Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser"

Transkript

1 Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme, er de sygdomme nævnt, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper i højere grad end andre er udsat for på grund af deres arbejde eller de forhold, hvorunder det foregår. Bekendtgørelsen indeholder dels generelle betingelser, som skal være opfyldt for, at en sygdom kan anerkendes som arbejdsskade efter fortegnelsen, dels særlige betingelser for anerkendelse af de enkelte sygdomme. Denne vejledning omhandler de sygdomme, som er optaget på fortegnelsens bilag 1, Gruppe E, punkt 6: I underarm og/eller hånd - Seneskedehindebetændelse og betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne (tendovaginitis, tendinitis og peritendinitis) I albue - Tennisalbue (lateral epicondylitis) I skulder - Forandringer i skulderleddets rotatorsener Sygdommene kan anerkendes som arbejdsbetingede sygdomme, når både de generelle betingelser og betingelserne under de enkelte punkter i Gruppe E, punkt 6, er opfyldt. Arbejdsskadestyrelsen forhandler mindst hvert andet år med Erhvervssygdomsudvalget om, hvilke sygdomme der opfylder betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsudvalget har med andre ord taget stilling til de særlige betingelser for anerkendelse, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen Erhvervssygdomsudvalget Arbejdsskadestyrelsen anerkender anmeldte sygdomme, som er nævnt på fortegnelsen, hvis de særlige betingelser på fortegnelsen er opfyldt. Hvis en sygdom er på fortegnelsen, men de særlige betingelser for anerkendelse ikke er opfyldt, vil den anmeldte sygdom som hovedregel blive afvist af Arbejdsskadestyrelsen uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor de særlige betingelser ikke er opfyldt, men hvor Arbejdsskadestyrelsen alligevel vurderer, at belastningen har været så omfattende eller speciel, at Erhvervssygdomsudvalget bør tage stilling til sagen, selvom sygdommen er nævnt på fortegnelsen. For at sagen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, skal sygdommen anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art, jf. 10, stk. 1, nr. 2, 2. led, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Hvis en anmeldt sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen, skal sagen forelægges Erhvervssygdomsudvalget, før den kan anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen Vejledningen Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens praksis på området.

2 Vejledningen henvender sig først og fremmest til styrelsens sagsbehandlere og lægekonsulenter. Den er imidlertid søgt udformet således, at den kan anvendes med udbytte også af fagforeninger, forsikringsselskaber og ikke mindst anmeldende og erklæringsudstedende læger og speciallæger. I kapitel 2 beskrives de generelle betingelser, som skal opfyldes, for at en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade på grundlag af fortegnelsen. Kapitlet omhandler desuden forudbestående eller konkurrerende sygdomme. Kapitel 3 indeholder dels en beskrivelse af de sygdomme, der kan anerkendes, dels af de konkurrerende sygdomme, der kan være tale om. Endvidere beskrives de subjektive symptomer og objektive lægelige fund, der skal være til stede for, at Arbejdsskadestyrelsen kan acceptere de enkelte diagnoser. De særlige krav til arten og omfanget af arbejdsmæssige belastninger, som er betingelser for anerkendelse af de enkelte sygdomme, bliver behandlet i kapitel 4. Disse illustreres med eksempler på anerkendelse eller afvisning af de enkelte sygdomme. Eksemplerne bygger på konkrete afgørelser og belyser gældende praksis. Der er ved afgørelsen altid tale om en konkret vurdering. De vægtangivelser mv., der fremgår af eksemplerne, kan ikke i sig selv begrunde en anerkendelse eller afvisning af en sygdom, men må ses i sammenhæng med de øvrige oplysninger, der har betydning for vurderingen af belastningen. Endelig er varigt men og erhvervsevnetab kort omtalt i kapitel Generelle og særlige betingelser for anerkendelse 2.1. Generelle betingelser De sygdomme, der er nævnt i bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme, kan kun anerkendes, når de generelle betingelser er opfyldt. Efter 1 i fortegnelsen er der følgende generelle betingelser for anerkendelse: Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige. I en række tilfælde er det nærmere specificeret under de enkelte punkter, hvilke påvirkninger der skal være tale om, for at en sygdom kan anerkendes. Først når de generelle betingelser er opfyldt, og der er dokumenteret en belastning svarende til beskrivelserne under fortegnelsens Gruppe E, punkt 6, for de enkelte sygdomme, er der en formodning for, at sygdommene er arbejdsbetingede Særlige betingelser Gruppe E, punkt 6, indeholder de særlige betingelser, der skal være opfyldt, for at senelidelser på underarme og hænder, tennisalbue og forandringer i skulderleddets rotatorsener kan anerkendes som erhvervssygdomme. For seneskedehindebetændelse, tennisalbue og forandringer i skulderleddets rotatorsener gælder som fælles særlig betingelse, at der ikke må være tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner. Der skal være tale om monotont arbejde. For seneskedehindebetændelse (Gruppe E, punkt 6a) og tennisalbue (Gruppe E, punkt 6bi) gælder derudover, at arbejdet skal være uvant og kraftbetonet, og at sygdommen skal være opstået inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. Tennisalbue kan også anerkendes (efter fortegnelsens Gruppe E, punkt 6bii), hvis der har været tale om hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser, for eksempel i lighed med det arbejde, som slagteriarbejdere udfører under udskæringsarbejde. De særlige betingelser for anerkendelse af forandringer i skulderleddets rotatorsener er, at de skal være opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde (Gruppe E, punkt 6c, 1).

3 Forandringer i skulderleddets rotatorsener kan også anerkendes, når de er opstået efter flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde (Gruppe E, punkt 6c, 2). Der er ikke altid enighed blandt læger om, hvordan diagnoserne for sygdommene kan stilles, eller om, hvilke undersøgelser der er nødvendige og tilstrækkelige. Også andre spørgsmål giver anledning til uenighed. Det gælder således årsagen til sygdommenes opståen og indholdet af begreber som»kraftbetonet arbejde«,»uvant arbejde«og»hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser«. Betydningen af indaddrejning (pronation) og udaddrejning (supination) af underarmen i forbindelse med arbejdet giver også anledning til diskussion. Styrelsen træffer konkrete afgørelser om betydningen af disse begreber i hver enkelt sag på baggrund af de aktuelle sagsakter, som blandt andet omfatter de lægelige oplysninger. Afgørelserne bygger på den praktiske erfaring og viden, som styrelsen har opnået i denne type sager, og den nyeste lægevidenskabelige forskning og litteratur på området. Kravene til de enkelte belastninger er nærmere beskrevet i kapitel Forudbestående og konkurrerende sygdomme De sygdomme i håndled, arm og skulder, som er omfattet af fortegnelsens Gruppe E, punkt 6, kan skyldes andre forhold end arbejdet. De kan for eksempel være betinget af alder, eller de kan skyldes påvirkninger i fritiden. Der er i så fald tale om enten forudbestående sygdom, som har været til stede før den arbejdsmæssige påvirkning, eller konkurrerende sygdom, det vil sige en anden sygdom end den anmeldte, som giver samme symptomer. Er der tale om en forudbestående eller konkurrerende sygdom, der stort set giver de samme symptomer som den anmeldte sygdom, må det i det konkrete tilfælde vurderes, om det er denne sygdom, der er den eneste eller den væsentlige årsag til symptomerne. Hvis det er tilfældet, kan sygdommen ikke anerkendes, jf. ovenfor under afsnit 2.1. Det er meget sjældent, at en forudbestående eller konkurrerende sygdom beskrives i speciallægeerklæringerne. En af årsagerne kan være, at de objektive fund vedrørende disse sygdomme ofte er sparsomme. I afsnit , og om de enkelte sygdomme er de typiske konkurrerende sygdomme nævnt. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse er opfyldt, og der ikke er konkurrerende eller forudbestående sygdomme, vil den anmeldte sygdom blive anerkendt uden forbehold. Er der konkurrerende eller forudbestående sygdomme, som ikke udelukker anerkendelse men er medvirkende til tilskadekomnes gener, vil den anmeldte sygdom blive anerkendt med forbehold. Dette kan få betydning for størrelsen af godtgørelse og/eller erstatning, jf. kapitel De enkelte sygdomme 3.1. Senelidelser i underarme og hænder Det er præciseret i fortegnelsen, at det kun er senelidelser på hænder og underarme, der kan anerkendes efter Gruppe E, punkt 6a. Senelidelser andre steder vil derfor ikke blive anerkendt efter dette punkt. Latin Tendo Inflammation Infektion Endelsen -itis Tendovaginitis Tendinitis Peritendinitis Dansk oversættelse Sene Betændelsesforandring med eller uden mikroorganismer Betændelsesforandring forårsaget af mikroorganismer Betændelse forårsaget af mikroorganismer eller betændelseslignende forandringer uden mikroorganismer. Ved arbejdsbetingede sygdomme er der altid tale om betændelsesforandringer uden mikroorganismer Betændelseslignende forandringer i en seneskede Betændelseslignende forandringer i en sene Betændelseslignende forandringer i vævet umiddelbart omkring en sene

4 Sygdommene kan være uspecifikke som ved overanstrengelse eller specifikke som ved leddegigt Diagnostiske kriterier Symptomer: Ved tendovaginitis, tendinitis og peritendinitis er der smerter, ømhed og måske hævelse, varme og rødme på det angrebne område. Symptomerne på infektion og inflammation er følgende: dolor=smerte, rubor=rødme, calor=varme, tumor=hævelse og funktio laesia=nedsat bevægelighed. Objektivt: Direkte ømhed og smerter ved gennemføling af området, hævelse og knitren, som når man presser en pose kartoffelmel sammen. Indirekte ømhed og smerteforværrelse ved modstandsbevægelser og strækning af senen. Hævelse af sener og seneskeder på bøjesiden af håndleddet kan medføre pladsmangel i den kanal, som senerne løber gennem ved håndleddet (karpaltunnelen). Det kan give et tryk på midternerven (nervus medianus), der løber gennem samme tunnel. Derved kan der opstå et karpaltunnelsyndrom. Et karpaltunnelsyndrom kan derfor anerkendes som en komplikation til en seneskedehindebetændelse, som opfylder betingelserne for anerkendelse efter Gruppe E, punkt 6a, på erhvervssygdomsfortegnelsen Typiske konkurrerende sygdomme Slidgigt (arthrose) i fingre og/eller håndled Leddegigt (rheumatoid artrit) i fingre og/eller håndled Aldersbetingede seneforandringer (degenerative forandringer) Følger efter håndledsbrud (Colles' fraktur) Systemiske sygdomme (for eksempel sukkersyge) 3.2. Tennisalbue Epicondylitis er betændelseslignende forandringer i vævet og senernes udspring ved epicondylen, antageligt som følge af små bristninger. Epicondylitis lateralis=tennisalbue Den laterale epicondyl er et knoglefremspring på overarmsknoglen lidt oven over albueleddets udvendige side, hvorfra underarmens strækkemuskler til håndled og fingre udspringer som sener. Latin Epi Condyl Lateral Inflammation Infektion Endelsen - Dansk oversættelse Over Omdrejningskno Udvendig Betændelsesforandring med eller uden mikroorganismer Betændelsesforandring forårsaget af mikroorganismer Betændelse forårsaget af mikroorganismer eller betændelseslignende forandringer uden mikroorganismer. Ved

5 itis Tendinitis Peritendinitis arbejdsbetingede sygdomme er der altid tale om betændelsesforandringer uden mikroorganismer Betændelseslignende forandringer i en sene Betændelseslignende forandringer i vævet umiddelbart omkring en sene Diagnostiske kriterier Symptomer: Ved tennisalbue er der smerter og udtalt ømhed svarende til den laterale epicondyl. Smerterne forværres ved brug af armen, specielt opadbøjning af håndleddet mod modstand, og smerterne kan stråle opad eller nedad i armen. Symptomerne på infektion og inflammation er følgende: dolor=smerte, rubor=rødme, calor=varme, tumor=hævelse og funktio laesia=nedsat bevægelighed. Objektivt: Passiv bevægelse=en bevægelse, undersøgeren udfører med den undersøgtes muskler, uden at den undersøgte medvirker til bevægelsen. Aktiv bevægelse=en bevægelse, som udføres af den undersøgte ved brug af den undersøgtes egen muskelkraft. Direkte ømhed og smerter ved gennemføling af området og eventuel hævelse. Indirekte ømhed og smerteforværrelse ved aktiv opadbøjning (dorsalfleksion/extension) af håndleddet mod modstand. Med strakt albueled accentueres disse smerter. Ved passiv nedad-bøjning (volarfleksion/fleksion) og samtidig indad-drejning (pronation) af underarmen med strakt albueled udløses også smerter. Der kan være nedsat bevægelighed i albue-, hånd- og fingerled, enten alene på grund af smerter eller kombineret med forandringer i vævet Typiske konkurrerende sygdomme Slidgigt (arthrose) i albueleddet Leddegigt (rheumatoid artrit) i albueleddet Aldersbetingede seneforandringer (degenerative forandringer) Følger efter brud på albueleddet Systemiske sygdomme (bindevævssygdomme) Slidgigt i halshvirvelsøjlen med udstråling Diskusprolaps i halshvirvelsøjlen med udstråling Bruskforandringer i albueleddet (ostochondritis dissicans) Påvirkning af spolebensnerven (nervus radialis) ved dens forløb gennem en tunnel på underarmen (radialtunnelsyndrom)

6 3.3. Forandringer i skulderleddets rotatorsener Arbejde med armene hævet i længere tid over skulderhøjde medfører en kraftig belastning af skuldermuskulaturen og dermed af rotator cuffen. Når musklerne belastes så meget, at trykket inde i musklerne overstiger trykket i blodkarrene, standser blodforsyningen, og en vævsnedbrydende (degenerativ) proces starter. Følgen er en betændelseslignende tilstand (tendinitis). Da der er snæver plads mellem ledhovedet på overarmsknoglen (caput humeri) og skulderbladsfremspringet (acromion), kan hævelse på grund af irritation, arvæv og vævsbristninger medføre kollisionssyndrom/indeklemningssyndrom (impingement) med smerter svarende til den midterste del af bevægebuen. Dette kaldes»det positive smertebuesyndrom=painful arch syndrom«og diagnosticeres ved bevægelse af skulderleddet imellem 60 og 120 grader. Rotator cuffens tilhæfting til skulderledskapslen er i forvejen svag, og nedbrydningen af vævet kan ende med en revne i rotator cuffen. Dette kaldes en rotator cuff læsion. Latin Rotator cuffen Rotator cuff læsion Degeneration Infektion Endelsen -itis Tendinitis Peritendinitis Acromion Humerus Biceps-muskel Impingement syndrom Smertebue Painful arch syndrom Dansk oversættelse Den fælles senemanchet, der dannes omkring forsiden af skulderleddet af supraspinatussenen, infraspinatussenen, subscapularissenen og senen fra teres minor. De koordinerer og stabiliserer leddet og bevægelserne sammen med andre muskler omkring skulderleddet. Revne eller anden beskadigelse af rotator cuffen Nedgang i funktionsdygtighed som følge af nedbrydning af vævet Betændelsesforandring forårsaget af mikroorganismer Betændelse forårsaget af mikroorganismer eller betændelseslignende forandringer uden mikroorganismer. Ved arbejdsbetingede sygdomme er der altid tale om betændelsesforandringer uden mikroorganismer Betændelseslignende forandringer i en sene Betændelseslignende forandringer i vævet umiddelbart omkring en sene Skulderbladsfremspringet Overarmsknogle Den 2-hovedede bøjemuskel på overarmen Indeklemningsfænomen Smerter i skulderleddet ved bevægelse af armen fra en løftet stillet til en højere løftet stilling (typisk opstår smerterne mellem 60 og 120 grader) Smertebue Arbejde med armene hævet i længere tid over skulderhøjde medfører en kraftig belastning af skuldermuskulaturen og dermed af rotator cuffen. Når musklerne belastes så meget, at trykket inde i musklerne overstiger trykket i blodkarrene, standser blodforsyningen, og en vævsnedbrydende (degenerativ) proces starter. Følgen er en betændelseslignende tilstand (tendinitis). Da der er snæver plads mellem ledhovedet på overarmsknoglen (caput humeri) og skulderbladsfremspringet (acromion), kan hævelse på grund af irritation, arvæv og vævsbristninger medføre kollisionssyndrom/indeklemningssyndrom (impingement) med smerter svarende til den midterste del af bevægebuen. Dette kaldes "det positive smertebuesyndrom=painful arch syndrom" og diagnosticeres ved bevægelse af skulderleddet imellem 60 og 120 grader. Rotator cuffens tilhæftning til skulderledskapslen er i forvejen svag, og nedbrydningen af vævet kan ende med en revne i rotator cuffen. Dette kaldes en rotator cuff læsion Diagnostiske kriterier

7 Den kliniske diagnose ved forandringer i skulderleddets rotatorsener kan stilles, når der opstår smerter og ømhed ved gennemføling af forsiden af skulderleddet, positiv smertebue og eventuelt indeklemningsfænomen ved fremad- og opadføring af armen, nedsat bevægelighed og muskelsvind. Diagnosen skuldertendinit (betændelsesagtig tilstand i skulderleddets sener) anvendes som en mere uspecifik angivelse af sygdomme i rotator cuff-senerne, når det ikke er muligt præcist at angive, hvor forandringerne sidder i rotator cuffens sener. Egentlig rotator cuff læsion kan diagnosticeres ved : Ultralydsundersøgelse, hvor kapsel- og seneforandringer og læsioner kan ses. Røntgenundersøgelser, hvor der indsprøjtes kontrastvæske i skulderleddet (arthrografi). Det vil løbe ud i det omkringliggende væv på grund af et hul i rotator cuffen. CT-scanning (Computer-Tomografi), som er en form for flerdimensionel røntgen foretaget ved hjælp af en computer. MR-scanning (Magnetisk Resonans), som er billeddannelse af væv på baggrund af magnetiske svingninger i vævet. Artroskopi, som er en kikkertundersøgelse af leddet. Ved denne undersøgelsesteknik kan der samtidigt foretages forskellige former for operativ behandling Typiske konkurrerende sygdomme Udfældning af kalcium hydroxyapatit i rotator cuffens sener (tendinitis calcaria). Denne sygdom kan ses på røntgenbilleder. Sygdomme i bicepssenen, som passerer gennem skulderleddet (bicepstendinit). Denne sene indgår ikke i rotator cuffen. Frossen skulder. Et klinisk syndrom, som er karakteriseret ved smertefuld indskrænkning af den aktive og passive bevægelighed i skulderleddet, uden at der kan påvises nogen specifik årsag. Smertefuld løshed af skulderleddet (subluxationer og generelt løse led). Forandringer i rygsøjlen med udstråling til skulderleddet (radiculære smerter). Denne sygdom kan ofte ses på røntgenbilleder. Slidgigt i skulderleddet (arthrosis humero scapularis). Denne sygdom kan ofte ses på røntgenbilleder. Slidgigt i skulderhøjleddet (acromioclaviculærleddet=ac-leddet). Denne sygdom kan ofte ses på røntgenbilleder. 4. Belastningskrav Fortegnelsens Gruppe E, punkt 6, opstiller en række særlige betingelser, der skal være opfyldt, for at anerkendelse kan finde sted. Det er en fælles betingelse for de tre grupper af sygdomme, at der ikke må være tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner. Derudover gælder for seneskedehindebetændelse (Gruppe E, punkt 6a) og tennisalbue (Gruppe E, punkt 6bi), at der skal være tale om uvant og kraftbetonet arbejde. Sygdommen skal desuden være opstået inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. Det betyder, at skader på grund af monotont, uvant arbejde udført med en vis kraft kan anerkendes efter fortegnelsen, hvis sygdommen opstår inden 6 måneder. For tennisalbue gælder, at sygdommen også kan anerkendes, hvis der har været tale om hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser, jf. fortegnelsens Gruppe E, punkt 6bii. De betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser foretages ofte med armen og hånden, der holder kniven, men det forekommer også, at den arm og hånd, der holder kødet, er mest belastet, for eksempel under slagteriarbejde med udbening. Anerkendelse af forandringer i skulderleddets rotatorsener forudsætter, at sygdommen er opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde eller efter flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde.

8 Betingelserne for anerkendelse gennemgås og belyses ved hjælp af eksempler fra Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen, som har fastlagt praksis på området. De vægtangivelser mv., der fremgår af eksemplerne, kan ikke i sig selv begrunde en anerkendelse eller afvisning af en sygdom, men må ses i sammenhæng med de øvrige oplysninger, der har betydning for vurderingen af belastningen. Oversigt over sygdomme og særlige betingelser Maksimalt 6 måneder Senelidelse på underarme og hænder Uvant arbejde Kraftbetonet Maksimalt 6 måneder Uvant arbejde Kraftbetonet Tennisalbue eller Hurtigt gentagne bevægelser Betydeligt kraftbetonede Længere tids statisk belastning Arme over skulderhøjde Rotatorsenelidelse eller Flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde 4.1. Varieret arbejde Det er en generel betingelse under Gruppe E, punkt 6, at der ikke må være tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner. Der bliver ved vurderingen af belastningskravet lagt vægt på, om en ansat i løbet af sin arbejdsdag i overvejende grad udfører arbejdsfunktioner, der belaster bevægeapparatet på en måde. Ansatte, der i løbet af arbejdsdagen udfører flere forskellige arbejdsfunktioner, der belaster forskellige muskelgrupper i hænder, arme og skuldre, får afvist de sygdomme, der er nævnt under Gruppe E, punkt 6, fordi arbejdet må betegnes som varieret. Ankestyrelsen har under behandlingen af principielle sager om blandt andet seneskedehindebetændelse og tennisalbue hos rengøringsassistenter udtalt, at almindeligt rengøringsarbejde, hvor der dagligt udføres kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner, som ikke giver en ensidig påvirkning af de samme muskelgrupper, ikke opfylder belastningskravet i Gruppe E, punkt 6. (Se Sociale Meddelelser U-1-94 fra Ankestyrelsen). Eksempel 1: Ankestyrelsen har udtalt, at beskæftigelse i op til flere timer dagligt med samme arbejdsfunktion i nogle måneder ad gangen ikke ændrer ved, at arbejdet som helhed har været varieret. Sagen drejede sig om en husassistent i et centralkøkken, som pådrog sig en tennisalbue cirka 1 1/2 måned efter, at hun var begyndt med tungt rørearbejde. Hun havde dette arbejde cirka 1 time dagligt og udførte også andre funktioner som for eksempel at smøre smørrebrød og vaske op. Eksempel 2: Arbejdsskadestyrelsen har afvist en dobbeltsidig tennisalbue hos en kvindelig bygningsmaler. Sygdommen opstod, efter at hun i 2 måneder havde været beskæftiget med behandling af dørkarme med grundmaling, hulspartling, slibning, strygning, pletspartling og lakering. En etage med 6 lejligheder blev klargjort pr. uge, og der var cirka 7 døre pr. lejlighed. Begrundelsen for afvisningen var, at der havde været tale om varieret arbejde, og at arbejdet som bygningsmaler ikke kunne anses som tilstrækkeligt kraftbetonet. Kravet om, at arbejdet ikke må være varieret, indebærer, at for eksempel en sygehjælper eller en hjemmehjælper, der i løbet af en arbejdsdag har flere forskellige arbejdsfunktioner, som belaster forskellige dele af bevægeapparatet, ikke kan forvente at få anerkendt en sygdom efter fortegnelsens Gruppe E, punkt 6. Omvendt er der ikke tale om varieret arbejde i tilfælde, hvor en ansat har udført forskellige arbejdsfunktioner, hvis disse forskellige funktioner har belastet de samme muskelgrupper Uvant arbejde For senelidelse i underarm og hånd og tennisalbue gælder ifølge fortegnelsens Gruppe E, punkt 6a, og Gruppe E, punkt 6bi, blandt andet, at sygdommen kun kan anerkendes, såfremt den er forårsaget af uvant arbejde.

9 Et arbejde er uvant, hvis pågældende ikke har været beskæftiget med det samme arbejde tidligere. Derudover er arbejdet uvant, hvis arbejdet omlægges, eller det tidligere arbejde genoptages efter en længere arbejdsfri periode (sygdom, arbejdsløshed eller orlov). Arbejdet kan tillige være uvant, hvis belastningen forøges eller intensiveres Ny arbejdsfunktion Hvis tilskadekomne overgår til en arbejdsfunktion, som han ikke tidligere har været beskæftiget med, er der tale om uvant arbejde Arbejdet omlægges Hvis tilskadekomne arbejder på en anden måde, end han tidligere har været vant til, er der tale om uvant arbejde. Det kan enten være, fordi tilskadekomne bruger redskaber eller emner, som han ikke tidligere har benyttet, eller fordi der indføres nye måder at arbejde på (nye arbejdsfunktioner). Eksempel 3: Ankestyrelsen har anerkendt tennisalbue hos en rengøringsassistent, der indtil 1991 havde arbejdet med almindelig rengøring. Fra 1991 blev der indført håndbetjent moppepresse. Under arbejdet med den håndbetjente presse blev der anvendt et tryk på 200 Newton (cirka 20 kg). Det kunne betegnes som kraftbetonet, når pressen blev anvendt et betydeligt antal gange mange timer dagligt. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at sygdommen var opstået i nær tilknytning til den væsentlige omlægning af kvindens arbejde i 1991, som havde medført en betydelig forøgelse af den ergonomiske belastning. Eksempel 4: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en seneskedehindebetændelse hos en 52-årig savværksarbejder. Tilskadekomne arbejdede i begyndelsen ved en høvlebænk, men overgik senere til en ny arbejdsfunktion, hvor han skulle håndtere træstammer. Træstammerne var 2 meter lange og havde en diameter på 10 cm. Træstammerne var ofte våde. Stammerne skulle løftes fra vandret til lodret og placeres i et rør, hvorefter en maskine skar klodser af stammen. I forbindelse med arbejdsfunktionen var der tale om samtidige drejebevægelser af underarmene. Sygdommen opstod efter cirka 10 dages arbejde med håndtering af træstammerne. Arbejdsskadestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at sygdommen var opstået efter cirka 10 dages arbejde med den nye arbejdsfunktion, og at arbejdet havde krævet ikke ubetydelig kraftudfoldelse Tidligere arbejde genoptages efter arbejdsfri periode Hvis tilskadekomne har været fraværende fra sit vante arbejde i længere tid på grund af for eksempel sygdom, arbejdsløshed eller orlov, kan en genoptagelse af det tidligere arbejde betegnes som uvant. Det er altid en konkret vurdering, hvor længe tilskadekomne skal være fraværende fra sit vante arbejde, men almindeligt fravær på grund af ferie kan ikke gøre arbejdet uvant. Eksempel 5: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en (venstresidig) senelidelse i underarmen hos en slagteriarbejder, der har arbejdet med udskæringsarbejde i mange år. Tilskadekomne var højrehåndet og havde under udskæringsarbejdet holdt kødet med venstre hånd i stålhandske. Det var venstre hånd, der vred, rykkede og løftede kødet talrige gange hver dag. Tilskadekomnes symptomer opstod cirka 2 måneder, efter at han igen påbegyndte sit tidligere arbejde efter et halvt års orlov. Det blev bekræftet af egen læge. Arbejdsskadestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at sygdommen var opstået inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse, og at arbejdet havde krævet ikke ubetydelig kraftudfoldelse. Eksempel 6: Ankestyrelsen har anerkendt en tennisalbue, fordi sygdommen opstod 14 dage, efter at tilskadekomne havde genoptaget arbejdet efter et fravær på 14 uger Forøgelse/intensivering af belastningen Et arbejde er uvant, hvis tilskadekomne tager arbejdsredskaber eller emner i brug, som er væsentligt tungere end dem, han sædvanligvis benytter. Der er altid tale om en konkret vurdering, men forøgelsen skal være væsentlig i forhold til det vante arbejde.

10 Eksempel 7: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en tennisalbue hos en svejser, der i forbindelse med brug af en ny svejsepistol udviklede en tennisalbue. Den gamle svejsepistol vejede 176 gram. Den nye vejede 380 gram, hvortil kom en tykkere slange, således at den samlede vægt (pistol og slange) nu var 2 kg. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at der havde været tale om uvant og kraftbetonet arbejde, og at sygdommen var opstået inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. Eksempel 8: Østre Landsret har anerkendt en tennisalbue hos en murer, fordi han benyttede større sten end tidligere, og arbejdet derfor var uvant. Tilskadekomne havde arbejdet i cirka 7 år med sten, der vejede 1,183 kg, da der blev indført sten, som vejede 2,754 kg. Symptomerne opstod en uge, efter at tilskadekomne begyndte at bruge de tungere sten. Intensiveringen af belastningen kan tillige gøre arbejdet uvant. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor tilskadekomne i længere tid har haft flere forskellige arbejdsfunktioner, men nu i en periode overvejende laver en af funktionerne. Den samlede daglige belastning er derved forøget, og det gør arbejdet uvant. Eksempel 9: Ankestyrelsen har anerkendt en tennisalbue hos en tømrer, hvis arbejde indtil efteråret 1994 bestod i elementmontage, herunder udretning af armeringsjern. Fra efteråret 1994 bestod tilskadekomnes arbejde udelukkende i udretning af armeringsjern. De første symptomer på tennisalbue opstod i januar Arbejdet indebar, at tilskadekomne satte spidsen af en hammer gennem øjet på jernet og rettede armeringsjernene ud ved at trække nedad eller udad. Tilskadekomne udrettede dagligt armeringsjern. Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskadekomnes arbejde i oktober/november 1994 blev omlagt, så tilskadekomne alene var beskæftiget med udretning af armeringsjern Kraftbetonet arbejde ved senelidelser i underarme og hænder og tennisalbue For senelidelse i underarm og hånd og tennisalbue gælder ifølge fortegnelsens Gruppe E, punkterne 6a og 6bi, tillige, at sygdommen kun kan anerkendes, hvis der har været tale om kraftbetonet arbejde. Afgørelsen af, om et arbejde må anses for kraftbetonet, træffes på baggrund af en konkret vurdering af de samlede belastninger, som det enkelte arbejde indebærer. Der kan ikke angives eksakte mål for vægt, kraft, tryk og frekvens, men arbejdet skal være mekanisk og fysiologisk relevant i forhold til den pågældende sygdom. Ankestyrelsen har fastslået, at kraftbetonet arbejde i lovens forstand beror på en konkret vurdering af de samlede belastninger, som det enkelte arbejde indebærer. Arbejdet skal styrkemæssigt være mekanisk og fysiologisk relevant i forhold til den pågældende sygdom. Det betyder, at almindeligt løftearbejde, uanset vægten, ikke i sig selv indebærer, at arbejdet anses for kraftbetonet i lovens forstand. Eksempler på momenter, der indgår i den skønsmæssige vurdering af belastningen, er, om der har været udøvet kraft, hvor stor denne anvendelse af kraft/muskelstyrke har været, om der er indgået gribekraft i hånden, om emnet har ydet "modstand", samtidige drejebevægelser, antallet af bevægelser og eventuelt emnets vægt. (Sociale Meddelelser U-5-99) Eksempel 10: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en senelidelse i underarmen hos en syerske, som havde arbejdet med sammensyning af telte. Tilskadekomne startede i april 1993 hos en ny arbejdsgiver (sæsonarbejde), hvor hun skulle sy de færdigsyede teltvægge sammen med taget af vinyl og bagefter sy græskanter på. Tilskadekomne skulle med 1. og 2. finger (overvejende på højre hånd) trække meter vinyl gennem symaskinen samtidig med, at hun skulle styre selve syningen. Efter cirka 2 1/2 uges arbejde opstod smerter og funktionsindskrænkning, og tilskadekomne søgte egen læge i maj Lægen konstaterede, at hun havde snurrende paræsthesia (føleforstyrrelser) og smerter i begge hænder og håndled. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at der havde været tale om uvant og kraftbetonet arbejde, og at sygdommen var opstået inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. Ved anerkendelsen tog styrelsen forbehold for eventuelle varige følger af en springfinger, som ikke var arbejdsbetinget. Eksempel 11: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en senelidelse i underarmen hos en slagteriarbejder, der i oktober 1993 påbegyndte en ny arbejdsfunktion på slagteriet. Tilskadekomne skulle transportere vogne med 45 skinker fra kølerum til transportbånd. Han lagde derefter skinkerne op på transportbåndet i cirka 1 meters højde. Tilskadekomne løftede med samtidig drejning af venstre underarm, idet han lagde skinken op på transportbåndet. Skinkerne vejede cirka 8-12 kg. Smerterne i underarmen startede efter 2-3 dage, hvorefter tilskadekomne henvendte sig til sin praktiserende læge, som sygemeldte ham. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at sygdommen var opstået inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse, og at arbejdet har krævet ikke ubetydelig kraftudfoldelse.

11 Eksempel 12: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en tennisalbue hos en mandlig specialarbejder. Arbejdet bestod i at sætte afstandsringe fast på varmerør. Rørene var af forskellig størrelse, og vægten varierede fra kg op til kg. På hvert rør skulle monteres afstandsringe. Tilskadekomne monterede dagligt afstandsringe på 200 rør, når der var tale om de små rør, og rør, når der var tale om de store. Afstandsringene var åbne og skulle fastlåses ved hjælp af svær elastik, som i 8-tals bevægelser førtes rundt om 2 tapper placeret i ringens åbning. Når elastikken var sat på, skulle afstandsringene drejes rundt, idet der på de øvrige ribber på afstandsringene var monteret øjne til gennemføring af alarmkabler. Der var forskellige øjne alt efter, hvilken type kabel der skulle føres igennem. Øjnene var placeret på det nederste af afstandsringen og ringen skulle derfor drejes mellem 120 grader og 210 grader alt efter, hvilken ring der skulle ligge øverst. Stålrørene var ru, og da afstandsringene var spændt fast med elastikken, blev der udøvet en del kraft under drejningen. For at lette drejningen blev der løftet op i den ene ende af ringen, mens der blev drejet. Drejebevægelsen blev foretaget med højre arm udad, nedad væk fra kroppen. Tilskadekomne blev ansat februar 1994 og fik påvist sygdommen hos egen læge august Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at sygdommen var opstået inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. Endvidere blev der lagt vægt på, at arbejdet havde krævet ikke ubetydelig kraftudfoldelse Opstået inden for 6 måneder Senelidelse i underarm og hånd og tennisalbue skal ifølge fortegnelsens Gruppe E, punkterne 6a og 6bi, være opstået inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. Det er vigtigt, at den tilskadekomne kontakter en læge, når symptomerne begynder, så der er dokumentation for diagnose og eventuel behandling. Eksemplerne 3-12 i de foregående afsnit om uvant arbejde og kraftbetonet arbejde vedrører sygdomme, der er opstået inden for 6 måneder Hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser Tennisalbue vil også kunne anerkendes, hvis betingelserne i Gruppe E, punkt 6bii, er opfyldt. Til anerkendelse efter dette punkt kræves, at sygdommen skal være forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser. Om der foreligger hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser vurderes konkret ud fra såvel byrde og tempo som arbejdsbevægelse, herunder om der er foretaget vridebevægelser i håndled og underarm. Kravet til hyppighed er afhængig af den konkrete vægt, styrke og kraft sammenholdt med selve arbejdsbevægelsen. Der skal være tale om gentagne (repetitive) arbejdsfunktioner, det vil sige, at den samme bevægelse gentages igen og igen under arbejdet. Bevægelserne skal være belastende for navnlig håndled og arm i lighed med det arbejde, som for eksempel slagteriarbejdere udfører under udskæringsarbejde. Der er grund til at understrege, at en tennisalbue, der er afvist efter Gruppe E, punkt 6bi, under henvisning til, at arbejdet ikke har været kraftbetonet, heller ikke vil kunne anerkendes efter Gruppe E, punkt 6bii, hvor arbejdet skal have været betydeligt kraftbetonet. Eksempel 13: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en tennisalbue hos en kvindelig slagteriarbejder, der var beskæftiget ved pillebåndet. Ved båndet stod tilskadekomne og fastholdt dyrets hoved med venstre hånd ved greb i øret eller i kød eller hudstykker, der var ved at blive løsnet med kniven. Kniven blev ført med højre hånd, og kødet skulle trækkes fri, mens det blev skåret. Der blev lagt 30 til 40 snit for hvert halve grisehoved. Styrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at der havde været tale om hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejds-bevægelser. Ved anerkendelsen blev der taget forbehold for en ikke arbejdsbetinget muskel/ledlidelse. Eksempel 14: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en højresidig tennisalbue hos en slagteriarbejder, der var beskæftiget med udbening af skinker og forender. Kniven blev ført med højre hånd, således at presset på knivbladet typisk blev lagt af højre tommel. Ved udbening af skinker var der tale om udskæringsarbejde, hvor knivbladet skulle føres vandret ud til siden under samtidig udøvelse af tryk på kniven. Andre snit fordrede halvcirkelbevægelser i forbindelse med udbeningsarbejdet. Der var tale om både udad- og indadgående cirkelbevægelser. Ved udbening af forender blev der skåret i en horisontal, udadgående bevægelse under samtidig brug af kraft. Styrelsen lagde vægt på, at arbejdet havde krævet hyppigt gentagne armbevægelser under udøvelse af stor kraft.

12 Eksempel 15: Ankestyrelsen har afvist en dobbeltsidig tennisalbue hos en kedelsmed, som i 13 år havde arbejdet med isætning af rør cirka 25 til 50 procent af arbejdstiden. Rørene, som vejede kg, skulle placeres mellem en kedels 2 cylinderformede dele ved, at de blev løftet og sat ind i forborede huller. Selve placeringen af rørene tog cirka 1 dag, og der var 3 personer om arbejdet. Der blev dagligt placeret mellem rør. Fra oktober/november 1994 frem til foråret 1995 var tilskadekomne overvejende beskæftiget med at løfte. Ankestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at den dobbeltsidige tennisalbue ikke kunne anerkendes efter fortegnelsens Gruppe E, punkt 6bi, da der ikke var tale om uvant arbejde. Sygdommen kunne heller ikke anerkendes efter fortegnelsens Gruppe E, punkt 6bii, fordi der ikke var tale om hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser Længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde For forandringer i skulderleddets rotatorsener gælder efter Gruppe E, punkt 6c, at de skal være opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde. For at betingelserne er opfyldt, skal armene være fastholdt over skulderhøjde i stort set samme stilling en stor del af arbejdsdagen (timevis) og gennem en længere periode (månedsvis). For at arbejdet kan karakteriseres som statisk, er det afgørende, at de led, som påvirkes af musklerne, fastholdes i samme stilling under arbejdet. Eksempel 16: Arbejdsskadestyrelsen har afvist en tendinit (betændelsesagtig tilstand i skulderleddets sener) hos en kvindelig rengøringsassistent. Tilskadekomne havde arbejdet i 5 år i en festsal, hvor arbejdet bestod i alt forefaldende arbejde, herunder rengøring, oprydning mv. Sygdommen opstod i forbindelse med en årlig hovedrengøring, hvor tilskadekomne stod højt på et stillads og foretog almindelig nedvaskning af loftet med aftørring med klud, opvridning af klud og igen vaskebevægelser ind imellem skinner i loftet. Højre arm var hævet over skulderhøjde en stor del af arbejdsdagen. Arbejdet stod på i 11 dage, og efter 7-8 dage kom der gener fra højre skulder. Styrelsen lagde vægt på, at sygdommen ikke var opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde, idet der ikke havde været tale om, at armene havde været fastholdt over skulderhøjde i stort set samme stilling en stor del af arbejdsdagen (timevis) og gennem en længere periode (månedsvis). Eksempel 17: Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en rotator cuff lidelse hos en mand, der arbejdede som isoleringsarbejder i mange år. Ved isoleringsarbejdet blev isoleringsmaterialet ført rundt om røret og holdt fast med venstre hånd, hvorefter det med højre hånd blev snøret fast med ståltråd. Lærred blev rullet på og til sidst klistret sammen. Tilskadekomne havde altid arbejdet med rørisolering, og 80 procent af arbejdet bestod af isolering af rør i lofter. Arbejdet var udført fra stige eller stillads med armene hævet over skulderhøjde den langt overvejende del af arbejdsdagen. I de resterende 20 procent af arbejdstiden arbejdede han med isolering af lodrette rør, hvor armene cirka halvdelen af arbejdstiden var hævet over skulderhøjde Flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde Forandringer i skulderleddets rotatorsener kan også anerkendes, når de er opstået efter flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. Betingelsen står i gruppe E, punkt 6c, 2. For at et arbejde er skulderbelastende taler for eksempel, at der er gentagne bevægelser i skulderleddet, hvor overarmen ofte har været enten fremført eller udadført, hvilket i sig selv må anses for skulderbelastende. Der kan endvidere være lange rækkeafstande. For at et arbejde er kraftbetonet taler for eksempel anvendelse af kraft ved udadføring af arm og skulder mod kroppen mod modstand fra det emne, der arbejdes med. Eksempel 18: En mand havde i godt 5 år haft slagteriarbejde, hvor han blandt andet udbenede og skar forender. Ankestyrelsen anerkendte den højresidige rotator cuff lidelse. Ankestyrelsen fandt, at variationen i bevægelsesmønsteret havde været minimal, selv om der i de sidste 2 år havde været en vis rotation mellem forskellige opgaver. Udbenings- og skæringsarbejdet og nedtagning og ophængning af forender og kamme på "juletræer" havde desuden indebåret gentagne bevægelser i højre skulderled, hvor overarmen ofte havde været enten fremadført eller udadført. Dette måtte i sig selv anses for skulderbelastende.

13 Arbejdet havde samtidig indebåret anvendelse af kraft ved indadføring af højre arm og skulder mod kroppen mod modstand fra det emne, der blev arbejdet med. Hertil kom, at der var tale om hurtigt gentagne arbejdsbevægelser i samtlige funktioner. 5. Mén og erhvervsevnetab Godtgørelse for men eller erstatning for erhvervsevnetab ydes kun på grundlag af den del af sygdommen, der er forårsaget af arbejdet. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen foretager en konkret vurdering af, hvor stor en del af sygdommens følger, som er arbejdsbetinget Godtgørelse for varigt mén Godtgørelse for varigt men fastsættes efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, 33. Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de forvoldte ulemper i den tilskadekomnes personlige livsførelse. Sygdommene under fortegnelsens Gruppe E, punkt 6, er nævnt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel. Der er tale om en vejledende normaltabel, hvorfor der afhængigt af forholdene kan blive tale om højere eller lavere ménprocenter end angivet i tabellen Erstatning for tab af erhvervsevne Vurderingen af erhvervsevnetabet sker efter reglerne i 32 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet bliver der taget hensyn til den tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling. Der henvises til Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne.

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter. NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

Funktionsattest ASK 310 Skulderled/overarm

Funktionsattest ASK 310 Skulderled/overarm Funktionsattest ASK 310 Skulderled/overarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer

Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere

Læs mere

Funktionsattest ASK 320 Albueled

Funktionsattest ASK 320 Albueled Funktionsattest ASK 320 Albueled afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet 1. Indledning 1.1 Ulykkesbegrebet 6 1.2 Højesteretsdom af 8. november 2013 Den nedre grænse for en personskade 1.3 Ankestyrelsens principafgørelser

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt. Bilag 1. Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19.

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt. Bilag 1. Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19. oktober 2006 Bilag 1 Emne Erhvervssygdomsudvalget har indstillet en sag om diffuse smerter

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Operation for kompression af nervus ulnaris

Operation for kompression af nervus ulnaris Patientinformation Operation for kompression af nervus ulnaris Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 Ortopædkirurgisk ambulatorium Kontaktsygeplejerske: 2 Operation for kompression af

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere

Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4

Læs mere

Karpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten.

Karpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Sovende fingre viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Hvad er karpaltunnelsyndrom? er en lidelse, hvor en af håndens

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Indholdsfortegnelse: 1. Oversigt og resumé...1 2. Kronisk

Læs mere

Kikkertoperation for:

Kikkertoperation for: Patientinformation Kikkertoperation for: 1. Indeklemningssmerter i skulderen (Impingement syndrom) 2. Slitage i kravebensleddet (artrose i akromioklavikulær leddet) 3. Sene beskadigelse/slitage (Rotatorcuff

Læs mere

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte:

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Attesten indgår som en del af aftalen mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen om attester og helbredsoplysninger mv. Til lægen Information til

Læs mere

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen April 2007, 5. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Indeklemningssmerter i skulderen

Indeklemningssmerter i skulderen Patientinformation Indeklemningssmerter i skulderen - impingement Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Indeklemningssmerter i skulderen - Impingement Hvad betyder indeklemningssmerter?

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Ustabilt skulderled - Bankart / bankartoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om ustabilt skulderled

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Funktionsattest ASK 350 Fingre

Funktionsattest ASK 350 Fingre Funktionsattest ASK 350 Fingre Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:.. Arbejdsskadestyrelsens journalnr.: Skadedato:.

Læs mere

Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram

Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011 Sag 201/2009 (2. afdeling) Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) mod A (advokat Lasse Dalberg) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Operation for rodledsartrose / trapezektomi

Operation for rodledsartrose / trapezektomi Patientinformation Operation for rodledsartrose / trapezektomi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling OPERATION FOR RODLEDSARTROSE/TRAPEZEKTOMI Hvad er rodledsartrose? Artrose, også kaldet

Læs mere

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har

Læs mere

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte:

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Attesten indgår som en del af aftalen mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen om attester og helbredsoplysninger mv. Til lægen Information til

Læs mere

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.

Læs mere

Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen.

Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. Patientskadeankenævnets brug af Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. (Årsberetning 2005) Patientskadeankenævnet kan vælge at forelægge en patientskadesag med særligt vanskelige problemstillinger for

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse U om erstatning - afgørelsestidspunkt - samlet afgørelse - oplysningsgrundlag - arbejdsskade

Ankestyrelsens principafgørelse U om erstatning - afgørelsestidspunkt - samlet afgørelse - oplysningsgrundlag - arbejdsskade KEN nr 10125 af 23/12/2004 Udskriftsdato: 22. august 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 1200011-041 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Funktionsattest ASK 220 Øje

Funktionsattest ASK 220 Øje Funktionsattest ASK 220 Øje afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A. mod

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A. mod Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A mod Dansk Byggeri for Flisespecialisten A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør

Læs mere

Operation for skade på bicepssenen i skulderleddet

Operation for skade på bicepssenen i skulderleddet Patientinformation Operation for skade på bicepssenen i skulderleddet Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Operation for skade på bicepssenen i skulderleddet Vi mistænker en skade

Læs mere

Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede Ustabilt skulderled - Bankart www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget en operation

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled Ortopædkirurgisk Afdeling Kikkertoperation af knæled Du skal have foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i dit knæled. Denne pjece fortæller dig lidt om, hvad en kikkertoperation er, hvordan det foregår,

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til Qi-Gong Du skal - som det første du sætter på plads hver gang du starter træningen - sørge for at stå med vægten ligelig fordelt på foden, nøjagtig som i de indrammede områder vist på tegningen her til

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005

Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Arbejdsskadestyrelsen 15. juni 2009 3. udgave Vejledning om anerkendelse af hørenedsættelse efter støj anmeldt før 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Afgrænsning...4 3. Lovgrundlag...4

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING. PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT

Læs mere

Korsbåndsrekonstruktion

Korsbåndsrekonstruktion Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse)

Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Vi byder Dem velkommen til

Læs mere

DHIF RaceRunning. Styrketræning

DHIF RaceRunning. Styrketræning DHIF RaceRunning Styrketræning 2013 Styrketræning Bryst 1 Rygliggende med lille bold under skulderbladene. Fødderne er i gulvet og knæene er bøjet. Evt. lille bold mellem knæene. Evt. med vægtmanchetter

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

Pas på det dyrebareste arbejdsredskab - kroppen v/ Pia Beck Ergoterapeut og undervisningskonsulent

Pas på det dyrebareste arbejdsredskab - kroppen v/ Pia Beck Ergoterapeut og undervisningskonsulent Pas på det dyrebareste arbejdsredskab - kroppen v/ Pia Beck Ergoterapeut og undervisningskonsulent Hvorfor? I 2012 var der 57.000 anmeldte arbejdsskader I 2012 var udgifterne til erstatning på næsten 4

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling

Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol

Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol På- og afklædning af overkrop indeholder mange momenter, der påvirkes af personens ressourcer, både hvad angår det mentale, muskelstyrke, balance i den siddende stilling

Læs mere

Vejledning. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader

Vejledning. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader Vejledning om anerkendelse af ryg- og nakkeskader Indhold Indledning... 2 Typer af skader på ryg og nakke... 3 Diskusprolaps i ryggen anatomien... 4 Betydningen af belastningen... 4 En verificeret diskusprolaps...

Læs mere

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Opstramning af ledkapslen

Øvelsesprogram til skulderopererede - Opstramning af ledkapslen Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Opstramning af ledkapslen www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget en opstramning

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankenævnet for Patienterstatningen Ankenævnet for Patienterstatningen Tortgodtgørelse til efterladte (2014) Erstatningsansvarsloven har, siden den trådte i kraft i 1984, indeholdt en bestemmelse om, at den, der er ansvarlig for en retsstridig

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn

BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 24-2011-03 BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn Baggrund og formål Lidelser i bevægeapparatet er

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. " Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 6. februar 2013 i sag nr. BS A mod Ankestyrelsen Amaliegade 25 1022 København K Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er anlagt den 23.

Læs mere