17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni 1889, S Strafarbeidsanstalter (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) Norges Postvæsen (Statistique postale.) 88. Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) 89. Fattigstatistik (Statistique de l'assistance publique.) 90. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'état.) 91. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) 92. Skolestatistik (Statistique de l'instruction publique.) 93. Norges (Statistique du commerce.) 94. Kriminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) 95. Sundhedstilst. og Medicinalforholdene ( Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 96. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret (Rapports consulaires.) Norges Fabrikanlæg (Établissements industriels.) Civil Retspleie (Statistique de la justice civile.) Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) -. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) De offentlige Jernbaner 1888,89. (Rapport sur les chemins de fer publics) Beretninger om Amternes økonomiske Tilstand i Femaaret Bind I-II. (Rapports sur l'état économique des prefectures.) Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.) Norges kommunale Finantser 1884 og (Finances des communes.) Norges Skibsfart (Statistique de la navigation) Folkemængdens Bevægelse, Oversigt (Mouvement de la population. -Aperru général.) Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) 108. Fattigstatisik (Statistique de l'assistance publique.) 109. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'état.) 110. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population) 111. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) Norges kommunale Finantser (Finances des communes.) 113. Distriktsfængsler (Prisons départementales) Skolestatistik (Statistique de l'instruction publique.) Norges Postvæsen (Statistique postale.) Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical) Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) Norges (Statistique du commerce.) Kriminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes) 121. Skolestatistik (Statistique de l'instruction publique.) 122. Civil Retspleie (Statistique de la justice civile.) Norges kommunale Finantser (Finances des communes) Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret (Rapports consulaires.) Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.) Fortsættelse se Omslagets 3die Side. 17-

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK.. Tredie Række No TABELLER VEDKOMMENDE NORGES HANDEL f / I ARRET (Statistique du commerce de la Norréqe pendant l'année 1890) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG& Co

4 DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

5 Indhold. Indledning (med Anhang) Side. I XX Tabeller Alfabetisk Register over samtlige indførte og udførte Varer med Angivelse af deres Løbenummer i Toldtariffen Tabel I. Summarisk Oversigt over den samlede Indførvl og Udførsel 2-2. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer 4 3.,Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer 29 - Kreditoplags-Beholdningerne i hele Riget ved Udgangen af Toldintraderne ved samtlige Toldsteder Værdi af de fra de forskjellige udenrigske Steder indførte Varer Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer Værdi af de til samtlige Toldsteder indførte Varer Værdi af de fra samtlige Toldsteder udførte Varer Indførselsmængderne af samtlige Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 94 I I. Udførselsmængderne af samtlige norske Varer og 'de vigtigste gjenudførte fremmede Varer til de forskjellige udenrigske Steder i Indførselsmængderne af de vigtigere Varer til de forskjellige Toldsteder i8o Udførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige Toldsteder 202

6 Table des matières. Pages. Introduction (avec appendice) I XX Tableaux Table alphabétique des marchandises importées et exportées Tableau no. T. Importations et exportations par groupes de marchandises 2 2. Importation par espèce de marchandises 4 3. Exportation par espèce de marchandises Quantités en entrepôts au 31 décembre o 5. Droits perçus aux différentes douanes norvégiennes 6. Valeurs des, importations par classes de marchandises et par pays de provenance Valeurs des exportations par classes de marchandises et par pays de destination Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes Valeurs des exportations par classes de marchandises et par douanes Importation des marchandises par pays de provenance 94 - II. Exportation des marchandises par pays de destination 15 Ir Importation des marchandises principales par douanes i8o Exportation des marchandises principales par douanes 202

7 Indledning. Den samlede Vægt af de mellem Norge og Udlandet i 1890 omsatte Varer er beregnet til Mill. Kilogram, hvoraf Mill. falder paa Indførselen og Mill. paa Udforselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af Mill. og Udførselen en Værdi af Mill., - af hvilken sidste 6.7 Mill. kommer paa gjenudførte fremmede Produkter. Til Sammenligning med disse Opgaver hidsættes følgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands Hh,ndelsomsætning med Udlandet i hvert af de sidste 10 Aar: Aar. Vægt (Mill. ). Værdi (Mill. ). Indførsel. Udførsel.. Indførsel. Udførsel I o I I I i339.8

8 fl Af disse Tal fremgaar, at Aaret 1890, hvad Mængde angaat, staar noget tilbage for 1889, men over samtlige foregaaende Aar. Værdien er for Indforselens Vedkommende steget betydeligt, medens Udførselen er gaaet lidt tilbage, dog ikke mere end at 1890, bortsect fra 1889, fremdeles viser den største Udforselsværdi, vort Land har havt. Den samlede Omsætningsvaerdi, Indførsel og Udførsel tilsammenta.gne, var 15V2 Mill. større end i 1889 og saaledes den største, som hidtil er bleven beregnet. 1 Forhold til det nærmest forangaaende Aar viser Omsætningens samlede Vægt sig i 1890 at være faldt med 104 Mill. eller med 2.6 Procent, heraf Indførselen med 92 Mill. (5.1 Pct.) og Udførselen med 12 Mill. (0.6 Pct.): Omsætningsværdien viser en Forøgelse af 15.5 Mill. (4.8 Pct.), heraf Indførselen en Fremgang af 17.1 Mill. (9 Pct.) og Udførselen en Tibagegang af 1.6 Mill. (1.2 Pct.). sbalancen, der for Norges Vedkommende, som bekjendt, ikke alene beror paa Vareomsætningen, men for en meget væsentlig Del paa Skibsfartsudbyttet, har, i Henseende til Forholdet mellem de ind- og udførte Værdier, i 1890 stillet sig ugunstigere end i de foregaaende Aar. Medens nemlig Indførselens Værdi i i Gjennemsnit oversteg Udførselen med 39.6 Mill. aarlig, belob Underskudet sig i 1890 til ikke mindre end 77.6 Mill., hvilket Belo]) neppe opveies ved Udbyttet af Skibsfarten. Metalbeholdningen i Norges Bank er i Aarets Lob faldt fra 47.2 til 38.9 Mill. Med Hensyn til enkelte af de vigtigste Indforselsartikier skal man her fremhæve følgende: Af Kornvarer har Importen i de sidste Aar udgjort: HI. til Værdi ) ) I Gjennemsnit for Aarene indførtes HI. til en Værdi af , for Aarene Hl. til Værdi og for Aarene Hl. til Værdi Det 1) 1 de her opførte Tal er af Hensyn til Sammenligningen med de tidligere Aar ikke medtaget Fabrikater af Korn (Tabel 2, Gruppe 3 d), der først fra 1889 af ere henførte under Kornvarer. Paa Grund heraf stemme Tallene ikke ganske med de i Tabel 1 og 2 anførte.

9 III i 1890 indførte Kvantum er saaledes noget storre, end hvad der i et Middelsaar tiltrænges, men dog adskilligt mindre end i 1888 og Værdien er lavere end i 1889, men højere end i de øvrige nærmest foregaaende Aar. Priserne for den vigtigste Kornsort, Rug, har været høiere end i disse Aar, men dog i det hele forholdsvis lave. I Betydning næst efter Kornvarer kommer den store Hovedgruppe af Artikler, der gaar ind under Benævnelsen Manufakturvarer. Indbefatter man herunder foruden Manufakturvarer i snevrere Forstand (Gruppe 9) tillige «Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.» (Gruppe 8), vil man finde, at Indforselen udgjorde : til Værdi Den i 1888 indtraadte meget betydelige Stigning i Kvantumet har fortsat sig i 1889 og 1890, og er der i sidstnævnte Aar bleven indfort niere end nogensinde tidligere, hvad Mængde angaar, medens alligevel Værdien var storre i 1874 ( ). Den gjennemsnitlige Værdi pr. for samtlige Manufakturvarer underet er gaaet ned fra 5.50 i 1874 til 4.94 i 1880 og videre til '3.26 i 1889, men steg i 1890, skjønt ganske ubetydeligt, nemlig til Af Kolonialvarer, soin dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes: til Værdi Indførselen af disse Varer er saaledes i de tre sidste Aar tiltaget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar. Af de enkelte Hovedartikler var Importen i de 5 sidste Aar (angivet i ): Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Beregnes det midlere Forbrug pr. Indbygger, kommer man for disse Artiklers Vedkommende til følgende Resultat (jfr. Anhangstabel G nedenfor):

10 Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak gjennemsnitlig Iv Næstefter Kornvarer, Manufakturvarer og Kolonialvarer folge i Henseende til Importens Værdi to Grupper af Artikler, som almindeligvis hver for sig repræsentere nogenlunde det samme Værdibelob, nemlig Fedevarer og Metdlvarer. Henfører man under de førstnævnte alt, hvad der i Hovedgruppe 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», og under de sidstnævnte alleslags Metaller, saavel raa og halvforarbeidede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 23, vil man finde, at Indførselsværdien for hver Gruppe Aar om andet dreier sig om Mill. I 1890 har Værdien været ca. 13 4/5 Mill. for Fedevarer og lidt over 16 Mill. for Metalvarer. Blandt Fedevarerne er det igjen Smor, Flesk og "god, som spiller den største Rolle. Importen af Smor har siden 1886 aftaget i Mængde og i en længere Aarrække i Værdi. Den udgjorde: til Værdi , hvoraf Margarinsmør. I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udfort betydelige Partier norsk Margarinsmør samt endel almindeligt norsk Smør. Exporten heraf udgjorde i ( ) og i ( ), deraf henholdsvis og almindeligt Smør. Af Flesk og Kjod indførtes i: til Værdi Indførselen af disse Varer er saaledes i 1890 steget ganske betydeligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar.

11 V de senere Aar er imidlertid en Del af de indførte Kvanta, nemlig gjennemsnitlig over 1 1/2 Mill., atter exporteret, hovedsagelig over Trondhjem til Sverige. Af den for 1890 anførte Varemængde udgjorde Indførselen af Flesk til en Værdi af over 5 1/2 Mill. For Metalv ar ernes Vedkommende udgjorde Importværdien i , hvoraf falder paa raa eller halvforarbeidede Metaller og paa Metaller i Arbeide. Blandt de første er igjen beregnet for Rujern, Staal, Stangjern og jernplader, hvoraf Importen udgjorde Ton eller endel mindre end i 1889, men omtrent det samme som i Indførselen af Rujern udgjorde Ton, hvilket er henved dobbelt saa meget som Gjennemsnittet for Tiaaret (9 996 'l'on). Indførselen af Stangjern, der i 1890 udgjorde Ton mod gjennemsnitlig i , er betydeligt lavere end i 1889 ( Ton). Indførselen af Jernplader (9 034 Ton) har været adskilligt større end sædvanligt, men dog noget mindre end i Importen af Brændevin og Spiritus, som i en længere Aarrække har været temmelig indskrænket og i det hele aftagende, naar bortsees fra 1888, er i 1890 steget ikke saa ganske ubetydeligt uden dog at naa op til Indførselen i Samtidig er Exporten ligeledes gaact betydeligt op. Til nærmere Belysning hidsættes følgende Opgave: Aar. Indførsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til Pct. Styrke. Udførsel af Brændevin og Spiritus. Samme omsat til Pct. Styrke. Overskudsindførsel af Pct. Styrke. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter : Den indenlandske Produktion, der fra 1875 til 1879 steg fra til Liter (A, Pct.), er siden, bortseet fra en liden Stigning i 1882, i det hele taget atter gaaet tilbage, om den end i 1889 og 1890 atter viser nogen Forøgelse. Produktionen udgjorde, angivet i Liter à Pct., i , i Liter, i Liter og i Liter. Det indenlandske Forbrug af Brændevin er for det sidste Aar beregnet til ca Liter à Pct. eller 1.56 Liter pr. Indb., hvilket er omtrent det samme som Gjennemsnittet for de nærmest foregaaende 5 Aar.

12 VI Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) indførtes i 1890: til en Værdi af vel 1 4/5 Mill. Indførselstolden af denne Artikel tidgjor ca. 1 2/5 Mill. Det indenlandske Forbrug er beregnet, som følger: Af Stenkul er der i 1890 bleven indført Hl. til en Værdi af Dette er i Henseende til Kvantum omtrent "4/4 Mill. Hl. mindre end i 1889, men forøvrigt mere end nogensinde for. Indkjøbet af Fartoier har i de senere Aar og navnlig i 1889 og 1890 tiltaget betydeligt, saaledes som det fremgaar af følgende Opgave for de sidste 9 Aar: Dampskibe. Sejlskibe. Antal. Reg.-Ton. Værdi (). Antal. -Ton. Værdi ()...--,..., Angaaende det indenlandske Skibsbyggeri henvises til Skibsfartsstatistiken. Fordeler man samtlige Indførselsartikler paa de to store Hovedgrupper: Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsoiemed, bliver Resultatet for de 5 sidste Aar følgende (jfr. de i Anhanget til nærværende Indledning under B givne detaillercde Opgaver). Absolute Tal (Mill. ). Procenter. Aar. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktionsøjemed.. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktionsøiemed m

13 VII Som det i tidligere Aargange af sstatistiken nærmere er paavist, giver Forholdet mellem den Del af Indforselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, et ikke uvigtigt Bidrag til Bedømmelsen af Næringslivets Udvikling, idet et stigende eller synkende Procentforhold af den i Produktionsøiemed stedfundne Del af Indforselen i Regelen antyder en voxende eller aftagende Foretagsomhed paa Næringslivets Omraade. Det er af Interesse at iagttage, hvorledes heromhandlede Forhold fremtræder paa en i det hele mærkelig overensstemmende Maade i Norge, Sverige og 1), og man hidsætter derfor for Aarene nedenstaaende Talrække: Procentforhold af Indførsel i Produktionsøiemed: til Norge. til Sverige. til ,...--,--...,...,--, Pct 35.8,Pct Pct o , Der viser sig altsaa for alle tre Lande et aftagende Procentforhold fra Midten af Syttiaarene til Slutningen af samme; derefter bedredes Forholdet i Begyndelsen af Ottiaarene, først i, saa i Sverige og Norge, men gik i de følgende 4 A 5 Aar i det hele taget atter tilbage, medens der fra 1887 af i Norge og fra 1888 af i Sverige og igjen viser sig en Stigning. Medens det for Indforselens Vedkommende er hensigtsmæssigst ved Klassifikationen af de forskjellige Artikler væsentlig at lægge Vægt paa de Behov, som de tilfredsstille, er det ved UaYorselen i flere Henseender af størst Interesse 1) For Sveriges Vedkommende er Beregningen udført efter Uddrag af den officielle Statistik over «Utrikes och Sjiifart», hvorved man i det væsentlige har befulgt den i den norske sstatistik anvendte Inddeling. For forefindes direkte officielle Opgaver over Indførselen i Produktionsøiemed, saa man her alene har udført Procentberegningerne.

14 VIII at inddele Varerne efter Beskaffenheden af de Næringsveie, der levere Produkter til Afsætning. Efter dette Hensyn kan Værdien af vort Lands Udførselsartikler i Aarene henføres under følgende Hovedgrupper (jfr. Anhangstabel B): Aar. Andre norske Artikler. Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter. Gjenudforte fremmede Varer.. Mill. Mill. Mill. Mill. Mill Vore to fornemste Udførselsprodukter, Trævarer og Fiskevarer, der i Midten af Sextiaarene udgjorde henimod 9ho af den hele Udforsel, har i de senere Aar kun udgjort omkring 7/io. Deres absolute Værdi er vistnok, sammenlignet med hint Tidsrum, steget ikke ubetydeligt, men Exporten af andre norske Varer er i det hele forøget i et endnu stærkere Forhold. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige Hovedgruppers Andel i Exporten : Trælast Andre og Fiskevarer. Produkter. Gjenudforsel.. Pct. Pct. Pct, Pct Af den ovenfor angivne Værdi af de i 1890 udførte norske Trævarer, , falder paa den egentlige Trælast, paa Træmasse og Cellulose, paa Fyrstikker samt paa Trmsneller og drejede Trævarer.

15 IX Af den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste 5 Aar udgjort: ') ) ) Aar. Høvlet Last. Reg.-Ton Kbm Skaaren Last. Huggen Last. Reg.-Ton. Reg.-Ton Kbm. Kbm ' Rund Last. Reg.-Ton Kbm. Stav. Reg.-Ton Splitved, Brænde etc. Reg.-Ton Kbm. Kbm.. Reg.-Ton Kbm Trælastexporten var altsaa i sidste Aar adskilligt lavere end i 1889, men stod omtrent paa samme Hoide som i 1888 og var større end i Aarene En ikke ubetydelig Del af den fra Norge udførte Trælast er af svensk Oprindelse, nemlig foruden de i Tabel 2, S. 18, Anm. 2 anførte Kubikmeter tillige adskilligt Tømmer, der fra Sverige føres over i det fredrikshaldske og andre Vasdrag. Udførselen af saget og høvlet Last tilsammentagne holdt sig i Aarene paa noget over Reg.-Ton, efter i 1882 at have været oppe i Reg.-Ton (den største Udforselsmængde siden 1873 og 1874). Den er nu efter endel Svingninger gaaet ned til 'Reg.-Ton. Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker m. m., der i det hele taget viser Nedgang og i de sidste Aar har været mindre end Halvparten af Gjennemsnitsudforselen og under Tredieparten af Gjennemsnitsudførselen , er, efter i 1889 at være gaaet end yderligere ned, steget noget i 1890, nemlig til Reg.-Ton mod Reg.-Ton i Udskibningen af Pitprops, Minetømmer og anden rund Last udgjorde i Reg.-Ton, hvilket er betydeligt mere end i de foregaaende Aar med Undtagelse af Udførselen af Stav har været som almindelig. De for Trælasten opnaaede Priser var i 1890 overhovedet omtrent 10 Procent lavere end i det foregaaende Aar. i) Beregnet efter de officielle Forholdstal, der ere fastsatte ved kgl. Resol. af 7de Febr. 1888, hvorefter 1 Ton ansættes af: 1. Trælast, skaaren og huggen: a. skaaren Last, herunder høvlet Last, men ikke skaarne Bjælker, 2.3 m 3. b. huggen Last samt skaarne Bjælker, 2.1 m Trælast, rund, hvorunder Baandstager og Brændeved, 1.7 m 3. «Splitved, Brænde etc.» er ansat til samme Forholdstal som for skaaren Last, nemlig 2.3 m 3. b

16 X Udførselen af Træmasse og Cellulose, som endnu i 1875 alene androg til Ton, beregnet til en Værdi af , har i de 5 sidste Aar udgjort : 'Eon til Værdi , Disse Tal indbefatte ikke svensk Træmasse og Cellulose, hvoraf der i 1890 over norske Havne udførtes tilsammen 'l'on. Særskilt af Cellulose udførtes Ton af norsk og 945 Ton af svensk Tilvirkning. I Henseende til den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, kan Udviklingsgangen i de senere Aar overhovedet karakteriseres paa følgende Maade: I 1882 og 1883: Stor Nedgang i Udforselsmængderne, men hoie Priser. I : Forøgelse i Mængde, lave Priser. I 1888: Forøgelse i Mængde og noget højere Priser. I 1889 : Forøgelse i Mængde men noget lavere Priser. I 1890 : Mængde omtrent uforandret, men noget højere Priser. Af Kilpfisk, der udgjør Hovedproduktet af disse Fiskerier, var Exporten : til Værdi Sammenlignet med 1889, er saaledes Kvantumet steget med ca. 8 Mill. og Værdien med ca. 1 1/6 Mill. Af Totyisk exporteredes: til Værdi Af Rogn exporteredes i HI. til en Værdi af mod Hl. værd i Efterspørgselen efter denne Artikel var indskrænket og Priserne lavere end i 1888 og Ogsaa for 7', an have Konjunkturerne i 1890 ligesom i de nærmest foregaaende Aar stillet sig meget uheldig, særlig for de finere Sorter. Medens damprenset Medicintran i 1883 gjennemsnitlig blev betalt med 180 pr. HI., var den i 1886 gaaet ned til 53 og i 1890 endog til 36 1/2 pr. HI., ligeledes blank

17 XI Tran fra 60 til 32 og 29 o. s. v. Mængden var derimod i 1890 større end i noget tidligere Aar. Af samtlige Sorter exporteredes : Hl. til Værdi I de anførte Tal er indbefattet Hval- og Sæltran, hvoraf der i 1890 udførtes HI. til en Værdi af Udførselen af saltet Sild udgjorde : HI. til Værdi oob Exportmængden var saaledes i 1890 betydeligt mindre end i 1889, men paa Grund af de høiere Priser var der kun liden Nedgang i Værdien. Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk Laks , fersk Makrel , fersk Sild , anden fersk Fisk , roget Sild , Ansios , Hummer , Fiskeguano , m. m. De 33.4 Mill., som ifølge det ovenfor Oplyste udgjør den samlede Værdi for 1890 af andre norske Udforselsvarer end Fiskeprodukter og Trævarer (hvorunder ogsaa Træmasse med 10 1/2 Mill. og Fyrstikker med 2 Mill.), er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf ingen endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedartikler, men som dog for hvert Aar voxe baade i Antal og Betydning. Idet man angaaende disse Udførselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysfinger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i et af Aarene 1889 og 1890 har oversteget en halv Million Kroner. Disse vare følgende: Søm og Spiger ' Uldne Varer Skind Melk, kondenseret Papir og Pap Smør, almindeligt kunstigt (Margarin) Bomuldsvarer Ertser og Malme

18 XII 188y. 189e. Is Kobber, raffineret og gammelt Metal Apatit Sten, huggen Affaldsmel Saalelæder Glasvarer Heste Maskiner Faar og Lam Af mindre Udførselsartikler, der dog i 1890 udgjorde et Belob af over 000, kan mærkes: Bøger, Hornkvæg, Fugle- og andet Vildt, Hermetik, Havre, 01, Bomuldsgarn, Rebslagerarbeide, Lin-, Hampe- og Jutevarer, Hatte og Huer, Hvalbarder, -Bundtmagerarbeide, Lin- og Rapsolie, Oxalsyre, Lin- og Oliekager, Feltspat, Jod, Rujern og gammelt Jern, Nikkelsten, Skibe ( ), Pianoforter, Lamper samt Bøger ( ). Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Indus/rifrembringelser. Idet man for disses Vedkommende henviser til de i Aargangen 1888 angivne Kilder samt derhos til nogle i «Statistik over Norges Fabrikanlæg ved Udgangen af 1885» indtagne Opgaver for Aarene , hidsættes nedenstaaende Oversigt over den samlede Udførsel af norske Industrifrembringelser (iberegnet bl. a. Træmasse, men ikke høvlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter): gjennemsnitlig Forøvrigt henvises til Anhanget til nærværende Indledning samt til Tabelværket. Det Statistiske Centralbureau, Kristiania den 6te Juni A. N. '<leer. Aug. C. Mohr.

19 Anhang.

20 XIV A. Norges s- Aar. væ g t. Indførsel.Udførsel. Kilogram. Kilogram Indførsel Udførsel. Kilogram. og Indførsel. Kroner. vaerdi. Udførsel. Kroner gj.snitlig I ') ') Fra og med 1876 er benyttet den,, tilstedeværende» Folkemængde og for tidligere Aar den.11j emmehorende» B. Indførselsværdi og Aar. I I j 6 j 7 8 A. In dførselsværdi en fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der søges tilfredsstillede a b. c. d. e. f. g. h. Indførsel: For- Beklæd- Husnings- tilbehør tærings- Og og Udg en _ Toilet- styrsgjen-gjen stande. stande. stande. Samlet Indførsel (Guld, Sølv og rede Penge undtaget). Kunstgjenstande, Boger, Papir etc. Produktions- Skibsfornodenhedefor- (Raa- nodenstoffe etc.). heder. Skibe. Maskiner, Redskaber og lignende Produktionsmidler. til Forbrug (a-d). i Produk- tions- øiemed (e-h). Absolute Tal: gj.sn moo moo moo moo moo moo Kr moo moo moo moo Procent: Pct. Pct. Pct. Pct gj.sn Pct Pct Pct Pct Pct Pct I Pct.

21 omsætning med Udlandet. XV I0 Indførsel og Udførsel. Kroner. Middelfolkemengde. Værdi pr. Indbygger. Indførsel. Indførsel og Udførsel. Udførsel. Kroner. Kroner. Kroner. Aar gj.snitlig ) Folkeimengd e. Udførselsværdi ' B. Udførsel sv xrdi en fordelt efter de Næringsveie, der afgive Gjenstande til Udførsel: a, b. c. d. e.! f. g. h. Udførsel: dukter af Jordbrug og Fædrift Pro- Pro- Pro- Produkter af dukter at Fiskeri - (lukter af Sæl- Mineralriget, Skovdrift og` produkter. uforar- Hvalfangst og; Tra, etc. industri. samtjagt. beidede., Produkter af Mineralriget, halv-eller helfor. ædlede, samt Metaller. Pro" kteraf Pro - dukter af (Ilikter spinde_,. andre og Væveindustrieii. Industrigrene. '- af norske Varer. Samlet af Udforsel (Glad, -Solv fremmede og rede Varer. Ptemle taget). A ar. moo moo moo moo moo moo, moo moo moo. moo Kr: moo , ' Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct ,

22 XVI C. Den udenrigske Omsætning 3 4 I. Værdi. Lande. I Gjennemsnit: I hvert af I888. ikr, A. Indforsel. I Sverige Rusland og Finland Lande udenfor Europa Nederlandene S. Belgien Frankrige R. Udfrrsel Sverige Spanien Frankrige Nederlandene Lande udenfor Europa Belgien Italien og østerrige II. Rusland og Finland C. Samlet Om petning. I Sverige Rusland og Finland Lande udenfor Europa Nederlandene Frankrige Spanien IO. Belgien I I. Italien og Østerrige

23 med de vigtigste Lande. XVII,1, IO 1 II 12 II. Procentforhold. Aarene: I Giennemsnit: 1 hvert af Aarene: No Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct

24 XVIII 189 ' D. De vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning I Gjennemsnit: I hvert af Aarene: Byer o i88i-i K r. _ 1. Værdi. A. indfrrsel: Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Suns at disse Byer 5. De øvrige Byer )). Udfifrsel: T. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4- Sum af disse Bytr 5. De øvrige Byer 6. C. Samlet Omsætning: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer Procentforhold. Pct.,-1. InaWrsel: Pct. I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer Pct Pct Pct Udførsel: I. Kristiania 2. Bergen 3. Trondhjem 4. Sum af disse Byer 5. De øvrige Byer C. Sandet Omsætning. i. Kristiania Bergen Trondhjem Sum af disse Byer , De øvrige Byer

25 XIX E. Toldforandringer. Vareslags. Toldsatser. A. In(i'fri'sel. Cacao-Bønner og Skaller Maismel Lugtende Vande, andre Cikorierødder etc Sirup, almindelig (og Melasse) 189o-3 / IV, I889--"/6 Kroner. Kroner pr pr. mo 0.50 pr » fri 0.12 pr. 0.15» a. v. 10 Pct pr » E. Udforsel. Tømmer og Trælast af alle Slags : i Stykker over 19 dm.s Længde pr. M pr. m3 Anm. Ina'forscl: «Kobber, Retorter, Telegrafhatte» er tilføjet «Kar til galvaniske Elementer og Akkumulatorer», «Arb. af Jord eller Ler : Digler etc.» er tilføjet «Krybber eller aabne Render», «Klæder og Pynt, gjennemtrukne etc.» er tilføjet «ligeledes med Overdrag af Celluloid», «Lugtende Vande: b. andre» er tilføiet «hvorunder Vande til Toiletbrug», «Mandler og Mandelklid«er tilføjet ((hvorunder Aprikoskjerner», ((Maskiner etc., hvorunder Maskinpakning etc.» er tilføjet (<Maskintouge», (<Tapeter etc.» er tilføiet «Spolehylser og Sneller», «Surbrønds- eller mineralske Vande» er tilføjet «hvorunder Kulsyre», «Telegrafapparater etc.» er tilføjet «og andre e!ektriske Apparater, derunder ogsaa galvaniske Elementer og Akkumulatorer samt Dele dertil etc.». Kreditoplag-sret er ophævet for: «Korinter», <<Figen» og 0Mandler. F. Toldindtraderne for de i fiskal Henseende vigtigste Artikler. Vareslags I Gjennemsnit : I Aarene : ISM l000 -woo i000 I000 i000 i000 l Kornvarer Kaffe The Sukker, alle Slags Sirup, almindelig Tobak Andre Kolonialvarer Brændevin og Spiritus Vin Manufakturvarer Paraffinol., Petroleum Salt (Kogsalt) Samlet Indførselstold efter Toldregnskaberne*) *) Aaret regnet fra Iste Februar til 31te Januar.

26 XX G. Beregnet Forbrug pr. Indbygger af Kaffe, Sukker, Sirup og Tobak Aar. Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kilogram gjennemsnitlig H. Beregnet Forbrug af Brændevin af Pct.s Styrke samt deraf erlagt Told- og Tilvirkningsafgift. 3 4 Aar. Middelfolkemængde. Forbrug'). Forbrug pr. Indbygger. Told- og Tilvirkningsafgift. Liter. Liter. Kroner gjennemsnitlig ) Gjennemsnitsstyrken for indført Brændevin og Spiritus saint den indenlandske Produktion har i de sidste 5 Aar udgjort 23 4 Aar. For Brændevin Indenlandsk For Brændevin. For Spiritus. og Spiritus Produktion overhovedet. (a. ',Do Pct.). Pct. Pct. Pct. Liter

27 Tabeller.

28 Tabel 1. Summarisk Oversigt over den,m 1111MNIMMEN Varegrupper. Indførsel af fremmede Varer. Kilogram. 2 3 Varemængder. af norske Varer. Kilogram. Udførsel: af fremmede Varer. Kilogram. I. Levende Dyr 2. Madvarer af Dyr 3. Kornvarer 4. Kolonialvarer 5. Frugter, Havevæxter etc 6. Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc 9. Manufakturvarer af Spindestoffe 10. Haar, Fjxr, Skind, Ben, Horn og andre dyriske Stoffe I I. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc Talg, Olie, Tjære, Gummier og lignende Stoffe 13. Fabrikater af Talg, Olie, Gummier etc. Trævarer, uforarbe' idede eller balvforarbeidede 15. Trævarer, forarbeidede 16. Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe IS. Papir og Arbeider al Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier: Raastoffe 21. Mineralier: Fabrikater 22. Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc 25. \Tarer, som ikke kunne henføres til nogen af de foranstaaende Grupper :32 2: : S S4S :3 4: : ') Desuden Mynt og Myntmetal: Indførsel ' Udførsel Anm. I Krone s Reichsmark ct I fr. 39 cent.

29 , samlede Indførsel og Udiorse l Værdi. Toldbeløb. Indførsel af fremmede Varer. Kroner. Udførsel: af"fremmede af norske Varer., Varer. Kroner. Kroner. Indførselstold, Indtørselstold,,.. lidførselstold, : beregnet efter de, beregnet efter de ifolge Tabel beregnet,net efter de 2, ifocge Tabel 2 kfr. 3 og 4, ifølge Tabel 3 indforteudførte forbrugte Varemamgder. Varemængder. Varemamgder. Kroner. Kroner. Kroner. No SOO SOO b2os 65S 900 1) S SOO '

30 tiandel Tabel 2. Mængde, Værdi og Told- 2 a r es I a g s. Antagen Va2g0).Værdi pr. Vxrdi2). Toldbelob 3). 7'"( 1. Levende Dyr. Eeste og Føl 649 Stkr. flornkvxg Faar og Lam Svin A ndre Dyr * * * * 4) ) ) ) falt 1 1; S 93ti 1 7:i r. Madvarer af Dyr. 3 Kjod, røget ellers Flesk, røget ellers Rullepolser Føler og Tunger Corned Beef etc., bermetisk ned lag t Andre Konserver af Dyr (llermetik) Posteier og indkogt Kj odsuppe (Bouillon) Kjø(lpulver Fisk, fersk saltet eller tørret syltet, krydret ( Sardeller og Ansios eller nedlagt anden Ost. Smør, almindeligt * kunstigt (Margarin) Smult og Ister Melk, frisk Æg * I S ) 2) 3 ) 4) Ved Opgaverne over Vægt forstaaes paa enkelte Undtagelser nær Varernes Nettovægt ; for de med * betegnede Opgaver er Vægten beregnet i det statistiske Centralbureau. Ved Opgaverne over Værdi forstaaes Varernes beregnede Værdi i norsk Havn uden Tillæg af indforselstold. Toldbclobet er beregnet ved at sammenholde de opgivne Indforselsmængder med Tarifsatserne, hvorved der er taget Hensyn til de i visse Tilfælde (navnlig for Indforselen fra Sverige) bestemte lavere Satser samt til de i Aarets Lob foregaaede Toldforandringer. pr. Stk.