Dorte Krabbe: skulptur Ane Henriksen: vævning. Udstilling på MUSEET HOLMEN, LØGUMKLOSTER Fra den 31. juli 29. september 2004

Transkript

1 D O R T E K R A B B E A N E H E N R I K S E N krabbe-henriksen2.indd 1 7/16/04 10:00:29 AM

2 Dorte Krabbe: skulptur Ane Henriksen: vævning Udstilling på MUSEET HOLMEN, LØGUMKLOSTER Fra den 31. juli 29. september 2004 Redaktion: Bent Andreasen Layout: Ane Henriksen & Dorte Krabbe Trykt hos Jelling Bogtrykkeri Copyright: Museet Holmen og kunstnerne Forside: Dorte Krabbe, Jordhøresnegl, Gips (90 x 90 cm) Bagside: Ane Henriksen, Syre, (140 x 140 cm) Foto: S.1-11: Thomas Petri S & bagside: Guldagers Fotografi S.16-17: Ole Akhøj S.18 Gert Skærlund Andersen krabbe-henriksen2.indd 2 7/16/04 10:00:30 AM

3 DORTE KRABBE ANE HENRIKSEN Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen MUSEET HOLMEN LØGUMKLOSTER 2004 krabbe-henriksen2.indd 3 7/16/04 10:00:30 AM

4 Kunst med holdepunkter Om Dorte Krabbes skulpturer Hallo, er her nogen? Dorte Krabbes figurer tiltrækker sig opmærksomheden. Som nu denne Jordhøresnegl! Egentlig er det kun en kegleform på en rund fod. Det kunne være en del af et meget stort øre, eller en alfehat; men med sin mærkeligt organiske form er den alligevel mere levende, som den står der og ser sig lidt søgende omkring - som en snegl på bagbenene, hvis man kan forestille sig noget i den retning. Fra at være ingenting er den pludselig noget, der ikke alene indtager en plads i rummet, men også nysgerrigt insisterer på at være med. På samme måde med den lave skulptur, Blik. Man kunne være gået forbi, men fanges så alligevel af en form i rummet, der stilfærdigt gør opmærksom på sig selv som en mulighed, som noget, man må se lidt nærmere på. Og når man så ser ned på elipsen mellem de to dele af figuren med de bløde takker eller gribearme, mødes øjet af en blå oval: Et blik, der ser tilbage, som når man spejler sig i vand eller i et øje. Man ser og bliver set. Skal man give en kort karakteristisk af Dorte Krabbes værker, må det være åbenhed og humor. De vil i kontakt! Derfor åbenheden, som giver en fornemmelse af legende frihed. På den ene side har de en titel og vil udsige noget, på den anden side er der inden for et vist felt mange muligheder, der kalder på andre tolkninger. Fællesskabet er et andet vigtigt element i Dorte Krabbes skulpturer. Ingen af figurerne vil for alvor være alene. De andre er altid medtænkt, hvis de ikke ligefrem er til stede. Som nu det fine værk, Træ til deling. Som flere af skulpturerne citerer også dette kendte temaer inden for kirkekunsten, nemlig livstræet og nadveren, men samtidig giver det plads for en dialogisk fortolkning af begge motiver. Træet giver sig umiddelbart af soklen, der ru som en stamme synes at gro op nedefra, lidt ujævn som et træ kan være med et indsnit, der samtidig giver det en vis lethed og bevægelighed. Men et stykke oppe breder stammen sig pludselig ud i en halv-elipse, så man får en slags bord med tolv små figurer, der sidder med ansigterne mod væggen, som om krabbe-henriksen2.indd 4 7/16/04 10:00:31 AM

5 de er samlet om noget. Nu springer tankerne fra træet til en nadverscene, og man ser uvilkårligt efter kalken, der skulle stå midt på bordet. Men i stedet finder man en lille fordybning, der kunne være et fingeraftryk eller måske en navle. Det bringer igen fortolkeren tilbage til livets træ, der stod midt i Paradisets have, og som engang skal stå i Det ny Jerusalem og bære frugt tolv gange om året. Her vælder også livets flod, det levende vand, der også er dåbsvandet, og fordybningen kan måske være et udspring, et kraftcenter, hvor vi kan hente nyt liv? Og opdage, at det er med liv som med kærlighed, at jo mere man deler ud af det, jo mere er der. Den samme tanke finder man i Gennembrudt, der er en halvkugleformet figur, dybt delt af korset, ligesom man kender det fra de allerældste nadvergengivelser i de romerske katakombere. Ja, man snitter stadig runde brød med denne korsform, mange gange uden at tænke over, hvor det stammer fra. Men her er kommet noget til, idet Dorte Krabbe har tilføjet fire lettere indsnit, hvori der er lagt en blød tråd af blå uld. Det kunne være vand eller floder - de fire floder, der udgår fra Paradiset og giver vand og frugtbarhed til den jord, hvis frembringelser vi skal leve af og dele med hinanden. Kirkekunst kan ofte både i kraft af sin rod i traditionen og sit alvorlige emne have noget højtideligt - andre vil kalde det adstadigt - over sig. Men i Dorte Krabbes værker får de gamle motiver et strejf af humor. Som den lille ydmyge flok får eller lam, bøjet i metaltråd, der er på vej ned over væggen mod et lille fremspring i form af en tunge eller måske et plateau på et bjerg. Sti med holdepunkt kalder kunstneren sit værk, og der er tolv får. Man bliver klar over, at det nok er de tolv apostel-får, som man også kan se på mosaikker i den tidlige kristne kirke, blandt andet i Ravenna. Uvilkårligt lader man blikket glide opad for at finde ud af, hvor de mon kommer fra? Fra en bjergtop? eller fra himlen? De kunne godt ligne lammeskyer, der har fået ben, og vi ved jo, at de bærer godt budskab. Fårene er ikke helt ens, heller ikke i størrelse, og et enkelt er lavet af jerntråd, mens de andre er i kobbertråd. Og sådan er det jo, der er altid et sort får i flokken, men her er der alligevel overbærenhed og humor over de fine, lette figurer, der danner skygger på den hvide væg. Man kunne godt tænke sig at krabbe-henriksen2.indd 5 7/16/04 10:00:31 AM

6 se dem trave ned ad sidevæggen i en kirke, udført i guldtråd og bronze. Titlerne er underfundige. Nåleøje, Havegang og Tankebygning - det sidste værk er en sært opadstræbende, men også svajende form med et spinkelt hus, bøjet i tråd, højt oppe i luften. Man kunne kalde det et luftkastel, men huset er jo ikke ingenting, det er rent faktisk noget: En skitse, et udkast - hvem ved, hvad det kan blive til? Sådan er Dorte Krabbes værker: humoristiske, åbne. De insisterer på at blive set. Lisbeth Smedegaard Andersen Opløftet, Gips (56 x 152 cm) krabbe-henriksen2.indd 6 7/16/04 10:00:48 AM

7 Træ til deling, Gips 109x109 krabbe-henriksen2.indd 7 7/16/04 10:01:27 AM

8 I urets retning øverst fra venstre; Tankebygning, Lille landingsplads, Havegang, krabbe-henriksen2.indd 8 7/16/04 10:01:44 AM

9 Nåleøje, Er det min have?, Det går nok, Højvande , gips, tråd uld. krabbe-henriksen2.indd 9 7/16/04 10:01:53 AM

10 Sti med holdepunkt. 2004, tråd, gips. krabbe-henriksen2.indd 10 7/16/04 10:02:07 AM

11 krabbe-henriksen2.indd 11 7/16/04 10:02:18 AM

12 Æstetik på smertegrænsen Om Ane Henriksens billedvævninger Skønhed og smerte, liv og død, natur og kultur. Man kunne finde mange modsætningspar, når man skal beskrive Ane Henriksens vævninger, men først og fremmest er der en sårbarhed over dem, en stilhed, der fortæller om fordybelse og eftertanke over det, der møder os, og som vi igen modtager som sanseindtryk og forarbejder til erfaring og visdom. Skønhed og smerte! Det er i grunden underligt, at man i disse lyse tæpper, der vitterligt er meget smukke, kan finde spor og tegninger, der påvirker og fortæller om det, der gør ondt. Men når man ser nærmere på et tæppe som Stabat Mater fra 1997, opdager man, at den gennemgående figur, der hæver sig i hvide og gule punkter ud fra den flade vævning, er en kvindeskikkelse med et kors som baggrund. Gentaget igen og igen - det er, som om de krigergrave, man kender så mange steder fra i verden, hvor de mange ens kors får en til at tænke på krigens mange ofre, her får tilføjet endnu en dimension i form af alle de sørgende. Det samme kommer frem i et tæppe med titlen Evil, hvor mørke mønstertråde i blåt og gråt slynger sig ind i hinanden hen over en lys baggrund som en besværgelse, et forsøg på at lade skønheden og tilværelsens godhed lyse igennem de onde begivenheders netværk, der tvinger og binder os med deres strukturer - for en tid. At væve kalder på langsomhed. Det tager tid at sætte en væv op, og begyndelsen må derfor være et resultat af både ærlighed og overvejelser over, hvad man egentlig vil med den grundstruktur, man lægger fast, men som dog skal være den givtige grobund, hvorpå værket kan udfolde sig efter egne, iboende love, vokse frem fra en indre nød-vendighed. Liv og død er medtænkt i alle Ane Henriksens værker. Som forvandlinger, organiske mønstre, der slynger sig som arabesker i mørke og lyse jordfarver: Umbra, sienna, okker, sandfarvet - ja, først og fremmest sandfarvet som strandsand, ørkensand, kalk og kisel, der danner baggrund for farverne og krabbe-henriksen2.indd 12 7/16/04 10:02:20 AM

13 det sarte liv, der udfolder sig i det stille og nænsomme. Og som også er det dialogskabende i modsætningen mellem natur og kultur. At kultivere er at dyrke og skabe form af det kaotiske og uformede, og måske er al kultur i sin oprindelse udtryk for forsøg på at lukke sprækkerne til det ukendte og sikre et rum, hvor livet kan udfolde sig - eller måske ligefrem fortrænge det kaotiske, som den mexikanske digter Octavio Paz ironisk beskriver det: Det gamle sår gør ikke ondt, det gamle brandsår svider ikke, arret er næsten borte, afskedens plads, opbruddets plads, munden gennem hvilken døden og livet taler i søvne er et usynligt ar. Ane Henriksens vævninger fortrænger ikke det ukendte, men er, som hun selv udtrykker det, æstetik på smertegrænsen. Nødvendigheden af at sætte lidt skønhed mellem os og intetheden. Og netop her finde glæden ved det enkle, ved naturens fine tegn og former, der for øjet danner bevægelige mønstre, strukturer, som vi kan fastholde. Marehalmen tegner evigheden hedder et værk, der i stramme former alligevel genkalder den svajende bevægelse i marehalmens yderste spids, når den tegner evighedens cirker i sandet, mens solen lyser i det bøjede strå - et solur så selvfølgeligt, som var det skabt af naturens eget indfald. Lisbeth Smedegaard Andersen krabbe-henriksen2.indd 13 7/16/04 10:02:21 AM

14 Styned (280 x 140 cm), 1998 krabbe-henriksen2.indd 14 7/16/04 10:02:26 AM

16 Blind følger blind, 2000 (280 x 140 cm) krabbe-henriksen2.indd 16 7/16/04 10:02:45 AM

18 Stabat Mater, 1997 (detalje) krabbe-henriksen2.indd 18 7/16/04 10:03:05 AM

19 Ane Henriksen, født , 97, 99, 2004 Bienalen for Kunsthåndværk og Design 1998 Natur U Natur, Skive Kunstmuseum (separat) 1998 Dansk Gobelin Kunst, Kunstindustrimuseet & Køge Skitsesamling 1999 Danish Tapestry, National Museum of Scotland, Edinburgh Galleri MXespai, Barcelona, Spanien (separat) 2000 A Scandinavian Sensibility, Browngrotta Arts, CT Trame Dáutore, 2nd Fiber Art Biennale, Torino, Italien 2001, 02, 04, SOFA (galleri Browngrotta Arts), New York & Chicago, USA Karpit, Museum of Fine Arts, Budapest, Ungarn Natur Lighed (med Per Bak Jensen), Holstebro Kunstmuseum 2002 Billedsprog i Billedvæv, Nordjyllands Kunstmuseum & Sophienholm 2003 Dansk Vævekunst , Kunstindustrimuseet, Kbh. Statens Kunstfond, 1985,87,90,94,95,96,97,2002,03, 3-årigt stependie 1998 Outstanding Award, InternationalTextileFair, Kyoto, Japan 1992 Tildelt præmie af Akademirådet Medlem af Kunstnersamfundet Kulturministeriets Bogpris (Forlaget Rhodos) 1998 Repræsenteret bl.a: Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Kunstindustrimuseet, Vordingborg Statsseminarie, Fremvisningsrummet på Skive Sygehus, Arup Kirke. Messehageler: Ræhr Kirke, Lild Kirke Dorte Krabbe, født Ranum Kunstskole v. Kirsten Dufour Århus Kunstakademi v. Erik Poulsen/Karen Højsgaard Nielsen 1991 Studieophold hos Elisabeth Tronhjem, Contigliano, Italien 1992 Statsstependiat til Italien, Kunstakademiet i Firenze Becketfonden 1997, 2001 Akademirådets Udstillingsstøtte 2002, 2003 Repræsenteret i Kunstårbogen 1996 Udstillingsbygningen Kasret, Thisted Undervand, gruppeudstilling, København 1997, 99, 2002 Charlottenborgs Forårsudstilling 1998 Romantisk under Dybbølsbro, København Galleri L.B., København Kunstnernes Efterårsudstilling, København 2000 Galleri Fosnæss, Tønsberg, Norge 2001 Varmegalleriet, København (separat) 2003 Pakhuset, Nykøbing Sjælland krabbe-henriksen2.indd 19 7/16/04 10:03:13 AM

20 M U S E E T H O L M E N L Ø G U M K L O S T E R krabbe-henriksen2.indd 20 7/16/04 10:03:25 AM