Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen"

Transkript

1 Punktkilder 2014

2 Titel: Punktkilder 2014 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA. ISBN: Udgiver: Ansvarlig institution: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Naturstyrelsen År: 2015 Sprog: Copyright: Udgiverkategori: Resume: Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen Statslig Naturstyrelsens enhed i Kronjylland er fagdatacenter for punktkilder. Fagdatacentret indsamler bl.a. alle punktkildedata fra det nationale overvågningsprogram NO- VANA. Der er siden slutningen af firserne årligt blevet udarbejdet en rapport med resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Dette er rapporteringen af resultaterne af punktkildeovervågningen i Punktkilder 2014

3 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning og konklusion Indledning Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Industri med særskilt udledning Regnbetingede udledninger Spredt bebyggelse Ferskvandsbrug Saltvandsbaseret fiskeopdræt Renseanlæg Basisoplysninger Renseanlægstyper Relevans Status og udvikling Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Mål og krav Status og udvikling Metaller og miljøfremmede stoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg Relevans Mål og krav Status og udvikling Særskilte industrielle udledninger Basisoplysninger Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Mål og krav Status og udvikling Regnbetingede udledninger Basisoplysninger Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Mål og krav Status og udvikling Spredt bebyggelse Basisoplysninger Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde Relevans...36 Punktkilder 2014

4 6.2.2 Mål og krav Status og udvikling Ferskvandsbrug Basisoplysning Produktion og ferskvandsbrugets drift Relevans Status og udvikling Organisk stof og næringsstoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Medicin og hjælpestoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Saltvandsbaseret fiskeopdræt Basis oplysninger Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt Relevans Status og udvikling Næringsstoffer Relevans Status og udvikling Medicin og hjælpestoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Samlet belastning i Danmark Samlet belastning Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1. Data for renseanlæg Bilag 2. Data for industrielle udledninger Bilag 3. Data for alle udledninger Punktkilder 2014

5

6 Forord Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i Rapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i overvågningsdata og tilsynsdata fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunerne. Rapporten er et led i det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), og den danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning i Danmark. Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågningen af de enkelte punktkilder. 6 Punktkilder Forord

7 1. Sammenfatning og konklusion Den samlede udledning fra punktkilderne renseanlæg, industri, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og akvakultur i 2014 er opgjort til tons fosfor, tons kvælstof og tons organisk stof målt som BI5. De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989 til 2014 er vist i Figur 1.1. Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne er siden 1989 reduceret med hhv. 75 %, 84 % og 85 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri. Siden 2004 er reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne samlet set stagneret. Udledningen fra regnbetingede udløb viser en beregningsteknisk stigning fra 2012 til 2014, hvilket primært tilskrives forbedret datakvalitet. I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat reduktionsmål for udledningen af næringsstoffer og organisk stof på renseanlæg, samt tilsvarende reduktionsmål for næringsstoffer på industri. Målene for punktkilder i Vandmiljøplan I blev nået i 1990 erne. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilder. Reduktionen fra de øvrige punktkilder akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb udgør sammenlignet med renseanlæg og industri kun en lille andel af den samlede reduktion siden Der er i perioden analyseret for miljøfremmede stoffer og metaller på punktkilderne: renseanlæg, industri, dambrug, regnbetingede udløb, samt på mekaniske renseanlæg, der også repræsenterer udledningen fra den spredte bebyggelse. Denne opgørelse er at finde i NOVANA temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller 1. I 2014 omfattede måleprogrammet 94 miljøfremmede stoffer og 16 metaller målt på 27 renseanlæg. Af de 110 parametre blev 66 af stofferne påvist i udløbsvandet (Bilag 1.10). Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer der ikke blev påvist. Østrogener og en række lægemidler, som anvendes til smertelindring, reduceres stort set totalt på avancerede renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er noget lavere. Reduktionen af antibiotikamidlerne på de avancerede renseanlæg er omkring 50 %, mens reduktionen på de mekaniske er lidt lavere. I 2014 er der ikke gennemført NOVANA overvågning af miljøfremmede stoffer og metaller i udløb fra industri. Ved vurdering af de egenkontrolanalyser af miljøfremmede stoffer og metaller, der er indsamlet fra industri i 2014, er forskellen mellem brancher og produktion dog så stor, at det ikke er muligt at tegne et generelt og entydigt billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og metaller for 2014 på industri. Miljøfremmede stoffer og metaller målt i akvakultur i perioden er afrapporteret i NOVANA temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller 1. Miljøfremmede stoffer og metaller målt ved regnbetingede udløb i perioden forventes afrapporteret i DCE (2014). Punktkilder Sammenfatning og konklusion 7

8 Figur 1.1. De samlede udledninger af næringsstoffer og organisk stof målt i perioden For dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og Punktkilder Sammenfatning og konklusion

9 2. Indledning Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet justeret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Den nuværende programperiode løber fra og er et år kortere end normalt, da 2010 fungerede som et overgangsår i forbindelse med revisionen af programmet. Punktkildeovervågningen for 2014 er således det fjerde år i programperioden på 5 år. Punktkildeprogrammet omfatter Naturstyrelsens overvågning af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og metaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og akvakultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen indgår den årlige indberetning af resultater for Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunernes tilsyn. For de fleste punktkilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne af de årlige udledninger, mens der for punktkilderne spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger, visse akvakulturer og små renseanlæg anvendes teoretiske beregninger for organisk stof og næringsstoffer. Ud over punktkildeovervågningen omfatter NOVANA programmet overvågning af søer, vandløb, hav, fjorde, arter, luft, terrestrisk natur og grundvand. NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Nationalt center for Miljø og Energi (Århus Universitet), Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og kommunerne. Det samlede NOVANA-overvågningsprogram bliver rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapportering af 2014 data. Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er at: Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af vandplanerne, herunder; o overordnet at dokumentere reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, metaller og miljøfremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næringsstoffer, metaller og miljøfremmede stoffer Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for planer Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler. Punktkilder Indledning 9

10 2.1 Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Renseanlæg med en godkendt kapacitet over 30 personækvivalenter (PE) skal ifølge spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr af 11/12/2007) udtage egenkontrolprøver. For renseanlæg med godkendt kapacitet under 30 PE er der ikke krav til egenkontrol. En del af disse små renseanlæg udtager alligevel egenkontrol. I denne rapport omfatter belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for renseanlæg alle de renseanlæg, der er registreret i punktkildedatabasen PULS. I Danmark er der i renseanlæg. Opgørelsen af metaller og miljøfremmede stoffer omfatter i 2014 data fra 27 renseanlæg af forskellig rensetype, hvor der analyseres for en række metaller og miljøfremmede stoffer. På anlæggene gennemføres der typisk 2 årlige prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed Industri med særskilt udledning Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med særskilt udledning omfatter samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver udtaget i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. I Danmark er der i industrier med særskilt udledning. Der måles ikke miljøfremmede stoffer og metaller på industrier i NOVANA programmet. Kommunerne og Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for metaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbindelse med tilsynet med virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til produktionen på virksomhederne. Disse egenkontroldata for metaller og miljøfremmede stoffer indgår ikke i denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder er så store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et enkelt år Regnbetingede udledninger Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for de regnbetingede udløb omfatter overløbsbygværker og udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kommunale spildevandsplaner. Der arbejdes løbende på at forbedre datagrundlaget. I Danmark er der i 2014 registreret regnbetingede udledninger. Overvågningsprogrammet omfatter et intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Afløbsprøverne analyseres for kvælstof, fosfor og organisk stof, samt metaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne for regnbetingede udledninger. Resultatet af måleprogrammet forventes at blive afrapporteret i Spredt bebyggelse Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spildevandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). I Danmark er der i 2014 registreret ejendomme uden for kloakopland. Da det er vanskeligt at opnå repræsentative prøver ved spredt bebyggelse, måles der metaller og miljøfremmede stoffer i udledningen fra lavteknologiske mekaniske renseanlæg. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. I afsnit 3.5 rapporteres en del af den overvågning af miljøfremmede stoffer, der er foregået på mekaniske renseanlæg, som også er repræsentativ for den spredte bebyggelse. 10 Punktkilder Indledning

11 2.1.5 Ferskvandsbrug Belastningsopgørelsen af næringsstoffer og organisk stof fra ferskvandsbrug er baseret på kommunernes oplysninger og er beregnet ved en kombination af analyseresultater og en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte ferskvandsbrug. I Danmark er der i dambrug. Opgørelser over forbruget af medicin og hjælpestoffer er baseret på kommunernes indberetninger. Opgørelser over medicinforbruget skaffes desuden fra Fødevarestyrelsens database VetStat, der er et register over forbruget af receptpligtig medicin benyttet i akvakulturen. Overvågningsprogrammet omfatter et måleprogram for 6 ferskvandsbrug pr. år, hvor der analysers for medicin og hjælpestoffer, der normalt benyttes i forbindelse med akvakultur. Dette måleprogram forventes afrapporteret samlet i punktkilderapporten for Saltvandsbaseret fiskeopdræt Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på oplysninger om produktion og foderforbrug indsendt til kommunerne og Miljøstyrelsen. I Danmark er der i saltvandsbaserede fiskeopdræt. Forbruget af medicin og hjælpestoffer indsamles på samme vis som for ferskvandbrug. Punktkilder Indledning 11

12 12 Punktkilder Indledning

13 3. Renseanlæg 3.1 Basisoplysninger Ved renseanlæg forstås renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, som er ejet af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (tidligere kommunale anlæg), og private renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, men ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab. Opgørelsen omfatter oplysninger om renseanlægstyper, udledte mængder spildevand, kvælstof, fosfor, organisk stof målt som BI5, metaller og miljøfremmede stoffer. Oplysningerne om renseanlæg stammer fra databasen PULS 2. Kommunerne og spildevandsforsyningerne har ansvaret 3 for at lægge data fra renseanlæggenes egenkontrol i databasen, samt opdatere stamoplysninger som ændringer i renseanlægstype mm. Der er indberettet omkring afløbsprøver for de 859 renseanlæg, der indgår i årets indberetning. Prøveantallet, der udtages på renseanlæggene, er gradueret efter renseanlæggets størrelse, jf. bilag 1 i spildevandsbekendtgørelsen 4. Naturstyrelsen har ansvaret for at lægge data for metaller og miljøfremmede stoffer, der indgår i den nationale overvågning af renseanlæg i PULS-databasen. Danmarks Miljøportal har ansvaret for at drive databasen. For hovedparten af renseanlæggene er analysedata for 2014 modtaget, men der har også været udfordringer med indberetningen i forbindelse med ibrugtagning af den nye PULS database, hvilket har betydet, at der for nogle anlæg ikke foreligger en fuldstændig indberetning. I de tilfælde hvor der ikke foreligger 2014 indberetning er data fra 2013 benyttet for de pågældende renseanlæg. 3.2 Renseanlægstyper Relevans Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), renses bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. Således renses størstedelen af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, i dag på avancerede anlæg, der er udviklet til at reducere indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet Status og udvikling Der er de sidste 25 år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en centralisering af rensningen på større og færre anlæg. I 2014 var der totalt 859 renseanlæg. Ud af de 859 var 798 anlæg belastet med over 30 person ækvivalenter (PE). Til sammenligning var der renseanlæg over 30 PE i året Der er således blevet nedlagt renseanlæg over 30 PE siden De nedlagte anlæg har primært været lavteknologiske anlæg, og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen blevet afskåret til større og mere avancerede anlæg. Der er dog stadig kommuner, der har en forholdsmæssig større andel af lavteknologiske renseanlæg sammenholdt med andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses 95 % af spildevandet, der ledes til renseanlæg, på de 250 største renseanlæg. Tabel 3.1 viser, hvor stor en andel af spildevandet, der ledes til renseanlæg med forskellig rensetype i udvalgte år. De udvalgte år er, før 1987, hvor første Vandmiljøplan kom, 1993, hvor målene i Vandmiljøplan I skulle 2 PULS link her. 3 Dataansvarsaftalen her. 4 Bek nr af 11/ Punktkilder Renseanlæg 13

14 være opfyldt samt Bilag 1.1 til 1.7 viser oplysninger om rensetyper og om hvilke belastninger i vandmængde de forskellige rensetyper er belastet af. Tabel 3.1. Spildevandsmængden i procent fordelt på rensetyper for udvalgte år. U står for urenset spildevand, M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K) Før VMP , , ,3 0,1 1,7 4,6 93,3 Ud af de 859 renseanlæg er de 185 private renseanlæg. 0,31 % af den samlede spildevandsmængde tilgår de private renseanlæg. De private anlæg er hovedsageligt små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Fordelingen af vandmængder på de private anlæg fremgår af bilag 1.5. Ud over de 859 renseanlæg i PULS-databasen var der i 2014 registreret 129 renseanlæg, hvor spildevandet nedsives. Størstedelen af disse anlæg er private. Omkring 80 % af nedsivningsanlæggene har en størrelse på mellem 50 og PE. Den samlede belastning af alle nedsivningsanlæg er ca PE, hvilket betyder, at nedsivningsanlæg samlet behandler omkring 0,2 % af belastningen til danske renseanlæg. Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2014 opgøres til omkring 7 mio. PE, mens kapaciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12 mio. PE. 3.3 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv Mål og krav I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor fra renseanlæg. Målene er indtegnet i Figur Figur 3.3. Målene har været opfyldt siden midten af 90 erne. Renseanlæggene har generelt undergået en udvikling mod mere avancerede anlæg. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset, og samtidig er mængden af det spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof steget til i dag at dække størsteparten af det spildevand, der udledes. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne. Vandplanerne udpegede 37 renseanlæg til forøget rensning, heraf fik 11 renseanlæg udsættelse til forslag til vandområdeplan De udpegede renseanlæg i forslag til vandområdeplan udgør i alt 14 anlæg. 14 Punktkilder Renseanlæg

15 Helsinki-konventionen (HELCOM) er en konvention, der er indgået mellem landene omkring Østersøen, med det formål at undgå eller formindske forurening af Østersøen med skadelige stoffer. I den sammenhæng er Danmark forpligtet til at overholde konventionens paragraf 28E/5, der fastslår, at renseanlæg der modtager spildevand fra oplandet til Østersøen som minimum skal rense indløbsvandet 90 % for fosfor og 75 % for kvælstof. Dette mål er nået for hele Danmark med rensegrader på hhv. 96% og 83 % Status og udvikling Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængder for 2014 er vist i Tabel 3.2. Udledningen fra renseanlæg er reduceret fra midten af firserne frem til 2014 men hhv. 81 % kvælstof og 91 % fosfor samt 94 % organisk stof (BI5). Figur 3.1 til Figur 3.4 viser den årlige udledning af kvælstof, fosfor, organisk stof og den samlede spildevandsmængde udledt fra renseanlæg i perioden 1989 til De seneste 15 år har der kun været mindre udsving i de årlige udledninger, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene skal behandle. Tabel 3.2. Årligt udledt mængde af kvælstof, fosfor, organisk stof samt spildevandsmængde fra renseanlæg i 2014 Parameter Udledt mængde Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton Organisk stof, BI5 ton Vand, m Figur 3.1. Udledning af kvælstof fra renseanlæg i perioden Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist. Punktkilder Renseanlæg 15

16 Figur 3.2. Udledning af fosfor fra renseanlæg i perioden Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist. Figur 3.3. Udledning af organisk stof (BI5) fra renseanlæg i perioden Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist. 16 Punktkilder Renseanlæg

17 Figur 3.4. Spildevandsmængder fra renseanlæg i perioden Metaller og miljøfremmede stoffer Relevans Metaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og lang sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Metaller og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af metaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv Mål og krav Miljøkvalitetskrav for metaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (Bek. nr af 9. september 2015). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt i et vandområde Status og udvikling Måleprogrammet for renseanlæg omfatter 94 miljøfremmede stoffer og 16 metaller målt på 27 renseanlæg af forskellig rensetype. De 27 anlæg repræsenterer knap 30% af den samlede spildevandsmængde på renseanlæg. Af de 110 parametre blev 66 af stofferne påvist i udløbsvandet (Bilag 1.10). Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer der ikke blev påvist. Tabel 3.3 viser middelværdier, median, minimum og maksimum for de stoffer, der er konstateret i udløbsvandet. For enkelte stoffer er spredningen på middelværdien forholdsvis stor. Årsagen til spredningen skyldes sandsynligvis forskelle i renseanlæggenes belastning, samt forskelle i anlæggenes renseeffektivitet. Især lavteknologiske mekaniske renseanlæg har mindre renseeffektivitet end renseanlæg med mere avancerede rensemetoder. I bilag 1.10 angives fraktiler til vurdering af spredning, analyseantal og antal af analyseresultater over detektionsgrænsen. Punktkilder Renseanlæg 17

18 I punktkildeovervågningen er der målt på punktkildens udløb og der kan derfor ikke foretages en direkte vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til de opstillede miljøkvalitetskrav, da miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Hvis en sådan sammenligning ønskes er der bl.a. behov for at kende det enkelte renseanlægs fortynding ved udledning til overfladevand. En vurdering af om det generelle miljøkvalitetskrav i overfladevand for et specifikt stof er overholdt, bør under normale forhold baseres på et gennemsnit af 12 målinger på samme station inden for et år 5. På denne baggrund vil resultaterne i denne rapport ikke blive sammenlignet med miljøkvalitetskravene. Der er en vurdering af disse udledninger i forhold til miljøkvalitetskravene i rapporten Vandmiljø og Natur Tabel 3.3. Middelværdier, median, maksimum og minimum for metaller og miljøfremmede stoffer målt i udløb på 27 renseanlæg i Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag (-) Mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen. Middel ikke beregnet. (*) totalmetal. Prøverne er ikke filtrerede. Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Prøveantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Metaller oa. uorganiske sporstoffer* Aluminium DG Arsen 0,69 0,00 2,5 DG ,8 Barium 25,4 15, , Bly 0,44 0,3 1,6 DG ,5 Bor DG Cadmium 0,02 0,0 0,19 DG ,05 Chrom 0,56 0,3 2,5 DG ,5 Kobber 6,59 3,00 38 DG Kviksølv 0,007 0,005 0,036 DG Molybden 1,46 1,40 3,2 DG Nikkel 5,11 3,60 21,4 DG Selen 0,2 0,0 2,0 DG Tin 31,9 0,5 270 DG Vanadium 0,60 0,0 2,2 DG Zink 36,2 27, , Aromatiske kulbrinter Benzen - - 0,02 DG ,02 5 Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand. Bek. nr af 09/09/ DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling Punktkilder Renseanlæg

19 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Prøveantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Biphenyl 0,014 0,00 0,11 DG ,01 Dimethylnaphthalen 0,12 0,06 1,1 DG ,01 Ethylbenzen - - 0,71 DG ,02 Naphthalen 0,01 0,00 0,039 DG ,01 Toluen 0,85 0,00 7,6 DG ,02 Trimethylnaphthalen 0,05 0,05 0,27 DG ,01 Xylen - - 1,1 DG ,02 o-xylen - - 0,1 DG ,02 p-xylen, m-xylen - - 0,31 DG ,02 Phenoler Bisphenol A 0,40 0,08 2,4 DG ,01 Nonylphenoler sum 0,13 0,00 1,1 DG ,05 Nonylphenol-monoethoxylater 0,10 0,0 1 DG ,05 Nonylphenol-diethoxylater - - 0,31 DG ,1 Phenol 2,92 0,19 33 DG ,1 Halogenerede alifatiske kulbrinter Cis-1,2-dichlorethylen 0,004 0,00 0,033 DG ,02 Tetrachlorethylen 0,08 0,06 0,16 DG ,02 Trichlormethan (Chloroform) 0,25 0,03 3 DG ,02 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Benzo(a)anthracen - - 0,012 DG ,01 Benzo(b+j+k)fluoranthen - - 0,02 DG ,01 Benzo(e)pyren - - 0,01 DG ,01 Chrysen og triphenylen - - 0,011 DG ,01 Fluoranthen - - 0,02 DG ,01 Fluoren - - 0,03 DG ,01 Phenanthren - - 0,012 DG ,01 Pyren - - 0,025 DG ,01 Punktkilder Renseanlæg 19

20 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Prøveantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Phosphor-triestere Tributylphosphat 0,05 0,03 0,23 DG ,02 Trichlorpropylphosphat (TCPP) 0,90 0,68 4,2 0, ,05 Triphenylphosphat 0,02 0,00 0,097 DG ,02 Blødgørere DEHP 6,67 0,83 54 DG ,1 Dibutylphthalat(DBP) - - 1,2 DG ,5 Anioniske detergenter Alkylbenzensulfonat(LAS) , DG Ethere MTBE - - 0,34 DG ,1 Triclosan - - 0,36 DG ,1 Organotinforbindelser Monobutyltin - - 0,012 DG ,01 Bromerede flammehæmmere BDE# ,036 DG ,01 Humane antibiotika Sulfamethiazol 0,66 0,45 3,2 DG ,005 Sulfamethoxazol 0,15 0,06 1,5 DG ,05 Trimethoprim 0,03 0,00 0,27 DG ,05 Lægemiddel, andet Cimetidin 0,004 0,0 0,037 DG ,005 Furosemid 28,7 24,0 92 DG ,01 2-hydroxy-ibuprofen 9,8 0,6 96 DG ,05 Ibuprofen 3,8 0,2 39 DG ,1 Paracetamol 2,7 0,0 61 DG ,025 Salicylsyre 1,4 0,0 20 DG ,1 20 Punktkilder Renseanlæg

21 Perflourerede forbindelser ng/l ng/l ng/l ng/l stk. % ng/l PFHxS 0,80 0,0 6,4 DG ,2 PFOS 9,5 3,5 65 DG PFOA 12,9 8,7 68 3, PFNA 2,0 1,1 18 DG ,8 PFDA 0,8 0,0 3,7 DG Østrogen Østron 68,1 9,1 610 DG ß-østradiol 4, DG Punktkilder Renseanlæg 21

22 3.5 Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg Relevans En række lægemidler og østrogener har siden 2011 været en del af og NOVANA overvågningen på renseanlæg. Østrogenerne består af de naturlige kvindelige hormoner østron og 17β-estradiol, og det kunstige hormon ethinylestradiol, der indgår i p-piller. Østrogenerne omdannes i kroppen inden udskillelse til forbindelser, som er langt mere vandopløselige end østrogenerne. Omdannelsen betyder, at stofferne let udskilles med urin, og bliver ført med spildevand til renseanlæg. På renseanlæg kan der ske endnu en omdannelse, således at stofferne reaktiveres til de oprindelige østrogenforbindelser med deraf følgende risiko for østrogen effekt af stofferne i vandmiljøet. 7 Lægemidlerne som stofgruppe har meget forskellige kemiske egenskaber, og dermed forskellige miljømæssige egenskaber. Lægemidler og østrogener har indgået i overvågningen af både mekaniske renseanlæg og avancerede renseanlæg. Formålet med at overvåge mekaniske anlæg er blandt andet, at få mere detaljeret viden om hvilken påvirkning af miljøet man kan forvente fra spredt bebyggelse. Der bliver ikke analyseret for miljøfremmede stoffer på udledninger fra den spredte bebyggelse. Årsagen til dette er, at det er svært at udtage en repræsentativ prøve af spildevand fra spredt bebyggelse. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. Derfor kan den viden, der opnås om udledning af lægemidler og østrogener fra mekaniske renseanlæg også anvendes til vurdering af udledningen af disse stoffer fra spredt bebyggelse Mål og krav Der er fastsat generelt miljøkvalitetskrav for 17β-østradiol på 0,1 ng/l i overfladevand og for antibiotikummet trimethoprim på 100 µg/l og 10 µg/l for hhv. ferskvand og marin 8. Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er målt på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Der er ikke fastsat specifikke krav til rensegrader på renseanlæg Status og udvikling Tabel 3.4 viser middelkoncentrationer af lægemidler og østrogener i ind- og udløb, samt reduktionsrater på de udvalgte mekaniske og avancerede renseanlæg. Reduktionsraterne er beregnet ud fra middelkoncentrationer i indløb og udløb. I bilag 1.12 på side er analyseantal og fundhyppighed, der er til grund for beregningerne på ind- og udløb, angivet. Der er analyseret for tre østrogener på renseanlæggene. Mængden af østron og 17-betaøstradiol reduceres med hhv. 0 % og 52 % fra indløb til udløb i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to hormoner betydeligt mere hhv. 95 % og 96 % på de avancerede renseanlæg. For 17-betaøstradiol skal det tages med i betragtningen at koncentration og hyppighed i indløbet på mekaniske anlæg er mindre end på de avancerede renseanlæg. Ethinylestradiol er fundet i så små mængder, at en sammenligning mellem mekaniske og avancerede renseanlæg ikke lader sig gøre. Der er desuden analyseret for de tre antibiotikamidler sulfamethiazol, sulfamethoxazol og trimethoprim. Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres med hhv. 13 % og 26 % i mekaniske anlæg og hhv. 36 % og 52 % i avancerede renseanlæg. Sulfamethoxazol reduceres med 0 % og 46 % i hhv. mekaniske og avancerede renseanlæg. For sulfamethoxazol gælder dog at fundhyppigheden af stoffet ligger omkring 15 % i indløbet på de mekaniske anlæg, hvilket gør sammenligningen med de avancerede anlæg problematisk, da fundhyppighed på avancerede anlæg er betydeligt højere med en fundhyppighed i indløbet på omkring 80 %. Årsagen til de forskellige niveauer af belastning på avancerede og mekaniske anlæg tilskrives, at der med sandsynlighed er en større andel af sygehuse, behandlingshjem og alderdomshjem tilknyttet de avancerede renseanlæg. Antibi- 7 Ingerslev et al Bek. nr af 09/09/ Punktkilder Renseanlæg

23 otikamidlerne reduceres mere effektiv i de avancerede renseanlæg end de mekaniske. På de avancerede anlæg er dog tale om en halvering af antibiotikamidlerne fra indløb til udløb og ikke en næsten total fjernelse som visse af de øvrige stoffer. De smertestillende stoffer, ibuprofen og ibuprofens metabolit 2-hydroxyibuprofen, reduceres med hhv. 32 % og 20 % i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to stoffer begge med 98 % i avancerede renseanlæg. Det samme billede ses for paracetamol, der reduceres med 12 % i mekaniske anlæg og 100 % i avancerede anlæg. Koncentrationen og fundhyppigheden i indløbet på de mekaniske anlæg er omkring det halve ift. indløbet på avancerede anlæg, hvilket bør tages med i vurderingen. Salisylsyre, aktivstof i aspirin, reduceres også 100 % i avancerede anlæg, mens 40 % fjernes i mekaniske anlæg. Igen er mængden af salisylsyre højere i indløb på avancerede renseanlæg med 47,0 µg/l end på mekaniske, hvor koncentrationen er 14,8 µg/l. Furosemid, der er et vanddrivende middel, der bl.a. anvendes ved forhøjet blodtryk, reduceres med 27 % på mekaniske anlæg, mens reduktionen på avancerede anlæg er på 51 %. Cimetidin er et middel, der benyttes til bl.a. behandling af mavesår, findes med en hyppighed på 41 % og 25 % i indløbsvand i hhv. mekaniske og avancerede renseanlæg (se bilag 1.12). Reduktionen af cimetidin er i denne analyse højest på det mekaniske anlæg med 18 %, hvor reduktionen på avancerede anlæg er beregnet til 0 %. Generelt er de fundne koncentrationer af cimetidin i indløbet på de to anlægstyper forskellige og relativt lave, hvilket påvirker beregningerne. Yderligere datamateriale forventes at bringe mere viden om omsætningen af cimetidin på renseanlæg. Samlet set reduceres østrogener og smertestillende midler således stort set totalt på avancerede renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er betydeligt lavere. Antibiotikamidlerne fjernes omkring 50 % på de avancerede renseanlæg, men dog stadig mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske. Ud af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg, udgør den mængde, der ledes til mekaniske renseanlæg, kun ca. 2,5 %. Avancerede MBNDK anlæg renser til sammenligning knap 90 % af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg. Spredt bebyggelse, der må antages at have samme renseeffektivitet som mekaniske renseanlæg, udleder i ,0 mio. m 3 pr år, i forhold til de 697 mio. m 3, der tilledes renseanlæg i Danmark. Spildevandsmængden fra den spredte bebyggelse udgør dermed kun ca. 1-2% af den spildevandsmængde, der renses på renseanlæg. Der er således tale om en forholdsvis lille spildevandsmængde, der renses på mekaniske renseanlæg eller i den spredte bebyggelse. Udviklingen går til stadighed mod lukning af lavteknologiske renseanlæg til fordel for højteknologiske og kloakering og forbedret rensning ved den spredte bebyggelse. Punktkilder Renseanlæg 23

24 Antallet af analyser, der indgår i beregningerne og hyppigheden af fund over detektionsgrænsen er vist i bilag Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag Bilaget viser endvidere hvilke renseanlæg, der indgår i beregningerne. Tabel 3.4. Middelkoncentration af lægemidler og østrogener i indløb og udløb og reduktionen af disse fra renseanlæg i perioden Antal analyser, der indgår i beregningen og analyseantal over detektionsgrænsen er angivet i bilag Mekaniske anlæg Avancerede anlæg Middel Reduktion Middel Reduktion Indløb Udløb Indløb Udløb Østron (ng/l) 17β-østradiol (ng/l) Sulfamethiazol (µg/l) Sulfamethoxazol (µg/l) Trimethoprim (µg/l) Ibuprofen (µg/l) 2-hydroxyibuprofen (µg/l) Paracetamol (µg/l) Salicylsyre (µg/l) Furosemid (µg/l) Cimetidin (µg/l) 92,4 95,8 0 % 110,0 5,1 95 % 11,6 5,5 52 % 56,3 2,2 96 % 2,3 2,0 13 % 1,6 1,0 36 % 0,1 0,1 0 % 0,12 0,07 46 % 0,027 0,02 26 % 0,08 0,04 52 % 14,5 9,8 32 % 10,1 0,2 98 % 36,7 29,5 20% 31,4 0,6 98 % 38,2 33,6 12 % 99,5 0,1 100 % 14,8 8,8 40 % 47,0 0,2 100 % 35,5 25,8 27 % 25,5 12,4 51 % 0,01 0,01 18 % 0,01 0,01 0 % 24 Punktkilder Renseanlæg

25 4. Særskilte industrielle udledninger 4.1 Basisoplysninger Ved industrielle udledninger med særskilt udledning forstås virksomheder i traditionel forstand, deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger), som har en udledning på over 30 PE til vandløb, søer eller havet. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger indgår i opgørelserne fra I opgørelsen indgår ikke kølevand medmindre, der indgår eller potentielt indgår metaller og/eller miljøfremmede stoffer i udledningen. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5. Bilag 2 viser udledningerne fra de enkelte virksomheder i Metaller og miljøfremmede stoffer indgår ikke i denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder produktioner er så store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et enkelt år. I rapporten Miljøfrememde stoffer og metaller i vandmiljøet 9 findes en opgørelse over hvilke metaller og miljøfremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden , samt beregninger af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden. Oplysningerne om industri stammer fra databasen PULS. Kommunerne og Miljøstyrelsen har ifølge dataansvarsaftalen 10 ansvaret for indberetningen og i 2014 blev der indberettet oplysninger om 180 særskilte udledninger af næringsstoffer og organisk stof fra virksomheder i PULS. Der er over årene registreret et varierende antal industrianlæg med indberetning af egen udledning af spildevand. I 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 var der registreret oplysninger i de to databaser for hhv. 197, 178, 187, 187 og 180, virksomheder med særskilt udledning. Årsagen til det varierende antal registreringer kan bl.a. være, at virksomheder med egen udledning åbner og lukker, at industrier med særskilt udledning er blevet tilkoblet offentlig rensning eller udfordring med indberetningen, jf. afsnit Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv Mål og krav Vandmiljøplan I (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til ton kvælstof og 600 ton fosfor. Målet for kvælstof og fosfor er opnået i hhv og Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne Status og udvikling Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra særskilte industrielle udledninger i 2014 fremgår af Tabel 4.1. Udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i Figur 4.1 og Figur DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling Danmarks Miljøportal: Dataansvarsaftalen Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 25

26 Tabel 4.1. Samlede udledning af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger i Parameter Udledt mængde Kvælstof, total-n ton 285,2 Fosfor, total-p ton 16,1 Organisk stof, BI5 ton Vand, m Figur 4.1. Udvikling i den samlede mængde kvælstof udledt fra særskilte industrielle udledninger, Målet i vandmiljøplan I er vist. 26 Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

27 Figur 4.2..Udvikling i den samlede mængde fosfor udledt fra særskilte industrielle udledninger, Målet i Vandmiljøplan I et vist. Figur 4.3. Udvikling i den samlede mængde organisk stof målt som BI5 udledt fra særskilte industrielle udledninger, Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 27

28 Figur 4.4 Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, Figur 4.5 Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, Udledningen af organisk stof og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1987, hvor Vandmiljøplan I trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Derudover kommer et væsentligt bidrag til reduktionen fra virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder. At rensemetoderne er blevet forbedret og genbrug indført ses ved, at spildevandsudledningen siden 1989 er reduceret med 52 %, mens rensningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof opgjort som BI5 i samme periode er reduceret med 94 %, 99 % og 99 %. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og organisk stof stort set været uforandret. Den samlede mængde spildevand, som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer som f.eks. det producerede produkt og størrelsen af denne, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til renseanlæg osv.. Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller produktionen på den enkelte virksomhed. Den udledte spildevandsmængde i perioden 1989 til 2014 reduceres ikke proportionalt sammenlignet med reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i samme periode. De indberettede udledte mængder næringsstof og organisk stof i 2014 for de enkelte virksomheder er vist i bilag Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

29 5. Regnbetingede udledninger 5.1 Basisoplysninger Ved regnbetingede udløb (RBU) forstås det spildevand, der udledes via regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra arealer, såsom tagflader, veje, stier og pladser, der er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i to typer. For det første de separatkloakerede udledninger, der kun indeholder regnvand fra overflader, og for det andet fra fælleskloakerede områder, overløb, der består af en blanding af overfladevand og spildevand. En del af de regnbetingede udledninger er tilsluttet et bassin før udledning til vandløb, søer eller havområder. Formålet med bassinerne er, dels at opmagasinere opspædet spildevand til der bliver plads i ledningssystemet igen, og derved, reducere udledningen af næringsstoffer og organisk stof ved bundfældning, og at skabe en forsinkelse af vandet inden udledning, så eventuel hydraulisk påvirkning i især vandløb bliver minimeret. Tabel 5.1 viser en opgørelse over, hvor stor en andel af de regnbetingedeudløb, der har tilknyttet bassiner og hvor stort et oplandsareal de forskellige regnbetingede udledninger har. Tabel 5.1. Opgørelse af bassiner og tilhørende arealer pr. kloakeringstype i Den andel af regnbetingde udledninger, der ikke har tilknyttet oplysninger om type eller hvor stort et areal der er tilknyttet, er angivet. Reducerede arealer er den andel af arealerne, der er belagt med asfalt, fliser eller lign, og fratrukket den del af regnvandet, som vedhæfter fladerne eller fordamper og som derfor ikke når frem til kloakken. Kloakeringstype Antal udløb Totale arealer Reducerede arealer Antal i alt Andel af bygværker med bassin (%) Areal i alt (ha.) Andel af arealer med bassin (%) Antal uden angivelse af areal Areal i alt (ha.) Andel af arealer med bassin (%) Antal uden angivelse af areal Fælles Separat Ikke oplyst I alt Denne opgørelsen omfatter derudover oplysninger om de udledte mængder af spildevand, næringsstoffer og organisk stof i 2014, samt en tidsserie over de årlige udledninger i perioden Oplysninger om metaller og miljøfremmede stoffer udledt fra regnbetingede udledninger er at finde i rapporten Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet 11. I denne rapport findes en opgørelse over hvilke metaller og miljøfremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden , samt beregninger af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden. Oplysningerne om RBU stammer fra databasen PULS. Kommunerne har ansvaret 12 for at indberette og opdatere RBU-data til denne database. Der arbejdes til stadighed på at forbedre datakvaliteten. RBU data for 2013 og 2014 anses for at være af en bedre kvalitet end de hidtidige data. Før 2013 blev RBU-udledninger beregnet på baggrund af dels indberettede oplands- og bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i daværende database WinRis. Som det fremgår af Tabel 5.1 er der områder hvor datakvaliteten fortsat kan forbedres. Tabel 5.1 viser bl.a., at kloakeringstypen ikke er oplyst ved ca. 160 bygværke, og for ca bygværker er der ikke oplyst, hvilket areal regnvandet strømmer fra. Disse og andre mangler i stamdataoplysningerne forventes at blive opdateret ved næste indberetning i PULS. 11 DCE, Aarhus Universitet (2015). Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling Danmarks Miljøportal: Dataansvarsaftalen Punktkilder Regnbetingede udledninger 29

30 5.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Fra overløb fra fælleskloakerede områder, der udleder til vandløb, sø eller hav, forekommer der overløb under regn. Disse overløb kan give skadevirkninger i vandmiljøet. De akutte skadelige påvirkninger omfatter hydrauliske skader som erosion, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske forhold. For søer og havområder er belastningen af næringsstoffer relevant, da det er den øgede vækst af alger som følge af belastningen af næringsstoffer, der særligt har betydning for tilstande i disse områder. Overløb nær badestrande og i badevandssøer kan dog give akutte hygiejniske problemer Mål og krav I Vandplanerne blev der besluttet indsats i forhold til 614 regnbetingede udløb. Heraf blev de 246 fastholdt til indsats i VP1 og de 369 udsat til Vandområdeplan Som forslag til indsats i Vandområdeplan er i alt 357 RBU, heraf er de 328 overført fra Vandplan Det samlede antal regnbetingede udledninger foreslået til indsats i vandplanerne er samlet set reduceret fra 614 stk. i Vandplan til 546. stk. i Vandområdeplaner pga. ændringer i kommunernes registrering af udledninger samt, at udledninger til blødbundsvandløb er blevet fjernet fra indsatsprogrammet Status og udvikling Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra regnbetingede udløb i perioden er vist i Tabel 5.2. Værdier for et konkretår er vist. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af årets nedbør. Meget nedbør over et år giver en større årlige udledning af næringsstoffer og organisk stof, end den årlige udledning i et år med mindre nedbør, ligesom nedbørens intensitet og fordeling over året kan have betydning for udledningens størrelse. Tabel 5.2. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof (COD) og spildevand udledt fra regnbetingede udløb beregnet på et konkretårs nedbør i årene Fra 2012 til har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et væsentligt forbedret datagrundlag Parameter Udledt mængde Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton Organisk stof, COD ton Vand 1000 m Nedbør mm For at se hvilken effekt fysiske ændringer i kloaksystemet, såsom bassinudbygning og separering, medfører, er det nødvendigt at beregne den årlige udledning som et normal år. Tabel 5.3 viser udledningen fra regnbetingede udløb for 2014 beregnet som et normal år. Figur 5.1 til Figur 5.4 viser en tidsserier hvor alle årene er beregnet som normalår, dvs. at der i beregningen antages, at den samme nedbørsmængde på 712 mm er faldet alle årene. Herved kan en udvikling over årene aflæses i figurerne. Tabel 5.3. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof (COD) og spildevandsmængder udledt fra regnbetingede udløb for hele landet i 2014 beregnet som et normalår. Et normalår antages at have en nedbør på 712 mm. 13 Naturstyrelsen: Faktaark vandplaner DMI Vejr og klimadata 30 Punktkilder Regnbetingede udledninger

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen.

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen. Punktkilder 2010 Titel: Punktkilder 2010 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2012 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering,

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2011 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Punktkilder 2004 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 1.1

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om Forbedring af vidensgrundlaget for vandplanernes indsats relateret til miljøfarlige forurenende stoffer

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007 Indhold FORORD... 6 1 Sammenfatning og konklusioner... 8 2 Indledning... 10 2.1 Baggrund for opgørelserne...

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg

Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg - på baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram for punktkilder 1998-2012 Kolofon Titel: Opdatering af

Læs mere

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Punktkilderapport 2007

Punktkilderapport 2007 Punktkilderapport 2007 Kolofon X Titel: Punktkilder 2007 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2004 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002 Punktkilder 2001 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 - revideret udgave Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2005 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen

Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Center for Kultur, Idræt og byplanlægning, Snekkersten Idrætsanlæg, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop Horsens 1890-1978 1 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop træimprægnering Driftsperiode 1890-1978 Svelleimprægnering frem til 1970. Rüpingmetoden. Op til 400.000 sveller/år. Råd- og brandimprægnering

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4

Tilslutningstilladelse til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 til vaskeplads hos HOFOR A/S, Smedeholm 1 og 4 1 Stamdata for HOFOR A/S Smedeholm 1 og 4 Virksomhedens navn og adresse HOFOR A/S Smedeholm 1+4 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 10073022 P-nr.

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 1 Stamdata for TDC Virksomhedens navn og adresse TDC A/S Herlev Central Snehvidevej 2 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 14773908 P-nr. 1013874960

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Statistik på ajourføring november - december 2014

Statistik på ajourføring november - december 2014 Statistik på ajourføring november - december 2014 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54482 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere

Når regnvandshåndtering får plusværdi

Når regnvandshåndtering får plusværdi Når regnvandshåndtering får plusværdi EVA-temadag 24. september 2015 Iben Kristensen, Energi Viborg Vand A/S Datterselskab i Energi Viborg (el, kraftvarme, vand og spildevand) Kloakforsyning i Viborg kommune

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Tilladelser til regnbetingede udløb

Tilladelser til regnbetingede udløb Tilladelser til regnbetingede udløb Lovgrundlag Datagrundlag til en tilladelse Opbygning af en udledningstilladelse U-skema PULS Bo Skovmark Oversigt over lovgivningen Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE LANGELAND FORSYNING A/S Att.: Berit Bang-Jensen Nørrebro 207 A 5900 Rudkøbing Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. +4562233000 Fax. +4562228810 keu@svendborg.dk

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen Fuldskalarensning af vejvand Vand i byer Teknologisk 03-11- Thomas Hauerberg Larsen Agenda Kort gennemgang af projekter og analyseprogram Meget lidt teori Gennemgang resultater (fokus på Ved Renden) Konklusioner

Læs mere

1667 af 14/12 2006 Bek. om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens...

1667 af 14/12 2006 Bek. om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens... 1667 af 14/12 2006 Bek. om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens... Side 1 af 18 LovText Teknisk Forvaltning Schultz Information Vis dokumenter sorteret efter emne Vis dokumenter sorteret

Læs mere

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM ANALYSEKVALITET 1 Baggrund Arbejdsgruppe E om Kemiske aspekter (Kommissions DG Miljø, Direktorat D

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej.

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak i Stationsvej til Vindinge Å,

Læs mere

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg Dato: 28-02-2014 Sags nr. 820-2013-64206 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 1)

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 1) BEK nr 1448 af 11/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 27. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. 009-00042 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020:

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Bjælkerup (Bjælkerup B1) etapeinddeling og bassinplacering Vedtaget af Stevns Kommunes Kommunal Bestyrelse d. 27. februar 2014. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jammerbugt Kommune: Forslag til Spildevandsplan 2015 2020. Forslag til spildevandsplan 2015-2020

Jammerbugt Kommune: Forslag til Spildevandsplan 2015 2020. Forslag til spildevandsplan 2015-2020 Jammerbugt Kommune: Forslag til Spildevandsplan 2015 2020 Forslag til spildevandsplan 2015-2020 1 2 Indholdsfortegnelse Resumé 6 1 Indledning 7 1.1 Mål 7 1.2 Indhold 9 2 Planlægningsgrundlaget 11 2.1 Lovgrundlag

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere