Uddannelsesordning, hospitalsteknisk assistent, fagdel 2012

Transkript

1 Uddannelsesordning, hospitalsteknisk assistent, fagdel 2012 For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål: Grundfag Der henvises til den gældende bekendtgørelse om grundfag. Fysik, niveau F Områdefag Sygdomslære og patientdokumentation Rutineret 1 uge. 1.- Eleven kan anvende viden om sundhedsvæsenets opbygning og den hospitalstekniske assistents placering i systemet 2. Eleven har viden om tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsnet. 3. Eleven har viden om patientdokumentation, herunder lovgivning om patientjournaler og principper for kvalitetssikring og akkreditering 4. Eleven får kendskab til de sygdomsgrupper, der rammer bredt i befolkningen herunder især diabetes, hjerte-kar sygdomme, kræft, overfølsomhedssygdomme og børnesygdomme. Fagrelevant sundhedspsykologi, kommunikation og etik Rutineret 1,5 uge. 1.- Eleven kan forstå betydningen af kontakt til og samspil med patienter og klienter ved udførelse af den hospitalstekniske assistents arbejde Eleven har viden om den professionelle samtale. 4. Eleven kan anvende viden om kommunikation og de pædagogiske opgaver (information, vejledning, rådgivning, instruktion og undervisning) med individuelle hensyn til klienter og patienter. 5. Eleven opnår kendskab til menneskesyn, etik, moral og kultur. 6. Eleven kan redegøre for basale psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i. 7. Eleven kan beskrive og redegøre for kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation Fagrelevant engelsk Side 1

2 Rutineret 1uger Eleven kan 1. anvende og forstå medicinske, anatomiske og tekniske gloser og fagudtryk. 2. udvælge, fastholde og redegøre for det væsentligste i en læst, set og hørt faglig tekst. Bundne specialefag for specialet audiologi For at opnå kompetencemålene for den afsluttende del af Hospitalsteknisk assistent med specialet audiologiassistent undervises eleverne i nedennævnte bundne specialefag: Fagrelevant audiologisk engelsk Rutineret Vejledende 1 uge varighed 1. Eleven kan anvende engelsk fagsprog i en faglig samtale. 2. Eleven kan anvende audiologiske fagudtryk, indenfor det tekniske område, anatomi/fysiologi og sygdomslære. 3. Eleven kan anvende sproget i arbejdsmæssige såvel som faglige sammenhænge. 4. Eleven kan udvælge, fastholde og redegøre for det væsentligste i en læst, set og hørt faglig engelsk tekst herunder relevant informationssøgning. Specialerelevant informationsteknologi, audiologi Rutineret 2 uger 1. Eleven kan anvende og løse specialerelevante arbejdsopgaver udfra kendskab til relevante IT-værktøjer, computersystemer og softwaresytemer. 2. Eleven kan anvende viden om: normalmateriale og statistik, registerlovgivning, kryptering og dataetik 3. Eleven forklare, hvordan man laver et normalmateriale for en undersøgelse, herunder opsætning af data i regneark, databearbejdning, usikkerhed, normalfordeling, regressionsligning, standarddeviation 4. Eleven kan forklare, hvordan man vurderer et undersøgelsesresultat i forhold til et givent normalmateriale 5. Eleven kan forklare og anvende elementer i en patientdatabase 6. Eleven kan anvende et it-netværk Side 2

3 Eleven kan selvstændigt udarbejde en fagrelevant projektopgave. Teknik - audiologi Delmål Rutineret 1 uge Eleven har indsigt i funktion og anvendelse af apparatur inden for specialet, herunder bagvedliggende teori. Eleven kan: 1. anvende viden om audiologiteknik og måleteknik 2. anvende viden om bølgeteori. 3. anvende viden om specialets apparatur og værktøjer: og ved hvad et - audiometer, en forstærker, og en tonegenerator er. 4. anvende sin viden til beregninger og vurderinger af måleresultater anvende viden om kendskab til forstærkerteknik. Audiometri 3,5 uger : 7. Eleven kan forklare hvordan og hvorfor man udfører forskellige audiologiske test/prøver og undersøgelser og deres sammenhæng. 8. Eleven kan vurdere et undersøgelsesresultat samt begrunde evt. behov for supplerende undersøgelser. 9. Eleven kan forklare hvordan man foretager en vestibulær undersøgelse og kan vurdere undersøgelsesresultatet. 10. Eleven kan vurdere og reagere hensigtsmæssigt på patientens/klientens anamnese og behov for akustisk behandling. 11. eleven kan vurdere behov for videre udredning Høreapparat Rutineret 2 uger Eleven kan: 12. Eleven kan forklare om høreapparaters opbygning (type, funktion, fordele og ulemper) og om ørepropper og deres akustiske betydning. 13. Eleven kan forklare forskellen mellem analog og digital samt lineær og ulineær signalbehandling. 14. Eleven kan aflæse og forholde sig til høreapparatets ydelse i kurver (I/O, knæpunkt, gain/frq, output/frq, MPO). 15. Eleven kan forklare teknikken bag trådløse hørehjælpemidler. 16. Eleven har kendskab til specielle høreapparattyper (fx CI, BAHA). Side 3

4 Patologi Varighed 17. Eleven skal kunne forklare betydningen af afsatte audiologiske test ved tilpasning af høreapparat, herunder ved assymetri i gain pga. en bedste øres benledning 18. Eleven skal kunne rådgive og vejlede en patient om rengøring, vedligehold og brug af høreapparat. Rutineret 1,5 uge 19. Eleven kender til forskellige former for hørenedsættelse, dvs. hørenedsættelse opstået på baggrund af sygdom i ydre øre, øregang, mellemøre og indre øre samt i hørebaner (konduktive og perceptive lidelser). 20. Eleven kender til årsager til kongenitte hørenedsættelsesformer og deres udvikling 21. Eleven kender til erhvervsbetingede høretab og disses udvikling. 22. Eleven kender til andre erhvervede høretab, f.eks. som følge af infektioner, indtagelse af ototoxiske stoffer, lægemiddelinteraktioner og bivirkninger. 23. Eleven kender til arvelige høretab. 24. Eleven kender til hørenedsættelse forårsaget af påvirkninger i foster- og neonatalperioden 25. Eleven kan anvende de latinske fagtermer inden for området. Ørets anatomi og fysiologi Rutineret 2,5 uger 1. Eleven kan foretage høreundersøgelser på en patient/kunde ud fra sin viden om ørets anatomi og fysiologi samt symptomer ved sygelige tilstande. 2. Eleven kan beskrive det ydre øre, den ydre øregang, trommehinden, mellemøre og indre øre herunder anatomiske kendetegn, størrelse, form og opbygning, også ved brug af latinske betegnelser. 3. Eleven kan forklare nervecellers og nervesystemets opbygning, herunder nerveforbindelserne mellem det indre øre og CNS, transmission af lyd fra omgivelserne til CNS med brug af korrekte anatomiske termer. 4. Eleven kan forklare funktionen af balanceorganet med brug af korrekte anatomiske termer. 5. Eleven kan forklare organismens øvrige sanser i generelle træk. Side 4

5 Diagnostisk strategi Rutine 0,5 uge Eleven kan: 26. vurdere undersøgelsesresultaternes validitet, diagnostiske betydning samt behov for eventuelle supplerende undersøgelser. 27. tilrettelægge et hensigtsmæssigt undersøgelsesprogram. 28. anvende sit kendskab til sammenhængen mellem ørets patologi og resultaterne af de audiologiske undersøgelser. Høreapparattilpasning 1 uge Eleven kan anvende viden om høreapparater til at udvælge relevante høreapparater, BTE/ITE/RITE. 31. Eleven kan anvende viden om lydbehandling (fx støjreduktion og frekvenskomprimering) til udvælgelse af høreapparater. 32. Eleven kan tilpasse et høreapparat ud fra såvel måleresultater som patientens/klientens ønsker og høreproblemer. 33. Eleven kender til objektiv verification/kvalitetskontrol (fx IGmåling, Coupler) 34. Eleven kan forklare lydsignaler, herunder frekvenser, lydstyrker samt kompression/ekspansion. 35. Tinnitus/Svimmelhed/balanceforstyrrelser Rutine 0,5 uge Side 5

6 Eleven opnår kendskab til: 1. vestibulære årsager til svimmelhed. 2. vestibulære og andre otoneurologiske undersøgelsesmetoder, der er relevante ved udredning af svimmelhed herunder kalorimetri og ENG. 3. medicinske og kirurgiske behandlingsmetoder for svimmelhed. 4. årsager til tinnitus og til undersøgelsesmetoder og forskellige behandlingsstrategier. 5. Forskellige instrumentelle og psykologiske behandlingsmuligheder. Bundne specialefag for specialet neurofysiologiassistent Nervesystemets anatomi 2 uger Eleven opnår viden om: 36. Nervesystemets elementer: nervecellen, grå og hvid substans, synapsen og støtteceller 37. Hjernens anatomi: Cerebrum, cerebellum, hypofyse og hjernestamme 38. Ventrikelsystemet og cerebrospinalvæsken 39. Rygmarvens anatomi 40. Motoriske og sensoriske banesystemer i centralnervesystemet 41. Centralnervesystemets blodforsyning 42. Nervesystemets udvikling 43. Det perifere nervesystems opbygning: Perifere nerver, plexus brachia-lis, plexus lumbosacralis og nerverødder 44. Kranienerverne 45. Synssansen, øjets anatomi og det okulomotoriske system 46. Hørelsen og ørets anatomi 47. Det autonome nervesystem Øvrige rammer Neurofysiologi Eleven kan: - anvende sin viden om nervesystemet og sansernes anatomi i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP og EMG/ENG Fagligt Udvalg anbefaler, at undervisningen planlægges tidligt i uddannelsesforløbet. Det tilstræbes, at de enkelte undervisningsemner i størst mulig udstrækning tilpasses indholdet i de øvrige bundne specialefag samt indholdet i praktikperioderne, således at der skabes sammenhæng mellem praktik og teorien på skoleperioderne. 1 uge Side 6

7 Eleven opnår viden om: 48. Den synaptiske transmission 49. Generering og udbredelse af aktionspotentialet i en perifer nervefiber, hvilemembranpotentiale, tærskel, refraktærperiode og saltatorisk udbredning 50. Muskelceller, herunder den tværstribede muskulaturs struktur, muskelkontraktion og bevægelse. 51. Den motoriske endeplade. 52. Den neuromuskulære transmission og generering af muskelaktionspotentialer. 53. Nervefibertyper 54. Nerveledningshastighed Eleven kan: - Anvende sin viden om basal neurofysiologi i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP og EMG/ENG Elektroencephalografi (EEG) 2,5 uge Eleven opnår viden om: 55. Metode og teknik ved EEG undersøgelser 56. Elektrodetyper, mono- og bipolære montager, artefakt kilder, filtrering 57. provokationsmetoder 58. Det normale EEG. 59. Normale EEG varianter. 60. Det normale søvnmønster hos børn og voksne 61. Abnorme EEG mønstre, abnorm baggrundsaktivitet, herunder coma, klassiske EEG mønstre ved epilepsi, inkl. status epilepticus, periodiske komplekser, lavfrekvente fokale/regionale fund, EEG ved andre neurologiske lidelser, herunder forskellige former for encephalopati, encephalitis, hjernetumor. 62. Video EEG. Eleven kan: - anvende sin viden om de tekniske principper, normale og abnorme EEG mønstre hos børn og voksne til at udføre og vurdere standard EEG undersøgelse - redegøre for de vigtigste indikationer for at udføre en EEG undersøgelse Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. Side 7

8 Evoked Potentials (EP) 1,5 uge Eleven opnår viden om: 63. det fysiologiske og anatomiske grundlag for EP undersøgelser. 64. metode og teknik ved EP undersøgelser: Montager, stimulationsparametre, artefakt kilder, filtrering, averaging 65. indikationer og kontraindikationer ved EP undersøgelser 66. Eleven kan: 67. beskrive og fortolke EP undersøgelser: SSEP, VEP, MEP 68. vurdere betydningen af abnorme fund ved EP undersøgelser i forhold til den kliniske situation 69. selvstændigt bearbejde og vurdere resultaterne af EP undersøgelser udfra sin viden om forskellige typer af EP undersøgelser, herunder med kendskab til det anatomiske og fysiologiske grundlag for undersøgelserne. Eleven har kendskab til: 70. principper for BAEP undersøgelser, 71. principper for EP ved intraoperativ monitorering 72. principper for ERG undersøgelsen Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. Elektromyografi (EMG) og elektroneurografi (ENG) 2 uger Eleven opnår viden om: 73. Metode og teknik ved EMG: Elektrodetyper, rekruttering af motoriske enheder, MUP analyse, spontanaktivitet, single-fiber EMG 74. Metode og teknik ved ENG: a. Stimulationsmetoder, registreringsmetoder og averaging, elektrodetyper (nåle- og overfladeelektroder) b. Principper ved undersøgelse af mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben c. F-waves d. Teknisk opsætning af motorisk og sensorisk nerveledningsundersøgelse i EMG apparat e. repetitiv stimulation Fortolkning af EMG og ENG undersøgelser: a) Diagnostik af neurogen affektion, reinnervation og myogen affektion. Side 8

9 b) Diagnostik af axonalt degenerende/demyeliniserende læsioner. c) Diagnostik af ledningsblok, fejlkilder og mulighed for fejldiagnostik, herunder manglende supra-maximal stimulation, ledningsblok pga. teknisk fejl, temperaturens indflydelse på nerveledningshastighed. d) EMG og ENG fund ved forskellige former for neuropati, vigtigste kompressionsneuropatier, polyneuropati, radikulopati og myopati e) Strategiske overvejelser ved ENG undersøgelsen. Eleven kan: 75. bearbejde og vurdere resultatet af EMG/ENG undersøgelser udfra viden om undersøgelsernes tekniske principper og fysiologiske mekanismer. 76. genkende neurofysiologiske karakteristika ved forskellige former for neuropati og myopati samt redegøre for de vigtigste indikationer for EMG/ENG undersøgelser 77. udføre beregningsopgaver indenfor ENG, herunder vurdering af måleværdier i forhold til normalmateriale. Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at der indgår patientcases i undervisningen. Neurologi og specialerettet farmakologi 2,5 uger Eleven opnår viden om: Neurolologisk undersøgelse og observation. a) Neurologiske symptomer: Smerter, hovedpine, sensibilitetsforstyrrelser, parese/paralyse, spasticitet, fascikulationer, muskelatrofi, ataksi, sprogforstyrrelser, taleforstyrrelser, bevidsthedsforstyrrelser, mental retardering og demens. b) Klinisk neurologiske undersøgelse. c) CT og MR scanning. d) Lumbalpunktur. e) Den bevidsthedssvækkede patient Neurologiske sygdomme i centralnervesystemet. a) Epilepsi (forskellige former for generaliseret/partiel epilepsi og differentialdiagnostiske overvejelser, herunder migræne m. aura, TCI, psykiske tilstande med relevans for specialet). b) Cerebrovaskulære sygdomme: Apoplexi, TCI, subaraknoidalblødning og sinustrombose. c) Dissemineret sclerose. d) Nervesystemets infektioner: meningitis og encephalitis,hjerneabsces, borrelia, HIV og polio. e) Intrakranielle tumorer. f) Udviklingsanomalier (hydrocephalus, kraniedyssynostoser, spina bifida og meningocele). Side 9

10 Neuromuskulære sygdomme. a) Polyneuropatier (akutte og kroniske), mononeuropatier, rodaffektioner skulderneuritis. b) Muskelsygdomme (medfødte og erhvervede). c) Forhornscelleaffektion (Amyotrofisk lateralsclerose). d) Defekter i den neuromuskulære transmission. Andre neurologiske sygdomme: a) Degenerative sygdomme, herunder Parkinsonisme og demens. b) Neurologiske komplikationer til cancer. c) Dystoni. Specialerettet farmakologi a) Behandlingen af epilepsi b) behandling af neuropatiske smerter c) immunmodulerende behandling Eleven kan: 78. anvende viden om neurologiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt muskelsygdomme i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP, EMG/ENG Øvrige rammer Teknik - neurofysiologi Fagligt udvalg anbefaler, at undervisningen tilrettelægges efter ovenstående skabelon, således at basal undervisning i den neurologiske undersøgelse introduceres tidligt i uddannelsesforløbet og danner grundlaget for efterfølgende undervisning i neurologiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem. Undervisningen bør tilrettelægges således, at de enkelte undervisningsemner i størst mulig udstrækning tilpasses indholdet i de øvrige bundne specialefag samt indholdet i praktikperioderne. Rutine 1 uge Eleven opnår viden om: 79. Elektroder og forbindelser: Ion-elektron overgang, impedans målinger, bevægelsesartefakter, elektrode gel, saltvand, afrensning af huden, jordelektroden og fejlfinding på ledninger 80. Forstærkerteknik: Grundprincipper, kalibrering, overstyring af indgangen (IA mætning), galvanisk adskillelse og elektromagnetisk støj. 81. Artefactafhjælpning: Løse ledninger, netfilter, skærmede kabler, parsnoede ledninger. 82. Bipolære og monopolære målinger. 83. Dataopsamling: Analog til digital konvertering (ADC). 84. Filtre: Highpass, lowpass, båndpass, notchfilter, filterorden. Side 10

11 Filtertyper. 85. Averaging 86. Navigation i EMG/EP/EEG apparatet hvordan sættes en undersøgelse op, settings Eleven kan: 87. anvende sin viden om apparatur og den bagvedliggende teori i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP, EMG/ENG Specialerelevant informationsteknologi, neurofysiologi Rutine 2 uger 88. Eleven kan anvende viden om normalmateriale og statistik, registerlovgivning, og kryptering og dataetik 89. Eleven kan forklare, hvordan man laver et normalmateriale for en elektrofysiologisk undersøgelse, herunder opsætning af data i regneark, databearbejdning, usikkerhed, normalfordeling, regressionsligning, standarddeviation. 90. Eleven kan forklare, hvordan man fortolker et undersøgelsesresultat i forhold til et givent normalmateriale 91. Eleven kan forklare og anvende elementer i en patientdatabase 92. Eleven kan anvende viden om it-netværk 93. selvstændigt udarbejde en fagrelevant projektopgave Diagnostisk strategi i klinisk neurofysiologi 1 uge Eleven opnår viden om: 6. mulighederne for ved forskellige typer neurofysiologiske undersøgelser at differentiere mellem neurologiske sygdomme i centrale og perifere nervesystem 7. kliniske problemstillinger og kan forstå oplæg fra henvisende læger. 8. strategiske valg i undersøgelsesforløbet. Hvilken type undersøgelse er første valg ved en given klinisk problemstilling, og hvordan kommer man videre? 9. betydningen af de neurofysiologiske undersøgelser i relation til de parakliniske undersøgelser i neurologien. Øvrige rammer Fagligt udvalg anbefaler, at undervisningen overvejende er baseret på patientcases. Side 11

12 Valgfri specialefag Hovedforløbet omfatter 2 ugers valgfri specialefag: De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem følgende valgfri specialefag fordelt på de 2 specialer: Valgfri speciale fag i audiologiassistentuddannelsen Der kan for specialet audiologiassistent vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold: Psykoakustik Cochlear Implant 0,5 uge Eleven kan anvende viden om psykoakustik for at få indsigt i perception af lyd i såvel det syge- som det raske øre, og forstår forstærkningsrationalerne for moderne høreapparater. Rutine 0,5 uge Eleven opnår kenskab til - opbygning og funktion af et cochleært implantat. - indikatorerne for CI ved præ- og post-lingual døvhed/svær hørenedsættelse. - behandlingsresultater og de faktorer, der kan influere herpå. Høretab hos børn Rutine 0,5 uge Eleven opnår kenskab til Side 12

13 - metoder til og problemstillinger om tidlig opsporing af hørenedsættelse hos småbørn. - årsager til medfødt/tidlig erhvervet hørenedsættelse hos småbørn. - undersøgelsesmetoder i denne aldersgruppe - emissioner, elektrofysiologiske undersøgelser, impedansaudiometri samt mere konventionelle høretests. - de specielle forhold vedrørende høreapparatbehandling af småbørn. Side 13

14 Høretekniske hjælpemidler Rutine 0,5 uge Eleven opnår kendskab til høretekniske hjælpemidler: 10. Alarmanlæg. 11. Anlæg til kommunikation og undervisning 12. Telefonhjælpemidler 13. Lyskaldeanlæg. 14. Høreforstærker, IR-anlæg m.v. 15. Teleslynge. høreapparatteknik. Vejledende varighed 0,5 uge 1. Eleven kan vælge og anvende apparater fra forskellige producenter ud fra kendskab til deres features 2. Eleven kan teste forskellige apparater, herunder verificere at ændringer ses i koblermålinger af apparater.??? 3. Eleven kan udføre objektiv verifikation i form af REM- målinger. 4. Eleven kan forklare konsekvenser ved valg af forskellige signalbehandlingsstrategier/features ud fra den principielle funktion af denne. 5. Eleven kender til SPL-audiometri og fordelene ved denne. Den private høreklink (Virksomhedskendskab) Rutineret Vejledende 1,0 uge varighed 1. Eleven kan redegøre for grundlæggende mekanismer i en privat høreklinik. 2. Eleven kan redegøre for den lovgivning (herunder registerlov, lov om social service, lovpligtig forsikring), der ligger til grund for høreklinikkens virke. 3. Eleven kender til forbrugerreaktioner og kan forholde sig til fagetiske problemstillinger. Side 14

15 Endvidere kan følgende grund fag vælges: Der henvises til den gældende bekendtgørelse om grundfag. Iværksætteri og innovation, niveau F, 1 uge Side 15

16 Valgfri specialefag til neurologiassistentuddannelsen Der kan for specialet neurofysiologiassistent vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold: Anfaldsregistrering og Epilepsikirurgi 0,5 uge Eleven får viden om: 16. Anfaldsregistrering samt epilepsikirurgisk udredningsforløb 17. Anfaldsregistrering generelt, herunder patientsikkerhed og patient testning. 18. EEG forandringer ved forskellige typer anfald. 19. Semiologi ved forskellige typer anfald, herunder non-epileptiske anfald. 20. Epilepsikirurgi, herunder MR-scanning, SPECT-scanning, neuropsykologi ect 21. Intrakraniel registrering og mapping. Elektrofysiologisk udredning af patienter med kompressionsneuropati/polyneuropati 1,0 uge : 22. Eleven kender forskellige former for neuropati (kompressionsneuropati/polyneuropati) og de typiske elektrofysiologiske fund, der karakteriserer neuropatient 23. Eleven kender neurofysiologiske karakteristika ved specielle neuropatier, herunder polyradikulitis og hereditiære neuropatier. 24. Eleven kender proceduren ved nerveledningsundersøgelse (NLU) udført med overfladeteknik, herunder kender og forstår principperne ved undersøgelse af de mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben. 25. Eleven kender det apparatur, der anvendes til NLU, herunder har kendskab til den tekniske opsætning af motorisk og sensorisk NLU. 26. Eleven kender de typiske fejlkilder og mulighed for fejldiagnostik ved NLU. 27. Eleven kender de neurofysiologiske karakteristika ved kompressionsneuropati og polyneuropati. Side 16

17 Søvnregistrering 0,5 uge Eleven opnår viden om: 1. polysomnografi, multipel søvnlatens test og kardiorespiratorisk registrering med henblik på diagnosticering af søvnapnø, narkolepsi med katapleksi, og periodiske bevægelser i benene. Billeddannende undersøgelser Rutineret 0,5 uge 2. Eleven kender proceduren ved anvendelse af ultralyd i forbindelse med diagnostik og udredning af neurologiske sygdomme, fx karpaltunnelsyndrom og apoplexia cerebi/tci. 3. Eleven kender principper for anvendelse af CT-scanning 4. Eleven kender principper for anvendelse af MR-scanning 5. Eleven kender principper for anvendelse af PET/SPECT scanning 6. Undervisningen bør baseres på patientcases, således at det bliver så praksisnært som muligt. Undersøgelser af det autonome nervesystem Rutineret 0,5 uge Eleven kan forklare opbygningen og funktionen af det autonome nervesystem. Eleven kan forklare hvorfor undersøgelsen kan være indiceret ved visse lidelser i det somatiske nervesystem. Eleven kender forskellige undersøgelsesmetoder og deres værdi. Eleven kender karakteristika ved forskellige abnorme svar. Eleven kender fremtidsperspektiver for undersøgelser af det autonome nervesystem, herunder tidlig diagnosticering af andre lidelser fx diabetes. er Side 17

18 Praktikmål Audiologispecialet: Ca. 1 år og 28 uger opdelt på ca. 4 perioder Side 18

19 For alle elever gælder at a) Eleven kan foretage og vurdere en høreapparattilpasning b) Eleven kan gennemføre og vurdere undersøgelsesforløb c) Eleven kan begrunde og foretage hensigtsmæssig valg af høreapparat d) Eleven kan vejlede og servicere patienter/kunder i valg og brug af høreapparat e) Eleven kan selvstændigt foretage tone- og taleaudiometriske undersøgelser og kan vurdere behovet for ekstra undersøgelser i samarbejde med fagrelevante medarbejdere f) Eleven kan selvstændigt foretage tympanometriske undersøgelser og refleksmåling Eleven kan udføre og vurdere en stemmegaffel-test g) Eleven kan anvende psykoakustiske tests med tonestimuli h) Eleven kan anvende psykoakustiske test med talestimuli i) Eleven kan udføre maskering efter gældende regler j) Eleven kan anvende impedans audiometri k) Eleven kan målrette sin kommunikation til den enkelte patient l) eleven kan vejlede patienten om rengøring, vedligehold og brug af høreapparat, samt vurdere behov for evt. henvisning til eksterne samarbejdspartnere m) Eleven kan forestå daglig administration og fakturering n) For elever, der har uddannelsesaftale på det offentlige spor gælder desuden at 1. Eleven kan gennemføre audiovisuelle tests 2. Eleven kan gennemføre tekniske målinger (2cc eller Coupler) og REMmålinger 3. Eleven kan gennemføre børneaudiologiske undersøgelser på børn ældre end 3 år 4. Eleven kan gennemføre otoakustiske emissioner (OAE) 5. Eleven kan gennemføre otoneurologiske undersøgelser 6. Eleven kan gennemføre elektrofysiologiske undersøgelser For elever, der har uddannelsesaftale på det private spor gælder desuden at: 1. Eleven kan forestå fejlfinding og udskiftning af standardelementer 2. Eleven kan gennemføre REM-måling 3. Eleven kan medvirke ved salg og markedsføring Side 19

20 Bestået/ikke bestået Side 20

21 Side 21

22 Praktikmål for en neurofysiologispecialet Praktikperiode 1 Ca. 6 uger I denne praktikperiode lægges hovedvægten på introduktion til afdelingen samt EEG oplæring. Generel introduktion til: Praktikstedet, herunder arbejdsgange og administrative rutiner. Den overordnede arbejdsplads (sygehuset/hospitalet). Nærmeste samarbejdspartnere, som f.eks. neurologisk afdeling. Etik, tavshedspligt og hygiejnemæssige aspekter. Sikkerhedsregler, der gælder på praktikstedet vedrørende personlig sikkerhed. Sikkerhed i forhold til patienter og sikkerhed med hensyn til udstyr og apparater. Introduktion til de undersøgelser uddannelsen omhandler: EEG, EP, EMG/EEG (eleven skal have set EP, EMG/ENG) Eleven skal opnå færdigheder i EEG undersøgelsen: Eleven skal kunne anvende 10-20/10-10 system. Eleven lære at udføre standard-eeg undersøgelser på voksne, herunder også provokationer, så det kan udføres under supervision. Eleven skal introduceres til bedømmelse af EEG på voksne, således at eleven er bekendt Med, hvad de termer, der anvendes i forbindelse hermed, betyder. Praktikperiode 2 Godkendt/ikke godkendt Ca. 18 uger Eleven skal opnå færdigheder i at udføre EEG undersøgelser. et er, at eleven i slutningen af praktikperioden kan udføre standard EEG undersøgelser med minimal supervision. Eleven skal lære at udføre standard EEG undersøgelser på voksne og børn. Eleven oplæres i at kunne bedømme Standard EEG på voksne og børn. Eleven skal have kendskab til indikationer for EEG. Eleven skal kunne indhente relevante oplysninger om patienten, herunder kunne orientere sig i en journal og henvisning, samt kunne udspørge en patient/pårørende. Eleven skal introduceres til EEG undersøgelser, hvor der afviges fra standardprocedure, f.eks. længerevarende optagelser, undersøgelser af bevidstløse, akutte undersøgelser Side 22

23 på andre afdelinger, undersøgelser af spædbørn. Praktikperiode 3 Bestået/ikke bestået 38 uger Side 23

24 I denne praktikperiode lægges hovedvægten på at opnå færdigheder i EP og ENG/EMG undersøgelser. Eleven skal videreudvikle sine færdigheder i EEG undersøgelser. Eleven skal opnå færdigheder i at udføre EP undersøgelser. et er, at eleven i slutningen af praktikperioden kan udføre og bedømme standard VEP og SSEP undersøgelser med minimal supervision Eleven skal lære at udføre VEP og SSEP undersøgelser. Eleven skal udføre MEP undersøgelser under supervision. Eleven skal kende til kontraindikationer ved MEP undersøgelser Eleven skal kende indikationerne for at foretage EPundersøgelser. Eleven skal lære at behandle data fra EP-undersøgelser, samt introduceres til at vurdere undersøgelsesresultaternes diagnostiske værdi i forhold til sygehistorien. I slutningen af perioden forventes det, at eleven kan udføre og bedømme standard VEP og SSEP undersøgelser med minimal supervision. Eleven skal deltage ved læge EMG/ENG. Eleven skal instrueres i undersøgelsernes principper og formål herunder også near-nerve teknik. Eleven skal kende indikationerne for at foretage EMG og ENG. Eleven skal introduceres til diagnostisk strategi. Det skal sikres at eleven deltager i undersøgelser af patienter med et bredt spektrum af neuromuskulære sygdomme. Eleven skal opnå færdigheder i ENG undersøgelser med overfladeteknik. et er, at eleven i slutningen af perioden kan udføre og bedømme CTS (Carpal Tunnel Syndrom) undersøgelser under supervision. Eleven skal lære at udføre ENG undersøgelser med overfladeteknik. Eleven skal kende indikationer for undersøgelsen. Eleven skal kende til differentialdiagnoser. Eleven skal under supervision kunne behandle data fra en CTSundersøgelse Eleven skal introduceres til at vurdere undersøgelsesresultaternes diagnostiske værdi i i forhold til sygehistorien. Eleven skal videreudvikle de færdigheder, der er opnået i EEG. Det forventes at eleven udfører standard EEG undersøgelser selvstændigt. I slutningen af perioden forventes det at eleven kan bedømme Side 24 undersøgelserne med minimal supervision.

25 Praktikperiode 4 Bestået/ikke bestået Ca. 18 uger et med denne praktikperiode er, at eleven får mere rutine i alle de forskellige elektrofysiologiske undersøgelser. Eleven skal under minimal supervision udføre ENG undersøgelser med overfladeteknik. Det forventes at eleven kan foretage og bedømme CTS undersøgelser selvstændigt. Eleven skal tildeles mere komplicerede opgaver indenfor alle områder. Eleven skal opnå generel faglig selvstændighed. Bestået/ikke bestået Side 25