LOKALPLAN MUSIKKENS HUS I NORDJYLLAND AALBORG HAVNEFRONT AALBORG

Transkript

1 LOKALPLAN MUSIKKENS HUS I NORDJYLLAND AALBORG HAVNEFRONT AALBORG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING AUGUST 2004

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser forslag til Musikkens Hus

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 7 Lokalplanområdet... 7 Lokalplanområdets omgivelser... 8 Lokalplanens indhold... 8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Servitutter Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Vedtagelse Tinglysning Bilag Erhvervskatagorier, Bilag A * Støj fra erhverv, Bilag B * Støj fra trafik, Bilag C * Parkeringsnormer, Bilag F * * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4

5 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik, Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Aalborg Kommune 5

6

7 Redegørelse Nord LIMFJORDEN Rendsburggade Stuhrsvej Nyhavnsgade Løkkegade Østerbro Karolinelundsvej Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget år Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens formål er at muliggøre opførelsen af Musikkens Hus på havnefronten i det centrale Aalborg. Det er samtidig formålet at sikre et større areal til parkering og grønt område. Det er en forudsætning for opførelsen af Musikkens Hus, at nogle af de eksisterende bygninger nedrives, herunder en del af Kvægtorvet. Lokalplanområdet Lokalplanområdet afgrænses mod vest af Rendsburggade, mod syd af Nyhavnsgade, mod øst af Stuhrsvej og mod nord af Limfjorden. August

8 Redegørelse Området er en del af en tidligere erhvervshavn, hvor både Nordkraft og Kvægtorvet har fungeret. Dele af Nordkrafts bygninger og den nyeste del af Kvægtorvet er nedrevet. De resterende af Nordkrafts bygninger syd for Nyhavnsgade tænkes bevaret og anvendt til bl.a. kulturelle formål. Der lægges op til at bevare en del af Kvægtorvsbygningen i samspil med Musikkens Hus. Herudover ligger der inden for området 2 bygninger i 2-3 etager hvor der i dag er kontorer. Bygningen mod Nyhavnsgade rives ned i forbindelse med opførelse af Musikkens Hus, den anden bevares og kan indeholde funktioner som kontorer, service, undervisning m.m. Lokalplanområdets omgivelser Øst for lokalplanområdet er havnen stadig erhvervsområde med bl.a. korn- og foderstofvirksomhederne DLG og Hedegård A/S. Syd for området ligger den østlige del af Aalborg Midtby. Her er Strøggade med butikker og boliger samt et Medborgerhus med bibliotek. Vest for området er der hotel - og kontorvirksomhed, området tænkes i øvrigt på sigt udbygget med boliger, der placeres i en park. Lokalplanens indhold Lokalplanområdet indgår som en del af planlægningen for hele Aalborg Havnefront, der omfatter strækningen fra Limfjordsbroen til Sturhsvej. Lokalplanområdet blev allerede i en fordebat til kommuneplan for Aalborg Havnefront udpeget som stedet for opførelse af et Musikkens Hus i Nordjylland. Der er i blevet afholdt en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet Coop Himmelb(l)au. Muligheden for opførelse af Musikkens Hus er etableret gennem et samarbejde mellem Fonden Nordkraft Kvægtorvet Foto af området set fra Nørresundby med Nordkraftbygningerne der tænkes genanvendt. 8 August 2004

9 Redegørelse Musikkens Hus, Nordjyllands Amt, Aalborg Kommune, S-FOU (Statens Forsknings - og Uddannelsesbygninger), Aalborg Universitet, Nordjysk Musikkonservatorium og Aalborg Symfoniorkester. Musikkens Hus kommer til at bestå af flere dele, en musikhusdel med koncertsale m.m. og en forskningsog uddannelsesdel med arealer til henholdsvis AAU (Arkitektur og Design, Musik og Musikterapi) og Nordjysk Musikkonservatorium. Herudover får Aalborg Symfoniorkester hjemsted i Musikkens Hus. Kvægtorvet tænkes indrettet til markedshal med skiftende anvendelser, herunder lejlighedsvis salg, udstillinger og særlige arrangementer herunder kulturelle funktioner. Der kan evt. indrettes mindre butikker med værksted. En udnyttelse af den bevarede del af Kvægtorvet til torvehalslignende funktioner vil udløse et behov for parkering på ca. 20 p- pladser. Parkeringen skal placeres indenfor delområde C sammen med parkeringen til Musikkens Hus. I forbindelse med at ideerne om delvis bevaring af Kvægtorvet er blevet udviklet, er der sket yderligere en bearbejdning og tilpasning af Musikkens Hus i forhold til denne nye situation. Herunder er der taget stilling til hvordan en evt. mindre udvidelse af Musikkens Hus ønskes tilføjet. Modelfotoet her på siden illustrerer den rumdannelse der kan opstå mellem Musikkens Hus og Kvægtorvet. Det nye bygningskompleks består af musikhusdelen mod vest, fællesarealer i midten og de mere private forsknings- og undervisningsdele mod øst - organiseret omkring atrier med ovenlys ned gennem etagerne. Dele af bygningskomplekset er løftet op på søjler i stueetagen for at sikre orienteringen og udsigten til fjorden fra byen og inde fra huset. Det tidligere Kvægtorv, der ligger på grunden i dag, er udpeget som bevaringsværdigt med middel bevaringsværdi i kommuneatlasset. Kulturarvsstyrelsen har på baggrund af et ønske om fredning af bygningen erklæret den gamle kvægtorvsbygning bevaringsværdig. Efter godkendelse af lokalplanen kan dele af kvægtorvsbygningen nedrives. Derimod bevares den centrale del af Kvægtorvet, den del som er bedst bevaret, i alt ca. 75 m af bygningen, således at der bliver mulighed for en god tilpasning mellem Musikkens Hus og Kvægtorvet, og mulighed for sigtelinjer fra byen til havnefronten via Løkkegade og Kjellerupsgade. Samspil mellem Kvægtorvet og Musikkens Hus. Modelfoto viser udbygningsmulighed for Musikkens Hus. I arbejdet med planlægningen af hele Aalborg Havnefront indgår der også idéer om, hvordan havnen og byen bliver funktionelt og visuelt forbundet. Der planlægges bl.a. for at få skabt en forbindelse mellem Nørregadekvarteret og havnen ved at åbne bibliotekshaven op med en stiforbindelse fra Sankt Hans Gade til Musikkens Hus. Bybusholdepladser på Østerbro bliver samtidig flyttet mod øst. Der gives mulighed for at ombygge Metaxparkeringshuset med en udbygning i Rendsburggade. Mod Fjordgade kan der opføres ny bebyggelse til butikker, kontorer og boliger. Der planlægges for omdannelsen af Nordkraft, hvor den grønne kile "Karolinelundskilen" bliver et vigtigt element til at binde by og havn sammen. August

10 Redegørelse Snit: Nord - Syd Snit: Vest - Øst Snit gennem bygningen der viser fordeling af funktioner og hovedprincip. LIMFJORDEN Rendsburggade MUSIKKENS HUS GÆSTEHAVN, tidligere kulhavn METAX Stuhrsvej P-HUS Nyhavnsgade KVÆGTORV BIBLIOTEK Løkkegade Karolinelundsvej NORDKRAFT Østerbro Visionsskitse fra havneområdet med Musikkens Hus, Nordkraft mm. 10 August 2004

11 Redegørelse Udviklingen af havneområdet vil medføre en væsentlig forøgelse af den krydsende fodgængertrafik mellem det eksisterende centerområde og havnefronten. I dag udgør vejforløbet Nyhavnsgade-Slotspladsen- Strandvejen en stor barriere mellem havnen og Midtbyen pga. vejens udformning, trafikmængden og hastighedsniveauet. Der planlægges ud fra den trafikale forudsætning at trafikken på Kjellerupsgade forlægges til Karolinelundsvej, og at der etableres rundkørsel ved krydsning med Nyhavnsgade. Herudover planlægges der for et tosporet vejforløb med svingbaner der vil kunne tilgodese den nuværende trafikmængde. Se Figur 1. For at mindske barrieren mellem havnen og midtbyen er der opstillet mål om at sænke trafikmængden fra til køretøjer i døgnet. Samtidig arbejdes der med at sænke hastigheden på strækningen. Musikkens Hus udløser et behov for parkering. Hvis området udbygges efter konkurrenceprogrammets rammer drejer det sig om ca. 400 p-pladser. Ved dobbeltudnyttelse kan det sænkes til ca. 300 pladser. Dobbeltudnyttelse vil sige, at aktiviteter som ikke tidsmæssigt er sammenfaldende kan dele parkering, hvorved det samlede behov bliver mindre. Det betinger dog at alle parkeringspladser er tilgængelige for alle funktioner på ethvert tidspunkt af døgnet. Parkeringen skal placeres inden for delområde C. På grund af miljøbelastning fra nærtliggende virksomheder, beskrevet nærmere under afsnittet om Miljøforhold side 12, skal der etableres et bufferareal. I lokalplanen udlægges området som et grønt område med mulighed for at lave parkering i et parkeringshus eller på terræn. Parkeringshuset kommer til at virke som en skærm der afværger miljøbelastningen. Det grønne område må ikke på nuværende tidspunkt bruges til egentlige rekreative funktioner, men er en del af den samlede planlægning hvor Aalborg Havnefront bliver forbundet med Tivoliland med en grøn kile. Det er intentionen at få skabt et vandelement i det grønne område. Det kunne enten være en genåbning af Østerå og/eller en åbning af kulhavnen der har været brugt i produktionen for Nordkraft. fortov cykelsti kørebane kørebane cykelsti fortov Figur 1. Principsnit af nyt vejprofil i Nyhavnsgade ved Musikkens Hus, set mod vest. August

12 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af Aalborgs byzoneområde. Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres ny bebyggelse der enkelte steder kan være op til 42 meter over terræn. Det har været intentionen med bygningsanlægget at det skulle tegne en markant profil for hele Aalborg Havnefront, og det vil derfor komme til at påvirke kysten visuelt. Detailhandel Der kan etableres butikker på op til 200 m² jf. regionplanen og kommuneplanen. Der er desuden mulighed for lejlighedsvis salg fra en multianvendelig markedshal (Kvægtorvet). Bevaringsværdig bygning Der er i lokalplanområdet en bygning, Kvægtorvet, som er udpeget som bevaringsværdig. Der er i lokalplanen bestemmelser der omhandler bevaring af en del af bygningen med henblik på restaurering og ny anvendelse. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde Aalborg Midtby 8, blad nr. 1.3.D.8, og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan Lokalplan omhandler Nordkraftområdet. Dele af lokalplan , der er omfattet af denne lokalplan, ophæves med den endelige vedtagelse af denne lokalplan. Lokalplan Lokalplan omhandler administrationsbygning m.m på havnearealet mellem Slottet og Nordkraft. Dele af lokalplan , der er omfattet af denne lokalplan, ophæves med den endelige vedtagelse af denne lokalplan. Kollektiv trafik Det er intentionen at etablere nye stoppesteder på Østerbro til betjening af området ved Musikkens Hus. Der vil blive en gåafstand på ca. 150 meter. Herudover er der på Nytorv/Østerågade adskillige bybuslinier. Gåafstanden er fra meter. Arkæologi og kulturarv Aalborg Historiske Museum gør opmærksom på at der meget muligt indenfor lokalplanområdet kan gøres fund af væsentlig betydning for den arkæologiske kulturarv. Det drejer sig primært om mulige fund af skibs- og bådevrag fra forhistorisk tid, middelalder, renæssance og nyere tid. Ved alle former for anlægsarbejder, der medfører jordarbejde, skal bygherrer og entreprenører derfor være opmærksomme på især forekomsten af vrag og vragdele i form af fund af træ. Findes der under jordarbejde fortidsminder, skal anlægsarbejdet i henhold til museumsloven standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Aalborg Historiske Museum. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området spildevandskloakeres og kloakeres som et fællesprivat spildevandsanlæg. Det indebærer at separat spildevand afledes til offentlig ledning i Nyhavnsgade, mens separat overfladevand afledes til private udløb til Limfjorden. Spildevandet ledes videre til rensning på Renseanlæg Vest. Jordforurening 12 August 2004

13 Redegørelse Hovedparten af lokalplanområdet er kortlagt efter jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999), idet der enten er konstateret jordforurening eller har været aktiviteter der kan have givet anledning til forurening af jorden. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution, skal ejer eller bruger af arealet ansøge amtsrådet om tilladelse, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Enhver flytning af jord bort fra et kortlagt areal skal anmeldes til Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet, senest 4 uger før jordflytningen finder sted. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, der ikke er beskrevet i kortlægningen, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for Dagrenovation". Hvor der er behov for at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til at containeren skal kunne tømmes af en lastbil som skal kunne komme helt hen til containeren. Yderligere oplysninger findes på eller på tlf Trafikstøj Trafikstøjen ved den del af bebyggelsen, der ligger nærmest Nyhavnsgade, er på ca. 60 db, og med målet om reduktion i trafikmængde og hastighed forventes støjnivauet at falde. Miljøvurdering af virksomheder Lokalplanområdet er påvirket af støj og luftforurening fra virksomheder. De nærmeste virksomheder er Elsam, DLG og Hedegaard, der ligger øst for lokalplanområdet. Aalborg Kommune har gennemført en vurdering af belastningen af lokalplanområdet. Støj Elsam, DLG og Hedegaard er miljøgodkendt af Nordjyllands Amt. I bufferzonen er støjgrænserne for de 3 virksomheder fastsat til 60 db hele døgnet. Disse støjgrænser ændres ikke med lokalplanen, da bufferzonen ikke anvendes til støjfølsomme formål. Støv og lugt Elsams siloer, der ligger øst for lokalplanområdet, er lager for flyveaske. Materialet kører i hydrauliske systemer, og der vil ved den daglige drift ikke forekomme støvudslip til omgivelserne. Risikoen for støv- og lugtgener fra korn- og foderstofvirksomhederne afhænger af virksomhedernes indretning samt årstidsvariationer i virksomhedernes drift og vejrforhold. Såvel DLG som Hedegaard er indrettet således at alle egentlige produktionsanlæg findes indendørs, hvor råstoffer og færdigvarer håndteres i lukkede systemer. Der er etableret ventilationsanlæg/udsugning i forbindelse med alle interne transportsystemer og produktionsanlæg. Udsugningsanlæg emitterer luftoverskud til det fri via afkast, idet de udsugede luftmængder forinden renses i cykloner eller posefiltre. August

14 Redegørelse Vurderingen tager kun udgangspunkt i diffuse belastninger, idet alle kontrollerede kilder/afkast reguleres af virksomhedernes miljøgodkendelser, hvori vilkårene er i overensstemmelse med gældende vejledninger. I disse vejledninger er grænseværdierne ikke afhængige af områdeanvendelse. Konklusionen på undersøgelserne er at der forekommer miljøpåvirkninger fra de to virksomheder i form af støv og lugt. Støv- og lugtgenerne optræder ikke altid samtidig, og belastningen aftager gradvist i retning mod vest både i hyppighed og intensitet. Støvgenerne stammer fra støvspild på kajarealerne og forekommer hovedsageligt ved lastning og losning af skibe og lastbiler, samt ved kørsel med lastbiler. Støvgenerne vil optræde som synligt støv på biler, glasfacader og lignende. Støvet kan umiddelbart vaskes af, og det er ikke sundhedsskadeligt, men vil kunne genere personer der færdes i området. Påvirkningerne vil være størst i området nærmest virksomhederne, hvor det skønnes at der i gennemsnit 3-4 dage pr. måned vil være risiko for gener i form af støv. På området længere mod vest ved Musikkens Hus - vil antallet af mulige genedage reduceres til 1-2 dage pr. måned. Lugtgener skyldes lugt fra produkter, der losses og lastes på kajen, samt lugt fra støvspild på kajarealerne og tilkørselsvejene og fra åbentstående porte og vinduer m.v. Ved vindstille vejr og ved svag østlig vind er der risiko for at lugten driver hen over Musikkens Hus. Vurderingerne viser at det kan forekomme i gennemsnitligt 3-4 dage om måneden i området nærmest korn- og foderstofvirksomhederne. På området længere mod vest ved Musikkens - Hus vil antallet af mulige genedage reduceres til 1-2 dage/måned. På grund af støv- og lugtgenerne er udlagt et bufferområde mellem virksomhederne og Musikkens Hus. Området kan kun anvendes til grønt område og parkering uden rekreative funktioner på grund af belastningen fra virksomhederne. Et byggefelt for senere udvidelse af Musikkens Hus rækker dog et lille stykke ind i bufferarealet. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m. der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Kystdirektoratet: Kystdirektoratet skal give tilladelse til foranstaltninger på søterritoriet og træffe afgørelse om hvorvidt foranstaltningerne kræver gennemførelse af vurdering af virkning på miljøet (VVM) jf. Trafikministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet. Farvandsvæsenet: Farvandsvæsenet skal inddrages inden opførelsen af Musikkens Hus påbegyndes, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om afmærkning mv. i dansk afmærkningsområde. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber der dækker det pågældende område. 14 August 2004

15 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4000. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. August

16 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at der kan opføres et Musikkens Hus, med funktioner som koncertsal, forskning og undervisning, 1.2 bevaring af den centrale del af Kvægtorvet, 1.3 at der gives mulighed for at nedrive eksisterende bygninger, herunder dele af Kvægtorvet, 1.4 at der reserveres areal til en havnepromenade, 1.5 at der reserveres areal til et antal parkeringspladser inden for lokalplanens delområde C, 1.6 at der reserveres areal til et grønt område, der er med til at sikre en grøn forbindelse mellem Tivoliland og Aalborg Havnefront. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Bygrunde Del af 1373 a, 1373 b, 1373 c, 1373 e, 1373 f, 1373 g, 1373 h, 1399, 1413 a, del af 1413 b, offentlig vejareal "fy" Rendsburggade og del af offentlig vejareal "ch" Nyhavnsgade. samt alle parceller, der efter den 2. juli 2003 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet deles i områderne A, B og C. 2.3 Zoneforhold Området er i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A Boliger* Kontorer Klinikker** Kulturelle formål Undervisning * Kun boliger der knytter sig til funktioner i området, fx gæsteboliger til Musikkens Hus. ** Ikke dyreklinik. 3.2 Anvendelse, delområde B Butikker* Restaurant Kontorer** Kulturelle formål Undervisning Rekreative formål Butikker med værksted* Markedshal med lejlighedsvis salg, udstillinger og lign. * Butikker på maks. 200 m² i alt. **Ikke i Kvægtorvshallen Anvendelserne er specificeret i Bilag A, Erhvervskategorier. 3.3 Anvendelse, delområde C Parkering, tekniske anlæg Grønt område* * Området kan kun anvendes til et grønt område uden rekreative funktioner pga. miljøgener som følge af nærheden til industrivirksomheder øst for lokalplanområdet. 16 August 2004

17 Planbestemmelser 3.4 Tekniske anlæg Inden for lokalplanens område kan der opføres transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. Anlæg til vedligeholdelsesudstyr kan integreres i P-hus. 4. Udstykning 4.1 Grundstørrelser Der kan udstykkes grunde uden minimumsgrænse for størrelsen. Transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets forsyning og vedligeholdelse kan udstykkes som sokkelgrund. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Delområde A, B, C Bebyggelse placeres inden for byggefelterne, vist på Bilag Delområde A Bygningshøjde maks. 15 meter fra færdigt terræn. Maks. 3 etager + tagetage. 5.3 Delområde B Der kan bygges i alt maks m². Derudover bevares en del af Kvægtorvet i en længde på ca. 75 m, jf. Bilag 2. Der kan gives tilladelse til at etablere en bygningsmæssig forbindelse mellem Kvægtorvet og Musikkens Hus. Det skal sikres at der opstår en god sammenhæng mellem de to bygningskomplekser. En bygningsmæssig forbindelse skal konkret godkendes af Aalborg Kommune. 5.4 Delområde B, byggefelt 1 Bygningshøjde maks. 40 meter fra færdigt terræn, dog kan bygningshøjde mod vandet være op til 42 meter over færdigt terræn. Byggefeltet over promenaden kan kun udnyttes mellem 10 m og 42 m over færdigt terræn. 5.5 Delområde B, byggefelt 2 Bygningshøjde maks. 30 meter, målt fra færdigt terræn. Udbygning mod syd, der vender ind mod kvægtorvets østlige gavl, dog maks. 25 meter. Maks. 6 etager. 5.6 Delområde B, byggefelt 3 Byggefeltet kan kun bebygges med en platform som en pierkonstruktion der kan fungere som "event mole" i tilknytning til Musikkens Hus. 5.7 Delområde C Der kan i byggefelt P opføres et parkeringshus. Bygningsdybde maks. 17 meter. Bygningshøjde maks. 20 meter fra færdigt terræn. Maks. 6 etager. Der kan gives tilladelse til en mindre udkragning fra bygningen i delområde B ud over delområde C, som vist på Bilag 2. Der skal sikres en god helhedsvirkning i sammenhæng med Kvægtorvet, med et visuelt kig under huset mod fjorden. 5.8 Tekniske installationer Tekniske installationer som ventilation, teknikhuse til antenner og lignende, skal integreres i bygningerne og må ikke være højere end den færdige bygningshøjde, som er angivet under punkterne 5.2, 5.4, 5.5 og 5.7. Undtaget fra ovenstående regel er elevatortårne. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Tage, delområde A Tage udføres med beklædning i sort skifer. Beklædning må ikke udføres i reflekterende materialer. August

18 Planbestemmelser 6.2 Facader, delområde A Facader udføres i tegl som blank, pudset eller vandskuret mur eller som en kombination af materialerne. 6.3 Vinduer og døre, delområde A Vinduesrammer og karme udføres i træ eller metal eller som en kombination af de 2 materialer. 6.4 Kvægtorvet, delområde B Den del af Kvægtorvet, som bevares jf. pkt. 5.3 og Bilag 2, skal fremstå i sin oprindelige udgave og i materialer og overflader som svarer hertil, jf. de originale bygningstegninger. Bygningen må ikke ændres eller ombygges uden særlig tilladelse fra Aalborg Kommune. 6.5 Tage, Musikkens Hus, delområde B Tage udføres i beklædning af glas, metal, tagpap, grus, småsten eller en folie. 6.6 Facader, Musikkens Hus, delområde B Facader udføres i beklædning af glas, metal, beton eller tegl eller som en kombination af materialerne. 6.7 Vinduer og døre, Musikkens Hus, delområde B Vinduesrammer, karme og døre udføres som træ eller metal, eller en kombination af de 2 materialer. 6.8 Tage, delområde C Tage udføres som flade tage med beklædning af pap, metalplader, græs eller grus/småsten. 6.9 Facader, delområde C Facader udføres som tegl, glas eller perforerede metalplader. Beton kan indgå i kombination med de nævnte materialer. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Ubebyggede arealer, delområde A, B og C Ubebyggede arealer skal indrettes efter en samlet plan med belægninger, beplantning, belysning mm. og godkendes af Aalborg Kommune. Arealer inden for delområde B, der ikke bebygges eller anvendes som offentligt vejareal, skal anvendes til havnepromenade, ophold, rekreative formål og kulturelle formål så som scene eller lignende. Der må ikke anlægges parkering inden for delområde B, dog må der indrettes afsætning for Taxa og servicekørsel, som vist på Bilag Belysning Belysning langs havnepromenaden udføres efter følgende princip: Langs promenadearealet vist på Bilag 2 udføres belysningen som lav belysning, placeret i terrænflader eller integreret i terrænudformning/møblering. Der kan evt. anvendes mastelamper, men de skal placeres længst mod land i promenadearealet og uden synlig lyskilde. 7.3 Skiltning, delområde A og C Skiltning må ikke udføres som lyskasser eller med lystransparent baggrund. Tekster og logoer må lyse, og der kan også anvendes spots, såfremt disse udføres diskret i farve og størrelse. Skiltning skal begrænses til egen del af facaden dvs. ikke på taget eller som fritstående skilt. Der må ikke opsættes billboards eller faste flagstænger i området. 7.4 Skiltning, delområde B Skiltning må ikke udføres som lyskasser eller med lystransparent baggrund. Tekster og logoer må lyse, og der kan også anvendes spots, såfremt disse udføres diskret i farve og størrelse. Der skal være mulighed for elektronisk information i tekst og billede. Skiltning skal begrænses til egen del af facaden dvs. ikke på taget eller som fritstående skilt. 18 August 2004

19 Planbestemmelser 7.5 Oplag Der må ikke foretages oplag. 7.6 Grønt område med parkering, delområde C Området skal indrettes som grønt område med belægninger i græs, grus eller lign. Enkelte områder kan indrettes med faste belægninger. Der skal inden for området sikres areal til etablering af et vandelement som et åløb og/eller et større bassin. Der kan indrettes højst 300 parkeringspladser inden for området på terræn og de skal placeres ikke nærmere end 35 meter fra kajkanten. Parkeringen indrettes som grønt område. Der kan på et mindre areal indrettes afsætning og holdeplads for busser. Området skal mod øst afskærmes mod miljøgener i form af støv, enten med bebyggelse eller beplantning. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Den primære vejadgang til servicebetjening af bebyggelse inden for delområde B og C skal ske fra Stuhrsvej. Sekundær vejadgang for servicekørsel til Musikkens Hus og Kvægtorvet kan etableres fra Rendsburggade. Vejadgang til bygninger i Rendsburggade skal ske fra Rendsburggade. Der etableres afsætningspladser for taxa i Rendsburggade. 8.2 Veje Der reserveres et areal til Nyhavnsgade på minimum 24 meter i bredden. 8.3 Stier Der skal sikres en stiforbindelse fra Nyhavnsgade gennem det grønne område til havnefonten. Stien udlægges i en bredde af minimum 5 meter. 8.4 Sti/Havnepromenade Der udlægges areal til en havnepromenade langs havnefronten. Den udlægges i en bredde på 15 meter. Vist på Bilag Parkering, delområde A Der anlægges parkering efter Aalborg Kommunes parkeringsnormer: Kontorer: 1 P-plads pr. 100 m². Undervisning: 1 P-plads pr. 2 ansatte. 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år. 8.6 Parkering, delområde B Der anlægges parkering efter Aalborg Kommunes parkeringsnormer: Undervisning: 1 P-plads pr. 2 ansatte. 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år. Øvrige butikker/butikker med værksted (herunder også foyerareal og multifunktionel anvendelse af Kvægtorvet): 1 P-plads pr. 100 m². Restaurant: 1 P-plads pr. 20 siddepladser. Kontorer: 1 P-plads pr. 100 m². Koncertsal, teater, biograf og lign.: 1 P-plads pr. 8 siddepladser. Parkering til funktioner, der opføres i delområde B, skal placeres inden for delområde C i et parkeringshus eller på terræn, som vist på Bilag 2. August

20 Planbestemmelser 8.7 Parkering, delområde B, dobbeltuddnyttelse Hvis der etableres koncertsal, teater, biograf eller lign. samtidig med en eller flere af følgende funktioner: kontorer, undervisning, restaurant og butik, kan parkeringsnormen for alle funktioner reduceres til 75 % af gældende norm jf. pkt Dobbeltudnyttelse vil sige at aktiviteter, som ikke tidsmæssigt er sammenfaldende, kan dele parkering, hvorved det samlede behov bliver mindre. Det betinger dog at alle parkeringspladser er tilgængelige for alle funktioner på ethvert tidspunkt af døgnet. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger i jord El-, telefon- og antenneforsyning skal fremføres som jordkabler. 9.2 Paraboler og lign. Paraboler og lign. skal placeres med mindst mulig gene for omgivelserne og må, så vidt det er muligt under hensyntagen til modtageforholdene, ikke være synlige fra nabobebyggelser og offentlig vej. 9.3 Mobilantenner Mobilantenner kan kun placeres som udvendige antenner på bygningerne i byggefelterne P og 2. De skal placeres til mindst gene for omgivelserne og skal placeres så de samles med anden teknisk installation på taget. 10. Miljø 10.1 Lokalisering af virksomheder Der tillades inden for lokalplanområdet anlæg af parkeringshus og musikhus, der vurderes til at være miljøklasse 1-5. Øvrige anlæg skal være miljøvenlige d.v.s. de skal være inden for miljøklasse 1-3. Se Bilag A. 11. Grundejerforening 11.1 Oprettelse af grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening for delområderne A og B med medlemspligt for samtlige grundejere inden for delområderne Oprettelse Grundejerforeningen skal oprettes senest når Aalborg Kommune kræver det Grundejerforeningens opgaver Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, fælles parkeringsarealer, adgangsveje og stier, herunder afvanding af veje og stier frem til offentlige regnvandsledninger, belysning og fællesanlæg. Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Vedtægter Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunes anvisninger Parkeringspladser Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før der er anlagt parkering i overensstemmelse med pkt. 8.5, 8.6 og Opholdsarealer Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før der er anlagt opholds- 20 August 2004

21 Planbestemmelser arealer i overensstemmelse med pkt Grønt område med parkering Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug før der er anlagt grønt område og etableret afskærmning for miljøgener i form af støv i overensstemmelse med pkt Renovation Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald, i overensstemmelse med Renovationsvæsenets regulativer. Renovation til Kvægtorvet skal indeholdes i bygningen. 13. Lokalplan og byplanvedtægt 13.1 Lokalplan Med byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af denne lokalplan , ophæves lokalplan for det område, der er omfattet af lokalplan Lokalplan Med byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af denne lokalplan , ophæves lokalplan for det område, der er omfattet af lokalplan bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt August

22 Planbestemmelser?? 22 August 2004

23 Tinglysning August

24

25 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som fx boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. August

26 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. 26 August 2004

27 Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Tekniske anlæg Parkeringshus 1-4 P-pladser 1-3 Transformere (små) August

28

29 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. August

30 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 30 August 2004

31 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. August

32 Bilag C: Støj fra trafik Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: - syd for Aalborg Banegård 90 m - nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 4. Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation med en afgrænsning på 55 db er vist i regionplanen. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 55 db(a) 30 db(a) - campingpladser 55 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder med overnatning: - sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) - kolonihaver, campingpladser o.l. 50 db(a) Andre rekreative områder uden overnatning: 55 db(a) Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: - boliger, hospitaler, plejehjem o.l. 55 db(a) 30 db(a) - uddannelssesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Spredt bebyggelse i det åbne land: 60 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller o.l. 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 4: Grænseværdier for flystøj. 60 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 60 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 60 db(a) Offentlige formål - hospitaler 60 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 65 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 65 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. 32 August 2004

33 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. August

34

35 Matrikelkort: Bilag 1 Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDEGRÆNSE DELOMRÅDEBETEGNELSE Lokalplanskabelon A3bilag m Ejerlav: Aalborg Bygrunde AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:2000

36 Arealanvendelse: Bilag 2 Nord Lokalplanskabelon A3bilag m Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE DELOMRÅDEGRÆNSE DELOMRÅDEBETEGNELSE BYGGEFELT 1 BYGGEFELT 2 BYGGEFELT 3 BYGNING DER ØNSKES BEVARET BYGGEFELT I DELOMRÅDE A BYGGEFELT P GRØNT OMRÅDE HAVNEPROMENADE STIFORBINDELSE VEJADGANG VEJADGANG FOR SERVICE VEJADGANG FOR TAXA/V.I.P. TAXA AFSÆTNING SERVICE AFSÆTNING AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:2000

37 Illustrationsskitse: Bilag 3 Nord LIMFJORDEN GÆSTEHAVN, sbu rgg ad e tidligere kulhavn Re nd MUSIKKENS HUS Ny ha vns g ad KV ÆG TO e Stuhrsvej P-HUS METAX RV Løk ke d ga e BIBLIOTEK Lokalplanskabelon A3bilag Karolinelundsvej NORDKRAFT Østerbro AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING m Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. DATO: MÅL: 1:2000