Bryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter 1968
|
|
- Leif Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter Nordisk Historikermøde. Runde bord 13: The Transformation of the Nordic Universities in the 1960s and 1970s a reexamination of the student revolution. Else Hansen, ph.d., seniorforsker. Statens Arkiver, Danmark. Der blev rokket ved mange traditioner i årene omkring 1968, også på universiteterne. Fra det meget åbenlyse som studenternes påklædning og omgangsformer, til det mere subtile som fastsættelsen af, hvad der overhovedet er universiteternes opgaver. Som i andre vestlige lande protesterede også de danske studenter i foråret De protesterede mod universiteternes indretning og krævede mere indflydelse; de protesterede mod det borgerlige samfunds normer og traditioner; og de protesterede mod verdenspolitiske forhold, særligt mod det amerikanske engagement i Vietnam. Dette oplæg er koncentreret om forholdene på universiteterne, hvor studenternes protester og krav om Bryd professorvældet og Medbestemmelse nu fik nogen indflydelse på universitetspolitikken. Derimod behandles ungdomsoprørets bredere protester mod normer, traditioner og storpolitik ikke her. 1 I 1968 var det ikke nyt, at studenterne kritiserede universiteternes interne forhold. Lad mig nævne to eksempler på omfattende protester i 1950 erne, som blev gennemført meget stor opbakning. I 1951 arrangerede Danske Studerendes Fællesråd en stor demonstration med krav om økonomisk støtte fra staten til de studerende og om øget støtte til forskningen. Der deltog personer i demonstrationen og på det tidspunkt havde det store Københavns Universitet kun ca studenter. Resultatet var, at den borgerlige regering kompenserede universiteterne for tabet af private fondsmidler med øget statslig støtte til studerende og til forskningen. Støtten var dog kun af begrænset omfang, og den økonomiske støtte til de studerende kom ikke til at påvirke den sociale rekruttering til universiteterne, som studenterne havde håbet på. Spørgsmålene var tidligere behandlet i Ungdomskommissionen og i Videnskabskommissionen. I 1958 truede de studerende ved universiteternes største fakulteter, de lægevidenskabelige, med at boykotte undervisningen, hvis rigide og alt for omfattende eksamenskrav ikke blev ændret. De enerådende professorer holdt i nogle måneder på deres ret til at definere eksamenskrav, men bø- 1 Baggrunden for dette oplæg er min forskning i de senere år, en analyse af dansk universitetspolitik i 1950 erne og 1960 erne på baggrund af omfattende kildearbejde. Forskningsprojektet skal afsluttes med en monografi. 1
2 jede sig til sidst for presset. Konflikten blev afværget i det rådgivende studienævn, oprettet allerede i 1952, hvor studenter og professorer mødtes på lige fod til drøftelse af undervisningssituationen. Begge aktioner blev godt dækket i tidens medier, som var radio og aviser. Omfattende aktioner og aktiv brug af mediedækning er altså ikke forbeholdt senere års studenterprotester, men blev også anvendt med succes i 1950 erne. Heller ikke studenterkravet om medindflydelse, som gav genlyd i 1968, var noget nyt krav. Der er dog den væsentlige forskel til senere studenterkrav, at 1950 ernes studenter ikke stillede krav til uddannelsernes indhold, men ønskede pensumreduktioner samt mere erhvervsforberedende og kursuspræget undervisning. Under studenternes konkrete krav lå et udbredt ønske om at blive opfattet som selvstændige og modne mennesker, ikke som store kloge babier, umodne hjerner. På Det Filosofiske Fakultet var professorerne ikke så imødekommende over for studenterne. Her blev et forslag om oprettelse af studienævn blankt afvist af et flertal af professorerne i De mente ikke, at formelt samarbejde med studenterne ville være frugtbart og heller ikke, at det kunne forenes med deres lærefrihed. Med henvisning til den strenge professorbedømmelse fastholdt de, at professorerne måtte have absolut eneret til at fastlægge indhold og form i undervisningen. Kritiske og aktionsvillige studenter er altså ikke kun et fænomen fra Spørgsmålet er, hvorfor 1968-studenternes krav blev gennemført i så vidt omfang, som det er tilfældet? For at besvare det spørgsmål må vi kort se på de universitetspolitiske diskussioner før Gennem 1960 erne blev det nemlig stadig mere klart, at gennemførslen af den udvikling, som politikerne ønskede for universiteterne, i vidt omfang blev bremset af de enerådende professorer. Da studenterne i 1968 krævede et opgør med professorvældet, var der derfor hurtigt bred støtte til det krav. I 1960 erne skiftede den statslige universitetspolitik fra blot at være kompensatorisk til at blive planlæggende, og universiteterne fik en ret fremtrædende plads i de politiske diskussioner ernes universitetspolitik var præget af uddannelsesoptimisme; uddannelse og mere uddannelse var både godt for samfundet, der med udbygning af industrisamfund og velfærdsstat fik behov for en arbejdsstyrke med væsentligt forhøjet uddannelsesniveau, og for den enkelte, som ville få mulighed for at realisere personlige evner og lyst uden hensyn til social og geografisk baggrund. Den statslige politik var kvantitativ og planlæggende: der skulle bygges ved de eksisterende universiteter og nye universiteter skulle oprettes. I 1960 var der ca studenter, i 1970 ca studenter ved de danske universiteter; altså 3½ gange flere. Politisk var det voksende studentertal ikke et problem, og politikerne ignorerede universiteternes forslag om at indføre adgangsbegrænsning i 1960 erne, ligesom de generelt ignorerede uni- 2
3 versiteternes bekymringer over de vilkår, som mødte de mange nye studenter. Universitetsfolkenes protester fik ikke konsekvenser, men betød blot, at mange politikere så dem som hindring for udviklingen. Den politiske opmærksomhed blev koncentreret om udbygning og nye universiteter, mens de gamle universiteters protester mod udviklingen blev set som politisk bagstræberi. Det var for eksempel tilfældet i Universitetsadministrationsudvalget under Undervisningsministeriet, som i arbejdede med et forslag til fornyelse af universiteternes interne struktur med henblik på effektivisering af universiteternes ledelse og administration. Universiteternes interne struktur skulle reformeres for at gøre universiteterne mere effektive, så de bedre kunne passe ind i de nye planlægningsmønstre. Politikerne mente, at der var brug for, at universiteternes gamle styreformer, professorvældet, blev brudt op for at give bedre muligheder for, at også politiske dagsordener kunne få indflydelse på universiteternes forhold. Udvalget bestod af rektorer for universiteter og højere læreanstalter, studenter, ikke-professorale lærere og statslige embedsmænd. Hele seks mindretalsudtalelser i udvalgets betænkning viste, at der langt fra var enighed i udvalget. Det var særligt spørgsmålet om professorernes fremtidige stilling, det stod til diskussion, mens spørgsmålet om studenternes medbestemmelse endnu ikke for alvor var på dagsordenen. Rektor Mogens Fog fra Københavns Universitet skilte sig ud fra sine rektorkolleger ved at gå ind for at professorernes magt blev reduceret betydeligt. 2 Få måneder efter at denne betænkning med de seks mindretalsudtalelser var kommet, kom det danske studenteroprør med kravene om Bryd professorvældet og Medbestemmelse nu. På få dage blev der effektivt og højrøstet sat en ny dagsorden for diskussionen om universiteternes interne forhold. Studenteroprøret kom altså meget tilpas. Nu kom universiteternes interne forhold i fokus i den offentlige diskussion medierne blev brugt dygtigt af de aktionerende studenter og den hidtidige styreform blev hånligt navngivet professorvældet. Studenternes krav om medindflydelse stemte meget godt overens med tidens politiske målsætninger om mere lighed på alle niveauer i samfundet, demokrati på arbejdspladsen, og særligt betød ønsket om mere effektivt ledede universiteter, at professorernes fagligt baserede dominans i de interne spørgsmål måtte ophøre. Der var ikke nyt, at universiteterne var ved at få en ændret position i samfundet. Det havde faktisk været omtalt fra Folketingets talerstol adskillige gange i løbet af 1960 erne, ganske vist i bløde vendinger som at vi må have et nyt universitet og lignende ukonkrete formuleringer. Det nye, som skete i 1968, var, at med studenternes oprør blev det muligt at omsætte de mere upræcise 2 Betænkning II om den højere undervisnings og forskningens administrative organisation. Afgivet af Universitetsadministrationsudvalget af Betænkning, nr Kbh.,
4 fornemmelser for, at ændringer var nødvendige, til konkrete reformer, som til og med hurtigt måtte gennemføres for at imødekomme studenternes højrøstede og tilsyneladende rimelige krav. Det antiautoritære oprør åbnede meget effektivt for en diskussion af traditioner. Dette oprør indefra var lige, hvad de borgerlige politikere manglede for at kunne realisere deres ønsker om ændringer på universiteterne. Oprøret blev naturligvis mest voldsomt på Det Filosofiske Fakultet, hvor professorernes modstand mod studenterindflydelse gennem årene havde været stærkest. Politikerne gjorde ikke noget for at bremse den diskussion, som studenternes aktion havde rejst. Det gjorde rektor for Københavns Universitet, den tidligere kommunist Mogens Fog, heller ikke. Han støttede derimod studenternes krav i vidt omfang, for også han mente, at professorernes modstand mod forandring var en hindring for den nødvendige udvikling af universiteterne. Studenteroprøret var ikke kun besættelser, demonstrationer og stormøder. Det var også studenternes deltagelse i udvalg under universiteterne og Undervisningsministeriet. På Københavns Universitet blev spørgsmålet om studienævn drøftet i et sådant udvalg, og det resulterede i, at der meget hurtigt blev dannet et studienævn med besluttende kompetence ved Psykologisk Laboratorium, hvor studenteroprøret var startet. Derefter blev der arbejdet videre med generelle regler for studienævns arbejde. Rektor Mogens Fog havde selv været medlem af studienævnet ved Det Lægevidenskabelige Fakultet i 1950 erne, og han var dengang med til at afslutte konflikten med de studerende om de alt for omfattende eksamenskrav. Hans positive stilling til studenternes krav om at afskaffe professorernes dominans baserede sig både på en generel analyse af situationen og på personlige erfaringer. I løbet af de næste par år fremkom der brugbare forslag til ny intern styrelsesordning, ny studiestruktur med basisuddannelser og en ny slags universiteter, universitetscentrene. De forudgående års diskussioner blev konkretiseret i de store reformer, som blev vedtaget i Folketinget i Styrelsesloven betød, at de forhold, som professorerne hidtil havde styret alene, var nu lagt over i organer, hvor også studerende og ikke-professorale lærere havde betydende indflydelse. Det interne selvstyre havde fået en ny udformning. Rationalet bag professorernes dominans havde været, at de repræsenterede den højeste fagkundskab på deres område, og at de derfor kunne varetage universiteternes forhold på den bedst mulige måde. Dette rationale blev tilsidesat med Styrelsesloven, som fastsatte, at beslutninger nu blev truffet i organer med deltagelse af repræsentanter for studerende og den samlede lærergruppe, 4
5 altså uden skelnen mellem professorer og ikke-professorale lærere. Forhandlingerne i disse organer var ikke længere underlagt generel tavshedspligt. Studenterne fik egne repræsentanter i de styrende organer, og dermed blev det slået fast, at studenterne ikke nødvendigvis havde fælles interesser med professorer og andre lærere. Studenternes adgangsbillet til de styrende organer var ikke snævert faglig kompetence, men hvad der kan kaldes for faglig sensibilitet, ikke mindst i forhold til de krav, som de studerende ville møde på arbejdsmarkedet. Styrelsesloven blev vedtaget af Folketinget i foråret Studenterne fik nu 1/3 af stemmerne i universiteternes ledende organer og 1/2 i studienævnene, som havde med undervisningen at gøre. Samtidig fik studenterne med en ny lov krav på uddannelsesstøtte. De to love var udtryk for, at studenterne nu fik en ny rolle på universiteterne; de havde rettigheder og kunne stille krav. Og det gjorde de også. Studenternes rolle på universiteterne blev ændret her i slutningen af 1960 erne, ikke kun fordi de åbent tilkendegav deres kritik af professorernes dominans og deres ønsker om nyt indhold i studierne, men også fordi universiteterne som sådan fik nye funktioner i samfundet og dermed øget politisk interesse. Når universitetet skulle medvirke til at forandre samfundet, blev studenterne vigtige aktører som dem, der faktisk skulle gennemføre disse forandringer i deres arbejdsliv efter universitetsstudierne som gymnasielærere, som planlæggere i stat og kommuner og så videre. Med den ny opfattelse af universiteterne som en vigtig faktor i samfundsudviklingen og samfundsøkonomien blev studenterne nu opfattet som forandringsaktører, og dermed blev deres vurdering af universitetsuddannelserne også vigtigere. Tilsvarende blev alle universitetets lærere, ikke blot professorerne, vigtige aktører, fordi de skulle undervise de kommende forandringsaktører. Det handlede ikke længere blot om at tilegne sig viden og forskningsforståelse, men også om hvordan denne viden kunne anvendes i samfundet. Der var voldsomme sammenstød i Folketinget i 1970 mellem den borgerlige regering og venstrefløjen, inklusive Socialdemokratiet. Konflikten handlede ikke om, hvorvidt universiteternes interne styre skulle ændres det var der enighed om, at det skulle men kun om, hvor stor indflydelse de studerende fremover skulle have. Modstanden gjaldt lovens indhold, ikke selve det at få en lov. Det var et paradoks ved det danske 1968 på universiteterne, at studenternes oprør kom meget belejligt for de borgerlige politikere. Med studenternes højrøstede kritik fik politikerne nemlig en grund til at gribe ind over for universiteterne, og ved at give studenterne en betydelig del af indflydelsen i de styrende organer blev det klart, at professorerne for altid var sat ud af spillet. 5
6 På Københavns Universitet, der var den langt største uddannelsesinstitution og derfor mærkede konsekvenserne af de store studenterindtag tydeligst, gik et lille flertal af professorerne ind for de nye regler. Alle andre steder var der voldsom skepsis og bekymring. Selv om Styrelsesloven blev udformet således, at den reelt blev en del af den borgerlige regerings politik, var den samtidig et resultat af studenteroprøret og de aktionistiske studenters krav. Det er tydeligt, at i tiden mellem studenternes første besættelser af Københavns Universitet og fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget, blev der i det lovforberedende arbejde taget højde for studenternes krav om medbestemmelse. Også uden et studenteroprør havde de studerende sandsynligvis opnået formel medindflydelse, men næppe i det omfang, som det nu blev tilfældet. De højrøstede og mediedækkede studenteraktioner skaffede studenterne mere indflydelse i universiteternes styrende organer, end det først var planlæggernes og lovgivernes tanke, at de skulle have. Alligevel mente de aktionistiske studenter ikke, at de fik deres krav om medindflydelse opfyldt. Der kom for alvor grus i maskineriet, da det af det første lovforslag fremgik, at undervisningsministeren fremover skulle have myndighed til at godkende studenterrådenes vedtægter i forbindelse med, at de skulle repræsentere de studerende i de styrende organer. På Studenteroprørets første dag var der blevet formuleret to paroler: Bryd professorvældet og Medbestemmelse nu. Det viste sig, at kravet om afskaffelse af professorvældet blev delt af politikere fra alle partier, og det betød i første omgang en meget positiv stemning over for studenternes krav. Det skulle imidlertid senere vise sig, at det slet ikke var afklaret, hvem der skulle udfylde det tomrum, som stod tilbage efter de detroniserede professorer. Med parolen Medbestemmelse nu havde studenterne klart angivet, at de var parat til at overtage professorernes magtposition, men når politikerne var enige om, at der skulle indføres nye styrelsesformer på universiteter, var det ikke kun for at demokratisere universiteterne, men også med tanke på, at der skulle åbnes for større politisk indflydelse på universiteterne. Kort sagt blev der nu kamp om, hvem der skulle udfylde det magttomrum, som stod tilbage, da professorerne var væltet af pinden. Skulle det blive studenterne eller staten? Konflikten om reglerne for valg af studerende til de styrende organer var det første sammenstød i kampen om, hvem der skulle udfylde magttomrummet efter professorerne. De venstreorienterede studenter måtte til sidst acceptere, at det blev muligt at opstille flere lister ved valg til universiteternes styrende organer dannelsen af organisationen Moderate Studenter blev en af konsekvenserne af Styrelseslovens bestemmelser. 6
7 Internt på universiteterne vendte Styrelsesloven op og ned på meget. At der nu var lovgivet om universiteternes interne forhold, skulle vise sig at give politikerne relativt nem mulighed for fremover at påvirke universiteternes interne forhold. I årene efter Styrelseslovens vedtagelse blev det af mange betragtet som et alvorligt brud i forhold til den hidtidige tradition, at studenterne skulle have formel indflydelse, og at professorerne mistede deres særstilling. Set i et længere tidsperspektiv er der dog grund til at opholde sig ved, at Styrelsesloven dels samlede lærerkollegiet, dels respekterede skellet mellem faglig autonomi og politisk indflydelse på universiteternes interne forhold. 3 Efter revisionen i 1973 var Styrelsesloven gældende frem til 1992, men den blev heftigt kritiseret og forslag til ændringer blev fremsat flere gange i de mellemliggende år. Det betød, at temaer som stærk intern ledelse, effektiv administration af universiteterne og konsekvenserne af studenternes deltagelse i de styrende organer hele tiden var til diskussion. 4 Senere universitetslove har indført ledere, som er vurderet ud fra deres administrative formåen, mens den faglige skelnen som adgang til de ledende poster på universiteterne synes ude af billedet. Det antiautoritære oprør fik faktisk indflydelse på de store reformer af universiteternes styrelse, uddannelsesstøtte og studiestruktur, som Folketinget gennemførte i Universiteternes interne styrelsesforhold var uden tvivl blevet ændret, også uden et studenteroprør, men lige så utvivlsomt var studenternes formelle indflydelse i universiteternes styrende organer blevet af langt mindre omfang. Der var sikkert også blevet indført en form for basisuddannelser, men næppe i den form de fik på Roskilde Universitetscenter med problemorienteret projektarbejde i grupper. Måske var universiteternes curricula også blevet ændret, men ikke med et så markant islæt af marxistisk teori, som det blev tilfældet i 1970 erne. Selv om studenteroprøret satte sine fingeraftryk på de store reformer, var de kritiske studenter ikke alene om at sætte rammerne for reformerne. For de borgerlige politikere var Styrelsesloven et spørgsmål om, at Folketinget skulle have indflydelse på universiteternes interne forhold, universitetscentre var et forsøg på at skabe nye institutioner med mere fleksible uddannelsesmønstre på tværs af de kendte institutionsgrænser, og basisuddannelser skulle medvirke til at skabe både fleksibilitet og effektivitet i uddannelserne. I tilknytning til vedtagelsen af Styrelsesloven viste det sig, at der i Folketinget var enighed om snarest at oprette et egentligt direktorat for de videregående uddannelser. Det ville være en tiltrængt styrkelse af planlægningspolitikken, og var blevet administrativt muligt efter at universiteternes for- 3 Hansen, Else. "Styrelsesloven: den glemte alliance." Uddannelseshistorie 2008, side Bredsdorff, Nils. Universiteternes styrelse, ledelsens styrkelse og forskningens frihed. Essays om universitetspolitikken og universitetslovenes historie. Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek, , side 13. 7
8 hold blev reguleret af lovene vedtaget i Med et direktorat kunne den statslige planlægning, styring og kontrol gennemføres langt mere effektivt end det tidligere havde været muligt. I 1970 erne blev der gennemført adgangsbegrænsning, totaldimensionering og aktivitetsbaserede budgetter. Kampen mellem studenter og stat fik mange udtryk i løbet af 1970 erne, særligt på det nye Roskilde Universitetscenter, som blev oprettet i 1972, og hvor forsøg med nye undervisningsformer blev en del af strukturen. Det senere forløb lader vist ingen tvivl stå åben om, hvem der vandt kampen. Det blev ikke studenterne! Kort sagt, så var der ikke noget nyt i, at studenterne demonstrerede og var kritiske i Det havde de også været tidligere. Men i 1968 var der en kort tid, hvor de kritiske studenter og de borgerlige politikere havde fælles interesser i at bryde professorvældet. Både studenter og politikerne så en fremtid, hvor de hver især kunne overtage professorernes magtbastion på universiteterne. Denne enighed ophørte dog snart, og blev afløst af bitre konfrontationer mellem de venstreorienterede studenter og en statslig politik, som gik mere og mere i retning af styring og kontrol. Det nye i 1968 var ikke kravenes radikalitet eller studenternes styrke, men det var et historisk tidspunkt, hvor det var muligt at høre, at studenternes krav var rimelige fordi de allerede ulmede i helt andre fora. Tidens debat stod om studenterindflydelse, altså en nytænkning af universiteternes interne forhold og efter nogles mening en krænkelse af de humboldtske normer efter andres mening en tiltrængt opdatering. Studenteroprøret kunne dog hverken bremse eller forandre den statslige universitetspolitiks bevægelse mod en mere aktiv statslig styring og et stadig mere stramt fokus på nytteværdien af undervisning og forskning, institutionelt udtrykt med oprettelsen af Direktoratet for Videregående Uddannelser i De virkelige rebeller stod ikke på barrikaderne; de sad i Finansministeriet. 8
Dias 1. Dias 2 ! "#$%&'( +æ%((,
Dias 1 ø Dias 2! "#$%&'( "#'()æ "#*( +æ%((, Dias 3 -.$( æ) +) /0)) 1& ) 1960 ernes universiteter var præget af stærkt stigende studentertal. Fra 9.000 i 1960 til 32.000 i 1970. Et af svarene på denne stigning
Læs mereElse Hansen PROFESSORER, STUDENTER OG POLIT.ER. Om velfaerdsstatens universitetspolitik Museum Tusculanums Forlag Rigsarkivet
Else Hansen PROFESSORER, STUDENTER OG POLIT.ER Om velfaerdsstatens universitetspolitik 1950-1975 Museum Tusculanums Forlag Rigsarkivet Indhold Forord 9 Del 1 Indledning 11 Velfaerdsstatens universiteter
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereDias 4 " -1 $ 2 " #!
Dias 1! Om mig selv kan jeg sige, at jeg har arbejdet med dansk og nordisk universitetshistorie gennem flere år. Jeg skrev i sin tid RUC s historie i anledning af universitetscentrets 25 års jubilæum i
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereDias 2. #å $ $ # % ' ""!
Dias 1 ø! Tak fordi jeg måtte komme og præsentere mit projekt om Dansk Universitetspolitik her ved Forum for Universitetshistorie. Det har jeg glædet mig til. Som sagt kommer jeg fra Rigsarkivet i København.
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereStyrelsesloven: Den glemte alliance
Styrelsesloven: Den glemte alliance Af Else Hansen, seniorforsker, ph.d. Trykt i Uddannelseshistorie 2008. 42. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, side 107-124. Bryd professorvældet
Læs mereKilder til Krønikens tid
Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereVirksomhed og struktur
Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mere2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereArbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5
Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation
Læs mereÅrsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik
Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets
Læs mereÅrsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17
1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mereInspirationskatalog Kommunalvalg 2013. Kommunerne og valgdeltagelsen
Inspirationskatalog Kommunalvalg 2013 Kommunerne og valgdeltagelsen Kommuna Den 19. november 2013 er der kommunalvalg. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager del i demokratiet den dag. Derfor opfordrer
Læs mereTILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00
TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereHenrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark)
Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor 1965 2012 (Frankrig og Danmark) fransk sprog, fransk historie, matematisk og datalingvistik, universitetspædagogik Medlem af DM s hovedbestyrelse siden 1998
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereLalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:
Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereBestyrelsesmøde. 10. august 2010 kl 16-20 på RUC. Dagsorden og bilag, 7. august 2010. Dagsorden 2. Bilag 1: Forslag til revision af forretningsorden 3
Bestyrelsesmøde 10. august 2010 kl 16-20 på RUC Dagsorden og bilag, 7. august 2010 Indhold Dagsorden 2 Bilag 1: Forslag til revision af forretningsorden 3 Bilag 2: Efterårets SU-kampagne 4 Bilag 3: UB-honorar
Læs mereHK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde
Læs mereKommunale budgetter blev en sejr for regeringen
En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne
Læs mereI Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.
SIUMUT Folketinget 2011 Kbh. 6/9-2011 Åbningsdebat oktober 2011 ----------------------------------------------------------------------------- ------------- DORIS JAKOBSEN: Jeg vil gerne starte med at takke
Læs mereIndslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.
Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er
Læs mereEn mand et parti og hans annoncer
En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre
Læs mereRektorprofil for Det frie Gymnasium 2016
Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven
2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereÆndringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø
BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:
Læs mereForandringslandskabet i Velfærdsdanmark
Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereAf advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen
Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereKommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet
2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme
Erhvervsstyrelsen Att. Steen Frederiksen stefre@erst.dk Att. Stine Nylev stinyl@erst.dk Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love Erhvervs- og Vækstministeriet
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse
2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereGeneralforsamling 2014 Formandens beretning
Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereTak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang.
Mojn så ved I da nok, hvor jeg kommer fra. Tak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang. Undskyld mig, men jeg kan ikke lade
Læs mereRoskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015
Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har
Læs mereKOMMUNERNE I KRYDSILD
KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell
Læs mere7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne:
C. Høringstema: Samfundets styring 7. høringsindlæg: Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne: Der er stor konkurrence om at definere de samfundsinteresser, som universiteterne skal varetage,
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.
Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereStrategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018
Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en
Læs mereProjektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag
Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til
Læs mereHB Cafe TR tema 2016
HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om fyring af på barsel og sikring af at flere fædre tager barsel
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 42 Offentligt Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16 Fremsat den [dato] 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag
Læs mereServicesektor beretning 2010 1
Beretning 2010 Servicesektorens beretning ved denne generalforsamling, tager sin begyndelse i foråret 2008. Foråret 2008 var fantastisk. I FOA var der storkonflikt - fordi der var store problemer med indgåelse
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereJa til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk
Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget
Læs mereReferat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014
Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereKlager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:
Klage- og ankeregler Regelgrundlaget for klager og anker over diverse prøveformer, er fastsat i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mere