden måde end traditionel beton. Dermed må der også gælde andre retningslinier for, hvordan betonen skal produceres og anvendes på byggepladsen, ligesom egenskaber, styrker og holdbarhed er anderledes. Da SCC overflødiggør hele vibreringsprocessen, kan arbejdet udføres hurtigere, og produktivitetsforbedringen har da også været fremhævet som en betydelig fordel ved det nye materiale. Hidtil har det dog knebet med dokumentationen, så her kommer Byggeriets Evaluerings Center til at spille en vigtig rolle i innovationskonsortiets arbejde, siger Mette Glavind. Hun tilføjer, at styrken ved konsortiet er, at hele kæden er involveret lige fra leverandører af delmaterialer og betonprocenter til entreprenører, bygherrer samt videncentre i Danmark og udlandet. Delprojekter skal afdække særlige problemstillinger et projekt handler f.eks. om materialeudviklingen og anvendelsen af delmaterialer. Dette projekt indebærer højteknologi i form af samspillet mellem de forskellige delmaterialer og nye kemiske tilsætningsstoffer, men også mere praktisk betonede aspekter om, hvordan man arbejder bedst muligt med netop fremtidens beton. Et andet delprojekt koncentrerer sig om produktivitet og arbejdsmiljø, hvor bl.a. Byggeriets Evaluerings Center skal måle og dokumentere SCCs egenskaber ved at sammenligne konkrete byggeprojekter med referencebyggerier, hvor der bruges traditionel beton. Der vil løbende blive formidlet resultater fra innovationskonsortiet, og efter 2006 intensiveres indsatsen yderligere. Det forventes, at resultaterne bl.a. indbygges i anvisninger, specifikationer og normtillæg. Byggeriets Evaluerings Center kommer til at spille en vigtig rolle i dokumentationen af selvkompakterende betons egenskaber og fordele. 17

18 Lad kunden blive ledetråden Partnering kan være en vigtig del af det samarbejde, der kan skabe forudsætninger for en øget værdiopfattelse af et byggeprojekt, siger Anders Kirk Christoffersen, afdelingschef i NIRAS. Foto: Jørgen Jørgensen Værdiskabelse og værdiledelse er en ny måde at anskue byggeprocessen på. Det kan lyde teoretisk, men i virkeligheden er der tale om noget elementært, som også kan bidrage til at forbedre byggeriets produktivitet, siger formanden for arbejdsgruppen om værdiledelse. Hvad nytter det, at der ud af byggeprocessen fremstår et smukt og banebrydende byggeri, hvis produktet ligger milevidt fra det, kunden oprindeligt havde bestilt? Eller: Hvad nytter det, at samarbejdet i produktionsteamet er forløbet harmonisk og perfekt, hvis kunden føler, at han er blevet holdt ude og ikke har haft indflydelse på de beslutninger, der er truffet? Værdiopfattelsen af et givet projekt og vel at mærke kundens værdiopfattelse bliver noget meget centralt i byggeriet. Et sigtekorn, der er godt at holde sig for øje. Hvis vi hele tiden er opmærksomme på, hvad det er kunden ønsker, så bør det ikke gå helt galt, siger civilingeniør Anders Kirk Christoffersen, der til daglig er leder i NIRAS afdeling for bygherrerådgivning. Han har i mange år arbejdet med byggeri, dets organisering og logistik. De senere år har han især været optaget af trimmet byggeri og værdiledelse. Derfor var han også et naturligt valg til formandsposten i Byggeriets Evaluerings Centers arbejdsgruppe, der har diskuteret værdiledelse i byggeriet. Behov for en produktivitetsfilosofi Set med Anders Kirks øjne har dansk byggeri i alt for mange år lidt under fraværet af en egentlig byggefilosofi, der har kunnet anskue produktet og byggeprocessen i et helhedsperspektiv. I andre sektorer og ikke mindst i industrien har man for længst indset betydningen af at værdistyre produktet og kende de arbejdsoperationer og processer, der realiserer det. Værdistyringen og produktionsflowet kom for alvor i fokus på de japanske Toyota-fabrikker. Der er tale om en produktivitetsfilosofi, Lean Production. Netop derfor bliver den særlig interessant for byggeriet, mener Anders Kirk. Værdibegrebet er nemlig en meget vigtig faktor for den produktivitet, som i alt for mange år har været byggeriets smertensbarn. Værdi er det, der kommer ud af alle de ressourcer, der er investeret i et givent byggeri. Uden værdibegrebet er der lidt groft sagt ingen mening i at tale om produktivitet. Derfor bliver det også relevant at undlade at bruge ressourcer, som ikke tilfører byggeriet værdi ja, måske oven i købet trækker i den forkerte retning. Således kan værdibegrebet tilføre vores produktivitetsdiskussion i byggeriet en ny dimension, siger Anders Kirk. Konsensus om værdierne Værdiledelse handler efter hans opfattelse om at skabe en forståelse, en konsensus, mellem de forskellige aktører i byggeprocessen om et fælles værdigrundlag (værdistruktur) for byggeriet. Når det er fundet, har man en slags platform, man kan styre efter i det videre arbejde, mener Anders Kirk. Arbejdet med værdigrundlaget og den værdistruktur, der er en vigtig del heraf, omfatter både produktet og processen (de bløde værdier dem, som man ikke umiddelbart kan sætte tal på). Men at opfatte værdiarbejdet alene som en partneringproces ville efter Anders Kirks opfattelse være forkert. Partnering er en samarbejdsform og omfatter alene processen, man tager ikke produktaspektet med. Og det er man nødt til, hvis man skal inddrage samtlige elementer i værdistrukturen. Men partnering kan være en vigtig del af det samarbejde, der kan skabe forudsætninger for en øget værdiopfattelse af projektet, tilføjer Anders Kirk. Når de forskellige elementer i værdistrukturen har været endevendt og det gøres ved at afholde en række workshops, hvor alle parter er repræsenteret, og hvor man ikke mindst sørger for at få inddraget kundens ønsker så har man etableret en fælles forståelse, en ramme for, hvor man skal bevæge sig hen. Disse workshops er en vigtig forudsætning for den fælles forståelse af værdiopfattelsen og som sådan for hele byggeriets succes. Modellen er i sin tid opfundet af Disney-koncernen, som har anvendt den ved tilblivelsen 18

19 af flere af koncernens filmprojekter. Et workshop-forløb gennemløber tre mentale faser: En visionær, en realistisk og en kritisk fase. Afhængig af projektets omfang og natur vil der typisk skulle afholdes en 3-5 workshops, hvor alle interessenter og kompetencer er repræsenteret. God udvikling Anders Kirk følger nøje temperaturen i dansk byggeri og konstaterer med glæde, at der er skred i opfattelsen af den traditionelle måde at gøre tingene på. Det rykker meget i denne tid. Netværk er opstået, og vi begynder at inspirere hinanden. Det sker over en bred kam hvor også håndværkerne og deres organisationer er med. Og det er særlig vigtigt, for det er i sidste ende dem, der realiserer værdien, nemlig det konkrete byggeri. Men der er fortsat et stor udviklingspotentiale, før branchen har fået de nye modeller ind under huden. Men jeg er mere optimistisk end nogensinde før, siger Anders Kirk Christoffersen. Værdiledelse tager udgangspunkt i kundens behov og kan være en kompliceret sag i forbindelse med byggeprojekter. Ny rapport fra Arbejdsgruppe Værdiledelse: Hvad kan værdiledelse bruges til og hvordan? I værdiledelse er udgangspunktet kundens behov. Hvis et produkt ikke skaber værdi for kunden, kan det ikke sælges. Udgangspunktet for værdiledelsestanken er derfor at identificere kundens værdipræferencer. I byggeri er disse ofte særdeles komplicerede. De dækker såvel det færdige produkt akustik, indeklima, arkitektur, funktionalitet mv. som den proces, der leder hen til afleveringen af bygværket nabogener, arbejdsmiljø, samarbejdsforhold osv. Hvordan identificeres de forskellige værdipræferencer? Og hvordan justerer man produktionsapparatet med respekt for disse? Værdiledelse i byggeprojekter kræver fleksibilitet og en særlig indsats men hvordan? State of the Art rapporten kan downloades på evalueringscentrets hjemmeside eller rekvireres i centret. 19

20 Hvem er vi? Hos Byggeriets Evaluerings Center er vi følgende medarbejdere: Curt Liliegreen Adm. direktør Cand. polit. Curt Liliegreen, 45 år, har beskæftiget sig med byggeri i 24 år senest som afdelingschef hos Danske Entreprenører, inden han i 2002 kom til evalueringscentret. Gennem årene har Curt Liliegreen deltaget i det meste udvalgsarbejde om dansk byggeris erhvervspolitiske udfordringer, bl.a. Projekt Hus. Curt Liliegreens arbejde har primært været koncentreret om alle former for erhvervspolitisk arbejde og erhvervsøkonomisk analyse, suppleret med kommunikationsopgaver, herunder foredrag og skribentvirksomhed. Ebbe Lind Kristensen Civilingeniør Byggeforsker Ebbe Kristensen, 27 år, civilingeniør med speciale i bygge & anlæg og byggeledelse med afgangsprojekt inden for trimmet byggeri. I centret arbejder han med analyse af nye samarbejdsformer, dannelse af leverancesystemer og effektiviseringer af byggearbejdet, samt evalueringscentrets nøgletalsystem. Ebbe Kristensen har været på studieophold hos Lean Construction Institute i USA og i Sydafrika samt været på praktikophold hos Teknologisk Institut og NCC. Kim Helding Larsen Civilingeniør Kim Helding Larsen, 26 år, civilingeniør fra AAU med speciale i bygge & anlæg og byggeledelse. Kim Helding Larsen beskæftiger sig med dokumentation af nøgletalssystemet. Kim Helding Larsen har i sit afgangsprojekt beskæftiget sig med anvendelse af metadata i byggeriet, d.v.s. informationsstrukturering og -håndtering i byggeprocessen. Projektet blev lavet i samarbejde med BYG Data og MT Højgaard. Peter Hesdorf Diplomingeniør Peter Hesdorf, 28 år, diplomingeniør fra BYG.DTU. Peter Hesdorf har i sit afgangsprojekt beskæftiget sig med partnering. Han har i perioder været ansat ved daværende Monberg & Thorsen og senere MT Højgaard i Grønland. Peter Hesdorf beskæftiger sig med dokumentation af nøgletalssystemet og er projektansat. Anne Nørgaard Arkitekt MAA Anne Nørgaard, 30 år, uddannet cand. arch. fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hun er projektansat og skal arbejde med temagruppe 2 Arkitektur og brugerværdi. Anne Nørgaard koordinerer desuden et projekt om arkitektonisk merværdi, som Byggeriets Evaluerings Center og Dansk Arkitektur Center samarbejder om. Hun har tidligere arbejdet for Boje Lundgaard & Lene Tranberg Arkitekter. Lotte Flindt Sekretær Lotte Flindt, 36 år, sekretær. Hun er centrets receptionist og sekretær. Lotte Flindt har erfaring fra bygge- og anlægssektoren og har bl.a. været beskæftiget hos bygherrerådgiver-, entreprenør- og rådgivende ingeniørvirksomheder.