Forslag til: Vandhandleplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015"

Transkript

1 Forslag til: Vandhandleplan

2 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf Web: Rapportens titel: Forslag til Vandhandleplan Dato: Juni 2012 Redaktion: Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø Tryk_ Fredensborg Kommune, juni 2012, 100 stk. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Handleplanens indhold Resumé af den statslige vandplan for Hovedvandopland Øresund Vanddistrikt Sjælland Forord Baggrund Vandløb De fastsatte miljømål i vandplanen Indsatser Åbning af rørlagte strækninger Ændret vandløbsvedligeholdelse Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Søer Fastsatte mål i vandplan Vandplanens indsatsprogram for søer prioriteringer Kystvande Resumé af Vandplan for Vandområde Øresund Indsatser Spildevand Resume af vandplan Indsatser Indsats for forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse Indsats for reduceret belastning fra regnbetingede udløb Kommunens supplerende indsats Prioritering af indsatsen Kloakering af spredt bebyggelse Forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme i den spredte bebyggelse Regnbetingede udløb Supplerende indsats mod fejlkoblinger Spildevandsplanen Grundvand Resume af vandplan Fastsatte mål Indsatser Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Retningslinjer fra vandplanerne Lokale retningslinjer Kortlægning af grundvandsressourcen og indsatsplaner Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner Øvrige indsatser i kommunen

4 11. Forholdet til anden relevant planlægning Bilag Grundvandsbeskyttelse Miljørapport

5 1. Handleplanens indhold Denne handleplan indeholder en beskrivelse af Fredensborg Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Fredensborg kommune er omfattet af Vandplan 2.3, Hovedvandopland Øresund Statens vandplaner indeholder en kravfastsættelse og redegørelse for de enkelte vandområder, og beskriver hvilke handlinger, kommunerne skal gennemføre, for at nå målene. Vandplanernes indeholder tillige retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder også i relation til konkrete sager. Det er kommunerne, der skal gennemføre de tiltag, der er krævet i vandplanen. Denne handleplan beskriver kommunens prioritering af gennemførelse af indsatsen. Forslag til handleplan er vedtaget af Byrådet d. 29. maj 2012 og fremlagt i høring fra d. 8. juni til den 17. august Bemærkninger og indsigelser skal sendes til eller Fredensborg kommune Vand og Natur Egevangen 3 B 2980 Kokkedal Yderligere oplysninger kan fås hos Birgitte Aarup Sørensen tlf samt Lotte Rye Vind tlf

6 2. Resumé af den statslige vandplan for Hovedvandopland Øresund 2.3. Vanddistrikt Sjælland Statens vandplaner indeholder en kravfastsættelse og redegørelse for de enkelte vandområder, og der er tekniske baggrundsnotater, der beskriver hvilke handlinger, der er nødvendige for at nå målene. Der er udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder. Fredensborg kommune er omfattet af vandplanen for Hovedvandopland Øresund 2.3. Vanddistrikt Sjælland. Figur 2.1: Hovedopland Øresund Se vandplanen her Kort resume af vandplanen. Vandplanen dækker perioden Helt generelt skal der som udgangspunkt opnås God økologisk tilstand i vandområderne inden Områder som allerede nu har en bedre tilstand end dette, er målsat med Høj økologisk kvalitet, ligesom der er visse vandløbsstrækninger, der er så modificerede, at de skal opnå Godt økologisk potentiale. På visse områder har staten vurderet, at det ikke er muligt at opnå god økologisk kvalitet inden Derfor er målopfyldelse udsat til næste planperiode. Tilsvarende kan målopfyldelse være udsat hvis, det er vurderet, at der ikke er viden nok om det pågældende område, eller, som det er tilfældet for kystvandenes tilstand, at man vil afvente effekten af de øvrige tiltag og disses betydning for kvaliteten af de åbne kystvande. 6

7 Efter planperioden følger yderligere to perioder. Henholdsvis og Senest med udgangen af 3. planperiode i 2027 er det det overordnede mål at alt vand grundvand, vandløb, søer, og den kystnære del af havet skal have mindst God økologisk tilstand. Virkemidler Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover i visse vandområder ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Herunder opsummeres kort, hvad vandplanen indeholder for Fredensborg kommune. Vandløb I Fredensborg kommune er 14 offentlige vandløb er omfattet af vandplanen. De fleste vandløbsstrækninger skal opnå God økologisk tilstand mens visse rørlagte strækninger skal opnå Godt økologisk potentiale. For at opnå dette har staten vurderet, at der skal der åbnes ca. 2 km rørlagte strækninger to strækninger på Grønholt å, en strækning på Donse å og en strækning på Højsagervandløbet - og ske ændret vedligeholdelse af 15,5 km vandløbsstrækning i Fredensborg kommune. Der er ikke krav om restaurering af vandløbsstrækninger eller fjernelse af spærringer. Vådområder N- og P-fjernelse Der ikke er krav til etablering af vådområder med det formål, at fjerne kvælstof og fosfor. Grundvand Vandplanerne udpeger områder, hvor vandindvinding skal reduceres for at sikre vand i vandløb. Der er i 1. planperiode ikke stillet krav om indsats i oplandet med henblik på at øge vandføringen i kommunens vandløb. Udskydelsen af indsatsen sker på baggrund af manglende viden. Søer Donse Storedam. Donse Lilledam, Esrum sø og 5 lergravssøer i Nivå er omfattet. 2 lergravssøer er målsat med "Høj økologisk tilstand", da de allerede opfylder dette, og resten af søerne skal have "God økologisk tilstand". Der skal ikke gennemføres indsatser overfor søerne i denne planperiode, dels pga. dårligt kendskab til søerne og dels pga., at tilstanden vurderes opfyldt. Kystvande De marine vandområder i Hovedvandopland Øresund fastsættes til miljømålet "God økologisk tilstand". Der er ikke krav om gennemførelse af målet i 1. planperiode, dels pga. manglende viden og dels fordi man afventer effekten af de generelle virkemidler. Indsats overfor udledning af spildevand Ifølge den statslige vandplan skal der ske forbedret spildevandsrensning på 281 ejendomme i spredt bebyggelse. Der skal ske en indsats ved 6 overløbsbygværker i Fredensborg med aflastning til Asminderødgrøften. 7

8 3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanen for vandområde, Hovedvandopland 2.3 Øresund og dens indsatsprogram vil blive realiseret indenfor Fredensborg kommunes geografiske område på land (og for den kystnære del af vanddistriktet). Fredensborg kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Fredensborg kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Hørsholm og Helsingør kommuner Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanen. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Fig. 3.1 Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 8

9 Handleplanen skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Fredensborg kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Fredensborg Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Byrådet d. 29. maj Forslaget til vandhandleplan vil blive fremlagt til offentlig høring i fra d. 8. juni frem til d. 17. august Bemærkninger og indsigelser kan inden den 18. august 2012 fremsendes til eller Fredensborg kommune Vand og Natur Egevangen 3 B 2980 Kokkedal Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. 9

10 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år

11 Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede Naturlige vandområder vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 4.1 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 4.2. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 4.2 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (fig. 4.3). Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. 11

12 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse 2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 % 4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Figur 2.3 Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 12

13 5. Vandløb I statens vandplaner, er der fastsat mål for km vandløb, og indsatsen omfatter op til km vandløb. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er omfattet af vandplanen Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. De naturlige vandløb skal op nå god økologisk tilstand, dvs. faunaklasse 5, dog for vandløbsstrækninger med blød bund, klasse 4. Vandløb, som er udpegede som stærkt modificerede, skal opnå faunaklasse 4. Alle vandløb skal opnå god kemisk tilstand. Ifølge Vandplanerne skal målene opnås gennem specifikt fastsatte virkemidler såsom ændret vandløbsvedligeholdelse, frilægning af rørlagte vandløb, fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet og vandløbsregulering/restaurering. Virkemidlerne supplerer de generelle virkemidler, som fx randzoner langs vandløb, efterafgrøder mv. Virkemidlerne er indgående beskrevet i et Virkemiddelkatalog. Den kemiske tilstand vurderes ud fra en række prioriterede stoffer i vandrammedirektivet samt øvrige stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav 5.1 De fastsatte miljømål i vandplanen I Fredensborg kommune er der 60 km offentlige vandløb, hvoraf 15 km er rørlagte. Følgende offentlige vandløb er omfattet af vandplanen: Asminderødgrøften Bassebækken Bassebækkens vestlige tilløb Dageløkkevandløbet Donse å Grønholt å Holmeskovgrøften Kobækken Holmeskovgrøften Humlebækken Højsagervandløbet Krogerupvandløbet Langstrup å Nivåen Usserød å Ålemoserenden Der er ingen private vandløb, der er omfattet. Se miljømålene på kortet herunder. De fleste vandløbsstrækninger er målsat med God økologisk tilstand mens visse rørlagte strækninger skal opnå Godt økologisk potentiale. For at have God økologisk tilstand skal faunaklassen (DVFI) være 5, dog 4 for strækninger med blød bund. På strækningerne, der er klassificeret som stærkt modificerede, er der kun krav til vandkvaliteten god kemisk tilstand. 13

14 Fig. 5.1: Målsætning for vandløbene i vandplan God økologisk kvalitet er markeret med grøn farve. Godt økologisk potentiale er markeret med lilla farve Tabel 5.1: Målsætning, faunaklasse og nuværende tilstand 14

15 Vandløb Mål økologisk tilstand Faunaklasse Nuværende tilstand Asminderødgrøften God 5 3 Bassebækken God 5 3,4,5 Bassebækkens vestlige tilløb God 5 4 Dageløkkevandløbet st God 5 4 St udløb i God 4 4 Nivåen Donse å God 5 3,4,5 Grønholt å God 5 4 Holmeskovgrøften st God 4 3 St Godt potentiale 5 5 St God 5 5 Humlebækken God 5 3 Højsagervandløbet, St God 5 4 St Godt potentiale 5 4 Kobækken God 5 4 Krogerupvandløbet God 5 4 Langstrup å God 5 4 Nivåen st God 4 3,4 St God 5 3,4,5 Usserød å God 5 2,3,4 Som det ses af tabellen og fig. 5.3 har de fleste vandløb dårligere tilstand end fastsat i vandplanen. Dårlig vandkvalitet kan bl.a. skyldes udledning af næringsstoffer fra landbruget, udledning af spildevand, dårlige fysiske forhold pga. rørlægninger eller ringe fald samt meget svingende vandføring pga. tilledning af regnvand og sommerudtørring. Derfor fastlægger vandplanen bestemte indsatser, der skal gennemføres for at opnå den ønskede kvalitet. 15

16 Fig. 5.2: Vandløbsstrækninger med blød bund er markeret med brunt. Her skal der opnås faunaklasse 4. 16

17 Fig. 5.3: Nuværende tilstand i vandløbene udtrykt ved Faunaklasse Grøn farve: Faunaklasse 5 Gul farve: Faunaklasse 4 Brun farve: Faunaklasse 3 Rød farve: Faunaklasse 2 Grå farve: Faunaklasse ukendt Undtagelser i Vandplan Der er vandløbsstrækninger, hvor målopfyldelse er udsat i denne planperiode. Se figur 5.4. Det drejer sig om: Humlebækken Højsagervandløbet Grønholtåen Langstrup å Dageløkkevandløbet Usserød å til indløb Kirkegårdssøen pga. faglig viden åbne strækninger opstrøms Langstrupvej pga. faglig viden - bortset fra de rørlagte strækninger, som skal åbnes pga. manglende faglig viden pga. manglende faglig viden til motorvejen pga. manglende faglig viden fra kommunegrænsen og 240 m nedstrøms herfra pga. faglig viden. 17

18 Fig. 5.4: Vandløb hvor målopfyldelse er udsat i 1. planperiode er markeret med lilla. 5.2 Indsatser. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanens indsatsprogram for vandløb i Fredensborg kommune er følgende: Åbning af ca. 2 km rørlagte strækninger på tre vandløb og Ændret vedligeholdelse af 15,5 km vandløbsstrækning Der er ikke krav om restaurering af vandløbsstrækninger eller fjernelse af spærringer, ligesom der heller ikke er krav til etablering af vådområder med det formål, at fjerne kvælstof og fosfor Åbning af rørlagte strækninger Rørlagte strækninger i vandløb har ingen naturværdi og virker ofte bremsende for passage af fisk og smådyr. Når rørene fjernes og vandløbet fritlægges kan et naturligt dyre- og planteliv indfinde sig, og dyrenes spredning og vandring kan ske uhindret. Inden arbejdet gennemføres skal der udarbejdes en konsekvensvurdering og projektet godkendes af staten. Udgifterne til åbning af rørlagte vandløb, herunder projektering, anlæg, erstatning for 18

19 arealafståelse mv. afholdes af staten indenfor de midler der er til rådighed. Udgiften til genåbning varierer afhængig af de lokale forhold. Genåbning af rørlagte strækninger kræver endvidere, at der gennemføres en reguleringssag efter vandløbsloven og VVM screening. Her vil berørte parter og offentligheden blive hørt i overensstemmelse med reglerne i vandløbsloven På figuren herunder er vist hvilke strækninger, der skal genåbnes i perioden Fig. 5.5: Genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger markeret med lilla. Der skal åbnes delstrækninger af Højsagervandløbet, Grønholt å og Donse å. Grønholt å Der skal åbnes to rørlagte strækninger mellem sammenløbet med Grønholtåens sideløb og Kongevejen. St og st i alt 391 m. Højsagervandløbet Der skal åbnes to rørlagte strækninger opstrøms Langstrupvej og det nederste stykke af vandløbet mellem Langstrupvej og Lønholtvej. St og st i alt 1334 m Donse å der skal åbnes en strækning langs Isterødvejen st i alt 298 m Ændret vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse af vandløb sker ved at skære planterne i vandløbet grøden væk i større eller mindre omfang samt ved at fjerne aflejringer som sand og mudder i vandløbet. Dermed sikres vandafledningen. Ved at foretage en skånsom vedligeholdelse af vandløbene kan de fysiske forhold forbedres. Ved grødeskæringen, som foregår med håndkraft, efterlades grødebræmmer i kanten eller i et mosaik- 19

20 forløb. Dermed kan der opnås større variation i vandløbet med forbedrede levevilkår for dyr og planter. Behovet for ændring af vedligeholdelsen vil være forskellig fra vandløb til vandløb og kræver en konkret vurdering. Der kan være tale om ændring i antal årlige grødeskæringer eller ændret grødeskæringsmønster. På visse vandløbsstrækninger kan vandløbsvedligeholdelsen helt udelades. Den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan medføre, at afvandingen bliver forringet og de tilstødende områder mere vandlidende, Det kan betyde indkomsttab for landmændene, som derfor skal kompenseres af midlerne fra landdistriktsprogrammet. En ændret vedligeholdelse kan først igangsættes, når der er udarbejdet konsekvensvurderinger af ændringen og staten efterfølgende har godkendt evt. udgifter til kompensation. Tillige kræver en ændring af vandløbsvedligeholdelsen, at det vurderes, om ændringen kan foretages indenfor det nuværende regulativs rammer. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der udarbejdes nye regulativer i overensstemmelse med vandløbslovens bestemmelser samt behandling efter naturbeskyttelsesloven. Offentligheden og berørte parter inddrages heri i overensstemmelser med reglerne i vandløbsloven. På figur 5.6 og i tabel 5.2 er vist, hvilke vandløb og vandløbsstrækninger, der skal have ændret vedligeholdelse. Langstrup å Usserød å samt strækninger af Holmeskovgrøften Bassebækkens vestlige tilløb Grønholt å Nivå Donse å skal have ændret vandløbsvedligeholdelse. 20

21 Fig. 5.6: Strækninger med ændret vandløbsvedligeholdelse er markeret med brunt Tabel 5.2: Vandløbsstrækninger der skal have ændret vedligeholdelse: Vandløb strækning station længde Donse å mellem Isterødvejen og Usserød Kongevej m Usserød å fra 150 m nedstrøms tilløb fra Donse å til m udløb i Nivå Nivå fra 220 m nedstrøms starten af vandløbet m til 650 m opstrøms Kongevejen Nivå fra tilløb af Dageløkkevandløbet til tilløb af m Usserød å Langstrup å på hele strækningen m Grønholt å fra udløbet af den nederste rørlagte m strækning ca. 260 m opstrøms Kongevejen til udløb i Langstrup å Bassebækkens vestlige de første 780 m m tilløb Holmeskovgrøften de første 1100 m m 21

22 5.3 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Fredensborg kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer. Tættest på opfyldelse af målsætning Omkostningseffektivitet Spildevandsbelastning Opstrøms beliggende byområde Prioriteringen har for vandløbene ført til følgende realiseringsrækkefølge og tidspunkt for de indsatser, der er opstillet i vandplanen. Det er vurderet, at den største effekt opnås ved at gennemføre blandede indsatser, dvs. at der ikke først åbnes rørlagte strækninger og derefter gennemføres ændret vedligeholdelse eller omvendt, men indsatserne kombineres i løbet af planperioden. En endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Fredensborg kommune forventer at påbegynde arbejdet, så snart finansieringen er til rådighed. Gennemførelsen af indsatsen vil ske i tæt dialog med de implicerede lodsejere og de grønne organisationer og i overensstemmelse med reglerne i vandløbs- og naturbeskyttelsesloven Tabel 5.3: Prioritering af indsats åbning af rørlagte strækninger År Vandløb Donse å Højsagervandløbet strækninger på Grønholtåen Tabel 5.4: Prioritering af indsats Ændret vedligeholdelse År Vandløb Bassebækkens vestlige tilløb Langstrup å Nivå Usserød å Donse å Grønholt å Holmeskovgrøften 22

23 Indsatsen i forbindelse med vandløbene er prioritet ud fra ovenstående punkter herunder umiddelbar miljøgevinst og indsatser på spildevandsområdet. Samarbejde omkring Usserød å Der er et tæt samarbejde mellem Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner omkring Usserød å i forhold til miljøforhold og klimatilpasning. I den fælleskommunale Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød å er beskrevet både strategi og indsatser. 23

24 6. Søer 6.1 Fastsatte mål i vandplan Nedenfor ses miljømålene for den økologiske tilstand i de søer i Fredensborg Kommune, som er specifikt omfattet af vandplanen. Søerne er vist på kortet i fig. Fig. 6.1: Miljømål for søer. God økologisk kvalitet er markeret med grøn farve. Høj økologisk kvalitet er markeret med blå farve. 24

25 Tabel 6.1 Fastsatte mål og kravene til målopfyldelse Sønavn Søtype Areal ha Miljømål Økologisk tilstand Krav til målopfyldelse Klorofyl a µg/l EQR Fosfor Mg/l Kvælstof Mg/l Niveau for støtteparametre Donse Lilledam² 13 4,7 God 25 0,30 0,070 0,93² Donse Storedam God 25 0,30 0,070 0,96 Nivå Gymnasiesøen 10 3,8 Høj 7 0,55 0,013 0,15 Nivå Hesterejesøen 10 3,6 God 11 0,35 0,025 0,33 Nivå Kildemossøen 10 3,6 God 12 0,32 0,025 0,33 Nivå Put & Take 10 3,4 Høj 2 1,00 0,010² 0,15 Nivå Søbladsøen 10 4,1 God 12 0,32 0,025 0,20² ²Niveau fastlagt ud fra aktuel tilstand (målinger) Indholdet af klorofyl skal være mindre end eller lig med det anførte krav. De tilhørende grænser for støtteparametrene er lig med det anførte krav. De tilhørende grænser for støtteparametrene fosfor og kvælstof er ligeledes vist. Desuden er anført EQR (økologisk kvalitetsratio) for målopfyldelse. EQR udtrykker, hvor langt søens tilstand er fra referencetilstanden, og kan antage værdier fra 1 til 0 med 1 som bedste tilstand. EQR skal således være større end eller lig med den anførte værdi Af statens vandplan fremgår: For Esrum Sø vurderes målsætningen at være opfyldt under forudsætning af, at spildevandsrensning i oplandet svarende til 258 kg P/år er gennemført. For Donse Lilledam vurderes målsætningen at være opfyldt i 2015 under forudsætning, at alt spildevand svarende til 12 kg P/ha er afskåret. For Donse Storedam forudsætter en målopfyldelse, at spildevand svarende til 18 kg P/ha er afskåret, der ud over vurderes der at være behov for fjernelse af 39 kg P/år intern belastning, evt. i form af sedimentfjernelse for at kunne opnå målopfyldelse. Tidsfristen for målopfyldelse i Donse Storedam udskydes med henblik på at finde en omkostningseffektiv løsning. Krav til supplerende indsats i 1. planperiode, svarer til reduktion af påvirkning fra landbrug svarende til 5 kg P/år. Krav til målopfyldelse i de 5 lergravssøer kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt eller utilstrækkeligt belyst. Undtagelser i Vandplan : Tidsfristen for opnåelse af miljømålet er udsat for Donse Storedam. Se nedenstående tabel fra vandplanen. 25

26 Tabel 6.2: Undtagelser for søer i henhold til miljømålslovens 16 og 19 Sø Problemstilling Undtagelser Begrundelse for anvendelse af undtagelse Donse Storedam Donse Storedam Intern belastning. Der forekommer intern belastning med fosfor som skyldes, at tidligere tilførte næringsstoffer frigives fra søens bund. I visse tilfælde kan intern belastning afhjælpes ved en sørestaurering, men søen opfylder ikke de kriterier, der i denne vandplanperiode er opstillet for at gennemføre en sådan på en teknisk og økonomisk forsvarlig måde. Der er potentiale for etablering af fosforvådområder i oplandet, men på grund af det tekniske mindstemål for sådanne, er det ikke med den nuværende viden muligt at etablere et effektivt vådområde. Tidsfristen for målopfyldelse udskydes med henblik på at finde en omkostningseffektiv løsning Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Naturlige årsager De naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vand-forekomstens tilstand Uforholdsmæssigt store omkostninger Der vil være uforholdsmæssige store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen 26

27 6.2 Vandplanens indsatsprogram for søer Fredensborg kommune skal ikke gennemføre en særskilt indsats for søer i planperioden udover den indsatsats, der gennemføres overfor spildevandstilledninger. Se afsnit om spildevand. Derudover sker der en indsats gennem de generelle virkemidler, som efterafgrøder mv. Tabel 6.3: Indsatsprogram Krav til indsats for reduktion af påvirkning af søer. Indsats for reduktion af påvirkning af søer i Fredensborg Kommune, hovedopland Øresund Vandområder og Baseline 2015 Supplerende indsats (reduktion af påvirkning) type af påvirkning som skal reducerefyldelsriode Forudsat indsats Indsatsbehov ift. fuld målop- Krav til indsats i første planpe- Målopfyldelse 2015 Donse Lilledam Ja Næringsstofbelastning Ingen indsats Ingen indsats fra Spredt bebyggelse 12 kg P/år Donse Storedam Nej Næringsstofbelastning 39 kg P/år fra Intern fosforbelastning Evt. restaurering Spredt bebyggelse 18 kg P/år Landbrug 5 kg P/år Esrum Sø Ja Næringsstofbelastning Ingen indsats Ingen indsats fra Spredt bebyggelse 258 kg P/år Nivå Gymnasiesøen Ingen indsats Ingen indsats? 1 Nivå Hesterejesøen Ingen indsats Ingen indsats? 1 Nivå Kildemossøen Ingen indsats Ingen indsats? 1 Nivå Put & Take Ingen indsats Ingen indsats? 1 Nivå Søbladsøen Ingen indsats Ingen indsats? 1 1 Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt. Kvælstof-vådområder Der er ikke krav om etablering af vådområder i Fredensborg Kommune. Fosfor-vådområder Der er ikke krav om etablering af fosfor-ådale i Fredensborg Kommune prioriteringer Der er ingen indsats at prioritere i planperioden 27

28 7. Kystvande 7.1 Resumé af Vandplan for Vandområde Øresund De marine vandområder i Hovedvandopland Øresund skal opnå God økologisk tilstand. Målet opgøres som dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Ålegræs reagerer nemlig negativt på dårlige lysforhold, der i kystvandene hovedsagelig opstår ved høje belastninger af næringsstoffer og deraf følgende forøget vækst af plankton og enårige makroalger. Miljømål for kystvandet beskrives i Vandplan Øresund som: Miljømålet omfatter økologisk og kemisk tilstand. Den økologiske tilstand gælder ud til 1-sømilgrænsen, mens den kemiske tilstand gælder ud til 12-sømilgrænsen. For den kystnære del af det nordlige Øresund ud for Fredensborg kommune er miljømålet, at ålegræssets dybdegrænse skal være 8,1 m (EQR = 0,74). Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fællesskabsniveau(eu) er fastsat miljøkvalitetskrav. Vandplanen stiller ikke krav om målopfyldelse af de økologiske miljømål i 1. planperiode for den kystnære del af det Nordlige Øresund. Der er udlagt marine råstofindvindingsområder og klappladser for sediment fra uddybning af havne og sejlrender i kystvandet og havet ud for kommunen. Af vandplanen fremgår, at I relation til havne og sejladsrelaterede aktiviteter forudsætter vandplanen ikke ændring i myndighedernes nuværende administration efter gældende lovgivning af aktiviteterne. I den første vandplan er der ikke udpeget og udlagt blandings- og aktivitetszoner i kystvandene, fx i forbindelse med udledning af spildevand og aktiviteter i forbindelse med havne og sejlads. I disse området ville det kunne accepteres, at Vandplanens miljømål om god økologisk og kemiske tilstand ikke bliver opfyldt. Disse vil først blive udpeget i forbindelse med de næste generationer af vandplaner. Det fremgår det af vandplanen at Der er indikationer på, at fosfortilførslen til alle kystvandene bør reduceres for at sikre opfyldelsen af miljømålene. Der er således behov for at sikre en fortsat progressiv reduktion af den menneskeskabte fosforpåvirkning af kystvandområderne fra såvel diffuse kilder (herunder især landbruget) som punktkilder. Den indsats, der planlægges for vandløbene samt over for fosforbelastningen af søer vil i nogle kystvandsoplande også kunne bidrage til en reduktion af fosfortilførslen til kystvandene. Det vurderes i vandplanen, at det ikke alle steder, af naturbetingede eller økonomiske/tekniske årsager, er muligt at gennemføre en indsats, der i denne første vandplanperiode dækker det fulde indsatsbehov. Der er fastlagt et indsatskrav for planperioden på 9 t N/år (0,2 kg N/ha/år), hvilket svarer til en indsats på ca tons kvælstof på landsplan. Reduktionen sker ved de generelle virkemidler som fx: bredere randzoner, efterafgrøder, forbud mod pløjning eller anden jordbehandling i visse perioder mv. Desuden afventes resultatet af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde før der udarbejdes yderligere krav og indsatsprogrammer på området. 28

29 Fig. 7.1: Fælles råstofområde ud for Nivå bugt 7.2 Indsatser Fredensborg kommune skal ikke gennemføre indsatser overfor kystvandet i planperioden

30 8. Spildevand 8.1 Resume af vandplan Vandplanens mål er at reducere tilledningen af organisk stof og næringssalte til vandområderne. Indsatsen overfor spildevand bidrager til at opnå de opstillede miljømål. 8.2 Indsatser Fredensborg Kommune skal ifølge Vandplan gennemføre følgende: Indsats for forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse Kommunen skal gennemføre en indsats for forbedret spildevandsrensning for 281ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Ifølge kommunens registreringer er der ca. 300 ejendomme i den spredte bebyggelse, hvor kravene til rensning ikke er overholdt. Indsatsen gennemføres dels ved kloakering af ejendommene (ca. 100 ejendomme) og dels ved påbud til ejerne om at forbedre rensningen på den enkelte ejendom (ca. 200 ejendomme) Indsats for reduceret belastning fra regnbetingede udløb Der er 6 regnbetingede udløb i Fredensborg kommune, hvor der skal ske en indsats. Alle udløbene er fra overløbsbygværker med aflastning til Asminderødgrøften. Ifølge vandplanens retningslinjer skal der for disse udløb etableres et first-flush bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m3 pr. red. ha oplandsareal. Der er ikke krav om indsats overfor renseanlæg i Fredensborg Kommune. I Fredensborg Kommune er der ingen virksomheder med direkte udledning af spildevand. Fig. 8.1: Indsats for reduceret belastning fra regnbetingede udløb vist med grøn markering 30

31 8.2.3 Kommunens supplerende indsats Fredensborg Kommune vurderer, at udledning af urenset spildevand til vandområderne som følge af fejlkoblinger i kloaksystemet kan udgøre en væsentlig hindring for målopfyldelse for visse vandløbsstrækninger. Kommunen vil derfor prioritere en supplerende indsats i form af opsporing af fejlkoblinger. Ved fejlkoblinger forstås en fejl i tilslutningen af en ejendoms spildevand i separatkloakerede områder, så regnvandet er koblet på spildevandsledningen og husspildevandet er koblet på regnvandsledningen. 8.3 Prioritering af indsatsen Indsatsen mod spildevandsbelastning sker sideløbende for hvert af nedenstående områder. Indenfor hvert af områderne er prioriteringen som beskrevet nedenfor Kloakering af spredt bebyggelse Ud fra en omkostningsbetragtning er det vurderet, at i områder, hvor ejendommene ligger med lille indbyrdes afstand (landsbyer) eller hvis ejendomme er placeret tæt ved en transportledning, er der valgt at kloakere. Kommunen har planlagt at kloakere ca. 100 ejendomme, hvor spildevandsrensningen skal forbedres. Indsatsen er påbegyndt inden vedtagelse af vandplanen og er planlagt gennemført i Prioriteringen er fastlagt på baggrund af lokale forureningsproblemer i recipienterne Forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme i den spredte bebyggelse Indsatsen overfor ejendomme i den spredte bebyggelse er prioriteret, så ejendomme, der ligger i vandløbsoplande, der ifølge vandplanen har de skrappeste rensekrav, er prioriteret højest. Kommunen vil give påbud om forbedret spildevandsrensning til ca. 200 ejendomme. Indsatsen er påbegyndt i 2011 og er planlagt gennemført i Regnbetingede udløb For regnbetingede udløb prioriteres det at udledning fra de udpegede udløb fra overløbsbygværker til Asminderødgrøften reduceres således at retningslinjerne i vandplanen overholdes. Indsatsen påbegyndes i 2012 og er planlagt gennemført i Supplerende indsats mod fejlkoblinger Kommunens supplerende indsats, ud over indsatsen beskrevet i vandplanen, i forhold til utilsigtede udledninger af urenset spildevand som følge af fejlkoblinger i kloaksystemet, påbegyndes i 2012 og er planlagt gennemført i Spildevandsplanen Indsatsen overfor spildevandsbelastning er fastlagt i kommunens gældende spildevandsplan. 31

32 9. Grundvand 9.1 Resume af vandplan Vandplanerne fastsætter miljømål for grundvand. Miljømålet er god tilstand. I Vandplanerne udpeges de områder, hvor vandindvinding skal reduceres for at sikre vandføringen i vandløb. Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative og den kvalitative tilstand er god. Miljømål for grundvandsforekomster er afhængig af om grundvandets mængde (kvantitet) og kemi (kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, sådan at disse ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Derudover sættes miljømål for grundvand, sådan at grundvandsforekomsternes brug til drikkevand ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres. Det er i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne blevet besluttet, at indsatser overfor den kvantitative påvirkning af overfladevand, som følge af vandindvinding, udskydes til næste planperiode begrundet i manglende viden. Det er dog anført i vandplanerne at der bør ske en indsats i forhold til overudnyttelsen. Vandplan angiver ud fra den nuværende viden, at i grundvandsforekomst DK Nivå-sand og DK Alnarp-sand er tilstanden god, og der er vurderet intet indsatsbehov i 1. planperiode. Det bemærkes dog, at der er et generelt behov for en nøjere beskrivelse af kontakt mellem grundvand og søer, kystvand og terrestriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den kommende planperiode. Den anvendte grundvandsmodel i Statens vandplaner er under stadig udvikling, hvilket blandt andet vil give en udbygget beskrivelse af vandløbenes respons på ændringer i indvindinger i oplandet. Når modelværktøjet er blevet udbygget, tages spørgsmålet om nødvendigt op til revurdering i Vandplan 2015 og senere i Vandplan Udover ny modelviden om størrelsen af upåvirket medianminimum og aktuel påvirkningsgrad, vil manglende målopfyldelse i forhold til de kommende, men endnu ikke fastsatte mål for biologiske kvalitetselementer (f.eks. fisk) kunne føre til en revurdering. Der er i 1. planperiode ikke stillet krav om indsats i oplandet med henblik på at øge vandføringen i kommunens vandløb. Udskydelsen af indsatsen sker på baggrund af manglende viden. 9.2 Fastsatte mål Grundvandet i Fredensborg Kommune skal have en god tilstand, dette sikres ved, at grundvandet overholder de mål som er fastsat i vandplanen, jf. Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvand og grundvand. Grundvandsindvindinger må ikke væsentligt forringe tilstanden i tilknyttede vandløb eller medføre væsentlig skade på terrestriske økosystemer. Der er i denne planperiode ( ) ikke udpeget grundvandsområder, hvor der er konflikt mellem grundvandsindvinding og muligheden for at opnå god tilstand i tilknyttede vand- og naturområder. Der er i denne planperiode heller ikke udpeget grundvandsområder, hvor der skal ske indsats i forhold til grundvandskvaliteten. Ifølge Statens Vandplaner er den anvendte grundvandsmodel under stadig udvikling, hvilket blandt andet vil give en udbygget beskrivelse af vandløbenes respons på ændringer i indvindinger i oplandet. Når modelværktøjet er blevet udbygget, tages spørgsmålet om nødvendigt op til revurde- 32

33 ring i Vandplan 2015 og senere i Vandplan Udover ny modelviden om størrelsen af upåvirket medianminimum og aktuel påvirkningsgrad, vil manglende målopfyldelse i forhold til de kommende, men endnu ikke fastsatte mål for biologiske kvalitetselementer (f.eks. fisk) kunne føre til en revurdering. 9.3 Indsatser Vandplan Øresund fastsætter intet behov for indsats/tiltag for at kunne leve op til miljømålene for vandløb, søer og terrestrisk natur. Vandplanens indsatsprogram for grundvand er følgende: Tabel 9.2: Påvirkning og indsatsbehov for kvantitativ tilstand i Hovedvandopland Øresund Hovedopland Forslag til benyttede virkemidler Anvendelse af virkemidler 2.3 Øresund Flytning af kildepladser 0 mio. m³ Kompenserende udpumpninger Tabel 9.1: Indsatsprogram Vandindvinding påvirkning af overfladevand. Samlede årlige omkostninger 1000 kr./år 0 0 Indsats i forhold til den kvantitative (mængde) tilstand Undtagelsesbestemmelserne for målopfyldelse er anvendt i forhold til den kvantitative tilstand både i forhold til grundvandets påvirkning af vandbalancen, vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Forekomst, id.nr. og navn Tilstand Påvirkning Indsatsbehov*) DK Alnarp-sand God Ingen Intet DK Nivå-sand God Ingen Intet DK Esrum-sand God Ingen Intet *) Der er generelt behov for en nøjere beskrivelse af kontakt mellem grundvand og søer, kystvand og terrestriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den kommende planperiode. Det anføres i Vandplan Øresund, at indsatser overfor den kvantitative påvirkning af overfladevand, som følge af vandindvinding, udskydes begrundet i manglende viden. Det er dog anført i vandplanen, at der bør ske en indsats i forhold til overudnyttelsen, og at kommunerne vælger virkemiddel i forbindelse med meddelelsen af vandindvindingstilladelser. Det anbefales fra en arbejdsgruppe, som har set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, at benytte virkemidlet Kompenserende udpumpning i forhold til eksisterende vandindvindingsudnyttelse af ressourcen, da flytning af kildepladser/omstrukturering af vandindvindingen er en økonomisk tung og teknisk vanskelig proces. Den udnyttelige grundvandsressource er i vandplanerne beregnet til at være 35 % af grundvandsdannelsen. Indsats i forhold til den kvalitative (kemiske) tilstand Der iværksættes ingen indsats i denne planperiode for grundvandets eventuelle kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande eller terrestriske naturtyper. Dette skyldes, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt vidensgrundlag for at kunne vurdere og/eller beskrive kontakten mellem grundvand 33

34 og overfladevand. Der findes heller ingen beregningsmetoder, der med tilstrækkelig sikkerhed kan redegøre for eventuelle påvirkninger. Tabel 9.3: Påvirkning og indsatsbehov for kemisk tilstand i Hovedvandopland Øresund Forekomst, id.nr. og navn Tilstand Påvirkning Indsatsbehov*) DK Alnarp-sand God Ingen Intet DK Nivå-sand God Ingen Intet DK Esrum-sand God Ingen Intet *) Der er generelt behov for en nøjere beskrivelse af kontakt mellem grundvand og søer, kystvand og terrestriske naturtyper. Dette forventes først afklaret i den kommende planperiode. Usikkerhed på opgørelse af indsatsbehov Der mangler beregningsmetoder til præcist at kunne redegøre for den kemiske og til dels den kvantitative kontakt mellem grundvand og vandløb, søer, kystvande og især terrestriske naturtyper. Desuden er mængden og kvaliteten af data mangelfuld. 9.4 Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Der ikke er angivet indsatser på grundvandsområdet i den første planperiode, og alle indsatser er udskudt på grund af manglende viden. Fredensborg Kommune foretager derfor ikke en prioritering af indsatserne. Lovgivningens planlægningsramme har ført til følgende rækkefølge i de opgaver som vil blive foretaget i forbindelse med grundvandsressourcen. Meddelelse af indvindingstilladelser til almene vandværker og regionale kildepladser (ultimo 2013) Meddelelse af indvindingstilladelser til erhvervsindvinding herunder markvandere (primo 2014) Beregning af BNBO (forventer at søge de midler som staten udlover i den forbindelse) (senest 2014) 9.5 Retningslinjer fra vandplanerne De generelle bestemmelser i miljølovgivningen udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. I tilknytning til disse bestemmelser er der i vandplanerne beskrevet en række retningslinjer, der i henhold til miljømålslovens 25 understøtter det indsatsprogram med supplerende foranstaltninger der er beskrevet i vandplanerne for at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding, (fig. 9.1). Retningslinjerne har bindende virkning overfor Fredensborg Kommunes og andre myndigheders fysiske planlægning og administration, også i relation til behandling af konkrete sager inden for hovedvandoplandene. 34

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...

Læs mere

VANDHANDLEPLAN 2010-2015

VANDHANDLEPLAN 2010-2015 VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015 NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1. Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Kolofon Titel: Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden,

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet April 2015 FORSLAG Roskilde Kommune, VANDHANDLEPLAN planperiode 2009 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune...

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt Hovedvandopland

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages. SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk,

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

Kommunal vandhandleplan

Kommunal vandhandleplan Kommunal vandhandleplan 2015-2016 August 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund hovedopland 2.3 vanddistrikt Sjælland... 4 3. Baggrund... 4 4.

Læs mere

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 13 7.

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Første generation vandplaner

Første generation vandplaner Første generation vandplaner Endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014 Gælder for perioden 2010-2015 Kommunerne har 6 måneder til at lave nyt (revideret) forslag til handleplan. Der er 8

Læs mere

Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast

Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast Juni I 2012 VANDHANDLEPLAN FREDERIKSBERG KOMMUNE Dato 2012-06-19 Udarbejdet April til maj 2012 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Vandhandleplan

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune Forslag til: Kommunal vandhandleplan 2010-2015 Juni 2012 Lyngby Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund

Læs mere

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 1 1. Planens indhold Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Høring, oktober 2010

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Høring, oktober 2010 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Forslag til Kommunal Vandhandleplan Forslag til Kommunal Vandhandleplan Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2012. Forslaget fremlægges

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Vandhandleplan Hovedopland 2.3 Øresund

Vandhandleplan Hovedopland 2.3 Øresund Vandhandleplan 2009-2015 Hovedopland 2.3 Øresund 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan 2009-2015 for Fredensborg Kommune. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland. Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Egevangen

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Teknik og Miljø Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012 2020 Vedtaget af Kommunal Bestyrrelsen d. XX. xxxx XXXX 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen Tønder Kommune Udkast til: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen August 2014 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN

FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER 2009-2015 HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN Dato 2015-20-03 Udarbejdet Maj til juni 2012 og revideret i januar 2015 Udarbejdet af Hvidovre

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015

Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 Indhold Forord... 4 Høring Der er ikke direkte indsatskrav til søer, kystvande og grundvand, se beskrivelser under de enkelte temaer.... 5 Krav til kommunale vandhandleplaner...

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømåls-loven, miljømål,

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Den 28. september 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Randers Fjord Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Faxe Kommune. Vandhandleplan 2012-2015

Faxe Kommune. Vandhandleplan 2012-2015 Faxe Kommune Vandhandleplan 2012-2015 September 2015 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning.

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning. 0 Indhold 1. Forord... 3 Offentlighedsfase og aktiviteter... 5 Kolofon... 5 2. Baggrund... 7 3. Vandplanernes indsatsprogram... 10 4. Indsatser i Ringsted Kommune... 12 Vandløb... 12 Søer... 15 Fosforvådområder...

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER

FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KONSEKVENSER Revision 1 Dato 2011-02-28 Udarbejdet af LSC Kontrolleret af MBMJ Godkendt

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021

Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 05.11.2012 udkast Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Foreløbig version Natur- og Miljøafdelingen februar 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Forhold

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Vandhandleplan Solrød Kommune

Vandhandleplan Solrød Kommune Vandhandleplan Solrød Kommune 2015 1 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Solrød Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Målet for statens

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING

STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING Til Stevns Kommune Dokumenttype Miljøvurdering Dato September 2012 STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING Revision 7 Dato 2012-09-19 Udarbejdet

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Allerød Kommune Natur og Miljø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Åbningstider Mandag til onsdag

Læs mere