UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN KLASSE

Transkript

1 UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN KLASSE

2 INDHOLD FORORD... 3 KROPPEN... ET OVERBLIK OVER ØVELSER GIV MIG EN HÅND KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN DET ER DIN KROP HVEM KAN? KROPPELOP-LØB KROPPEN I KUNSTEN Uge Sex 2015 Sex & Samfund, 2015 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt og Anne Wind Sangtekst side 67: Energy (Sarah) Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll og Piotr Bromblik Layout: Marianne & Robin og Tine Marie Pedersen Grundmateriale klasse 2

3 FORORD Du sidder nu med materialet Kroppen, som er en del af Uge Sexgrundmaterialerne til klassetrin. Materialet indeholder øvelser, som kan inspirere og støtte dig i at varetage god sundheds- og seksualundervisning, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som i resten af skoleåret. Grundmaterialerne til klasse består af følgende emner: Et trygt rum i undervisningen Hav det godt! Krop og grænser Følelser Familier Idéen med alle Uge Sex-grundmaterialerne er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer ved at logge ind på dk/logind. Grundmaterialerne kan også bruges sammen med hjemmesiden til klasse, (se særskilt lærervejledning til denne side). Øvelserne i Sex og Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex er tilrettelagt, så de kan bidrage til at opfylde de obligatoriske mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (se forenklede Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i Introduktion - Vejledning til Uge Sex God fornøjelse med sundheds- og seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i Region Hovedstaden, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller find andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, Grundmateriale klasse 3

4 KROPPEN Børn i dag vokser op i en tid, hvor de på den ene side konfronteres med mere eller mindre nøgne kroppe gennem medierne, men på den anden side også kan opleve, at kroppe og nøgenhed ikke er noget, der tales om i familien. Skolens seksualundervisning er derfor et oplagt forum til at sætte elevernes viden om, og spørgsmål om, kroppen i spil i en sammenhæng, hvor underviseren tager ansvaret for gennemførelsen af god og alderssvarende undervisning. Øvelserne i emnet Kroppen handler om at bidrage til udviklingen af elevernes viden om kroppen og om børns ret og handlemuligheder i forhold til at bestemme over deres egen krop. Gennem øvelserne kan eleverne lære om, hvordan kroppe ser ud uden tøj på, hvilke ord man bruger for kroppens dele, og hvordan kroppe udvikler sig igennem hele livet. Dette er vigtigt viden for at kunne forstå sin krops reaktioner og for at kunne tale om den. Der tages desuden fat i et væsentligt perspektiv i seksualundervisningen, der desværre ofte prioriteres lavt i skolens undervisning. Dette handler om forebyggelse af kropslige og seksuelle krænkelser af og blandt børn og unge. I denne sammenhæng er det væsentligt, at eleverne udvikler ord, erkendelser og viden om handlemuligheder i relation til deres egen krop. De skal lære at mærke efter deres egne grænser, hvad der føles rart, og hvad der ikke gør, men også at kunne genkende signaler fra andre om, hvor deres grænser er. De skal også vide, at hvis de har haft eller får oplevelser, hvor nogen gør noget ved dem, som de ikke synes er rart, så kan de komme til de lærere, sundhedsplejersker og andre voksne, som de kender. Denne viden kan være afgørende for det enkelte barn, der udsættes for krænkelser af andre børn eller voksne. KROPPELOP.DK Kroppelop.dk er et undervisningsmateriale på nettet, der er særligt udviklet til seksualundervisningen i indskolingen. På siden kan klassen arbejde videre med emnet om kroppen igennem forskellige spil. Kroppelop.dk kan bruges både til fælles undervisning i klassen og til elevernes arbejde individuelt eller to og to. TIL DANSKLÆREREN: SKØNLITTERATUR OM KROPPEN I udgivelsen Uge Sex i Dansk. Litteraturforslag til seksualundervisningen kan du finde en række forslag til gode skønlitterære tekster, som det kan anbefales at inddrage i danskundervisningen i indskolingen. Her er også forslag til tekster, der handler om kroppen, og som kan bruges til såvel højtlæsning som elevenes egen læsning. Du kan downloade Uge Sex i Dansk ved at logge ind på www. ugesex.dk/logind under fanen Tidligere materialer. Grundmateriale klasse 4

5 ET OVERBLIK OVER ØVELSER I dette afsnit kan du få overblik over materialets øvelser i forhold til målgruppe, tidsforbrug og fag. Desuden er alle materialets øvelser inddelt i afsnittende: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til undervisneren, for at gøre det nemmere for dig som underviser at navigere i materialet. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 1. Giv mig en hånd 1. Giv mig en hånd 1. Giv mig en hånd 1. Giv mig en hånd 3. Det er din krop 4. Hvem kan? 3. Det er din krop 4. Hvem kan? 2. Kroppens udvikling fra barn til voksen 2. Kroppens udvikling fra barn til voksen 6. Kroppen i kunsten 3. Det er din krop 5. Kroppelop-løb 3. Det er din krop 5. Kroppelop-løb 6. Kroppen i kunsten 6. Kroppen i kunsten Grundmateriale klasse 5

6 ET OVERBLIK OVER ØVELSER ØVELSE OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser De korte (< ½ time) 4. Hvem kan? De lidt længere (½-1 time) 1. Giv mig en hånd 2. Kroppens udvikling fra barn til voksen 3. Det er din krop 5. Kroppelop-løb 6. Kroppen i kunsten Grundmateriale klasse 6

7 ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. Dansk Øvelser 1. Giv mig en hånd Idræt 4. Hvem kan? 5. Kroppelopløb Natur/teknik 2. Kroppens udvikling fra barn til voksen 3. Det er din krop Musik - Billedkunst 6. Kroppen i kunsten It- og mediekompetencer - AKT (adfærd, kontakt, trivsel) - UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Mange af Uge Sex-materialets øvelser kan med fordel inddrages i den understøttende undervisning som supplement til korte eller længere tværfaglige forløb i fagene eller som selvstændige øvelser, der indgår i skolens sundheds- og trivselsindsatser. (Se oversigten over øvelser og tidsforbrug) Grundmateriale klasse 7

8 1. GIV MIG EN HÅND PARØVELSE MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvordan hænder og kroppe kan være både ens og forskellige. At eleverne kan sætte ord på, hvad de godt kan lide ved deres egne hænder og krop. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter. Materialer Papir, farver og sakse. Smartboard/projektor. Eventuelt musik. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal arbejde med en øvelse, der handler om, hvordan hænder og kroppe både er ens og forskellige. Undervisen beder først eleverne om at rejse sig og gå rundt imellem hinanden i klassen. Der kan eventuelt afspilles noget roligt og behageligt musik, mens de går rundt. Når eleverne møder én af de andre, så skal de begge stoppe op og holde deres håndflader fladt imod hinanden, mens de ser på hinandens og deres egne hænder de skal med andre ord give hinanden en hånd. Efter et øjeblik går de videre og gentager dette med de andre i klassen. Efter et passende stykke tid stopper underviseren øvelsen (eventuelt ved at stoppe musikken), og de elever, der står over for hinanden, danner par i denne næste del af øvelsen. Eleverne sætter sig nu ned parvis ved bordene, hvor de skal lave tegninger af deres hænder. Først skal de lægge deres hænder fladt på bordene og tale sammen om, hvordan deres hænder er ens og forskellige (for eksempel størrelse, hudfarve, negle, fregner, ar). De skal også begge to give eksempler på, hvad de synes er pænt ved deres egne hænder og ved deres makkers hænder. Dernæst skal de give hinanden en hånd med at tegne rundt om hinandens ene hånd med blyant. Hånden skal bagefter farves og tegnes på, så den ligner elevens rigtige hånd så godt som muligt. Til sidst klipper eleverne deres tegnede hånd ud og hænger den op på væggen eller vinduet i klassen. I den sidste del af øvelsen samles alle eleverne, eventuelt i en rundkreds, og underviseren faciliterer en samtale mellem eleverne, som handler om kroppe, kropsglæde og mangfoldighed. Her kan også inddrages billederne af børns og vokses hænder, som findes på arbejdsarkene til øvelsen, og som kan vises på smartboard/projektor. I samtalen kan underviseren for eksempel tage udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvilke forskelle og ligheder kunne I se på hinandens hænder? Hænderne er en del af kroppen. Hvordan er kroppe ens, og hvordan er kroppe forskellige? Er det for eksempel ligesom med hænderne? Hvordan er jeres hænder forskellige fra større børns hænder og fra hænderne hos voksne mennesker? Hvordan er børnekroppe forskellige fra større børns kroppe og fra voksenkroppe? Er der nogen, der kan komme med eksempler på, hvad, de synes, er pænt ved deres egne hænder/ deres makkers hænder? Hvordan var det at få at vide, hvad der er pænt ved ens egne hænder? Hvis I nu skulle lave den samme øvelse med hele kroppen, hvad ville I så fortælle jeres makker, at I godt kan lide ved jeres egen krop? Hvorfor er det godt at være glad for sin krop? TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan gøres kortere ved at udelade ét af elementerne før den fælles samtale, det vil sige enten dét, hvor eleverne går rundt i klassen eller dét, hvor de tegner deres hånd. For elever i klasse kan øvelsen fortsættes med arbejdet med øvelse 3.2 om Kroppens udvikling fra barn til voksen. Som supplement til øvelsen kan klassen læse eller få læst højt af Jens Blendstrups historie Laber fra Børnenes Ænsyklopædi (kortprosa om at være laber, også selvom man er lidt skæv). Læs mere om denne i materialet Uge Sex i Dansk. Litteraturforslag til seksualundervisningen. Grundmateriale klasse 8

9 1. GIV MIG EN HÅND. PARØVELSE ARBEJDSARK 1 GIV MIG EN HÅND Grundmateriale klasse 9

10 1. GIV MIG EN HÅND. PARØVELSE ARBEJDSARK 2 GIV MIG EN HÅND Grundmateriale klasse 10

11 2. KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvordan kroppe udvikler sig, fra man er barn, til man bliver voksen. At eleverne kan tale om kroppen sammen med deres klassekammerater. MÅLGRUPPE klasse. TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarkene. BESKRIVELSE Eleverne introduceres til øvelsen ved, at underviseren fortæller, at de skal undersøge, hvordan kroppen udvikler sig, fra man er barn, til man bliver voksen. I denne introduktion kan underviseren for eksempel tale med eleverne om: Hvorfor tror I, at vi skal lære om, hvordan kroppen udvikler sig? Ved I allerede noget om, hvordan kroppen udvikler sig? Kan I give nogle eksempler? Om lidt skal vi se nogle tegninger af kroppen uden tøj på. Hvad tænker I om det? Herefter inddeler underviseren eleverne i grupper à 3-4 personer. Grupperne skal bestå af både drenge og piger. Hver gruppe får udleveret kopier af arbejdsarkene. Halvdelen af grupperne får arkene med piger/kvinder, og den anden halvdel arkene med drenge/mænd. Ud fra illustrationerne på arkene skal eleverne tale om spørgsmålet: Hvilke forskelle kan I se på børnekroppe og voksenkroppe?. Eleverne kan markere med cirkler eller farver på arkene, hvor de kan se forskelle. De kan også skrive forskellene ned på et andet stykke papir. Når grupperne er færdige, tilrettelægger underviseren en fælles opsamling, hvor der tales om de forskelle mellem børne- og voksenkroppe, som eleverne er kommet frem til. Illustrationerne kan med fordel vises i stort format på et smartboard eller lignende således, at underviseren kan pege på eller markere de ændringer, som eleverne nævner. Under opsamlingen kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke forskelle fra barn til voksen kan I se hos drengene/mændene? Hvilke forskelle fra barn til voksen kan I se hos pigerne/kvinderne? Hvilke ting er ens på børne- og voksenkroppe? Er der noget, I ikke vidste om, hvordan kroppe udvikler sig, men som I ved nu? Er der noget, der undrer jer, når I ser på tegningerne af, hvordan kroppe udvikler sig? Hvor ser man egentlig mennesker uden tøj henne? Kan I give nogle eksempler. Hvordan kan det føles at være nøgen, når man er alene og sammen med andre? Kan man blive genert, er man ligeglad, tænker man over det, kan man ikke lide det? Hvorfor tror I, at det kan føles forskelligt fra person til person? TIPS TIL UNDERVISEREN For de fleste elever i denne aldersgruppe vil det være helt uproblematisk at tale om kroppe og nøgenhed. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at for nogle elever vil dette være uvant eller utrygt, og som underviser kan man ikke på forhånd vide, hvilke elever dette vil gælde for. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på elevernes reaktioner i såvel gruppearbejdet som i de fælles samtaler. Hvis nogle elever/grupper virker utrygge ved at tale om emnet sammen, bør underviseren give dem ekstra opmærksomhed, således at øvelsen bliver en god oplevelse for alle. Det kan være et alternativ, at lade nogle elever arbejde individuelt med øvelsen og derefter lave opsamlingen i fællesskab. Hvis eleverne sætter ord på noget, der undrer dem i forbindelse med arbejdet med tegningerne, kan dette skrives ned som undre-spørgsmål og danne afsæt for et undersøgende arbejde, hvor eleverne selv er med til at finde svar på de ting, der undrer dem. Grundmateriale klasse 11

12 2. KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN. GRUPPEARBEJDE ARBEJDSARK 1 KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN Grundmateriale klasse 12

13 2. KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN. GRUPPEARBEJDE ARBEJDSARK 2 KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN Grundmateriale klasse 13

14 3. DET ER DIN KROP KLASSESAMTALE MÅL At eleverne har kendskab til ord for de mandlige og kvindelige kønsdele. At eleverne kan give eksempler på, hvordan de kan bestemme over deres egen krop. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarkene. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarkene til øvelsen. TIPS TIL UNDERVISEREN BESKRIVELSE Eleverne introduceres til øvelsen ved, at underviseren fortæller, at de skal tale om, hvad forskellige dele af kroppen hedder. Underviseren spørger eleverne, hvilke ord for dele af kroppe, som de kender. Ordene skrives på tavlen, eventuelt med hjælp fra eleverne til stavning. Når eleverne ikke kan komme i tanker om flere ord, fortæller underviseren, at de nu skal se på nogle tegninger af drenge- og pigekroppe uden tøj på. Arbejdsarket til øvelsen uddeles til alle eleverne. Underviseren forklarer, at tegningerne viser, hvordan drenge og piger kan se ud udenpå og indeni, og læser herefter de ord højt, der står på arket. Eleverne skal nu sætte streger fra ordene til de korrekte steder på drenge- og pigekroppene. De kan arbejde enkeltvist eller i par, som det passer bedst. Eleverne kan eventuelt skrive nogle af de andre ord for kropsdele på arket, som de nævnte i øvelsens indledning. Når eleverne er færdige, taler klassen i fællesskab om arbejdsarket. Dette kan eventuelt vises i stort format på et smartboard eller lignende. Under den fælles samtale kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der nogle ord, som I havde hørt før? Var der nogle ord, som var nye for jer? Kender I andre ord for tissemand og tissekone? Kan I give nogle eksempler. Vidste I, at der er forskel på, hvordan drenge og piger ser ud inden i kroppen? I den sidste del af øvelsen fortæller underviseren, at det er vigtigt at vide, at kroppen er vores egen, og at vi selv bestemmer, hvem der må røre den. Der kan være forskel på, hvem vi vil have, at der rører os på kroppens forskellige dele. Nogle dele af kroppen er private, men det betyder ikke, at der er noget slemt/pinligt/skamfuldt ved dem blot at de er vores egne. Vi har lov til at sige til andre, hvis de rører os på en måde, som vi ikke kan lide. I denne samtale med eleverne kan underviseren for eksempel tage udgangspunkt i følgende: Hvordan bestemmer vi over vores egen krop? Hvilke eksempler kan I give? Er der nogle situationer, hvor vi ikke bestemmer over vores krop (hvor det for eksempel er ens forældre, der bestemmer)? På tavlen skriver underviseren: 1) én selv, 2) ens forældre, 3) ens venner og 4) andre. Underviseren spørger efterfølgende ind til elevernes overvejelser om, hvor det typisk er okay (rart) og ikke okay (ikke rart), at disse personer rører én (NB! Det er bevidst, at formuleringerne ikke er mig selv, mine forældre med videre, da dette kan gå for tæt på de konkrete elever). Hvad kan man gøre, hvis der er én, der rører ved et sted på ens krop, som man ikke vil have? Hvordan kan man sige det? Hvordan kan man vise det med sit kropssprog? Hvilke andre kan man fortælle det til (forældre, søskende, venner, lærer, sundhedsplejerske, nabo, andre)? Gennem arbejdet med denne øvelse udvikler eleverne deres ordforråd, erkendelser og viden om handlemuligheder i relation til egen krop og deres ret til at bestemme over den. Det er væsentligt, at man som underviser er opmærksom på elevernes signaler undervejs og efterfølgende. Der kan være elever i klassen, der har været udsat for grænseoverskridende oplevelser i relation til deres egen krop, som vil reagere på arbejdet med øvelsen. Derfor er det meget væsentligt at inkludere det element, der handler om, hvem man kan tale med, hvis man har været udsat for noget, som man ikke brød sig om. I denne sammenhæng kan det anbefales at nævne muligheden for at kontakte BørneTelefonen (fra Børns Vilkår) på eller telefon Hvis man som underviseren får fornemmelsen af, at der kunne være behov for at tale mere med eleverne om emnerne, der berøres i denne ø- velse, kan man for eksempel anvende bogen Det kilder! af Janne Hejgaard (Frydenlund 2010). Bogen kan læses op i fællesskab eller mindre grupper og være udgangspunkt for en samtale med eleverne om kroppen, kønsorganer, hvordan man får børn, egne og andres grænser samt relaterede emner. I bogen findes også et kort afsnit til voksne om at tale med børn om krop, køn og sex. Grundmateriale klasse 14

15 3. DET ER DIN KROP. KLASSESAMTALE ARBEJDSARK DET ER DIN KROP SÆT STREGER TIL TEGNINGERNE BRYSTVORTER TISSEMAND TISSEKONE PUNG TESTIKLER (INDEN I KROPPEN) SKEDE (INDEN I KROPPEN) LIVMODER (INDEN I KROPPEN) Grundmateriale klasse 15

16 4. HVEM KAN? FYSISK ØVELSE MÅL At eleverne bruger kroppen på forskellige måder. At eleverne undersøger eksempler på, hvad kroppen kan. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarket. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 20 minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen. Det er en fordel, hvis øvelsen laves et sted med god plads. BESKRIVELSE Underviseren introducerer eleverne til øvelsen. Eleverne får hver udleveret et eksemplar af arbejdsarket. De skal nu gå rundt mellem hinanden i klassen og finde kammerater, der kan vise, at de kan én af de ting, som arbejdsarket viser. De skal skrive navnene på kammeraterne ved siden af tegningen på arket, når de har set, at han/hun kan det. De må gerne skrive det samme navn flere gange, men det er en væsentlig pointe med øvelsen, at de kommer rundt til så mange i klassen som muligt. Underviseren må gerne selv være med, hvis man har lyst. Eleverne skal finde: Tre, der kan hinke. Tre, der kan fløjte. Tre, der kan rulle med tungen. Tre, der kan lave en flyvemaskine (stå på et ben med armene ud til siden). Tre, der kan lave armbøjninger. Tre, der kan dreje 360 grader rundt om sig selv i et hop. Når eleverne er færdige med øvelsen, samles alle i en stor cirkel. Underviseren spørger nu, hvem der fandt tre, som kunne hinke? Underviseren vælger én af de elever, der markerer, og eleven fortæller, hvem de tre er. De tre elever træder ind i cirklen og viser, at de kan hinke for resten af klassen. De tre får et bifald, og herefter spørger underviseren, hvem der ellers kan hinke, og alle, der kan hinke, træder et skridt ind i cirklen og viser på samme tid, at de kan hinke. Der gives et fælles bifald til alle, der kunne hinke, inden man går videre til næste tegning på arket. TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse sætter fokus på at udvikle elevernes kropsbevidsthed og kan eventuelt inddrages i et tværfagligt samarbejde med idræt. Øvelsen kan også fungere som icebreaker (se emne 1 om Et trygt rum i undervisningen ) og kan som sådan inddrages i andre forløb i seksualundervisningen end dem, der handler om kroppen. Øvelsen kan også bruges i klasse, men hvis de fysiske øvelser her vurderes at være for lette til eleverne, kan underviseren selv lave et arbejdsark med eksempler på ting, eleverne skal undersøge om hinanden. For eksempel kan der kobles et tidselement på (Stå på ét ben, mens man tæller til 20, hinke hele vejen rundt i klassen osv.). Grundmateriale klasse 16

17 4. HVEM KAN? ØVELSE ARBEJDSARK HVEM KAN? Grundmateriale klasse 17

18 5. KROPPELOP-LØB FYSISK ØVELSE MÅL At eleverne bruger kroppen på forskellige måder. At eleverne undersøger eksempler på, hvad kroppen kan. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE De forskellige materialer findes frem. Underviseren sætter sig godt ind i opgaverne på arbejdsarket. Arbejdsark kopieres og klippes ud i seks kort. Eleverne inddeles i seks grupper. TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter. Materialer Øvelsen bør laves udenfor eller i et rum, hvor der er god plads. Arbejdsark til øvelsen. Projektor eller smartboard til at vise kroppelop-tegningerne. 7 kegler. Målebånd, kridt og stopur. Papir og blyanter. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal gennemføre et Kroppelop-løb, som Kroppeloppen har arrangeret for dem. Kroppeloppen er meget nysgerrig efter at finde ud af, hvad kroppen egentlig kan, og det vil den gerne have eleverne til at hjælpe den med at undersøge. Kroppelop-løbet går derfor ud på, at eleverne i grupper skal vise og undersøge forskellige ting om kroppen. Seks kegler placeres i en stjerne på gulvet med en kegle midt i stjernen. Under hver kegle ligger en Kroppelop-opgave. Underviseren fortæller eleverne, at der er i alt seks opgaver, og at de vil blive inddelt i seks grupper, som alle skal løse alle seks opgaver. Inden løbet sættes i gang, gennemgår underviseren de seks opgaver ved at læse opgavebeskrivelsen højt, som fremgår af arbejdsarket, mens den tilhørende tegning vises på et smartboard eller en projektor. Det understreges, at eleverne skal lægge godt mærke til tegningerne og lytte godt efter, hvad opgaven går ud på, så de kan huske opgaven, når de skal løse den. Det er tegningerne, der udgør opgavebeskrivelsen ved hver kegle. Eleverne inddeles i seks grupper med numre fra 1-6, hvorefter løbet sættes i gang. Alle grupper starter inde i midten af stjernen. Gruppe 1 løber ud til kegle 1, gruppe 2 løber ud til kegle 2 og så videre. Hver gruppe har fire minutter til at løse opgaven, der ligger under hver kegle. Hvis en gruppe bliver færdig, før tiden er gået, bliver de stående ved keglen. Underviseren holder øje med tiden, og hvornår der skal skiftes. Når de fire minutter er gået, råber underviseren: Kroppeloppen siger skift, og hver gruppe løber ind til keglen i midten og ud til den næste kegle (gruppe 1 løber til kegle 2, gruppe 2 løber til kegle 3 og så videre). Når alle har gennemført hele Kroppelopløbet, samles grupperne, og på skift viser de deres Kroppelop-hop og deres statue for de andre grupper. Afslutningsvis samler underviseren op på øvelsen ved at tale med eleverne om, hvilke nye ting de eventuelt fandt ud af om deres krop. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad synes I om Kroppelop-løbet? Var der nogen, der fandt ud af noget nyt om kroppen? Hvilken opgave, synes I, var den sværeste? Hvorfor? Hvilken opgave, synes I, var sjovest? Hvorfor? Synes I, det var nemmest at holde balancen med eller uden bind for øjnene? Hvorfor tror I, at det er sådan? Var der nogen. der fik det ligesom Kroppeloppen, at de blev mere nysgerrige på, hvad kroppen kan? Hvad kunne I godt tænke jer at undersøge nærmere om kroppen? TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis eleverne har fundet frem til nye ting, de gerne vil undersøge omkring kroppen, anbefales det, at der arbejdes videre med disse ting enten som opfølgning eller senere. Hvis der ikke er tid til at gennemføre hele Kroppelop-løbet på én gang, kan der vælges 1-2 opgaver, som alle elever løser i mindre grupper på samme tid, hvorefter alle grupper præsenterer deres arbejde. Opgaven med Kroppelop-hoppet er oplagt at bruge som icebreaker i andre sammenhænge, hvor der er brug for at eleverne får en pause og får gang i kroppen. Eleverne står i en rundkreds, og på skift kan de vise et Kroppelop-hop, som resten af klassen skal udføre, inden en ny elev får opgaven med at vise et Kroppelophop. Denne øvelse sætter fokus på at udvikle elevernes kropsbevidsthed og kan eventuelt inddrages i et tværfagligt samarbejde med idræt. Grundmateriale klasse 18

19 5. KROPPELOP-LØB. FYSISK ØVELSE ARBEJDSARK 1 KROPPELOP-LØB BESKRIVELSE AF OPGAVER 1 BEVÆGELSE OG KOORDINATION Kroppeloppen kan bevæge sig på alle mulige mærkelige måder. Han vil gerne have, at I laver et Kroppeloppe-hop, hvor alle i gruppen hopper på samme måde på én gang. Hele kroppen skal være i bevægelse. Når løbet er færdigt, skal I vise jeres Kroppelop-hop for resten af klassen. 2 SÆT MÅL PÅ FØDDERNE Materialer: målebånd, papir, pen Kroppeloppen synes, det er sjovt at måle forskellige kropsdele. I dag har han fundet på, at han vil måle sine fødder. Han vil gerne have jer til at gøre det samme. Alle i gruppen skal måle, hvor lange deres fødder er. 3 BALANCE Materialer: Snor og tørklæder til at binde om øjnene Kroppeloppen har længe øvet sig i at holde balancen ved at gå på line på en snor. Kroppeloppen synes det er svært, så nu er den begyndt at overveje, om det mon er lettere med bind for øjnene. Det vil Kroppeloppen gerne have jer til at undersøge. Alle i gruppen skal prøve at gå hen ad en snor med og uden bind for øjnene. Når I har bind for øjnene, skal I få hjælp til at komme hen til snoren af én, der ikke har bind for øjnene, men I må ikke holde ved hinanden, mens I går på snoren. Når man har bind for øjnene, skal man øve sig i at mærke efter, hvor snoren er. Hvornår synes I, det er nemmest at holde balancen? 4 KROPSBEVIDSTHED Materialer: målebånd, papir, pen Kroppeloppen har hørt, at det er godt at tage en dyb indånding og puste luften helt ud. Derfor vil Kroppeloppen gerne have jer til at undersøge, hvor meget luft man kan have i lungerne. Brug et målebånd til at måle, hvor langt der er rundt om brystkassen, når lungerne er helt fulde af luft, og når lungerne er tomme for luft. Alle i gruppen skal måles, så I skal hjælpe hinanden med at måle. 5 STYRKE Materialer: snor, kridt Kroppeloppen synes, det er sjovt at udfordre sin krop. Derfor har Kroppeloppen øvet sig i at sidde på sine knæ og strække sig så langt frem, den kan, for at tegne en kridtstreg. Kroppeloppen synes, det er lidt hårdt, men det er også ret sjovt. I skal lave en linje med en snor og sætte jer på en række bag ved snoren. I skal alle have et stykke kridt i hånden. Prøv nu at se, hvor langt I kan strække jer ud, og sæt en streg der, hvor I når til. 6 STATUER Kroppeloppen synes, det er sjovt at forme sin krop til alle mulige sjove figurer, men det er sjovest, når man gør det sammen med andre. Derfor vil han gerne have jer til at lave en statue med kroppen, hvor alle I gruppen er med. Man skal kunne se, at I hænger sammen. I må helt selv bestemme, hvordan I løser den. I skal vise jeres statue for de andre grupper, når løbet er færdigt. Grundmateriale klasse 19

20 5. KROPPELOP-LØB. FYSISK ØVELSE ARBEJDSARK 2 KROPPELOP-LØB Grundmateriale klasse 20

21 6. KROPPEN I KUNSTEN KREATIV ØVELSE MÅL At eleverne kan beskrive, hvilken historie om kroppen der fortælles i udvalgte kunstværker. At eleverne med inspiration fra udvalgte kunstværker kan producere egne skulpturer, der fortæller en historie om kroppen. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Læs eventuelt baggrundsteksterne om værkerne. Beslutte, hvorledes eleverne skal arbejde med egen produktion af skulpturer. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1,5 timer eller mere. Materialer Kopier af arbejdsarket. Diverse materialer til elevernes fremstilling af egne skulpturer. BESKRIVELSE Denne øvelse består af to dele. Først skal eleverne tale sammen om udvalgte kunstværker om kroppe fra forskellige tidsperioder. Med inspiration i denne samtale skal eleverne dernæst fremstille deres egne skulpturer, der fortæller en historie om kroppen. Skulpturerne kan afslutningsvis indgå i en udstilling på skolen eller som en del af et arrangement for forældre, hvor eleverne får mulighed for at præsentere deres egne værker, og hvad de har arbejdet med i forløbet. Øvelsen indledes med, at eleverne inddeles i par, der hver får udleveret arbejdsarket med de to kunstværker. Eleverne skal nu tale sammen om, hvad de ser på de to billeder. Underviseren kan stille eleverne følgende opgaver som en hjælp til samtalen: Beskriv for hinanden, hvad de to billeder viser. Tal om, hvordan kroppen vises på forskellige måder på de to billeder. Tal om, hvad I tror, at de to forskellige kunstnere vil fortælle os om kroppen. Efterfølgende samles klassen og taler fælles om de to billeder. Underviseren kan her inddrage pointer om Thorvaldsens ønske om at vise den perfekte/ideale krop og om Lands forsøg på at vise det modsatte. Lad eventuelt eleverne prøve at stille sig og sidde på samme vis som i kunstværkerne, og tal om, hvilken følelse dette giver i kroppen, og hvordan de tror, de to figurer har det. Hvad er de glade for ved deres krop? Hvad er de kede af ved deres krop? Hvad tror eleverne, at kunstnerne gerne vil fortælle os om kroppen? Som afslutning på denne del af øvelsen tales der om, hvilke andre eksempler på kunst og skulpturer, der viser noget med kroppe, som eleverne kender. Underviseren kan eventuelt have fundet egne (lokale) eksempler på disse på nettet (fotos, film), som vises for eleverne. I næste del af øvelsen skal eleverne selv arbejde med at fremstille skulpturer, der har kroppen som tema. Underviseren sætter rammen for, hvilke materialer der kan bruges, og hvor lang tid eleverne har. Først skal eleverne vælge, hvilken historie de gerne vil fortælle med deres skulptur. Skal det være en skulptur, der viser den perfekte/ideale krop? Vil de vise noget om, hvad kroppen kan? Eller skal det for eksempel være en skulptur, der viser noget om helt almindelige kroppe og deres forskelligheder? Lad eleverne arbejde parvis om at udvikle deres ide til skulpturen, inden de hver for sig går i gang. Når skulpturerne er færdige, udstilles de i klassen eller på skolen. Eleverne kan præsentere deres egne værker for hinanden, eller de kan tale samme parvis om TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse er tilrettelagt som et tværfagligt samarbejde mellem seksualundervisning og billedkunst. Øvelsens to dele (samtale om kunstværker og produktion af egne skulpturer) kan eventuelt laves uafhængigt af hinanden. I forbindelse med arbejdet med øvelsen kan klassen tage på besøg på et kunstmuseum i lokalområdet og undersøge, hvordan kroppen vises i forskellige værker. Inspirationen fra museets forskellige kunstnere og stilarter kan inspirere eleverne til arbejdet med produktion af deres egne værker. På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan man finde en oversigt over kunstmuseer i forskellige dele af landet. Se museer/oplevmuseerne. én af de andre elevers værker og herefter fælles præsentere den historie om kroppen, som, de synes, skulpturen fortæller. Udstillingen kan indgå i et arrangement for forældre, hvor eleverne fortæller om det arbejde, de har lavet i undervisningen. Grundmateriale klasse 21

22 6. KROPPEN I KUNSTEN. KREATIV ØVELSE OM VÆRKERNE Af Nana Bernhardt. Undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på Statens Museum for Kunst BERTEL THORVALDSEN. DANSK ( ) Venus med det gyldne æble, Marmor. 109,6 x 48 x 41 cm Venus er kærlighedens og skønhedens gudinde i den romerske mytologi og har siden antikken været et ofte brugt motiv i kunsten som indbegrebet af den ideale kvinde. I Thorvaldsens version er hun lavet af det smukkeste, hvide marmor. Den nøgne, hvide krop og de manglende pupiller understreger hendes position som et overjordisk væsen. Thorvaldsen har valgt et særligt øjeblik i de mange myter om Venus. Det øjeblik, hvor hun vinder et gyldent æble i en nøje iscenesat skønhedskonkurrence, hvor dommeren prins Paris skal vælge mellem tre af Olympens gudinder Venus, Juno og Minerva. Venus vinder, da hun lover ham kærlighed og skønhed. Thorvaldsen skildrer hende med æblet i hånden lukket om sig selv med al fokus på den nyvundne præmie. Hun ænser ikke omgivelserne og måske heller ikke sin egen nøgenhed. Æblets runde form mimer hendes bryster og mavens runding. Hun hviler på det ene ben, så hoften svajer. En klassisk stilling kendt tilbage fra antikken. For Thorvaldsens samtid fremstod hun som en ideal kvinde. En vandrehistorie fortæller, at han brugte 6-7 forskellige kvindelige modeller og lod sig inspirere af den enes ben, den andens næse, den tredjes bryster og så videre ellers kunne han ikke lave den ideale krop. Peter Land/billedkunst.dk Foto: SMKFoto Foto: SMKFoto PETER LAND. DANSK (F. 1966) Uden titel (Siddende mand med prikker på blåt tæppe), Bemalet fiberglasafstøbning, stof, tæppe. 79 x 140 x 382 cm. NB. Værket er i øjeblikket ikke udstillet på Statens Museum for Kunst. Thorvaldsen efterstræbte den ideale krop i sin skulptur af Venus. Det samme kan man næppe sige om Peter Land, der med sin skulptur snarere skildrer en antihelt. Arme og ben er overnaturligt lange og spaghettiagtige. Han kan ikke andet end at sidde på sit lyseblå tæppe. Situationens alvor afspejler sig i hans ansigt såvel som hans krop. Han synes trist og fortabt. Peter Land har brugt sit eget ansigt, og det er ikke første gang, han iscenesætter sig selv. I flere videoværker agerer han kiksede og uheldige mandetyper: en jæger, der skyder hul i sin egen robåd, en bargæst, der falder ned af barstolen, og en mand, der falder ned fra en stige. I sit gennembrudsværk 5. maj 1994 stripper han foran kameraet hjemme i stuen og udstiller sin egen helt almindelige buttede krop. Hans undersøgelse af mandlig identitet er hudløs og ærlig, hjerteskærende og komisk. Han bruger elementer fra stumfilm og slapstick humor, tegneserier og børnebøgers univers som fx Lange Peter Madsen og Lille Nemo i drømmeland. Grundmateriale klasse 22

23 6. KROPPEN I KUNSTEN. KREATIV ØVELSE ARBEJDSARK KROPPEN I KUNSTEN BERTEL THORVALDSEN. DANSK ( ) Venus med det gyldne æble, Foto: SMKFoto Grundmateriale klasse 23

24 6. KROPPEN I KUNSTEN. KREATIV ØVELSE ARBEJDSARK KROPPEN I KUNSTEN PETER LAND. DANSK (F. 1966) Uden titel (Siddende mand med prikker på blåt tæppe), 2003 Peter Land/billedkunst.dk Foto: SMKFoto Grundmateriale klasse 24