Det betaler sig at investere i job til mennesker med handicap

Transkript

1 Det betaler sig at investere i job til mennesker med handicap Socialrådgiverdage 2015 Andreas Jull Sørensen Sekretariatschef i Det Centrale Handicapråd

2 DISPOSITION Kort om Det Centrale Handicapråd Beskæftigelsessituationen for mennesker med handicap - og betydningen for beskæftigelsen generelt Det betaler sig at ansætte personer med handicap Så hvorfor er så få i beskæftigelse? Hvordan gør vi det bedre?

3 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Opgave: rådgive om handicapspørgsmål Bredt sammensat Udpeget af socialminister efter indstilling fra organisationer Formand: Tue Byskov Bøtkjær, direktør i FOSS Beskæftigelse er et af de temaer, vi har valgt at fokusere på

4 PERSONER MED HANDICAP I BESKÆFTIGELSE Undersøgelse fra SFI udgivet i 2015: 16,9 pct. i den arbejdsdygtige alder svarer, at de har et handicap ,5 Med handicap i beskæftigelse Uden handicap i beskæftigelse 20 42, Personer i beskæftigelse i pct. Kilde: Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2002 og 2014, SFI 15:06

5 PERSONER MED HANDICAP I BESKÆFTIGELSE Eurostat: Danmark har Europas fjerdestørste forskel i beskæftigelsesraten for personer med og uden handicap

6 PERSONER MED HANDICAP I BESKÆFTIGELSE Der er stor forskel på beskæftigelsesandelen alt efter typen af handicap Personer med psykiske lidelser er 24,5 procent i beskæftigelse Personer med sanse- og kommunikationshandicap er 51,7 procent i beskæftigelse Personer med mobilitetshandicap er der 44,7 procent i beskæftigelse Personer med sygdomme som fx hudlidelser og diabetes er 47,7 procent i beskæftigelse Kilde: Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2002 og 2014, SFI 15:06

7 PERSONER MED HANDICAP I BESKÆFTIGELSE Hvor mange med handicap er ansat på særlige vilkår? Psykiske lidelser 58,00% 25,90% 78 % af job på særlige vilkår er ansættelser i fleksjob 74,10% Særlige vilkår Ordinære vilkår 42,00% KILDE: Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2002 og 2014, SFI

8 BETYDNING FOR BESKÆFTIGELSEN Rapport fra OECD: En ud af tre mennesker på arbejdsløshedsunderstøttelse Hver anden på social bistand og Næsten tre ud af fire på langsigtet sygedagpenge har en svær eller moderat psykisk lidelse. Kilde: OECD- rapporten Mental Health and work, publiceret, februar 2013

9 BETYDNING FOR BESKÆFTIGELSEN Undersøgelse af ikke arbejdsmarkedsparate (matchgruppe 4 og 5) i Københavns Kommune 6 94 har helbredsmæssige problemer 6 % har ikke helbredsmæssige problemer KILDE: Newinsight analyse fra december 2009, Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelse 94

10 JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT Findes på

11 METODE Beregningerne bygger på: En metode, COWI har udviklet for flere norske ministerier Direkte tilgængelige relevante danske data og analyser inden for emnet

12 METODE Referenceforløb for gruppen af personer med handicap frem mod år 2022 Gruppen med handicap fundet i SFI s survey Sporet statistisk 10 år tilbage 10 års historik brugt til 10 års fremskrivning Usikkerhed i forhold til konjunkturer m.v., men velegnet til at vise, hvad man kan nå med påvirkning over tid

13 METODE Beregning Gevinster: Værdien af arbejde (= øget samfundsøkonomisk produktion) Færre forvridende skatter kan værdisættes medregnes i analysen Færre sundhedsudgifter Øget livskvalitet svær at værdisætte Omkostninger: Øgede udgifter til arbejdsmarkedsrettede indsatser kan værdisættes og medregnes i analysen Øgede/færre indkomstoverførsler

14 GEVINSTER FOR SAMFUNDET Samfundsøkonomiske gevinster Den samfundsøkonomiske gevinst af gradvist at få flyttet 1 procentpoint af målgruppen fra førtidspension til fleksjobs er på kr. 3,3 milliarder. Det vil samtidig have positive budgetmæssige konsekvenser for det offentlige og dermed en skatteforvridningsgevinst. Ved at få flyttet 1 procentpoint af målgruppen til ordinær beskæftigelse er gevinsten kr. 10,1 milliarder.

15 GEVINSTER FOR SAMFUNDET Råderum i offentlige budgetter til investering i job 1 pct. mere i fleksjob svarer til et råderum på knap kr. 1,6 milliarder til nye arbejdsmarkedsrettede indsatser. Som svarer til godt kr årligt pr. ny beskæftiget person med handicap i fleksjob. Ved at få flyttet 1 procentpoint af målgruppen til ordinær beskæftigelse er råderummet ca. kr årligt pr. person.

16 FREMSKRIVNING REFERENCEFORLØB FOR GRUPPEN AF PERSONER MED HANDICAP I ÅR 2022 (UDEN REFORM AF FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSION) Uden nye arbejdsmarkedsrettede indsatser forventes den ordinære beskæftigelsesandel blandt 2013-årgangen af personer, der i 2022 forventes at have et handicap at falde fra 41,9% i 2013 til 18,6% i 2022 (målt som selvforsørgelse) Derimod stiger andelen i fleksjob fra 2,2% til 8,2% Andelen på førtidspension vil fordobles hvilket i høj grad skyldes, at årgangen bliver ældre med opståede eller forværrede helbredsproblemer og handicap til følge Der er altså stort potentiale i forebyggelse og fastholdelse Beskæftigelse (selvforsørgelse) 41,9% 37,4% 35,4% 18,6% Ledighed 9,2% 9,2% 3,9% 6,3% Aktivering 2,1% 2,2% 1,0% 3,5% Kontanthjælp 1,7% 2,4% 1,3% 1,0% Orlov 1,8% 2,0% 1,7% 0,9% Uddannelse 4,5% 4,5% 3,0% 1,9% Passiv kontanthjælp 7,3% 7,1% 5,6% 6,8% Fleksjob 2,2% 3,4% 5,8% 8,2% Ledighedsydelse 0,5% 0,7% 1,3% 1,8% Sygedagpenge 9,5% 10,9% 11,3% 9,4% Aktive sygemeldte 3,7% 3,4% 5,0% 5,0% Førtidspension 15,6% 16,8% 23,8% 32,5% Efterløn 0,0% 0,0% 0,9% 4,0% Kilde: COWI tilvirkning baseret på bilagstabel B5.1 Kjeldsen et.al. (2013)

17 FREMSKRIVNING EFFEKT AF REFORM REFERENCEFORLØB FOR GRUPPEN AF PERSONER MED HANDICAP I ÅR 2022 (MED INDREGNING AF REFORM AF FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSION) Reformen af fleksjob og førtidspension får den ordinære beskæftigelsesandel blandt 2013-årgangen af personer med handicap til at falde mindre end før dvs. fra 41,9% i 2013 til 20% i 2022 i stedet for til 18,6% Andelen i fleksjob forventes også at stige mere end før reformen Andelen på førtidspension vil dog stadig næsten fordobles over et tiårigt "karriereforløb" hvilket i høj grad skyldes, at 2013-årgangen bliver ældre Beskæftigelse (selvforsørgelse) 41,9% 37,7% 36,9% 20,0% Ledighed 9,2% 9,2% 3,9% 6,3% Aktivering 2,1% 2,2% 1,0% 3,5% Kontanthjælp 1,7% 2,4% 1,3% 1,0% Orlov 1,8% 2,0% 1,7% 0,9% Uddannelse 4,5% 4,5% 3,0% 1,9% Passiv kontanthjælp 7,3% 7,1% 5,6% 6,8% Fleksjob 2,6% 4,0% 6,8% 9,7% Ledighedsydelse 0,5% 0,7% 1,3% 1,8% Sygedagpenge 9,5% 10,9% 11,3% 9,4% Aktive sygemeldte 3,7% 3,4% 5,0% 5,0% Førtidspension 15,2% 15,9% 21,3% 29,6% Efterløn 0,0% 0,0% 0,9% 4,0% +1,4 +1,5-2,9 Kilde: COWI beregning

18 GEVINSTER FOR KOMMUNEN

19 GEVINSTER FOR KOMMUNEN Eksempel 1: Jurist med sklerose fastholdes med hjælpemiddel YDELSE: I risiko for sygedagpenge/dagpenge kr. pr. måned det første år inkl. refusion kr. pr. måned derefter. HJÆLPEMIDLER BEVILGET: Stol med elektrisk højdejustering, der gør det muligt trods fremskreden Sclerose at rejse sig fra kontorstol. ØKONOMI: Engangsudgift til hjælpemidler: kr. 50 pct. refusion fra staten Jobcentrets udgift: kr. RESULTAT: Borger fastholdt i job Ingen udgifter til sygedagpenge/dagpenge Hjælpemidler afgørende for resultatet. Engangsudgift på kr. Kilde: Kompensering med gevinst - eksempler på anvendelse af de handicapkompenserende ordninger, Specialfunktion Job og Handicap

20 GEVINSTER FOR KOMMUNEN Eksempel 2: Selvstændig blikkenslager, der har ødelagt ryg og ankel efter fald fra stige YDELSE: Sygedagpenge kr. pr. måned det første år incl. refusion kr. pr. måned derefter. Hvis han må afvikle sit firma. INDSATS: 13 timers ugentlig personlig assistance. Hjælp til fysisk krævende opgaver og opgaver på tag. ØKONOMI: 13 timers ugentlig personlig assistance. Månedlig udgift til personlig assistance: 13t x 114,68 kr. x 4,33 uger = kr. 50 pct. refusion fra staten Jobcentrets udgift: kr. RESULTAT: Borger raskmeldt og fastholdt i job - Ingen udgifter til sygedagpenge/dagpenge Personlig assistance afgørende for resultatet. Månedlig udgift på kr. Kilde: Kompensering med gevinst - eksempler på anvendelse af de handicapkompenserende ordninger, Specialfunktion Job og Handicap

21 TILLYKKE TIL FAKTA! Vinder af CSR People award Foto: DAS BÜRO

22 SUMMEPAUSE Hvorfor er der ikke flere med handicap i arbejde, når det så godt kan betale sig?

23 MANGE AKTØRER Jobcenter Arbejdsmarkedets parter Kommune Regering og Folketing Virksomhed Jobansøger Medarbejdere og tillidsfolk

24 BUD PÅ FORKLARINGER Finn Amby: Virksomhederne er skeptiske over for at ansætte medarbejdere med handicap Jobcentrene har ikke fokus på handicap i beskæftigelsesindsatsen. En af årsagerne hertil er, at handicap ikke er en del af den almindelige beskæftigelsespolitik. Handicap har aldrig indgået i de ministermål, som er styrende for jobcentrenes virksomhed 10 % af jobcentrene har opstillet ledelsesmål om indsatsen i forhold til ledige med handicap. Kilder: Finn Amby ph.d. Målgruppen der forsvandt. En analyse af handicapområdets position i dansk beskæftigelsespolitik og betingelserne for, at ledige med handicap kan komme i ordinær beskæftigelse.

25 BUD PÅ FORKLARINGER Uddannelsesniveauet er generelt set lavere blandt personer med handicap end personer uden handicap Personer med handicap Personer uden handicap I procent Udd. niveau Andel i beskæftigelse Udd. niveau Andel i beskæftigelse 9. klasse 12,6 31,0 9,8 63,2 Kort videregående 3,7 48,7 4,1 89,2 uddannelse Lang videregående uddannelse inkl. Ph.d. 3,4 81,9 8,4 91,2 Kilde: Handicap, uddannelse og beskæftigelse, SFI 14:26, 2014

26 BUD PÅ FORKLARINGER Manglende kendskab til de handicapkompenserende ordninger blandt målgruppen for ordningerne Kender ikke ordningen i pct. Fleksjob 26,5 Personlig assistance 74,3 Hjælpemidler, arbejdsredskaber 18,8 og arbejdspladsindretning Kilde: Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem , SFI 15:06

27 BUD PÅ FORKLARINGER PTU s undersøgelse blandt knap 400 medlemmer med fysiske handicap i alderen (18 60 år) To ud af tre (64%) siger, at jobcentret ikke kender til reglerne for kompensation. Kilde: Inklusion på arbejdsmarkedet, PTU 2014

28 BUD PÅ FORKLARINGER Fleksjobambassadørernes forudsætninger for at I procent Arbejde med problemstillinger knyttet til psykiske lidelser Vejlede virksomheder om ansætte og fastholdelse af personer med psykiske lidelser Arbejde med personer med psykiske lidelser Meget høj grad Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Kilde: Survey blandt fleksjobambassadører, Rambøll,

29 BUD PÅ FORKLARINGER Kontakten mellem personer med handicap og den kommunale forvaltning set fra begge sider Gennemsnitlige vurderinger: Borgere = 3,1 Professionelle = 7,3. Borgerne er særligt kritiske over for sagsbehandlernes viden, evne til at sikre borgernes indflydelse, og at tilbuddene målrettes borgerens situation. Der er især store forskelle i opfattelsen af, om sagsbehandlerne har viden nok og deres håndtering af sagerne. Kilde: Gap-analyse, Det Centrale Handicapråd, Advice, April 2015 findes på

30 BUD PÅ FORKLARINGER Jobsøgere med handicap Motivation (ønsker om at få et arbejde?) I høj grad/meget høj grad 71 % I nogen grad 5 % Slet ikke/i mindre grad 24 % Jobsøgning (hvor mange jobs er søgt det seneste år?) Over 25 job 18 % job 11 % 1 10 job 25 % Ikke søgt 50 % Kilde: Evaluering af Handicapindsatsen Barriereanalyse, Rambøll, november 2009

31 ER DET NOGET MED HOLDNINGER? Kilde: Befolkningens holdninger og handlinger i relation til personer med handicap. Incentive, oktober 2015

32 SKEPSIS I FORHOLD TIL HANDICAP OG EGET JOB Tror du, at en person med dette handicap, som i øvrigt minder om dig selv med hensyn til uddannelse, erfaring, alder og køn, vil kunne varetage dit job (efter en oplæringsperiode)? 8% 45% 60% 45% 50% Nej, det ville ikke være muligt 24% 15% 20% 92% Ja, med større justeringer i arbejdsforhold Ja, med mindre justeringer i arbejdsforhold 20% 25% Ja, uden justeringer 23% 21% 8% 16% 4% 15% 9% Person med ADHD Døv person Person i kørestol Person med et af tre handicap Person uden handicap Kilde: Befolkningens holdninger og handlinger i relation til personer med handicap. Incentive, oktober 2015

33 FORVENTER RESERVATIONER BLANDT KOLLEGER Reaktion på tilbud om at arbejde sammen med en fuldt kvalificeret person med handicap egen reaktion, og hvad man forventer af andre 4% 7% 12% 5% 5% 12% 7% Ved ikke 27% 33% Sige nej uden tøven Overveje det lidt, men nok ende med et nej Være meget i tvivl Overveje det lidt, men nok ende med et ja 45% 36% Sige ja uden tøven Jeg selv 7% Folk i almindelighed Kilde: Befolkningens holdninger og handlinger i relation til personer med handicap. Incentive, oktober 2015

34 HVAD SKAL DER TIL FOR AT FLERE KOMMER I ARBEJDE

35 SUMMEPAUSE: FLERE I JOB HVEM SKAL GØRE HVAD? Jobcenter Arbejdsmarkedets parter Kommune Regering og Folketing Virksomhed Jobansøger Medarbejdere og tillidsfolk

36 BUD PÅ LØSNINGER Carsten Koch udvalget et udpluk: En let og ubureaukratisk indgang for virksomheder i jobcentret Kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats via et nyt efteruddannelsesprogram til jobkonsulenter, der arbejder med borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Hver borger skal have én plan, der går på tværs af de offentlige systemer En målrettet revalideringsordning med fokus på ordinær uddannelse og afskaffelse af forrevalidering og virksomhedsrevalidering. Serviceeftersyn af de handicapkompenserende ordninger. Kilder: Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats, Marts 2015

37 HVAD KAN AKTØRERNE BIDRAGE MED? Jobcentrene skal måske Styrke deres viden om handicap Blive bedre til at bringe den målrettet i spil Få styr på rollen som facilitator Virksomhederne skal måske Holde fast i, at ansættelse bygger på, at man kan bidrage Styrke blikket for værdien af mangfoldighed Være tydelige om, hvad de har brug for fra jobsøgere og jobcentre Sætte handling bag på ledelsesniveau Jobsøgere med handicap skal måske Droppe offerrollen Fokusere på deres kvalifikationer Søge arbejde aktivt

38 HVAD KAN AKTØRERNE BIDRAGE MED? Medarbejdergruppe og tillidsfolk skal måske I højere grad erkende og løfte deres ansvar for, at der kan være mangfoldighed. Regering og folketing skal måske I højere grad erkende, at gruppen af personer med handicap i høj grad er dem, man skal nå, hvis vi skal have flere ind på arbejdsmarkedet. sætte mål for indsatsen. Arbejdsmarkedets parter skal måske behandle mangfoldighed som et særskilt indsatsområde i fælles interesse. - i stedet for at underlægge området diskussioner om løntrykkeri eller ønsker til ansættelsesretten.