DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011"

Transkript

1 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter

2 Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores dyrs velfærd ændrer sig løbende, men ved at være i dialog med de danske svineproducenter og omverden kan vi i branchen sikre, at vores arbejde altid er til gavn for gris, producent og forbruger. Det er i den proces, at vi nu præsenterer denne dyrevelfærdsrapport for svinesektoren. Rapporten vil blive udgivet en gang årligt med en status over de indsatsområder, branchen har fokus på samt vores forventninger til fremtiden. Grisenes velfærd er et centralt omdrejningspunkt for den danske svinebranche. I tråd med branchens ønske om hele tiden at tage ansvar blev der i 2011 lanceret en dyrevelfærdspolitik for svinesektoren. Her blev der sat mål for fem fokusområder, som sigter mod bedre velfærd: 1. Reduktion af dødeligheden med 20 pct. 2. Antibiotikaforbruget pr. gris reduceres med 10 pct. frem til Løsgående søer i samtlige staldafsnit 4. Indsats mod manglende brug af sygestier 5. Fokus på godt landmandskab. Et af redskaberne til løbende at følge op på målsætningerne er branchens kvalitetsprogram DANISH. Formålet med kvalitetsprogrammet DANISH er at sikre og dokumentere, at danske svinebesætninger opfylder de danske lovgivnings- og branchekrav med særlig fokus på dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Samtidig er DANISH et kvalitetsmærke, som øger markedsadgangen for danske grise og svinekød i udlandet. Det er det uafhængige certificeringsorgan A/S Baltic Control Ltd., der har ansvaret for at kontrollere, at alle danske svinebesætninger lever op til kravene i DANISH gennem en såkaldt 3. partsaudit. Skærpet kontrol i DANISH i 2011 I 2011 skærpede branchen kontrollen yderligere for tre centrale dyrevelfærdsområder i DANISH, fordi der var tendenser i den forkerte retning. De tre områder er: 6. Fravænningsalder 7. Pladskrav til søerne 8. Beskæftigelses- og rodemateriale. Samtidig med den skærpede kontrol blev det indført, at svineproducenten mister sin godkendelse, hvis forholdene ikke er i orden efter første genbesøg. Konsekvensen af den manglende godkendelse er, at svineproducenten får en mindre pris for sine grise. 53 besætninger fik et genbesøg, hvoraf fem besætninger mistede certifikatet efter første genbesøg i Fire af de fem er blevet godkendt ved en ny kontrol efter at have betalt kr. i gebyr. Fortsat udvikling Med de nye målsætninger og det øgede fokus på dyrevelfærden vil branchen mere målrettet kunne understøtte de svineproducenter, hvor der er brug for mere viden og andre værktøjer til at højne velfærden. For den enkelte producent er målet en øget velfærd i besætningen, samtidig med at produktionsresultaterne bliver bedre på grund af bedre håndtering af syge dyr, flere levende grise, mindre antibiotikaforbrug og generelt øget fokus på velfærden i staldene. Branchen arbejder hele tiden på en lang række velfærdsforbedrende projekter. Det sker i samspil med offentlige forskningsinstitutioner, lokale rådgivere, private virksomheder og andre aktører i svinebranchen. Vores mål er, at vi i de kommende år vil se en forbedring af velfærden i de danske svinestalde, samtidig med at vi bevarer et konkurrencedygtigt erhverv. Målet er sat, og alle er velkomne til at følge med i vores arbejde. 1

3 Bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion Status på målsætninger og skærpet kontrol I løbet af 2011 blev der i alt foretage DANISH-besøg i danske svinebesætninger. På baggrund af disse besøg og opgørelser fra produktionsdata er her en status for de otte fokusområder: 1. Reduktion af dødeligheden med 20 pct. 2. Antibiotikaforbruget pr. gris reduceres med 10 pct. frem til Løsgående søer i samtlige staldafsnit 4. Indsats mod manglende brug aff sygestier 5. Fokus på godt landmandskab 6. Fravænningsalder 7. Pladskrav til søernee 8. Beskæftigelses- og rodemateriale 1. Reduktion af dødeligheden med 20 pct. I svinebranchen ønsker vi at sætte fokus f på en reduktion af dødelighede n blandt grise. Målsætningen er derfor at reducere den gennemsnitlige dødelighed med 20 pct. blandt pattegrise, smågrise og slagtesvin inden 2020: Pattegrisee fra 24 pct. til højst 20 pct. Smågrise fra 3 pct. til højst 2,5 pct. Slagtesvin fra 4 pct. til 3 pct. Ved opnåelse af disse mål vil de danske svineproducenter kunne fremvise en dødelighed, der er blandt de laveste i verden, samtidig med at der produceress mange stærke grise. I relation til søerne er der allerede vedtaget en målsætning om at nå en 252 pct. reduktion af dødeligheden fra 15,2 pct. i 2008 til 11,5 pct. i Figur 1 viser udviklingen i tallene for antallet a af døde søer tilført Daka fra 2007 til og med I 2011 lå sodødeligheden således på 13,7 pct. af årssøerne å sammenholdt med de 15,2 pct. som var udgangspunktet. Målet er i 2013 at nå ned på en sodødelighed på 11,5 pct. Udviklingen går i den rigtige retning, men der skal fortsat sættes fuld turbo på information om management og sygdomsforebyggelse hos alle soholdere for at nå det fastlagte mål. Figur 1: Antallet af døde søer tilført Daka i perioden 2008 til (procenttallene over hver søjle angiver antallet døde søer i forhold til antallet af søer i de årlige svinetællinger - Danmarks Statistik) ,2 % ,4% 14,4% ,7% Kilde: Daka 2

4 Dødeligheden for pattegrise viser i 2011 et flot fald. Den totale pattegrisedødelighed viser et fald fra 24,2 pct. i 2009 til 23 pct. i 2011 samtidig med, at antallet af levendefødte grise er steget fra 14,2 til 14,8 stk. Det betyder, at det er lykkedes for branchen at knække kurven for pattegrisedødelighed, og at branchens målrettede indsats for at reducere dødeligheden for denne dyregruppe virker og giver resultater. Det skyldes blandt andet en intensiv informationskampagne og udviklingen af en farestaldsmanual til alle soholdere, samt en indførelsen af avlsmålet Levende grise på dag 5 (LG5) i det danske avlssystem, som er med til at sikre stærke og levedygtige pattegrise. Effekten af LG5 forventes at være stærkt medvirkende til at dødeligheden vil blive reduceret yderligere de kommende år, således at målet om en reduktion i dødeligheden på 20 pct. inden 2020 vil blive nået. Videncenter for Svineproduktion arbejder også på metoder for at styrke soens moderegenskaber, mælkeproduktion og evne til at passe grisene, så der kan fravænnes mindst 14 sunde grise i hvert kuld. For smågrise er det ikke lykkedes at sænke dødeligheden yderligere i Målet er en dødelighed på 2,5 pct. i En forklaring på den stigende dødelighed hos smågrisene kan være det store fald i antibiotikaforbruget siden sommeren Branchen vil fortsætte med at styrke sit fokus på denne dyregruppe gennem rådgivning og informationskampagner for at få dødeligheden bragt ned. Det forventes, at den reducerede dødelighed hos pattegrisene vil påvirke dødeligheden hos smågrisene positivt det kommende år, men syge smågrise skal kunne behandles. Dødeligheden for slagtesvin er faldet fra 4,1 pct. i 2009 til 3,7 pct. i Det er et flot fald og en positiv udvikling i forhold til målet om at nå en dødelighed på 3 pct. i Tabel 1: Udviklingen i dødeligheden for pattegrise, smågrise og slagtesvin Levendefødte, stk. 14,2 14,5 14,8 Dødfødte stk. 1,9 1,8 1,8 Døde i diegivningsperioden, pct. 14,0 14,2 13,9 Total pattegrisedødelighed, pct. 24,2 23,6 23,0 Døde, smågrise, pct. 2,6 2,8 2,9 Døde, slagtesvin, pct. 4,1 4,0 3,7 Kilde: Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen 2011, Videncenter for Svineproduktion Udviklingen i dødeligheden vil blive fulgt tæt for alle dyregrupper, og der vil fortsat være fuld fokus på dette gennem rådgivning og informationskampagner til alle svineproducenter. 2. Antibiotikaforbruget pr. gris reduceres med 10 pct. frem til 2013 Den danske svinebranche har en målsætning om at reducere antibiotikaforbruget med 10 pct. pr. gris i perioden fra 2010 til Branchen har også en klar holdning til, at valget af præparat skal ske med omtanke. Brug af fluoroquinoloner er forbudt, og branchen har vedtaget et frivilligt stop for brugen af cephalosporiner. Begge antibiotika er vigtige i behandlingen af mennesker. Målet om et lavt antibiotikaforbrug må dog aldrig hindre, at syge dyr behandles, da det kan reducere dyrevelfærden. Det er svinesektorens holdning, at den forebyggende indsats med et godt sundhedsniveau og en løbende forbedring af staldforholdene skal prioriteres højt af den enkelte svineproducent. På den baggrund bakker svinesektoren fuldt op om Fødevarestyrelsens Gult kort - ordning til fjernelse af unødig antibiotikaanvendelse. Ordningen blev indført i sommeren

5 For at mindske forbruget gør branchen følgende: Manual om god antibiotikapraksis er et nyt værktøj til brug i alle besætninger Følger resistensudviklingen løbende i tæt samarbejde med eksperter fra universiteter og myndigheder Indgår i samarbejde om udvikling af nye vacciner, foderblandinger mm. for at forebygge sygdom Investerer i forskning af nye typer antibiotika Oplysningskampagner. Figur 2. Udviklingen af forbruget af antibiotika til svin 2009, 2010 og Kg antibiotika År Kilde: Vetstat, 2011 I 2011 var forbruget af antibiotika til svin 21,4 pct. lavere end i Omregnet til gram antibiotika pr. produceret gris er faldet oppe på 26,3 pct., idet den samlede produktion af grise er steget i samme periode. Det er over branchens målsætning på 10 pct. mindre antibiotika pr. gris. Det er glædeligt. Vi tror, at forbruget med tiden vil finde et nyt leje. 4

6 Figur 3: Gram antibiotika pr. produceret gris i perioden 2005 til ,5 g anibitioka pr. produceret gris 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, År Kilde: Vetstat, Løsgående søer i samtlige staldafsnit Svinebranchen har besluttet at arbejde for, at samtlige søer skal være løsgående i alle staldafsnit. Fra og med 1. januar 2013 vil alle drægtige søer være løsgående i drægtighedsstalden. Næste mål er, at 10 pct. af de diegivende søer skal være løsgående i farestalden inden 2020, og at alle søerne i løbeafdelingen skal være løsgående i nye stalde bygget efter Skiftet til løsgående søer i samtlige staldafsnit er en meget stor og omkostningskrævende indsats, og på en lang række områder er stald- og stisystemerne endnu ikke færdigudviklede til at foretage dette skridt. Tiden frem til 2021 skal derfor bruges til at udvikle driftssikre staldsystemer, hvor balancen mellem øget velfærd for både soen og pattegrise skal findes. Branchen forventer et udviklingsforløb i lighed med udviklingen af stalde til løsgående drægtige søer. Her drev kundekrav fra det engelske marked udviklingen, hvilket betød en bedre pris til de svineproducenter, der valgte at investere i staldsystemer til løsgående drægtige søer. For at drive udviklingen i den rigtige retning er branchen i dialog med kunder verden over for at skabe efterspørgsel på kød fra grise med høj velfærd. Samarbejde er vejen frem mod målet. Derfor opfordrer branchen myndighederne til at udvide anmeldeordningen, hvor tilpasning af eksisterende staldanlæg tillades, hvis det tilgodeser dyrevelfærden til også at omfatte fare- og løbestalde med løsgående søer. Det vil være et stærkt skridt på vejen til at sikre en incitamentsstruktur for de unge og innovative svineproducenter, der ønsker at gå foran lovgivningen og deltage i udviklingen af disse staldsystemer. På samme vis vil vi fra branchens side opfordre til, at det bliver muligt at søge tilskud til investering i nye staldsystemer for løsgående søer i fare- og løbestaldene, som en del af Landdistriktsmidlerne. Branchen har kendskab til, at der på nuværende tidspunkt er farestier, svarende til søer, hvor soen kan gå løs med sine pattegrise. Der er dog stadig et stykke vej til at nå de 10 pct. svarerende til farestier. 5

7 Branchen vil derfor: Styrke det udviklingsarbejde, der allerede er i gang for at sikre, at de nye krav til opstaldning kan implementeres på en god og driftsikker måde Arbejde for udviklingen af en incitamentsstruktur, som skal nå målet om mindst 10 pct. løsgående diegivende søer i 2020 svarende til farestier. 4. Indsats mod manglende brug af sygestier i 2013 Korrekt brug af sygestier giver øget dyrevelfærd og er med til at reducere antallet af dyr, der skal aflives. Branchens DANISH-kontrol kan desværre konstatere, at kravene til indretning og korrekt brug af sygestier ikke finder sted i alle besætninger, og det kan have konsekvenser for dødeligheden. Branchen har derfor sat et mål om at sikre korrekt indrettede sygestier og korrekt brug af sygestier i DANISH-kontrollen. Målet er, at: 1. antallet af besætninger, hvor der findes dyr, der burde være aflivet, reduceres til højst 5 pct. 2. antallet af besætninger, hvor der findes dyr, der burde være sat i sygesti, reduceres til højst 10 pct. 3. antallet af besætninger, hvor der mangler sygestier, eller hvor de ikke er korrekt indrettet, reduceres fra 10 pct. til mindre end 1 pct. DANISH har fra 1. januar 2011 skærpet tilsynet med sygestiernes antal, indretning og brugen af dem. For bedre at kunne følge op på udviklingen for disse målsætninger blev det fra og med 1. juli 2011 besluttet, at der ved hvert DANISH-besøg skulle sættes tal eller omfang på afvigelsen. For eksempel registreres der ved hvert besøg antal dyr i besætningen, der burde være sat i sygesti eller antal dyr i besætningen, der burde være aflivet. Manglende aflivning reduceres til højst 5 pct. I 2011 blev der i 7 pct. af besøgene fundet dyr, der skulle aflives. Det er ikke lykkedes at nå målsætningen i 2011, men udviklingen går den rigtige vej. Det er vigtigt for branchen at vide, hvor mange dyr der ved hvert DANISH-besøg reelt er tale om, og her er billedet mere positivt i de detaljerede registreringer, der er foretaget i perioden 1. juli til 31. december Tabel: 2: Fordelingen af besætninger, hvor der blev fundet grise, der skulle aflives i procent af antal samlet besøg i perioden 1. juli til 31. december 2011 sohold smågrise slagtesvin Besøg i alt i perioden 1. juli til december grise, der skulle aflives 98 pct. 95 pct. 95 pct. 1 gris, der skulle aflives 2 pct. 3 pct. 3 pct. 2 grise, der skulle aflives 0 pct. 1 pct. 1,5 pct. 3 eller flere grise, der skulle 0 pct. 1 pct. 0,5 pct. aflives Kilde: Data fra DANISH Samlet blev der i alt foretaget ni genbesøg i 2011 med det formål at sikre, at der er blevet fastlagt en procedure i besætningen, så der fremadrettet tages korrekt hånd om dyr, der skal aflives. Vi forventer ikke at nå et niveau, hvor vi aldrig vil finde dyr, der skal aflives. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse for disse besætninger er 500 søer eller smågrise, og i besætninger af denne størrelse vil der altid opstå situationer, hvor et dyr i løbet af kort tid bliver akut syg eller situationer, hvor auditor og svineproducenten er uenige om, hvorvidt et dyr skal aflives eller ej. I perioden 1. juli 2011 til 31. december 2011 blev der i alt auditeret grise. Grise, der skulle aflives, udgjorde 0,05 promille af det samlede antal grise auditeret i denne periode, svarende til 5 grise for hver grise. 6

8 Omvendt er det meget utilfredsstillende, at der i syv slagtesvinebesætninger var tre eller flere grise, der skulle aflives. I disse tilfælde har det udløst et genbesøg, og i en række af sagerne er der yderligere taget kontakt til den lokale rådgivning eller den praktiserende dyrlæge for at sikre hurtigt opfølgning i besætningerne. Alle besætninger har efterfølgende fået rettet op på deres procedurer og er blevet godkendt ved genbesøget. Resultatet viser, at der fortsat er behov for mere information hos slagtesvineproducenterne, så det sikres, at der tages korrekt hånd om syge dyr, der skal aflives. Manglende brug af sygestier reduceres fra 20 pct. til højst 10 pct. DANISH-tallene for 2011 viser, at der i 16 pct. af besøgene var syge eller tilskadekomne grise, der ikke var sat i behandling eller i sygesti, men burde være det. De 16 pct. er over målsætningen, men når de besætninger med én gris ikke medregnes, så er tallet nede på 6,8 pct. Der skal tages hånd om alle dyr, men vi forventer ikke nogensinde at kunne nå ned på 0 pct., da det er levende dyr, som f.eks. kan komme til skade eller blive syge på alle tider af døgnet. Figur 4 viser antallet af grise, der ikke var sat i sygesti ved besøget. I hovedparten af besætningerne drejer det sig om én gris, der ikke er sat i sygesti. I 3,8 pct. af besøgene var der to grise, der skulle have været i sygesti. I perioden 1. juli til 31. december 2011 blev der i alt auditeret grise. Syge og tilskadekomne dyr, der skulle i sygesti, udgjorde heraf 0,07 promille, svarende til 7 grise for hver grise. Figur 4: Antal besøg med angivelse af antal grise, der ikke var sat i sygesti i procent af antal samlet besøg i perioden fra 1. juli til 31. december 2011 Procent gris 2 grise 3 grise 4 grise 5 grise 6 el flere Kilde: Data fra DANISH For at nå målet om en reduktion af manglende brug af sygestier til højst 10 pct. er der fortsat brug for en indsats i forhold til bedre management og klare procedurer for håndtering af syge dyr. Der har i alt i 2011 været foretaget 19 genbesøg med det formål at sikre, at der fremadrettet blev taget korrekt hånd om syge og tilskadekomne grise. Ikke-korrekt indrettede sygestier reduceres til mindre end 1 pct. En syg eller skadekommet gris skal omgående have passende behandling og om nødvendigt sættes i sygesti. I Danmark stilles der særlige krav til indretningen af sygestierne for at sikre optimale forhold for en syg eller tilskadekommet gris. Alle sygestier skal være indrettet med blødt leje, varmekilde og mulighed for køling. DANISH-kontrollen for 2011 viste, at i 12 pct. af besøgene var ét eller flere krav til korrekt indretning af sygestierne ikke opfyldt. Siden 1. juli 2011 har DANISH-kontrollen foretaget en detaljeret registrering af antallet af sygestier, der ikke var korrekt indrettet på besætningsniveau. 7

9 Tabel 3: Antal besøg med utilstrækkelig indrettede sygestier i procent af samlet antal besøg sohold smågrise slagtesvin Besøg i alt i perioden 1. juli til december 2011 Alle sygestier indrettet korrekt 87 pct. 94 pct. 92 pct. 1 sygesti utilstrækkelig indrettet 2 sygestier utilstrækkelig indrettet 3 eller flere sygestier utilstrækkelig indrettet Kilde: Data fra DANISH 4 pct. 1 pct. 2 pct. 4 pct. 2 pct. 3 pct. 5 pct. 3 pct. 2 pct. Tallene viser, at der fortsat skal sættes ind med information og rådgivning omkring korrekt indretning af sygestier. I 14 tilfælde var manglerne af en sådan karakter, at det udløste et genbesøg. To besætninger mistede certifikatet på denne baggrund, men fik efterfølgende tilpasset sygestierne og kunne dermed godkendes ved ét nyt besøg og mod betaling af gebyr. 5. Fokus på godt landmandskab Branchen har fokus på godt landmandskab, og hvordan svineproducenterne kan højne velfærden. Branchen har sat initiativer i gang, der samlet set skal hæve standarden for dyrevelfærd i de danske svinebesætninger. Vi vil sætte fokus på begrebet godt landmandskab. Blandt virkemidlerne er: Videncenter for Svineproduktions diskussionsmateriale Velfærd i svineproduktionen hvor går grænsen? til erfagrupper, rådgivere, dyrlæger, landbrugsskoler mv., som lægger op til en grundig debat om god dyrevelfærd og grænser for behandlingen af dyr Videncenter for Svineproduktion har i 2011 tilbudt erfagrupper, at en uddannet velfærdskonsulent deltager i én gennemgang af besætningen og et efterfølgende erfamøde for at maksimere udbyttet af en velfærdsdiskussion. Det blev til 51 erfamøder i Dette tilbud er fortsat gældende, og i 2012 er der foreløbigt gennemført ni erfamøder, og der er 15 planlagte møder indtil videre. De over 60 erfagrupper, som indtil videre har været igennem forløbet, har meldt tilbage, at de har fået konkrete værktøjer til deres arbejde med velfærd Branchen ønsker, at rådgivere og dyrlæger skal kunne vejlede landmændene bedre i forhold til lovgivningen og i at bruge Egenkontrollen som et aktivt ledelsesværktøj. Videncenter for Svineproduktion vil derfor øge samarbejdet med dyrlægerne og afholde kurser for disse. 6. Fravænningsalder Produktionsdata fra 2010 fra danske svinebesætninger viste en tendens til lavere fravænningsalder. For at være på forkant med en eventuel negativ udvikling blev det besluttet i DANISH at skærpe kontrollen med fravænningsalder for at sikre, at lovgivningens krav om en alder på min 21 dage ved fravænning bliver overholdt i alle besætninger. Resultatet fra den skærpede kontrol viste, at 99 pct. af besætningerne overholdt kravene til fravænningsalder. I 1 pct. af de besøgte besætninger blev der fundet tegn på, at enkelte kuld pattegrise blev fravænnet for tidligt. En nærmere gennemgang viste dog, at det i hovedparten af sagerne skyldtes, at det ikke var blevet noteret korrekt, hvis soen var flyttet i sygesti, eller der var foretaget utilstrækkelige registreringer på sotavlerne for fravænningsalderen for enkelte søer. I enkelte sager har der været tale om flere søer med for tidlig fravænning og manglende dokumentation for dette. I disse tilfælde har der været foretaget genbesøg, hvor dokumentationen og proceduren for overholdelse af fravænningsalder er 8

10 gennemgået på ny. Ingen af sagerne har haft et omfang, der har ført til, at svineproducenten har mistet sit DANISH-certifikat. Langt de fleste fravænner deres grise korrekt. Der er ingen indikation på, at der fravænnes for tidligt, men tilsyn med dette område fortsætter. 7. Pladskrav til søerne Danske søer er blevet større og kræver derfor mere plads for at kunne lægge sig og rejse sig uden besvær i deres bokse. Der er desværre få besætninger, hvor boksene ikke er blevet skiftet ud eller justeret til at rumme de større søer. I 1 pct. af besøgene svarende til fem besætninger har der været søer, hvor pladskravene til soen ikke har været opfyldt. I to tilfælde har det været så alvorligt, at det har medført genbesøg. Her er det blevet kontrolleret, at inventaret er blevet rettet til, så alle søerne har tilstrækkelig plads til at rejse sig, lægge sig og at hvile sig. En besætning fik i 2011 frataget sit certifikat på denne baggrund, men fik efterfølgende tilpasset boksene og kunne dermed godkendes ved ét nyt besøg og mod betaling af gebyr. Fra 1. januar 2013 sker der yderligere forbedringer på dette område, da de drægtige søer skal være løsgående. Branchen vil dog fortsætte sit fokus på farestalden og løbeafdelingen, hvor søerne fortsat står i bokse. 8. Beskæftigelses -og rodemateriale Danmark er det eneste land i verden, hvor der både er krav om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale, og hvor det kun er tilladt at bruge materialer af naturlig oprindelse som f.eks. træklodser, halm, spagnum eller kompost. De naturlige materialer bliver hurtigt spist eller slidt op, og derfor er det en udfordring for mange svineproducenter at sikre tilstrækkelig adgang til materialet for alle grise. DANISH-kontrollen viser, at der i 22 pct. af besøgene ikke har været tildelt tilstrækkelige mængder beskæftigelses- og rodemateriale. Det er primært i slagtesvinebesætningerne, hvor der tildeles utilstrækkelige mængder. Tabel 4: Antal besætninger med tilstrækkeligt, utilstrækkeligt eller helt utilstrækkeligt tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale i procent af antal besætninger i alt i perioden 1. juli til 31. december 2011 Besøg i alt i perioden 1. juli til 31. december 2011 Tilstrækkeligt B&R Utilstrækkeligt B&R Helt utilstrækkeligt B&R Kilde: Data fra DANISH sohold Besætninger med smågrise Besætninger med slagtesvin Farestalden Løbekontrolafdeling Drægtighedsstalden pct. 98 pct. 99 pct. 85 pct. 78 pct. 1 pct. 0 pct. 0 pct. 2 pct. 3 pct. 2 pct. 2 pct. 1 pct. 13 pct. 18 pct. 9

11 I 13 besætninger har det udløst et genbesøg, hvor auditor har kontrolleret, at der er taget hånd om problemet, og at der er fastlagt en procedure i besætningen, der sikrer, at grisene fremadrettet får tildelt tilstrækkeligt med materiale. Fakta om DANISH-kontrollen Kvalitetsprogrammet DANISH omfatter mere end 95 pct. af den samlede danske svineproduktion. Hvert år foretages der over besøg, hvor besætningen og dokumentationen for bedriften bliver gået igennem af en uafhængig kontrolinstans. Det er det uafhængige certificeringsorgan Baltic Control Ltd., der har ansvaret for at besøge og godkende alle danske svinebesætninger. Baltic Control Ltd har i alt 8 auditorer, der er særligt uddannet til at foretage denne kontrol. Det fremhævede gentagelse et af stederne skal slettes Sådan foregår kontrollen Certificeringsorganet Baltic Control Ltd. besøger alle besætninger minimum hvert tredje år, hvor besætningen og dokumentationen for bedriften bliver gået igennem sammen med besætningsejeren. Når certificeringsorganet udfører kontrollen, kan de give enten: 1. Kritisk kommentar med krav om umiddelbar handling 2. Krav om indsendelse af dokumentation i form af billeder eller skriftlig dokumentation før besætningen kan godkendes 3. Krav om genbesøg inden for 3 måneder, hvor det kontrolleres, at forholdene er bragt i orden, før besætningen kan godkendes. Besætninger, der enten har indsendt dokumentation, eller hvor der bliver foretaget genbesøg, kan blive udtrukket til nyt DANISH-besøg inden for 1 år for at sikre, at forholdene fortsat er i orden. Dertil kommer, at der foretages uanmeldt besøg i 10 pct. af de besætninger, der producerer grise til det engelske marked, hvor der gælder særlige krav til foder og opstaldning af drægtige søer. Kontrol af kontrollen DANAK, som er Danmarks nationale akkrediteringsorgan udpeget af Sikkerhedsstyrelsen under Økonomiog Erhvervsministeriet foretager jævnligt kontrol af Baltic Control Ltd., hvor det kontrolleres, at kontrollen udføres korrekt. Det foregår enten som besætningsbesøg, hvor de følger en eller flere af kontrollørerne eller som kontorbesøg, hvor sagsbehandlingen og procedurerne for ordningen bliver sikret administreret korrekt. Den grundige kontrol af Baltic Control Ltd. er med til at sikre, at der udføres en ensartet kontrol hos alle danske svinebesætninger, og at auditorerne er korrekt uddannet til at foretage kontrollen. Baltic Control Ltd. holder hver måned et kalibreringsmøde for alle auditorer, hvor vanskelige kontrolpunkter drøftes, og hvor der sikres en ensartet kalibrering af alle auditorer. Videncenter for Svineproduktion bistår med ekspertviden i den faglige kalibrering af auditorerne. Kom og besøg en svineproducent Voresmad.dk Åben stald Skoleklasser på gårdbesøg Videncenter for Svineproduktion Axeltorv København V 10

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Indsigt Vækst Balance. DANISH Produktstandard Oktober 2010. DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0

Indsigt Vækst Balance. DANISH Produktstandard Oktober 2010. DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0 Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 DANISH Transportstandard April 2011, version 2.0 Introduktion Standarden omfatter følgende områder: producenten transportører af levende klovbærende

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING

DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING DEN PERFEKTE DANISH-BESÆTNING Asger Kjær Nielsen, Kvalitetschef DANISH SEGES Videncenter for Svineproduktion Henning Jakobsen, Svineproducent Elbjerg 26. oktober 2016 DISPOSITION Om DANISH-kontrollen Typiske

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

Kvalitet Vækst Balance. Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien og Polen

Kvalitet Vækst Balance. Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien og Polen Kvalitet Vækst Balance Svineproduktion i et europæisk perspektiv Danmark,,,,, og Indledning Det er Landbrug & Fødevarers hensigt med dette hæfte at give et fair og korrekt billede af rammevilkårene for

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Bjarne Vest. COO Axzon A/S

Bjarne Vest. COO Axzon A/S Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Går borgerne op i, om søerne er løse?

Går borgerne op i, om søerne er løse? Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI... PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September LEDER I LANDBRUGET - PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES, VSP Bygholm Landbrugsskole 15. september 2015 2... Rød management model I Blå ledelse

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord

Læs mere

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA:

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA: 4/2015 Sjælland & Øerne TEMA: Fødevarearbejdsplads 2016 Bekymringer på Danish Crown Rønne Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge Rift om ungdommen: Mangel på bagerog slagterlærlinge Henriks kommentar Fødevarearbejdsplads

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Jordbrugets Uddannelsescenter, Vejlby Matthias Bjerren Sørensen, 2. hovedforløb Tenna Hollbaum Højrup Henriksen, 2. års svineteknolog

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

LVK Bestyrelsens beretning ved årsmødet den 6. februar 2014. Fakta om LVK. LVKs udvikling i 2013

LVK Bestyrelsens beretning ved årsmødet den 6. februar 2014. Fakta om LVK. LVKs udvikling i 2013 LVK Bestyrelsens beretning ved årsmødet den 6. februar 2014 I denne beretning vil bestyrelsen se tilbage på året 2013, og redegøre for LVKs aktiviteter i det forgangne år. Vi vil ligeledes prøve at se,

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Dansk svinekød i et europæisk perspektiv

Dansk svinekød i et europæisk perspektiv Kvalitet Vækst Balance Dansk svinekød i et europæisk perspektiv Svineproduktion i Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, og Dansk svinekød i et europæisk perspektiv Der har i de seneste år været

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere