Dialyse administration. Analysedokument v Projekt-opgave i forbindelse med SKOS F2007

Transkript

1 Dialyse administration Analysedokument v. 1.2 Projekt-opgave i forbindelse med SKOS F2007 Af: Birgitte Seierøe Pedersen, Claus Balslev og Christian Koerner Fag: SKOS F2007 Vejleder: Jakob E. Bardram 18. marts

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Figurfortegnelse Opgaven Introduktion Systemdefinition Betingelser Anvendelsesområde Teknologi Objekter Funktioner Filosofi Anvendelsesområdet Problemområdet Afgrænsninger Problemområde Struktur Klasser Klasser & adfærdsmønstre Hændelser Anvendelsesområdet Aktører og brugsmønstre Aktører Brugsmønstre Aktørtabel Funktioner Brugergrænseflade Tilret hold Opret bruger Fremstilingsliste Find hold Den tekniske platform Anbefalinger IT-systemernes nytte og realiserbarhed

3 FIGURFORTEGNELSE Figur 1 BATOFF Mindmap... 5 Figur 2 Rigt billede... 6 Figur 3 Klassediagram... 8 Figur 4 Person adfærdsmønster... 9 Figur 5 Plads adfærdsmønster Figur 6 Ordination adfærdsmønster Figur 7 Vogn adfærdsmønster Figur 8 Skuffe adfærdsmønster Figur 9 Dialyseartikel adfærdsmønster Figur 10 Hold adfærdsmønster Figur 11 Hændelsestabel Figur 12 Aktørspecifikationer Figur 13 Aktørtabel Figur 14 Funktionsliste Figur 15 Brugergrænseflade - Tilret hold Figur 16 Brugergrænsefalde - Opret bruger Figur 17 Brugergrænseflade - Fremstillingsliste Figur 18 Brugergrænseflade - Find hold

4 1 OPGAVEN Denne opgave er lavet som en del af faget Systemer og Koncepter i foråret 2007 på Masterstudiet i SundhedsIT på IT Universitetet. Der er anvendt metoder fra bogen Objekt Orienteret Analyse & Design 1. Efter en kort introduktion til baggrunden for opgaven introduceres problem- og anvendelsesområdet, som systemet skal indgå i. Herefter kommer systemdefinitionen, som er udarbejdet ved brug af BATOFF-modellen 2. Anvendelsesområdet beskrives ved hjælp af et rigt billede, som blev udarbejdet for at skabe et bedre overblik over de sammenhænge, som systemet skal indgå i. Sidst i dette afsnit beskrives problemområdet. 1.1 INTRODUKTION Denne opgave omhandler udvikling af et system til administration og planlægning af dialysebehandlinger og dialyseartikler på Hæmodialysecenteret på Sygehus Syd Nykøbing Falster - i daglig tale kaldt Dialysen. Geografisk strækker Dialysens optageområde sig fra det vestligste Lolland til Sydsjælland op til Suså/Rønnede og Stevns. Der er tilknyttet i alt 72 mennesker med kronisk nyresvigt til Dialysen. Dialysebehandling er livsnødvendig for disse mennesker. Hver behandling varer mellem 3-5 timer og forgår 3 gange om ugen, (nogle dog 2 og andre 4 gange), hele året rundt. Hver dag møder der 2 hold á 18 patienter; et daghold og et aftenhold. Der er tradition for at have klargjort så meget som muligt til dialysebehandlingen inden patienten ankommer til Dialysen, så ventetiden i forbindelse med selve behandlingen er så lille som muligt. Til en dialysebehandling skal der bruges forskellige dialyseartikler. Disse artikler kan opdeles i: Standard artikler Slangesæt, bicarbonater og saltvandsposer Variable artikler Filtre, koncentrater og sygeplejeartikler. Alle artikler, bortset fra sygeplejeartiklerne, befinder sig i et stort lagerlokale i kælderen under Dialysen. Der er ansat en serviceassistent, hvis job det blandt andet er at "fremstille", det vil sige at stille artiklerne klar til næste hold patienter. I forbindelse med fremstillingen er det vigtigt, at artiklerne kommer til de rigtige pladser og dermed til de rigtige patienter. Der er tilfælde, hvor der sker sidste øjebliksændringer i hvilken plads, den enkelte patient skal sidde på, hvilket medfører, at der skal ændres i fremstillingen. Dette sker pt. manuelt via papirlister, men ønsket er at få et system, der kan håndter dette og være med til at kvalitetssikre og smidiggøre fremstillingen, så det sikres, at den enkelte patient får den behandling, der er beskrevet i hans ordination. Ligeså skal systemet også kunne bruges til at administrere hvilke patienter, der kommer hvornår, og hvilken plads som patienten skal sidde på. Opgaven er delvist baseret på en tidligere udarbejdet LEAN rapport fra afdelingen, samt at et af gruppemedlemmerne i en længere årrække har arbejdet som sygeplejerske på afdelingen og et andet af gruppemedlemmerne har arbejdet som læge på Sygehus Syd med relation til Dialysen. 1 Mathiassen et al: Objekt Orienteret Analyse & Design (OOA&D), 2001, Forlaget Marko 2 OOA&D, s. 22 4

5 1.2 SYSTEMDEFINITION Systemdefinitionerne beskrives nedenstående ved hjælp af BATOFF-kriterierne: Betingelser, Anvendelsesområde, teknologi, Objekter, Funktioner og Filosofi. Nedenstående figur illustrer systemets BATOFF-kriterier som et mindmap. Figur 1 BATOFF Mindmap BETINGELSER Systemet bruges i dagligdagen af behandlere m.m. i forbindelse med administration af dialyse-artikler og tilrettelæggelsen af behandling ANVENDELSESOMRÅDE I Dialysen anvendes primært en række væsker (også kaldet koncentrater) og en række filtre som forbrugsstoffer til at udføre dialysen. Det er væsentligt hvilke filtre og koncentrater der anvendes til den enkelte patient, og et it-system kunne understøtte dette arbejde sammen med at holde styr på bookningerne af lokaler/dialyseapparater som anvendes TEKNOLOGI Der anvendes almindelige web-teknologier for at understøtte den bredeste mulige platform. På server-siden anvendes teknologier såsom PHP, XML og MySQL OBJEKTER Der er identificeret en række objekter, som alle kan være mulige kandidater til den videre analyse: Personer, herunder behandler, assistenter og patienter Behandling Dialyse-artikler, herunder filtre og koncentrater Vogn, herunder Skuffer, som indeholder artikler. Hold, der indeholder patienter Plads, som beskriver et lokale/apparat til udførslen af dialysen Bookning, som er en krydsning af et hold, lokale og patient, og som kan indeholde en gentagelse. 5

6 1.2.5 FUNKTIONER Skabe et system der kan administrere oplysninger om: 1. hvilke patienter der kommer hvornår (bookninger) 2. hvilken plads patienten skal sidde på (udskrive oversigter) 3. hvilke dialyseartikler der er ordineret til den enkelte patient (administration af artikler) FILOSOFI Vi kigger her på et it-system som et administrativt værktøj til at lette og kvalitetssikre arbejdet på Dialysen. 1.3 ANVENDELSESOMRÅDET Anvendelsesområdet er Dialysen i Sygehus Syd, herunder de læger, sygeplejersker og serviceassistenter, der er tilknyttet Dialysen. For at kunne skabe os et overblik over anvendelsesområdet og systemets rolle i denne udarbejdede vi et rigt billede, der viser fremstillingsprocessen: Figur 2 Rigt billede Det rige billede skal læses således: Lægen ordinerer den dialyse, som patienten skal behandles med. Denne ordination overleveres til Sygeplejersken, der skriver det ind på Fremstillingslisten. Fremstillingslisten indeholder beskrivelser af, 6

7 hvilken patient, der skal have hvilken ordination, samt hvilke plads patienten sidder på. Fremstillingslisten tager Serviceassistenten med ned i kælderen, hvor hun fremstiller dialyseartiklerne til de enkelte pladser (patienter) ved at lægge de enkelte dialyseartikler til den enkelte plads ned i en enkelt skuffe i fremstillingsvognen. Herefter kører hun fremstillingsvognen op på afdelingen, hvorefter Sygeplejersken kontrollerer fremstillingen og at det passer med patientens ordinationer. Herefter påbegyndes dialysebehandlingen. 1.4 PROBLEMOMRÅDET Problemområdet for dette system omfatter de tilknyttede patienter, pladserne på afdelingen og dialyseartiklerne. Fremstillingen, som beskrevet i anvendelsesområdet, er kerneprocessen i Dialysen og den primære proces, som systemet skal understøtte. Med det rige billede i Figur 2, blev de relevante aktører, der skal tages højde for i systemet, identificeret, ligesom fysiske artefakter også fremgår. Endvidere er det vigtigt for problemområdet at holde styr på, hvornår hvilke patienter kommer, og hvilken plads den enkelte patient har. Dette så der kan planlægges med henblik både på at minimere den tid, som patienten skal bruge på behandlingen, men også i forhold til fordelingen af de 18 pladser (stole og senge), der er til patienterne. 1.5 AFGRÆNSNINGER Systemer kommer til at omhandle patientdata, herunder personnumre, ordinationer med videre. Derfor er det underlagt lovgivningen på området, og særligt Datatilsynets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger m.v. 3 Her stilles en række krav til systemer, herunder om stærk kryptering og logning af adgange til personoplysninger. Der er i den videre analyse taget højde for at adgange til data skal kunne styres på enkelte, autoriserede personer, men andre forhold såsom logning er udeladt. En udbygning af logning vil kunne indarbejdes efterfølgende på baggrund af de analyserede dele og kryptering af data vil stille krav til implementeringen der ligger udenfor fagets rammer. Derfor er de særlige forhold, som bekendtgørelsen stiller, ikke indarbejdet i den videre analyse

8 2 PROBLEMOMRÅDE I dette afsnit beskrives de informationer, som systemet skal håndtere, og herunder hvilke objekter og hændelser, der skal med i modellen. Dette er først beskrevet med et klassediagram i UML, med de indbyrdes relationer imellem klasserne. Herefter følger en hændelsestabel, hvor relationen mellem hændelser og klasser bliver identificeret. Til sidst beskrives systemets adfærd ved hjælp af adfærdsmønstre( use cases ). 2.1 STRUKTUR Nedenstående figur viser klasserne i systemet, og deres indbyrdes relationer. To områder med person og dialyseartikler er samlet, idet der hér foregår en nedarvning. De er ikke egentlige klynger, og der vurderes ikke behov for at identificere klynger i modellen. person ordination patient læge sygeplejerske serviceassistent 1..* plads skuffe 1..* dialyseartikler 18 6 Har plads på et Har seks dialysekoncentrat dialysefilter 1 1 hold vogn tidspunkt Figur 3 Klassediagram Der er en redundant relation, som kræver en særlig forklaring. En patient har en plads, og én plads er en del af ét hold. Derved er der en entydig relation fra patient til et hold. Men da vi nemt også vil gå fra et hold og se, hvilke patienter der er tilknyttet, og nemt kunne ændre plads-relationerne, så er der også en direkte relation imellem patient og hold. Ved implementeringen er det væsentligt at sikre, at konsistens bevares. 8

9 2.2 KLASSER Udgangspunktet for identifikationen af klasser og hændelser har været en dokumentanalyse af LEAN rapporten, samt den domæneviden, som gruppen besidder. Af dette blev følgende klasser og hændelser identificeret: Læge: En person, der arbejder som læge og kan ordinere dialyse Sygeplejerske: En person, der arbejder som sygeplejerske og som blandt andet forestår dialysen Service assistent: En person, er arbejder som serviceassistent og blandt andet fremstiller dialysevognen Patient: En person, der har nyresvigt og har behov for dialyse Ordination: En ordination beskriver, hvad dialysen skal indeholde Vogn: En fysisk vogn hvor i dialyseartiklerne bliver kørt Skuffe: En skuffe i en vogn hvor i dialyseartikler til en specifik patient og plads ligger Dialyseartikler: De medicinske dialyseartikler som indgår i dialysebehandlingen (koncentrat og filter) Plads: Enten en seng eller en stol, hvor patient sidder / ligger under dialysebehandlingen Hold: Et hold består af 18 patienter og foregår altid på en bestemt dag og tidspunkt KLASSER & ADFÆRDSMØNSTRE Nedenstående følger en beskrivelse af klasserne, deres relationer og deres adfærdsmønster. Nogle af klasserne har samme adfærdsmønster og vil være grupperet efter dette PERSON Klassen Person Læge Sygeplejerske Service assistent Patient Relation / Beskrivelse Er en superklasse for person-klasser. Indeholder informationer om navn, CPR-nummer og adresse mv. Nedarver fra Person, men har også informationer om lægens id og har endvidere rettigheder til at ordinere Nedarver fra Person, men har også informationer om sygeplejerskens id mv. og har rettigheder til at lave fremstillingsplaner og booke patienter Nedarver fra Person, men har også informationer om service assistentens id og har rettigheder til at se fremstillingsplaner Nedarver fra Person og har en 1-1 relationer til en ordination, en plads og er en del af et hold Adfærdsmønster for Person klasser: Opdatering Opret person Person aktiv Deaktiver Genaktiver Person inaktiv Figur 4 Person adfærdsmønster 9

10 En person oprettes og vil være i aktiv status så længe at den ikke er ved at blive opdateret eller deaktivers f.eks. fordi vedkommende har fået en ny nyre. Man kan forstille sig, at en person får en nyre-transplantation som desværre fejler, og derved skal personen genaktiveres PLADS Klassen Plads Relation / Beskrivelse Indeholder en beskrivelse af en fysiskplads (stol eller seng) samt dens placering på afdelingen. En plads aggregerer til et hold og har en associering til en skuffe med dialyseartikler Tilknyt til hold Opret plads Fri Patient tilknyttet Aflysning Booket Slet plads Figur 5 Plads adfærdsmønster En plads oprettes og tilknyttes et hold. Pladsen kan herefter være booket ved, at der er tilknyttet en patient til pladsen. I de tilfælde hvor patienten aflyser, går objektet over i fri tilstand ORDINATION Klassen Ordination Relation / Beskrivelse Indeholder en beskrivelse af en patients ordination. En ordination er associeret til Person objekter og Dialyseartikler Opdatering Opret ordination Aktiv Figur 6 Ordination adfærdsmønster 10

11 En ordination oprettes af en læge og er tilknyttet en patient. Eftersom sådanne ordinationer indgår som en del af patientjournalen må disse ikke slettes. Derfor er der ikke en sluttilstand for ordinationsobjekter VOGN Klassen Vogn Relation / Beskrivelse Indeholder vognens id og seks tilknyttede skuffer og bruges til at holde styr på vognene Opret vogn Aktiv Udfas vogn Figur 7 Vogn adfærdsmønster En vogn oprettes af en Sygeplejerske og der tilknyttes seks skuffer SKUFFE Klassen Skuffe Relation / Beskrivelse Indeholder skuffens id. En skuffe har en relation til en plads og en relation til de dialyseartikler, som er ordineret til patienten Tilknyt vogn Opret skuffe Aktiv Slet skuffe Tøm skuffe Påfyld dialyseartikler Figur 8 Skuffe adfærdsmønster En skuffe oprettes og tilknyttes en vogn. Sygeplejersken laver fremstillingslisten og knytter patienten til en plads og Serviceassistenten fylder dialyseartikler i skuffen. Skuffen tømmes sker i anvendelsesområdet. 11

12 DIALYSEARTIKLER Klassen Dialyseartikler Dialysekoncentrat Dialysefilter Relation / Beskrivelse Er en superklasse for dialyseartikler-klasser. Indeholder informationer om koncentrat- og filtertype Nedarver fra Dialyseartikler, men har også informationer om mængde, holdbarhed mv. Nedarver fra Dialyseartikler, men har også informationer om størrelse, holdbarhed mv. Tilknyt til skuffe Opret Artikel Aktiv Behandling Nedluk artikel Fjern tilknytning Figur 9 Dialyseartikel adfærdsmønster Dialyseartiklerne bliver oprettet, herefter bliver de enkelte artikler tilknyttet en skuffe, eller fjernet fra skuffen, hvis der skulle ske en ændring i forhold til pladsen. Herefter påbegyndes behandlingen og artiklerne nedlukkes HOLD Klassen Hold Relation / Beskrivelse Indeholder informationer om et hold så som dato, tid og hvilke patienter, der er tilknyttet holdet Tilknyt pladser Opret hold Hold aktiv Nedluk hold Figur 10 Hold adfærdsmønster Fjern plads Der oprettes fire hold, som hver får tilknyttet 18 pladser. I det tilfælde sygehuset udvider eller formindsker kapaciteten på Dialyse afdelingen, oprettes eller nedlukkes hold 12

13 2.3 HÆNDELSER Ordinere Book plads Aflys x antal behandlinger Slet bookning (ophør af dialyse) Fylde vogn Generer fremstillingsliste Opret patient Opret læge Opret sygeplejerske Opret service assistent Tildel rettigheder I følgende hændelsestabel fremgår det hvilke klasser, der berøres af bestemt mængde hændelser. * indikerer at hændelsen kan ske 0 til mange gange, og + at den kan ske 0 eller 1 gang. Hændelsestabel Læge Sygeplejerske Service assistent Patient Ordination Vogn Skuffe Hold Dialyseartikler Plads Ordinere * * + Aflys X behandlinger * * * * Booke plads * * * * * * * * Slet bookning (Ophør) * * Fylde vogn * * + * * Generer Fremstillingsplan Opret patient * + Opret læge + * Opret sygeplejerske * Opret Service assistent * * * * * * * * * + Tildel rettigheder * * * Tøm skuffe Figur 11 Hændelsestabel * 13

14 3 ANVENDELSESOMRÅDET I dette kapitel gennemgås brugen af systemet. Først identificeres aktører og brugsmønstre, herefter fastlægges systemets funktioner. Sidst i kapitlet beskrives systemets grænseflade. 3.1 AKTØRER OG BRUGSMØNSTRE Der er identificeret følgende aktører og brugsmønstre AKTØRER Læge Sygeplejersker Formål En læge med tilknytning til Dialysen En person, der er sygeplejerske i Dialysen Karakteristik Eksempler Læger ordinerer og tilretter, hvis det er nødvendigt Lægen laver en ordination til en patient Sygeplejerskerne er de primære brugere af systemet og dem, der opretter andre brugere og booker patienter og pladser Sygeplejersker benytter systemet til at administrere patienter og ordinationer i Dialysen Formål Karakteristik Eksempler Figur 12 Aktørspecifikationer Service assistent En person, der arbejder som service assistent i Dialysen Service assistenterne bruger kun systemet perifert, når de skal fremstille vogne og skuffer Service assistenterne bruger systemet til at få informationer til pakningen af vogne og skuffer Patient En person, der modtager dialyse behandling på *Sygehus syd Er en meget forskellig gruppe med det tilfælles at de har nyresvigt, og som møder 2-4 gange ugentlig til dialysebehandling efter et fast skema En person, der modtager dialyse behandling på Sygehus Syd, kommer 2 gange ugentligt til 3 timers dialyse BRUGSMØNSTRE Efterfølgende gennemgås de enkelte brugsmønstre ORDINERE En læge logger ind i systemet og finder patienten via CPR-nummer og ordinerer en tekst baseret ordination til patienten, lægen logger derefter ud igen. 14

15 BOOK BEHANDLING Sygeplejersken finder patienten i system, ved at indtaste CPR-nummer, navn eller kælenavn (alias). Når patienten er fundet tilknyttes patienten til et hold og får dermed tid og dage for behandlingerne. Samtidig kommer patienten ind på fremstillingslisten til det pågældende hold AFLYS BEHANDLING Patienten skal på ferie og aflyser derfor et bestemt antal behandlinger. Sygeplejersken finder patienten i system, ved at indtaste CPR-nummer, navn eller kælenavn. Når patienten er fundet markerer sygeplejersken, at patienten ikke kommer til de pågældende behandlinger. Herefter fremgår patienten ikke af fremstillingslisterne de pågældende dage SLET BOOKNING (OPHØR AF DIALYSE) Patienten er flyttet og skal derfor ikke have dialyse behandling på Sygehus Syd. Sygeplejersken finder patienten i system, ved at indtaste CPR-nummer, navn eller kælenavn (alias). Via en knap på skærmen kan sygeplejersken fjerne patienten fra det hold han er på. Ved klik på knappen vises en advarsel om at man er ved at slette bookningen, så man enten kan fortryde eller bekræfte valgt. Hvis patientens bookning slettes fjernes han fra holdet og patienten fremgår ikke på fremtidige fremstillingslister. Patienten må ikke slettes fra databasen, da ordinationerne i fremtidens skal kunne findes frem igen FREMSTILLING Sygeplejersken logger ind og genererer listen og dagens hold. Herefter går service assistenten ned på lageret og logger ind på pc en i kælderen. Det eneste service assistenten kan se når hun er logget ind er fremstillingslisten. Hun har derfor kun mulighed for at logge på, logge af og marker de patienter hun har pakket vognen til. Markeringen foregår ved at hun klikker en checkbox af ud for patienten, herefter skal der komme en tydelig markering på patienten på fremstillingslisten med, at der er pakket dialyse artikler til denne patient PRINT FREMSTILLINGSLISTE Sygeplejersken skal, når hun er logget ind, have mulighed for at printe fremstillingslister. Det gøres ved, at hun finder det ønskede hold frem via en søgefunktion. Når holdets fremstillingsliste fremgår af skærmen vælger hun print, hvor efter den pågældende fremstillingsliste printes til den ønskede printer OPRET PATIENT En sygeplejerske logger ind. Via en knap i hoved menuen, kommer sygeplejersken ind i opret patient funktionen. Her importerer hun ved hjælp af patientens CPR-nummer, patientens data fra CPR-registeret. 15

16 OPRET BRUGER En sygeplejerske logger ind. Via en knap i hovedmenuen kommer hun ind i opretbruger-menuen. Her præsenteres hun for et skærmbillede, hvor brugerens informationer (navn, adr. mv.) indtastes. I samme skærmbillede vælger sygeplejersken også hvilken type af bruger, der skal oprettes (læge, sygeplejerske eller service assistent) AKTØRTABEL Koblingen mellem aktører og brugsmønstre er vist i nedenstående Aktørtabel Aktørtabel Læge Sygeplejerske Service assistent Patient Ordinere Book behandling Aflys behandling Slet bookning (Ophør af dialyse) Fremstille Print Fremstillingsliste Ændre plan Opret patient Opret bruger Figur 13 Aktørtabel 16

17 3.2 FUNKTIONER I nedenstående liste fremgår systemets funktioner. Funktion Kompleksitet Type Opret bruger kompleks Opdatering Opret patient kompleks Opdatering Opret ordination medium Opdatering Gem ordination medium Opdatering Find ordination let Aflæsning Find patient let Aflæsning Find bruger let Aflæsning Opret hold medium Opdatering Find hold let Aflæsning Gem hold let Opdatering Tilret hold medium Opdatering Slet tilknytning til hold medium Opdatering Vis fremstillingsliste kompleks Aflæsning Print fremstillingsliste medium Aflæsning Marker patient på fremstillingsliste medium Signal Book plads medium Opdatering Aflys behandling medium Opdatering Slet bookning let Opdatering Log på systemet let Aflæsning Log af systemet let Signal Figur 14 Funktionsliste Såfremt der indføres logning af handlingerne i systemet vil en lang række funktioner skifte type fra aflæsning til opdatering. At oprette personer i systemet, det være sig brugere eller patienter, betragtes som komplekse funktioner, idet man har en systemgrænseflade til ekstern database med personoplysninger. 3.3 BRUGERGRÆNSEFLADE Til systemet skal der udvikles to grænseflader. En brugergrænseflade til de tidligere nævnte aktører og en systemgrænseflade til CPR-registeret. Brugergrænsefladen er overordnet defineret af den benyttede Internet browser (Internet Explorer) og er bygget op af HTML og PHP. I brugergrænsefladen vil der både være menuvalg, skemaudfyldelse og direkte manipulation 17

18 3.3.1 TILRET HOLD Hovedmenu - Sygeplejerske Dialyse system Bruger administration Patient administation Hold / Plads administration. Fremstillingsliste Find hold Ret hold. Slet hold Hold Mandag formiddag Plads 1 Hans Hansen Plads 2 Søren Sørensen Plads 3 Fri Fjern patient Fjern patient Tilknyt patient Plads 4 Plads 5 Plads Plads Plads Plads Plads Plads Jesper Olesen Fri Patient navn Patient navn Patient navn Patient navn Patient navn Patient navn Fjern patient Tilknyt patient Fjern patient Fjern patient Fjern patient Fjern patient Fjern patient Fjern patient Figur 15 Brugergrænseflade - Tilret hold Dette er brugergrænsefladen for sygeplejersker. Mere specifikt brugergrænsefladen for sygeplejersken ved tilretning af hold. Hvor sygeplejersken tilknytter og fjerne patienter til specifikke hold. Brugergrænsefladen skal kunne understøtte de tre forskellige mønstre; menuvalg, direkte manipulation og skema udfyldelse OPRET BRUGER Et eksempel på brugergrænsefladen til opret bruger Dialyse administration system Opret bruger Indtast brugernavn Indtast CPR-nummer Indtast Telefon Anuller Opret Figur 16 Brugergrænsefalde - Opret bruger 18

19 Det skal være muligt at bruge tabulator til at komme fra felt til felt, så man dermed følger mønsteret for skemaudfyldelse, men skal samtidig understøtte direkte manipulation. Alle person-felter indeholder CPR-nummer som nøgle for personen. Efter en bruger er oprettet skal brugeren første gang definere sit kodeord FREMSTILINGSLISTE Nedenstående er brugergrænsefladen for service assistenten, hvor hun kan se fremstillingslisten og marker de patienter som hun har lavet dialyseartikler til. Figur 17 Brugergrænseflade - Fremstillingsliste FIND HOLD Nedenstående mock up er sygeplejerskens brugergrænseflade til funktionen find hold. Hovedmenu Sygeplejerske Dialyse system Bruger administration Patient administation Hold / Plads administration. Fremstillingsliste Find hold. Ret hold Slet hold Find hold Indtast hold navn Find hold Figur 18 Brugergrænseflade - Find hold 3.4 DEN TEKNISKE PLATFORM Systemet skal fungere på standard PC er i Dialysen, og må ikke stille væsentlige krav. Derfor baseres den teknologiske platform på et web-system, dvs. med teknologier såsom HTML, PHP og en relationel database såsom MySQL. Der er en systemgrænseflade i systemet til en persondatabase (CPR-register), der er stillet til rådighed. Kommunikationen 19

20 mellem systemet og CPR-registeret foregår via XML og web-services. De data, der bliver udvekslet mellem systemerne er informationer om blandt andet navn, CPR-nummer, adresse og lignende og eventuelt også journal-nummer. 4 ANBEFALINGER 4.1 IT-SYSTEMERNES NYTTE OG REALISERBARHED Systemet giver en mindre besparelse i arbejdstid i forbindelse med udarbejdelse af forskellige lister. Det LEAN projekt, der tidligere er udarbejdet, viste, at arbejdsgangen kunne rationaliseres ved brug af et it-baseret system. Den egentlige besparelse i arbejdstid kan forbedres, idet et it-system kan simplificerer arbejdsgangen for både sygeplejersker og serviceassistenten. Systemet vil være let at bruge for evt. vikarer ved sygdom og kræver ikke lang oplæring ved nyansættelser. Systemet må forventes at være en hjælp til kvalitetssikring af arbejdsgangene, og sikring af at den rette patient får den rette ordination. Risikoen for transskriptionsfejl ved overføring af data på papir bliver mindre, og muligheden for at ordinationen ikke følger patienten ved flytning af patienter fra en plads til en anden er minimeret, da systemet forholder sig til at ordinationen følger patienten. Systemet skulle derved øge kvaliteten for patientbehandlingen i Dialysen på Sygehus Syd i Region Sjælland. Opbygningen af systemet kan gøres uden større omkostninger, idet det bygger på teknologier såsom PHP og MySQL, hvis anvendelse må forventes allerede værende tilgængelige i Region Sjælland. At det bliver tilgængeligt via en webbrowser bør systemet kunne betjenes på stort set alle computere, hvilket mindsker investeringerne i ny teknologi for afdelingen. Systemet må anses for et standard administrationssystem, hvilket medfører en lav kompleksitet i teknologierne, hvilket igen øger realiserbarheden. 20